Historien om palliation i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om palliation i Danmark"

Transkript

1 Artikkel Helle Timm Historien om palliation i Danmark mangler at blive skrevet historie, fortællinger, palliation, Danmark Den dominerende fortælling om, hvordan den palliative indsats har udviklet sig, går fra hospicefilosofi og smertelindring af kræftsyge i den terminale fase, over udviklingen af specialiserede palliative tilbud og udviklingen af et fagområde/et speciale til udvidelse af målgrupper og tidsperspektiv til et aktuelt fokus på den basale indsats. Udviklingen i Danmark (DK) har som i alle lande dog sin egen vej. Og DK danner som alle samfund en særlig ramme for, hvad lindring af mennesker ramt af livstruende sygdomme er og kan være; den ramme er vi nødt til at inddrage i historiske og komparative analyser. Jeg åbner op for, at der både i forhold til historien og fremtiden er flere fortællinger og flere veje. Indledning Historien om palliation som fagområde i Danmark (DK) mangler at blive udforsket på et videnskabeligt grundlag og at blive fortalt som sådan. Hvorfor ser det palliative felt i DK ud, som det gør? Og hvilke perspektiver er der for fremtiden? I artiklen beskriver jeg kort nogle gennemgående temaer i fortællingen om den internationale palliations historie. Herefter ser jeg på den danske udvikling og relaterer den til den internationale fortælling. Jeg er især inspireret af engelske sociologer (1 4) og af Kjell Erik Strømskags store empiriske arbejde om udviklingen af palliation i Norge (5), men bygger også på min egen viden om danske forhold. Til sidst foreslår jeg en mere komparativ sociologisk tilgang til fremtidig historieskrivning af udviklingen i DK og i andre lande. Jeg bruger begrebet»historie«om det fænomen, at der naturligvis har fundet en historie sted (= hændelser, begivenheder m.v., som vi kan fortolke som forklaring på en udvikling/forandring). Jeg bruger begrebet fortælling om de sammenhængende fortolkninger, der bidrager til at skabe historien. Tre temaer i fortællinger om den internationale palliations historie I skrivningen af den internationale palliations historie går forskellige temaer igen. Jeg vil særligt fremhæve tre. Tema 1: Det startede med enkeltpersoners betydning for historien. Indeed, the UK hospice movement, first started by Cicely Saunders in England in the 1960s, was the touch Helle Timm, Centerleder, professor, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Syddansk Universitet i København. Ph.d. i sundhedsvidenskab og magister i kultursociologi. timm@sdu.dk 15

2 Nr Omsorg paper that inspired a global social movement to improve the care of the dying. Since those early years the key principles of the hospice movement have been taken up and combined selectively in many ways according to different cultural and socio-historical contexts. (1, s. 1) Det er almindeligt i historieskrivning at lægge vægt på enkeltpersoners indsats: på store personligheders betydning for at noget skete. De fleste fortællinger om udviklingen af det palliative fagfelt starter nogenlunde samme sted: med centrale individuelle aktører (Cicely Saunders især, men også Kübler-Ross og andre), der reagerede på utilfredsstillende vilkår og manglende lindring for døende, ikke mindst på hospitalerne (1 4). Når de individuelle betydningsfulde handlinger sættes ind i en samfundsmæssig sammenhæng er det typisk i sociologiske analyser af, hvornår og hvordan sygdom og død sættes på»dagsordenen«i forskellige historiske epoker; det præ-moderne, det moderne og det sen-moderne (3, 6). kvalitet er uadskilleligt forbundet med etableringen af et (læge)fagligt speciale. Strømskag, der meget grundigt har udforsket og beskrevet den norske historie, udtrykker det således: Det som var en bevegelse, er i dag blitt et fag. En ser nå kun små rester etter bevegelsen, og på mange måter og for noen, er det vemodig Gjennom denne historiefremstillingen har vi sett at utviklingen har vært nødvendig. Nødvendig først og fremmest for pasientene. En bevegelse kan for eksempel ikke bli en del av det offentlige helsevesenet slik som et fag. Et fag kan drive undervisning, fagutvekling og kvalitetssikring. Et fagmiljø forsker og henter sin autoritet gjennom vitenskapelige metoder og etterprøvbarhet (5, s. 299) I det følgende ser jeg lidt nærmere på de tre temaer i forhold til udviklingen i Danmark. Den dominerende fortælling om palliation i Danmark I DK er der mindst to typiske indgange til at fortælle om palliation i relation til resten af verden. Den ene»i DK er der mindst to indgange til at fortælle om palliation Den ene er, at DK halter bagefter den anden er hospicebevægelsens særlige form og resultat.«tema 2: Historien dokumenteret i antal sengepladser, faggrupper m.v. For det andet er det også almindeligt i historieskrivning (ikke mindst i medicinhistorie) at dokumentere en udvikling med vækst i antal konkrete institutioner: hospitaler, lærestole m.v. Specialisering m.v. ses som afgørende for et fags (og en praksis ) status og udbredelse. En del af denne udviklingslogiske forståelse er også, at starter man på ét område (her kræftsyge i sidste del af sygdomsforløbet), så vil den forbedrede indsats hen ad vejen brede sig til andre områder (andre diagnosegrupper, tidligere i forløbet og bredere i sundhedsvæsenet). Tema 3: Fra hospicefilosofi til videnskabeligt sundhedsfagligt speciale Den dominerende fortælling om udviklingen af palliation er, i hvert fald i Vesteuropa, at den starter med det hospicefilosofiske spor, lindrende omsorg, og udvikler sig hen imod et stadigt mere fagligt og forskningsbaseret spor, palliation. Her er den udviklingshistoriske logik, som i tema 2, at faglig udvikling og er, at DK»halter bag efter«udviklingen i de lande, vi plejer og ønsker at sammenligne os med (7,8). Dette relaterer sig først og fremmest til tema 2 ovenfor: en»langsommere«udvikling i antal specialiserede sengepladser, lærestole m.v. Den anden er hospicebevægelsens særlige form og resultat i DK (9). Dette relaterer sig særligt til tema 3 ovenfor: forholdet mellem hospicefilosofi og udviklingen af et specialiseret palliativt fagområde. De to indgange fortjener (blandt meget andet) en nærmere analyse i en eventuel fremtidig historieskrivning. Strømskag skriver om følgende perioder i den norske historie: præ-pionertiden (1960erne til 1980), pionertiden (1980erne), etableringsperioden (første halvdel af 1990erne), organisering- og fagliggørelsesperioden (fra midten af 1990erne) (5). Uden at have foretaget en tilsvarende grundig undersøgelse i DK er det min vurdering, at denne opdeling også kan give god mening her. Umiddelbart vil jeg dog tilføje en pe- 16

3 Historien om palliation i Danmark riode, som kan kaldes»nationaliseringsperioden«, se tema 2 næste side. Ad tema 2. Historien dokumenteret ved Man kan også i DK tale om udviklingen af palliation som et fagområde eller, som Strømskag udtrykker det en organiserings- og fagliggørelsesperiode fra midten af 1990erne og op igennem 2000erne især hvis man hænger fagliggørelsen op på omfanget af specialiserede palliative tilbud.»det drejer sig i højere grad om, hvordan det gik til at løsningen på dette problem i første omgang blev hospicer og hen ad vejen specialiseret palliativ indsats?«ad tema 1. Det startede med En interessant dimension ved fortællingen om den danske historie er, at vi tilsyneladende ikke har én eller få»pionerer«, ligesom i den engelske og den norske historieskrivning. Der er nærmere håndfulde af pionerer, og de optræder i mundtlige fortællinger (og de få skriftlige) mere som dele af et fagligt fælle skab/ miljø eller et interesse fællesskab. I den sammenhæng var formodentlig både den nordiske og den danske tværfaglige palliative forening centrale fora for inspiration og faglig udvikling i DK i denne periode (5, 9). Den danske historie starter angiveligt også i 1980erne: Der havde været et langt tilløb her i landet, som begyndte i starten af 1980erne, hvor enkelte interesserede læger, sygeplejersker og politikere vendte hjem fra et besøg på St. Christopher s Hospice og skrev overvejende begejstrede beretninger i fag- og dagspressen. (10, s. 25) De første tværfaglige smerteklinikker blev startet på københavnske sygehuse i anden halvdel af 1980erne. I 1985 holdt Lægeforeningen en stor høring om terminal pleje. Og der var en begyndende interesse blandt borgere og politikere for emner som livstestamente, plejeorlov m.v. (11, 12). Og sidst men ikke mindst tog tre forskellige kristne sammenslutninger initiativer til at etablere hospicer i Danmark. I anden halvdel af 1990erne blev der startet flere hospicestøttegrupper (som bestod af både lægfolk og fagfolk) og der blev taget initiativer til at koordinere bestræbelserne på at skabe flere hospicer i DK bestræbelser, der i 2001 resulterede i paraply-organisationen Hospice Forum Danmark. Fra slutningen af 1980erne og op igennem 1990erne blev der gennemført en lang række projekter og undersøgelser om terminal pleje m.v. og i høj grad af folk med en klinisk baggrund (læger, sygeplejersker og psykologer) (13). De specialiserede palliative enheder er i DK vokset fra 0 51 i perioden fra , hvor vi p.t. (maj 2014) har 18 hospicer, 27 palliative teams og 6 palliative afdelinger ( Der er nok ingen tvivl om, at etableringen af et lægefagligt selskab inden for området i 2001 med de forankringer og platforme til det samlede sundhedsvæsen og til internationale miljøer, som er forbundet hermed, har været betydningsfuldt for udviklingen af palliation som et fagområde i DK. Og for den vej, udviklingen er gået. Men der mange andre parallelle spor og relationer mellem dem, som vi mangler at udforske og forstå. Ikke mindst betydningen af udviklingen i sundhedsvæsenet generelt, men også betydningen af hospicerne og det, at de blev defineret som specialiserede enheder. PAVI blev etableret i 2009 med det formål at kortlægge, udvikle og formidle viden om palliation i Danmark ( DMCG-pal blev etableret i 2010 med det formål at kvalitetssikre og udvikle den palliative indsats til kræftramte ( Med det nationale afsæt er der taget nogle vigtige kollektive skridt mod en standardiseret videreudvikling og forskningsbaseret dokumentation af fagfeltet. I 2011 fik vi nye nationale anbefalinger for den palliative indsats, i blev der udnævnt tre professorer i palliation, og der er vækst i antallet af ph.d.-studerende inden for både humanistisk og sundhedsfaglig palliation. Ad tema 3. Fra hospicefilosofi til sundhedsvidenskabeligt fagområde Både internationalt og i DK kan man beskrive to spor; i den dominerende fortælling ses det ene (det hospicefilosofiske) som udgangspunkt for det andet (det palliative), og de efterfølger naturligt/nødvendigvis hinanden med de omkostninger, det må have (jfr. Strømskag-citatet tidligere). 17

4 Nr Omsorg Det er min formodning, at i DK lever de to spor til en vis grad parallelt og med en vis grad af overlap. Først og fremmest fordi hospicerne både er defineret som en del af det specialiserede palliative niveau og holder fast i et hospicefilosofisk grundlag. Hospiceinstitutionernes symbolske betydning er stor i DK; de symboliserer omsorg og lindring på den syges og familiens præmisser og med gode ressourcer (faglige kompetencer, tid og omgivelser og et stort korps af frivillige). Hospicerne er ledet af sygeplejersker og er forankret i lokalområder, hvilket også giver dem en anden betydning end sygehusenhederne. Aktuelt sker der også noget i relation til det basale palliative niveau i DK, og der kommer nye aktører på banen. Fx etableres der nye institutionstilbud på hospitalsafdelinger og plejehjem, hvor man prioriterer sengepladser til patienter og borgere med palliative behov. Og nye patientgrupper og deres foreninger stiller krav og blander sig i debatten om en lindrende indsats og livskvalitet til mennesker ramt af livstruende sygdom ( Diskussion og perspektiv I det ovenfor skitserede historiske blik på udviklingen af palliation kan man passende spørge til relationen mellem samfund, herunder sundhedsvæsen, og udviklingen af fagområdet/specialet palliation? På den ene side har vi nogle primært sociologiske analyser af, hvordan dødsbevidsthed og lindring tager form i det moderne og det senmoderne samfund på et overordnet niveau. På den anden side har vi nogle fortællinger om udviklingen af den lindrende indsats og det palliative fagområde i de sidste ca. 50 år. De sidste lægger vægt på enkeltpersoners og institutioners betydning. Men vi står tilbage med mange spørgsmål om betydningen af det konkrete samfund: konkurrencestat, velfærdsområder, sundhedsvæsen, kultur, familiestruktur, forståelse af sundhed og sygdomme osv. som ramme om udformningen af den konkrete historie om lindrende indsats i de enkelte lande. Nationalt, regionalt og lokalt. Kan det analytiske perspektiv for historie skrivning være sociologisk, komparativ historie og samtidsanalyse? I DK er vi i den situation, at historien om det palliative felt ikke er skrevet endnu. Samtidig har vi en række meget levende øjenvidner til den relativt korte historie. Jeg tror, at det er hensigtsmæssigt, hvis både historieskrivning og samtidsanalyse foretages ud fra et erkendt teoretisk ståsted. Kun med et nogenlunde veldefineret teoretisk og metodisk udgangspunkt giver det mening at tage patent på en dominerende fortælling og at sammenligne den udvikling, der er foregået og vil foregå i forskellige lande. Det vil kræve ikke bare et eller to projekter i hvert land, men et væld af projekter, der ser på historie og samtid i konkrete samfundsmæssige og kulturelle kontekster. Projekter, der udforsker ontologi (hvad er virkeligheden, hvilke fænomener skal der regnes med, når vi beskæftiger os med lidelse og lindring?) og epistemologi (hvordan kan vi forstå og undersøge denne virkelighed, hvad tæller som gyldig viden?) i feltet. Det vil også sige projekter, der forholder sig til magt: hvem og hvad bestemmer, hvad der er gyldig viden og hvem og hvad bestemmer og bevæger en udvikling? I den form for historisk analyse er målet ikke at skabe en lang og sammenhængende beskrivelse af, hvordan alle angiveligt væsentlige begivenheder fører hinanden med sig og tilsammen udgør historien. Det drejer sig i højere grad om, at spørge til problematiseringer, brud og overraskende begivenheder. Fx om, hvordan det gik til, at lidelsen hos uhelbredeligt syge blev set og italesat som et særligt problem? Eller om, hvordan det gik til, at løsningen på dette problem i første omgang blev hospicer og hen ad vejen specialiseret palliativ indsats? Hvilke stemmer blander sig igennem historien og i vores samtid i, hvad lidelse og lindring er og kunne være? Hvad er det passende at mene? Og hvem høres ikke rigtigt eller slet ikke? Referenceliste 1. Seymour, J. Looking back, looking forward: the evolution of palliative and end-of-life care in England. Mortality 2012; 17(1): Clark, D., Seymour, J. Reflections on palliative care. Buckingham: Open University Press; Walter, T. The Revival of Death. London: Routledge; Randall, F., Downie, R.S. The Philosophy of Palliative Care: Critique and Reconstruction. Oxford: Oxford University Press; Strømskag, K.E. Og nå skal jeg dø: hospicebevegelsen og palliasjonens historie i Norge. Oslo: Pax; Hviid Jacobsen, M., Simuyemba, L.L. Dødsbevidstheds bevægelsen og den spektakulære død: fra fortrængning og tabu til italesættelse og tilsynekomst? I: Dalgaard, K.M., Hviid Jacobsen, M. (red.) Humanistisk palliation: teori, metode, 18

5 Historien om palliation i Danmark etik og praksis. København: Hans Reitzel; 2011, s Hoefler, J.M., Vejlgaard, T.B. Something is ironic in Denmark: an otherwise progressive welfare state lags well behind in care of patients at the end of life. Health Policy 2011; 103(2 3): Timm, H., Vittrup, R. Mapping and comparison of palliative care nationally and across nations: Denmark as a case in point. Mortality 2013; 18(2): Løbner, S. (red.). Livet før døden: 20 år med hospice i Danmark: antologi. Frederiksberg: Unitas; Hee, I., Henriksen, H. En ny måde at handle på I: Løbner, S. (red.) Livet før døden: 20 år med hospice i Danmark: antologi. Frederiksberg: Unitas; s Hee, I., Henriksen, H. Danmarks første hospice. I: Løbner, S. (red.) Livet før døden: 20 år med hospice i Danmark: antologi. Frederiksberg: Unitas; s Timm, H. Plejeorlov: en evaluering af plejeorlovsordningen for uhelbredeligt syge og deres nærmeste. København: UCSF og Socialministeriet; Busch, C.J., Cramon, P., Timm, H. Palliativ indsats i Danmark. København: DSI;

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad

Læs mere

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Den palliative indsats i DK hospicers opgaver og ansvar for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Disposition: Formål, udfordringer

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Helle Timm telefon

Helle Timm   telefon Helle Timm (f. 1959) Professor i forskningsbaseret dokumentation af rehabilitering og palliation (2013) Ph.d. i sundhedsvidenskab (1997) Mag.art. i kultursociologi (1988) Email: timm@sdu.dk Telefon: 30

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Udviklingen i det palliative felt status og perspektiver

Udviklingen i det palliative felt status og perspektiver Udviklingen i det palliative felt status og perspektiver Fagligt Selskab for Palliations- og Hospicesygeplejersker Landskursus 1.og 2. okt. 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Udviklingen

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Danskerne om livet med sygdom og død

Danskerne om livet med sygdom og død Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt

Læs mere

Palliativt Videncenter www.pavi.dk

Palliativt Videncenter www.pavi.dk Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer

Læs mere

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London

Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London TENNA ASKJÆR, FYSIOTERAPEUT, FOLKESUNDHED AARHUS, ÅRHUS KOMMUNE METTE FALK BREKKE, CAND.SAN.ERGO., ADJUNKT PROFESSIONSHØJSKOLEN

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Bridge over troubled water

Bridge over troubled water Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Projektansøgning om videreførelse af Program for Det Gode Hospice i Palliativt Videncenter.

Projektansøgning om videreførelse af Program for Det Gode Hospice i Palliativt Videncenter. Revideret februar 2012, KMK/HT Projektansøgning om videreførelse af Program for Det Gode Hospice i Palliativt Videncenter. Formål Projektet har som overordnet formål at samle og dele viden om Arkitektur

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING 20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Karen Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34

Karen Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34 Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand. scient. soc., ph.d. Email: dalgaard@sdu.dk Telefon: 21 74 81 34 Forskningsområder Forsker inden for den palliative indsats med fokus på palliative forløb, palliative

Læs mere

Børnesymposium 2017 Den 22. september

Børnesymposium 2017 Den 22. september Rigshospitalet Susanne Molin Børnesmertesygeplejerske Videnscenter for Børnesmerter og PABU 1 Region Hovedstaden PABU Palliativt Team for Børn og Unge Tror vi på Gud, mor? 10 myter om specialiseret pædiatrisk

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf. Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? 7. Nordiske hospicekonference 2017

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt

Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative

Læs mere

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital Døendes ensomhed er ikke blevet mindre af, at vi i dag dør

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering

Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering Baggrund I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger til den palliative indsats. Fra at den palliative indsats primært har været rettet mod døende

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015.

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 15. maj 2015. Puljeopslag: En værdig død modelkommuneprojekt Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2015 2018 afsat i alt 14 mio. kr. til satspuljeprojektet En værdig død

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Lad mig selv bestemme!!!

Lad mig selv bestemme!!! Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? Hospice Lovisenberg, onsdag den 14.

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere