Mimers Brønd. Evalueringsrapport Projekt Mimers Brønd Multietnisk værested for ældre over 55 år i Vollsmose. og får det klaret med det samme.

Transkript

1 Før jeg kom her, samlede jeg brevene sammen til børnene, når de kom på besøg, men så kunne noget vigtigt være forældet. Nu tager jeg brevene med herned og får det klaret med det samme. Evalueringsrapport Projekt Mimers Brønd Multietnisk værested for ældre over 55 år i Vollsmose Udgivet af Odense Kommunale Ældrepleje Aktivitet og Træning Vollsmosesekretariatet Aktivitet og Træning Ældre- og Handicapforvaltningen Mimers Brønd Æ L D R E K L U B

2 Mimers Brønd ÆLDREKLUB Odense Kommune juni 2008 Forord Kontakt for yderligere information: Teamleder Jenny Havn Aktivitet- og Træning Odense Kommunale Ældrepleje Direkte tlf.: Mailto: Anne Tvedbrink Olesen Koordinator Mimers Brønd Direkte tlf.: Mailto: Udgivet af Ældre- og Handicapforvaltningen Aktivitet og Træning Odense Kommunale Ældrepleje Tekst: Jenny Havn og Ane Mette Ellekjær Fotos: Gunilla Heick og Ane Mette Ellekjær Layout: KreativGrafisk Tryk: HTOdense Oplag: 4000 Jeg takker regeringen for den hjælp, jeg har fået i her i Danmark. Det betyder meget at kunne komme her i Mimers Brønd, hvor vi kan snakke sammen, læse aviser og gøre gymnastik. Det skal helst blive ved at eksistere. Navnet Mimers brønd stammer fra den nordiske mytologi, hvor historien fortæller, at jætten Mimers balsamerede hoved vogter over en brønd. Drikker man af brønden får man evig visdom. Mimers Brønd er også et multietnisk værested for ældre i Vollsmose, hvis hovedformål er at bryde ensomhed og social isolation samt at støtte sundhedsfremme og forebyggelse for stedets brugere. Værestedet startede som et projekt i 2005 og sluttede ved udgangen af 2007, hvor Mimers Brønd blev et fast tilbud til borgere i Vollsmoseområdet. Ideen var at skabe et attraktivt lokalt værested for ældre i Vollsmose uanset etnisk herkomst. Vores største udfordring har været kommunikation, fordi befolkningen i Vollsmose kommer fra mange forskellige lande. De største befolkningsgrupper stammer fra Tyrkiet, Vietnam, Palæstina /Mellemøsten, Bosnien og Somalia. Antallet af brugere er steget stødt gennem de 3 år projektet har varet. Det tager vi som udtryk for, at vi har nået vores mål og arbejder på den rigtige måde. Vi er især meget glade for det tætte samarbejde med Odense Kommunes tosprogede ældrekonsulenter, som også er medarbejdere i Mimers Brønd. Når ældrekonsulenerne møder ensomme ældre har de nu et relevant tilbud at henvise til. Vores håb for fremtiden er, at Mimers Brønd bliver et bydækkende tilbud i Odense Kommune og at vi alle fortsat kan få evig visdom specielt vedrørende ønsker og behov for ældre med anden etnisk herkomst end dansk. Vi har samlet vores erfaringer dels i denne pjece og dels i en mere omfattende rapport, som er tilgængelig på Odense Kommunes hjemmeside. Jenny Havn Aktivitet og Træning Odense Kommunale Ældrepleje Ældre- og Handicapforvaltningen 2 3

3 Mimers Brønd - et attraktivt værested for ældre i Vollsmose Tilbage i 2000 etablerede Odense Kommune et værested i Vollsmose som led i den såkaldte Helhedsplan for Vollsmose Det blev i 2005, i samarbejde med Odense Andelsboligforening, via Odense Kommunes Helhedsplan og med midler fra statens Kvarterløft. udvidet til det der i dag er Mimers Brønd. Projektet blev afsluttet i 2007, hvor Mimers Brønd blev et fast tilbud via Odense Kommunale Ældrepleje, Aktivitet og Træning i Odense Kommune. Det er et fantastisk eksempel på et værested, hvor nytænkning, nye samarbejdsformer - og medarbejderkompetancer, på bedste vis er med til at integrere, en overset generation af ældre etniske minoriteter. De ældre får mulighed for at skabe netværk på tværs af etnicitet, få indblik i dansk sprog og kultur og ikke mindst livskvalitet og en værdig alderdom langt fra deres fædreland. Et væsentligt succespunkt er, at brugerne oplever, at de har et sted, hvor de selv og personalet har samme sproglige og kulturelle baggrund. Brugerne af Mimers Brønd har generelt en anden indstilling til begrebet tid end danskere Tiden går ikke tid er noget, vi har. 4 5

4 Flere ældre med etnisk baggrund en udfordring for Odense Kommune Figur 2 Der kommer flere og flere ældre fra de etniske minoriteter i Danmark. I 2005 var der omkring personer over 60 år, og det tal forventes at blive firedoblet i løbet af de næste år. Oversigt over antallet af ældre tilhørende etniske minioriteter Figur 1 Prognose på antallet af ældre etniske borgere i Odense. Fremskrivningen er foretaget på det samlede antal personer af udenlandsk herkomst og ikke på hver enkelt herkomstgruppe. Der er beregnet et gennemsnit af de seneste tre års flyttemønster og dødshyppighed for hver enkelt aldersgruppe. Dette danner grundlaget for fremskrivningen. De statistiske forbehold fremgår af bilag 1. Ligesom andre kommuner af samme størrelse oplever Odense Kommune det som en udfordring at drage omsorg for og imødekomme gruppen af ældre etniske minoriteter. De tilbud om aktivitet og træning for ældre, der fandtes før Mimers Brønd, var ikke optimale for den gruppe af etniske ældre, som ikke talte ret godt dansk. Enkelte deltog i kommunens tilbud, men med begrænset udbytte og kommunen oplevede, at den sproglige barriere for nogle etniske ældre var uoverstigelig. De opholdt sig i dagcentrene og deltog i træningen uden at kunne kommunikere med de andre brugere. Det betød, at de ikke fik det samme sociale udbytte af dagcentrene som andre. Mimers Brønd rummer aktivitetslokaler, gymnastikrum, køkken og café. Der er der syv tosprogede deltidsansatte medarbejdere og en rengøringsassistent. Den daglige drift af Mimers Brønd sikres i samarbejde mellem teamleder og en ældrekonsulent med koordinerende funktion. Sammen løser de uoverensstemmelser, der kan opstå mellem de forskellige brugere og sørger for at danne netværk med andre samarbejdspartnere i Vollsmose. Koordinatoren og de tosprogede medarbejdere iværksætter sammen med brugerne diverse aktiviteter. Det er helt afgørende, at personalet udover dansk også taler arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, somalisk eller et af de andre sprog, brugerne taler. Derved kan de tosprogede medarbejdere fungere som brobyggere både sprogligt og kulturelt. Et netværk ud over familien Pilotprojektet viste, at der er et behov for et værested for etniske ældre, hvor de kan komme frivilligt. Her får de mulighed for at mødes med ligesindede og etablere et netværk ud over deres familie. De traditionelle familiemønstre i indvandrerfamilierne er under opbrud og ligner mere og mere de mønstre, man kan iagttage i etnisk-danske familier. For de ældre betyder det, at børn og børnebørn ikke længere kan tage sig af dem på samme måde, som de selv har taget sig af deres forældre. Antallet af brugere i Mimers Brønd Antal brugere ved 1. status juni 2005 Antal brugere ved 2. status december 2005 Antal brugere ved 3. status september 2006 Antal brugere ved 4. status juni 2007 * Der var lukket grundlovsdag, og mange var rejst på ferie. 117 brugere 376 brugere 486 brugere Besøgstallene i Mimers Brønd stiger støt fra juni 2005 til september Mange af brugerne er gengangere der møder op flere gange dagligt eller ugentligt. Besøgstallene forventes at stige yderligere i takt med at tilbuddet forankres i nærmiljøet og bliver kendt af de ældre og deres pårørende. I Mimers Brønd bliver de ældre undervist i at forebygge sygdom og får mulighed for f.eks. at vedligeholde genoptræning, hvis de har været indlagt på hospitalet. På den måde understøtter værestedet kommunens øvrige tilbud. De ældre får også viden om det danske samfund, og især om deres rettigheder og pligter i forhold til Odense Kommune. Det kan ikke understreges nok, at det sociale aspekt ved være- 425 brugere* 6 7

5 stedet er med til at give brugerne livskvalitet og en værdig alderdom langt fra deres fædreland. Den dynamiske duo en succeshistorie Siden 2006, har Odense Kommune haft en ordning, hvor alle etniske ældre har fået besøg af tosprogede ældrekonsulenter, der stammer fra Iran, Bosnien, Somalia, Vietnam, Tyrkiet eller arabisktalende lande. Medarbejderne i Mimers Brønd arbejder således både på værestedet og som tosprogede ældrekonsulenter. Sammenkoblingen, i daglig tale kaldet en dynamisk duo er en stor succes. Mimers Brønd oplevede en mærkbar stigning i besøgstal, da de tosprogede medarbejdere begyndte på forebyggende ældrebesøg. Det betyder, at medarbejderne har et aktivitetstilbud at henvise til, når de møder ensomme ældre med anden etnisk baggrund. De ældre har været glade for tilbuddet om at deltage i aktiviteterne i Mimers Brønd. Minoritet i minoriteten Det er ikke altid let at være ældre etnisk medborger i Danmark. Mange flygtninge og indvandrere ældes hurtigere end danske ældre. Det er de gængse tilbud ikke indrettet på og derfor kan at en nedslidt 55-årig etnisk borger ikke benytte sig af tilbud til ældre. Dertil kommer en sproglig barriere. Det er problematisk, når det gælder demens, som er meget dårligt belyst i forhold til etniske ældre. Demens rammer alle folkeslag, men meget få etniske ældre har en demensdiagnose. Danske demenstests tager nemlig ikke kulturelle hensyn, og derfor er det vanskeligt at diagnosticere demens hos etniske ældre. Hukommelsesproblemer kan i virkeligheden være udtryk for f.eks. fortrængning af krigstraumer. Gennem samtalerne med de ældre kan de tosprogede medarbejdere informere om fritidstilbud og udvikle nye aktiviteter for og med de ældre og naturligvis forebygge og modvirke isolation og ensomhed. De tosprogede medarbejdere er de vigtigste brobyggere i dialogen mellem de etniske ældre og Odense Kommunale Ældrepleje. Fra dans til avislæsning Mimers Brønd fokuserer på sundhedsfremmende aktiviteter. Der er tilbud om træning i form af gymnastik, dans og stavgang - derudover massagestol og kondicykler til fri afbenyttelse. Det er meget stor søg- Jeg har fået det meget bedre, siden jeg er begyndt at komme her. Vi gør gymnastik og kan bruge massagestolen. Så jeg kommer lettere omkring nu. 8 9

6 ning til aktiviteterne, og de ældre oplever, at de har godt af at røre sig. Tilbuddene omfatter også lysterapi. Det gavner især de ældre, der er flyttet til Danmark fra solrige lande. De oplever det som et rigtig godt tilbud i de mørke vintermåneder. Hver af de etniske grupper laver mad sammen mindst en gang om måneden. Det nyder de meget, og familie og venner inviteres tit med. Som et ekstra tilbud kommer diætisten, der er tilknyttet Sundhedscenter Vollsmose, og giver input til, hvordan man laver sund mad. I forbindelse med Diabetesforeningens store projekt i området, har der også været afholdt en række kurser omkring diabeteskost. Et andet fast element i dagligdagen er avislæsning, hvor det tosprogede personale læser op og fortæller om, hvad der rører sig i det danske samfund lige nu. Der er et syværksted, der benyttes flittigt, og der er pc er med internet til rådighed, så brugerne har adgang til nyheder på deres eget sprog og kan maile med venner og familie ude i verden. Kontakten til de offentlige instanser fylder også meget i hverdagen. De ældre modtager breve fra f.eks. kommunen, som de ikke kan læse eller forstå den fulde betydning af. Det tosprogede personale er en stor hjælp og fungerer som de ældres livline til det Jeg er meget glad for at være her og ville gerne lære mere om det danske samfund, om livet og om love og regler. danske samfund de oversætter brevene og hjælper de ældre med at etablere nødvendige kontakter. Caféen er et dagligt tilbud til brugerne, hvor de kan hygge sig i hinandens selskab. Derudover danner den også ramme om en lang række arrangementer, eksempelvis temaeftermiddage med fokus på sundhed eller det danske samfund og dansk kultur. Temaeftermiddage om bl.a. kost, diabetes og demens har haft stor tilslutning. Det har vist sig, at kollektiv information og debat om disse emner har været en stor succes. Generelt er de ældre med anden etnisk baggrund ikke så blufærdige som etnisk-danske ældre. De føler sig tværtimod trygge nok til at stille spørgsmål og komme med egne eksempler i en større gruppe, hvor de er omgivet af mennesker, de kender i modsætning til lægebesøg i uvante rammer, hvor både sprog og kultur er anderledes. Sammen kan vi endnu mere Mimers Brønd er meget glade for deres samarbejdspartnere i Vollsmose. Det drejer sig bl.a. om: Projekt Livet er dit, der har til huse i Mimers Brønd og arbejder med motion og foreningskultur. Sundhedscenter Vollsmose, som Mimers Brønd arrangerer temaeftermiddage sammen med, og i vanskelige sager henter Mimers Brønd råd og vejledning dels i Sundhedscenter Vollsmose dels i Åben etnisk rådgivning og værestedet Krathuset. Vollsmose Kirke, der tit inviterer til fællesspisning og andre arrangementer, og som tilbyder danskundervisning. Desuden har Mimers Brønd fået projektmidler af Velfærdsministeriet til at arbejde med krigstraumer i 2008 og For at få en øge viden om området har Mimers Brønd indledt et samarbejde med CETT Center for traume- og krigsoverlevere og arbejder desuden på at etablere supervision for personalet. Deres job er ofte vanskeligt, og det kan resultere i en dobbelttraumatisering, fordi de fleste selv har flygtningebaggrund. Projektet afvikles i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere fra Sundhedscenter Vollsmose og Åben etnisk rådgivning. Resten af Odense vil også være med Figur 3 Den geografiske fordeling af etniske ældre i Odense Vollsmose er ganske vist det område, hvor der bor flest etniske ældre i Odense, men 56,9 % af det samlede antal bor i andre dele af Odense. Flere af dem har henvendt sig, fordi de gerne ville deltage i Mimers Brønd, men er blevet afvist, fordi de ikke bor i Vollsmose. Det peger på et behov for, at tilbuddet kommer til at dække hele byen og omfatte alle etniske ældre i Odense

7 Figur 4 Antallet af ældre i Odense NØ (Vollsmose) og antallet af ældre i det øvrige Odense Til gengæld er alle etniske ældre i Odense Kommune omfattet af den udvidede ordning med forebyggende hjemmebesøg af tosprogede ældrekonsulenter. Hvis borgerne uden for Vollsmose også skal have et aktivitetstilbud, der svarer til Mimers Brønd, vil det kræve en udvidelse med knap 60 %. I så fald skal det overvejes, om det udvidede tilbud skal ligge i Vollsmose eller i andre dele af Odense. Figur 5 Fordelingen af etniske ældre i Odense NØ (øverst) og i resten af Odense (nederst) Figur 5 viser, at de tre store etniske grupper i Vollsmose stammer fra Vietnam, arabisktalende lande og Tyrkiet. Sammen med somaliere udgør de den faste brugergruppe i Mimers Brønd. Til gengæld kommer der ingen brugere fra Iran og Bosnien. Måske fordi, at disse grupper typisk bor i andre dele af Odense. Det kan også skyldes kulturelle modsætningsforhold mellem de forskellige etniske grupper. Generelt taler det for at etablere aktivitetstilbud i andre dele af Odense. Når man bor alene, betyder det alt at kunne komme og hygge sig og snakke med de andre

8 14 15

9 Viden, Odense Kommune kan bruge til noget En kommune, der udvikler nye metoder Vi kan bruge vores viden og erfaringer fra de forebyggende hjemmebesøg og fra Mimers Brønd til at planlægge og styre indsatsen for denne ældregruppe. De fleste af brugerne af Mimers Brønd har oplevet krig. De har måske mistet deres familie eller venner eller er på anden måde påvirket af, at der er eller har været krig i deres hjemland. Det udløser typisk posttraumatisk stress, som påvirker hele personens livssituation og kræver en professionel indsats. I 2007 satte Ældre- og Handicapforvaltningen sammen med det daværende Vollsmosesekretariat og Sundhedscenter Vollsmose fokus på problemstillingen. Nogle af de opgaver, forvaltningens medarbejdere har, kræver en særlig indsats og forståelse. Derfor er der behov for, at de får systematisk undervisning og supervision og ind imellem psykologbistand. Mimers Brønd nu og i fremtiden Mimers Brønd er og skal i fremover være: Et enestående åbent tilbud for alle ældre i Vollsmose uden alt for snævre rammer, når det gælder visitation, aftaler med mere Værestedet der giver mulighed for social kontakt med mennesker, som de ældre kan tale med og forstå.. Stedet hvor brugerne får rådgivning og vejledning i forhold til kontakt med social- og sundhedsvæsnet og offentlige instanser Formidler af dansk kultur og sprog Tilbyder af sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme Være bydækkende Konceptet fra Mimers Brønd har vist sig at være bæredygtigt og bør derfor komme alle etniske ældre i Odense til gode

10 18 19