Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hurtigt gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig gennemførelse og hurtig påbegyndelse af uddannelser. I forhold til at optimere uddannelsesaktiviteten viser analysen, at der er behov for en indsats på flere områder, og at en ensidig fokus på SU kan løse alle de udfordringer, der er i forhold til at sikre hurtig gennemførelse af uddannelsen. En SU-reform, hvor SU knyttes tættere til studieprogressionen, vil kunne motivere en del studerende til at forsøge at holde kadencen i deres uddannelsesforløb og kan derfor være en model i en SU-reform. Men når det gælder de studerende, der er kommet bagud i forhold til den normerede studietid, f.eks. fordi de er dumpet til en eksamen, har valgt om undervejs, eller har været på studieophold i udlandet, så skal der sættes ind på andre fronter for at sikre en hurtig gennemførelse. Analysen viser, at for denne gruppe gælder det om at sikre, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i studietilbuddet, således at de oplever barrierer for gennemførelse, f.eks. i form af vanskeligheder med at få de fag, de vil have, på de relevante tidspunkter. Der er mange, godt to tredjedele, der starter på deres videregående uddannelse umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen. Mange af disse kan motiveres med en SU-bonus, men der kan også sættes ind med bedre vejledning og mulighed for uddannelsesstart flere gange om året for at få flere til at springe sabbatåret over. Anbefalinger Analysen viser, at en SU-reform sandsynligvis vil have en effekt på de studerendes uddannelsesforløb. Beslutningstagerne skal dog være opmærksomme på, at reformen kan have utilsigtet negative konsekvenser. I udformningen af reformen anbefaler IDA derfor at: Uddannelserne skal indrettes sådan, at personer, der bliver forsinket i uddannelsen, har mulighed for at hente det tabte De studerende skal have mulighed for at have relevant erhvervsarbejde ved siden af studiet En reform af SU en må blive en spareøvelse. Sparede midler skal bruges til at forbedre SU systemet.

2 Hurtigere gennem uddannelsessystemet IDA har gennemført denne analyse som indspil til den vedholdende diskussion om behovet for at øge arbejdsstyrken og få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, dels ved at de gennemfører deres studier hurtigere, dels ved at de kommer hurtigere i gang. Ønsket om at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet indgår som en central diskussion i debatten om behovet for en SU-reform. I det nye regeringsgrundlag fra februar 2010 er det således beskrevet, at Regeringen vil vurdere mulighederne for at justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere 1. Når der ses på gennemførelsestider for de ingeniørstuderende, ligger de relativt tæt på de normerede gennemførelsestider, både for dem, der læser til civilingeniør (tabel 1) og for dem, der læser til diplomingeniør (tabel 2). De studerende på de tekniske LVU gennemfører næsten på normeret tid! Tabel 1: Gennemsnitlig studietid for universitetsforløb Antal år i gennemsnit for de færdige kandidater Humaniora 7,4 7,4 7,4 7,4 7,3 7,3 7,5 7,3 7,1 7,0 Naturvidenskab 6,9 6,8 6,9 6,9 6,7 6,7 6,7 6,6 6,7 6,5 Samfundsvidenskab 6,5 6,5 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,2 6,3 Teknisk videnskab 5,7 5,7 5,6 5,5 5,6 5,7 5,4 5,5 5,3 5,3 Kilde: Universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Den normerede studietid er 5 år for alle uddannelser på nær dyrelægestudiet der er normeret til 5,5 år. Tallene dækker kun over uddannelser der hører under VTU og tallene omfatter udlændinge på hel uddannelse. De studerende på de tekniske uddannelser er markant hurtigere end de øvrige studerende. De studerende gennemfører således en LVU på 5,3 år i gennemsnit, hvilket er mellem 1 og 1,7 år hurtigere i gennemsnit end de studerende på de øvrige typer af lange videregående uddannelser, jf. tabel 1. Diplomingeniørerne er også meget tæt på at gennemføre deres uddannelse på normeret tid. Fra tabel 2 ses det, at de i 2008 gennemførte på 42,2 måneder i gennemsnit, hvilket er meget tæt på den normerede tid 42 måneder. Tabel 2: Gennemsnitlig studietid for diplomingeniører Antal mdr. i gennemsnit for de færdige kandidater Diplomingeniører 43,3 44,4 45,2 43,1 43,5 42,9 43,7 42,2 Kilde: Undervisningsministeriets statistikdatabase. Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3,5 år, svarende til 42 måneder. Videre viser tabel 1 og 2, at den gennemsnitlige studietid har været jævnt faldende siden 2004 for de færdige kandidater på de tekniske LVU, fra 5,7 år til 5,3 år, mens den for diplomingeniørerne var den laveste i otte år i At gennemføre en SU-reform, der presser de studerende til hurtigere gennemførelse, vil således kun kunne have marginal effekt på de studerende på de lange videregående tekniske uddannelser og på diplomingeniøruddannelserne. 1 Danmark 2020, Viden > vækst > velstand > velfærd. Regeringen, februar Side 2

3 For halvdelen af de studerende vil det reducere studietiden, hvis de behøver at have erhvervsarbejde ved siden af studierne. Når IDAs studiemedlemmer skal pege på forhold, der kan få dem hurtigere gennem uddannelsessystemet, peger de primært på en indsats, der kan give dem mere tid til studieaktivitet - i form af en SU de kan leve af, så de behøver at have erhvervsarbejde, jf. tabel 3 nedenfor. De peger dog også i tabel 3 på, at der kan ændres forhold i uddannelsessystemet, som vil gøre det muligt for dem at komme hurtigere igennem studiet, og endelig er der en del, der peger på den generelle forventede efterspørgsel på dem som færdige kandidater som et forhold, der kan få dem hurtigt gennem uddannelsessystemet. Tabel 3: Hvad kunne få dig hurtigere gennem dit studium? I hvor vil følgende forhold kunne få dig til at gennemføre dit studium hurtigere? (Pct.) Hvis SU en var så, at jeg behøvede at have erhvervsarbejde under studiet, for at have samme levefod, som jeg har nu. Hvis det var muligt at tage meritgivende ETCS point på et ekstra sommersemester Hvis beskæftigelsesudsigterne som færdig kandidat var mere positive. Hvis der var mulighed for mere faglig vejledning undervejs på uddannelsen Hvis der var mere holdundervisning fremfor forelæsninger Hvis der var mulighed for at vælge et særligt hurtigt spor i uddannelsen, som reducerede studietiden med f.eks. 20 pct. Hvis der var færre problemer med at få den fagkombination eller den vejleder jeg ønskede Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer Forventer IKKE at overskride Meget I ringe Ikke I nogen / /slet relevant for mig Meget / Forventer at overskride I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig I tabel 3 er de studerende delt op i to grupper: de der IKKE forventer at overskride den normerede tid, og de der forventer at overskride den normerede studietid. Det forhold, de studerende primært peger på vil kunne få dem hurtigere gennem deres uddannelse, er uanset om de forventer at overskride den normerede tid eller ej - en håndtering af deres økonomiske situation, således at de behøver at have erhvervsarbejde ved siden af deres studier, og på den måde får mere tid til studierne de efterspørger en SU, der er så, at de behøver at have erhvervsarbejde. Det er således halvdelen af de studerende, der peger på, at hvis SU en var så, at de behøvede at have erhvervsarbejde for at have den levefod, de har nu, så ville de kunne gennemføre deres studium hurtigere. Side 3

4 De studerende peger også på, at ændringer i studierammerne kan bidrage til, at de kan komme hurtigere igennem. En mulighed for at tage meritgivende ECTS point i sommerferien vil således gøre det muligt for en del (hhv. 30 og 36 pct. af de to grupper) at gøre deres studium hurtigere færdigt. Det er ca. en femtedel af dem, der IKKE forventer at overskride den normerede tid, der vurderer, at en bedre adgang til vejledning, mere holdundervisning og et hurtigt spor på uddannelserne vil kunne hjælpe dem til at gennemføre deres studium hurtigere. Optimering af uddannelserne vil også kunne reducere gennemførelsestiderne. De forsinkede peger på problemer med at få fag og vejleder, når de har behov for det, og de efterspørger mere faglig vejledning. Tid brugt på erhvervsarbejde udgør en central barriere for dem, der er forsinkede, Der er således også en del at hente ved at optimere uddannelserne, dels ved at studietidsforlængende strukturer elimineres, dels ved at introducere elementer der muliggør en hurtigere gennemførelse af uddannelserne. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet har desværre en negativ indflydelse på de studerendes motivation for hurtigt at gøre deres uddannelse færdig. Ca. 30 pct. af begge grupper peger på, at bedre beskæftigelsesudsigter vil kunne få dem hurtigere gennem studiet. Generelt er der få forskelle på de to gruppers svar. Det er dog markant flere dobbelt så mange (30 pct.) - af dem, der forventer at overskride den normerede tid, der peger på, at de vil kunne gennemføre deres studium hurtigere, hvis der var færre problemer med at få den rigtige fagkombination eller den rigtige vejleder. De, der forventer at overskride den normerede tid, peger også i ere end de øvrige på, at mere faglig vejledning undervejs på studiet vil kunne hjælpe dem hurtigere gennem studiet. Barrierer for hurtig gennemførelse Når de studerende skal pege på de væsentligste barrierer for hurtig gennemførelse af deres uddannelse (tabel 4 på næste side) afspejler deres svar her, svarene på hvad der kunne får dem hurtigt gennem uddannelsen (jf. tabel 3). For dem, der forventer at overskride den normerede tid, er det erhvervsarbejde, der udgør den største barriere for hurtig gennemførelse. 32 pct. af denne gruppe peger på, at erhvervsarbejde for at tjene penge er en væsentlig barriere for dem. Side 4

5 men også strukturelle forhold på studiet udgør en barriere. Tabel 4: Hvad er de væsentligste barrierer for hurtig gennemførelse? Hvad er de væsentligste barrierer for at du gennemfører dit studie så hurtigt som muligt? (Pct.) Forventer IKKE at overskride Meget / I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig Meget / Forventer at overskride I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig Erhvervsarbejde for at tjene penge Problemer med at få de fag jeg vil have (på det tidspunkt hvor det passer mig). Erhvervsarbejde for at opnå studierelevante erfaringer Manglende udsigt til job når jeg bliver færdig At jeg vælger nye fag/retning eller lignende undervejs i uddannelsen. Problemer med at få den vejleder jeg ønsker (på det tidspunkt hvor det passer mig). Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. En anden central barriere for en del (17 pct.) af dem, der forventer at overskride, er problemer med at få de fag, de vil have, på det tidspunkt, det passer dem. Den væsentligste barriere for de forsinkede er problemer med at få de fag de vil have, på et tidspunkt der passer dem! Det er påfaldende, at der blandt dem, der forventer at overskride den normerede tid, er 35 pct., der peger på, at problemer med at få de fag, de vil have, på det tidspunkt, hvor det passer dem, er en stor barriere. Det er dobbelt så mange som blandt dem, der forventer at overskride den normerede tid. For de forsinkede er problemer med at få de fag, de vil have, således den største barriere for hurtig gennemførelse. Videre er det påfaldende, at der er så stor forskel på de to grupper hvad angår deres vurdering af erhvervsarbejde for at opnå studierelevante erfaringer. Der er således markant flere af de forsinkede (26 pct.), der anfører denne type erhvervsarbejde som en barriere, end der er blandt dem, der forventer at gennemføre på normeret tid (14 pct.). For en del af de studerende peger analysen på, at der er tale om et valg, hvor de prioriterer en yderligere kvalificering gennem erhvervsarbejde. Analysen viser også (i afsnittet om de studerendes økonomiske situation, tabel 18), at 38 pct. af de studerende mener, at relevant erhvervsarbejde under studiet er vigtigere for dem end at gennemføre studiet på normeret tid. Side 5

6 SU-reformforslag Der er, som en del af analysen, fokus på, hvilke elementer i en SU-reform der kan understøtte, at de studerende gennemfører studierne på normeret tid. Videre er der fokus på de studerendes vurdering af en række SU-reformforslag 2, og hvordan de vil påvirke deres studieadfærd og motivation. I tabel 5 er de studerende blevet bedt om at vurdere en række elementer fra forskellige SU-reformforslag i forhold til, om de vil understøtte et mål om, at de studerende skal færdiggøre deres studier på normeret tid. Bonusmodel og studieafhængig SU vurderes som de bedste redskaber. Tabel 5: Hvad skal der til i en SU-reform? Hvad skal der til i en SU reform for at de studerende skal færdiggøre deres studier på normeret tid? Meget god/ god ide Hverken eller Dårlig/meget dårlig ide Ved Bonus til de, der færdiggør sig på normeret tid Fleksibel SU, så ens SU er afhængig af studieaktiviteten (antal ECTS point man tager) SU kun i de måneder, hvor der er studieaktivitet, og t fribeløb i måneder uden SU SU kun i den normerede tid for studiet (men samlet lidt ere pr. år) SU erstattes af lån, men med skattefradrag, der modsvarer lånets ydelse, når man er færdig Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer Når de studerende vurderer reformforslagene i forhold til deres generelle evne til at få studerende til at gennemføre deres studium på normeret tid, er det særligt en bonusmodel til de hurtige og en model, hvor SU en er afhængig af ens studieaktivitet, der får en positiv modtagelse. 62 pct. af de studerende vurderer således, at et SU-system med bonus til dem, der gennemfører på normeret tid, vil motivere de studerende til at gennemføre på normeret tid, mens 48 pct. vurderer, at et SU-system med studieaktivitetsafhængig SU vil motivere de studerende til at færdiggøre deres studier på normeret tid. Fjernelse af fjumreåret en dårlig idé, og gældsætning under studiet afvises entydigt! Der er videre en meget begrænset opbakning til en begrænsning af SU en, både hvad angår perioden (således at fjumreåret fjernes) og i udbetalingerne hen over året. Det er således halvdelen (49 pct.) af de studerende, der mener, at det vil være en dårlig eller meget dårlig idé at fjerne fjumreåret i en SUreform, hvis formålet er at få de studerende til at gennemføre deres uddannelse hurtigere. En SU-model, baseret på at de studerende oparbejder en gæld, afvises relativt entydigt af de studerende, da 70 pct. finder, at dette vil være en dårlig eller meget dårlig ide. overordnet er mange af de studerende positive over for at ændre i måden, dele af støtten til dem udformes på. Et forslag, om at de, frem for mere i SU får 2 Der er på nuværende tidspunkt konkrete forslag fra S og SF (En Fair Løsning) og fra Arbejdsmarkedskommissionen, mens der er mere løse tanker fra en række andre sider. Side 6

7 adgang til rabatter på en række basale og nødvendige ydelser, såsom tandlæge, bolig mv. 3, opnår således tilslutning fra 70 pct. af de studerende, jf. tabel 6. Tabel 6: Holdning til støtte på andre måder end SU Hvad er din holdning til følgende udsagn? (Pct.) Det er en bedre ide at forbedre støtten til studerende ved fx at lave reducerede takster til transport og licens, eller give et tilskud til tandlæge eller bolig, fremfor at hæve SU niveauet. Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Hvordan vil ændrede SU-regler påvirke de forsinkede? Når de studerende vurderer, hvordan de enkelte reformelementer vil påvirke deres egen adfærd, ses det, at der sandsynligvis kun kan opnås en begrænset effekt på studietiden ved at regulere SU en på de måder, som det har været diskuteret. Bonus kan motivere nogle, mens andre SU-ændringer kan få gennemførelsestiderne ned. I tabel 7 er der fokus på vurderingerne fra de studerende, der forventer at gennemføre på normeret tid, men som har så lang tid tilbage af studiet (mindst to år normeret studietid på en 5-årig kandidatuddannelse), at de måske kan nå at indhente det tabte. Tabel 7: Effekt af reformforslag på studietiden for de forsinkede Vil gøre mit studie færdigt på kortere tid end forventet, hvis (pct.) eller uenig Hverken Uenig/helt enig/enig Ved der blev indført en kontant SU bonus på kr til studerende der afsluttede uddannelse på normeret tid du kun kunne få SU i den periode som dit studie er normeret til SU en blev forbundet til din studieaktivitet på en måde, så du optjener SU gennem det antal ETCS point du tager på et semester SU en blev erstattet af lån, og du efter endt uddannelse får et skattefradrag, der modsvarer lånets ydelse du selv, eksempelvis gennem statsgaranteret lån, skulle finansiere en del af din uddannelse, men hvor du efter endt uddannelse ville få et skattefradrag, der modsvarer omkostningerne ved et studie på normeret tid SU kun blev udbetalt i de måneder hvor der er studieaktivitet (men hvor den samlede årlige SU er på samme niveau som nu), og du fik et ere fribeløb i de måneder du får SU Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. Kun blandt de der læser et 5årigt studie og har mindst to år tilbage og som IKKE forventer at blive færdige på normeret tid, N=115 respondenterne. Af tabellen ses det, at denne gruppe af studerende generelt finder, at SUændringer, hverken som gulerod eller pisk, kan få dem til at færdiggøre deres studium hurtigere, end de forventer nu. En gulerod i form af en kontant bonus kan motivere godt en tredjedel af dem, men meget få (under hver tiende) af de 3 De studerende tilføjer, at de også gerne ser en ordning, hvor de får adgang til billigere bøger mv. Side 7

8 studerende, der er kommet bagud, kan motiveres gennem stramninger af SUsystemet. Når denne gruppe peger på barrierer for hurtigere gennemførelse af deres uddannelse (tabel 8), er det dels behovet for at tjene penge, dels problemer med at få de fag, de ønsker, på det tidspunkt, hvor det passer ind i deres planer. For de forsinkede er der behov for at håndtere problemerne med at få de fag, de skal have. Tabel 8: Barrierer for hurtig gennemførelse blandt forsinkede Hvad er de væsentligste barrierer for at du gennemfører dit studie så hurtigt som muligt? (Pct.) Meget / I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig Erhvervsarbejde for at tjene penge Problemer med at få de fag jeg vil have (på det tidspunkt hvor det passer mig) Erhvervsarbejde for at opnå studierelevante erfaringer Manglende udsigt til job når jeg bliver færdig At jeg vælger nye fag/retning eller lignende undervejs i uddannelsen Problemer med at få den vejleder jeg ønsker (på det tidspunkt hvor det passer mig) Kun blandt de der læser et 5årigt studie og har mindst to år tilbage og som IKKE forventer at blive færdige på normeret tid, N=115 respondenterne. En reform af SU-systemet, hvor de bliver frataget SU på grund af deres studietidsoverskridelse, vil gøre problemet værre for denne gruppe. Forslagene vil i nogle tilfælde forringe deres økonomiske situation, men det vil kun i begrænset omfang resultere i, at de vil færdiggøre deres studium hurtigere. De er økonomisk pressede og skal arbejde for at få deres økonomi til at hænge sammen. Det, de har behov for for at kunne gennemføre deres studium hurtigere, er i strukturelle forandringer på studiet, som gør det lettere for dem at få de fag, de skal have, på de tidspunkter de ønsker. Negative utilsigtede konsekvenser af ændrede SU-regler Hovedparten af de studerende vurderer (i tabel 5), at effekterne af reformforslag baseret på stramninger i SU en i form af f.eks. begrænset periode med SU (fjernelse af fjumreåret ) eller en konvertering af SU til lån, generelt kun vil have begrænset effekt på de studerendes gennemførelsestider. Det er således mellem 49 og 70 pct. af de studerende, der finder, at det vil være dårlige ideer i en reform, hvis målet er, at de studerende skal gennemføre deres studier på normeret tid. Videre gælder det, at de forsinkede studerende (i tabel 6) vurderer, at stramninger i SU-systemet vil motivere dem til at færdiggøre deres studier hurtigere. Analysen viser samtidig, at en ændring af SU-reglerne, således at f.eks. en overskridelse af den normerede studietid straffes med mindre SU, eller hvor de studerende pålægges en større del af investeringen og risikoen ved at tage en uddannelse (hvor de lånfinansierer deres uddannelse), kan have utilsigtede negative effekter. Side 8

9 Der kan være flere negative, utilsigtede effekter af reformforslagene, Forslagene, der på forskellig vis skal motivere de studerende til at komme hurtigt igennem deres studium, kan også have som konsekvens, at de studerende bliver mere forsigtige i deres studievalg og vælger studier, hvor de er mere sikre på at komme igennem på normeret tid. Dette kan være en konsekvens af, at SU-modellerne straffer de studerende, der kan gennemføre på normeret tid. Godt hver fjerde af de studerende peger på, at mere restriktive SU-regler vil kunne have påvirket deres studievalg, jf. tabel 9. f.eks. kan reduceret risikovillighed i studievalget, Tabel 9: Effekt af reformforslag, studievalg Vil du have valgt et studie, du var mere sr på at du kunne gennemføre på normeret tid, f.eks. et kortere studie (pct.) enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Du kun kunne få SU i den periode som dit studie er normeret til SU en blev forbundet til din studieaktivitet på en måde, så du optjener SU gennem det antal ETCS point du tager på et semester SU en blev erstattet af lån, og du efter endt uddannelse får et skattefradrag, der modsvarer lånets ydelse der blev indført en kontant SU bonus på kr til studerende der afsluttede uddannelse på normeret tid du selv, eksempelvis gennem statsgaranteret lån, skulle finansiere en del af din uddannelse, men hvor du efter endt uddannelse ville få et skattefradrag, der modsvarer omkostningerne ved et studie på normeret tid Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. Hvis der f.eks. var et fjumreår, kunne det få godt hver fjerde af de studerende til at overveje, om de skulle have valgt et andet studium et studium som de var mere sikre på, at de kunne gennemføre på normeret tid, f.eks. et kortere studium. I en situation, hvor man fra alle sider ønsker at øge antallet af unge, der gennemfører videregående uddannelser, vil et indgreb, der på denne måde kan demotivere de unge, kunne have store negative effekter. Det kunne betyde, at mange unge godt hver fjerde ville vælge mere srt og undgå svære/krævende eller lange studier. og øget erhvervsarbejde for at opretholde indkomstniveauet være konsekvensen. Videre gælder det, at mange af de studerende vurderer, at skærpede SU-regler vil have som negativ effekt, at de i perioder må arbejde mere, end de gør nu, for at have tilstrækkelig med indkomst. To tredjedele af de studerende vurderer, at de i perioder må supplere med ekstra erhvervsarbejde, hvis de kan få SU i et ekstra år, eller hvis SU en knyttes snævert til studieaktiviteten, jf. tabel 10. Tabel 10: Effekt af reformforslag, erhvervsarbejde Jeg vil i perioder være nødt til at supplere med erhvervsarbejde for at have tilstrækkelig indkomst, hvis (pct.) enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved SU en blev forbundet til din studieaktivitet på en måde, så du optjener SU gennem det antal ETCS point du tager på et semester Du kun kunne få SU i den periode som dit studie er normeret til Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Side 9

10 Stramme regler kan for mange skabe en ond cirkel. Set i lyset af at erhvervsarbejde er en central barriere for hurtig gennemførelse for mange studerende, vil denne type reformer kunne skabe en ond cirkel for nogle studerende. Hvis de først kommer bagud, vil de være nødt til at arbejde mere, og erhvervsarbejdet virker studietidsforlængende! Udskudt studiestart Det er et relativt udbredt fænomen, at de studerende påbegynder deres studium, umiddelbart efter de har bestået deres adgangsgivende eksamen. I tabel 11 nedenfor ses det, at det i 2010 kun var 21 pct., der påbegyndte deres lange videregående uddannelse samme år, de bestod deres adgangsgivende uddannelse, og at 24 pct. begyndte deres mellemlange videregående uddannelse samme år, de bestod deres adgangsgivende uddannelse. Tabel 11: Alder på den adgangsgivende uddannelse, 2010 Pct. Lange videregående uddannelser Mellemlange /professionsbachelorer (UVM) 0 år år år I alt Kilde: OPTAG 2010 Notat om alder på adgangsgivende eksamen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010 og tal leveret fra Undervisningsministeriet, omfattende deres uddannelser. Tabel 12 viser, at det på begge typer ingeniøruddannelser er ca. en tredjedel (31 pct.), der begynder på studiet, umiddelbart efter de har bestået den adgangsgivende uddannelse (deres adgangsgivende eksamen er 0 år). Kun hver femte starter på deres LVU, lige efter de består deres adgangsgivende eksamen. Ingeniørstuderende starter dog hurtigere. Tabel 11: Alder på den adgangsgivende uddannelse Pct. Diplom Civil Diplom Civil Diplom Civil Diplom Civil 0 år år år I alt Kilde: OPTAG 2010 Notat om alder på adgangsgivende eksamen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010 og tal leveret fra Undervisningsministeriet. Sammenlignet med studerende på andre uddannelser begynder de studerende på ingeniøruddannelserne således relativt tidligt. Andelen der starter, lige efter de er bestået deres uddannelse, har været svagt stigende i de seneste år for både diplomingeniører og civilingeniører. Det er videre langt hovedparten af de studerende, 87 pct. på civilingeniøruddannelsen og 68 pct. på diplomingeniøruddannelsen, der starter inden for de første 2 år, efter de har fået deres adgangsgivende eksamen. Godt to tredjedele af de studerende, der indgår i denne analyse, er startet på deres uddannelse, umiddelbart efter de bestod deres adgangsgivende uddannelse. Dette svarer stort set til billedet for det samlede optag på de tekniske uddannelser på universitetet, jf. ovenfor. Side 10

11 I tabel 13 nedenfor afdækkes, hvilke forhold der i særlig var årsag til, at de begyndte deres studium, umiddelbart efter de fik deres adgangsgivende uddannelse. Udskudt studiestart skyldes primært manglende lyst og tvivl om hvad man vil læse. Værnepligt og krav om at hæve fag er også vigtige barrierer for hurtig start. Langt hovedparten (66 pct.) peger på, at en meget vigtig årsag til at de begyndte deres uddannelse var, at de manglede lyst til at læse videre. Videre har det været vigtigt for mange (45 pct.), at de var i tvivl om, hvilket studium de skulle vælge, jf. tabel 13. Tabel 13: Årsag til udskudt studiestart Hvad er årsagen til at du startede umiddelbart efter du bestod din adgangsgivende eksamen? Betydning (Pct.) Meget stor/stor Nogen Ringe/ helt uden Ikke relevant for mig Jeg havde mere lyst til at lave noget andet end at læse Jeg var i tvivl om, hvilket studie, jeg skulle vælge Jeg var indkaldt/aftjente min værnepligt Jeg var nødt til at supplere min adgangsgivende eksamen (hæve niveauet i nogle fag) for at komme ind på det studie, jeg ville læse Jeg vurderede, at jeg kunne få min økonomi til at hænge sammen som studerende Jeg kunne komme ind på det studie, jeg helst ville starte på Jeg havde problemer med at skaffe bolig nær det sted hvor jeg ville læse Andet Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Kun blandt de der påbegyndte umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen. Der er en del af de studerende, der har mødt strukturelle barrierer for hurtig påbegyndelse af den videregående uddannelse. Det er således hver femte, der peger på, at de aftjente værnepligt, som årsag til at de startede så hurtigt, som de ellers kunne. Der er videre en femtedel, der peger på, at de var nødt til at supplere deres adgangsgivende eksamen for at kunne komme ind på det studium, de ville starte på. For en mindre del, godt hver tiende, var årsagen til den sene studiestart knyttet til andre forhold. Således var godt hver tiende bekymret for, om de kunne få deres økonomi til at hænge sammen som studerende, og også ca. hver tiende kunne komme ind på det studium, de helst ville starte på. De studerende er videre blevet spurgt om, hvilke forhold der ville have kunnet motivere dem til en tidligere start, jf. tabel 14. Tabel 14: Forhold der kunne have betydet tidligere studiestart I hvilken ville følgende forhold kunne have fået dig til at påbegynde et studie hurtigere efter din adgangsgivende eksamen? (Pct. i) I meget / Nogen Ringe Ikke / relevant slet for mig At din SU i de første to år var kr. ere om måneden, hvis du begyndte med det samme Hvis der var mulighed for at starte flere (f.eks. 4) gange om året Hvis vejledningen inden studiestart havde været bedre At du skulle aftjene værnepligt Hvis muligheden for at gange sit karaktergennemsnit med 1,08 kun gjaldt ved studiestart umiddelbart efter den adgangsgivende eksamen Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Kun blandt de der påbegyndte umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen. Side 11

12 En økonomisk gulerod vil motivere en stor gruppe, En økonomisk gulerod kunne motivere en relativt stor gruppe (37 pct.) til at påbegynde deres studium hurtigere. Udsigten til en større SU (1.000 kr. mere om måneden) i de første 2 år kunne motivere en gruppe til hurtigere start, men der kan også sættes ind på andre fronter. Godt hver fjerde af de studerende, der udskød deres studiestart, har således anført, at hvis der havde været mulighed for start flere gange om året, ville det kunnet have fået dem til at starte tidligere. Det nuværende system med et til to årlige optag er således en barriere for en del af dem, der pt. udskyder deres studiestart. men også mulighed for start flere gange om året og bedre vejledning vil kunne sikre, at flere begynder hurtigt på deres studium. Analysen viser også, at bedre vejledning inden studiestart kunne have været med til at sikre, at flere hurtigere begyndte på deres studium. I tabel 13 er det vist, at tvivlen om, hvilket studium de skulle begynde på, er en central barriere for mange (45 pct.) af dem, der begynder med det samme og bedre vejledning er, jf. de studerende selv (tabel 14), et oplagt svar på denne udfordring. En fjernelse af værnepligten vil også have et gennemslag på andelen, der vil starte hurtigt på deres uddannelse. Gennemslaget er helt så stort, som det kunne forventes ud fra tabel 12. Dette kan skyldes, at en del af dem, der har aftjent værnepligt, eventuelt ville have haft andet erhvervsarbejde, hvis de havde været værnepligtige. Hvis der alene fokuseres på dem, der i tabel 13 pegede på, at de enten havde mere lyst til noget andet end at læse, eller som var i tvivl om, hvad de skulle vælge, så viser analysen, at denne gruppe kan motiveres med en ere SU. Godt en tredjedel af disse (37 pct.) peger således på, at de i meget eller i ville blive motiveret til at starte hurtigere på en uddannelse, hvis de på den måde kunne få en ere SU i de første år, de læste, jf. tabel 15. Tabel 15: Motiverende forhold for dem, der havde mere lyst til noget andet end at læse eller var i tvivl om, hvilket studium de skulle vælge I hvilken ville følgende forhold kunne have fået dig Meget til at påbegynde et studie hurtigere efter din adgangsgivende eksamen? (Pct. i) / At din SU i de første to år var kr. ere om måneden, hvis du begyndte med det samme. Hvis der var mulighed for at starte flere (f.eks. 4) gange om Nogen Ringe / slet Ikke relevant for mig året Hvis vejledningen inden studiestart havde været bedre At du skulle aftjene værnepligt Hvis muligheden for at gange sit karaktergennemsnit med 1,08 kun gjaldt ved studiestart umiddelbart efter den adgangsgivende eksamen Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. Kun blandt de der påbegyndte umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen fordi de enten havde lyst eller fordi de var i tvivl (mindst et af de to forhold havde enten meget stor eller stor betydning for deres udskydelse af studiestart). Videre viser tabellen også, at begge grupper vil kunne motiveres gennem bedre vejledning, og hvis der var en mulighed for start flere gange om året, end der er nu. Side 12

13 Lysten til at læse driver værket! Motiv for at gå hurtigt i gang Blandt dem, der påbegyndte deres studium, umiddelbart efter de bestod deres adgangsgivende eksamen, er der meget stor enighed om, at når de udskød studiestarten, så skyldes det, at de havde lyst til at læse! Tabel 16: Årsag til tidlig studiestart Hvad betød følgende forhold for din beslutning om at udskyde studiestarten? (Pct.) I meget / Nogen Ringe Ikke / relevant slet for mig Jeg havde mere lyst til at læse end til at lave andet Udsigten til hurtigt at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet Muligheden for at gange mit gennemsnit med 1, Frygt for at kunne komme ind på studiet senere Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Kun de der påbegyndte umiddelbart efter de bestod deres adgangsgivende eksamen 70 pct. angiver således, at de havde mere lyst til at læse end til at lave andet som årsag til, at de udskød deres studiestart. Men analysen viser også, at udsigten til hurtigt at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet spiller en rolle for en stor gruppe af dem, der starter med det samme. 70 pct. er nødt til at have erhvervsarbejde ved siden af studierne De studerendes økonomiske situation SU-reformer kan diskuteres uden en inddragelse af de studerendes økonomiske situation. SU indgår som en central indkomstkilde for mange studerende, men for langt hovedparten af de studerende i analysen er erhvervsarbejdet et must for at få deres daglige økonomi til at hænge sammen. Det er således 70 pct. af de studerende, der svarer, at de er nødt til at have erhvervsarbejde for at for at kunne dække udgifterne. Videre peger langt hovedparten også på, at en ere SU ville betyde, at de vil bruge mere tid på deres studium, fordi de dermed kunne fravælge noget af deres erhvervsarbejde. SU en til udeboende på videregående uddannelser er i 2010 på kr pr. måned, svarende til kr pr. år. SU-lån udgør årligt kr Samlet har de studerende, hvis de optager lån, kr om året. Fattigdomsgrænsen (beregnet ud fra OECD s definition) i Danmark er kr pr. år. SU en er skattepligtig indkomst. Kilde: SU styrelsen og Rekord fattigdom har bidt sig fast AE Side 13

14 Tabel 17: De studerendes økonomiske situation Hvad er din holdning til følgende udsagn? (Pct.) Med ere SU vil jeg bruge mindre tid på mit erhvervsarbejde, og mere tid på mit studie Jeg er nødt til at have erhvervsarbejde ved siden af studiet, for at kunne dække udgifterne. Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Som en naturlig konsekvens af disse vurderinger viser analysen også, at hovedparten af de studerende (65 pct.) har erhvervsarbejde ved siden af studierne. Erhvervsarbejde udgør et dilemma for de studerende, det er en barriere for hurtig gennemførelse, men også vejen til vigtige erfaringer. Men erhvervsarbejdet under studierne har en ambivalent rolle hos de studerende. På den ene side opfattes det som en tidsrøver, der er et nødvendigt onde for at fastholde den levestandard, de har valgt, men på den anden side opfatter mange af de studerende også relevant erhvervsarbejde som en vigtig del af deres opkvalificering. 74 pct. vurderer, som det også er dokumenteret i en række andre analyser 4, at relevant erhvervsarbejde øger deres muligheder for at opnå beskæftigelse efter studiet. Samtidig er der også en betydelig del af de studerende (52 pct.), der finder, at relevant erhvervsarbejde gør dem bedre i stand til at følge deres uddannelse, jf. tabel 18. Tabel 18: Holdning til relevant erhvervsarbejde Hvad er din holdning til følgende udsagn? (Pct.) enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Relevant erhvervsarbejde under studierne øger mine muligheder for at opnå beskæftigelse efter studiet Relevant erhvervserfaring gør mig bedre til at følge uddannelsen Relevant erhvervsarbejde under studiet er vigtigere for mig end at gennemføre studiet på normeret tid Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Det relevante erhvervsarbejde opfattes således af mange studerende som et vigtigt supplement til studiet. En gruppe af de studerende (38 pct.) er således af den opfattelse, at det er vigtigere for dem at have et relevant erhvervsarbejde, end det er at færdiggøre studiet på normeret tid, jf. tabel 18. De studerende står således i et dilemma i relation til erhvervsarbejde: det er studietidsforlængende, men giver dem dels en indkomst, dels kan det give relevante erfaringer, som kan bidrage til, at de får job efter afsluttet uddannelse. 4 F.eks. Det frie valg eller det frie fald?- overgangen fra studium til job. AC, Fra konklusionen side 7 I kapitel 1 konkluderes der yderligere, at det har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om man har været 5, 6 eller 7 år om sit studium. Står man derfor i en situation, hvor man skal vælge mellem studierelevant arbejde og færdiggørelse af studiet på normeret tid, er det den bedste arbejdsmarkedsstrategi at fokusere på det studierelevante arbejde. Side 14

15 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller pressechef Peter Mose. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studerende medlemmer. Analysen er gennemført i perioden fra 17. september til 1. oktober 2010 og omfatter svar fra 824 studerende medlemmer af IDA, hvilket svarer til 25 pct. af de 3293 der var inviteret til at deltage. Side 15

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

and.merc. ud. deltid Statsautoriseret revisor Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet

and.merc. ud. deltid Statsautoriseret revisor Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet and.merc. ud. deltid Statsautoriseret revisor Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 2 Se perspektivet og detaljen Cand.merc.aud. deltid er uddannelsen for dig, der

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it?

På hvilke(n) institution(er), har du fulgt fagpakker i løbet af din uddannelse til Master i it? Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, efterår 2015 Evalueringsundersøgelsen blev sendt til 4 studerende den 2/2 2016. Tre har gennemført hele undersøgelsen, mens en kun har besvaret en del af undersøgelsen,

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Optagelsen 2011 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu. 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2011 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu. 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2011 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser Undervisernes erfaringer og vurderinger om bl.a. Holder uddannelserne deres kvalitet, og har de studerende de nødvendige forudsætninger når de starter? I hvilken

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Count and Percent Datalogi: Førsteårsstuderende

Count and Percent Datalogi: Førsteårsstuderende Køn Mand Kvinde 62 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under 19 19 20 21 22 23 24 25 26 Over 29 23 32,39 % Hvor mange år har du boet i hovedstadsområdet? (vælg antal år. vælg 0, hvis du ikke bor

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Indhold 1. Metode... 3 2. Undersøgelsens deltagere... 3 3. Undersøgelsens resultater... 4 2 1. Metode Djøf udsendt i januar 2013 en e-mail med en invitation til et internetbaseret

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere