1. Bo Green Jensen: Illustrerede fordomme, fra Weekendavisen 28. april -5. maj 1994

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Bo Green Jensen: Illustrerede fordomme, fra Weekendavisen 28. april -5. maj 1994"

Transkript

1

2 Skriftlig dansk et temahæfte om Afrika Materiale 1. Bo Green Jensen: Illustrerede fordomme, fra Weekendavisen 28. april -5. maj Poul-Erik Heilbudt & Hans Bülow: Opdragelse til enterprenør-ånden, januar 1997 udsendt af DR Online på perspektiverende tekster: 3. Rudyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899 perspektiverende tekster: ling.html 4. Vilhelm Grønbech: Primitiv religion, Hergé: af Tin Tin i Congo, 1946-udgaven 6. Knud Vilby: Nej. Det er ikke synd for Afrika, januar 1997 udsendt af DR Online på perspektiverende tekster: Billeder: Forsiden: Hergé: forsidebilledet fra Tin Tin i Congo, udgaven Hergé har naturligvis også tegnet de tre udvalgte sider fra Tin Tin i Congo. Billedet på s.4 er fra en tysk plakat for barberbladsfirmaet Kaloderma udført af plakatkunstneren Ludwig Hohlwein ( ). De små vignetbilleder på s. 5, 6 og 7 er fra Weekendavisens opsætning af Bo Green Jensens tekst Illustrerede fordomme. Der er ikke opgivet, hvem der er kunstner.

3 Opgaver Tekster og billeder i dette hæfte samler sig om synet på Afrika. Rudyard Kiplings digt er dog ikke møntet på den hvide mands forhold til afrikanerne, men kommenterer mødet og erfaringerne med den østasiatiske kultur. De udvalgte tekster og billeder kan med fordel perspektiveres ved opslag på DR Online. Adressen er 1. Stereotyper Redegør for det billede af afrikanerne, der tegner sig i Bo Green Jensens udstillingsanmeldelse Illustrerede fordomme. Forklar baggrunden for dette syn på afrikanerne og vurdér, om der er sket en udvikling af den hvide mands holdning til afrikansk kultur. 2. Kultur og værdier Sammenlign de menneske- og samfundssyn, der kan udledes på baggrund af Rudyard Kiplings Hvid Mands Byrde og Vilhelm Grønbechs Primitiv religion. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du i fremstillingerne? 3. Udvikling og ansvarlighed Sammenlign de syn på udvikling og ansvarlighed, der tegner sig i Knud Vilbys Nej. Det er ikke synd for Afrika og Poul-Erik Heilbuth og Hans Bülows Opdragelse til entreprenør-ånden. Hvorledes mener du selv, at det afrikanske kontinent skal vokse sig stærkt og selvstændigt? 4. Hvid Mands Byrde Der ønskes en analyse og fortolkning af Rudyard Kiplings Hvid Mands Byrde. 5. Synd for Afrika Der ønskes en argumentationsanalyse af Knud Vilbys Nej. Det er ikke synd for Afrika. Analysen kan i første omgang karakterisere teksten men hensyn til genre, komposition (skrivemodel), synsvinkelteknik og sprog. Dernæst kan argumentationen underkastes grundig analyse. Hvorledes er forholdet mellem hovedsynspunkt(er) og præmisser (hvilke typer præmisser bruges)? Hvilken grad af objektivitet / subjektivitet er der tilstræbt? Bruges der argumentationskneb? Fungerer teksten? Vurdér forholdet mellem afsender og modtager.

4 6. Tin Tin i Congo Der ønskes en analyse af uddraget fra Tin Tin i Congo (du kan også inddrage forsidebilledet). Analysen skal bl.a. redegøre for de virkemidler, Hergé benytter sig af? Udled tekstens menneske- og samfundssyn - og perspektivér til en eller flere tekster fra teksthæftet. Du må også gerne perspektivere med materiale fra DR Online-siderne på

5 Illustrerede fordomme Negrofili. Med særudstillingen»sort på hvidt«vil Nationalmuseet konfronte de racistiske stereotyper, som endnu trives i den europæiske populærkultur. Figur 1 Hottentot Venus: Omkring 1800 sammenlignede italienske videnskabsmænd steatopygi-ramte sorte kvinders abnorme sædeparti med målene hos romerske prostituerede. Man konkluderede, at stor seksuel aktivitet skaber et ekstra fedtlag på bagen. Af BO GREEN JENSEN ( Bo Green Jensen) MAN sluses ind langs en væg, hvor der hænger kæmpemæssige Benetton-reklamer og andre aktuelle eksempler på brugen af race i medieindustrien. En sort amerikansk sportsstjerne kan bruges som talsmand for Visa. En meget velskabt chokoladebrun kvinde kan bruges som salgsargument over for de sidste hollandske cigaretrygere, og inde på selve udstillingsarealet øjnes såmænd også den sorte kvindeprofil, der herhjemme fungerede som logo for Brugsens Cirkel-Kaffe i en mindre politisk korrekt, men ikke nødvendigvis mere racistisk fortid. Udstillingen»Sort på hvidt«er hollandsk, men museet har til lejligheden suppleret med nogle særegent danske eksempler. Og hvem ville nu have troet, at hedengangne Hellerup Is havde så urent mel i sin pose? Sorte børn som spiste hvid flødeis var det bærende motiv i deres salgskampagner. Hvem ville have troet, at kvinden på Sikker-Hansens smukke gamle plakat, der fungerede som blikfang for Brugsens rige tobakssortiment, kunne opfattes som et udtryk for ubevidst racisme? Det kan den her, og hvis man ved indgangen finder nogle af kuratorens vurderinger mildt hysteriske, bringes man skridt for skridt til at se, hvorfor strategien giver mening. Og vi må alle ned på knæ og bekende. Hvem har ikke spist neger-penge som barn? DEN omfattende hollandske Negrophilia-samling rummer ca effekter, der alle mere eller mindre direkte belyser udstillingens tema:»den vestlige verdens stereotypier af Afrika og de sorte.«indgangsportalen er en stiliseret fotostat af Al Jolson i rollen som TheJazz Singer, en inferiør lille strimmel fra 1927, der ikke desto mindre ændrede verdenshistonen. Det var den første tonefilm. På vej ind viser andre eksempler på kommerciel racistisk stereotypi, at han kunne have bygget en lignende udstilling op omkring fordomsfulde drømmebilleder af indianere, jøder, kinesere og eskimoer. Det har man da også gjort ved adskillige lejligheder, men Negrophilia-samlingen er enestående, fordi den næsten udelukkende består af efemeria, det vil sige flygtige og forgængelige effekter fra populærkulturen, der får substans i kraft af selve den monumentale ophobning. Den afro-amerikanske teatermand Rufus Collins grundlagde samlingen i 70'erne. Den varetages i dag af kunstnerne Felix de Rooy og Norman de Palm, som gemmer sig bag det pompøst uigennemskuelige navn Cosmic Illusion Productions Foundation. Samlingen blev første gang vist på Tropemuseet i Amsterdam Den har siden været i Bruxelles, og nu er den nået til København. Man tager en dyb indånding og træder ind. Rundturen varer cirka en time.

6 UDSTILLINGEN har sin primære styrke i den panoramiske præsentation af de nordeuropæiske landes rolle som kolonimagter i det 19. århundredes Afrika. Pressen og populærkulturen fremstiller næsten uden undtagelse de franske, belgiske og hollandske handelsmænd, soldater og præster som hvide mænd med en næsten hellig mission. På hjemmefronten opstår en naturlig etnografisk interesse for de folkeslag, man har underlagt sig. Britiske fædre sætter stolte røde flag på avisernes kort over verdensriget. Hollandske mødre synger eksotiske schlagere om de udsendtes hjemve, og små belgiske drenge samler på kulørte cigaretbilleder af koloniens eksotiske folk. En dag bliver en af dem måske til den Hergé, der i 1930 tegnede sin første version af Tintin i Congo, et hoved-værk inden for den )>uskyldige«racisme, som udstillingen koncentrerer sig om. Før det betragtes de oprindelige befolkninger i alt væsentligt som en blanding af tillidsfulde, genstridige børn og eksempler på den lokale fauna. Et britisk kobberstik fra 1795 fremstiller sorte mænd og orangutanger som en slags broderdyr og sidestiller dem anatomisk. Senere sammenligner man menneske- og gorillaskeletter og leger alvorligt med tanken om»negermennesket«som et bud på evolutionshistoriens missing link. Selv Oplysningens broderskabsdyrkende fritænkere holder op med at se mennesker, når deres øjne møder den sortes blik. I 1770'erne skrev den respekterede engelske filosof David Hume, forfatter til Enquiry Concerning Human Understanding, således:»jeg er tilbøjelig til at mistænke negrene, og overhovedet alle andre menneskeracer (for der er fire eller fem forskellige slags), for at være de hvide naturligt underlegne. Der har aldrig været en betydelig civiliseret nation med nogen anden hudfarve end den hvide, og for den sags skyld heller intet individ der udmærkede sig gennem handling eller tænkning. Der er ingen opfindsomme håndværkere iblandt dem, ingen kunstarter, ingen videnskab (...) En så ensartet og vedvarende forskel kunne ikke bestå så mange lande og tidsaldre, hvis ikke naturen fra begyndelsen havde gjort forskel på disse menneskeslægter.«hvis Humes erklæring synes snublende nær den egentlige fascistiske og nazistiske racetænkning, som»sort på hvidt«fornuftigt nok afstår fra at forholde sig direkte til, og hvis man som dansker føler sig inderligt fremmed over for hele den herrefolkstænkning, der bliver kolonialismens ideologiske alibi, kan man på sin vej gennem udstillingens dunkle tableauer sende en frysende tanke til Johannes V. Jensen, der så sent som i 1949 karakteriserede alle kongolesere som»utæmmede kannibaler«i bogen Afrika. Ti år før havde han i sin amerikanske rejseskildring Fra Fristaterne skildret togrejsens tjenere således:»negrene er udmærkede Tjenere. De er paa det Rene med deres Placering, som af racemæssige Grunde stiller dem uden for almindelig social Arbejdsdeling, og har akcepteret den (...) De fleste Negre er store Folk med en herkulisk Legemsbygning og groteske, simoide Træk, en over hele Fjæset udbredet Næse og enorme Kæber; man kan ikke befri sig fra den Tanke at her sidder diverse nette hvide Folk i Spisevognen og lader sig opvarte af tæmmede Gorillaer (...) Naturen har sat skel mellem Mennesker, uddybet gennem Aartusinder, som der ikke lader sig bygge Bro over med 'Onkel Toms Hytte'.«Der er ikke langt fra Hume til Jensen. Der er faktisk slet ingen vej overhovedet. Selv det salvelsesfulde ordvalg er påfaldende enslydende, men mens man kan forsvare Hume med, at han som skrivebordsfantast i 1700-tallets Storbritannien kun havde begrænset kendskab til, hvad han talte om, er det sværere at frikende Johannes V., som i 1939 retfærdiggør sit fysiske ubehag med pseudovidenskabelige påstande. Ganske vist afhændede vi vore kolonier i tide og nåede i kulturel henseende aldrig længere end til at føle en vis eksotisk benovelse over stedernes farverigdom. Men fordommen om sorte folk som glade børn sidder i den danske folkevisdom. Hvordan kunne det være meget anderledes, når man i mellemkrigstidens geografibøger blev præsenteret for følgende objektive»sandhed«:

7 »Negeren har en kraftig Legemsbygning og taaler bedre end andre racer Arbejde i varmt Klima (derfor deres Anvendelse i tidligere Tid som Slaver). Haaret er kort, tæt og uldagtigt, Næsen flad med indtrykt Rod, Kæberne fremstaaende og Læberne tykke. Hudfarven er brunsort og Huden ildelugtende paa Grund af stærk Afsondring fra Hudkirtlerne. I aandelig Henseende ligner Negeren meget et Barn. Han har som Barnet en stærk Hukommelse og en livlig Fantasi, men er hverken tænksom eller udholdende. Han er doven og snakkesalig og lever i det hele taget kun for 'Livet i Dag.'«CITATET skyldes C.C. Christensen, der formulerer karakteristikken i Geografi for Mellemskolen (1927). Det rummer i koncentrat de fordomme, som udstillingen»sort på Hvidt«vil illustrere og konfrontere. Uanset hvor mange kosmetiske censurmekanismer, man iværksætter over for barnekammerets sangskat, er det stadig en negerdreng der bliver brugt som rangle i»elefantens vuggevise«. Og selv om Sambo tog navneforandring til Samba, bliver flødeboller stadig kaldt negerkys, for som Hanne Løngreen påpeger i sin udmærkede programartikel har vore stereotypier væsentligst været af kulinarisk karakter:»i modsætning til, at de sorte spiser de hvide, spiser hvide symboler på de sorte i Europa. De spiser negerkys, sorte marie kiks, zuluer og negerpenge. En lang række produkter associeres med Afrika. Der sker en kannibalisering af de hvide. Det er interessant for den danske billedfremstilling af de sorte, at vi finder de fleste på produkter, vi kan spise. For danskere er Afrika og de sorte først og fremmest en oplevelse for smagsløgene. Afrikastænger og Afrika kiks. Afrika er blevet synonymt med lakrids, kakao, mørk chokolade og kaffe.«pseudovidenskaben havde kronede dage i den første kolonitid. Anatomikeren Pieter Camper foretog systematiske kraniologiske sammenligninger af abers, sortes og hvides kranier for at sætte forskelligheden i system. Ved at finde fysisk belæg for påstanden om de sortes laverestående væsen kunne man indirekte legitimere slaveriet som institution, i det mindste over for sig selv, men racismen var fra begyndelsen også isprængt en markant seksuel faktor. Der knyttede sig stor nysgerrighed og mange fordomme til forestillingerne om de sortes seksuelle anatomi og formåen, og omkring år 1800 var man fra europæiske videnskabsmænds side dybt fascineret af de enorme endebalder og lår, som man observerede hos visse ellers velskabte hottentotkvinder. Det fik englænderen Edward Long, en varm fortaler for slavenets opretholdelse som guddommelig institution, til at fremføre følgende i pamfletten Candid Reflections upon the Negro Cause:»Negerens lugtesans er i sandhed dyrisk, og det samme er hans omgang med det andet køn; hvad angår disse akter er de vellystige og skamløse som aber eller bavianer. Det tilsvarende varme temperament hos deres kvinder låner troværdighed til påstanden om, at de hyppigt lukker disse dyr ind i deres favn. Et eksempel på denne seksuelle omgang fandt engang sted i England Og hvor latterligt det end kan synes, tror jeg ikke at en orangutang-han ville gøre en hottentotkvinde nogen skam. Orangutangen har i sit ydre mere til fælles med den sorte, end negerracen har med den hvide mand.«i realiteten led kvinderne af den sygdomslignende tilstand steatopygi, det vil ifølge fremmedordbogen sige»påfaldende stærk fedtaflejring på sædet«, men man foretog grundige sammenlignende studier og skrev lærde værker om fænomenet. I 1817 hentede man den sydafrikanske hottentotkvinde Saartje Baartman til Rom for at sammenligne hendes endeparti med det tilsvarende fedtlag hos italienske prostituerede. Saartje Baartman blev foreviget som»hottentot Venus«, og man konkluderede i ramme alvor, at stor seksuel aktivitet skab et ekstra fedtlag på bagen. Hanne Løngreen skriver:»sorte hører for voksne til i herreværelset (...) Verden udenfor Europa har fra tidlige tider været fyldt af mystik og sensualitet. Den mere kultiverede form for sensualitet hørte østen til, hvorimod den mere driftstyrede seksualitet hørte til i Afrika. Den sortes promiskuitet, der kom til udtryk gennem flerkoneri, var kendt vidt og bredt. Fascinationen af den sortes seksuelle formåen udstyrede ham med kæmpepenis og hende med store kønslæber eller en ende så stor, at den hos de kvindelige hottentotter blev til et kendetegn for stor seksuel formåen.«det var ikke mindst denne erotiske sidegevinst, de helt op i 1960'erne gjorde magasinet National

8 Geographic til et af verdens mest læste tidsskrifter, og det er sikkert heller ikke forkert at sidestille interessen med 1920'ernes tilbedelse af Josephine Baker som pikant hedonistisk sirene og det pornografiske vulgærbillede af sorte kvinder som»brunt sukker«, der især trives i den amerikanske populærkultur og som Rolling Stones udødeliggjorde i sangen»brown Sugar«. Netop i forbindelse med den amerikanske mediekultur mister udstillingen imidlertid overblik. Der er god mening i at inddrage den hvide Al Jolsons sminkede Jazz Singer, alle de nostalgiske Dixie-sange fra århundredes begyndelse, samt naturligvis Borte med blæsten og Harriet Beecher Stowes Uncle Tom's Cabin. Men at fylde en hel væg med portrætter af fremtrædende sorte musiknavne fra Motown til nu beviser ingenting. Hverken Jimi Hendrix, Stevie Wonder, Ray Charles eller Prince er stereotypier i anden forstand end den, hvori alle idoler er forenklede forestillingsbilleder. I USA er de sorte selv blevet skabere, bærere og brugere af den stedse accelerende mediekultur, og her finder David Humes floskler sit endegyldige modbevis. DET er ikke den åbenlyse og fanatiske racisme, som udstillingen beskæftiger sig med. Snarere søger den gennem sine tusindvis af eksempler på reklamens, kunstens og nyhedsstrømmens fremstilling af især sorte afrikanere at kortlægge et af de mest markante vildspor, den racistiske fetichering af populærkulturen, i vor mentale geografi gennem de sidste par hundrede år. Det er i mange henseender en enøjet udstilling, for måske har Helen Bannermans navnkundige Lille Sorte Sambo, et enfoldigt racistisk relikvium fra 1899, gjort langt mere skade end man gør sig klart, og måske skulle Jørgen Clevin ikke have skildret de sorte som han gør i sin bog om strudsen Rasmus fra Måske tager man - jævnfør udstillingens eksempler på mere eller mindre godtroende kunsthåndværk - i længden skade af altid at se andre mennesker afbildet som ornamenter i kommercielle sammenhænge, men for hver stereotypisk fremstilling har der altid været et kritisk modbillede. I 1890, mens koloniseringen af Afrika var på sit højeste, rejste Joseph Conrad ind i mørkets hjerte som flodskipper i Belgisk Congo. Han vidste nøjagtigt, hvad der foregik, lagrede sine indtryk og tog hjem for at skrive Heart of Darkness. For hver Tintin i Congo har der været et sådant kritisk korrektiv. Rudyard Kipling, der også bliver slået oven i hovedet med sine famøse ord om»den hvide mands byrde«, leverede selv nogle stykker. Ingen blev narret i længden, hvis de ikke selv ville. Figur 2 Menneskeaber: I Oplysningstiden arbejdede man seriøst med ideen om»negermennesket«som en slags missing link. Dette britiske stik fra 1795 fremstiller de sorte og mænd orangutangen som»broderdyr«. Udstillingens endelige ærinde er da også at pege på den moderne stereotypi, som de vestlige medier har skabt omkring Afrika og konsolideret siden Biafrakonflikten i slutningen af 60'erne. Det er forestillingen om Afrika som hungersnødens, myrderiernes og sygdommens kontinent, der for arrangørerne at se bliver den dominerende moderne fordom om farven sort. I den forstand er»sort på hvidt«et forsøg på at gøre for populærkulturens sorthed, hvad Toni Morrison gør for den litterære kulturs hvidhed i sin aktuelle kritiske studie Mørkespil: at læse farven som metafysik. Morrison taler om tilstanden i USA, men facit på Nationalmuseet er det samme som hos den afro-amerikanske nobelpristager:»race er blevet metaforisk - en måde at omtale og tilsløre kræfter, begivenheder, klasser, og udtryk for et socialt forfald og en økonomisk fordeling, som udgør en langt større trussel mod statslegemet end biologisk 'race' nogensinde har været. Dyr at holde kørende, økonomisk usund, et forlorent og værdiløst aktiv i valgkampe, er racismen ikke desto mindre i dag lige så livskraftig, som den var under Oplysningstiden. Den lader til at være anvendelig til mange andre formål end økonomiske og afsondringen af klasser fra hinanden: den har tilrevet sig et metaforisk liv, som i den grad gennemsyrer daglig tale, at den måske er mere uundgåelig og mere synlig end nogensinde.«

9 NATIONALMUSEETS udstilling varer til den 3. juli. I forbindelse med»sort på hvidt«udkommer Jan Neederwen Pieterses rigt illustrerede bog om Negrophiliasamlingen på Mellemfolkeligt Samvirkes forlag. Endvidere byder museets biograf på en filmserie med overskriften»illustrerede Fordomme«, hvor der bl.a. vises The Jazz Singer, D.W. Griffiths episke stumfilm The Birth of a Nation, den sorte filmskaber Spike Lees Do the Right Thing Jungle Fever og Malcolm X, samt ikke at forglemme Henning Carlsens danske Dilemma, optaget i Sydafrika 1962, og folkekomedien om Styrmand Karlsen. Man burde have inddraget Richard Fleischers Mandingo fra Dette stakåndede melodrama om sort-hvid sex på en sydstatsplantage er Hollywoods kulørte pendant til Oplysningstidens spekulationer om de veludrustede hottentotter. Der er kun ganske lidt nyt under solen.

10 Opdragelse til entreprenør-ånden Pierre D Alcantara Zoglis erhvervsskole for børn og unge i Elfenbenkystens hovedstad Abidjan. Af Poul-Erik Heilbuth & Hans Bülow, januar Jeg vil være minister, statsminister! For en minister kommer altid i fjernsynet, han ser velhavende ud, han behandles respektfuldt, han bliver direkte hyldet! Det er holdningen blandt mange unge i det vestafrikanske land Elfenbenskysten, når de skal tegne billedet af deres drømmejob. Politiker - det er vejen til den sikre succes. Det er ikke underligt, at de unge kommer på disse tanker. For sådan ser det ud i TVs daglige nyhedsudsendelser, og det afspejler den kultur, som hele samfundet bygger på: respekt for magthaveren. Hvis du sidder på toppen, så er du noget, så har du chancen for at blive rig. Det private erhvervsliv ses ikke som vejen til succes. Der er ingen udviklet tradition for industri. Landet har kun en lille fremstillingsindustri. Så entreprenør er ikke noget normalt begreb i den lokale ordbog. Man er ikke vant til, at det private erhvervsliv langsomt bygger noget op og år efter år skaber samfundsværdier. Derfor tænker de unge på at blive magthavere og helst tjene hurtige penge. De unge skal lære, at det er erhvervslivet, der skaber indkomsterne og dermed skatterne, som hele samfundet skal bruge, siger Pierre D Alcantara Zogli. Den usædvanlige erhvervsskole Zogli har en stor erhvervsuddannelse, han er i begyndelsen af 40erne og kommer fra det vestafrikanske land Benin. Han er en af de efterhånden mange afrikanske erhvervsfolk, der har en karriere bag sig i Europa og USA og dér har mødt en helt anden holdning til erhvervslivet. Da Pierre D Alcantara Zogli vendte hjem efter fem år som direktør i Paris, slog han sig ned i Elfenbenskysten og besluttede sig for at ændre de unges holdninger. Han købte en computer og en treværelseslejlighed i Abidjan, hovedstaden i Elfenbenskysten, og oprettede en usædvanlig erhvervsskole. For her handler det ikke om at lære tekniske færdigheder eller et bestemt erhverv. På skolen Junior Achievement er det de grundlæggende holdninger, der skal formes. Vi vil vise, at man ikke skal tjene penge gennem at have politisk magt. Man skal selv løbe en risiko, siger Zogli. Børn og unge i alderen 6 til 22 år skal lære, at samfundsværdier er noget man selv bygger op, og at succes kommer gennem at turde tage chancer, turde satse selv og gennem et årelangt slid. Ude i klasselokalerne Det meste af undervisningen foregår ikke i lejligheden, men ude på byens skoler. 40 frivillige og ulønnede undervisere fra det private erhvervsliv bruger hver uge mellem 1 og 3 timer på at hjælpe over børn og unge.

11 Man begynder allerede med børn i seksårsalderen. Hos dem er emnet den personlige økonomi. Og så skal de ellers lære, hvordan en familie, en by og et samfund fungerer. De skal lære om ansvar og pligter i familien og i samfundet. De skal stifte bekendskab med grundlæggende økonomiske begreber, så de kan købe ind for deres forældre. I årsalderen tager man fat på grundlæggende viden om erhvervslivet: hvordan man producerer, hvad er ledelse, annoncering og finansiering. Hvad er international handel og fri markedsøkonomi. For de årige er der mere viden om økonomi, men det vigtigste for denne aldersgruppe er succesprogrammet. Det tema skal gøre dem bevidste om karrierevalg og er henvendt til de skoletrætte børn. Målet er at undgå, at de dropper ud af skolen og bliver gadebørn. Et håndtryk fra statsministeren Hovedvægten lægges på de unge mellem 16 og 18 år. Her tilbyder skolen Junior Achievement et kursusforløb på 26 uger, hvor de unge selv etablerer deres egen industri med fremstilling af et produkt. De unge skaffer kapital ved at sælge aktier til familie og venner, og herefter styrer de alle faser i produktionen: planlægning, produktudvikling, fremstilling, markedsføring, salg og regnskab. Når det halve år så er slut, likvideres selskabet, og aktionærerne får kapitalen tilbage, hvis der er noget Efter afslutningen af dette kursus hænger der en stor gulerod og venter. Årets bedste firmadirektør, bogholder, personalechef, markedsfører og sælger får en studierejse til USA, Canada eller Belgien med alt betalt af et udenlandsk firma eller en hjælpeorganisation. Men det allerbedste er, at det er Elfenbenskystens statsminister, der overrækker premierne for at vise, at privat erhvervsliv med risikovillige unge er vejen til succes! Kolonitidens efterslæb Kun få procent af verdenshandelen kommer fra Afrika, og Pierre D Alcantara Zogli lægger ikke skjul på, at afrikanerne slet ikke er trænet i at klare sig på det globale marked. Hvis vi vil gøre os gældende i den moderne, internationale handel, så må vi træne os selv nøjagtig som i andre lande. Derfor besluttede jeg for tre år siden at lave denne skole - for at træne en ny generation af afrikanske entreprenører. Men Zogli mener, at en del af ansvaret for miseren også ligger hos de gamle kolonimagter: Den uddannelse vi har arvet fra de vestlige lande, den forhindrer, at folk bliver dynamiske erhvervsfolk. Den opdrager folk til at blive gode embedsmænd for staten. De går i skole, fordi de tror, det er den direkte vej til en fast stilling i staten.

12 Digtet er skrevet i anledning af Amerikas overtagelse af Filippinerne som en hilsen fra en gammel kolonimagt til en ny. RYDYARD KIPLING: HVID MANDS BYRDE 1 Saa Løft en hvid Mands Byrde send ud den bedste Søn at tjene andre Racer for en Landflygtigs Løn; hos raadvildt Folk og vilde at tage tunge Tørn en tvær og kuet Stamme, halvt Djævle og halvt Børn. 2 Saa løft en hvid Mands Byrde lær taalsomt at se til og sløre Rædslens Trudsel og sløve Hovmods Spil; ved aabenlys Forklaring et hundred Gange mindst at søge andres Fordel og skaffe dem Gevinst. 3 Saa løft en hvid Mands Byrde den vilde Krig for Fred fyld Hungersnødens Munde og slaa al Sygdom ned; og naar et Maal er nærved, et Maal for andres Vel, se Døs og hedensk Daarskab slaa ned hvert Haab om Held. 4 Saa løft en hvid Mands Byrde ej Fyrsters gyldne Magt, men slid som Gadefejer, en Hverdag uden Pragt. De Havne, I ej bruger, de Veje, I ej gaar, byg dem af Liv, I lever, og af den Død, I faar. 5 Saa løft en hvid Mands Byrde høst Lønnen og vær glad: fra dem, I hjælper: Vrede, fra dem, I vogter: Had fra dem, I (langsomt!) lokker mod Lyset: Hyl, besat:»hvi drev I os af Trældom og sød, ægyptisk Nat?«

13 6 Saa løft en hvid Mands Byrde og ingen mindre Sag og tal ej højt om Frihed. Det røber, man er svag. Tal højlydt eller sagte, lad falde eller staa, det maaler tavst Folk Eder og Eders Guder paa. 7 Saa løft en hvid Mands Byrde læg Barnedrømmen bort om Lauren let i Hænde, og Æren uden Tort. Da vinder Eders Manddom, naar trælse Aar svandt hen, en Hyldest, køligt skærpet, en Dom fra Ligemænd. strofe 7 Lauren: laurbærkransen, givet som æresbevisning. strofe 7 Tort: smerte.

14 Vilhelm Grønbech: Primitiv Religion. Når man i gamle dage talte om Negre og Indianere og deslige mennesker, kaldte man dem for vilde folkeslag,eller med fulde navn: vilde og rå folkeslag. Nu har manet finere navn, man kalder dem»primitive«. Men meningen bliver omtrent den samme. Vilde hed de, fordi de manglede det der er Europæerens sande væsen og store stolthed: kultur; i ordet primitiv ligger angivet den anden bedømmelse: vel har de kultur, men denne kulturer i sin vorden; hos somme, f. ex. Buskmænd og Australere, er den rent ud sagt begyndende, hos andre, såsom Folynesiere og Indere, betydelig fremskreden,men i alle tilfælde kun at kalde på vej opad. I begge betegnelser er altså udtrykt Europæerens hovmod og den uvidenhed som altid karakteriserer den hvide mand, når han uvilkårlig går ud fra at han selv og hans civilisation er altings mål, det sande udtryk for menneskeværdighed. Til ære for den hvide mands hovmod har hans videnskabsmænd opbygget skarpsindige teorier om udvikling og fremskridt, systemer efter hvilke Buskmænd, Polynesiere og Indianere kun er til for at tjene som illustration på udviklingens lavere trin. Men et virkelig indgående studium af naturfolkenes åndsliv og religion betyder udviklingsteoriens dødsdom. De primitive folk har andre synspunkter end vi, de ordner deres sociale forhold efter andre principper end vi, men deres system er ikke mindre fast og konsekvent opbygget end vort. Deres etiske bevidsthed har ofte et andet indhold end vor; men de love som retleder deres handlinger, er alt andet end»naturlige«i den forstand at de skulde overlade menneskets opførsel til drifternes tilfældige indskydelse. Tværtimod, et nærmere bekendtskab med de primitive folk viser Europæeren, at deres liv i stort og småt er reguleret af strænge etiske love, som ofte går langt ud over alt hvad en europæisk borger kan tænke muligt. Forholdet til naturen f. ex. betragter Europæeren under synspunktet øjeblikkelig fordel, og derfor driver han ofte en rovdrift, som lægger dyre- og planteverdenen øde, mens de primitive folk har indarbejdet hensynet til dyrs og planters trivsel i deres etiske system. Jægeren behøver ikke kuinstige fredningsbestemmelser, fordi det er en synd at krænke dyret i de tider, da det behøver fred til forplantning og ungernes opdrætning.den enkelte der krænker naturens orden, falder under samfundets dom, og det primitive samfund hævder sine etiske bud med en strænghed som vilde forekomme eneuropæisk sjæl hård; men end værre er det, at han falder under sin egen samvittigheds fordømmelse og lider straffen på sin sjæl og sit legeme, f. ex. ved sygdom eller henvisnen. Det som Europæeren kalder overtro, at visse handlinger fremkalder deres egen umiddelbare straf, er altså et konsekvent udtryk for det faktum, at livet i de primitive samfund er etisk bestemt; i dem findes der ikke nogen forskel mellem etiske bud og sociale vedtægter, mellem gode gerninger og fornuftige handlinger. De primitive folk er ikke uudviklede eller halvtudviklede, de er kulturfolk, i samme betydning af ordet som vi er det. De er gamle kulturfolk lige så godt som vi, forskellen beror blot på at deres historie er ukendt.

15 TinTin i Congo

16

17

18 Nej. Det er ikke synd for Afrika - men verden må forstå, at skal alle have muligheder, må de have forskellige vilkår. Hvad nytter ens regler, hvis man skal slås mod Mike Tyson? af Knud Vilby, formand for Mellemfolkeligt Samvirke, januar 1997 "Er det ikke synd for Afrika og for afrikanerne?" spørger mange naturligt nok. De er prægede af alle rapporterne om elendighed og manglende fremgang. "Er det nu så synd for Afrika?" spørger andre med betydelig større skepsis. "Kunne de ikke bare tage sig sammen og få fingeren ud? Er det dybest set ikke en masse selvskabte problemer, der gør, at de har det svært?" Argumentationen fra den anden gruppe spørgere er ofte også præget af det meget naturlige synspunkt, at vi vel ikke kan blive ved med at tale slavehandel og kolonialisme. Afrika er historisk blevet dårligt behandlet, men det undskylder ikke dagens korruption og misregering. Vi må videre. Mit svar til begge grupper er: Nej. Det er ikke synd for Afrika. Dels kan afrikanere ikke leve med, at de kommer fra et kontinent, det er synd for. Men vigtigere: Millioner af afrikanere lever et rigt og godt liv. Der er megen glæde og fremtidstro i Afrika. Det er svært at opgøre graden af menneskelig desperation og depression, men den er formentlig mindre i Afrika end i mange stater i Østeuropa. Måske også end nogle steder i Vesteuropa. Afrika lever. Afrikanere lever. Mange har det godt. En del har det rædselsfuldt. Mange dør af sult eller fejlernæring, af sygdomme som let kunne bekæmpes eller i krige, som er uforståelige og somme tider bestialske. Afrika er mange ting. Lad det være en plat sidebemærkning, men sidste gang jeg helt konkret syntes, det var synd for en gruppe afrikanere, var da jeg så en flok indpakkede afrikanske studerende vente på en bus i København klokken halvotte om morgenen i dybt gråt mørke en iskold januardag. Man behøvede ikke at være dybdepsykolog for at se, hvor de dog længtes hjem til lande, der er langt mere smilende og indbydende. En del afrikanere synes - især i den danske vinter - at det er temmelig synd for danskerne. Mere alvorligt: Naturligvis er det synd for mange enkelte afrikanere. Det er altid en tragedie, når en mor ikke trods alt for hårdt slid kan skaffe mad til sine børn, det er synd for kaffebonden, som i perioder oplever, at indtægterne falder og falder, fordi stigende kaffeproduktion modsvares af faldende internationale priser på kaffen, og det er synd for majsbonden, som må se til mens tørke ødelægger afgrøden og bebuder sult for hele familien.. Afrikanerne har ingen af de sikkerhedsnet som vi tager for en selvfølge. Ikke sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet, ikke arbejdsløshedsunderstøttelse, og ikke prisgarantier for en landbrugsproduktion, der er langt mere udsat for klimatiske svingninger end på vore breddegradder. Den usikkerhed, som præger den afrikanske virkelighed, er også en af årsagerne til, at de, der kunne lette situationen, holder sig væk. Afrika får kun 2% af de internationale investeringer. Den gode kapitalist investerer ikke sine penge i lande med dårlige veje, dårlig uddannelsesstandard, dårlige sundhedssystemer og usikre politiske systemer. Usikkerhed avler endnu større usikkerhed. Og det er synd, at der ikke er flere, der tør løbe en risiko på et kontinent, som også har et vældigt potentiale, især for landbrugs- men også for industriudvikling. Dette er ikke stedet, hvor de internationale overgreb og uretfærdigheder, som Afrika har oplevet, skal repeteres. Jeg skal heller ikke gå ind i en beskrivelse af, hvor Afrikas regeringer selv har fejlet, i den historisk korte tid, der er gået, siden de afrikanske lande fik selvstændighed for år siden. Listen kunne blive ganske lang, selv om uafhængighedsperioden er kort. Det her er derimod stedet, hvor der er grund til at sige, at selv om det ikke er synd for Afrika, så er det vigtigt, at det internationale samfund forstår, at lande ikke er ens eller har samme forudsætninger, hverken i eller uden for Afrika. Det nytter ikke, at vi i disse globaliseringstider søger at udvikle et verdenssamfund ud fra ideer om, at blot vi alle følger samme regler, så kommer vi også alle samme sted hen.

19 Internationale og globale regler må tage hensyn til forskelle Der er også store forskelle i Afrika. Mellemfolkeligt Samvirke har netop afviklet sit program i Botswana, fordi landet er blevet for rigt og velfungerende til et bredt dansk bistandsprogram. Det går rigtig godt i Uganda, selv om der fortsat er enormt langt igen, inden fattigdomsproblemet er løst, og selv om udviklingen trues af krisen i de store søers region og af sudanesisk fundamentalistisk destabiliseringspolitik. Som alle ved, har Sydafrika på utroligt vanskelige vilkår klaret sig bedre, end man kunne vente. Jeg kunne også nævne de mere deprimerende eksempler, men jeg lader dem ligge. Det afgørende er, at ønsker vi en verden med muligheder for alle, så må vi gøre op med en naiv tro på, at markedsøkonomi og globalisering løser alle problemer. Jeg snakker ikke om lige muligheder, men blot om udviklingsmuligheder for alle. Muligheder for alle kræver forskellige rammer og vilkår, forskellige former for hensyntagen. Dansk socialpolitik er bygget på dette princip. EUs regionalpolitik er i en helt anden sammenhæng baseret på det samme. Global politik må også tage udganspunkt i forskellighederne, men gør det ikke. De liberaliseringer af den globale handel, som verdenshandelsorganisaitonen WTO har konfirmeret, skader på kort sigt Afrika, og Afrika er det eneste kontinent, der rammes negativt. Alle officielle beregninger viser det. Globaliseringens pris, siger nogle. Her kunne jeg finde på at sige, at det er synd for Afrika. Afrikanerne er gode til selv at beskrive vanskelighederne. Da Tanzanias handelsminister på en FNkonference skulle fortælle om den ulighed, det skaber, at man tvinger Afrika til at konkurrere på lige vilkår, sagde han: "Hvis jeg skulle slås med Mike Tyson, ville det ikke hjælpe mig meget, at vi fulgte de samme regler." Det er synd for de fleste, der tvinges til at kæmpe mod Mike Tyson-typer.

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere