Tema: Hypnose og haveterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Hypnose og haveterapi"

Transkript

1 Nr. 26 OKTOBER Tema: Hypnose og haveterapi Angst og hypnose Naturens puls Metagkognitiv terapi PTSD Foreningen

2 Redaktion: Marie Särs Andersen (ansv. red.) Claus Sersar Thomsen Konsulent for redaktionen: Kamma Kaspersen, cand.mag. Produktion: Rounborgs grafiske hus Oplag: Layout: Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning. Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. Bidrag sendes til: Indhold 2... Kolofon 3... Leder 4... Angst og hypnose 8... Naturens puls Metakognitiv terapi Får du kognitiv terapi? Behandlingstilbud PTSD Foreningen Bogreolen Personlig historie Opslagstavlen Peter Bangsvej 1, D, Frederiksberg Tlf.: ISSN Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale. AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Kontingent 2009: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr Firmaabonnement, stort: kr Institutionsabonnement: kr. 300 Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne. Løssalg: 20 kr. Gaver op til og med kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslovens 8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner. 2

3 Vejen ud af angsten Som bekendt anbefaler vi i Angstforeningen de videnskabeligt dokumenterede behandlingsmetoder kognitiv adfærdsterapi og mindfulness evt. kombineret med medicin i form af SSRI/SNRI (antidepressiv medicin). Vi oplever imidlertid, at nogle af vores medlemmer og andre, som henvender sig til os, ikke har profiteret tilstrækkeligt af disse metoder alene og derfor søger at lindre eller slippe af med angsten ad andre veje. Af samme årsag har vi valgt at kigge nærmere på henholdsvis hypnose og haveterapi i dette nummer. Mange af os forbinder sikkert hypnose med sceneunderholdning, og for vores indre blik ser vi billeder af hypnotiserede mennesker, der hopper rundt på et ben og galer som en hane. Denne forestilling gør os lidt ængstelige og får mange til at tage afstand fra hypnose, som ifølge Anne-Marie Harnum, psykolog og tidligere formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, er et effektivt redskab i behandlingen af angst. AMH har skrevet artiklen Angst og hypnose til AngstAvisens læsere. Vi bringer desuden en boganmeldelse af AMH s bog Hypnose afmystificeret, ligesom dette nummers personlige historie handler om, hvordan en af vores læsere har oplevet hypnose på egen krop. De fleste af os kender sikkert allerede til naturens lindrende og beroligende virkning, når vi fx går en tur i skoven eller beskæftiger os med havearbejde, og det kommer måske ikke som en overraskelse, at oplevelser i naturen fremmer fysiologisk og psykisk velbefindende og virker stressnedsættende. Forskningen har dannet grundlag for etableringen af terapihaver især i USA, men også på Københavns Universitet er der taget initiativ til at oprette en terapihave for patienter med stressrelaterede lidelser. Du kan læse mere om haveterapi og om den danske terapihave i artiklen Naturens puls. I dette nummer af AngstAvisen bringer vi også artiklen Får du kognitiv terapi. Det gør vi, fordi vi på vores rådgivning oplever, at en del mennesker tilsyneladende tror, at de er i kognitiv terapi, men når vi spørger ind til behandlingen, viser det sig, at der ikke er mange kognitive elementer i den. Vi mener derfor, det er vigtigt, at folk, som ofrer tid og ofte penge på behandling, også får den behandling, de regner med at få. I artiklen kan du læse lidt om, hvordan du kan sikre dig, at behandlingen nu også er kognitiv. Til sidst skal vi slå et slag for Café Blom i Julius Blomsgade i København. Caféen er et mødested for mennesker med angst, OCD og depression og deres pårørende. Den er startet på initiativ af DepressionsForeningen og huses i OCD-foreningens lokaler. På sigt er det tanken, at de to nævnte foreninger samt Angstforeningen (under ét betegnet ODA) skal drive Caféen sammen. Men allerede nu er alle tre foreningers medlemmer samt pårørende meget velkomne. Se nærmere på opslagstavlen bag på bladet. Rigtig god læselyst! Marie Särs Andersen daglig leder, Angstforeningen 3

4 Angst og hypnose Af Anne-Marie Harnum, privatpraktiserende psykolog Tema Hypnose Angst er en plagsom psykisk tilstand, som kan optræde i mange forskellige former og sammenhænge. Den kan være forbundet med depression eller være en reaktion på psykisk eller fysisk overbelastning. Angst er et naturligt beredskab som en reaktion på det, der opleves som noget ukendt eller som en ydre eller indre trussel. Angst kan være forbundet med fobier, tvangshandlinger eller tvangstanker, mange kender til panikangst, angst for angsten, og der kan være angsten for tab af kontrol fx hos tandlægen, eller hvis man skal opereres og bedøves bare for at nævne nogle former for angst. Angst kan behandles på flere forskellige måder. I det følgende vil jeg illustrere, hvordan behandlingen med hypnose kan foregå. William er en reel person, men han er gjort anonym og der kunne lige så godt have stået Louise, Karin, Kurt, Sara, Hanne, Flemming osv. William på 38 havde gennem et halvt års tid lidt af angst, han havde kvalme og ubehagelige kropsfornemmelser. Han havde siden sin ungdom næret stærk tvivl om sine egne evner til at kunne klare sig, følte ikke han var god nok til hverken sin uddannelse, sine venner eller til det at få en kæreste. Han var meget motorisk urolig og havde ubehagelige forestillinger om at krakelere indeni. Williams opvækst havde været ret normal: han havde oplevet moren som omsorgsfuld, men også noget bekymret, faren havde været temmelig fraværende på grund af meget arbejde. Men familierelationerne var i dag tætte og gode. Han havde et godt arbejde og et godt forhold til sin kæreste. William havde tidligere fået angstdæmpende medicin, men dette var nu ændret til anti-depressiv medicin, som havde dæmpet angsten lidt. Efter den første samtale, hvor jeg interviewer William om symptomer, hvornår de er opstået, hans baggrund, hans nuværende netværk får jeg det indtryk, at Williams mønster gennem mange år har været, at han fylder sig selv med skræmmebilleder om fiasko og nederlag, og at han er gennemsyret af en holdning til sig selv om ikke at være god nok i nogen sammenhænge. Vi taler derefter om, hvordan behandlingen skal foregå, og William har opsøgt mig, fordi jeg arbejder med hypnose. Først spørger jeg William, hvad han tænker om hypnose. Mange mennesker har overdrevne forestillinger om, hvad man kan udrette med hypnose, og de fleste har deres viden og indre billeder om hypnose fra tegneserier og film, hvor det går ud på at bruge hypnose som underholdning. Og uanset om man tænker, at sådan er det nok ikke hos en professionel behandler (psykolog/læge/tandlæge se evt. www. hypnoterapi.com) så sidder de indre billeder alligevel som en kilde til en let uro eller ængstelse, der skal overvindes, før det egentlige arbejde med hypnose kan begynde. Det er min erfaring gennem 18 års arbejde med hypnose, at de allerfleste er lidt bange for hypnose, og det er uanset alder eller uddannelsesniveau. Mister man kontrollen? Kommer man til at sige eller gøre noget mod sin vilje? Hvis man ikke er helt væk, er det så hypnose? Hvad er hypnose egentlig? Hypnose er en tilstand og en fokuseringsteknik, det er et redskab, der kan benyttes til at bearbejde tanker, følelser og indre billeder noget hurtigere end ved almindelig samtaleterapi. Hypnose kan bruges til fordel for klienten - og hypnose kan misbruges til fordel for den uetiske behandler, som mest tænker på at fremstå som mirakelmager eller som ønsker at tjene nogle hurtige penge. Hypnose er ikke en mirakelkur, var det det, ville vi alle gå lallende lykkelige rundt i gaderne og det er som bekendt ikke tilfældet. At nogle oplever en bedring som følge af hypnoterapien som et mirakel, det er en anden sag. Hypnoterapi er behandling eller terapi ved hjælp af hypnose. Hypnose er redskabet i behandlingen, det er ikke selve behandlingen. Det er det, der foregår under hypnosen, der er behandlingen. Det er relativt nemt at lære at hypnotisere, ligesom det kan være relativt nemt at lære at håndtere en kniv. Men de fleste vil nok foretrække, at det er en højt specialiseret kirurg frem for en cykelsmed eller en slagter, der skal føre kniven i tilfælde af fx en hjerteoperation. Hvad er det, der gør hypnose effektivt? Det er meget svært at svare på helt konkret. Der er lavet mange videnskabelige eksperimenter i forsøget på at fastslå, hvad hypnose er. Vi kan slå fast, at det er noget, der foregår i hjernen, som er universets mest komplicerede organ så vidt vi ved. Vi ved også, at forskellige mennesker har forskellig hypnotisk kapacitet, som er evnen til at lade sig opsluge af en idé, en tanke eller et billede. Man anslår, at 5-10 % af en befolkning er højt hypnotiserbare, d.v.s. de er rigtig gode til at være i den tilstand, man kan kalde trance eller opslugthed, og de opnår meget hurtigt at lave om på ikke-konstruktive mønstre i deres liv. Ligesådan er 5-10 % lavt hypnotiserbare, det siger dem bare ikke noget. Hypnotiserbarheden er en medfødt evne, som kan styrkes ved at træne den. Det, der gør hypnose effektiv, er, at når man ændrer på sine indre forestillinger, så følges de op af nye måder at handle på eller opleve sig selv på. Det kan være en ganske befriende oplevelse at få lov til at være sammen med sig selv på en venlig og støttende måde, hvor alle mulige andre hensyn eller tanker er lukket ude af bevidstheden 4

5 for en kort stund. Williams første hypnosesession bliver brugt til at lære ham at forholde sig roligt og venligt til sin krop, fordi vi fokuserer på det, der føles rigtigt indeni. William får også en suggestion (et forslag) om, at det kun er en del af ham, der rummer angsten, at han er meget mere end sin angst. Han bliver instrueret i at berolige sin krop ved at tælle til 4, når han trækker vejret ind, holde vejret mens han tæller til 4 og langsomt lukke luften ud, mens han tæller til 7. William siger bagefter, at det var dejligt at opleve sig selv så rolig i kroppen. I den næste session fokuserer William i hypnose på nogle af de svære opgaver, han har klaret til sin egen tilfredshed. Vi udbygger altså Williams egen oplevelse af at være god nok og stærk nok baseret på reelle oplevelser, han måske har glemt eller ikke tidligere regnet for noget. Efter at vi har sikret, at William har de ressourcer, der skal til for at kunne gå ind i sig selv og bearbejde nogle af de negative tanker og følelser, der er årsag til angsten, kan vi kigge på tidligere episoder i hans liv, som kan ligge til grund for hans negative selvopfattelse, for når man ikke føler sig stærk nok til at tackle hverdagen, opstår angsten. Efter bearbejdningen af nogle af disse episoder, kommer William og fortæller, at han har oplevet at være i stand til at sidde stille også på arbejdet, og at weekenden er forløbet godt. Han har dog stadig dårlige dage på arbejdet p.g.a. præstationsangst. Det viser sig, at William har svært ved at tage imod ros på sit arbejde, for han mener ikke, at andre har forstand på det, de roser. Men han har også svært ved at klare kritik. Kritik udefra bekræfter og forstærker kun hans egen indre sønderlemmende kritiserende stemme. William bliver i hypnose instrueret i at skrue ned for sin egen indre kritiserende stemme, ligesom man kan skrue ned for en radio. Og denne lille øvelse skal han gentage to gange om dagen hver dag i tre uger, hvorefter han vil mærke en ændret oplevelse af sig selv. Tredje gang kommer William og fortæller, at han stadig har de ubehagelige kropsfornemmelser, han klager stadig over, at han ikke er god nok til noget som helst hverken på arbejdet eller privat. Vi taler om, at personligheden består af forskellige dele, som aktiveres i forskellige situationer. Man kan opleve sig selv på en måde, når man er til fest og en helt anden måde, når man er tilbage på arbejde mandag morgen. I hypnose bliver William i stand til at se den kritiserende del af sig selv og lade denne del se på alt det, han faktisk har udført til sin egen tilfredshed. Dernæst ser han den kritiserende del som en forvrænget mund, der brøler ad ham. Da det lykkes William at gøre den forvrængede mund tavs, mærker han lettelse i kroppen. William fandt således selv det symbolske udtryk, der var mest hjælpsom for ham. Derfor fortsatte vi med symbolsk at se på at angsten tog form af en løve, og fra sikker afstand kunne William fodre løven, så den faldt så meget til ro, at han kunne gå hen og 5

6 Tema Hypnose klappe den. I almindelig vågen tilstand ville det virke komplet latterligt at bede en voksen mand om at fodre og ae en løve, det ville modvirke enhver bearbejdning af angst, måske endda vække vrede hos klienten at blive bedt om at fodre og ae en imaginær løve. I hypnose har det en forbavsende helbredende effekt, og det forekommer naturligt og ligetil, når man sidder der i stolen med lukkede øjne opslugt af sine egne indre billeder. En måned senere fortæller William, at han nu oplever flere gode end dårlige dage. Og at han endelig forstår, at han ikke behøver at være perfekt for at være god nok. Så vi afslutter forløbet med suggestioner om at fremtiden rummer uanede muligheder, at der er steder han endnu ikke har været og mennesker, han endnu ikke har mødt, der vil få stor betydning for ham. Og at han kan have en tæt forbindelse mellem hjerne og hjerte (eller mellem fornuft og følelse), hvilket giver varme i kroppen for William, og at det er OK også at elske sin krop. Jeg prøvede forskellige teknikker for at hjælpe William af med hans overdrevne angst for ikke at være god nok, for hans egne krav om at være perfekt, som i virkeligheden spændte ben for ham. Det viste sig, at William ikke var så god til at lave sit hjemmearbejde med fx at skrue ned for den indre kritiserende stemme, men det var den symbolske bearbejdning af angsten, som var mest hjælpsom i dette tilfælde. Hypnoterapi er ikke en mirakelkur, men det er en metode, der kan anvendes effektivt og respektfuldt i dialog med klienten. Anne-Marie Harnum var formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose fra 1995 til Hun har udgivet Hypnose afmystificeret på Dansk Psykologisk forlag i juni Du kan læse anmeldelsen på side 18 her i bladet. 6

7 Samtaleterapi hjælper på angst hos ældre Ved at føje samtaleterapi til den typiske behandling af angst, hjælper det ældre til at løse problemer bedre, hvilket forbedrer deres livskvalitet og formindsker deres risiko for at udvikle depression og andre helbredsproblemer, konkluderer amerikanske forskere i en undersøgelse. Kognitiv adfærdsterapi medførte en væsentlig forbedring for de ældre, der deltog i undersøgelsen både hvad angik bekymring, nedtrykthed og deres psykiske helbred generelt sammenlignet med dem, der fik den sædvanlige behandling såsom antidepressiv medicin og angstdæmpende medicin. Dette studium er det første, der foreslår, at kognitiv adfærdsterapi kan være til gavn for ældre, der døjer meget med bekymring og angst, fortæller Melinda Stanley fra Baylor College of Medicine i Houston. Resultaterne følger i kølvandet på lignende resultater fra unge mennesker og viser en ny vej til behandling af angst hos ældre. Omkring 11 % af de ældre opsøger deres læge for at få hjælp for deres angst, en hjælp, der typisk indebærer en bred vifte af medicin. Men angstdæmpende midler, såsom benzodiazepiner, kan forværre andre problemer, som er udbredte blandt ældre fx fald, lårbensfrakturer og hukommelsesproblemer. Og mange ældre er ikke interesseret i at få føjet endnu en pille til dem, de i forvejen skal tage, da de er bekymrede for, hvilke bivirkninger, der mon kan være, forklarer Melinda Stanley. Ud over medicin som blev udskrevet af den praktiserende læge fik halvdelen af patienterne i studiet tre måneders samtaleterapi, som indbefattede afspænding, kognitiv terapi, træning i problemløsning og søvnhygiejne. REM-søvn løser problemerne Vi får altid at vide, at det er lettere at finde en løsning på et problem, hvis vi sover på det. Nu har førende amerikanske søvnforskere afsløret en stor del af hemmeligheden bag de kloge ord. En grundig undersøgelse afslører, at en god søvn forbedrer vores evne til at finde kreative løsninger på nye problemer med 40 procent. Undersøgelsen viser samtidig, at opgraderingen af vores hjernekapacitet sker under den såkaldte REM-søvn, hvor øjnene bevæger sig hurtigt, og hvor mange mennesker oplever at drømme mest. Forskerne har ingen sikker forklaring på, hvorfor REM-søvn har en positiv virkning. Men det ser umiddelbart ud til, at REM-søvnen påvirker signalstoffer, som får hjernen til at skabe nye forbindelser mellem løsrevne ideer - et fænomen, som forskere anser for at være nøglen til kreativitet. Under REM-søvnen er hjernebølgerne næsten de samme, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er fuldstændigt afslappede. Som navnet antyder, bevæger øjnene sig hurtigt. REM (Rapid Eye Movement) -fasen er nummer fem i rækken af søvnfaser. Den begynder efter cirka halvanden times søvn

8 Naturens puls: terapihaver og naturbaseret terapi Af Sus Sola Corazon og Ulrika K. Stigsdottir Tema Haveterapi Mange forskellige kulturer har gennem tiden tillagt naturmiljøer helende kræfter. Brugen af natur til sygdomsbehandling kendes også i den vestlige kulturhistorie, hvor klostrene, der fungerede som datidens hospitaler, havde smukke haveanlæg tilknyttet. Andre eksempler fra nyere tid er tuberkulosesanatorierne og psykiatriske hospitaler, der også blev placeret i naturskønne omgivelser af sundhedsmæssige og æstetiske årsager. Det nuværende Vejle Fjord hotel har for eksempel en fortid både som tuberkulosesanatorium og senere nervesanatorium for nervøse lidelser, som det hed i 1950 erne. Overlægen Saugman valgte netop stedet til sanatorium tilbage i 1897 fordi: Naturen her var smilende og af enestående skønhed. Brugen af hortikulturelle aktiviteter, det vil sige havearbejde, som terapeutisk redskab har også en lang historie bag sig; man kender til brugen af det allerede i 1800-tallet som led i behandlingen af psykiatriske patienter. Hortikulturel terapi bliver for alvor anerkendt efter første verdenskrig, hvor den indgik i behandlingen af soldater med posttraumatisk stresssyndrom. Men hvad er det for en effekt, naturen har på mennesket? Forskning I de sidste tredive år har der været forsket intensivt i naturmiljøers restorative, det vil sige afslappende og helende, indvirkning på mennesket. En af de banebrydende studier var psykologen Roger Ulrichs undersøgelse i 1980 erne, der viste, at galdeblæreopererede patienter med udsigt til natur fra deres hospitalsseng helede hurtigere og tog mindre smertestillende medicin end patienter med udsigt til en mur. Hans forskning har et evolutionært perspektiv, og han mener, at vi har en biologisk lagret præference for afslapning i naturmiljøer med specifikke karakteristika. I dag foreligger et stort tværvidenskabeligt forskningsmateriale, der viser, at naturomgivelser, der opleves som utruende og med karakteristika som roligt løbende vand og varieret grøn vegetation rig på varierede oplevelser, promoverer fysiologisk og psykisk velbefindende og virker stressnedsættende. Groft sagt påvirker rolige naturomgivelser vores nervesystem til at afslappe kroppen og sindet. Der er forskellige teorier om, hvorfor naturen har denne effekt. En af de mest fremtrædende teorier er det amerikanske psykologpar Steven og Rachel Kaplans Attention Restoration Theory (teori om opmærksomheds-restoration), der har en kognitiv forståelse af naturens effekt. Teorien omhandler hjernens bearbejdning af omgivelsernes stimuli. Teorien er baseret på, at mennesket har to forskellige opmærksomhedssystemer; målrettet opmærksomhed og spontan opmærksomhed. Den målrettede opmærksomhed bruger vi, når vi bevidst skal koncentrere os om en krævende opgave. Den er tidsbegrænset og meget sårbar over for overbelastning, hvilket kan medføre stress. Den spontane opmærksomhed bruger vi, når vi bliver 8

9 opslugt af noget, uden at det kræver stor mental indsats, og den fungerer som en pause og batterioplader for hjernen. Igennem et stort antal studier er det påvist, at naturmiljøers rolige, varierede og skiftende sanseindtryk netop promoverer spontan opmærksomhed. Denne pause for hjernen er utrolig vigtig for at ikke at overanstrenge vores mentale ressourcer i en hverdag, som ofte kræver konstant fokus og koncentration; tænk bare på en cykeltur i trafikken. Terapihaver og naturbaseret terapi Forskningen har dannet grundlag for etableringen af terapihaver til en bred gruppe af klienter og patienter specielt i USA. På Københavns Universitet, LIFE, institut for Skov & Landskab, er der taget initiativ til oprettelsen af en terapihave for patienter med stressrelaterede lidelser. Terapihaven som har fået navnet Nacadia, bliver etableret i Aboretet i Hørsholm, og planen er, at den er startklar i I modsætning til traditionel sygdomsbehandling har naturbaseret terapi et salutogenetisk udgangspunkt; det vil sige, at der fokuseres på udviklingen af menneskets egne ressourcer frem for udelukkende at fokusere på sygdommen, som i traditionel behandling. Til forskel fra almindeligt havearbejde har haveaktiviteterne i en terapihave et klart defineret terapeutisk formål. Det specielle ved naturbaseret terapi i forhold til andre terapiformer er, at havens designede miljø og aktiviteter er basis for det terapeutiske arbejde. I terapihaven Nacadias naturbaserede terapikoncept arbejdes der terapeutisk med tre naturelementer: Naturens sansemæssige oplevelser, hvor der fokuseres på sanseindtryk fra omgivelserne. Hortikulturelle aktiviteter, såsom plantning, såning, plantepleje og høstning. Almenmenneskelige eksistentielle symboler i naturen, som vi kan relatere til vores egen livssituation. Der bruges mindfulness-teknikker til at forstærke naturoplevelsernes afslappende effekt. Mindfulness er et begreb for en opmærksomhedstilstand, som man kan træne til at opleve større kropslig ro og nærvær i øjeblikket. I det terapeutiske arbejde fokuseres på at opbygge større psykologisk fleksibilitet frem for som i klassisk kognitiv terapi at træne kontrol eller ændring af ens tanker. Mange naturoplevelser i hverdagen kan være afslappende måske også terapeutiske for brugeren i kraft af alle de varierede positive sanseindtryk og livsbekræftende oplevelser. Der kan derfor også være meget positive og helende oplevelser ved at pusle i sin egen have, hvis man ikke er fokuseret på arbejdsbyrden heri. Men haveterapi adskiller sig grundlæggende fra havearbejde i en villahave ved at foregå i et miljø, der er specifikt designet til at understøtte det terapeutiske forløb. Terapien varetages af uddannede terapeuter, aktiviteterne har et specifikt terapeutisk formål, og klienten er helt uden de forpligtigelser, som følger af at holde sin egen have. Angsttilstande og naturbaseret terapi Her i Danmark er der endnu ikke erfaringer med at bruge naturbaseret terapi til behandling af angsttilstande. Men ønsket er, at resultaterne fra behandling af stresspatienter i terapihaven Nacadia vil bane vejen for at tilrettelægge effektive og forskningsbaserede terapiprogrammer for andre klientgrupper i haven, og her er angsttilstande og depression på tale. I USA er man meget længere fremme med brugen af naturbaseret terapi, og her har man gode erfaringer med denne behandlingsform til angsttilstande. Dog er der ikke lavet komparative studier i forhold til effekten af denne behandling i forhold til for eksempel traditionel kognitiv terapi og medicinering. Men alt peger på, at naturbaseret terapi kunne være en effektiv behandlingsform til mennesker med angstrelaterede problemer, eventuelt som et supplement til de traditionelle behandlinger. Men indtil en sådan behandling er tilgængelig herhjemme, kan det kun anbefales at finde sine egne restorative måder at bruge naturen på for at afslappe kroppen og sindet. Gode naturoplevelser kan måske give en mulighed for at samle sine ressourcer efter et angstanfald eller bruges præventivt til at mindske effekten af et kommende anfald. Det tyder i hvert fald på at hjernen helt automatisk restituerer i disse omgivelser. Til ydereligere læsning kan anbefales artiklerne på Terapihaven Nacadias hjemmeside: Faciliteter/Terapihaven/Artikler.aspx Endvidere er der en amerikansk forening for Hortikulturel terapi: Hvis man er interesseret i at vide mere om mindfulness teknikken til behandling, kan det anbefales at læse Full catastrophe living: how to cope with stress, pain and illness using mindfulness meditation af Jon Kabat-Zinn. Mindfulness behandlingen er udviklet og testet gennem de sidste 20 år på en bred gruppe af klienter blandt andet også i relation til angst på University of Massachusetts Medical Centre. Sus Sola Corazon er ph.d.-studerende og pædagogisk psykolog. Ulrika K. Stigsdotter er landskabsarkitekt, og lektor ved Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet. 9

10 Metakognitiv terapi Af Elin Fugelsnes, journalist Perduco/Norges Forskningsråd En ny behandlingsmetode kan vise sig at gøre patienter med en række psykiske lidelser mere raske på kortere tid. Hidtil er metoden på et tidligt forskningsstadium. I løbet af en dag tænker vi tusindvis af tanker, både positive og negative. De fleste af os finder ud af at sortere det, som er vigtigt, fra det som er uvæsentligt, men for nogle bliver strømmen af negative tanker så vanskelig at håndtere, at de ender med at få psykiske problemer. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre for at hjælpe de patienter, der har det sådan? Det spørgsmål har professor Adrian Wells ved School of Psychological Sciences ved University of Manchester forsket i i mere end 20 år. Indtil nu har de fleste, som arbejder med behandling af psykiske lidelser været mest optagede af indholdet i vores tanker, altså hvad vi tænker om for eksempel en hændelse eller en samtale. Efter at have gennemført en række studier, er Wells kommet frem til en anden tilnærmelse til problemet. Grublen over ens egne tanker Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi forholder os til disse negative tanker, og hvad der regulerer vores tankegang. Lader vi de negative tanker passere, eller holder vi fast ved dem og dvæler ved dem? Og hvorfor lader vi eventuelt nogle tanker forstyrre os og vores hverdag? spørger Wells. Wells ideer har dannet grundlag for en ny variant af kognitiv terapi som kaldes metakognitiv terapi. Personer som døjer med psykiske lidelser har ofte en tendens til at gruble meget over deres tanker og have meget bevidste processer omkring dette. Den ene gruppes holdning er, at det at bekymre sig gør dem mere forberedt på udfordringer eller situationer, som måtte komme. Faktum er imidlertid, at de bliver mere nervøse og sårbare ved hele tiden at forestille sig det værst tænkelige, påpeger Wells. Den anden gruppe er de som tænker, at deres depressive tanker er ukontrollerbare og kan være skadelige. Når de oplever, at de ikke er i stand til at stoppe med at gruble, men kontinuerligt fortsætter med at kværne rundt i de samme temaer om tab eller om at være mislykket, bliver de endnu mere depressive og modløse. Mindre tid til bekymringer Jeg er fuldstændigt mislykket og alt hvad jeg gør er forkert. Sådanne tanker er meget almindelige blandt deprimerede mennesker. Den klassiske kognitive terapi ville analysere selve indholdet i tanker og se på det logiske grundlag for dem. Målet ville være at etablere alternative måder at tænke, føle og handle på. Med metakognitiv terapi ser man hellere på, hvad du egentlig opnår ved at tænke, at du er mislykket eller gør alt forkert, og opmuntre dig til at stoppe med at bekymre dig. Hvis vedkommende klient synes dette er umuligt, arbejder man med klientens antagelser om, at bekymringer er ustoppelige. Så kan man i stedet lære sig at udsætte bekymringer og snarere tænke på dem på et senere tidspunkt. På denne måde kan man reducere den samlede tid, man bruger på bekymring, forklarer Hans Nordahl, professor i klinisk psykologi ved NTNU. Patienterne lærer, at bekymring er en uhensigtsmæssig måde at bruge sine kræfter og sin energi på. Vi beder dem give besked til sig selv om, at de ikke skal gå ind i en situation på forhånd og forestille sig, hvad der kan komme til at ske, for det vil bare skabe angst og uro. Når de føler, at de bliver bange eller ængstelige, skal de bare lade tankerne komme, fortsætter han. Lovende resultater Hans Nordahl, der leder flere forskergrupper ved NTNTU, og som arbejder med metakognitiv terapi, har også et tæt samarbejde med Adrian Wells. Ifølge Nordahl har metakognitiv terapi hidtil været forholdsvis lidt påagtet, hovedsageligt fordi meget af arbejdet har vært gennemført på laboratoriet. Vi har arbejdet med at skaffe en solid forskningsbasis for modellen, og det er først de sidste år, at vi er begyndt at teste, hvilken effekt teorien kan have på forskellige lidelser. Men mindre studier viser allerede meget lovende resultater, påpeger han. Ifølge Wells har patienter med angstlidelser og depression reageret specielt hurtigt og godt på metakognitiv behandling. Et studium Nordahl er ansvarlig for, viser blandt andet, at den har en rigtig god effekt på socialfobi, sammenlignet med medikamenter og placebo. Forskere i Trondheim er også i gang med et pilotprojekt vedrørende tvangslidelser og et stort randomiseret, kontrolleret studium af generaliseret angst, hvor standard kognitiv terapi bliver sammenlignet med metakognitiv terapi. Raskere på kortere tid Endnu arbejder ingen med metakognitiv terapi på kommerciel basis i Norge, ifølge Nordahl. Al behandling er knyttet til forskningsstudier, hovedsageligt i Trondheim, men også delvis i Bergen og noget i Oslo. Nordahl tror imidlertid interessen for metakognitiv terapi vil stige kraftigt i løbet af de næste fire-fem år og mener, resultaterne vil kunne blive endda meget gode. Jeg tror metakognitiv terapi kan 10

11 bidrage til kortere terapiforløb og højere grad af effektivitet for behandling af angstlidelser og depression. Den kan også skabe længere varighed af effekten, og at patienten ganske enkelt bliver mere rask, så her taler vi ikke bare om symptomlindring, understreger han. Se også Oversat fra norsk af Claus Sersar Thomsen Tvangshandlinger kan måske stoppes med håndkøbsmedicin Det kan være en bekostelig affære at gå i kognitiv terapi eller til psykiater for at behandle tvangslidelser. Men nu tyder ny forskning på, at man måske skal gå en tur på apoteket eller i helsekostforretningen, før man finder den store pung frem. Forskere fra University og Minnesota Medical School har opdaget, at antioxidanten N-acetylcystein (NAC) kan have en reducerende effekt på det, der får den tvangshandlende til at blive anspændt og siden føle lettelse, når handlingen er udført. NAC findes i slimløsende håndkøbsmedicin som brusetabletterne Mucomyst og Mucolysin. Dette studium fra Minnesota er det første, der koncentrerer sig om at behandle tvangslidelser med at sænke niveauet af glutamat (et stof, der fungerer som budbringer i hjernen ligesom serotonin) i hjernen for at komme selvskadende eller tvangshandlende adfærd til livs. Tidligere har forskere hovedsageligt koncentreret sig om stoffet serotonin Unge kan blive deprimerede af for lidt søvn Teenagere, der sover for lidt, har en langt større risiko for at udvikle depression eller andre psykiske lidelser. Det har en gruppe forskere ved det amerikanske Columbia University slået fast, efter at de har observeret en gruppe på teenagere. I gruppen af unge, der går i seng ved midnat eller senere, er der en 25 procent større risiko for udvikling af depression. Desuden er der sammenlignet med de teenagere, der hopper under dynen klokken 22.00, en 20 procent større risiko for at udvikle selvmordstanker. Det ser ud til, at man ved at bedre søvnen faktisk kan forebygge depression hos unge. Det har vi ikke tidligere været opmærksom på, siger søvnekspert ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Allan Hvolby. Han angiver blandt andet de mange fristelser, der i dag er at finde på et teenageværelse som årsag til, at de unge ikke får sovet nok. Når mobilen, tv et, playstation og måske også computeren kører til sent ud på aftenen og natten, så kan det være svært at falde til ro. Teenagere har faktisk brug for omkring otte til ti timers søvn, så forældrene må være med til at tage ansvaret for, at de unge får den søvn, de har brug for, siger Allan Hvolby

12 Får du kognitiv terapi? I takt med kognitiv terapis voksende udbredelse og gode effekt er det vigtigt at sikre sig at din psykolog/ psykiater rent faktisk er tilstrækkeligt kognitivt uddannet. Angstforeningen anbefaler psykologer/psykiatere, der står på terapeutlisten på dk. Det er dog ikke alle kvalificerede kognitive behandlere, der står på listen, så det vigtigt du selv er med til at sikre dig, at du får kognitiv adfærdsterapi andetsteds. Angstforeningen anbefaler kognitiv terapi som førstevalg til behandling mod angst. Terapien bygger på metoder, der er videnskabeligt afprøvet og dokumenteret. Kognitiv terapi udvikler sig hele tiden med nye metoder. Kendetegn ved kognitiv terapi: Terapeut og patient finder i fællesskab nogle situationer, som plejer at medføre angst, ængstelse eller tristhed. Situationerne gennemgås grundigt, således at det bliver klart, hvilke forhold i situationen, der især medfører de belastende følelser. Herefter undersøges det, hvilke tanker, der opstår i den pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt negative, automatiske tanker. Dvs. tanker der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem. Disse tanker kan f.eks. være: Dette her klarer jeg aldrig. Hvis jeg bliver her, får jeg et kæmpe angstanfald, besvimer, bliver dårlig. Jeg må skynde mig væk, jeg er ikke stærk nok til at være her. Alle mennesker kan se, hvor bange jeg er. Det er sådanne tanker, der er med til at frembringe og fastholde angst og depression. Næste skridt i terapien er at øve sig i at danne såkaldt alternative tanker. Dvs. tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter og opmuntrer en selv, og som medvirker til, at man kan se mere nuanceret på sig selv, andre og situationen som helhed. Det er forskelligt fra person til person, hvad de alternative tanker rummer. Det kan f.eks. være: Hvis jeg bliver stående lidt længere og trækker vejret roligt, vil angsten dale. Der er ingen, der kan se, hvordan jeg har det indeni - og hvis de kan, vil de ikke synes mindre om mig af den grund. Jeg kender symptomerne, de varer nogle minutter, og så begynder jeg at blive mig selv igen. Lad mig se mig om. Der er bestemt nogle ting her, der kan gøre mig tryg. De andre mennesker her kender sikkert også til angst fra sig selv. Det er jo venlige mennesker, og de er bestemt ikke ude på at genere mig. Når man er i stand til at tænke sådanne alternative tanker, vil angsten dale og situationer, der ellers opleves truende, vil opleves som mere neutrale. Man vil blive mere sikker, og forventningsangsten vil mindskes. Hermed får man mere mod på at udsætte sig for de situationer, der plejer 12

13 at volde angst. Hermed er vi inde på en anden grundmetode i terapien, nemlig eksponering, dvs. at udsætte sig for de situationer, der volder angst. Der udarbejdes sammen med terapeuten en plan for, hvordan man gradvist kan udsætte sig for sværere og sværere situationer, og hvilke metoder, man kan anvende til at dæmpe sin angst i disse situationer. En af metoderne er alternativ tænkning, der er omtalt ovenfor. Hertil kommer vejrtrækningsmetoder og andre fysiske øvelser, som indøves sammen. Der findes en række andre metoder, som indøves sammen med psykologen. Det gælder f.eks. distraktion. Dvs. at man i angstvoldende situationer forsøger at tænke noget eller gøre noget, der fjerner opmærksomheden fra det, der plejer at medføre angst. Angstbehandling ud fra den kognitive metode indebærer, at patienten hver uge gør et hjemmearbejde. Patient og terapeut udarbejder sammen nogle øvelser, der oftest vil indebære at registrere sin egen tænkning, søge at ændre denne og at udsætte sig for noget, der volder en vis mængde angst. Det er meget vigtigt for behandlingens effekt, at patienten søger at gennemføre sit hjemmearbejde. Patienten er imidlertid meget velkommen til at diskutere hjemmearbejdets art med terapeuten, således at øvelserne hverken er for lette eller for svære, men indebærer en udvikling i den rigtige retning. I kognitiv terapi søger terapeuten at forklare metoderne så godt for patienten, at han/hun forstår idéen bag disse og i stigende grad bliver i stand til at give sig selv relevante opgaver. Yderligere ting du kan være opmærksom på: Du skal kunne mærke, at der sker noget efter de første gange og kemien er i orden. Du bør fornemme behandlingen som dialog og sikre dig at du forstår ideerne bag de forskellige metoder og hjemmeopgaver. Hjemmeopgaver er en vigtig del af terapien, og du skal være indstillet på selv at arbejde med opgaverne hjemme. Du bør i løbet af få gange have fornemmelsen af, at terapien er noget, der kan hjælpe dig, og der er fremadrettet udvikling. Er din behandler universitetsuddannet og har en længerevarende kognitiv uddannelse? Det kan være nyttigt at sikre sig, at din behandler har en faglig uddannelse som psykolog eller psykiater. En faguddannelse indebære en vis garanti for kvalitet og faglighed. Har din behandler en længerevarende godkendt kognitiv uddannelse? Spørg din behandler om han/ hun har en kognitiv efteruddannelse se evt. SAKTs liste på Kilde: MarthaBrinkKristensen Martha Brink Kristensen Aut. psykolog. Cand Psych. Specialist i psykoterapi medlem af SAKT Kognitiv terapi Individuel terapi parterapi Coaching Taastrup Hovedgade 104,1 DK Taastrup Tlf.: Mobiltlf.:

14 Behandlingstilbud Frederiksberg Psykiatrisk Center Frederiksberg tilbyder gruppebehandling til panikangste Behandlingstilbudet er udviklet til mennesker med diagnosticeret panikangst og uden nogen form for misbrug. I første omgang optages borgere fra Frederiksberg og Vanløse, men i det omfang der er ledige pladser, optages også borgere fra andre geografiske områder. Efter individuel vurdering og ved behov kan der desuden tilbydes: Individuelle samtaler til støtte for gruppebehandlingen hos kontaktperson eller psykolog Samtale hos psykiater med henblik på medicinsk rådgivning Kropsgruppe varetaget af fysioterapeut Løbegruppe varetaget af fysioterapeut Socialrådgiverbistand Adresse: Psykiatrisk Center Psykoterapeutisk Specialafsnit F4 Vej 5, indgang 4. stuen Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: (kl. 8 9) Næste forløb starter i januar/februar 2010 BEHANDLING Kognitiv adfærdsterapi i gruppe Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi i gruppe evt. suppleret med SSRI-medicin (antidepressiv medicin) i begyndelsen. Terapien går primært ud på at afdække de årsagsmekanismer og tanker, som opretholder angsten for derefter at lære at omstrukturere og håndtere dem ved forskellige kognitive redskaber og værktøjer. De fleste slipper af med deres angst uden at finde en årsag i barndommen eller anden oprindelse. Behandlingen består af 12 sessioner i en gruppe med max. 8 deltagere 2 timer ugentligt. Der er desuden træning mellem sessionerne, hvor du øver dig i at overvinde din angst i bestemte planlagte og afgrænsede situationer. Efter ca. 3 måneder er der evt. en opfølgende session. Henvisning Henvisning foregår enten gennem privatpraktiserende læge eller speciallæge i psykiatri. Forsamtale Før du begynder i gruppen, afholdes 1-2 individuelle samtaler med en psykiater, psykolog eller sygeplejerske med det formål at få et overblik over din livssituation, angstens udvikling, grundlag og aktuelle tilstand. 14

15 Faaborg-Midtfyn Kursustilbud til angste i Faaborg- Midtfyn (og omegnskommuner) I Faaborg-Midtfyn Kommune har man etableret et tilbud om gratis angst-, stress- og depressionskurser til borgere bosat i kommunen. Aftalens parter er kommunen (sekretariatet for Forebyggelse og Sundhed), Frivilligcenter Selvhjælp Midtfyn i Ringe og HUSET i Faaborg. Tilbudets omfang Kurserne er gruppekurser, og der udbydes årligt to angstkurser, to stresskurser og to depressionskurser til i alt 36 personer seks personer på hvert kursus. Hvert kursus afvikles over seks gange med undervisning i to timer af en psykolog. Herudover tre timer der af psykologen placeres efter behov i kursusforløbet. Der skal minimum være fire deltagere, for at et kursusforløb startes op. Sted Kurserne afvikles enten i Frivilligcenterets lokaler Østre Ringvej 39 i Ringe eller i HUSET s lokaler Færgevej 2 i Faaborg alt efter, hvor hovedparten af deltagerne kommer fra. Undervisernes kvalifikationer Der benyttes en erfaren klinisk psykolog med speciale i angst og depression. Målgrupper Personer bosiddende i Faaborg-Midtfyn Kommune med invaliderende angst og stress samt lettere depressioner. Der er mulighed for at personer fra andre kommuner kan deltage mod betaling af kr. pr. deltager, hvis der er ledige pladser. Tilmelding til kurserne Henvisning til Frivilligcenteret/Huset til visiterende samtale foregår gennem praktiserende læge. Kontakt: Frivilligcenter Selvhjælp Midtfyn Østre Ringvej Ringe Telefon.: Patienter fejlbehandles med nervemedicin Midtjyske angstpatienter fejlbehandles med nervemedicin. Det viser en undersøgelse som Kompas Kommunikation har lavet for Pfizer Danmark. Sundhedsstyrelsen anbefaler at angste højst må behandles med nervemedicin - de såkaldte benzodiazepiner - i fire uger. Alligevel har otte ud af 10 patienter i Region Midtjylland været i behandling i længere tid. 31 procent af de adspurgte havde fået medicinen på recept i fem år eller derover. Det giver bivirkninger som træthed, afhængighed og besvær med at huske. Marianne Ibsen som er formand for Angstforeningen udtaler, at det er uacceptabelt, at mennesker der kæmper med en angstlidelse også skal kæmpe med en unødvendig afhængighed af medicin

16 Depression og angst kan forværre kronisk smerte Personer, der lever med kronisk smerte fungerer dårligere, hvis de samtidigt lider af depression eller angst eller begge dele. Samtidigt kan depression og angst overses hos dem, der har kronisk smerte, og hvis de ikke bliver behandlet kan disse tilstande have en ødelæggende og stærkt negativ effekt for de kroniske smertepatienter. Det viser undersøgelser foretaget af forskere fra Roudebush VA Medical Center i Indianapolis. Den større bevidsthed om emnet, som studiet har givet, kan føre til en øget screening for og behandling af depression og angst i disse grupper. Fremtidige studier skal vurdere, hvor mange kroniske smertepatienter, der lider af depression og angst, samt hvilke behandlingsformer, der giver de bedste resultater. Stress og angst forværre allergi Psykisk stress og angst kan forværre sæsonallergi og få den til at trække ud, ifølge ny forskning. Man kan risikere at få mere vedvarende allergiproblemer, hvis man er stresset og ængstelig, når allergien sætter ind, udtaler Dr. Janice Kiecolt-Glaser fra Ohio State University in Columbus til Reuters Health. For at måle hvordan stress og angst påvirker allergikere, fandt Kiecolt-Glaser og hendes kolleger frem til 28 mænd og kvinder med høfeber og sæsonallergi, der kunne deltage i deres studium. På forskellige dage blev deltagerne udsat for henholdsvis lav stress såsom at sidde stille og læse i ugeblade og for mere stressede omstændigheder såsom at skulle holde en tale på 10 minutter, der blev optaget på video foran en gruppe, der skulle bedømme deres adfærd og for at skulle løse matematikopgaver uden papir og pen foran adfærdsgruppen og derefter se optagelsen af deres performance på video. Forskerne vurderede deltagernes stress- og angstniveau og udførte allergi-priktest før og efter de stressprovokerende forsøg, samt den følgende dag. Angst, som følge af det stressprovokerende forsøg, forøgede den allergiske reaktion selv den efterfølgende dag. Ifølge immunolog ved Ohio State U. Dr. Ronald Glaser hænger det højere angstniveau i studiet sammen med øget produktion i kroppen af stresshormoner kaldet catecholaminer og af det inflammations-relaterede protein interleukin-6. Han formoder, at det er de forhøjede værdier af disse dele, der er skyld i de forlængede allergiske reaktioner. Den forlængede allergiske reaktion er virkelig den lede del af allergien, bemærker Kiecolt-Glaser, for den kan man ikke dæmpe med antihistaminer. Hun anbefaler derfor, at man forsøger at holde sit stressniveau så lavt som muligt gennem allergisæsonen. 16

17 PTSD Foreningen Den 30. september 2009 blev der holdt stiftende generalforsamling for den nye PTSD Foreningen. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) samt forbedre vilkårene for PTSD-ramte og deres pårørende. Foreningen er indledningsvist forankret lokalt i Vejle, men ønsker på sigt at blive landsdækkende. I Danmark er PTSD udbredt blandt grupper af flygtninge og asylansøgere på grund af oplevelser i forbindelse med krig, forfølgelse og tortur. PTSD er også i stigende omfang udbredt hos hjemvendte danske soldater og andre tidligere udsendte. Lidelsen kan desuden opstå på baggrund af trafikuheld, vold, naturkatastrofer m.m. Angstforeningen, som også har PTSD under sin vinge, byder PTSD Foreningen velkommen som et fint supplement til vores eget arbejde. Vi mener det er et godt initiativ at starte en forening, der kan tage sig af de meget særlige behov, som flygtninge, asylansøgere og hjemvendte soldater har. Du kan læse mere om PTSD Foreningen på Voldsom vækst i antallet af psykisk syge soldater Et stærkt stigende antal hjemvendte soldater med psykiske problemer søger hjælp, fordi de ikke længere kan forsørge sig selv. Det oplyser Hærens Konstabel- og Korporalforening, der på lidt over et år har oplevet en fordobling i antallet af sager. En optælling viser, at soldaternes fagforening i maj sidste år havde kendskab til 98 soldater, der døjede med psykiske problemer efter at have været i krig. Siden er henvendelserne strømmet ind, så det samlede antal soldater, der beder om hjælp, nu er eksploderet til 233, skriver Politiken. Flere og flere soldater ringer, og de er meget syge. De sover ikke ordentligt. De tør ikke gå uden for en dør. De har angst, mareridt og begynder at få paranoia. De har mistet tilliden til deres familie og deres venner. De skubber netværket fra sig og søger isolationen, hvor de finder ro, siger Yvonne Tønnesen, der er konsulent i fagforeningen. Soldaterne har ingen penge og aner ikke, hvad de skal gøre. De falder ud af systemet, fordi de ikke orker at møde op til deres aftaler. Nogle overlever på bistandshjælp, andre har levet af deres bonus fra udsendelsen, men nu er pengene sluppet op. Min opgave er så at sørge for, at de får den rigtige hjælp i kommunen. Ud over det praktiske med økonomien kan det være en helt simpel ting, som at sørge for at de ikke bliver placeret med ryggen til døren til en samtale med en sagsbehandler, siger Yvonne Tønnesen. Forsvarsministeriet og Sundhedsministeriet har netop sat gang i et arbejde, der skal munde ud i bedre og hurtigere psykiatrisk hjælp til hjemvendte soldater med krigstraumer. Ritzau og 17

18 Hypnose afmystificeret Af Claus Sersar Thomsen BOGREOLEN Hypnose afmystificeret Anne Marie Harnum Dansk Psykologisk Forlag, 191s ISBN Anne Marie Harnum har forfattet denne bog, som henvender sig til både behandlere og patienter. Sigtet med bogen er at give læseren øget viden om, hvad hypnose er og bør være, og pirker til de forbehold, mange af os har over for hypnose. AMH gennemgår, hvordan hypnose bl.a. kan anvendes psykoterapeutisk, og det gør hun rigtigt godt. Som hun dog selv understreger, er der ikke noget videnskabeligt bevis for, at hypnose eller trance eksisterer endnu, men psykologi er på den anden side heller ikke nogen eksakt videnskab, der kræver streng bevisførelse for alt. Et andet formål med bogen er at ruste læseren til at finde en behandler, man kan være tryg ved, eller at man som behandler kan få noget mere viden om hypnose. Derfor er der også et langt afsnit om, hvad hypnose er, hvordan det opleves at være hypnotiseret, og om der er nogle farer forbundet med det. Det er et god strategi at gennemgå disse spørgsmål, for så føler man sig som læser mere tryg ved evt. senere at henvende sig til en hypnoterapeut. AMH gennemgår de mest almindelige myter og fordomme om hypnose systematisk og punkterer de fleste af dem én efter én. Hun fortæller også om, hvad den gode relation mellem behandler og klient består i, og hvad der afgjort ikke er en god relation På grund af myter og fordomme især har hypnose haft en meget svingende popularitet i Danmark gennem tiden; den havde foreløbigt sit højdepunkt i 1880 erne, men blev ofte senere mistænkeliggjort. Da læger og psykologer har været omhyggelige med at fremstå som videnskabeligt pålidelige, er hypnosen blevet forladt af mange til fordel for andre metoder, der bedre kan dokumenteres og verificeres. Hypnosen fik dog en kort renæssance efter 2. verdenskrig, hvor der blev dannet hypnoseselskaber, der beskæftigede sig professionelt med hypnose. Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, der eksisterer i dag har haft Anne Marie Harnum som formand i 10 år. Det er et selskab, hvor man kun kan blive optaget som medlem, hvis man har en autoriseret professionel baggrund. Søger du efter en behandler, kan du gå ind på selskabets hjemmeside hvor der findes en behandlerliste. AMH hævder, at hypnose er et godt og effektivt redskab, men det skal gøres af en person, der har en uddannelse, der kræver autorisation. Der er også et andet seriøst selskab kaldet Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose, der kun optager psykologer Bogen er let at læse, bl.a. fordi den er rigt illustreret med vedkommende cases. Forfatteren tager kyndigt læseren ved hånden og tager os med ind i et univers, der måske ikke er helt så mystisk, som man forestiller sig. Selve hypnosens og mesmerismens historie er dog omgærdet af okkultisme og er i sig selv ret fascinerende læsning. Hypnose er ifølge AMH effektiv i behandlingen af en lang række tilstande, og det kan derfor undre, hvorfor det ikke er mere anvendt, og hvorfor der ikke forskes mere i det herhjemme. Medicinsk kan hypnose bruges i behandlingen af så forskellige tilstande som migræne, tinnitus, ved smertetilstande, til bedøvelse, ved forhøjet blodtryk og mange andre overraskende steder. Og ved psykiske lidelser er der mange anvendelsesmuligheder, og det er en mulig udvej for de, der har forsøgt forskellig behandling uden positivt resultat før, selvom det naturligvis ikke er en mirakelkur. Der er også afslutningsvist nogle fine anvisninger på selvhypnose i bogen, men personligt skal jeg helst se det i praksis, som på fx en cd, før jeg selv kan bruge det. Der kan man fx anvende den hypnosesession, der er på den cd, der også er anmeldt her i bladet. Alt i alt en meget vellykket bog; det lykkedes i hvert fald at få min indstilling til hypnose vendt 180 grader, og det var et af formålene med bogen. Det er også en nødvendig bog, hvis andre måtte have de samme forbehold over for hypnose, som jeg havde, inden jeg læste denne bog og hørte CD en som er omtalt overfor 18

19 Hypnoseterapi Af Claus Sersar Thomsen I det følgende bringer vi en anmeldelse af en CD med et interview med psykolog Anne Agerbo om hypnoseterapi samt en hypnosesession Anne Agerbo er psykolog og uddannet fra Århus Universitet har lavet en del kognitiv adfærdsterapi og har bl.a. arbejdet meget med angst, depression og smertebehandling, som hun ofte kombinerer med hypnose. Anne Agerbo giver i interviewet svar på mange spørgsmål, man kan have vedr. hypnose fx hvad hypnose egentligt er. Og det er der ikke noget enkelt svar på. Det er en teknik, som bl.a. kan hjælpe klienten til at få fat i sine egne indre ressourcer og healingsevner, og derved kan man udnytte menneskets egen forestillingsevne og evne til at løse og reformulere problemer. Det er et redskab til at komme ind via det ubevidste for at komme i kontakt med nogle kreative sider, nogle problemløsningsressourcer. Inden for hypnosen er der forskellige typer hypnose, man bruger specifikt til behandling af smerte og til behandling af fobier, hypnose man bruger inden for mental træning, hypnose som man bruger f.eks. i elitesport, og der er den egentlige kliniske hypnose, som man kan bruge som et terapeutisk redskab, og som er den teknik psykologer bruger. Og hvordan adskiller klinisk hypnose sig så fra scenehypnose, ja det gør det ved at scenehypnose ikke har noget egentligt formål, iflg. Anne Agerbo, ud over at få folk til at gøre nogle fjollede ting, principperne kan være sammenfaldende, men når man arbejder med det som psykolog, er det i en ligeværdig relation mellem klient og terapeut, hvor terapeuten skal beskytte og hjælpe det menneske, man sidder overfor. I scenehypnose gælder det mere om at udstille og underholde, og det er en helt anden boldgade. Hvad er så de etiske retningslinjer for hypnose? Man skal have en uddannelse, der berettiger til at anvende hypnose, så man ikke udnytter eller misbruger den tillid, klienten får i relationen til behandleren, man skal være opmærksom på, hvor ens grænse som behandler går for ens egen formåen, man skal ikke betragte hypnosen som et mirakelmiddel, men som en del af en palet af terapeutiske tilgange. Hvor kommer hypnosen fra? Den har eksisteret i forskellige former formentligt i tusinder af år, og er meget udbredt blandt shamaner og medicinmænd, der kan bringe sig selv i hypnose, men der er heller ingen entydig definition af, hvad hypnose er. Anne Agerbo mener, det er nogle teknikker og ressourcer, som vi til enhver tid har haft, men som til tider har været oppe i tiden eller udskældt (red. måske pga. afsmitningen fra scenehypnose) Anne Agerbo mener heller ikke, at vi i tilstrækkelig grad i Danmark anerkender det, som hypnosen rent faktisk kan. Hvad er (klinisk) hypnose så ikke? Iflg. Anne Agerbo er hypnose ikke manipulation, hypnose er ikke at hypnotisøren overtager kontrollen, og det er heller ikke at få folk til at gøre noget, de ikke ønsker. Hypnose er især effektivt i forhold til behandling af angst, fobier, stress, depression og smerter, så det var måske et forsøg værd at prøve. Men sørg for at finde en behandler, du kan have tillid til. [Angstforeningen anbefaler at man kontakter en behandler, der er medlem af Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, red.] Hvad er det for en tilstand man kommer i? Hvordan foregår en typisk klinisk hypnosesession? Hvad sker der i én under hypnose? Kan der komme falske erindringer frem? Kan alle hypnotiseres? Kan alle udøve hypnose? Hvordan er man beskyttet som klient? Vil du gerne have svar på alle disse spørgsmål kan dette fine program købes hos ANTV. Det koster 50 kr. + forsendelse. De kan kontaktes her: ANTV Jægergaardsgade Århus C Telefon

20 Haveterapi Af Claus Sersar Thomsen BOGREOLEN Haveterapi du får det bedre af at være udendørs Signe Wenneberg Politikens Forlag, 180 sider ISBN Lad mig sige det med det samme: denne bog er ikke en selvhjælpsbog, som dem vi normalt anmelder, MEN den går ud fra det, de fleste egentligt godt ved, men som mange af os af en eller anden grund ikke sørger for at få gjort nemlig at bevæge os ud i naturen i parkerne og i haven. Germaine Greer har sagt a garden is the best alternative therapy ( en have er den bedste alternative terapi ) og forskning er stille og roligt ved at gøre haveterapi til anerkendt terapi. Hvis man har tendens til vinterdepression/tristhed booster det naturlige lys udendørs vores serotoninniveau og indstiller vores døgnrytme, så det alene er en god grund til at bevæge sig ud. Motion (i det grønne) giver så det plus, at vi bliver mindre anspændte, og det virker på lette til moderate depressioner. Og haveterapi, som det faktisk hedder, er iflg. bogen dobbelt så effektivt til behandling af stress som almindelig terapi (der står dog ikke hvilken terapi, og det ville jeg gerne vide). Og stress er jo ofte det, der kommer forud for angst, som mange nok kan nikke genkendende til. Forskning viser også, iflg. Signe W., at det hjælper mennesker at vende tilbage til naturens rytme såsom at have planter, der skal vandes og andre overskuelige gøremål. Hendes motivation for at skrive bogen var bl.a. spørgsmålet hvad er det der gør, at vi får det bedre af at være udendørs? og at hun i 13 år havde lidt af søvnløshed, som nu har fået en ende takket være havearbejde og gode udendørs vaner. Signe W. har eksempelvis selv kunnet droppe sine sovepiller, efter at hun er begyndt at være mere udendørs igen. For som flere af de personer, der bliver interviewet pointerer, er vores krop og hjerne slet ikke beregnet til at være så meget inden døre, som vi er. Signe W. har selv tilbragt meget af sin barndom på landet og er vild med planter og dyr, så det har måske også været et spørgsmål om at vende tilbage til sit oprindelige jeg? Personligt har jeg selv været afhængig af sovepiller for at kunne sove, og vejen ud af det var bl.a. lange ture i det grønne. Og efter at have fået en have at knokle rundt i, har jeg aldrig sovet så godt om natten, siden jeg var barn. Hvad angår selve bogen, har Signe W. valgt at lade bogen bygge op af interviews med mere eller mindre kendte mennesker, og det fungerer egentligt ganske godt, selvom formen efterhånden er lidt slidt. Signe W. s interviews tæller så forskellige mennesker som en professor, en læge, en alternativ behandler, en ledelsesrådgiver, en planteskoleejer, en landskabsarkitekt og en DJ, der alle har det til fælles, at de er naturelskere. Og som landskabsarkitekten beretter, så sker der rigtigt meget, hvad angår forskning i hvordan terapihaver påvirker mennesker i øjeblikket. For selv om vi har en ret god fornemmelse af, uden forskernes hjælp, at det virker meget afstressende at være i naturen og at arbejde i sin have, er det forskernes job at bevise, hvorfor det gør det, og hvordan man tilpasser det til forskellige målgrupper som stressede, angste, demente og andre grupper. Selvom havearbejde nok ikke kan erstatte hverken fobitræning, medicin eller kognitiv terapi, ja så er det altså et helt eller næsten gratis supplement, der virker, og som kan forhindre stress i at bygge sig op og dermed forværre angst hos os, der har tendens til det. Kapitlerne kan fint læses uafhængigt af hinanden, og hvis man som jeg mest er interesseret i, hvordan prof erne mener haveterapi virker, er der nogle kapitler man roligt kan springe over, nogle af dem er lige fodformede nok til min smag. Bogen er i øvrigt rigt illustreret med smukke fotografier. Min eneste anke mod bogen er, at den ikke er klart afgrænset, for handler den om haveterapi eller om at være udendørs i det hele taget? Og selvom det ikke er en videnskabelig bog, kan man godt liiiiige skrive, hvor man har sin viden fra, så vi andre kan snuse lidt til det også. Til gengæld er man ikke i tvivl om at Signe W. brænder for emnet, og det er altid et kæmpe plus, når en hel bog er gennemsyret af det. 20

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi. Medundervisere: Anders Degn Pedersen, Specialist & Supervisor i Neuropsykologi

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

personlig udvikling 42

personlig udvikling 42 42 www.livogsjael.dk Opdag hvad tankerne er for en størrelse: Lær at kvitte din angst Angst har en logisk forklaring, og det er en opdagelsesrejse og en læringsproces at kvitte angsten, mener Mogens Mikkelsen.

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere