Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hurtigt gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig gennemførelse og hurtig påbegyndelse af uddannelser. I forhold til at optimere uddannelsesaktiviteten viser analysen, at der er behov for en indsats på flere områder, og at en ensidig fokus på SU kan løse alle de udfordringer, der er i forhold til at sikre hurtig gennemførelse af uddannelsen. En SU-reform, hvor SU knyttes tættere til studieprogressionen, vil kunne motivere en del studerende til at forsøge at holde kadencen i deres uddannelsesforløb og kan derfor være en model i en SU-reform. Men når det gælder de studerende, der er kommet bagud i forhold til den normerede studietid, f.eks. fordi de er dumpet til en eksamen, har valgt om undervejs, eller har været på studieophold i udlandet, så skal der sættes ind på andre fronter for at sikre en hurtig gennemførelse. Analysen viser, at for denne gruppe gælder det om at sikre, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i studietilbuddet, således at de oplever barrierer for gennemførelse, f.eks. i form af vanskeligheder med at få de fag, de vil have, på de relevante tidspunkter. Der er mange, godt to tredjedele, der starter på deres videregående uddannelse umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen. Mange af disse kan motiveres med en SU-bonus, men der kan også sættes ind med bedre vejledning og mulighed for uddannelsesstart flere gange om året for at få flere til at springe sabbatåret over. Anbefalinger Analysen viser, at en SU-reform sandsynligvis vil have en effekt på de studerendes uddannelsesforløb. Beslutningstagerne skal dog være opmærksomme på, at reformen kan have utilsigtet negative konsekvenser. I udformningen af reformen anbefaler IDA derfor at: Uddannelserne skal indrettes sådan, at personer, der bliver forsinket i uddannelsen, har mulighed for at hente det tabte De studerende skal have mulighed for at have relevant erhvervsarbejde ved siden af studiet En reform af SU en må blive en spareøvelse. Sparede midler skal bruges til at forbedre SU systemet.

2 Hurtigere gennem uddannelsessystemet IDA har gennemført denne analyse som indspil til den vedholdende diskussion om behovet for at øge arbejdsstyrken og få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, dels ved at de gennemfører deres studier hurtigere, dels ved at de kommer hurtigere i gang. Ønsket om at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet indgår som en central diskussion i debatten om behovet for en SU-reform. I det nye regeringsgrundlag fra februar 2010 er det således beskrevet, at Regeringen vil vurdere mulighederne for at justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere 1. Når der ses på gennemførelsestider for de ingeniørstuderende, ligger de relativt tæt på de normerede gennemførelsestider, både for dem, der læser til civilingeniør (tabel 1) og for dem, der læser til diplomingeniør (tabel 2). De studerende på de tekniske LVU gennemfører næsten på normeret tid! Tabel 1: Gennemsnitlig studietid for universitetsforløb Antal år i gennemsnit for de færdige kandidater Humaniora 7,4 7,4 7,4 7,4 7,3 7,3 7,5 7,3 7,1 7,0 Naturvidenskab 6,9 6,8 6,9 6,9 6,7 6,7 6,7 6,6 6,7 6,5 Samfundsvidenskab 6,5 6,5 6,4 6,3 6,3 6,3 6,3 6,3 6,2 6,3 Teknisk videnskab 5,7 5,7 5,6 5,5 5,6 5,7 5,4 5,5 5,3 5,3 Kilde: Universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Den normerede studietid er 5 år for alle uddannelser på nær dyrelægestudiet der er normeret til 5,5 år. Tallene dækker kun over uddannelser der hører under VTU og tallene omfatter udlændinge på hel uddannelse. De studerende på de tekniske uddannelser er markant hurtigere end de øvrige studerende. De studerende gennemfører således en LVU på 5,3 år i gennemsnit, hvilket er mellem 1 og 1,7 år hurtigere i gennemsnit end de studerende på de øvrige typer af lange videregående uddannelser, jf. tabel 1. Diplomingeniørerne er også meget tæt på at gennemføre deres uddannelse på normeret tid. Fra tabel 2 ses det, at de i 2008 gennemførte på 42,2 måneder i gennemsnit, hvilket er meget tæt på den normerede tid 42 måneder. Tabel 2: Gennemsnitlig studietid for diplomingeniører Antal mdr. i gennemsnit for de færdige kandidater Diplomingeniører 43,3 44,4 45,2 43,1 43,5 42,9 43,7 42,2 Kilde: Undervisningsministeriets statistikdatabase. Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3,5 år, svarende til 42 måneder. Videre viser tabel 1 og 2, at den gennemsnitlige studietid har været jævnt faldende siden 2004 for de færdige kandidater på de tekniske LVU, fra 5,7 år til 5,3 år, mens den for diplomingeniørerne var den laveste i otte år i At gennemføre en SU-reform, der presser de studerende til hurtigere gennemførelse, vil således kun kunne have marginal effekt på de studerende på de lange videregående tekniske uddannelser og på diplomingeniøruddannelserne. 1 Danmark 2020, Viden > vækst > velstand > velfærd. Regeringen, februar Side 2

3 For halvdelen af de studerende vil det reducere studietiden, hvis de behøver at have erhvervsarbejde ved siden af studierne. Når IDAs studiemedlemmer skal pege på forhold, der kan få dem hurtigere gennem uddannelsessystemet, peger de primært på en indsats, der kan give dem mere tid til studieaktivitet - i form af en SU de kan leve af, så de behøver at have erhvervsarbejde, jf. tabel 3 nedenfor. De peger dog også i tabel 3 på, at der kan ændres forhold i uddannelsessystemet, som vil gøre det muligt for dem at komme hurtigere igennem studiet, og endelig er der en del, der peger på den generelle forventede efterspørgsel på dem som færdige kandidater som et forhold, der kan få dem hurtigt gennem uddannelsessystemet. Tabel 3: Hvad kunne få dig hurtigere gennem dit studium? I hvor vil følgende forhold kunne få dig til at gennemføre dit studium hurtigere? (Pct.) Hvis SU en var så, at jeg behøvede at have erhvervsarbejde under studiet, for at have samme levefod, som jeg har nu. Hvis det var muligt at tage meritgivende ETCS point på et ekstra sommersemester Hvis beskæftigelsesudsigterne som færdig kandidat var mere positive. Hvis der var mulighed for mere faglig vejledning undervejs på uddannelsen Hvis der var mere holdundervisning fremfor forelæsninger Hvis der var mulighed for at vælge et særligt hurtigt spor i uddannelsen, som reducerede studietiden med f.eks. 20 pct. Hvis der var færre problemer med at få den fagkombination eller den vejleder jeg ønskede Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer Forventer IKKE at overskride Meget I ringe Ikke I nogen / /slet relevant for mig Meget / Forventer at overskride I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig I tabel 3 er de studerende delt op i to grupper: de der IKKE forventer at overskride den normerede tid, og de der forventer at overskride den normerede studietid. Det forhold, de studerende primært peger på vil kunne få dem hurtigere gennem deres uddannelse, er uanset om de forventer at overskride den normerede tid eller ej - en håndtering af deres økonomiske situation, således at de behøver at have erhvervsarbejde ved siden af deres studier, og på den måde får mere tid til studierne de efterspørger en SU, der er så, at de behøver at have erhvervsarbejde. Det er således halvdelen af de studerende, der peger på, at hvis SU en var så, at de behøvede at have erhvervsarbejde for at have den levefod, de har nu, så ville de kunne gennemføre deres studium hurtigere. Side 3

4 De studerende peger også på, at ændringer i studierammerne kan bidrage til, at de kan komme hurtigere igennem. En mulighed for at tage meritgivende ECTS point i sommerferien vil således gøre det muligt for en del (hhv. 30 og 36 pct. af de to grupper) at gøre deres studium hurtigere færdigt. Det er ca. en femtedel af dem, der IKKE forventer at overskride den normerede tid, der vurderer, at en bedre adgang til vejledning, mere holdundervisning og et hurtigt spor på uddannelserne vil kunne hjælpe dem til at gennemføre deres studium hurtigere. Optimering af uddannelserne vil også kunne reducere gennemførelsestiderne. De forsinkede peger på problemer med at få fag og vejleder, når de har behov for det, og de efterspørger mere faglig vejledning. Tid brugt på erhvervsarbejde udgør en central barriere for dem, der er forsinkede, Der er således også en del at hente ved at optimere uddannelserne, dels ved at studietidsforlængende strukturer elimineres, dels ved at introducere elementer der muliggør en hurtigere gennemførelse af uddannelserne. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet har desværre en negativ indflydelse på de studerendes motivation for hurtigt at gøre deres uddannelse færdig. Ca. 30 pct. af begge grupper peger på, at bedre beskæftigelsesudsigter vil kunne få dem hurtigere gennem studiet. Generelt er der få forskelle på de to gruppers svar. Det er dog markant flere dobbelt så mange (30 pct.) - af dem, der forventer at overskride den normerede tid, der peger på, at de vil kunne gennemføre deres studium hurtigere, hvis der var færre problemer med at få den rigtige fagkombination eller den rigtige vejleder. De, der forventer at overskride den normerede tid, peger også i ere end de øvrige på, at mere faglig vejledning undervejs på studiet vil kunne hjælpe dem hurtigere gennem studiet. Barrierer for hurtig gennemførelse Når de studerende skal pege på de væsentligste barrierer for hurtig gennemførelse af deres uddannelse (tabel 4 på næste side) afspejler deres svar her, svarene på hvad der kunne får dem hurtigt gennem uddannelsen (jf. tabel 3). For dem, der forventer at overskride den normerede tid, er det erhvervsarbejde, der udgør den største barriere for hurtig gennemførelse. 32 pct. af denne gruppe peger på, at erhvervsarbejde for at tjene penge er en væsentlig barriere for dem. Side 4

5 men også strukturelle forhold på studiet udgør en barriere. Tabel 4: Hvad er de væsentligste barrierer for hurtig gennemførelse? Hvad er de væsentligste barrierer for at du gennemfører dit studie så hurtigt som muligt? (Pct.) Forventer IKKE at overskride Meget / I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig Meget / Forventer at overskride I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig Erhvervsarbejde for at tjene penge Problemer med at få de fag jeg vil have (på det tidspunkt hvor det passer mig). Erhvervsarbejde for at opnå studierelevante erfaringer Manglende udsigt til job når jeg bliver færdig At jeg vælger nye fag/retning eller lignende undervejs i uddannelsen. Problemer med at få den vejleder jeg ønsker (på det tidspunkt hvor det passer mig). Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. En anden central barriere for en del (17 pct.) af dem, der forventer at overskride, er problemer med at få de fag, de vil have, på det tidspunkt, det passer dem. Den væsentligste barriere for de forsinkede er problemer med at få de fag de vil have, på et tidspunkt der passer dem! Det er påfaldende, at der blandt dem, der forventer at overskride den normerede tid, er 35 pct., der peger på, at problemer med at få de fag, de vil have, på det tidspunkt, hvor det passer dem, er en stor barriere. Det er dobbelt så mange som blandt dem, der forventer at overskride den normerede tid. For de forsinkede er problemer med at få de fag, de vil have, således den største barriere for hurtig gennemførelse. Videre er det påfaldende, at der er så stor forskel på de to grupper hvad angår deres vurdering af erhvervsarbejde for at opnå studierelevante erfaringer. Der er således markant flere af de forsinkede (26 pct.), der anfører denne type erhvervsarbejde som en barriere, end der er blandt dem, der forventer at gennemføre på normeret tid (14 pct.). For en del af de studerende peger analysen på, at der er tale om et valg, hvor de prioriterer en yderligere kvalificering gennem erhvervsarbejde. Analysen viser også (i afsnittet om de studerendes økonomiske situation, tabel 18), at 38 pct. af de studerende mener, at relevant erhvervsarbejde under studiet er vigtigere for dem end at gennemføre studiet på normeret tid. Side 5

6 SU-reformforslag Der er, som en del af analysen, fokus på, hvilke elementer i en SU-reform der kan understøtte, at de studerende gennemfører studierne på normeret tid. Videre er der fokus på de studerendes vurdering af en række SU-reformforslag 2, og hvordan de vil påvirke deres studieadfærd og motivation. I tabel 5 er de studerende blevet bedt om at vurdere en række elementer fra forskellige SU-reformforslag i forhold til, om de vil understøtte et mål om, at de studerende skal færdiggøre deres studier på normeret tid. Bonusmodel og studieafhængig SU vurderes som de bedste redskaber. Tabel 5: Hvad skal der til i en SU-reform? Hvad skal der til i en SU reform for at de studerende skal færdiggøre deres studier på normeret tid? Meget god/ god ide Hverken eller Dårlig/meget dårlig ide Ved Bonus til de, der færdiggør sig på normeret tid Fleksibel SU, så ens SU er afhængig af studieaktiviteten (antal ECTS point man tager) SU kun i de måneder, hvor der er studieaktivitet, og t fribeløb i måneder uden SU SU kun i den normerede tid for studiet (men samlet lidt ere pr. år) SU erstattes af lån, men med skattefradrag, der modsvarer lånets ydelse, når man er færdig Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer Når de studerende vurderer reformforslagene i forhold til deres generelle evne til at få studerende til at gennemføre deres studium på normeret tid, er det særligt en bonusmodel til de hurtige og en model, hvor SU en er afhængig af ens studieaktivitet, der får en positiv modtagelse. 62 pct. af de studerende vurderer således, at et SU-system med bonus til dem, der gennemfører på normeret tid, vil motivere de studerende til at gennemføre på normeret tid, mens 48 pct. vurderer, at et SU-system med studieaktivitetsafhængig SU vil motivere de studerende til at færdiggøre deres studier på normeret tid. Fjernelse af fjumreåret en dårlig idé, og gældsætning under studiet afvises entydigt! Der er videre en meget begrænset opbakning til en begrænsning af SU en, både hvad angår perioden (således at fjumreåret fjernes) og i udbetalingerne hen over året. Det er således halvdelen (49 pct.) af de studerende, der mener, at det vil være en dårlig eller meget dårlig idé at fjerne fjumreåret i en SUreform, hvis formålet er at få de studerende til at gennemføre deres uddannelse hurtigere. En SU-model, baseret på at de studerende oparbejder en gæld, afvises relativt entydigt af de studerende, da 70 pct. finder, at dette vil være en dårlig eller meget dårlig ide. overordnet er mange af de studerende positive over for at ændre i måden, dele af støtten til dem udformes på. Et forslag, om at de, frem for mere i SU får 2 Der er på nuværende tidspunkt konkrete forslag fra S og SF (En Fair Løsning) og fra Arbejdsmarkedskommissionen, mens der er mere løse tanker fra en række andre sider. Side 6

7 adgang til rabatter på en række basale og nødvendige ydelser, såsom tandlæge, bolig mv. 3, opnår således tilslutning fra 70 pct. af de studerende, jf. tabel 6. Tabel 6: Holdning til støtte på andre måder end SU Hvad er din holdning til følgende udsagn? (Pct.) Det er en bedre ide at forbedre støtten til studerende ved fx at lave reducerede takster til transport og licens, eller give et tilskud til tandlæge eller bolig, fremfor at hæve SU niveauet. Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Hvordan vil ændrede SU-regler påvirke de forsinkede? Når de studerende vurderer, hvordan de enkelte reformelementer vil påvirke deres egen adfærd, ses det, at der sandsynligvis kun kan opnås en begrænset effekt på studietiden ved at regulere SU en på de måder, som det har været diskuteret. Bonus kan motivere nogle, mens andre SU-ændringer kan få gennemførelsestiderne ned. I tabel 7 er der fokus på vurderingerne fra de studerende, der forventer at gennemføre på normeret tid, men som har så lang tid tilbage af studiet (mindst to år normeret studietid på en 5-årig kandidatuddannelse), at de måske kan nå at indhente det tabte. Tabel 7: Effekt af reformforslag på studietiden for de forsinkede Vil gøre mit studie færdigt på kortere tid end forventet, hvis (pct.) eller uenig Hverken Uenig/helt enig/enig Ved der blev indført en kontant SU bonus på kr til studerende der afsluttede uddannelse på normeret tid du kun kunne få SU i den periode som dit studie er normeret til SU en blev forbundet til din studieaktivitet på en måde, så du optjener SU gennem det antal ETCS point du tager på et semester SU en blev erstattet af lån, og du efter endt uddannelse får et skattefradrag, der modsvarer lånets ydelse du selv, eksempelvis gennem statsgaranteret lån, skulle finansiere en del af din uddannelse, men hvor du efter endt uddannelse ville få et skattefradrag, der modsvarer omkostningerne ved et studie på normeret tid SU kun blev udbetalt i de måneder hvor der er studieaktivitet (men hvor den samlede årlige SU er på samme niveau som nu), og du fik et ere fribeløb i de måneder du får SU Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. Kun blandt de der læser et 5årigt studie og har mindst to år tilbage og som IKKE forventer at blive færdige på normeret tid, N=115 respondenterne. Af tabellen ses det, at denne gruppe af studerende generelt finder, at SUændringer, hverken som gulerod eller pisk, kan få dem til at færdiggøre deres studium hurtigere, end de forventer nu. En gulerod i form af en kontant bonus kan motivere godt en tredjedel af dem, men meget få (under hver tiende) af de 3 De studerende tilføjer, at de også gerne ser en ordning, hvor de får adgang til billigere bøger mv. Side 7

8 studerende, der er kommet bagud, kan motiveres gennem stramninger af SUsystemet. Når denne gruppe peger på barrierer for hurtigere gennemførelse af deres uddannelse (tabel 8), er det dels behovet for at tjene penge, dels problemer med at få de fag, de ønsker, på det tidspunkt, hvor det passer ind i deres planer. For de forsinkede er der behov for at håndtere problemerne med at få de fag, de skal have. Tabel 8: Barrierer for hurtig gennemførelse blandt forsinkede Hvad er de væsentligste barrierer for at du gennemfører dit studie så hurtigt som muligt? (Pct.) Meget / I nogen I ringe /slet Ikke relevant for mig Erhvervsarbejde for at tjene penge Problemer med at få de fag jeg vil have (på det tidspunkt hvor det passer mig) Erhvervsarbejde for at opnå studierelevante erfaringer Manglende udsigt til job når jeg bliver færdig At jeg vælger nye fag/retning eller lignende undervejs i uddannelsen Problemer med at få den vejleder jeg ønsker (på det tidspunkt hvor det passer mig) Kun blandt de der læser et 5årigt studie og har mindst to år tilbage og som IKKE forventer at blive færdige på normeret tid, N=115 respondenterne. En reform af SU-systemet, hvor de bliver frataget SU på grund af deres studietidsoverskridelse, vil gøre problemet værre for denne gruppe. Forslagene vil i nogle tilfælde forringe deres økonomiske situation, men det vil kun i begrænset omfang resultere i, at de vil færdiggøre deres studium hurtigere. De er økonomisk pressede og skal arbejde for at få deres økonomi til at hænge sammen. Det, de har behov for for at kunne gennemføre deres studium hurtigere, er i strukturelle forandringer på studiet, som gør det lettere for dem at få de fag, de skal have, på de tidspunkter de ønsker. Negative utilsigtede konsekvenser af ændrede SU-regler Hovedparten af de studerende vurderer (i tabel 5), at effekterne af reformforslag baseret på stramninger i SU en i form af f.eks. begrænset periode med SU (fjernelse af fjumreåret ) eller en konvertering af SU til lån, generelt kun vil have begrænset effekt på de studerendes gennemførelsestider. Det er således mellem 49 og 70 pct. af de studerende, der finder, at det vil være dårlige ideer i en reform, hvis målet er, at de studerende skal gennemføre deres studier på normeret tid. Videre gælder det, at de forsinkede studerende (i tabel 6) vurderer, at stramninger i SU-systemet vil motivere dem til at færdiggøre deres studier hurtigere. Analysen viser samtidig, at en ændring af SU-reglerne, således at f.eks. en overskridelse af den normerede studietid straffes med mindre SU, eller hvor de studerende pålægges en større del af investeringen og risikoen ved at tage en uddannelse (hvor de lånfinansierer deres uddannelse), kan have utilsigtede negative effekter. Side 8

9 Der kan være flere negative, utilsigtede effekter af reformforslagene, Forslagene, der på forskellig vis skal motivere de studerende til at komme hurtigt igennem deres studium, kan også have som konsekvens, at de studerende bliver mere forsigtige i deres studievalg og vælger studier, hvor de er mere sikre på at komme igennem på normeret tid. Dette kan være en konsekvens af, at SU-modellerne straffer de studerende, der kan gennemføre på normeret tid. Godt hver fjerde af de studerende peger på, at mere restriktive SU-regler vil kunne have påvirket deres studievalg, jf. tabel 9. f.eks. kan reduceret risikovillighed i studievalget, Tabel 9: Effekt af reformforslag, studievalg Vil du have valgt et studie, du var mere sr på at du kunne gennemføre på normeret tid, f.eks. et kortere studie (pct.) enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Du kun kunne få SU i den periode som dit studie er normeret til SU en blev forbundet til din studieaktivitet på en måde, så du optjener SU gennem det antal ETCS point du tager på et semester SU en blev erstattet af lån, og du efter endt uddannelse får et skattefradrag, der modsvarer lånets ydelse der blev indført en kontant SU bonus på kr til studerende der afsluttede uddannelse på normeret tid du selv, eksempelvis gennem statsgaranteret lån, skulle finansiere en del af din uddannelse, men hvor du efter endt uddannelse ville få et skattefradrag, der modsvarer omkostningerne ved et studie på normeret tid Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. Hvis der f.eks. var et fjumreår, kunne det få godt hver fjerde af de studerende til at overveje, om de skulle have valgt et andet studium et studium som de var mere sikre på, at de kunne gennemføre på normeret tid, f.eks. et kortere studium. I en situation, hvor man fra alle sider ønsker at øge antallet af unge, der gennemfører videregående uddannelser, vil et indgreb, der på denne måde kan demotivere de unge, kunne have store negative effekter. Det kunne betyde, at mange unge godt hver fjerde ville vælge mere srt og undgå svære/krævende eller lange studier. og øget erhvervsarbejde for at opretholde indkomstniveauet være konsekvensen. Videre gælder det, at mange af de studerende vurderer, at skærpede SU-regler vil have som negativ effekt, at de i perioder må arbejde mere, end de gør nu, for at have tilstrækkelig med indkomst. To tredjedele af de studerende vurderer, at de i perioder må supplere med ekstra erhvervsarbejde, hvis de kan få SU i et ekstra år, eller hvis SU en knyttes snævert til studieaktiviteten, jf. tabel 10. Tabel 10: Effekt af reformforslag, erhvervsarbejde Jeg vil i perioder være nødt til at supplere med erhvervsarbejde for at have tilstrækkelig indkomst, hvis (pct.) enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved SU en blev forbundet til din studieaktivitet på en måde, så du optjener SU gennem det antal ETCS point du tager på et semester Du kun kunne få SU i den periode som dit studie er normeret til Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Side 9

10 Stramme regler kan for mange skabe en ond cirkel. Set i lyset af at erhvervsarbejde er en central barriere for hurtig gennemførelse for mange studerende, vil denne type reformer kunne skabe en ond cirkel for nogle studerende. Hvis de først kommer bagud, vil de være nødt til at arbejde mere, og erhvervsarbejdet virker studietidsforlængende! Udskudt studiestart Det er et relativt udbredt fænomen, at de studerende påbegynder deres studium, umiddelbart efter de har bestået deres adgangsgivende eksamen. I tabel 11 nedenfor ses det, at det i 2010 kun var 21 pct., der påbegyndte deres lange videregående uddannelse samme år, de bestod deres adgangsgivende uddannelse, og at 24 pct. begyndte deres mellemlange videregående uddannelse samme år, de bestod deres adgangsgivende uddannelse. Tabel 11: Alder på den adgangsgivende uddannelse, 2010 Pct. Lange videregående uddannelser Mellemlange /professionsbachelorer (UVM) 0 år år år I alt Kilde: OPTAG 2010 Notat om alder på adgangsgivende eksamen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010 og tal leveret fra Undervisningsministeriet, omfattende deres uddannelser. Tabel 12 viser, at det på begge typer ingeniøruddannelser er ca. en tredjedel (31 pct.), der begynder på studiet, umiddelbart efter de har bestået den adgangsgivende uddannelse (deres adgangsgivende eksamen er 0 år). Kun hver femte starter på deres LVU, lige efter de består deres adgangsgivende eksamen. Ingeniørstuderende starter dog hurtigere. Tabel 11: Alder på den adgangsgivende uddannelse Pct. Diplom Civil Diplom Civil Diplom Civil Diplom Civil 0 år år år I alt Kilde: OPTAG 2010 Notat om alder på adgangsgivende eksamen, Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010 og tal leveret fra Undervisningsministeriet. Sammenlignet med studerende på andre uddannelser begynder de studerende på ingeniøruddannelserne således relativt tidligt. Andelen der starter, lige efter de er bestået deres uddannelse, har været svagt stigende i de seneste år for både diplomingeniører og civilingeniører. Det er videre langt hovedparten af de studerende, 87 pct. på civilingeniøruddannelsen og 68 pct. på diplomingeniøruddannelsen, der starter inden for de første 2 år, efter de har fået deres adgangsgivende eksamen. Godt to tredjedele af de studerende, der indgår i denne analyse, er startet på deres uddannelse, umiddelbart efter de bestod deres adgangsgivende uddannelse. Dette svarer stort set til billedet for det samlede optag på de tekniske uddannelser på universitetet, jf. ovenfor. Side 10

11 I tabel 13 nedenfor afdækkes, hvilke forhold der i særlig var årsag til, at de begyndte deres studium, umiddelbart efter de fik deres adgangsgivende uddannelse. Udskudt studiestart skyldes primært manglende lyst og tvivl om hvad man vil læse. Værnepligt og krav om at hæve fag er også vigtige barrierer for hurtig start. Langt hovedparten (66 pct.) peger på, at en meget vigtig årsag til at de begyndte deres uddannelse var, at de manglede lyst til at læse videre. Videre har det været vigtigt for mange (45 pct.), at de var i tvivl om, hvilket studium de skulle vælge, jf. tabel 13. Tabel 13: Årsag til udskudt studiestart Hvad er årsagen til at du startede umiddelbart efter du bestod din adgangsgivende eksamen? Betydning (Pct.) Meget stor/stor Nogen Ringe/ helt uden Ikke relevant for mig Jeg havde mere lyst til at lave noget andet end at læse Jeg var i tvivl om, hvilket studie, jeg skulle vælge Jeg var indkaldt/aftjente min værnepligt Jeg var nødt til at supplere min adgangsgivende eksamen (hæve niveauet i nogle fag) for at komme ind på det studie, jeg ville læse Jeg vurderede, at jeg kunne få min økonomi til at hænge sammen som studerende Jeg kunne komme ind på det studie, jeg helst ville starte på Jeg havde problemer med at skaffe bolig nær det sted hvor jeg ville læse Andet Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Kun blandt de der påbegyndte umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen. Der er en del af de studerende, der har mødt strukturelle barrierer for hurtig påbegyndelse af den videregående uddannelse. Det er således hver femte, der peger på, at de aftjente værnepligt, som årsag til at de startede så hurtigt, som de ellers kunne. Der er videre en femtedel, der peger på, at de var nødt til at supplere deres adgangsgivende eksamen for at kunne komme ind på det studium, de ville starte på. For en mindre del, godt hver tiende, var årsagen til den sene studiestart knyttet til andre forhold. Således var godt hver tiende bekymret for, om de kunne få deres økonomi til at hænge sammen som studerende, og også ca. hver tiende kunne komme ind på det studium, de helst ville starte på. De studerende er videre blevet spurgt om, hvilke forhold der ville have kunnet motivere dem til en tidligere start, jf. tabel 14. Tabel 14: Forhold der kunne have betydet tidligere studiestart I hvilken ville følgende forhold kunne have fået dig til at påbegynde et studie hurtigere efter din adgangsgivende eksamen? (Pct. i) I meget / Nogen Ringe Ikke / relevant slet for mig At din SU i de første to år var kr. ere om måneden, hvis du begyndte med det samme Hvis der var mulighed for at starte flere (f.eks. 4) gange om året Hvis vejledningen inden studiestart havde været bedre At du skulle aftjene værnepligt Hvis muligheden for at gange sit karaktergennemsnit med 1,08 kun gjaldt ved studiestart umiddelbart efter den adgangsgivende eksamen Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Kun blandt de der påbegyndte umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen. Side 11

12 En økonomisk gulerod vil motivere en stor gruppe, En økonomisk gulerod kunne motivere en relativt stor gruppe (37 pct.) til at påbegynde deres studium hurtigere. Udsigten til en større SU (1.000 kr. mere om måneden) i de første 2 år kunne motivere en gruppe til hurtigere start, men der kan også sættes ind på andre fronter. Godt hver fjerde af de studerende, der udskød deres studiestart, har således anført, at hvis der havde været mulighed for start flere gange om året, ville det kunnet have fået dem til at starte tidligere. Det nuværende system med et til to årlige optag er således en barriere for en del af dem, der pt. udskyder deres studiestart. men også mulighed for start flere gange om året og bedre vejledning vil kunne sikre, at flere begynder hurtigt på deres studium. Analysen viser også, at bedre vejledning inden studiestart kunne have været med til at sikre, at flere hurtigere begyndte på deres studium. I tabel 13 er det vist, at tvivlen om, hvilket studium de skulle begynde på, er en central barriere for mange (45 pct.) af dem, der begynder med det samme og bedre vejledning er, jf. de studerende selv (tabel 14), et oplagt svar på denne udfordring. En fjernelse af værnepligten vil også have et gennemslag på andelen, der vil starte hurtigt på deres uddannelse. Gennemslaget er helt så stort, som det kunne forventes ud fra tabel 12. Dette kan skyldes, at en del af dem, der har aftjent værnepligt, eventuelt ville have haft andet erhvervsarbejde, hvis de havde været værnepligtige. Hvis der alene fokuseres på dem, der i tabel 13 pegede på, at de enten havde mere lyst til noget andet end at læse, eller som var i tvivl om, hvad de skulle vælge, så viser analysen, at denne gruppe kan motiveres med en ere SU. Godt en tredjedel af disse (37 pct.) peger således på, at de i meget eller i ville blive motiveret til at starte hurtigere på en uddannelse, hvis de på den måde kunne få en ere SU i de første år, de læste, jf. tabel 15. Tabel 15: Motiverende forhold for dem, der havde mere lyst til noget andet end at læse eller var i tvivl om, hvilket studium de skulle vælge I hvilken ville følgende forhold kunne have fået dig Meget til at påbegynde et studie hurtigere efter din adgangsgivende eksamen? (Pct. i) / At din SU i de første to år var kr. ere om måneden, hvis du begyndte med det samme. Hvis der var mulighed for at starte flere (f.eks. 4) gange om Nogen Ringe / slet Ikke relevant for mig året Hvis vejledningen inden studiestart havde været bedre At du skulle aftjene værnepligt Hvis muligheden for at gange sit karaktergennemsnit med 1,08 kun gjaldt ved studiestart umiddelbart efter den adgangsgivende eksamen Kilde: Survey blandt IDAs studerende medlemmer. Kun blandt de der påbegyndte umiddelbart efter deres adgangsgivende eksamen fordi de enten havde lyst eller fordi de var i tvivl (mindst et af de to forhold havde enten meget stor eller stor betydning for deres udskydelse af studiestart). Videre viser tabellen også, at begge grupper vil kunne motiveres gennem bedre vejledning, og hvis der var en mulighed for start flere gange om året, end der er nu. Side 12

13 Lysten til at læse driver værket! Motiv for at gå hurtigt i gang Blandt dem, der påbegyndte deres studium, umiddelbart efter de bestod deres adgangsgivende eksamen, er der meget stor enighed om, at når de udskød studiestarten, så skyldes det, at de havde lyst til at læse! Tabel 16: Årsag til tidlig studiestart Hvad betød følgende forhold for din beslutning om at udskyde studiestarten? (Pct.) I meget / Nogen Ringe Ikke / relevant slet for mig Jeg havde mere lyst til at læse end til at lave andet Udsigten til hurtigt at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet Muligheden for at gange mit gennemsnit med 1, Frygt for at kunne komme ind på studiet senere Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Kun de der påbegyndte umiddelbart efter de bestod deres adgangsgivende eksamen 70 pct. angiver således, at de havde mere lyst til at læse end til at lave andet som årsag til, at de udskød deres studiestart. Men analysen viser også, at udsigten til hurtigt at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet spiller en rolle for en stor gruppe af dem, der starter med det samme. 70 pct. er nødt til at have erhvervsarbejde ved siden af studierne De studerendes økonomiske situation SU-reformer kan diskuteres uden en inddragelse af de studerendes økonomiske situation. SU indgår som en central indkomstkilde for mange studerende, men for langt hovedparten af de studerende i analysen er erhvervsarbejdet et must for at få deres daglige økonomi til at hænge sammen. Det er således 70 pct. af de studerende, der svarer, at de er nødt til at have erhvervsarbejde for at for at kunne dække udgifterne. Videre peger langt hovedparten også på, at en ere SU ville betyde, at de vil bruge mere tid på deres studium, fordi de dermed kunne fravælge noget af deres erhvervsarbejde. SU en til udeboende på videregående uddannelser er i 2010 på kr pr. måned, svarende til kr pr. år. SU-lån udgør årligt kr Samlet har de studerende, hvis de optager lån, kr om året. Fattigdomsgrænsen (beregnet ud fra OECD s definition) i Danmark er kr pr. år. SU en er skattepligtig indkomst. Kilde: SU styrelsen og Rekord fattigdom har bidt sig fast AE Side 13

14 Tabel 17: De studerendes økonomiske situation Hvad er din holdning til følgende udsagn? (Pct.) Med ere SU vil jeg bruge mindre tid på mit erhvervsarbejde, og mere tid på mit studie Jeg er nødt til at have erhvervsarbejde ved siden af studiet, for at kunne dække udgifterne. Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Som en naturlig konsekvens af disse vurderinger viser analysen også, at hovedparten af de studerende (65 pct.) har erhvervsarbejde ved siden af studierne. Erhvervsarbejde udgør et dilemma for de studerende, det er en barriere for hurtig gennemførelse, men også vejen til vigtige erfaringer. Men erhvervsarbejdet under studierne har en ambivalent rolle hos de studerende. På den ene side opfattes det som en tidsrøver, der er et nødvendigt onde for at fastholde den levestandard, de har valgt, men på den anden side opfatter mange af de studerende også relevant erhvervsarbejde som en vigtig del af deres opkvalificering. 74 pct. vurderer, som det også er dokumenteret i en række andre analyser 4, at relevant erhvervsarbejde øger deres muligheder for at opnå beskæftigelse efter studiet. Samtidig er der også en betydelig del af de studerende (52 pct.), der finder, at relevant erhvervsarbejde gør dem bedre i stand til at følge deres uddannelse, jf. tabel 18. Tabel 18: Holdning til relevant erhvervsarbejde Hvad er din holdning til følgende udsagn? (Pct.) enig /enig Hverken eller uenig /uenig Ved Relevant erhvervsarbejde under studierne øger mine muligheder for at opnå beskæftigelse efter studiet Relevant erhvervserfaring gør mig bedre til at følge uddannelsen Relevant erhvervsarbejde under studiet er vigtigere for mig end at gennemføre studiet på normeret tid Kilde: Survey blandt IDA s studerende medlemmer. Det relevante erhvervsarbejde opfattes således af mange studerende som et vigtigt supplement til studiet. En gruppe af de studerende (38 pct.) er således af den opfattelse, at det er vigtigere for dem at have et relevant erhvervsarbejde, end det er at færdiggøre studiet på normeret tid, jf. tabel 18. De studerende står således i et dilemma i relation til erhvervsarbejde: det er studietidsforlængende, men giver dem dels en indkomst, dels kan det give relevante erfaringer, som kan bidrage til, at de får job efter afsluttet uddannelse. 4 F.eks. Det frie valg eller det frie fald?- overgangen fra studium til job. AC, Fra konklusionen side 7 I kapitel 1 konkluderes der yderligere, at det har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om man har været 5, 6 eller 7 år om sit studium. Står man derfor i en situation, hvor man skal vælge mellem studierelevant arbejde og færdiggørelse af studiet på normeret tid, er det den bedste arbejdsmarkedsstrategi at fokusere på det studierelevante arbejde. Side 14

15 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller pressechef Peter Mose. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studerende medlemmer. Analysen er gennemført i perioden fra 17. september til 1. oktober 2010 og omfatter svar fra 824 studerende medlemmer af IDA, hvilket svarer til 25 pct. af de 3293 der var inviteret til at deltage. Side 15

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

SU-reform. Sammenfatningsrapport

SU-reform. Sammenfatningsrapport SU-reform Sammenfatningsrapport Er du studerende? Svarprocent: 1% (N=63)Spørgsmålstype: Vælg en Ja 65 Nej 25 Svar i alt 63 7 Er du studerende? 6 5 4 3 65 2 1 Ja 25 Nej Hvor langt er du på dit studie? Svarprocent:

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse Den 18. april 2013 AFTALETEKST Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse A. Et SU-system der fremmer tidligere færdiggørelse Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt ic - sekretariatet Maj 2010 > *"l Ol Q. Det frie valg eller det frie fald AC har nu færdiggjort rapporten "Det frie valg elier

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

KRITISKE ANALYSER SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF:

KRITISKE ANALYSER SOCIALT SKÆV SU - REFORM FRA SRSF: 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Minirapport SOCIALT SKÆV "SU - REFORM" FRA SRSF: SU skal forringes

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010

Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen. Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Analyse af sommerdimittenderne fra 2009 og 2010 Januar 2011 2 Nyuddannede ingeniører ikke tabt under krisen Resume Under og lige efter finanskrisen kunne der

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere