450 års jubilæum Jubilæumsskrift Randers kloster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "450 års jubilæum 1 558-2008. Jubilæumsskrift Randers kloster"

Transkript

1 Randers kloster 450 års jubilæum Jubilæumsskrift Randers kloster

2 Jubilæumsskrift Randers kloster Randers Klosters 450 års jubilæum Mørke er en betegnelse, der ofte hæftes på middelalderen. Mid delalderens mørke, siger man. Sandheden er imidlertid, at middelalderen er langt mere end en mellemperiode mellem oldtiden og renæssancen. I middelalderen fandt med kirken som udgangspunkt en betydelig kulturel og politisk udvikling sted, og grunden blev lagt til væsentlige dele af vor tids danske samfund og europæiske kultur. Et centralt element i livet i middelalderens Danmark var de katolske klostre. Man skal langt op i Danmarkshistorien for at finde institutioner, der matcher den tids klostre som Torben Sørensen. lærdomscentre og som udøvere af omsorg for ældre, syge og fattige. Med reformationen i 1536 blev de katolske klostre nedlagt, og deres ejendomme blev inddraget under kronen. Denne ændring efterlod et åbenbart savn, bl.a. i forhold til samfundets svageste. I erkendelse heraf stiftede kong Christian III og kong Frederik II i årene efter reformationen en række såkaldte almindelige hospitaler. Blandt disse findes i Århus Stift endnu i dag tre: Vor Frue Kloster i Århus fra 1541, Randers Kloster fra 1558 og Horsens Hospital fra I dette jubilæumsskrift beskrives Randers Klosters historie i hovedtræk. Det er en historie, der samtidig afspejler den meget store udvikling, der i de forløbne 450 år har fundet sted, dels i den almindelige levefod, dels i omsorgen for ældre, syge og fattige. Det er ikke nødvendigt at studere ret meget for at fastslå, at forholdene for beboerne i lange perioder har været ganske kummerlige, især hvis man ser det fra en nutidig synsvinkel. Alternativet var dog oftest værre. Fremgang har længe præget Randers Kloster, der i vore dage består af tre dele: kloster boligerne, de døgnbemandede ældreboliger i Klostervænget og Randers Klosters Plejeboliger. Delene udgør et samlet kompleks, og de drives sammen, de to sidstnævnte i henhold til driftsoverenskomst med Randers Kommune. Hver del har sine særlige egenskaber og varetager forskellige behov. 2

3 For alle boligerne gælder, at der er tale om boliger for ældre midt i Randers med et særligt fællesskab. Tilstedeværelsen af de forskellige dele giver mulighed for at vælge bolig efter det behov for omsorg og pleje, som den enkelte har. For den selvhjulpne er klosterboligerne således det naturlige valg, mens Klostervænget eller Plejeboligerne søges af ældre med henholdsvis et mindre eller et større plejebehov. Her i jubilæumsåret er der grund til at glæde sig over meget på Randers Kloster. Boligerne er ganske forskellige, men generelt af god standard og tidssvarende indrettet. Der er et stort stabilt personale, som yder god og omsorgsfuld pleje til de beboere, der har brug for det. Driften er i god gænge, og såvel bygninger som omgivelser fremtræder i god stand. Jeg vil særligt fremhæve tre forhold, som efter min opfattelse præger og er særlige for Randers Kloster. Det er for det første klosterets evne til at tilpasse sig tidens krav og behov. Det er for det andet stedets tradition for varm og omsorgsfuld pleje baseret på et kristent grundlag, men med respekt for alle livsindstillinger. Det er endelig for det tredje den særlige stemning af kontinuitet og forbundethed med fortiden, som hviler over den gamle institution, og som giver en særlig fred, samtidig med, at klosteret deltager fuldt ud i udviklingen af moderne ældrepleje. På den baggrund er jeg overbevist om, at der er et godt grundlag for Randers Klosters virke mange år fremover, og at dets fremtid vil være lys. Torben Sørensen formand for Randers Klosters bestyrelse stiftamtmand over Århus og Ribe Stifter 3

4 Jubilæumsskrift Randers kloster Randers Klosters 450 års jubilæum I forbindelse med klosterets 400 års jubilæum blev der udgivet en større jubilæumsbog med titlen Randers Klosters Historie. Forfatteren var Henning Heilesen, der var arkivar ved landsarkivet for Nørrejylland. Dette værk udgør en grundig og detaljeret beskrivelse af klosterets første 400 år. Efter drøftelse i bestyrelsen har vi derfor ikke fundet, at der i anledning af dette lidt halvrunde jubilæum igen skal udgives et større historisk værk, men har i stedet fundet det passende med dette mindre jubilæumshæfte. Vi er derfor meget taknemmelige for, at vi har fået tilladelse til at genoptrykke en artikel, der tidligere har været udgivet i Historisk Årbog Fra Randers Amt 2006, udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Artiklen er forfattet af Peter Christensen, daværende stiftamtmand over Århus Stift og dermed bestyrelsesformand fra Randers Kloster og Erik Hübertz, daværende klosterforstander. Begge forfattere og udgiver har velvilligt givet os rettighederne til at lade deres glimrende artikel, der fint beskriver såvel klosterets historie som dets nuværende funktion, være hovedindholdet i dette jubilæumshæfte. Så vil vi lade tiden og vore efterfølgere afgøre om det igen ved 500 års jubilæet er tid til at udgive en ny større historisk fremstilling. 450 års jubilæet markeres i øvrigt på en række forskellige måder Der holdes åbent hus for alle interesserede to aftener 12. og 13. august. Her vil der blive lejlighed til at få orientering om klosterets historie og nutid samt mulighed for en rundvisning både ude og inde. Lørdag den 25. oktober planlægges afholdt en jubilæumskoncert i Klosterkirken med såvel ny som gammel orgelmusik og korsang. Fredag den 28. november holdes jubilæumsfest for klosterets store personale. Onsdag den 10. december der er den officielle jubilæumsdag holdes der jubilæums reception i festsalen fra kl

5 Facade mod Blegdammen. Samme dags aften er der jubilæumsfest for beboere og bestyrelse med festmiddag og underholdning. Endvidere har vi i jubilæumsåret kunnet glæde os over, at en donation fra en af vore beboere har gjort det muligt at foretage en smuk renovering af klosterkirkens ur og kirkeklokke, således at urskiven igen fremtræder klart og smukt, at uret går præcist, og så kirkeklokken igen smukt og diskret lader sine timeslag minde os om tidens gang. For os, der har vores daglige gang her på Randers Kloster, er det en stadig glæde at færdes i de smukke bygninger og omgivelser en glæde, som vi ser frem til at dele med kommende beboere og ansatte. Det er således i en tryg forvisning om en god og lys fremtid for Randers Kloster, vi nu kan se frem til at fejre institutionens 450 første år. Jeg er fuldt overbevist om, at de solide rødder, som denne historie udgør, vil bringe Randers Kloster sikkert og trygt gennem de kommende år uanset hvilke omskiftelser de må byde på. Jesper Bjerre Jakobsen Klosterforstander 5

6 Jubilæumsskrift Randers kloster Fra Randers Hospital til Randers Kloster Alle randrusianere kender vist Randers Kloster. Mange forestiller sig, at der her har levet munke og nonner i middelalderen. Det er imidlertid ikke tilfældet. Randers Kloster, eller rettere Randers Hospital som det hed indtil 1949, blev grundlagt i 1558, altså en snes år efter reformationen. Randers Kloster er i dag en koncern, der består dels af klosterboliger, der kan søges af alle, dog har randrusianere fortrinsret, dels af ældreboliger og plejeboliger, som drives efter overenskomst med Randers Kommune. Randers Kloster tilhører familien af såkaldte borgerlige klostre eller historiske stiftelser. De udgør med deres lange historie en vigtig kulturhistorisk arv, og mange af bygningerne står i dag som monumenter fra en svunden tid. Der er 6 borgerlige klostre i Århus Stift. Det ældste og eneste, der kan føre sin historie som egentligt kloster tilbage til middelalderen, er Vor Frue Kloster i Århus, der blev oprettet i 1227 af dominikanermunke. Hansted Kloster ved Horsens har netop fejret sit Indgang til kontoret, Blegdammen. 6

7 7

8 Jubilæumsskrift Randers kloster 300 års jubilæum, og Horsens Hospital står foran sit 450 jubilæum. Tættere på Randers ligger Den Hørningske Stiftelse ved Assentoft, der blev oprettet ved fundats af 1797, og Støvringgaard Kloster ved Randers Fjord, der første gang nævnes i I 1745 blev det omdannet til jomfrukloster. Da de sidste konventualinder, som beboerne hed, flyttede i 1981, blev Støvringgaard Kloster åbnet for omverdenen, og lejlighederne kan i dag søges af alle interesserede. Randers Klosters historie Klostrets historie er vel behandlet. For at markere 400 års jubilæet udgav klostret i 1958 Randers Klosters Historie af Henning Heilesen, arkivar ved Landsarkivet for Nørre jyl land. Nævnes skal også, at G. Sparre-Ulrich, forstander , i en artikel i årbogen Århus Stift 1989 har skrevet om Randers Klostret fra oprettelsen til slutningen af 1980erne. Den følgende gennemgang af nogle hoved træk i klostrets historie bygger især på disse arbejder. Fra 1558 til 1709 Randers havde i middelalderen flere klostre. Mellem Rosengade og Provstegade lå et kloster for benediktinernonner formentlig opført i begyndelsen af 1100-tallet. Mod øst, mellem Brødregade og Slotsgade, opførte franciskanermunke i 1236 Gråbrødreklostret. Det yngste kloster, Helligåndsklostret, opførtes af munke fra helligåndsordenen. I lighed med andre byer var der også uden for Randers en Sct. Jørgensgård for spedalske. Det var især Helligårdsklostret og Sct. Jørgensgården, som tog vare på syge og fattige. Ved reformationen i 1536 blev klostrene inddraget under kronen, hvorefter de typisk ved kgl. gavebrev, blev henlagt til eksisterende eller nyoprettede hospitaler, hvis opgave oftest var at videreføre omsorgen for fattige og syge. Det skete også i Randers. Både finansielt og opgavemæssigt kan Randers Kloster således føre sin historie tilbage til middelalderen. Den 3. oktober 1558 pålagde Christian III landets biskopper og stiftslensmænd, dvs. stiftamtmænd, i Nørrejylland at undersøge de eksisterende hospitalers tilstand. Der tilvejebragtes hurtigt det fornødne beslutningsgrundlag for at renovere de gamle hospitaler og oprette nye. Eet af disse skulle ligge i Randers. Den 10. december 1558 udstedte kongen den første fundats for Randers Kloster. Den bestemte, att ther altijd her effther tiill ewig tidj skall were och bliffue ett hospitall vdj 8

9 wor Kiøbsted Rannders. Til formålet skænkede kongen den såkaldte provstegård, der før reformationen havde tjent som bolig for provsten i Ommersyssel. For at sikre hospitalets drift skænkede kongen endvidere en række indtægter i form af bøndergårde, jordskyld, en fiskegård samt tiende fra flere sogne. Lensmanden på Dronningborg skulle føre tilsyn med hospitalet. Vi ved desværre ikke meget om livet, som det dengang formede sig på hospitalet. Alt tyder dog på, at hospitalet, der var trangt, har været fuldt belagt. Den gamle provstegård viste sig da også snart at være for lille, og i 1573 påbegyndtes på Frederik IIs bud opførelsen af en ny hospi talsbygning, som antagelig har stået indtil 1866, hvor opførelsen af det endnu stående bygningskompleks tog sin begyndelse. I hospitalets anden fundats (1573) bestemtes det, at der til stadighed skulle være 100 lemmer. Samtidig øgedes indtægtsgrundlaget både i form af tiende og ved levering af køer, lam og svin samt brænde fra lensmanden på Dronningborg. Den gamle forstanderbolig. I dag herretøjsforretningen Jens Pind. 9

10 Jubilæumsskrift Randers kloster Det var således de første årtier en ganske velstående institution. Senere konger udviste dog ikke samme generøsitet over for hospitalet som Christian III og Frederik II. Hertil kom, at Danmark i løbet af 1600-tallet oplevede ødelæggende krige, der medførte stigende udgifter og faldende indtægter for Randers Hospital. Hospitalsregnskaberne for indeholder den ældste fortegnelse over beboerne. De var fordelt på 2 stuer, vesterstuen og østerstuen. Mænd og kvinder synes at have sovet i samme stue. Blandt beboerne var blinde, elendige og dumme, dvs. døvstumme, samt enkelte sindssyge. I slutningen af 1600-tallet kom der nye be boere på hospitalet. De mange kvæstede soldat er fra krigene kunne ikke rummes på det kvæsthus, som kongen havde ladet opføre i København. Det blev derfor pålagt biskopperne at sikre optagelse af tilskadekomne soldater i hospitalerne. I årene blev der optaget 18 kvæstede soldater på hospitalet. Det var besværlige beboere. I 1692 blev en beboer på grund af uskikkeligt levned sat på halv ration og senere bortvist. Den sidste soldat på hospitalet døde i Fra 1709 til 1861 I 1709 bestemte kongen, at der skulle indrettes dårekister på hospitalerne til sindssyge. Det skete dog først noget senere i Randers. Anledningen var en konkret sag. En mand i Snæbum havde i 1727 dræbt sit eget barn i sindsforvirring. Han kunne på grund af sin tilstand ikke straffes. I stedet blev han anbragt for livstid på Randers Kloster. Han kunne ikke være sammen med de andre beboere. Der blev derfor indrettet et særligt kammer til ham, indtil der blev bygget en dårekiste med 2 kamre. I de følgende år indrettedes flere dårekister i kælderen under hospitalsbygningen. Dengang kendte man ingen anden pleje af sindssyge end at isolere de syge i dårekis ter. Den ældste beskrivelse af Randers Hospitals dårekister er fra Dårekisterne var 2 ¾ alen brede, 4 5 alen lange og 3 alen høje. De var beklædt med 2 tommer tykke fyrreplanker på alle sider. I loftet var anbragt en lille åbning til ventilation og i siden en åbning, gennem hvilken de sindssyge fik deres mad. Gennem samme åbning udkastedes de syges urenligheder. I den ene side af dårekisten var der et sengested med en planke til at holde halmen sammen. Nogle syge fik dog sengeklæder eller i det mindste halmmadrasser, hvis man var sikker på, at de ikke rev dem itu. Disse uhyrlige forhold for syge mennesker varede helt til midten af 1800-årene. Først da opstod der forståelse for, at sindssyge er syge mennesker og skal behandles derefter. 10

11 Haven ved plejeafdelingen. I 1852 indviedes Helbredelsesanstalten for Nørrejylland, det senere Psykiatrisk Hospital i Århus. Det betød en revolution i behandlingen af sindslidende. Alene ordet helbredelsesanstalt fortæller om de forventninger, man stillede til det nye sted. De sindssyge overførtes hertil fra Randers Hospital i de følgende år. Et grimt kapitel i hospitalets historie var omsider afsluttet. Fra 1861 til i dag Med overførelsen af de sindssyge til Århus var vejen banet for en tiltrængt reform af hospitalet. I 1859 skrev Justitsministeriet til hospitalets direktion, dvs. stiftamtmanden og biskoppen, at det nu var det rette tidspunkt til en reorganisation. Der skulle opstilles en plan for hospitalets fremtidige virke, og fundatsen skulle underkastes en grundig revision. I 1861 kunne der fremlægges forslag til ombygning og indretning med henblik på hospitalets fremtidige bestemmelse. 11

12 Jubilæumsskrift Randers kloster Plejeafdelingen set fra Klostervænget. Der vides ikke meget om de gamle bygninger fra før ombygningen i 1860erne. Der er dog enkelte arkitekttegninger, gjort i forbindelse med ombygningen, som kan give et indtryk af bygningerne. Hovedbygningen havde således smukt svungne gavle. I Beskrivelse over Randers Kjøbsted fra 1804 gengiver Snæbiørn Asgeyrsen Stadfeldt sit indtryk af hospitalets bygninger således: Hospitalets Hovedbygning bestaaer af tvende grundmurede fløie. I Vinkelen af Bygningen som vender mod Nord og Øst, er Indgangen til Kirken, hvilken deels ved indlukkede Stole og deels ved Pilaer og Døre er skildt fra begge Fløiene, hvor lemmerne opholde sig. Videre haver Hospitalet til den tredje Fløi en Bindingsværks Bygning, som bruges til Vaskerhuus og til at forvare Brændsel udi, med mere. Forstanderen haver frie Beboelse i en bygning, som østen for Hospitalet. 2. slesvigske krig, der endte med nederlaget i 1864, og usikkerhed om man skulle bygge nyt eller ombygge det gamle hospital, bevirkede, at iværksættelsen af byggeriet trak ud. 12

13 Men ved kgl. resolution af 4. april 1866 blev byggearbejdet endelig vedtaget. De eksisterende bygninger skulle underkastes en gennemgribende restaurering og ombygning. Det viste sig dog under arbejdet, at bygningerne var i dårligere stand end ventet, så man måtte rive mere ned end oprindeligt planlagt. Der skulle videre opføres 2 nye længer og nogle udhuse. Omkostningerne blev anslået til rigsdaler, der skulle afholdes af hospitalets midler. Den 2. november 1867 holdtes der rejsegilde på den nye hospitalsbygning. Bygningen, der var tegnet af arkitekt professor Walther, bestod af 3 fløje i røde mursten væsentligst i een etage. I hovedfløjen var kirken, bygget i norditaliensk stil med bjælkeloft og pulpiturer langs sidemurene. Hele byggeriet kostede godt rigs daler, altså tæt på en fordobling af den budgetterede udgift. I følge den nye fundats fra 1868 havde Randers Hospital til formål at give værdigt trængende af begge køn understøttelse dels i hospitalet, dels uden for dette. 100 beboere skulle have ophold på hospitalet, 1 /3 kvinder og 2 /3 mænd. Haveparti med Sundhedshuset i baggrunden. 13

14 Jubilæumsskrift Randers kloster Efter fundatsens 3 skulle der ved optagelse tages særligt Hensyn til saadanne værdige Trængende, som efter den bedre Livsstilling, hvori de forhen have levet, vilde blive lidende fremfor Andre, ifald de ingen anden Hjælp kunne faae end den, det almindelige Fattigvæsen kan yde, hvorimod saadanne Personer, der efter deres Stilling snarere egne sig til at henvises til Forsørgelse af det almindelige Fattigvæsen, ikkun undtagelsesviis bør optages i Stiftelsen. Beboerne skulle have bolig og brændsel enten i et værelse forsynet med kakkelovn med kogeindretning, alkove og et skab, eller 2 kvinder skulle dele 2 værelser; det ene til dagligstue, det andet til sovekammer. Beboerne benævntes i 1868-fundatsen endnu lemmer. I den næste fundats fra 1936 erstattedes benævnelsen af alumner. Ved optagelsen i hospitalet skulle man medbringe sengeklæder og et passende stykke bohave til opbevaring af klæder. Hvad man havde af penge og værdipapirer, skulle afleveres til forstanderen, der skulle kvittere behørigt for modtagelsen. Rente og udbytte tilgik beboeren. Ved beboerens død tilfaldt alt, hvad man ejede, hospitalet. Det var modstykket til, at hospitalet påtog sig forsørgelsen og bekostede begravelsen. Endnu i 1936-fundatsen bestod denne ordning. Den er selvsagt siden ophørt. Nu gælder de almindelige regler i arveloven fundatsen videreførte den hidtidige ledelsesstruktur på Randers Hospital. Den øverste ledelse af hospitalet var henlagt til en direktion bestående af biskoppen over Århus Stift og stiftamtmanden over Århus Stift, før 1660 lensmanden på Dronningborg. Direktionen, som altså udgjordes af stiftsøvrigheden, skulle ifølge fundatsen tage Beslutning i alle Sager, som ere henlagte under Directionens Rådighed, saavelsom at føre Tilsyn med at Stiftelsens Tarv i alle Henseender iagttages og at Inspectionen og Forstanderen opfylde deres Pligter. I 1830 var der blevet oprettet en inspektion til at varetage det løbende tilsyn. Inspektionen bestod ved oprettelsen af den kgl. udnævnte borgmester, byfogden og sognepræsten ved Sct. Mortens Kirke. Da embedet som kgl. udnævnt borgmester bortfaldt i 1926 indtrådte den folkevalgte borgmester i inspektionen. Endvidere nedlagdes embedet som byfoged ved retsplejereformens ikrafttræden i Herefter bestod inspektionen af borgmesteren, sognepræsten og politimesteren med sidstnævnte som formand. Ordningen med en overordnet direktion i Århus og en nær inspektion i Randers afløstes ved fondsloven af 1984 af en bestyrelse, hvori indtrådte medlemmerne af direktion og inspektion med stiftamtmanden som formand. 14

15 Plejeafdelingen og sydfløjen. Forstanderen blev ansat af direktionen, men skulle udnævnes ved kgl. resolution efter indstilling fra justitsministeren. Forstanderens pligter og rettigheder var nøje opregnet i 1868-fundatsen. Forstanderen havde fri bolig med gårdsplads og en andel af haven efter direktionens bestemmelse. Lønnen var rigsdaler årligt med et tillæg hvert 3. år på 100 rigsdaler. Lønnen kunne dog ikke overstige rigsdaler. Hertil kom 100 rigsdaler årligt til brændsel og en kontorholdsgodtgørelse på 300 rigsdaler. Forstanderen skulle stille sikkerhed på rigsdaler for de ham betroede Oppebørsler. Der skulle dog ikke gå mange år, før pladsen blev for trang, og man måtte udvide hospitalet. I blev de gamle bygninger hørende til møllen på hospitalsgrunden revet ned. På stedet opførtes en administrationsbygning i røde sten i 2 etager efter tegning af arkitekt H. F. Estrup. Forstanderboligen i den gamle bindingsværksejendom i Kirkegade flyttedes til den nye fløj, og den fredede ejendom blev udlejet til forretningsbrug. Den blev senere frasolgt. Som nævnt skiftede Randers Hospital i 1949 navn til Randers Kloster. Ønsket var at undgå at blive forvekslet med et sygehus. Mange breve og henvendelser gik således til Randers Kloster, selvom de var bestemt for Randers Centralsygehus. 15

16 Jubilæumsskrift Randers kloster Flere andre borgerlige klostre har også skiftet navn. Vor Frue Kloster i Århus hed således oprindelig Vor Frue Hospital, og for et par år siden skiftede Hansted Hospital navn til Hansted Kloster. Randers Kloster i dag Randers Kloster består i dag af 1 fond og 2 selvejende institutioner: Fonden Randers Kloster under tilsyn af Civilstyrelsen, Den selvejende Institution Klostervænget (ældreboliger) og Den selvejende Institution Plejeboligerne. De 2 sidstnævnte drives som nævnt efter overenskomst med Randers Kommune. Bestyrelsen for alle 3 institutioner består som anført af stiftamtmanden (formand), biskoppen, borgmesteren, politimesteren og sognepræsten ved Sct. Mortens kirke. Forstanderen ansættes og afskediges af bestyrelsen. Ansættelsen skal godkendes ved kgl. resolution. Den daglige ledelse varetages af forstanderen, som ansætter det nødvendige personale. Der er ansat 80 medarbejdere. Den selvejende institution Randers Kloster Ifølge den nugældende fundats fra 1987 har Randers Kloster til formål at yde kvinder og mænd, der er hjemmehørende i Jylland, bolig på klostret under betryggende forhold. Personer, hjemmehørende i Randers Kommune, har under lige forhold fortrinsret til optagelse. Det er en forudsætning, at man efter sin alder, helbredstilstand, tidligere vandel og hele livsførelse findes egnet til optagelse i klostret. Nogle af bestemmelserne i.. fundatsen kan føres tilbage til den gamle tid. Beboerne har således pligt til at bo på klostret, og skal rette sig efter de forskrifter, der meddeles dem af forstanderen. Beboerne har endvidere..pligt til at gøre, hvad de kan for at gavne hinanden og klos tret. Randers Kloster er, som det er fremgået, moderinstitutionen, der er placeret i den ældste del af bygningskomplekset, bestående af Nordfløjen, Østfløjen, Sydfløjen og kirken med adresse Blegdammen 1-3. Moderniseringen af det gamle bygningskompleks tog for alvor fart efter en brand i Nordfløjen i Med hjælp fra en fond blev det ved renoveringen muligt at nedlægge de hidtidige 1-rumsboliger, så lejlighederne i dag består af stue og soveværelse samt moderne køkken og badeværelse. Størrelsen er mellem m 2. 16

17 Haveparti ved Klostervænget.

18 Jubilæumsskrift Randers kloster Klosteret råder i dag over 33 gode lejligheder. I 1995 fik klosteret pålæg om bedre brandsikring og flugtveje i Sydfløjen. For at finansiere de påbudte arbejder solgte klostret et areal ved Mariagervej på næsten m 2,., der havde været udlejet til en planteskole. Køber var Skov- og Naturstyrelsen, der lod arealet indgå i det store skovrejsningsprojekt i Nordbyen. Som led i ombygningen blev der i Sydfløjen etableret ny trappe til 1. sal, hvor der indrettedes billardstue og TV-stue, der samtidig er samlingsstue for beboerne, og hvor der også kan holdes familiesammenkomster. Der blev også indrettet en læsestue med et lille bibliotek, hvor beboerne kan læse dagens aviser eller benytte Internettet. Bygningerne rummer herudover en stor festsal, motionslokale og mødelokale, som især bruges til undervisning. I kælderen er der vaskerum for beboerne. Klosteret har også et centralvaskeri, der forestår al vask for beboerne i plejeboligerne. Endelig er der gæsteværelser til brug for tilrejsende. I Nordfløjen er der administration fælles for de 3 institutioner. På 1. sal ligger den store forstanderlejlighed. Loftet over denne er udlånt til FDF, der har indrettet et fint lille museum. Den selvejende institution Klostervænget For at imødekomme behovet for ældreboliger gik klostret i samarbejde med Randes Kommune om etablering af 40 lejligheder med tilhørende fællesrum mv. i en ny fløj ud mod Hospitalsgade. Her ejede bilfirmaet Vilh. Nellemann et areal, der blev mageskiftet med et areal tilhørende klostret ud mod Tørvebryggen. Klostervænget blev opført på den nyerhvervede grund og forbundet med Østfløjen. Beboerne flyttede ind i de nye lejligheder i Den selvejende institution Plejeboligerne I midten af 1960erne drøftede man modernisering af klosteret. De små og utidssvarende boliger skulle der gøres noget ved, såfremt man fremover skulle have ansøgere til stedet. I en rapport fra kredslæge Jørgen Lambertsen hedder det: Hovedindtrykket er, at den påtænkte modernisering og udbygning er tiltrængt, da klosteret ikke er tidssvarende, værelserne er små og mange med dårligt dagslys, gangene er mørke. De sanitære forhold hvor WC og vaskeforhold for beboerne ingen steder er tilfredsstillende. Der er overalt på de nuværende gange med det nuværende antal beboere for få WCere og for få håndvaske. Særlig graverende er toiletforholdene på 1. sal i sydfløjen, hvor der er 2 små 18

19 WCere med tagvindue uden aftræk, uden varmeinstallation og uden håndvask til 20 personer, dette må i betragtning af, at det er gamle mennesker, der skal benytte dem, betegnes som ikke alene uhygiejnisk, men ligefrem sundhedsfarligt for de gamle. Den nye Vestfløj med plejeboliger med 1-rums- og enkelte 2-rumsboliger samt sygestuer mv. blev taget i brug indviet i Kravene til boligers og arbejdspladsers indretning er som bekendt stigende. Allerede i midten af 1990erne udstedte Arbejdstilsynet påbud om bedre toiletforhold mv., såfremt man ønskede at fastholde stedet med tilbud til svage ældre. Det var startskuddet til overvejelserne om at opføre en ny bygning med moderne lejligheder til plejekrævende beboere med tilhørende fælles faciliteter. Huset skulle være lyst og venligt uden institutionspræg. Lejlighederne skulle indeholde stue med køkkenniche, Fest i Klostergården. 19

20 Jubilæumsskrift Randers kloster Forårsparti ved klostrets kirkegård. soveværelse samt stort badeværelse med god plads til hjælpere. Der skulle bygges i 3 etager à 12 lejligheder i hvert afsnit. I hvert afsnit skulle der midt i bygningen indrettes et køkken og opholdsrum, hvor der med mange vinduer kunne blive lysindfald fra både øst og vest. Først blev der opført en ny fløj i forlængelse af den gamle. Beboerne blev herefter flyttet til den nye fløj, hvorefter man tog fat på at nyindrette Vestfløjen fra kunne man indvie hele det nye hus med adresse Blegdammen 5. Med støtte fra Helsefonden blev der lavet en sansehave med direkte udgang fra en opholdsstue. Haven er omgivet af en vold for at sikre, at demente beboere ikke forvilder sig væk. Bygningen er opført under lov om ældreboliger. Plejeboligerne er derfor overgået til at være en selvejende institution. 20

21 Hospice på Randers Kloster? De første overvejelser om et hospice på Randers Kloster blev gjort allerede i Økonomien var dog ikke til det. En ændring af sygehusloven i 2004 gjorde det imidlertid muligt for amtskommunerne at indgå overenskomst med selvejende hospicer. Med henvisning hertil opfordrede Århus Amtsråd alle interesserede til at indsende forslag. Forskellige hospicer blev besøgt og de indvundne erfaringer vurderet, hvorefter der blev udarbejdet et konkret forslag om indretning af hospice på klostret, der blev fremsendt til amtsrådet. Amtsrådet udvalgte 2 forslag, herunder Randers Kloster, til nærmere vurdering, som desværre endte med, at et hospice i Rønde blev foretrukket. Ideen er dog ikke glemt, og måske bliver der senere mulighed for at genoverveje et hospice på Randers Kloster. Haven Haven midt i byens larm er et åndehul og et fristed. Skovpartiet mod Tørvebryggen er hele foråret dækket at blomster. Haven er indrettet, så der hen over året er skiftende blomstergrupper. Tidligere havde man nogle mindre havehuse, hvor beboerne kunne nyde deres kaffe eller få et slag kort. De er nu fjernet til fordel for de mange nye bygningsudvidelser. Beboere, der gerne vil dyrke grøntsager eller blomster, kan få et mindre område stillet til rådighed. Haven gennemkrydses af flisebelagte stier med bænke, hvor man sidde og nyde tonerne fra Sct. Mortens klokkespil. Man kan også stoppe op ved havebassinerne og se på de mange guldfisk, eller man kan tage sig et spil petangúe på banen ved Klostervænget. Klosterkirken Klosterkirken fungerer som annekskirke til Sct. Mortens Kirke. Der er gudstjeneste hver søndag, kl. 9 i sommerhalvåret og kl. 16 i vinterhalvåret. Kirken er åben for alle. Kirkens Korshær har endvidere faste gudstjenester i kirken. Der er også tradition for en række eftermiddagsgudstjenester samt høstfest. Herudover benyttes kirken i forbindelse med bisættelser. Kirken har eget kor, der medvirker ved alle gudstjenesterne. Beboerne på Randers Kloster har selv fremstillet kirkens 3 messehagler samt kniplingborten på alterbordet. 21

22 Jubilæumsskrift Randers kloster Klosterkirkegården Randers Kloster har egen kirkegård. Tidens ændring af begravelsesskik fra kistebegravelse til urnenedsættelse kendes også på klosterkirkegården. Det har imidlertid givet mulighed for store åbne arealer. For at fastholde kirkegårdspræget er der plantet store træer og anlagt en lindeallé gennem kirkegårdens midterakse. Gaver til Klosteret Det sker, at klosteret modtager gaver fra beboere eller pårørende, der er med til at berige hverdagen. Her skal nævnes 2 gaver, der har betydet meget for klosteret. Lige før maleren Sven Dalsgaard døde, skænkede han et større beløb til Randers Kloster. Pengene er brugt til at købe en række billeder, der er med at pynte i huset og fjerne evt. insti tutionspræg. Den anden store gave er en helt ny bus til 9 personer. Den har medvirket til, at radius for beboernes virke er blevet væsentligt udvidet. Der arrangeres hver uge en kortere eller længere tur. Afsluttende bemærkninger Randers Kloster er, som det er fremgået, en gammel institution, der kan føre sin historie mere end 400 år tilbage, ja i virkeligheden endnu længere, da det daværende hospital overtog nogle af de sociale opgaver, der før reformationen blev udført af de egentlige klostre. Randers Kloster er imidlertid også som beskrevet et moderne seniorfællesskab med klosterboliger for velfungerende ældre samt ældreboliger og plejeboliger for svagere beboere. Der er i årenes løb digtet flere sange til Randers Kloster. Vi vil slutte af med 2 vers fra en af sangene, der synges på melodien Som en rejselysten flåde : Erik Hübertz og Peter Christensen 22

23 Vandre du i Randers gader Fortid taler, hvor du går. Skønne bindingsværksfacader Minder om de svundne år. Der, hvor før lød klokkeklang Og den fromme munk engang Bad sit paternoster, ligger nu et gammelt hus Lunt i læ for stormens sus. Det er Randers Kloster. Tider skifter, tider rinder Mangt og meget sank i grus, men urørt og rigt på minder Står det gamle klosterhus. Her vi fandt en sikker havn, Og vi priser højt dit navn. Her er godt at være, Thi i troens rette ånd Rækker du de gamle hånd, Stifterne til ære. Ahrendt H. Thomsen 23

24 Jubilæumsskrift Randers kloster Randers Klosters bestyrelse Som beskrevet i den foregående artikel har Randers Kloster i sin nuværende fundats følgende bestemmelser om bestyrelsens sammensætning. Formand for bestyrelsen er stiftamtmanden over Århus stift. Øvrige medlemmer er biskoppen over Århus Stift, politimesteren i Randers (politireformen har betydet, at det nu er politidirektøren for Østjyllands politi), borgmesteren i Randers og den kirkebogsførende sognepræst i Sct. Mortens Sogn. Aktuelt i jubilæumsåret udgøres bestyrelsen derfor af følgende: Facade mod syd set gennem haven. 24

25 Torben Sørensen (Formand) Født 1960; cand. jur fra Århus Universitet; dommerfuldmægtig ved retten i Odense 1984, ved retterne i Sønderborg ; fuldmægtig i Justitsministeriet ; kontorchef i Indenrigsministeriet ; kommitteret i Trafikministeriet ; statsamtmand i Statsamtet Sønderjylland og stiftamtmand over Haderslev Stift Fra 2007 direktør i Statsforvaltningen Midtjylland og stiftamtmand over Ribe og Århus Stifter. Kjeld Holm Født Mag.art. i idehistorie og cand.theol. Universitetets guldmedalje Gymnasielærer i Grenå fra Adjunkt Århus Universitet Sognepræst Biskop over Århus Stift siden Foto: Arne Illeborg/Folkekirkeinfo.dk Jørgen Ilum Født Cand. jur. fra Københavns Universitet i Jobforløb: Politifuldmægtig i Aalborg, ansat i statsadvokaturen, vicepolitimester i Aalborg, politimester i Esbjerg, politimester i Århus fra Nu politidirektør i Østjyllands Politi. Har desuden været formand for politimesterforeningen i fem år. 25

26 Jubilæumsskrift Randers kloster Henning Jensen Nyhuus Født Kontoruddannelse ; militæret (MP sergent); uddannet til ordensbetjent ; kriminalassistent Medlem af Randers Byråd i to år i slutningen af 1990 erne; Kredsformand for Socialdemokraterne i Randerskredsen ; formand for sammenlægningsudvalget i Ny Randers Kommune Siden 1. januar 2007 borgmester i Randers Kommune. Flemming Kloster Poulsen Født Cand. theol. fra Århus universitet Tillægsuddannelse Danmarks Journalisthøjskole i Århus sognepræst i Gedsted og Fjelsø. Samtidig fast ekstern underviser i religion og religionsfilosofi på Viborg Sygeplejeskole. Fra oktober 2002 sognepræst ved Sct. Mortens Kirke og Klosterkirken. Fra juni 2008 kirkebogsførende sognepræst samme sted. 26

27

28

Bilag til byrådets møde den 26. oktober 2015 Politik for repræsentationer.

Bilag til byrådets møde den 26. oktober 2015 Politik for repræsentationer. Bilag til byrådets møde den 26. oktober 2015 Politik for repræsentationer. Hverv Krav om byrådsmedlemskab Ikke krav om byrådsmedlemskab Bakkegården - selvejende Den blå Paraply - selvejende Ejendomsfonden

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019 Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019 Trinitatis græsset i hverdage Julen varer lige til påske, siger man. Efter påsken kommer pinsen, og søndagen efter pinse fejres en særlig festdag i kirken: Trinitatis

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn september til november 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen,

Læs mere

Det drejer sig om 5 legater med en samlet fondskapital på ca kr.

Det drejer sig om 5 legater med en samlet fondskapital på ca kr. Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Byrådssekretariatet Legater i Furesø Kommune 1. Indledning Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 29. november 2007, at forvaltningen skulle

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag Dagen hed officielt "ekstraordinær, almindelig bededag" og har siden 1686 ligget fast på fjerde fredag efter påske. Denne lovfæstede store bededag

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres

Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Ginnerup Arkitekter vender tilbage til Ceres Tegnestuens medarbejdere har besøgt Sundhedscenteret Ceres, for at gense renoveringen og indretningen af den historiske bygning, da den blev omdannet fra bryggeri

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 Redaktion: Hans Cornelius og Martin Tanggaard Layout og produktion: Schwander Kommunikation Foto: Christian Mikkelsen

Læs mere

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have.

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Rådhuset er bygget i 1881-1883. Men der har været rådhus på pladsen i 400 år. Bag facaden er den nye tilbygning fra 1950 erne

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Hvad må du bruge kælderen til? Må du bo i din kælder? Hvornår skal du søge tilladelse hos kommunen, og hvilke regler gælder ellers for kældre?

Hvad må du bruge kælderen til? Må du bo i din kælder? Hvornår skal du søge tilladelse hos kommunen, og hvilke regler gælder ellers for kældre? 1 of 5 10/08/2017, 11:34 Hvad må du bruge kælderen til? Må du bo i din kælder? Hvornår skal du søge tilladelse hos kommunen, og hvilke regler gælder ellers for kældre? FAKTA Ajourført: torsdag d. 29 oktober

Læs mere

HUSK tilmelding til årets fest i Låstrup. Festen løber af stablen på lørdag og du kan endnu nå at være med.

HUSK tilmelding til årets fest i Låstrup. Festen løber af stablen på lørdag og du kan endnu nå at være med. HUSK tilmelding til årets fest i Låstrup. Festen løber af stablen på lørdag og du kan endnu nå at være med.. HUSK: Præmiewhisten starter i Borups klubhus onsdag den 21. september. Vi spiller igen præmiewhist

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 81 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. juli 24 via Magistraten Tlf. nr.:894 6662 Jour. nr.:m3/22/532-22 Ref.: Jesper Dahlsen-Jensen

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Dagsorden til møde i Byplanudvalget

Dagsorden til møde i Byplanudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Byplanudvalget Mødetidspunkt 04-11-2015 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale D Indholdsfortegnelse Byplanudvalget 04-11-2015 17:00 1 (Åben) Det tidligere Danmarks Akvarium.

Læs mere

Der var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Der var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Bygningstilstand på plejeboliger Skanderborg kommune 2014 samt økonomiske forhold

Bygningstilstand på plejeboliger Skanderborg kommune 2014 samt økonomiske forhold Bilag 3 Bygningstilstand på plejeboliger Skanderborg kommune 2014 samt økonomiske forhold Der er fra Miljø og Teknik lavet en vurdering af hvert enkelt plejecenters bygningsmæssige tilstand, muligheder

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog Fisets artikler om de overdækkede gange -en scrapbog Introduktion Der er 9 gange i Morbærhaven som skiller sig ud fra de andre, nemlig de 9 "overdækkede" eller "lukkede" gange. Hver af disse gange består

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. A 01-09- 2008 Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter. De har ved brev af 3. december 2006 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse

Læs mere

ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune

ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner 2 Fotos: Alexandra Emilia Kida og Louise Fuhr. Forside foto COLOURBOX. Velkommen Velkommen til Slottet vi

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANKT JØRGENS HOSPITAL KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 15.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse:

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet

Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet 01.01.2007 1. Oprettelse og hjemsted Sønderskovhjemmet er en selvejende institution, oprettet i 1918. Hjemmet er beliggende Skovstræde 7, 4891 Toreby L. Ejendommens

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Der skete noget med Gud, dengang han blev far Sådan forklarede en af mine lærere på teologistudiet, hvad der er særligt i kristendommen. Det er en af de

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Grunden gøres klar. Uge 39. Træer er fjernet. Hegnet ud til parkeringspladsen fjernet. Nye vil senere blive plantet.

Grunden gøres klar. Uge 39. Træer er fjernet. Hegnet ud til parkeringspladsen fjernet. Nye vil senere blive plantet. Så er arbejdet påbegyndt med opførelsen at Havnbjerg Kirkes nye mandskabsfaciliteter, det skete i uge 39, 2017. Vi vil løbende bringe fotos her på hjemmesiden, så man kan følge med i byggeriets forløb.

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Senior Bo Fredericia. ønsker alle medlemmer. Godt Nytår

Senior Bo Fredericia. ønsker alle medlemmer. Godt Nytår Orientering fra Senior Bo Fredericia Senior Bo Fredericia ønsker alle medlemmer Godt Nytår Hvor står vi nu? 2013 var for Senior Bo Fredericia et fantastisk år. Efter 3 års arbejde med forskellige projekter

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

- 18. Kapacitetsanalyse: Kommunal overtagelse og renovering af den selvejende institution Albo

- 18. Kapacitetsanalyse: Kommunal overtagelse og renovering af den selvejende institution Albo - 18. Kapacitetsanalyse: Kommunal overtagelse og renovering af den selvejende institution Albo Sagsnr.: 12/4333 Sagsansvarlig: Maria Eeg Smidt Kristensen SAGSFREMSTILLING Socialudvalget behandlede sagen

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Grunden gøres klar. Uge 39. Træer er fjernet. Hegnet ud til parkeringspladsen fjernet. Nye vil senere blive plantet.

Grunden gøres klar. Uge 39. Træer er fjernet. Hegnet ud til parkeringspladsen fjernet. Nye vil senere blive plantet. Så er arbejdet påbegyndt med opførelsen at Havnbjerg Kirkes nye mandskabsfaciliteter, det skete i uge 39, 2017. Vi vil løbende bringe fotos her på hjemmesiden, så man kan følge med i byggeriets forløb.

Læs mere

SAMUELS HUS UDLEJNINGSBROCHURE FORELØBIG UDLEJNINGSBROCHURE

SAMUELS HUS UDLEJNINGSBROCHURE FORELØBIG UDLEJNINGSBROCHURE SAMUELS HUS UDLEJNINGSBROCHURE FORELØBIG UDLEJNINGSBROCHURE Indhold INDHOLD PRAKTISK INFO Fra kirke til ungdomsboliger er halvvejs... 3 KRITERIER & FORELØBIGE FAKTA Kriterier for leje af ungdomsboliger...

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 30/9: Tirsdagsforedrag Barn i det Tredje Rige ved Gabriele Guldborg Hvordan var det at vokse op i Nazityskland? Hvordan mærkede man nazismen

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG

OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG VELKOMMEN I MIDDELALDEREN N BORGGÅRDEN BISPESALEN DANSESALEN VÆGTERGANGENE Loftet VOLDENE UDSIGT TIL SPØTTRUP SØ LÆGEURTEHAVEN PICNICOMRÅDE FRUGTHAVE Legeplads Spøttrup

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere

Johannesgården Præsentation

Johannesgården Præsentation Johannesgården Præsentation Johannesgården Johannesgården blev opført i 1968 som en selvejende institution af Den Danske Frimurer Orden i samarbejde med Københavns Kommune. I 38 år dannede Johannesgården

Læs mere

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Jeppe Nevers Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Omslagsfoto: Marcus Gerhard

Læs mere

Torslunde Sogn & Kirke

Torslunde Sogn & Kirke Juni GUDSTJENESTER Torslunde Ishøj Vejleå Dato kl. 4/06 10 C. B. Petersen A. Bækgaard A. Gyldenkærne 5/06 10 C. B. Petersen Lukket V. Ahle 11/06 10 A. Gyldenkærne Lukket S. Nielsen 18/06 10 C. B. Petersen

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

ÅRSBUDGET for Sankt Hans Sogns Menighedsråd. i Odense Sankt Knuds Provsti. i Odense Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

ÅRSBUDGET for Sankt Hans Sogns Menighedsråd. i Odense Sankt Knuds Provsti. i Odense Kommune. Myndighedskode CVR-nr. ÅRSBUDGET 217 for Sankt Hans Sogns Menighedsråd i Odense Sankt Knuds Provsti i Odense Kommune Myndighedskode 7781 CVR-nr. 58578916 Budget 217 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni - 17. juni Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage Løgumkloster Refugium Busrejse til Harzen 10. 17. juni 2011 med forberedende dage på

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada Land: Spanien Periode: Fra: 20.08.11 Til: 01.02.12 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Så starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold.

Så starter turen. Vi var 78, det fylder pænt på gårdspladsen. Men det betød også at vi var nødt til at dele os i to hold. Et andet Kronborg Den 7. juni 2008 var en rigtig sommermorgen. Det var den morgen vi skulle op og se det Kronborg man normalt ikke ser. Vi var der i god tid, så vi slentrede over voldgraven ind gennem

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kollegiet

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Tale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009

Tale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009 Tale til Statsfængslet i Vridsløselilles 150 års jubilæum den 4. december 2009 (Det talte ord gælder) Allerførst vil jeg gerne sige mange tak for invitationen til at være med til at fejre 150 års jubilæet

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere