1. Bo Green Jensen: Illustrerede fordomme, fra Weekendavisen 28. april -5. maj 1994

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Bo Green Jensen: Illustrerede fordomme, fra Weekendavisen 28. april -5. maj 1994"

Transkript

1

2 Skriftlig dansk et temahæfte om Afrika Materiale 1. Bo Green Jensen: Illustrerede fordomme, fra Weekendavisen 28. april -5. maj Poul-Erik Heilbudt & Hans Bülow: Opdragelse til enterprenør-ånden, januar 1997 udsendt af DR Online på perspektiverende tekster: 3. Rudyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899 perspektiverende tekster: ling.html 4. Vilhelm Grønbech: Primitiv religion, Hergé: af Tin Tin i Congo, 1946-udgaven 6. Knud Vilby: Nej. Det er ikke synd for Afrika, januar 1997 udsendt af DR Online på perspektiverende tekster: Billeder: Forsiden: Hergé: forsidebilledet fra Tin Tin i Congo, udgaven Hergé har naturligvis også tegnet de tre udvalgte sider fra Tin Tin i Congo. Billedet på s.4 er fra en tysk plakat for barberbladsfirmaet Kaloderma udført af plakatkunstneren Ludwig Hohlwein ( ). De små vignetbilleder på s. 5, 6 og 7 er fra Weekendavisens opsætning af Bo Green Jensens tekst Illustrerede fordomme. Der er ikke opgivet, hvem der er kunstner.

3 Opgaver Tekster og billeder i dette hæfte samler sig om synet på Afrika. Rudyard Kiplings digt er dog ikke møntet på den hvide mands forhold til afrikanerne, men kommenterer mødet og erfaringerne med den østasiatiske kultur. De udvalgte tekster og billeder kan med fordel perspektiveres ved opslag på DR Online. Adressen er 1. Stereotyper Redegør for det billede af afrikanerne, der tegner sig i Bo Green Jensens udstillingsanmeldelse Illustrerede fordomme. Forklar baggrunden for dette syn på afrikanerne og vurdér, om der er sket en udvikling af den hvide mands holdning til afrikansk kultur. 2. Kultur og værdier Sammenlign de menneske- og samfundssyn, der kan udledes på baggrund af Rudyard Kiplings Hvid Mands Byrde og Vilhelm Grønbechs Primitiv religion. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du i fremstillingerne? 3. Udvikling og ansvarlighed Sammenlign de syn på udvikling og ansvarlighed, der tegner sig i Knud Vilbys Nej. Det er ikke synd for Afrika og Poul-Erik Heilbuth og Hans Bülows Opdragelse til entreprenør-ånden. Hvorledes mener du selv, at det afrikanske kontinent skal vokse sig stærkt og selvstændigt? 4. Hvid Mands Byrde Der ønskes en analyse og fortolkning af Rudyard Kiplings Hvid Mands Byrde. 5. Synd for Afrika Der ønskes en argumentationsanalyse af Knud Vilbys Nej. Det er ikke synd for Afrika. Analysen kan i første omgang karakterisere teksten men hensyn til genre, komposition (skrivemodel), synsvinkelteknik og sprog. Dernæst kan argumentationen underkastes grundig analyse. Hvorledes er forholdet mellem hovedsynspunkt(er) og præmisser (hvilke typer præmisser bruges)? Hvilken grad af objektivitet / subjektivitet er der tilstræbt? Bruges der argumentationskneb? Fungerer teksten? Vurdér forholdet mellem afsender og modtager.

4 6. Tin Tin i Congo Der ønskes en analyse af uddraget fra Tin Tin i Congo (du kan også inddrage forsidebilledet). Analysen skal bl.a. redegøre for de virkemidler, Hergé benytter sig af? Udled tekstens menneske- og samfundssyn - og perspektivér til en eller flere tekster fra teksthæftet. Du må også gerne perspektivere med materiale fra DR Online-siderne på

5 Illustrerede fordomme Negrofili. Med særudstillingen»sort på hvidt«vil Nationalmuseet konfronte de racistiske stereotyper, som endnu trives i den europæiske populærkultur. Figur 1 Hottentot Venus: Omkring 1800 sammenlignede italienske videnskabsmænd steatopygi-ramte sorte kvinders abnorme sædeparti med målene hos romerske prostituerede. Man konkluderede, at stor seksuel aktivitet skaber et ekstra fedtlag på bagen. Af BO GREEN JENSEN ( Bo Green Jensen) MAN sluses ind langs en væg, hvor der hænger kæmpemæssige Benetton-reklamer og andre aktuelle eksempler på brugen af race i medieindustrien. En sort amerikansk sportsstjerne kan bruges som talsmand for Visa. En meget velskabt chokoladebrun kvinde kan bruges som salgsargument over for de sidste hollandske cigaretrygere, og inde på selve udstillingsarealet øjnes såmænd også den sorte kvindeprofil, der herhjemme fungerede som logo for Brugsens Cirkel-Kaffe i en mindre politisk korrekt, men ikke nødvendigvis mere racistisk fortid. Udstillingen»Sort på hvidt«er hollandsk, men museet har til lejligheden suppleret med nogle særegent danske eksempler. Og hvem ville nu have troet, at hedengangne Hellerup Is havde så urent mel i sin pose? Sorte børn som spiste hvid flødeis var det bærende motiv i deres salgskampagner. Hvem ville have troet, at kvinden på Sikker-Hansens smukke gamle plakat, der fungerede som blikfang for Brugsens rige tobakssortiment, kunne opfattes som et udtryk for ubevidst racisme? Det kan den her, og hvis man ved indgangen finder nogle af kuratorens vurderinger mildt hysteriske, bringes man skridt for skridt til at se, hvorfor strategien giver mening. Og vi må alle ned på knæ og bekende. Hvem har ikke spist neger-penge som barn? DEN omfattende hollandske Negrophilia-samling rummer ca effekter, der alle mere eller mindre direkte belyser udstillingens tema:»den vestlige verdens stereotypier af Afrika og de sorte.«indgangsportalen er en stiliseret fotostat af Al Jolson i rollen som TheJazz Singer, en inferiør lille strimmel fra 1927, der ikke desto mindre ændrede verdenshistonen. Det var den første tonefilm. På vej ind viser andre eksempler på kommerciel racistisk stereotypi, at han kunne have bygget en lignende udstilling op omkring fordomsfulde drømmebilleder af indianere, jøder, kinesere og eskimoer. Det har man da også gjort ved adskillige lejligheder, men Negrophilia-samlingen er enestående, fordi den næsten udelukkende består af efemeria, det vil sige flygtige og forgængelige effekter fra populærkulturen, der får substans i kraft af selve den monumentale ophobning. Den afro-amerikanske teatermand Rufus Collins grundlagde samlingen i 70'erne. Den varetages i dag af kunstnerne Felix de Rooy og Norman de Palm, som gemmer sig bag det pompøst uigennemskuelige navn Cosmic Illusion Productions Foundation. Samlingen blev første gang vist på Tropemuseet i Amsterdam Den har siden været i Bruxelles, og nu er den nået til København. Man tager en dyb indånding og træder ind. Rundturen varer cirka en time.

6 UDSTILLINGEN har sin primære styrke i den panoramiske præsentation af de nordeuropæiske landes rolle som kolonimagter i det 19. århundredes Afrika. Pressen og populærkulturen fremstiller næsten uden undtagelse de franske, belgiske og hollandske handelsmænd, soldater og præster som hvide mænd med en næsten hellig mission. På hjemmefronten opstår en naturlig etnografisk interesse for de folkeslag, man har underlagt sig. Britiske fædre sætter stolte røde flag på avisernes kort over verdensriget. Hollandske mødre synger eksotiske schlagere om de udsendtes hjemve, og små belgiske drenge samler på kulørte cigaretbilleder af koloniens eksotiske folk. En dag bliver en af dem måske til den Hergé, der i 1930 tegnede sin første version af Tintin i Congo, et hoved-værk inden for den )>uskyldige«racisme, som udstillingen koncentrerer sig om. Før det betragtes de oprindelige befolkninger i alt væsentligt som en blanding af tillidsfulde, genstridige børn og eksempler på den lokale fauna. Et britisk kobberstik fra 1795 fremstiller sorte mænd og orangutanger som en slags broderdyr og sidestiller dem anatomisk. Senere sammenligner man menneske- og gorillaskeletter og leger alvorligt med tanken om»negermennesket«som et bud på evolutionshistoriens missing link. Selv Oplysningens broderskabsdyrkende fritænkere holder op med at se mennesker, når deres øjne møder den sortes blik. I 1770'erne skrev den respekterede engelske filosof David Hume, forfatter til Enquiry Concerning Human Understanding, således:»jeg er tilbøjelig til at mistænke negrene, og overhovedet alle andre menneskeracer (for der er fire eller fem forskellige slags), for at være de hvide naturligt underlegne. Der har aldrig været en betydelig civiliseret nation med nogen anden hudfarve end den hvide, og for den sags skyld heller intet individ der udmærkede sig gennem handling eller tænkning. Der er ingen opfindsomme håndværkere iblandt dem, ingen kunstarter, ingen videnskab (...) En så ensartet og vedvarende forskel kunne ikke bestå så mange lande og tidsaldre, hvis ikke naturen fra begyndelsen havde gjort forskel på disse menneskeslægter.«hvis Humes erklæring synes snublende nær den egentlige fascistiske og nazistiske racetænkning, som»sort på hvidt«fornuftigt nok afstår fra at forholde sig direkte til, og hvis man som dansker føler sig inderligt fremmed over for hele den herrefolkstænkning, der bliver kolonialismens ideologiske alibi, kan man på sin vej gennem udstillingens dunkle tableauer sende en frysende tanke til Johannes V. Jensen, der så sent som i 1949 karakteriserede alle kongolesere som»utæmmede kannibaler«i bogen Afrika. Ti år før havde han i sin amerikanske rejseskildring Fra Fristaterne skildret togrejsens tjenere således:»negrene er udmærkede Tjenere. De er paa det Rene med deres Placering, som af racemæssige Grunde stiller dem uden for almindelig social Arbejdsdeling, og har akcepteret den (...) De fleste Negre er store Folk med en herkulisk Legemsbygning og groteske, simoide Træk, en over hele Fjæset udbredet Næse og enorme Kæber; man kan ikke befri sig fra den Tanke at her sidder diverse nette hvide Folk i Spisevognen og lader sig opvarte af tæmmede Gorillaer (...) Naturen har sat skel mellem Mennesker, uddybet gennem Aartusinder, som der ikke lader sig bygge Bro over med 'Onkel Toms Hytte'.«Der er ikke langt fra Hume til Jensen. Der er faktisk slet ingen vej overhovedet. Selv det salvelsesfulde ordvalg er påfaldende enslydende, men mens man kan forsvare Hume med, at han som skrivebordsfantast i 1700-tallets Storbritannien kun havde begrænset kendskab til, hvad han talte om, er det sværere at frikende Johannes V., som i 1939 retfærdiggør sit fysiske ubehag med pseudovidenskabelige påstande. Ganske vist afhændede vi vore kolonier i tide og nåede i kulturel henseende aldrig længere end til at føle en vis eksotisk benovelse over stedernes farverigdom. Men fordommen om sorte folk som glade børn sidder i den danske folkevisdom. Hvordan kunne det være meget anderledes, når man i mellemkrigstidens geografibøger blev præsenteret for følgende objektive»sandhed«:

7 »Negeren har en kraftig Legemsbygning og taaler bedre end andre racer Arbejde i varmt Klima (derfor deres Anvendelse i tidligere Tid som Slaver). Haaret er kort, tæt og uldagtigt, Næsen flad med indtrykt Rod, Kæberne fremstaaende og Læberne tykke. Hudfarven er brunsort og Huden ildelugtende paa Grund af stærk Afsondring fra Hudkirtlerne. I aandelig Henseende ligner Negeren meget et Barn. Han har som Barnet en stærk Hukommelse og en livlig Fantasi, men er hverken tænksom eller udholdende. Han er doven og snakkesalig og lever i det hele taget kun for 'Livet i Dag.'«CITATET skyldes C.C. Christensen, der formulerer karakteristikken i Geografi for Mellemskolen (1927). Det rummer i koncentrat de fordomme, som udstillingen»sort på Hvidt«vil illustrere og konfrontere. Uanset hvor mange kosmetiske censurmekanismer, man iværksætter over for barnekammerets sangskat, er det stadig en negerdreng der bliver brugt som rangle i»elefantens vuggevise«. Og selv om Sambo tog navneforandring til Samba, bliver flødeboller stadig kaldt negerkys, for som Hanne Løngreen påpeger i sin udmærkede programartikel har vore stereotypier væsentligst været af kulinarisk karakter:»i modsætning til, at de sorte spiser de hvide, spiser hvide symboler på de sorte i Europa. De spiser negerkys, sorte marie kiks, zuluer og negerpenge. En lang række produkter associeres med Afrika. Der sker en kannibalisering af de hvide. Det er interessant for den danske billedfremstilling af de sorte, at vi finder de fleste på produkter, vi kan spise. For danskere er Afrika og de sorte først og fremmest en oplevelse for smagsløgene. Afrikastænger og Afrika kiks. Afrika er blevet synonymt med lakrids, kakao, mørk chokolade og kaffe.«pseudovidenskaben havde kronede dage i den første kolonitid. Anatomikeren Pieter Camper foretog systematiske kraniologiske sammenligninger af abers, sortes og hvides kranier for at sætte forskelligheden i system. Ved at finde fysisk belæg for påstanden om de sortes laverestående væsen kunne man indirekte legitimere slaveriet som institution, i det mindste over for sig selv, men racismen var fra begyndelsen også isprængt en markant seksuel faktor. Der knyttede sig stor nysgerrighed og mange fordomme til forestillingerne om de sortes seksuelle anatomi og formåen, og omkring år 1800 var man fra europæiske videnskabsmænds side dybt fascineret af de enorme endebalder og lår, som man observerede hos visse ellers velskabte hottentotkvinder. Det fik englænderen Edward Long, en varm fortaler for slavenets opretholdelse som guddommelig institution, til at fremføre følgende i pamfletten Candid Reflections upon the Negro Cause:»Negerens lugtesans er i sandhed dyrisk, og det samme er hans omgang med det andet køn; hvad angår disse akter er de vellystige og skamløse som aber eller bavianer. Det tilsvarende varme temperament hos deres kvinder låner troværdighed til påstanden om, at de hyppigt lukker disse dyr ind i deres favn. Et eksempel på denne seksuelle omgang fandt engang sted i England Og hvor latterligt det end kan synes, tror jeg ikke at en orangutang-han ville gøre en hottentotkvinde nogen skam. Orangutangen har i sit ydre mere til fælles med den sorte, end negerracen har med den hvide mand.«i realiteten led kvinderne af den sygdomslignende tilstand steatopygi, det vil ifølge fremmedordbogen sige»påfaldende stærk fedtaflejring på sædet«, men man foretog grundige sammenlignende studier og skrev lærde værker om fænomenet. I 1817 hentede man den sydafrikanske hottentotkvinde Saartje Baartman til Rom for at sammenligne hendes endeparti med det tilsvarende fedtlag hos italienske prostituerede. Saartje Baartman blev foreviget som»hottentot Venus«, og man konkluderede i ramme alvor, at stor seksuel aktivitet skab et ekstra fedtlag på bagen. Hanne Løngreen skriver:»sorte hører for voksne til i herreværelset (...) Verden udenfor Europa har fra tidlige tider været fyldt af mystik og sensualitet. Den mere kultiverede form for sensualitet hørte østen til, hvorimod den mere driftstyrede seksualitet hørte til i Afrika. Den sortes promiskuitet, der kom til udtryk gennem flerkoneri, var kendt vidt og bredt. Fascinationen af den sortes seksuelle formåen udstyrede ham med kæmpepenis og hende med store kønslæber eller en ende så stor, at den hos de kvindelige hottentotter blev til et kendetegn for stor seksuel formåen.«det var ikke mindst denne erotiske sidegevinst, de helt op i 1960'erne gjorde magasinet National

8 Geographic til et af verdens mest læste tidsskrifter, og det er sikkert heller ikke forkert at sidestille interessen med 1920'ernes tilbedelse af Josephine Baker som pikant hedonistisk sirene og det pornografiske vulgærbillede af sorte kvinder som»brunt sukker«, der især trives i den amerikanske populærkultur og som Rolling Stones udødeliggjorde i sangen»brown Sugar«. Netop i forbindelse med den amerikanske mediekultur mister udstillingen imidlertid overblik. Der er god mening i at inddrage den hvide Al Jolsons sminkede Jazz Singer, alle de nostalgiske Dixie-sange fra århundredes begyndelse, samt naturligvis Borte med blæsten og Harriet Beecher Stowes Uncle Tom's Cabin. Men at fylde en hel væg med portrætter af fremtrædende sorte musiknavne fra Motown til nu beviser ingenting. Hverken Jimi Hendrix, Stevie Wonder, Ray Charles eller Prince er stereotypier i anden forstand end den, hvori alle idoler er forenklede forestillingsbilleder. I USA er de sorte selv blevet skabere, bærere og brugere af den stedse accelerende mediekultur, og her finder David Humes floskler sit endegyldige modbevis. DET er ikke den åbenlyse og fanatiske racisme, som udstillingen beskæftiger sig med. Snarere søger den gennem sine tusindvis af eksempler på reklamens, kunstens og nyhedsstrømmens fremstilling af især sorte afrikanere at kortlægge et af de mest markante vildspor, den racistiske fetichering af populærkulturen, i vor mentale geografi gennem de sidste par hundrede år. Det er i mange henseender en enøjet udstilling, for måske har Helen Bannermans navnkundige Lille Sorte Sambo, et enfoldigt racistisk relikvium fra 1899, gjort langt mere skade end man gør sig klart, og måske skulle Jørgen Clevin ikke have skildret de sorte som han gør i sin bog om strudsen Rasmus fra Måske tager man - jævnfør udstillingens eksempler på mere eller mindre godtroende kunsthåndværk - i længden skade af altid at se andre mennesker afbildet som ornamenter i kommercielle sammenhænge, men for hver stereotypisk fremstilling har der altid været et kritisk modbillede. I 1890, mens koloniseringen af Afrika var på sit højeste, rejste Joseph Conrad ind i mørkets hjerte som flodskipper i Belgisk Congo. Han vidste nøjagtigt, hvad der foregik, lagrede sine indtryk og tog hjem for at skrive Heart of Darkness. For hver Tintin i Congo har der været et sådant kritisk korrektiv. Rudyard Kipling, der også bliver slået oven i hovedet med sine famøse ord om»den hvide mands byrde«, leverede selv nogle stykker. Ingen blev narret i længden, hvis de ikke selv ville. Figur 2 Menneskeaber: I Oplysningstiden arbejdede man seriøst med ideen om»negermennesket«som en slags missing link. Dette britiske stik fra 1795 fremstiller de sorte og mænd orangutangen som»broderdyr«. Udstillingens endelige ærinde er da også at pege på den moderne stereotypi, som de vestlige medier har skabt omkring Afrika og konsolideret siden Biafrakonflikten i slutningen af 60'erne. Det er forestillingen om Afrika som hungersnødens, myrderiernes og sygdommens kontinent, der for arrangørerne at se bliver den dominerende moderne fordom om farven sort. I den forstand er»sort på hvidt«et forsøg på at gøre for populærkulturens sorthed, hvad Toni Morrison gør for den litterære kulturs hvidhed i sin aktuelle kritiske studie Mørkespil: at læse farven som metafysik. Morrison taler om tilstanden i USA, men facit på Nationalmuseet er det samme som hos den afro-amerikanske nobelpristager:»race er blevet metaforisk - en måde at omtale og tilsløre kræfter, begivenheder, klasser, og udtryk for et socialt forfald og en økonomisk fordeling, som udgør en langt større trussel mod statslegemet end biologisk 'race' nogensinde har været. Dyr at holde kørende, økonomisk usund, et forlorent og værdiløst aktiv i valgkampe, er racismen ikke desto mindre i dag lige så livskraftig, som den var under Oplysningstiden. Den lader til at være anvendelig til mange andre formål end økonomiske og afsondringen af klasser fra hinanden: den har tilrevet sig et metaforisk liv, som i den grad gennemsyrer daglig tale, at den måske er mere uundgåelig og mere synlig end nogensinde.«

9 NATIONALMUSEETS udstilling varer til den 3. juli. I forbindelse med»sort på hvidt«udkommer Jan Neederwen Pieterses rigt illustrerede bog om Negrophiliasamlingen på Mellemfolkeligt Samvirkes forlag. Endvidere byder museets biograf på en filmserie med overskriften»illustrerede Fordomme«, hvor der bl.a. vises The Jazz Singer, D.W. Griffiths episke stumfilm The Birth of a Nation, den sorte filmskaber Spike Lees Do the Right Thing Jungle Fever og Malcolm X, samt ikke at forglemme Henning Carlsens danske Dilemma, optaget i Sydafrika 1962, og folkekomedien om Styrmand Karlsen. Man burde have inddraget Richard Fleischers Mandingo fra Dette stakåndede melodrama om sort-hvid sex på en sydstatsplantage er Hollywoods kulørte pendant til Oplysningstidens spekulationer om de veludrustede hottentotter. Der er kun ganske lidt nyt under solen.

10 Opdragelse til entreprenør-ånden Pierre D Alcantara Zoglis erhvervsskole for børn og unge i Elfenbenkystens hovedstad Abidjan. Af Poul-Erik Heilbuth & Hans Bülow, januar Jeg vil være minister, statsminister! For en minister kommer altid i fjernsynet, han ser velhavende ud, han behandles respektfuldt, han bliver direkte hyldet! Det er holdningen blandt mange unge i det vestafrikanske land Elfenbenskysten, når de skal tegne billedet af deres drømmejob. Politiker - det er vejen til den sikre succes. Det er ikke underligt, at de unge kommer på disse tanker. For sådan ser det ud i TVs daglige nyhedsudsendelser, og det afspejler den kultur, som hele samfundet bygger på: respekt for magthaveren. Hvis du sidder på toppen, så er du noget, så har du chancen for at blive rig. Det private erhvervsliv ses ikke som vejen til succes. Der er ingen udviklet tradition for industri. Landet har kun en lille fremstillingsindustri. Så entreprenør er ikke noget normalt begreb i den lokale ordbog. Man er ikke vant til, at det private erhvervsliv langsomt bygger noget op og år efter år skaber samfundsværdier. Derfor tænker de unge på at blive magthavere og helst tjene hurtige penge. De unge skal lære, at det er erhvervslivet, der skaber indkomsterne og dermed skatterne, som hele samfundet skal bruge, siger Pierre D Alcantara Zogli. Den usædvanlige erhvervsskole Zogli har en stor erhvervsuddannelse, han er i begyndelsen af 40erne og kommer fra det vestafrikanske land Benin. Han er en af de efterhånden mange afrikanske erhvervsfolk, der har en karriere bag sig i Europa og USA og dér har mødt en helt anden holdning til erhvervslivet. Da Pierre D Alcantara Zogli vendte hjem efter fem år som direktør i Paris, slog han sig ned i Elfenbenskysten og besluttede sig for at ændre de unges holdninger. Han købte en computer og en treværelseslejlighed i Abidjan, hovedstaden i Elfenbenskysten, og oprettede en usædvanlig erhvervsskole. For her handler det ikke om at lære tekniske færdigheder eller et bestemt erhverv. På skolen Junior Achievement er det de grundlæggende holdninger, der skal formes. Vi vil vise, at man ikke skal tjene penge gennem at have politisk magt. Man skal selv løbe en risiko, siger Zogli. Børn og unge i alderen 6 til 22 år skal lære, at samfundsværdier er noget man selv bygger op, og at succes kommer gennem at turde tage chancer, turde satse selv og gennem et årelangt slid. Ude i klasselokalerne Det meste af undervisningen foregår ikke i lejligheden, men ude på byens skoler. 40 frivillige og ulønnede undervisere fra det private erhvervsliv bruger hver uge mellem 1 og 3 timer på at hjælpe over børn og unge.

11 Man begynder allerede med børn i seksårsalderen. Hos dem er emnet den personlige økonomi. Og så skal de ellers lære, hvordan en familie, en by og et samfund fungerer. De skal lære om ansvar og pligter i familien og i samfundet. De skal stifte bekendskab med grundlæggende økonomiske begreber, så de kan købe ind for deres forældre. I årsalderen tager man fat på grundlæggende viden om erhvervslivet: hvordan man producerer, hvad er ledelse, annoncering og finansiering. Hvad er international handel og fri markedsøkonomi. For de årige er der mere viden om økonomi, men det vigtigste for denne aldersgruppe er succesprogrammet. Det tema skal gøre dem bevidste om karrierevalg og er henvendt til de skoletrætte børn. Målet er at undgå, at de dropper ud af skolen og bliver gadebørn. Et håndtryk fra statsministeren Hovedvægten lægges på de unge mellem 16 og 18 år. Her tilbyder skolen Junior Achievement et kursusforløb på 26 uger, hvor de unge selv etablerer deres egen industri med fremstilling af et produkt. De unge skaffer kapital ved at sælge aktier til familie og venner, og herefter styrer de alle faser i produktionen: planlægning, produktudvikling, fremstilling, markedsføring, salg og regnskab. Når det halve år så er slut, likvideres selskabet, og aktionærerne får kapitalen tilbage, hvis der er noget Efter afslutningen af dette kursus hænger der en stor gulerod og venter. Årets bedste firmadirektør, bogholder, personalechef, markedsfører og sælger får en studierejse til USA, Canada eller Belgien med alt betalt af et udenlandsk firma eller en hjælpeorganisation. Men det allerbedste er, at det er Elfenbenskystens statsminister, der overrækker premierne for at vise, at privat erhvervsliv med risikovillige unge er vejen til succes! Kolonitidens efterslæb Kun få procent af verdenshandelen kommer fra Afrika, og Pierre D Alcantara Zogli lægger ikke skjul på, at afrikanerne slet ikke er trænet i at klare sig på det globale marked. Hvis vi vil gøre os gældende i den moderne, internationale handel, så må vi træne os selv nøjagtig som i andre lande. Derfor besluttede jeg for tre år siden at lave denne skole - for at træne en ny generation af afrikanske entreprenører. Men Zogli mener, at en del af ansvaret for miseren også ligger hos de gamle kolonimagter: Den uddannelse vi har arvet fra de vestlige lande, den forhindrer, at folk bliver dynamiske erhvervsfolk. Den opdrager folk til at blive gode embedsmænd for staten. De går i skole, fordi de tror, det er den direkte vej til en fast stilling i staten.

12 Digtet er skrevet i anledning af Amerikas overtagelse af Filippinerne som en hilsen fra en gammel kolonimagt til en ny. RYDYARD KIPLING: HVID MANDS BYRDE 1 Saa Løft en hvid Mands Byrde send ud den bedste Søn at tjene andre Racer for en Landflygtigs Løn; hos raadvildt Folk og vilde at tage tunge Tørn en tvær og kuet Stamme, halvt Djævle og halvt Børn. 2 Saa løft en hvid Mands Byrde lær taalsomt at se til og sløre Rædslens Trudsel og sløve Hovmods Spil; ved aabenlys Forklaring et hundred Gange mindst at søge andres Fordel og skaffe dem Gevinst. 3 Saa løft en hvid Mands Byrde den vilde Krig for Fred fyld Hungersnødens Munde og slaa al Sygdom ned; og naar et Maal er nærved, et Maal for andres Vel, se Døs og hedensk Daarskab slaa ned hvert Haab om Held. 4 Saa løft en hvid Mands Byrde ej Fyrsters gyldne Magt, men slid som Gadefejer, en Hverdag uden Pragt. De Havne, I ej bruger, de Veje, I ej gaar, byg dem af Liv, I lever, og af den Død, I faar. 5 Saa løft en hvid Mands Byrde høst Lønnen og vær glad: fra dem, I hjælper: Vrede, fra dem, I vogter: Had fra dem, I (langsomt!) lokker mod Lyset: Hyl, besat:»hvi drev I os af Trældom og sød, ægyptisk Nat?«

13 6 Saa løft en hvid Mands Byrde og ingen mindre Sag og tal ej højt om Frihed. Det røber, man er svag. Tal højlydt eller sagte, lad falde eller staa, det maaler tavst Folk Eder og Eders Guder paa. 7 Saa løft en hvid Mands Byrde læg Barnedrømmen bort om Lauren let i Hænde, og Æren uden Tort. Da vinder Eders Manddom, naar trælse Aar svandt hen, en Hyldest, køligt skærpet, en Dom fra Ligemænd. strofe 7 Lauren: laurbærkransen, givet som æresbevisning. strofe 7 Tort: smerte.

14 Vilhelm Grønbech: Primitiv Religion. Når man i gamle dage talte om Negre og Indianere og deslige mennesker, kaldte man dem for vilde folkeslag,eller med fulde navn: vilde og rå folkeslag. Nu har manet finere navn, man kalder dem»primitive«. Men meningen bliver omtrent den samme. Vilde hed de, fordi de manglede det der er Europæerens sande væsen og store stolthed: kultur; i ordet primitiv ligger angivet den anden bedømmelse: vel har de kultur, men denne kulturer i sin vorden; hos somme, f. ex. Buskmænd og Australere, er den rent ud sagt begyndende, hos andre, såsom Folynesiere og Indere, betydelig fremskreden,men i alle tilfælde kun at kalde på vej opad. I begge betegnelser er altså udtrykt Europæerens hovmod og den uvidenhed som altid karakteriserer den hvide mand, når han uvilkårlig går ud fra at han selv og hans civilisation er altings mål, det sande udtryk for menneskeværdighed. Til ære for den hvide mands hovmod har hans videnskabsmænd opbygget skarpsindige teorier om udvikling og fremskridt, systemer efter hvilke Buskmænd, Polynesiere og Indianere kun er til for at tjene som illustration på udviklingens lavere trin. Men et virkelig indgående studium af naturfolkenes åndsliv og religion betyder udviklingsteoriens dødsdom. De primitive folk har andre synspunkter end vi, de ordner deres sociale forhold efter andre principper end vi, men deres system er ikke mindre fast og konsekvent opbygget end vort. Deres etiske bevidsthed har ofte et andet indhold end vor; men de love som retleder deres handlinger, er alt andet end»naturlige«i den forstand at de skulde overlade menneskets opførsel til drifternes tilfældige indskydelse. Tværtimod, et nærmere bekendtskab med de primitive folk viser Europæeren, at deres liv i stort og småt er reguleret af strænge etiske love, som ofte går langt ud over alt hvad en europæisk borger kan tænke muligt. Forholdet til naturen f. ex. betragter Europæeren under synspunktet øjeblikkelig fordel, og derfor driver han ofte en rovdrift, som lægger dyre- og planteverdenen øde, mens de primitive folk har indarbejdet hensynet til dyrs og planters trivsel i deres etiske system. Jægeren behøver ikke kuinstige fredningsbestemmelser, fordi det er en synd at krænke dyret i de tider, da det behøver fred til forplantning og ungernes opdrætning.den enkelte der krænker naturens orden, falder under samfundets dom, og det primitive samfund hævder sine etiske bud med en strænghed som vilde forekomme eneuropæisk sjæl hård; men end værre er det, at han falder under sin egen samvittigheds fordømmelse og lider straffen på sin sjæl og sit legeme, f. ex. ved sygdom eller henvisnen. Det som Europæeren kalder overtro, at visse handlinger fremkalder deres egen umiddelbare straf, er altså et konsekvent udtryk for det faktum, at livet i de primitive samfund er etisk bestemt; i dem findes der ikke nogen forskel mellem etiske bud og sociale vedtægter, mellem gode gerninger og fornuftige handlinger. De primitive folk er ikke uudviklede eller halvtudviklede, de er kulturfolk, i samme betydning af ordet som vi er det. De er gamle kulturfolk lige så godt som vi, forskellen beror blot på at deres historie er ukendt.

15 TinTin i Congo

16

17

18 Nej. Det er ikke synd for Afrika - men verden må forstå, at skal alle have muligheder, må de have forskellige vilkår. Hvad nytter ens regler, hvis man skal slås mod Mike Tyson? af Knud Vilby, formand for Mellemfolkeligt Samvirke, januar 1997 "Er det ikke synd for Afrika og for afrikanerne?" spørger mange naturligt nok. De er prægede af alle rapporterne om elendighed og manglende fremgang. "Er det nu så synd for Afrika?" spørger andre med betydelig større skepsis. "Kunne de ikke bare tage sig sammen og få fingeren ud? Er det dybest set ikke en masse selvskabte problemer, der gør, at de har det svært?" Argumentationen fra den anden gruppe spørgere er ofte også præget af det meget naturlige synspunkt, at vi vel ikke kan blive ved med at tale slavehandel og kolonialisme. Afrika er historisk blevet dårligt behandlet, men det undskylder ikke dagens korruption og misregering. Vi må videre. Mit svar til begge grupper er: Nej. Det er ikke synd for Afrika. Dels kan afrikanere ikke leve med, at de kommer fra et kontinent, det er synd for. Men vigtigere: Millioner af afrikanere lever et rigt og godt liv. Der er megen glæde og fremtidstro i Afrika. Det er svært at opgøre graden af menneskelig desperation og depression, men den er formentlig mindre i Afrika end i mange stater i Østeuropa. Måske også end nogle steder i Vesteuropa. Afrika lever. Afrikanere lever. Mange har det godt. En del har det rædselsfuldt. Mange dør af sult eller fejlernæring, af sygdomme som let kunne bekæmpes eller i krige, som er uforståelige og somme tider bestialske. Afrika er mange ting. Lad det være en plat sidebemærkning, men sidste gang jeg helt konkret syntes, det var synd for en gruppe afrikanere, var da jeg så en flok indpakkede afrikanske studerende vente på en bus i København klokken halvotte om morgenen i dybt gråt mørke en iskold januardag. Man behøvede ikke at være dybdepsykolog for at se, hvor de dog længtes hjem til lande, der er langt mere smilende og indbydende. En del afrikanere synes - især i den danske vinter - at det er temmelig synd for danskerne. Mere alvorligt: Naturligvis er det synd for mange enkelte afrikanere. Det er altid en tragedie, når en mor ikke trods alt for hårdt slid kan skaffe mad til sine børn, det er synd for kaffebonden, som i perioder oplever, at indtægterne falder og falder, fordi stigende kaffeproduktion modsvares af faldende internationale priser på kaffen, og det er synd for majsbonden, som må se til mens tørke ødelægger afgrøden og bebuder sult for hele familien.. Afrikanerne har ingen af de sikkerhedsnet som vi tager for en selvfølge. Ikke sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet, ikke arbejdsløshedsunderstøttelse, og ikke prisgarantier for en landbrugsproduktion, der er langt mere udsat for klimatiske svingninger end på vore breddegradder. Den usikkerhed, som præger den afrikanske virkelighed, er også en af årsagerne til, at de, der kunne lette situationen, holder sig væk. Afrika får kun 2% af de internationale investeringer. Den gode kapitalist investerer ikke sine penge i lande med dårlige veje, dårlig uddannelsesstandard, dårlige sundhedssystemer og usikre politiske systemer. Usikkerhed avler endnu større usikkerhed. Og det er synd, at der ikke er flere, der tør løbe en risiko på et kontinent, som også har et vældigt potentiale, især for landbrugs- men også for industriudvikling. Dette er ikke stedet, hvor de internationale overgreb og uretfærdigheder, som Afrika har oplevet, skal repeteres. Jeg skal heller ikke gå ind i en beskrivelse af, hvor Afrikas regeringer selv har fejlet, i den historisk korte tid, der er gået, siden de afrikanske lande fik selvstændighed for år siden. Listen kunne blive ganske lang, selv om uafhængighedsperioden er kort. Det her er derimod stedet, hvor der er grund til at sige, at selv om det ikke er synd for Afrika, så er det vigtigt, at det internationale samfund forstår, at lande ikke er ens eller har samme forudsætninger, hverken i eller uden for Afrika. Det nytter ikke, at vi i disse globaliseringstider søger at udvikle et verdenssamfund ud fra ideer om, at blot vi alle følger samme regler, så kommer vi også alle samme sted hen.

19 Internationale og globale regler må tage hensyn til forskelle Der er også store forskelle i Afrika. Mellemfolkeligt Samvirke har netop afviklet sit program i Botswana, fordi landet er blevet for rigt og velfungerende til et bredt dansk bistandsprogram. Det går rigtig godt i Uganda, selv om der fortsat er enormt langt igen, inden fattigdomsproblemet er løst, og selv om udviklingen trues af krisen i de store søers region og af sudanesisk fundamentalistisk destabiliseringspolitik. Som alle ved, har Sydafrika på utroligt vanskelige vilkår klaret sig bedre, end man kunne vente. Jeg kunne også nævne de mere deprimerende eksempler, men jeg lader dem ligge. Det afgørende er, at ønsker vi en verden med muligheder for alle, så må vi gøre op med en naiv tro på, at markedsøkonomi og globalisering løser alle problemer. Jeg snakker ikke om lige muligheder, men blot om udviklingsmuligheder for alle. Muligheder for alle kræver forskellige rammer og vilkår, forskellige former for hensyntagen. Dansk socialpolitik er bygget på dette princip. EUs regionalpolitik er i en helt anden sammenhæng baseret på det samme. Global politik må også tage udganspunkt i forskellighederne, men gør det ikke. De liberaliseringer af den globale handel, som verdenshandelsorganisaitonen WTO har konfirmeret, skader på kort sigt Afrika, og Afrika er det eneste kontinent, der rammes negativt. Alle officielle beregninger viser det. Globaliseringens pris, siger nogle. Her kunne jeg finde på at sige, at det er synd for Afrika. Afrikanerne er gode til selv at beskrive vanskelighederne. Da Tanzanias handelsminister på en FNkonference skulle fortælle om den ulighed, det skaber, at man tvinger Afrika til at konkurrere på lige vilkår, sagde han: "Hvis jeg skulle slås med Mike Tyson, ville det ikke hjælpe mig meget, at vi fulgte de samme regler." Det er synd for de fleste, der tvinges til at kæmpe mod Mike Tyson-typer.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel.

Men betyder i reglen nej. Du er sød, men Det vil sige, det er du ikke alligevel. Herfølge kirke, 2. s. e. trin, 14.6. 2015. Salmer: 745-396 - 292/320-722 369. Nå, så dumper denne Jesus fortælling da ned lige midt i en valgkamp, der er på sit højeste og hedeste netop nu. Hvilket besynderligt

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød, Prædiken søndag Seksagesima 2014, 2. tekstrække, Mark,26-32. Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 16. s. e. trin. kl. 10.00 i Engesvang 754 Se nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 33 Han som har hjulpet hidindtil - på Et trofast hjerte 245 - Opstandne Herre, du vil gå - på Det dufter

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere