Delanalyse III: Fleksibel udlejning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delanalyse III: Fleksibel udlejning"

Transkript

1 Delanalyse III: Fleksibel udlejning Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Mette Jørgensen Camilla Maria Nielsen Juli 2012

2 Indhold: 1. Introduktion Evalueringens formål og indhold Metode Dataanalyse Interviewundersøgelse Evalueringens geografiske fokus Administration af fleksibel udlejning Formidling af udlejningsaftalerne til ansøgere Registrering og dokumentation af fortrin Sammenfatning Udvikling i beboersammensætningen i afdelingerne med fleksibel udlejning Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet Andelen af SU-modtagere Andelen af 0-17-årige Sammenfatning Image, tryghed og trivsel Kvalitativ vurdering af områdeeffekterne Hærværk og indbrud Fraflytning Sammenfatning Konklusion Side 2 af 33

3 1. Introduktion Fokus for denne delanalyse er fleksibel udlejning. Fleksibel udlejning er et udlejningsredskab, der giver mulighed for at udleje almene familieboliger med fortrin til bestemte ansøgergrupper. Det fungerer i praksis på den måde, at ventelisten sorterer ansøgerne efter de aftalte kriterier og ikke alene efter ansøgeres anciennitet, som lovgivningen ellers foreskriver. Reglerne trådte i kraft d. 3. juni 2000 på baggrund af forsøg i udvalgte kommuner og afdelinger. En aftale om fleksibel udlejning kaldes også en udlejningsaftale. En aftale om fleksibel udlejning indgås mellem en boligorganisation og kommunen, og der kan frit aftales fortrin, så længe der ikke diskrimineres på baggrund af religion, seksuel orientering o. lign. Det kan aftales, at op til 100 % af de ledige boliger udlejes efter aftalen (før 1. januar 2010 var det maksimalt 90 % af boligerne). I Aarhus indgås aftalerne mellem boligforeningen og Teknik og Miljø, idet Aarhus Byråd i 2005 bemyndigede Teknik og Miljø til - i samarbejde med Borgmesterens Afdeling og Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse at indgå aftalerne. Bemyndigelsen indebærer, at byrådet årligt orienteres om aftaler indgået i det forgangne år. Udlejningsaftaler efter denne bemyndigelse skal primært understøtte målsætningen i integrationspolitikkens bosætningsindsats om at fremme et alsidigt bosætningsmønster i kommunens lokalsamfund og boligområder. Målsætningen er således, at udlejningsaftalerne skal styrke beboersammensætningen i kommunens udsatte boligområder. I Aarhus Kommune er der aktuelt 29 gældende aftaler om fleksibel udlejning. Nogle går helt tilbage til 2000, mens andre er indgået inden for de seneste par år. En oversigt over disse er at finde på kommunens hjemmeside, ligesom de er beskrevet på aarhusbolig.dk - boligforeningernes fælles udlejningssamarbejde. Aftalerne har således været i brug i mere end et årti 1, og der er derfor både grundlag og behov for at undersøge effekten af udlejningsaftalerne. 2. Evalueringens formål og indhold Evalueringens primære formål er at klarlægge, i hvilket omfang fleksibel udlejning er et effektivt redskab til at styre beboersammensætningen i udsatte boligområder, sekundært at belyse administration og praksis omkring udlejningsaftalerne. Evalueringen består hermed af henholdsvis et proces- og et effektelement: 1. Proceselementet består i et fokus på administrationen af fleksibel udlejning i praksis og eventuelle problemstillinger i denne sammenhæng. 1 De første erfaringer med fleksibel udlejning i Aarhus Kommune var netop under den forudgående forsøgsordning. Det var Trillegården og Gellerupparken i perioden 15/ til 31/ og Trigeparken i perioden 1/ til 1/ Side 3 af 33

4 2. Effektelementet består i en klarlægning af fleksibel udlejnings betydning for områderne. Effekten af fleksibel udlejning vurderes på to dimensioner: - Beboersammensætning - Image, tryghed og trivsel Det primære fokus er at klarlægge effekten på beboersammensætningen, og sekundært vurdere i hvilket omfang det bidrager til et bedre image, samt større tryghed og trivsel i områderne. Evalueringens elementer er skitseret i nedenstående figur. Figur 1: Evalueringens delementer Proces Hvordan administreres fleksibel udlejning i praksis? Effekt Beboersammensætning I hvilket omfang er fleksibel udlejning i stand til at påvirke beboersammensætningen i boligområderne? Image, tryghed og trivsel I hvilket omfang påvirker de eventuelle ændringer i beboersammensætningen områdernes image samt tryghed og trivsel? 3. Metode Evalueringen gennemføres som en kombineret dataanalyse og interviewundersøgelse. 3.1 Dataanalyse Dataanalysen afdækker redskabets betydning for beboersammensætningen, samt betydningen for boligområdet i bredere forstand. Med henblik på at afdække effekterne på beboersammensætningen fokuseres på følgende indikatorer: - Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet - Andelen af SU-modtagere - Andelen af børn 0-17-årige Udvælgelsen af disse tre indikatorer er baseret på en gennemgang af de eksisterende 29 udlejningsaftaler. De enkelte udlejningsaftaler varierer med hensyn til de fastsatte kriterier for fortrinsret, men disse tre forhold er gennemgående fokuspunkter. I grove træk kan man sige, at målet for de eksisterende udlejningsaftaler er at øge andelen af beboere med Side 4 af 33

5 arbejdsmarkeds- eller studietilknytning samt nedbringe andelen af børn 2. Konkret er disse målsætninger operationaliseret på forskellig vis i de forskellige udlejningsaftaler, men omdrejningspunktet for samtlige aftaler er et ønske om at ændre beboersammensætningen på et eller flere af disse tre parametre. De afledte effekter af ændringer i beboersammensætningen i form af mere tryghed og trivsel i områderne afdækkes via en dataanalyse af udviklingen i: - Hærværk og indbrud - Fraflytning Imageeffekterne afdækkes via den kvalitative interviewundersøgelse. Dataanalysen gennemføres ved hjælp af data fra Aarhus Kommunes og boligforeningernes boligsociale monitoreringsredskab, BoSocData. Datamaterialet herfra går tilbage til I analysen af de statistiske data søges effekten af fleksibel udlejning klarlagt ved to sammenligningsmetoder: - Sammenligning af udviklingen i afdelingerne før og efter indførelse af udlejningsaftalen: Situationen i boligafdelingerne før fleksibel udlejning bruges som kontrolgruppe og sammenligningsgrundlag for situationen i afdelingerne efter indførelsen af fleksibel udlejning. - Sammenligning af afdelingerne med fleksibel udlejning med andre almene boligafdelinger uden fleksibel udlejning: Andre sammenlignelige almene boligafdelinger i Aarhus uden samme udlejningstiltag bruges som kontrolgruppe og sammenligningsgrundlag for afdelingerne med fleksibel udlejning. Hermed kan det klarlægges, i hvilket omfang udviklingen i afdelingerne med fleksibel udlejning er unik eller i højere grad må tilskrives konjunkturudviklingen i den givne periode. 3.2 Interviewundersøgelse Interviewundersøgelsen er gennemført blandt udvalgte administrative medarbejdere i boligforeningerne. Formålet er dels at afdække boligforeningsadministrationernes praktiske erfaringer med anvendelsen af fleksibel udlejning, og dels at høre de ansattes umiddelbare vurdering af redskabets virkning både på beboersammensætningen og på image, tryghed og trivsel i området. Der er gennemført interviews med fem udvalgte boligforeninger, som administrerer reglerne om fleksibel udlejning: Århus Omegn, Ringgården, AAB, Al2bolig, samt Brabrand Boligforening. 2 Dette er i tråd med Programbestyrelsens konklusioner fra 2006, hvor man under hensyn til den sociale arv for børn og unge i udsatte boligområder anbefaler, at der arbejdes målrettet på at ændre beboersammensætningen på 3 parametre, nemlig beskæftigelse, andel børn og unge, samt etnisk sammensætning. 3 For hærværk og fraflytninger på husstandsniveau er data først tilgængeligt fra 3. kvartal Side 5 af 33

6 4. Evalueringens geografiske fokus I dataanalysen gennemgås udviklingen på de udvalgte indikatorer for alle afdelinger, der alene har fleksibel udlejning og ikke andre udlejningstiltag. Det vil sige, at afdelinger, der sammen med fleksibel udlejning også har eksempelvis kombineret udlejning eller udlejning efter annoncering ( 60a) ikke indgår i analysen, idet dette vil vanskeliggøre en vurdering af effekterne af fleksibel udlejning. Herudover fokuseres alene på afdelinger med aftaler fra 2009 eller tidligere, hvor der har været en årrække til at skabe effekt. På baggrund af disse kriterier indgår 13 boligafdelinger i den kvantitative evaluering af fleksibel udlejning: Elstedhøj (Århus Omegn), Trigeparken I og II (Ringgården), Lystruplund (Ringgården), Frydenlund afdeling 30 og Skovgårdsparken afdeling 24 (AAB), Langkærparken (Al2bolig), samt Hans Brogesparken, Holmstrup, Odinsgård, Thorsbjerg, Søvangen og Skovgårdsparken (Brabrand Boligforening). I forbindelse med de kvalitative interviews er der - med henblik på at fokusere dialogen med boligforeningerne - primært fokuseret på følgende afdelinger: Elstedhøj, Trigeparken I og II, Frydenlund afdeling 30, Langkærparken, Hans Brogesparken, Holmstrup og Skovgårdsparken afdeling 3. Med disse udvalgte afdelinger vurderes effekterne af fleksibel udlejning under forskellige forudsætninger - forudsætninger der både handler om afdelingernes grundkarakteristika og aftalernes konkrete udformning. Afdelingerne varierer med hensyn til størrelse, boligformer og beliggenhed, ligesom der er tale om forskellige udlejningsaftaler, der varierer i andelen af omfattede boliger og udformningen af kriterier. I det følgende præsenteres resultaterne af såvel dataanalysen som interviewundersøgelsen samlet under tre hovedoverskrifter, der svarer til hovedelementerne i evalueringen som skitseret ovenfor: 1. Administration af reglerne om fleksibel udlejning 2. Udvikling i beboersammensætningen i afdelingerne med fleksibel udlejning 3. Image, tryghed og trivsel i afdelingerne med fleksibel udlejning 5. Administration af fleksibel udlejning I det følgende skitseres boligforeningernes administration af fleksibel udlejning med fokus på to hovedpunkter: - Information og formidling af udlejningsaftalerne til ansøgere - Registrering og dokumentation af fortrin 5.1 Formidling af udlejningsaftalerne til ansøgere I de fleste tilfælde reklamerer boligorganisationerne ikke særskilt for udlejningsaftalerne, men præsenterer dem på deres hjemmesider og udlejningsportalen aarhusbolig.dk. Enkelte boligforeninger gør også opmærksom på aftalerne, hvis folk ringer og spørger til boliger mere generelt. I forlængelse heraf oplyser boligforeningerne, at deres erfaring er, at de Side 6 af 33

7 fleksible ventelister primært fyldes op af ansøgere, der i forvejen stod på ventelisten, og som efterfølgende vælger at aktivere deres fortrin. Fleksibel udlejning tiltrækker altså kun i begrænset omfang nye ansøgere til ventelisterne. I de tilfælde det sker, er det som oftest studerende, der viderebringer informationen om mulighederne for at opnå en bolig til medstuderende. Når det er sagt, er det imidlertid vigtigt at bemærke, at boligforeningerne oplever, at boligerne generelt kan lejes ud efter de fastsatte kriterier i udlejningsaftalerne. Det er faktisk kun i Trigeparken 4, at den fleksible venteliste ikke er tilstrækkelig. Det er således i begge Trige-afdelinger muligt hurtigt at opnå en bolig uden brug af fortrinsrettigheder. I AL2Bolig og Ringgården har man forsøgt sig med en mere offensiv informationsstrategi, idet man har informeret virksomheder i nærområdet om udlejningsaftalerne i henholdsvis Langkærparken og Trigeparken, der begge giver fortrin til ansøgere med arbejdsmarkedstilknytning. Erfaringerne hermed er dog forskellige. Mens man i Al2Bolig har gode erfaringer med tiltaget i relation til Langkærparken, hvor de lokale virksomheder har taget ordningen til sig og videreformidler den til deres ansatte, oplever man i Ringgården meget ringe effekt i forhold til Trigeparken. Denne forskel kan skyldes, at Langkærparken sammenlignet med Trigeparken har flere store arbejdspladser i nærheden, og at afdelingen ligger lidt mere bynært og med bedre offentlig transport end Trige. Dertil kommer, at beskæftigelseskriteriet i Langkærparken er lokalt orienteret med krav om ansættelse i enten Tilst, Sabro eller Aarhus Vest, mens beskæftigelseskriteriet i Trigeparken er generelt formuleret med krav om beskæftigelse i Aarhus Kommune. Erfaringerne fra Al2Bolig tyder på, at det måske er nemmere at formidle lokalt orienterede aftaler med mere specifikke kriterier, og at det tiltrækker ansøgere, der har en mere langsigtet interesse i det specifikke lokalområde. Dette er også erfaringen i Boligforeningen Århus Omegn i relation til Elstedhøj. I kontakten med ansøgere oplever administrationerne, at budskabet om fleksibel udlejning er let at sælge. Der er ikke den negative klang ved fleksibel udlejning, som ses ved kombineret udlejning, idet fleksibel udlejning rummer et positivt tilvalg af bestemte ansøgerkategorier frem for et fravalg. Det pointeres dog, at enkelte ansøgere kan være kritiske overfor at skulle fremvise dokumentation, men dette er ikke noget udbredt problem. Så paradoksalt nok opleves fleksibel udlejning mere positivt til trods for, at netop denne udlejningsform gør det sværere for flere ansøgerkategorier at få en bolig end ved kombineret udlejning, der alene rummer restriktioner for kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesmodtagere. Dette gør sig især gældende, hvis afdelingen med fleksibel udlejning har en lang venteliste, og alle boligerne er omfattet af aftalen. 5.2 Registrering og dokumentation af fortrin En ansøger til boliger i afdelinger med fleksibel udlejning skal selv være opmærksom på at få sit fortrin registreret. Dette gøres ved telefonisk eller personlig henvendelse til boligforeningen, da det ikke aktuelt er teknisk muligt at gøre dette via aarhusbolig.dk. Fortrinnet registreres hermed alene i boligforeningernes egne udlejningssystemer og ikke på aarhus- 4 Og i Gellerupparken, men udviklingen i denne afdeling beskrives i delrapporten om kombineret udlejning. Side 7 af 33

8 bolig.dk. Det betyder også, at den beregnede ventelisteplacering på ansøgerens egen side på aarhusbolig.dk ikke tager højde for eventuelle fortrin. Hermed er udlejningsaftalerne og betydningen heraf for ansøgerne ikke så tydelig, som man måske kunne ønske i forhold til at optimere effekterne af aftalerne. Når en ansøger i forbindelse med sin boligsøgning har registreret sig med sit fortrin, skal vedkommende ved endelig tildeling af boligen dokumentere dette fortrin. Dokumentationen af fortrin håndteres imidlertid lidt forskelligt i de forskellige boligforeninger. Dette gælder især dokumentationen af studieaktivitet. I nogle boligforeninger skal man kunne dokumentere studieaktivitet og ikke blot optagelse på en uddannelse. For andre er et optagelsesbevis tilstrækkeligt. Der er også boligforeninger, der ikke stiller krav til typen af uddannelse, men blot at man kan dokumentere 15 timers studieaktivitet om ugen uanset om det så er på Lær-Dansk-kursus eller en videregående uddannelse på universitetet. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at kravet om studieaktivitet er det kriterium, som flest boligforeninger har haft behov for at justere på for at få det til at fungere efter hensigten. Hensigten har jo været at få unge mennesker ind som passer et studie, og som kan være en ressource for områderne måske endda som rollemodel for områdernes øvrige unge. Målet har ikke været, at det skulle være voksne flygtninge/indvandrere på lærdansk-kursus, eller udfordrende unge fra særlige ungdomsuddannelser, som man blandt andet har oplevet i Brabrand Boligforening. I relation til kravet om studieaktivitet er det ydermere vigtigt at påpege, at studietilknytningen kun skal dokumenteres ved indflytning og ikke i løbet af botiden, som det eksempelvis gøres ved ungdomsboliger og kollegier. Beboere, der på grund af frafald eller færdiggørelse ikke længere kan leve op til kravet om studietilknytning, opsiges altså ikke med baggrund i udlejningsaftalerne. Arbejdsmarkedstilknytning dokumenteres i de fleste boligforeninger med de seneste lønsedler. I de tilfælde, hvor ansøger netop er startet i arbejde og endnu ikke har fået sin første løn, godtages ansættelseskontrakten som dokumentation. I øvrige tilfælde er boligforeningerne generelt påpasselige med ansættelseskontrakter som dokumentationsmateriale, idet det ikke er muligt at se, om de fortsat er gældende. I forlængelse heraf er det dog vigtigt at pointere, at ingen af boligforeningerne oplever snyd som noget stort problem. Men som enkelte af de interviewede udlejningsmedarbejdere pointerer, så er det jo ikke udlejningspersonalets spidskompetence at afsløre dokumentfalsk, og der følges jo heller ikke op på, hvad der efterfølgende sker i lejemålet. Boligforeningerne oplever generelt ikke problemer med at sortere i ventelisterne ud fra de gældende kriterier. Det har med andre ord ikke voldt de store problemer at udvikle et ventelistesystem, der ved udsendelse af boligtilbud gør det muligt at identificere ansøgere, der kan opnå fortrin i afdelingen, og som således skal rykkes frem på ventelisten foran de øvrige ansøgere og tilbydes boligen først. Man må dog erkende, at denne administrationsopgave i nogle tilfælde er større end andre, idet der er stor forskel på antallet af gældende kriterier i de forskellige udlejningsaftaler. Nogle aftaler giver fortrin til helt op til 8 ansø- Side 8 af 33

9 gerkategorier, mens andre er mere simple med fortrinsret til blot 1 eller 2 grupper af ansøgere. 5.3 Sammenfatning Generelt opleves administrationen af udlejningsaftalerne som uproblematisk i boligforeningernes udlejningsafdelinger. Det skal dog påpeges, at de administrative byrder og udfordringer varierer fra boligorganisation til boligorganisation afhængigt af aftalernes udformning. Nogle udlejningsaftaler er meget omfattende og sammensatte af en række forskellige kriterier, mens andre er helt simple med blot ét fortrin. Men generelt oplever medarbejderne i boligforeningerne, at fleksibel udlejning som tiltag er let at formidle og sælge til ansøgerne. De kritiske røster i forhold til kravet om at fremvise dokumentation ved tildeling af en bolig har været ganske få. Ligeledes er omfanget af snyd begrænset, vurderer boligforeningerne. Til gengæld synes der at være nogle udfordringer omkring registreringen af fortrin. Som det er i dag skal ansøgerne selv sørge for at få deres fortrin registreret ved telefonisk eller personlig henvendelse til boligforeningen. Dette kan ikke gøres elektronisk på aarhusbolig.dk. Dette virker som et lidt usmidigt system, der måske kan være medvirkende til, at nogle ansøgere ikke får registreret deres fortrin, hvilket svækker de potentielle effekter af aftalerne. I tråd hermed er det også bemærkelsesværdigt, at kun ganske få boligorganisationer reklamerer for deres udlejningsaftaler f.eks. overfor virksomheder og deres ansatte i lokalområdet, hvilket potentielt kunne generere nye ansøgere på de fleksible ventelister og dermed øge mulighederne for effekt. 6. Udvikling i beboersammensætningen i afdelingerne med fleksibel udlejning Forud for den statistiske analyse af udviklingen i beboersammensætningen er det værd at bemærke, at boligforeningernes vurdering af udlejningsaftalernes effekt varierer ganske meget. Nogle oplever det positivt, og anser det for at være et effektivt redskab til at ændre beboersammensætningen, mens andre opfatter det som ineffektivt og uden betydning for afdelingerne. Disse forskellige vurderinger hænger dels sammen med, at udlejningsaftalerne er udformet ganske forskelligt og dels med, at de implementeres i forskellige typer af afdelinger med forskellige forudsætninger. I og med at fleksibel udlejning er et aftalebaseret (og ikke et standardiseret redskab som for eksempel kombineret udlejning), må der naturligt forventes større variation i effekten. Herunder undersøges nu ved hjælp af BoSocData effekterne af fleksibel udlejning på beboersammensætningen i områderne. Den statistiske analyse suppleres med betragtninger fra interviewundersøgelsen. I den statistiske analyse vurderes udviklingen i afdelingerne som tidligere nævnt på tre parametre: - Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet - Andelen af SU-modtagere - Andelen af 0-17-årige Side 9 af 33

10 Udviklingen gennemgås for perioden for samtlige 13 afdelinger. I dataanalysen opereres med 12 måneders tal 5 opgjort pr de pågældende år. I og med at alle de udvalgte udlejningsaftaler er indført enten i september eller oktober måned vil der først kunne forventes begyndende effekt hen mod slutningen af året. Effekt er betinget af, at et tilstrækkeligt antal ledigblevne boliger kan tilbydes til ansøgere efter de nye fortrinskriterier, samt at de nye beboere skal nå at flytte ind i afdelingen efter deres ja-tak til boligtilbuddet. Hermed anses årstallet pr. december måned i det år aftalen er indført for en gyldig start-måling. Endvidere skal det bemærkes, at data præsenteres på afdelingsniveau med mindre der er tale om samme udlejningsaftale for flere afdelinger i et område inden for samme boligforening, som fx Trigeparken. 6.1 Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet I nedenstående tabel præsenteres andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i afdelingerne med fleksibel udlejning sammenholdt med de to generelle sammenligningsområder (Aarhus kommune i alt og de almene boligafdelinger i alt) og 3 udvalgte afdelinger uden fleksibel udlejning. Tabel 1: Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i afdelingerne med fleksibel udlejning samt sammenligningsområder Skovgårdsparken (afd. 3 Brabrand Boligforening) Skovgårdsparken (afd. 24 AAB) Frydenlund (afd. 30, AAB) ,7% 35,0% 34,9% 37,0% 38,1% 42,6% 33,7% 28,0% 31,3% 35,1% 35,4% 33,3% 43,2% 39,7% 41,4% 45,8% 45,2% 41,8% Langkærparken 40,0% 36,7% 37,2% 40,1% 42,4% 41,1% Hans Brogesparken 20,3% 26,5% 24,0% 28,4% 26,4% 31,7% Søvangen 35,0% 28,5% 28,6% 31,3% 31,0% 33,4% Holmstrup 41,5% 40,6% 38,1% 42,3% 43,8% 44,4% Odinsgård 28,4% 30,2% 30,8% 30,3% 33,3% 33,7% Thorsbjerg 30,9% 30,3% 26,1% 26,1% 28,6% 27,8% Elstedhøj 40,7% 37,6% 35,9% 39,9% 43,5% 44,5% Trigeparken I og II 44,4% 41,2% 39,6% 41,3% 44,2% 44,0% Lystruplund 36,4% 32,6% 33,9% 35,2% 34,4% 33,3% Generelle sammenligningsområder Almene boligområder i Aarhus samlet 36,9% 34,1% 32,6% 35,2% 36,8% 37,3% Aarhus Kommune i alt 17,6% 16,0% 14,9% 16,5% 17,4% 17,4% Specifikke sammenligningsområder uden fleksibel udlejning 5 "12-måneders tal" betyder, at målingen er lavet for de beboere, som er i boligområdet pr. pågældende dato, og deres status 12 måneder tilbage, uafhængigt af, om de har boet samtlige 12 måneder i boligområdet. Tallet adskiller sig fra et 12-måneders gennemsnit ved at dette også indeholder data for personer der pr. målingsdatoen er fraflyttet området. Side 10 af 33

11 Kalmargade 35,7% 31,2% 30,1% 29,3% 31,2% 32,1% Rundhøj 36,2% 31,3% 31,0% 36,7% 37,4% 36,9% Vejlby Vest 35,8% 34,6% 33,0% 34,5% 37,9% 39,5% Note: Alle tal er årstal opgjort pr for de enkelte år. Idet der er så mange afdelinger med fleksibel udlejning og herunder også varierende udlejningsaftaler, vurderes det mest hensigtsmæssigt at analysere de beskæftigelsesmæssige effekter for afdelingerne/områderne enkeltvis. Skovgårdsparken afdeling 3, Brabrand Boligforening Skovgårdsparken afdeling 3 har siden september 2007 haft en aftale om fortrin til ansøgere med arbejdsmarkedstilknytning. 90% af de ledigblevne familieboliger har været omfattet af aftalen dog fra januar 2011 er det 100% af de ledigblevne familieboliger. Udlejningsaftalen blev indført i forbindelse med indførelsen af kombineret udlejning i Gellerupparken/Toveshøj som et forsøg på at bremse en mulig tilstrømning af afviste ansøgere fra netop disse afdelinger. Kriterierne blev ved aftalens indgåelse udformet i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Ser vi på udviklingen i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i perioden , er der imidlertid sket en stigning løbende henover årene fra 35% ved udgangen af 2007 til 42,6% i 2011 en stigning på 7,6 procentpoint. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at aftalen ikke har virket. Det er muligt, at de beskæftigelsesmæssige udfordringer ville have været endnu større i Skovgårdsparken uden udlejningsaftalen. Ser vi på sammenligningsområderne uden fleksibel udlejning er stigningen i Skovgårdsparken dog stadig markant. Det kan altså ikke umiddelbart på baggrund af dataanalysen godtgøres, at udlejningsaftalen har bidraget til at mindske den negative udvikling i Skovgårdsparken. For en nærmere vurdering af udlejningsaftalens betydning er det nødvendigt at se på tilflytternes arbejdsmarkedstilknytning særskilt. Figur 2: Tilflyttere (18-64 år) uden for arbejdsmarkedet i Skovgårdsparken afd. 3 Note: Alle periodetal er beregnet som gennemsnitstal for de 12 pågældende måneder tallet er en gennemsnitsberegning på baggrund af data for alle årets 12 måneder. Side 11 af 33

12 Som det fremgår af figur 2 ovenfor er andelen af tilflyttere uden for arbejdsmarkedet faktisk højere i 2011 end i I andet år efter indførelsen af udlejningsaftalen kan der ellers registreres et fald i andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning, men man har altså ikke kunnet opretholde denne gunstige udvikling. På baggrund af disse tilflytterstatistikker må det konkluderes, at førnævnte stigninger i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i afdelingen som helhed ikke alene kan tilskrives en stigning i ledigheden blandt de fastboende i afdelingen. Det skyldes faktisk også, at der er kommet flere nye beboere uden arbejdsmarkedstilknytning ind i afdelingen. Hermed synes udlejningsaftalen ikke at have haft den ønskede effekt på beskæftigelsen i Skovgårdsparken. Dette kan synes overraskende i og med, at der er tale om en relativ stor boligafdeling med over 400 boliger, en årlig flytteprocent på omkring 12 % og en udlejningsaftale der omfatter 90% og senest 100% af boligerne. Det er også overraskende set i lyset af Brabrand Boligforenings egen oplevelse. Det er nemlig boligforeningens vurdering, at udlejningsaftalen har haft en effekt på beboersammensætningen, ikke mindst i form af færre førtidspensionister fra Gellerupparken. Det er også boligforeningens opfattelse, at alle de ledige boliger kan udlejes efter aftalens kriterier. Det må dog konstateres, at disse oplevede forhold ikke kan aflæses i det statistiske materiale omkring arbejdsmarkedstilknytning. En del af forklaringen på de manglende beskæftigelsesmæssige effekter skal måske findes i aftalens udformning. Der er tale om en meget bred udlejningsaftale med 7 fortrinskriterier, som ikke alle understøtter målsætningen om flere beboere i arbejde. Dette gælder eksempelvis fortrin til personer med bestemte uddannelsesbaggrunde, +55-årige uden børn, personer i afdelingen ved samlivsophør samt personer der flytter tilbage til boligforeningen inden for 4 år. Dermed kan samtlige boliger godt lejes ud efter kriterierne, uden det nødvendigvis skaber flere tilflyttere i beskæftigelse. Skovgårdsparken afdeling 24, AAB Skovgårdsparken afdeling 24 har siden 2009 haft en udlejningsaftale, der omfatter 90 % af de ledigblevne boliger, og blandt andet giver fortrin til personer med arbejdsmarkeds eller studietilknytning. Baggrunden for aftalen var en oplevelse af stigende søgning fra mere ressourcesvage grupper efter indførelsen af kombineret udlejning i Herredsvang og Gellerupparken/Toveshøj. Kriterierne er udformet af administrationen og er standardiseret i forhold til aftalerne i andre AAB-afdelinger. Administrationen oplever aftalen som positiv og fremhæver, at boligerne kan udlejes efter aftalen. Af tallene fremgår det, at andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet udgjorde 35,1% ved udgangen af Ved udgangen af 2011 er 33,3% af de voksne beboere uden for arbejdsmarkedet. Hermed er der sket et fald i perioden på 1,8 procentpoint. Dette fald er alene sket i 2011 idet der ved udgangen af 2010 faktisk var flere voksne uden for arbejdsmarkedet end i Denne udvikling tyder på, at aftalen har taget tid om at slå igennem og få effekt, men at afdelingen nu er på vej i en positiv retning. Sammenligningen med de udvalgte områder uden fleksibel udlejning viser også, at lignende positive udviklinger fra 2010 til 2011 ikke kan spores i andre områder uden lignende tiltag. Det gælder også, når vi ser på udviklingen i de almene boligområder generelt eller kommunen som helhed. Alle disse områder har enten oplevet status quo eller en stigning i Side 12 af 33

13 andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet. Med disse udviklinger ser det ud til, at udlejningsaftalen i Skovgårdsparken afdeling 24 har gjort en forskel. Dog må det også erkendes, at der i starten af aftaleperioden tilsyneladende ikke var den store effekt. Det tyder umiddelbart på, at aftalen måske har haft lidt startvanskeligheder, men med tiden er kommet til at virke. Ser vi specifikt på tilflytternes arbejdsmarkedstilknytning bekræftes dette billede. Andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning er faldet fra 35,2% i de 12 måneder op til aftalens indførelse i september 2009 til 30,2% i det andet år efter aftalens indførelse, hvilket vil sige frem til august Hvis vi laver en gennemsnitsberegning på hele 2011, altså tager de sidste fire måneder af 2011 med, er vi helt nede på 18,5%. Hermed synes udlejningsaftalen at have haft en positiv effekt på beboersammensætningen i Skovgårdsparken afdeling 24. Disse resultater er bemærkelsesværdige sammenlignet med Skovgårdsparken afd. 3. I denne forbindelse kan den forskellige sammensætning af boliger i de to afdelinger spille ind. I afdeling 24 er der 39 ganske attraktive rækkehuse, mens samtlige boliger i afdeling 3 er etagebyggeri. Figur 3: Tilflyttere (18-64 år) uden arbejdsmarkedstilknytning i Skovgårdsparken afd. 24 Note: Alle periodetal er beregnet som gennemsnitstal for de 12 pågældende måneder. Frydenlund afdeling 30, AAB Frydenlund afdeling 30 har siden september 2009 haft en udlejningsaftale identisk med den for Skovgårdsparken, afdeling 24 altså omfattende 90 % af boligerne med fortrin til blandt andet ansøgere med arbejdsmarkedstilknytning. I 2009 var andelen af voksne udenfor arbejdsmarkedet 45,8 % i Frydenlund afdeling 30. I 2011 er andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet faldet til 41,8 % - altså et samlet fald på 4 procentpoint. I både de generelle og specifikke sammenligningsområder har der i samme periode været en stigning i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet. På denne Side 13 af 33

14 baggrund ser det ud til, at udlejningsaftalen i Frydenlund har haft en positiv effekt på beboersammensætningen. Data for tilflytternes arbejdsmarkedstilknytning understøtter denne konklusion, idet det viser sig, at andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning er faldet fra 12 måneders perioden før aftalens indførelse. Dette fald kan dog først registreres i det andet år efter aftalens indførelse. Figur 4: Tilflyttere (18-64 år) uden arbejdsmarkedstilknytning i Frydenlund afd. 30 Note: Alle periodetal er beregnet som gennemsnitstal for de 12 pågældende måneder. Langkærparken, AL2bolig Langkærparken har siden 2001 haft en udlejningsaftale med fortrin til 50 % af boligerne for ansøgere beskæftiget i lokalområdet Tilst, Sabro eller Aarhus Vest. Aftalen og dens kriterier er indført på fælles initiativ fra administrationen i AL2Bolig og afdelingsbestyrelsen i Langkærparken. Administrationen oplyser, at de har gode erfaringer med aftalen, der har givet nye ansøgere fra de lokale firmaer. Efterhånden er ventelisten dog så lang, at det er svært hurtigt at skaffe boliger til nyansatte. Eftersom vi ikke er i besiddelse af data for beboersammensætningen helt tilbage til 2001, er det ikke muligt statistisk at sammenligne situationen i Langkærparken før og efter indførelsen af fleksibel udlejning. Med data fra 2006 og frem er det udelukkende muligt at følge udviklingen i en del af aftaleperioden. Umiddelbart kan man konstatere, at andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i Langkærparken trods aftalen er relativt højt. Med 41,1 % voksne uden for arbejdsmarkedet i 2011 ligger området over gennemsnitsniveauet for de almene boligområder i Aarhus, og er også kommet med på Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikters liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning. Men når det er sagt, er det også vigtigt at notere sig, at Langkærparken siden finanskrisens start i 2008 tilsyneladende har formået at begrænse den negative udvikling. I hvert tilfælde er stigningen i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet ikke steget så meget i Langkærparken som i eksempelvis Rundhøj og Vejlby Vest, som ikke har aftaler om fleksibel udlejning. Faktisk ligger man også under stigningstaksten i de almene boligområder i Side 14 af 33

15 Aarhus generelt. Hermed forekommer udlejningsaftalen at have medvirket til at reducere de negative effekter af finanskrisen og sikre, at antallet af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning ikke er steget så meget som andre steder. Det er således også boligforeningens klare opfattelse, at det uden udlejningsaftalen ville have set meget værre ud. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at der i og med at aftalen kun omfatter halvdelen af de ledige boliger, stadig kommer en del beboere uden arbejdsmarkedstilknytning ind i afdelingen. I 2011 var 28,5 % af tilflytterne i alderen år uden for arbejdsmarkedet. Grundet manglende data er det desværre ikke muligt at se niveauet inden indførelsen af fleksibel udlejning i Hans Brogesparken, Brabrand Boligforening Hans Brogesparken har siden september 2007 haft en udlejningsaftale med fortrinsret til 25 % af boligerne for blandt andet ansøgere med job. Aftalen blev lige som aftalen i Skovgårdsparken afd. 3 - indført i forbindelse med indførelsen af kombineret udlejning i Gellerupparken/Toveshøj for at bremse en eventuel tilstrømning af afviste ansøgere fra disse to afdelinger. Ved udgangen af 2007 udgjorde andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet 26,5%. I 2011 var denne andel steget til 31,7% - altså en stigning på 5,2 procentpoint. Der er her tale om en stigning, der ligger over stigningstaksten i de almene boligområder generelt samt i kommunen som helhed. Det tyder umiddelbart på, at aftalen ikke har haft den store effekt på beboersammensætningen. Data for andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning viser også, at andelen faktisk er steget i aftaleperioden, således at der i 2011 er lidt flere tilflyttere uden arbejde end i 12-måneders perioden op til aftalens indførelse i september Dog er der sket et markant fald i 2011 i forhold til situationen i 2. år efter aftalens indførelse. Men resultatet er altså stadig en lille stigning, når vi sammenligner situationen før aftalen med den aktuelle situation (2011). Dette kan ses som et tegn på, at aftalen ikke har haft den ønskede effekt. En mulig forklaring kunne være, at der er tale om en begrænset udlejningsaftale, hvor kun 25 % af boligerne er omfattet. Omvendt så vi samme mønster i forbindelse med Skovgårdsparken afdeling 3, hvor 90 % og senere 100 % af boligerne er omfattet af aftalen. Det viser, at effekt ikke blot er betinget af andelen af omfattede boliger men også hænger sammen med kriteriernes udformning, som tidligere nævnt i afsnittet om Skovgårdsparken afd. 3. Side 15 af 33

16 Figur 5: Tilflyttere (18-64 år) uden arbejdsmarkedstilknytning i Hans Brogesparken Note: Alle periodetal er beregnet som gennemsnitstal for de 12 pågældende måneder tallet er en gennemsnitsberegning på baggrund af data for alle årets 12 måneder. Søvangen, Brabrand Boligforening Søvangen har siden september 2007 haft en udlejningsaftale med fortrinsret til 50% af boligerne for blandt andet tilflyttere med job i Aarhus samt ansøgere med arbejdsmarkedstilknytning. Baggrunden for aftalen er den samme som i Hans Brogesparken nemlig indførelsen af kombineret udlejning i Gellerupparken/Toveshøj. Siden 2007 hvor aftalen blev indført er andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet steget med 4,9 procentpoint. Dette er en større stigning, end det vi ser i både de generelle og specifikke sammenligningsområder (Rundhøj dog undtaget). Dette tyder på, at aftalen ikke har haft den ønskede effekt i Søvangen. Ser vi på tilflytterstatistikkerne viser tallene dog, at andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning er en lille smule lavere i 2011 end i 12-måneders perioden inden aftalens indførelse i september I første og andet år efter aftalens indførelse var andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning lavere, end det vi ser i Det tyder på, at man i starten måske har haft større effekt af aftalen, hvorefter effekten har været aftagende men dog stadig tilstede. Det må dog konstateres, at andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning ikke er reduceret markant frem mod Effekten forekommer hermed ikke helt klar og overbevisende. Side 16 af 33

17 Figur 6: Tilflyttere (18-64 år) uden arbejdsmarkedstilknytning i Søvangen Note: Alle periodetal er beregnet som gennemsnitstal for de 12 pågældende måneder tallet er en gennemsnitsberegning på baggrund af data for alle årets 12 måneder. Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg, Brabrand Boligforening Aftalerne i Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg er fra september 2007 og iværksat på samme grundlag som aftalerne i Hans Brogesparken og Søvangen. I og med at aftalerne i de tre naboafdelinger er helt identiske behandles effekterne her under ét. De tre afdelinger giver fortrinsret til 50 % af boligerne for blandt andet ansøgere i beskæftigelse. I Holmstrup og Odinsgård har der været en stigning i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet siden indførelsen af fleksibel udlejning, men der er tale om en mindre stigning, end den vi kan registrere i områder som Rundhøj og Vejlby Vest, der ikke har haft udlejningsaftaler. Dog er der tale om stigninger, der ligger lidt over niveauet i de almene boligområder i Aarhus og væsentligt over stigningstaksten i kommunen som helhed. Hermed er det ikke helt entydigt, i hvilket omfang udlejningsaftalerne i Holmstrup og Odinsgård har bidraget til at mindske en negativ udvikling. I Thorsbjerg er der sket et fald i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet, så her synes effekten mere markant end i de to øvrige afdelinger. Data for tilflytternes arbejdsmarkedstilknytning understøtter at aftalerne i Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg har haft en effekt. Som det fremgår af grafen nedenfor er andelen af tilflyttere i alderen uden for arbejdsmarkedet i alle afdelinger lavere i 2011 end i 12- måneders-perioden før indførelsen af aftalen. Det er imidlertid kun i Thorsbjerg, der har været tale om et kontinuerligt fald. I Odinsgård og Holmstrup har udviklingen været mere svingende hen over de første 2 år af aftaleperioden. Alt i alt må det konkluderes, at udlejningsaftalerne har været med til at påvirke beboersammensætningen i alle tre afdelinger. Dette er også vurderingen i Brabrand Boligforening. Der er en pæn venteliste til afdelingen, og administrationen erfarer, at ansøgerne gerne vil bo der og ved, at det er noget andet end Gellerupparken. Side 17 af 33

18 Figur 7: Tilflyttere (18-64 år) uden arbejdsmarkedstilknytning i Holmstrup, Thorsbjerg og Odinsgård Note: Alle periodetal er beregnet som gennemsnitstal for de 12 pågældende måneder tallet er en gennemsnitsberegning på baggrund af data for alle årets 12 måneder. Elstedhøj, Århus Omegn Elstedhøj har siden 2001 haft en udlejningsaftale der omfatter 90 % af boligerne og giver fortrinsret til erhvervsaktive beskæftiget i den nordlige bydel og ansøgere med lokaltilknytning til Lystrup. I og med at data kun går tilbage til 2006, er det ikke muligt at sammenligne situationen før og efter indførelsen af fleksibel udlejning i Elstedhøj. Men vi kan følge udviklingen i løbet af indsatsperioden. Det er ganske bemærkelsesværdigt, at der siden finanskrisens start i 2008 har været en stigning på hele 8,6 procentpoint i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i Elstedhøj. Dette er en markant stigning også sammenlignet med områder som Rundhøj og Vejlby Vest, der ikke har haft nogen udlejningsaftale og også sammenlignet med de almene boligområder samlet og kommunen generelt. Det tyder umiddelbart på, at udlejningsaftalen ikke har været så effektiv, som man kunne ønske i forhold til at begrænse en negativ udvikling på beskæftigelsesområdet. Tilflytterstatistikkerne viser også i tråd med ovenstående at en overraskende høj andel af tilflytterne i alderen år er uden for arbejdsmarkedet. I 2011 var hele 47,2 % af de årige tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning. Grundet datamangel er det som nævnt ikke muligt at sammenligne med situationen tilbage til 2001, hvor aftalen blev indført, men sammenholdt med niveauet i andre afdelinger er 47,2 % tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning ganske højt. Resultaterne for Elstedhøj forekommer umiddelbart overraskende sammenholdt med den positive vurdering af udlejningsaftalen, som vi finder i udlejningsafdelingen i Århus Omegn. Den ansvarlige udlejningsmedarbejder i Århus Omegn oplyser, at alle boliger i Elstedhøj kan udlejes efter udlejningsaftalen, og at ordningen kører rigtig godt. Det oplyses dog også, at der nok er en tendens til, at det mest anvendte kriterium ikke er beskæfti- Side 18 af 33

19 gelseskravet men lokaltilknytning til Lystrup. Hermed er det muligt for ansøgere med en tilknytning til lokalområdet uanset beskæftigelsesstatus at komme foran i køen. Det er måske netop det forhold, at beskæftigelseskriteriet ikke er det mest anvendte kriterium, der er forklaringen på de manglende effekter af aftalen på beskæftigelsesområdet i Elstedhøj. Til gengæld kan dette betyde, at man får nye beboere, som godt nok ikke er i beskæftigelse, men som med en tilknytning til området aktivt har tilvalgt det, og på den måde kan bidrage til stabilitet og øget ansvarlighed for området. Trigeparken Trigeparken har siden oktober 2009 haft en udlejningsaftale med fortrinsret til 90% af boligerne for ansøgere med job i Aarhus Kommune. Den aftale gælder for begge Ringgårdens afdelinger i Trigeparken. Siden indførelsen af fleksibel udlejning i 2009 er andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i Trigeparken steget med 2,7 procentpoint. Dette er en lidt større stigning, end det vi ser i de almene boligområder generelt og i kommunen i samme periode. Ligeledes er der tale om en større stigning, end det der kan registreres for et sammenligningsområde som Rundhøj, der ikke har haft en udlejningsaftale. Hermed indikerer tallene, at udlejningsaftalen ikke har haft den ønskede effekt på beskæftigelsesområdet. Og det til trods for at beskæftigelseskravet faktisk er det eneste fortrinskriterium i udlejningsaftalen for Trigeparken. Andelen af tilflyttere der står uden for arbejdsmarkedet har også været højere i både 1. og 2. år efter aftalens indførelse sammenlignet med 12-måneders perioden før. Efter en markant stigning i 1. år af aftaleperioden er der dog sket et fald i 2. år dvs. frem mod september Men der er stadig tale om en stigning sammenlignet med situationen før aftalen. Ovenstående stemmer overens med boligforeningens egen opfattelse af, at aftalen ikke har nogen effekt for området. Ventelisten er simpelthen for kort, i perioder ligefrem tom til den dyreste af de to afdelinger, afdeling 20. Derfor gør det heller ikke nogen forskel for en ansøger, at denne opnoterer sig på ventelisten med et fortrin, da ventetiden på en bolig under alle omstændigheder kun er et par måneder. Side 19 af 33

20 Figur 8: Tilflyttere (18-64 år) uden arbejdsmarkedstilknytning i Trigeparken Lystruplund, Ringgården Lystruplund har siden 2001 haft en udlejningsaftale, hvor 60 % af boligerne udlejes med fortrinsret til blandt andet pendlere. I og med at aftalen har kørt så længe er det ikke muligt at sammenligne den nuværende situation med situationen før indførelsen af aftalen. Men ser vi på udviklingen i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet i de senere år, viser tallene, at niveauet af voksne uden arbejdsmarkedstilknytning har været relativt stabilt i Lystruplund også siden krisens start i Mens vi i både de generelle og specifikke sammenligningsområder kan registrere relativt markante stigninger i andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet siden 2008, har vi faktisk set et ganske lille fald i Lystruplund. Det tyder umiddelbart på, at udlejningsaftalen har bidraget til at mindske andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Tilflytterstatistikkerne for Lystruplund viser, at andelen af tilflyttere uden arbejdsmarkedstilknytning udgjorde 34 % i Grundet datamangel er det desværre ikke muligt at sammenligne med situationen før indførelsen af udlejningsaftalen i Andelen af SU-modtagere I det følgende præsenteres data for andelen af SU-modtagere i de afdelinger, der har fleksible udlejningsaftaler med fortrin til studerende. Afdelinger med udlejningsaftaler uden fortrin til studerende er udeladt af tabellen. Side 20 af 33

21 Tabel 2: Andelen af SU-modtagere i afdelingerne med fleksibel udlejning samt sammenligningsområder Skovgårdsparken (afd. 3 Brabrand Boligforening) ,9% 18,7% 19,7% 19,2% 21,1% 22,3% Skovgårdsparken (afd. 24 AAB) 9,9% 11,4% 7,3% 9,9% 12,9% 16,9% Frydenlund (afd. 30, AAB) 6,6% 7,7% 8,0% 9,2% 11,6% 13,5% Hans Brogesparken 6,8% 4,7% 0,0% 4,8% 8,1% 5,5% Søvangen 7,0% 11,3% 10,1% 10,4% 12,5% 12,1% Holmstrup 6,1% 5,1% 5,0% 6,5% 9,4% 8,8% Odinsgård 23,4% 25,2% 29,5% 23,6% 24,0% 26,1% Thorsbjerg 22,4% 20,4% 19,4% 18,6% 22,1% 20,5% Lystruplund 4,2% 5,0% 6,8% 6,3% 9,5% 12,4% Generelle sammenligningsområder Almene boligområ- 11,0% 11,6% 11,9% 12,5% 14,0% 14,8% der i Aarhus samlet Aarhus Kommune i alt 16,2% 16,7% 16,8% 17,7% 19,5% 20,0% Specifikke sammenligningsområder uden fleksibel udlejning Kalmargade 23,0% 24,1% 24,2% 25,2% 24,3% 25,5% Rundhøj 9,7% 9,0% 11,9% 10,8% 12,6% 11,7% Vejlby Vest 11,0% 10,4% 11,6% 11,4% 12,5% 13,4% Note: Årstallene er opgjort pr for de enkelte år. Andelen af SU-modtagere er beregnet med udgangspunkt i gruppen af voksne i alderen år. Skovgårdsparken, afdeling 3, Brabrand Boligforening Siden indførelsen af fleksibel udlejning i 2007 med fortrinsret til studerende på videregående uddannelser er andelen af SU-modtagere i Skovgårdsparken steget med 3,6 procentpoint. Sammenligner vi med andre boligområder, kan det konstateres, at andelen af studerende i denne periode generelt har været stigende både i de almene boligområder og i kommunen som helhed. Og stigningen i Skovgårdsparken afdeling 3 er på niveau med stigningen i de almene boligområder og kommunen generelt. Dette tyder på, at udlejningsaftalen ikke har gjort den store forskel i forhold til at tiltrække studerende til boligafdelingen, men at udviklingen snarere er udtryk for en generel udvikling. Når vi sammenligner med de specifikke sammenligningsområder uden fleksibel udlejning, er effekten af udlejningsaftalen i Skovgårdsparken afd. 3 heller ikke helt klar, idet fremgangen her ikke er markant større end i Rundhøj og Vejlby Vest. Side 21 af 33

22 Skovgårdsparken, afdeling 24, AAB Den fleksible udlejningsaftale i Skovgårdsparken afdeling 24 giver fortrin til ansøgere med studietilknytning. Siden indførelsen i 2009 er andelen af SU-modtagere steget med 7 procentpoint. Dette er en særdeles markant stigning på blot 2 år ikke mindst når vi sammenligner med de udvalgte sammenligningsområder. I samme periode har der været en stigning på 2,3 procentpoint i Aarhus Kommune, mens de specifikke sammenligningsområder uden udlejningsaftaler har haft stigninger på 1-2 procentpoint. Hermed peger data på, at udlejningsaftalen i Skovgårdsparken afd. 24 har haft en effekt på beboersammensætningen i relation til andelen af studerende. Frydenlund, afdeling 30, AAB Frydenlund afdeling 30 giver, ligesom Skovgårdsparken afdeling 24, fortrinsret til ansøgere med studietilknytning. Også her kan der spores en fremgang i andelen af SUmodtagere fra aftalens indførelse i 2009 til udgangen af Andelen af SU-modtagere er øget med 4,3 procentpoint. Der er således ikke tale om så markante stigninger som i Skovgårdsparken afdeling 24, hvor huslejeniveauet er lavere og der er ungdomsboliger, men dog en stigning, der ligger over niveauet i både de almene boligområder generelt og i de specifikke sammenligningsområder uden udlejningstiltag. Også her har udlejningsaftalen tilsyneladende bidraget til at tiltrække flere studerende til boligafdelingen om end ikke så markant som i Skovgårdsparken afd. 24. Hans Brogesparken, Brabrand Boligforening Udlejningsaftalen for Hans Brogesparken giver fortrinsret til 25% af boligerne for blandt andet studerende. Siden aftalens indførelse i 2007 er andelen af SU-modtagere steget med 0,8 procentpoint. Frem til 2010 var der imidlertid tale om en stigning på 3,4 procentpoint, men i 2011 er der sket et fald. Samlet set er der dog stadig sket en stigning i andelen af SU-modtagere fra Det må dog konstateres, at der er tale om en stigning, der ligger under niveauet i både de generelle og specifikke sammenligningsområder i samme periode. Dette tyder på, at udlejningsaftalen i Hans Brogesparken ikke har haft den ønskede effekt i forhold til tiltrækningen af studerende. Omvendt må det også anerkendes, at man i 2010 var helt oppe på 8,1% SU-modtagere, hvilket er 3,4 procentpoint højere end niveauet i 2007, da aftalen trådte i kraft. Men man har altså ikke været i stand til at opretholde dette niveau over tid. Søvangen, Brabrand Boligforening I Søvangen er der fortrinsret til 50 % af boligerne for blandt andet studerende. I 2007, hvor udlejningsaftalen blev indført udgjorde andelen af SU-modtagere 11,3%. I 2011 er det tilsvarende tal 12,1 %. Der er således tale om en beskeden fremgang på lidt under 1 procentpoint. Dette er under stigningstaksten i både de generelle og specifikke sammenligningsområder. Set i dette lys synes der ikke at være skabt markante effekter på dette område af udlejningsaftalen i Søvangen. Det skal dog siges, at man i 2010 og 2011 har formået at øge andelen af SU-modtagere til over 12% efter i 2009 og 2010 at have ligget på omkring 10%. Men det samlede billede er altså en meget beskeden fremgang, der ikke er på niveau med de stigninger vi ser andre steder i byen i samme periode. Det er således Side 22 af 33

23 svært at sige, at aftalen har gjort nogen forskel på andelen af studerende. Det er måske lidt uventet, da afdelingen har en del små og billige 1- og 2-rumsboliger omvendt er der en lav flytteprocent, som kan forsinke en effekt. Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg, Brabrand Boligforening Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg indførte alle udlejningsaftale med fortrin til blandt andet studerende i september Det skal bemærkes, at andelen af studerende er markant lavere i Holmstrup end i Thorsbjerg og Odinsgård. Dette hænger sammen med, at der i de to sidstnævnte afdelinger er henholdsvis 30 og 20 ungdomsboliger, mens der ingen er i Holmstrup. Men ser vi på udviklingen siden 2007, hvor aftalen blev indført, er der sket en stigning i andelen af SU-modtagere i Holmstrup og i Odinsgård. I Thorsbjerg er andelen af SU-modtagere imidlertid stort set på samme niveau som i Stigningerne i Holmstrup og Odinsgård adskiller sig imidlertid ikke markant fra udviklingerne i samme periode i sammenligningsområderne. Det kan således ikke konkluderes, at der med udlejningsaftalerne er tale om særligt gunstige udviklinger i Holmstrup og Odinsgård. I forlængelse heraf skal det dog bemærkes, at Odinsgård fra 2007 til 2008 oplevede en relativ kraftig stigning i andelen af SU-modtagere, men man har ikke formået at fastholde denne gunstige udvikling. I Odinsgård er der siden 2008 sket en nedgang i andelen af studerende frem mod 2010 for herefter at opnå en lille stigning i Alt i alt tegner der sig et billede af, at udlejningsaftalerne ikke effektivt har bidraget til flere studerende i Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg i hvert tilfælde ikke når vi ser hen over perioden Lystruplund, Ringgården Udlejningsaftalen for Lystruplund har siden 2001 givet fortrin til studerende. I og med at data kun går tilbage til 2006 er det ikke muligt at se niveauet inden aftalens start, men det kan konstateres, at andelen af SU-modtagere er steget med hele 8 procentpoint fra Det er en langt større stigning, end det vi kan registrere i både de generelle og specifikke sammenligningsområder. Således nærmer man sig i 2011 gennemsnitsniveauet i de almene boligområder i Aarhus. Det tyder på, at udlejningsaftalen har bidraget positivt til beboersammensætningen i Lystruplund. Dog skal effekterne ikke overdrives, idet der er tale om en relativ lille boligafdeling, hvor den absolutte stigning i antallet af SU-modtagere fra er på 15 personer (fra 8 i 2008 til 23 i 2011). Men relativt set er andelen af studerende altså øget betragteligt i afdelingen. 6.3 Andelen af 0-17-årige I det følgende præsenteres data for andelen af 0-17-årige for de afdelinger, der har fleksible udlejningsaftaler, der tager sigte på at skabe en mere balanceret alderssammensætning. Det gælder udlejningsaftaler med fortrinsret til +55-årige uden hjemmeboende børn, par uden børn eller/og enlige uden børn. Det betyder, at Elstedhøj, Langkærparken og Trigeparken afd. 19 og 20 ikke indgår, idet deres aftaler ikke rummer sådanne fortrin. Side 23 af 33

24 Tabel 3: Andel børn og unge 0-17 år i afdelingerne med fleksibel udlejning og sammenligningsområder Skovgårdsparken (afd. 3 Brabrand Boligforening) Skovgårdsparken (afd. 24 AAB) Frydenlund (afd. 30, AAB) ,7% 24,3% 26,9% 26,6% 25,8% 25,4% 26,5% 24,9% 27,0% 28,3% 25,9% 23,8% 28,8% 28,% 26,8% 26,4% 26,0% 26,3% Hans Brogesparken 15,3% 18,5% 17,1% 16,6% 15,2% 15,0% Søvangen 14,8% 13,7% 15,1% 14,1% 14,6% 15,9% Holmstrup 24,3% 24,7% 23,7% 24,1% 22,8% 22,5% Odinsgård 28,1% 28,7% 25,5% 22,1% 21,9% 19,0% Thorsbjerg 22,9% 23,7% 20,6% 17,7% 17,9% 17,6% Lystruplund 35,4% 35% 33,2% 30,8% 25,6% 25,3% Generelle sammenligningsområder Almene boligområ- 25,6% 25,1% 24,6% 24,2% 23,9% 23,5% der i Aarhus samlet Aarhus Kommune i alt 20,8% 20,6% 20,4% 20,1% 19,9% 19,6% Specifikke sammenligningsområder uden fleksibel udlejning Kalmargade 35,3% 34,4% 32,7% 31,9% 32,8% 32,1% Rundhøj 30,5% 30,4% 29,8% 29,4% 29,4% 28,6% Vejlby Vest 25,4% 25,6% 25,5% 24,7% 26,5% 25,8% Note: Årstallene er opgjort pr for de enkelte år. Skovgårdsparken, afdeling 3, Brabrand Boligforening Udlejningsaftalen for Skovgårdsparken afdeling 3 giver fortrinsret til blandt andet +55- årige uden hjemmeboende børn. Andelen af børn og unge 0-18 år er imidlertid steget en lille smule i løbet af aftaleperioden. Det tyder på, at udlejningsaftalen ikke har haft den tilsigtede effekt på den aldersmæssige sammensætning i afdelingen. I hvert tilfælde er der ikke kommet færre børn og unge i afdelingen siden udlejningsaftalen blev indført. Det kan naturligvis være, at udviklingen var gået i retning af endnu flere børn og unge, hvis udlejningsaftalen ikke havde været der. I den forbindelse er det dog værd at bemærke, at der i stort set alle sammenligningsområder (med undtagelse af Vejlby Vest) er sket et fald i andelen af 0-17-årige. Altså den modsatte udvikling af det, vi ser i Skovgårdsparken. Denne manglende effekt er overraskende, da afdelingen i forvejen har en relativt høj andel af børn og unge, og samtidig har mange små (billige) boliger, som måtte forventes at appellere til andre ansøgerkategorier end børnefamilier Side 24 af 33

25 Skovgårdsparken, afdeling 24, AAB I AAB s afdeling 24 i Skovgårdsparken ser det anderledes positivt ud. Her er der tegn på, at udlejningsaftalen med fortrinsret til par uden børn og +55-årige uden hjemmeboende børn har bidraget til at nedbringe andelen af børn og unge i afdelingen. Siden udlejningsaftalens indførelse i september 2009 er andelen af 0-17-årige faldet med 4,5 procentpoint. Fra har der også været fald i flere af sammenligningsområderne men slet ikke i samme omfang som i Skovgårdsparken afdeling 24. Det tyder på, at udlejningsaftalen har haft en effekt på alderssammensætningen i afdelingen. Dog skal det pointeres, at vi tidligere har set lignende nedgange og lave niveauer i andelen af børn og unge, eksempelvis i Det kan være udtryk for, at afdelingen oplever udsving i den aldersmæssige sammensætning over tid, og at det lave niveau i 2011 er udtryk for sådan et udsving snarere end udlejningsaftalens effekt. Dog er det bemærkelsesværdigt, at der er tale om et vedvarende fald siden aftalens indførelse i september Frydenlund, afdeling 30, AAB I Frydenlund afdeling 30 er der, trods udlejningsaftalens fortrin til par uden børn og +55- årige uden hjemmeboende børn, sket en lille stigning i andelen af 0-17-årige siden aftalen blev indført i september Dette resultat kan synes overraskende når den samme aftale i Skovgårdsparken afdeling 24 har haft en positiv effekt og nedbragt andelen af børn og unge. Hans Brogesparken, Brabrand Boligforening I Hans Brogesparken er andelen af børn og unge 0-17 år faldet med 3,5 procentpoint siden indførelsen af udlejningsaftalen med fortrinsret til +55-årige uden børn blev indført i Dette fald er over niveauet i flere af sammenligningsområderne både de generelle og de specifikke. Hermed synes udlejningsaftalen i Hans Brogesparken at have bidraget til at nedbringe andelen af børn og unge i afdelingen. Søvangen, Brabrand Boligforening I Søvangen er andelen af børn og unge trods fortrinnet til +55-årige uden hjemmeboende børn steget siden udlejningsaftalen blev indført i Med et samtidigt fald i sammenligningsområderne er der ikke grundlag for at konkludere, at udlejningsaftalen har haft den tilsigtede indvirkning på den aldersmæssige sammensætning i afdelingen. Dog skal det bemærkes, at afdelingen stadig har en lav andel børn og unge, også sammenlignet med Aarhus kommune generelt. Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg, Brabrand Boligforening I alle tre afdelinger har der i udlejningsaftalens levetid været et fald i andelen af årige. Særligt i Odinsgård og Thorsbjerg er nedgangen markant hhv. 9,7 og 6,1 procentpoint og større end det vi ser i sammenligningsområderne. Hermed synes fortrinnet til +55-årige uden hjemmeboende børn at have bidraget til en mere balanceret alderssammensætning i særligt Odinsgård og Thorsbjerg og til dels i Holmstrup. Side 25 af 33

26 Lystruplund, Ringgården I Lystruplund er der med udlejningsaftalens fortrin til par uden børn sket en udvikling i retning af færre børn og unge i afdelingen i løbet af aftaleperioden. Siden 2006 er der sket en nedgang i andelen af 0-17-årige på små 10 procentpoint. Det betyder, at Lystruplund fra at have ligget væsentligt over andre boligområder på andelen af børn og unge, nu er på stort set samme niveau som gennemsnittet for de almene boligområder i Aarhus. Det tyder på, at udlejningsaftalen har bidraget til en mere balanceret beboersammensætning rent aldersmæssigt. 6.4 Sammenfatning I nedenstående oversigt er de ovenfor beskrevne effekter af de forskellige udlejningsaftaler opsummeret. Tabel 4: Sammenfatning af udlejningsaftalernes effekt på beboersammensætningen Skovgårdsparken afdeling 3 Skovgårdsparken afdeling 24 Frydenlund afdeling 30 Beskæftigelse Studerende 0-17-årige Langkærparken + NA NA Hans Brogesparken Søvangen (+) - - Holmstrup Odinsgård Thorsbjerg Elstedhøj - NA NA Trigeparken - NA NA Lystruplund Note: Betegnelsen NA betyder, at effekten ikke kan klarlægges for de pågældende afdelinger, idet de angivne effektmål ikke indgår som fortrin i afdelingens udlejningsaftale. Som det fremgår af oversigten er der ikke et helt entydigt billede af effekterne. Udlejningsaftalerne virker tilsyneladende i nogle afdelinger, mens effekterne er mere tvivlsomme i andre afdelinger. Spørgsmålet er så, om det er muligt at fastlægge under hvilke betingelser, udlejningsaftalerne virker og ikke virker. Hvis vi først tager omfanget af aftalerne, altså hvor mange boliger der er omfattet af fortrinsret, er der umiddelbart noget, der tyder på, at aftalerne skal have et vist omfang for at have effekt. I hvert tilfælde kan det konstateres, at aftalen i Hans Brogesparken omfattende 25% af boligerne ikke har haft den tilsigtede virkning på beboersammensætningen. På den anden side står Skovgårdsparken afdeling 24 med 90% af boligerne omfattet af Side 26 af 33

27 udlejningsaftalen med positive resultater på alle tre parametre. Det kan dog ikke på dette grundlag konkluderes, at aftaler med % af boligerne nødvendigvis er effektive. Skovgårdsparken afdeling 3 har med sin 100%-aftale ikke formået at skabe målbare resultater på nogen af de tre måleparametre. Ligeledes har man i Trigeparken med ét enkelt prioriteret fortrin til ansøgere i beskæftigelse til 90% af boligerne ikke formået at skabe positive resultater på beskæftigelsesområdet. Disse eksempler illustrerer med al tydelighed, at aftalernes omfang måske nok øger sandsynligheden for effekt, men det er betinget af, at den nødvendige venteliste med den rette sammensætning er til stede, hvilket igen hænger sammen med blandt andet afdelingens boligtyper, dets fremtræden og placering, huslejeniveau, nærområdets karakter mv. Det er med andre ord nødvendigt at de rette rammebetingelser er opfyldt, hvis udlejningsaftalerne skal have effekt. Ser vi på aftalernes indholdsmæssige udformning, må det ligeledes konkluderes, at det ikke er så simpelt, at en bestemt type aftaler giver størst effekt. I AL2Bolig har man i relation til Langkærparken gode erfaringer med en helt simpel aftale med kun ét fortrin, som så oven i købet er lokalt funderet, idet man skal være beskæftiget i lokalområdet. Men sådanne aftaler stiller større krav til ventelisterne end mere sammensatte aftaler, hvor flere forhold kan udløse fortrin. Eksempelvis ser vi i Trigeparken, at man ikke har fået effekt af sin enkle beskæftigelsesorienterede aftale, fordi ventelisten ganske enkelt ikke har været tilstrækkelig. Går vi over til den anden side af spektret, nemlig de meget komplekse aftaler med mange forskellige typer af fortrin som eksempelvis Brabrand Boligforenings aftaler for blandt andet Hans Brogesparken, Søvangen, Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg med helt op til 8 forskellige typer af fortrin kunne man frygte, at resultaterne især på beskæftigelsesområdet udvandes, fordi man sigter på for mange ting. Dette er dog heller ikke entydigt, idet der i nogle af afdelingerne med komplekse aftaler kan spores positive effekter. Man bør i denne sammenhæng dog overveje de administrative og kommunikationsmæssige forhold, der er forbundet med udlejningen efter så mangefacetterede udlejningsaftaler. I de tilfælde hvor ventelisten er god nok, kan der være administrative fordele ved en enklere aftale. Det, der forekommer helt afgørende, når vi snakker udformning af aftaler og valg af fortrin, er, at de peger i samme retning og ikke modvirker hinanden. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man primært ønsker at opnå med aftalen. Hvad er det for forhold, man ønsker at ændre på i afdelingen? Elstedhøj kan bruges som eksempel på dette. Udlejningsaftalen her fremhæves af udlejningspersonalet i Århus Omegn som en velfungerende aftale, hvor samtlige ledige boliger lejes ud efter udlejningsaftalen. Når vi ser på tallene kan vi imidlertid ikke spore en effekt på beskæftigelsesgraden til trods for, at arbejdsmarkedstilknytning netop er et fastsat fortrin i aftalen. Dette hænger højst sandsynligt sammen med, at det andet fortrin, lokaltilknytning til Lystrup, som ifølge udlejningsmedarbejderen er mest anvendt, modvirker effekterne af beskæftigelseskriteriet. Det er ikke nødvendigvis problematisk men blot en konstatering af, at ét fortrin kan mindske effekterne af et andet. Hertil kommer det forhold, at det er særdeles vigtigt at være præcis i sine kriterier, så man er sikker på, at man rammer den målgruppe man faktisk gerne vil have ind. Som tid- Side 27 af 33

28 ligere nævnt er der eksempler på boligforeninger, der stiller krav om 15 timers studieaktivitet. Det har nogle steder afstedkommet indflytning af mange nydanske ansøgere på Lær Dansk Kursus, der tager deres familie med, mens det man ønskede for afdelingen var unge studerende på videregående uddannelser i store bofællesskaber. Som følge heraf har vi eksempelvis også set Brabrand Boligforening skærpe sine kriterier fra generel studieaktivitet til et mere specifikt krav om dokumenteret studieaktivitet på en videregående uddannelse. Dette er blot ét eksempel, der illustrerer vigtigheden af at være præcis i udformningen af kriterierne, så man øger mulighederne for at opnå de ændringer i beboersammensætningen, man ønsker. Alt i alt må det konkluderes, at der ikke kan gives et simpelt ja/nej svar på om fleksibel udlejning er et effektivt redskab til at styre og styrke beboersammensætningen i almene boligafdelinger. Det afhænger ganske enkelt af en række konkrete forhold relateret til såvel afdelingen som aftalens konkrete udformning. I grove træk kan man sige, at følgende forhold øger sandsynligheden for effekt: Afdelingen er så relativ attraktiv, at ventelisten i afdelingen i udgangspunktet er tilstrækkelig lang Aftalens fortrinskriterier harmonerer med ventelistens sammensætning i og med at aftalen i sig selv ikke genererer nye ansøgere Afdelingen har en boligsammensætning og et huslejeniveau, der harmonerer med de ansøgergrupper, man ønsker at tiltrække Andelen af boliger der er omfattet af udlejningsaftalen udgør en relativ stor del af afdelingens boliger Aftalens fortrinskriterier peger i samme retning og er præcist formuleret i forhold til de ændringer, man ønsker at opnå i beboersammensætningen 7. Image, tryghed og trivsel I det følgende søges det klarlagt i hvilket omfang effekterne på beboersammensætningen også slår igennem på områdeniveau i form af mere rolige og stabile boligafdelinger med et bedre omdømme udadtil. 7.1 Kvalitativ vurdering af områdeeffekterne Af interviewene med udlejningsmedarbejdere og chefer fremgår det, at en del af administrationspersonalet ikke umiddelbart vurderer, at udlejningsaftalerne har den store effekt på boligområdernes omdømme. Opfattelsen er i vid udstrækning, at aftalerne lever et lidt skjult liv. I og med at man ikke reklamerer for aftalerne, er det kun boligsøgende, der får viden om reglerne, og derfor har det næppe betydning for afdelingen i en bredere kontekst, lyder det. Der er dog også boligforeninger, der oplyser, at de med aftalerne kan mærke en stigende interesse for de pågældende afdelinger, fordi folk får indtryk af, at der gøres noget for at forbedre afdelingerne. Hvad angår tryghed og trivsel, oplever interviewpersonerne, at områdernes grad af hærværk går op og ned ganske uafhængigt af udlejningsaftalerne. Hvad angår fraflytnings- Side 28 af 33

29 graden som trivselsparameter fremhæver flere, at de mener, at udlejningsaftalerne har bidraget til at fastholde beboerne i længere tid, og således begrænset fraflytningen. Dette er dog ikke entydigt, og gælder således ikke alle afdelinger. I det følgende ser vi nærmere på de kvantitative opgørelser af omfanget af hærværk og indbrud samt fraflytning som indikatorer for tryghed og trivsel. 7.2 Hærværk og indbrud Omfanget af hærværk og indbrud er først registreret systematisk fra 3. kvartal 2009, og kun i udvalgte boligområder. Således forefindes der ikke data for Søvangen, Hans Brogesparken, Holmstrup, Odinsgård og Thorsbjerg på dette felt. Det er med disse begrænsninger ikke muligt helt systematisk at undersøge udviklingen i hærværk/indbrud gennem hele indsatsperioden i alle områder. Men vi kan følge udviklingen over de seneste 10 kvartaler i otte af afdelingerne med udlejningsaftaler. Som det fremgår af nedenstående graf, synes de kvantitative data for omfanget af hærværk og indbrud at bekræfte interviewpersonernes fornemmelse. Omfanget af hærværk/indbrud svinger meget hen over kvartalerne, og der er ikke nogen klar tendens til, at hærværksniveauet er lavere i afdelingerne med udlejningsaftaler sammenlignet med områderne uden udlejningsaftaler. Det kan således ikke på baggrund af de tilgængelige data konkluderes, at udlejningsaftalerne bidrager til tryghed i boligområderne. Som en af interviewpersonerne påpeger, så betyder det mere for trygheden og trivslen i et område, hvis der eksempelvis lukkes et opholdssted for unge, eller hvis et par problematiske unge kommer hjem til området efter endt fængselsophold. Figur 9: Andelen af hærværks- og indbrudssager i afdelingerne med fleksibel udlejning samt sammenligningsområder Side 29 af 33

30 Note: Andelen af hærværks- og indbrudssager er beregnet med udgangspunkt i antallet af husstande. Der findes ikke hærværkstal for de alle almene boligområder og heller ikke kommunen som helhed, men kun for gruppen af udsatte almene boligområder. Denne kategori består af 21 boligområder, der er kategoriseret som udsatte i Bo- SocData. 7.3 Fraflytning Andelen af fraflyttede husstande er første registreret systematisk fra 3. kvartal Derfor opereres der i det følgende med antallet af fraflyttede personer, idet disse data går tilbage til På baggrund af manuelle beregninger præsenteres i det følgende fraflytningstal for fire tilfældigt udvalgte afdelinger med udlejningsaftaler samt to sammenligningsområder uden udlejningsaftaler eller øvrige udlejningsredskaber. Der synes at kunne spores en vis tendens til, at fraflytningen er faldet i afdelingerne med udlejningsaftaler, således at de i dag har lavere fraflytningsgrad, end da aftalen blev indført. Der har dog ikke i alle afdelingerne været tale om et kontinuerligt fald, idet der i nogle afdelinger kan observeres en svingende fraflytning siden indførelsen af aftalen. Spørgsmålet er så i hvilken grad disse faldende fraflytningstendenser kan tilskrives udlejningsaftalerne. Man kunne have den formodning, at fraflytningen generelt er faldet i perioden fra 2007 og frem på grund af finanskrisen og den heraf følgende usikkerhed på bolig- og arbejdsmarkedet. Tallene for sammenligningsområderne Vejlby Vest og Rundhøj, hvor der ikke er udlejningsaftaler tyder dog på, at man næppe kan tale om en generel tendens i de almene boligområder. I Vejlby Vest er fraflytningen godt nok faldet fra et meget højt niveau i 2006, men den er steget siden I Rundhøj er man i 2011 på stort set samme fraflytningsniveau som i Således synes der ikke helt at kunne spores de samme positive udviklingstendenser i disse afdelinger som i afdelingerne med fleksibel udlejning. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at mønstrene ikke er helt klare, idet der i afdelingerne både dem med og uden udlejningsaftaler er tale om svingende og dermed lidt uklare tendenser. Figur 10: Antal fraflyttede personer pr. år i udvalgte afdelinger med fleksibel udlejning og sammenligningsområder Note: Aftale indført i 2007 Note: Aftale indført i 2009 Side 30 af 33

31 Note: Aftale indført i 2007 Note: Aftale indført i 2007 Med ovenstående fraflytningstal er der ikke noget, der tyder på, at udlejningsaftalerne i noget stort omfang misbruges til at komme ind i systemet for herefter at søge videre til andre afdelinger. I hvert tilfælde afspejler dette sig ikke i stigende fraflytningstal. Med stabilitet i fraflytningstallene er der også udsigt til, at de effekter, der opnås med aftalerne på beboersammensætningen, kan bevares over tid. En forudsætning for, at der kan være tale om en varig effekt er netop, at de nye beboere, man har formået at tiltrække med aftalerne, bliver boende. Og at afdelingens eksisterende beboere også forbliver i afdelingen, hvorved der kan opbygges stabilitet i afdelingerne. 7.4 Sammenfatning Fleksibel udlejning har tilsyneladende ikke haft nogen mærkbar effekt på områdernes image. Der reklameres ikke for udlejningsaftalerne i den brede offentlighed, hvorfor kendskabet til dem begrænses til de boligsøgende i den pågældende afdeling. På dette grundlag vurderer udlejningsmedarbejderne, at der ikke er nogen bredere imageeffekter af fleksibel udlejning. Det påpeges, at nogle boligsøgende responderer positivt på initiativet og Side 31 af 33

Delanalyse I: Kombineret udlejning

Delanalyse I: Kombineret udlejning Delanalyse I: Kombineret udlejning Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Mette Jørgensen Camilla Maria Nielsen Juli 2012 1. Introduktion... 3 2. Evalueringens formål og indhold... 3 3. Metode...

Læs mere

Delanalyse II: Udlejning efter annoncering

Delanalyse II: Udlejning efter annoncering Delanalyse II: Udlejning efter annoncering Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Mette Jørgensen Camilla Maria Nielsen Juli 2012 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Evalueringens formål og indhold...

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

Evaluering af udlejningsredskaber

Evaluering af udlejningsredskaber Evaluering af udlejningsredskaber Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Mette Jørgensen Camilla Maria Nielsen Juli 2012 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Konklusioner for den samlede evaluering...

Læs mere

Notat. Strategi for udlejningsredskaber i udsatte bydele Fællesmøde for Styregrupperne for Fællessekretariatet og Udsatte Bydele

Notat. Strategi for udlejningsredskaber i udsatte bydele Fællesmøde for Styregrupperne for Fællessekretariatet og Udsatte Bydele Notat Emne: Til: Strategi for udlejningsredskaber i udsatte bydele Fællesmøde for Styregrupperne for Fællessekretariatet og Udsatte Bydele Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 3. december

Læs mere

Notat. Strategi for brug af kombineret udlejning Teknisk Udvalg. Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 3. februar 2014.

Notat. Strategi for brug af kombineret udlejning Teknisk Udvalg. Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 3. februar 2014. Notat Emne: Til: Strategi for brug af kombineret udlejning Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 3. februar 2014 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Den 28. januar 2014 MTM-POB/Støttet

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Udlejningsregler i Glostrup Kommune

Udlejningsregler i Glostrup Kommune Udlejningsregler i Glostrup Kommune Juni 2017 Denne folder indeholder en oversigt over de boligorganisationer, som Glostrup Kommune har indgået udlejningsaftaler med. Vil du vide mere om, hvordan du kommer

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park NOTAT Dato: 24. oktober 2014 Af: Tine Hansen og

Læs mere

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset.

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. I henhold til 59 og 60 i lov om almene boliger samt støttede boliger m.v.

Læs mere

Kredskonference den 23. marts Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds

Kredskonference den 23. marts Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds Kredskonference den 23. marts 2019 Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds Plan for eftermiddagen: Kl. 13.30 Kl. 13.50 Kl. 14.15 Kl. 15.00 Kl. 15.15 Kl. 15.45 Kl. 16.45 Kl. 17.00 Velkommen og præsentation

Læs mere

Tid til lejlighed? fleksibel udlejning i boli.nu. kom foran på ventelisten. boli.nu for alle

Tid til lejlighed? fleksibel udlejning i boli.nu. kom foran på ventelisten. boli.nu for alle kom foran på ventelisten Tid til lejlighed? fleksibel udlejning i boli.nu boli.nu for alle FLEKSIBEL UDLEJNING NYE MULIGHEDER I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Fredericia Kommune og boli.nu har indgået en aftale

Læs mere

Indstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007.

Indstilling. Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. august 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 2. august 2007 Kombineret udlejning i Gellerup og Toveshøj Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

UDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte

UDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte UDKAST Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder.

Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Svar på spørgsmål til indstillingen vedrørende nye anvisningsog udlejningsregler i udsatte boligområder. Side 1 af 5 I det følgende besvares de spørgsmål, der er rejst på byrådsmødets den 16. januar 2019

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING

NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING NOTAT VEDR. BOLIGOMRÅDET SKOVPARKEN/SKOVVEJEN I KOLDING Kolding Kommune har 2 boligområder på listen over hårde ghettoer. Dette notat relaterer sig til det ene af disse to områder, nemlig boligområdet

Læs mere

kom foran på ventelisten

kom foran på ventelisten kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder

Læs mere

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling Mødereferat Den 15. oktober 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Styringsdialogmøde i Trigeparken Mødedato: 28. september 2012 Mødetid: 9:30-12:00 Mødested: Oasen, Trige Centervej 26A, 8380 Trige

Læs mere

Gladsaxe almennyttige Boligselskab

Gladsaxe almennyttige Boligselskab Bilag 1. Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter

Læs mere

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER 2011-2015

Læs mere

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset UDKAST Der er forbehold for Organisationsbestyrelsens godkendelse. Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. I henhold

Læs mere

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset UDKAST Der er forbehold for Organisationsbestyrelsens godkendelse Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset. I henhold

Læs mere

Slutstatus på studiestartslisten Sagsnr

Slutstatus på studiestartslisten Sagsnr NOTAT KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Slutstatus på studiestartslisten 2015 Med baggrund i kommunens retningslinjer for udlejning af støttede ungdomsboliger udarbejder

Læs mere

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

SFI-konference d. 17/11-2011

SFI-konference d. 17/11-2011 SFI-konference d. 17/11-2011 Case om annoncerings-udlejningsforsøg i Rosenhøj BOLIGFORENINGEN ÅRHUS OMEGN SKANDERBORGVEJ 168 8260 VIBY J Årets Boligområde Rosenhøj i skiller sig på mange punkter ud fra

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Baggrund Lovgrundlaget for den kommunale anvisning fremgår af almenboliglovens 59 stk.1:

Baggrund Lovgrundlaget for den kommunale anvisning fremgår af almenboliglovens 59 stk.1: Svar på 10-dages forespørgsel vedrørende kommunal anvisning Byrådsmedlem Keld Hvalsø (EL) har stillet en række spørgsmål til Aarhus kommunes praksis om anvisning af boliger. Baggrund Lovgrundlaget for

Læs mere

FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER

FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER Københavns Kommune Klik her! - og indsæt forsidefoto 1 1 FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER I KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Kommune og boligorganisationerne i kommunen er gået

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE

Læs mere

Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for

Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for 2015 2018 Sammenligning af udlejningsaftalen i perioden 2011-14 og den nye udlejningsaftale 2015-19 Tema 2011-14 2015-18 Fordeling af udlejningstyper

Læs mere

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Indstilling. Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juni 2008

Indstilling. Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juni 2008 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. juni 2008 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Ungdomsboligbyggeriet i Århus Kommune 1. Resume I 2005 viste befolkningsprognoserne

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Udlejningsregler i Glostrup Kommune

Udlejningsregler i Glostrup Kommune Udlejningsregler i Glostrup Kommune Maj 2015 Denne folder indeholder en oversigt over de boligorganisationer, som Glostrup Kommune har indgået udlejningsaftaler med. Vil du vide mere om, hvordan du kommer

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for Brøndbyernes Andelsboligforening for 2010/2011.

Organisationsbestyrelsens beretning for Brøndbyernes Andelsboligforening for 2010/2011. Organisationsbestyrelsens beretning for perioden april 2010 til maj 2011. Der har i den forløbende periode været gang i mange ting på foreningsplan. Regeringen har besluttet ny lovgivning som i den forgangne

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

EVALUERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING

EVALUERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING EVALUERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING HOVEDRAPPORT Det Boligsociale Fællessekretariat Aarhus Kommune Edith J. Hansen Julia Beck Søndergaard August 2017 Indhold 1. Indledning og baggrund for evalueringen...

Læs mere

Gladsaxe almennyttige Boligselskab

Gladsaxe almennyttige Boligselskab Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene boliger

Læs mere

UDKAST. Afdelingen består af 45 boliger med areal fra ca m².

UDKAST. Afdelingen består af 45 boliger med areal fra ca m². Notat Kontaktoplysninger Finn Larsen Seniorkonsulent T 38 38 18 51 ftl@kab-bolig.dk AFTALE OM ANVISNING OG UDLEJNING AF BOLIGER EFTER SÆRLIGE KRITERIER Med virkning fra den 1. januar 2020 er der indgået

Læs mere

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste? KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 17. maj 2019 Jakob Næsager, MB Sagsnr. 2019-0128033 Dokumentnr. 2019-0128033-5 Kære Jakob Næsager Tak for din henvendelse 9. maj 2019, hvor du stiller

Læs mere

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3)

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3) 1 Deltagere Københavns Kommune Morten Boje (Teknik - og Miljøforvaltningen) Rina Sandberg (Teknik og Miljøforvaltningen) Rune Gamby (Teknik og Miljøforvaltningen) Fie Cathrine Støttrup Olsen (Teknik og

Læs mere

Sagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.

Sagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr. 02-05-2007 Notat om administration af flyttetilskud 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud I forbindelse med indstilling om frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl.

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. Referat fra mødet i Helhedsplansudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 29. oktober 2018 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 15:30-16:30 Medlemmer: Formand: Turan Savas

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE

BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE Det Boligsociale Fællessekretariat BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE BoSocData Erfaringer Fremtidsvisioner BOSOCDATA er eksisterende effektindikatorer og data på CPR-niveau, der aggregeres til

Læs mere

FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER. Københavns Kommune

FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER. Københavns Kommune FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER Københavns Kommune FLEKSIBLE UDLEJNINGSKRITERIER I KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Kommune og boligorganisa tionerne i kommunen er gået sammen om at styrke de almene boligområder,

Læs mere

Ventelisteregler 1209

Ventelisteregler 1209 Side 1 af 5 Ventelisteregler 1209 Selskab: Hovedstadens almennyttige Boligselskab Afdeling: Røde Møllegård IV Lejlighederne anvises efter følgende fordeling A B C D Anviser i medfør af bekendtgørelse om

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i

Læs mere

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Side 1 Indhold Baggrund... 3 1. Formål:... 3 1.2 Grundlag for aftalen... 4 2. Aftalens

Læs mere

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11.

Notat. Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013. Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd. Aarhus Kommune. Den 11. Notat Emne: Til: Ungdomsboligsituationen i Aarhus Aarhus Byråd Den 11. juni 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Ungdomsboligsituationen i Aarhus i foråret 2013 Ungdomsboliggaranti 2012 Ungdomsboliggarantien

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.

Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. Kommunens

Læs mere

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3

Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3 Ansøgning om dispensation jf. almenboliglovens 168a stk. 3 Oplysning om boligområde Områdenavn Boligselskaber og afdeling Kommune Procentsats der søges dispensation til Munkebo Alfabo (tidl. Lejerbo Kolding)

Læs mere

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag Agervang et område i positiv udvikling Agervang har været på ghettolisten, siden den første liste udkom i 2010. Agervang har dog i perioden siden 2010 gennemgået en positiv udvikling, som bl.a. skyldes

Læs mere

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune

Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Analyse af befolkningsudviklingen i landsbyer og centerbyer i Horsens Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Data og metode...2 Centerbyerne...3 Generel udvikling for alle centerbyerne...3 Vækst centerbyer...6

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat BO0104-00250 13-02-2019 Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 3,

Læs mere

Budget og Regnskab, Aarhus Kommune

Budget og Regnskab, Aarhus Kommune Befolkningssammensætningen efter herkomst pr. 1. januar 2013. i de almene boligforeningers afdelinger og i ungdomsboliger i Aarhus Kommune. Danmark Øvrige vestlige Ikke vestlige I alt Afd. 1, Hans Brogesparken

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Forsøgsbeskrivelse - inklusionsboliger og deleboliger i ungdomsboliger og mulighed for oprettelse af startboliger og inklusionsboligerpå

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Fleksible udlejningsregler. andre muligheder når du skal søge bolig

Fleksible udlejningsregler. andre muligheder når du skal søge bolig Fleksible udlejningsregler andre muligheder når du skal søge bolig December 2012 Denne folder indeholder en oversigt over de KAB-administrerede boligorganisationer, der er omfattet af fleksible udlejningsregler

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart

Effektevaluering af Landsbyggefondens pulje. Kort & klart Effektevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Kort & klart Om evalueringen Evalueringens fire dele Evalueringen har fire fokusområder, som søger at besvare følgende spørgsmål: Landsbyggefonden

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018. Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere