Unge drenge med etnisk minoritets baggrund og uddannelse Young people from a minority ethnic background and education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge drenge med etnisk minoritets baggrund og uddannelse Young people from a minority ethnic background and education"

Transkript

1 Unge drenge med etnisk minoritets baggrund og uddannelse Young people from a minority ethnic background and education University College Lillebælt, Odense Socialrådgiveruddannelsen 7. Semester. December 2013 Bachelorprojekt er Udarbejdet af Hien Hue Tran Hold: 3910 Vejleder: Susanne Berner Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Motivation... 5 Hermeneutikken... 6 Emnet afgrænsning og forforståelse... 6 Problemformulering... 8 Metode... 9 Udfordring som studerende med etnisk minoritetsbaggrund... 9 Migration og tab... 9 Lidt om respondenterne Respondenternes udfordringer ud fra interviewerne Kort om respondenternes individuelle udfordringer Udfordringer, som alle respondenter har givet udtrykt for at have oplevet Hvad er det, der kunne have været med til at øge respondenterne muligheden for at gennemføre deres uddannelse trods udfordringerne? Om Resiliens Positiv tilpasning Belastning Beskyttelsesfaktorer Kumulativ effekt Hvorfor vælger jeg teori om resiliens? Psykosociale risikofaktorer Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Beskyttelses faktorer hos respondenterne Beskyttelse faktorer hos familien Beskyttelse faktorer hos omgivelser Fælles mulige beskyttelses faktorer hos respondenterne ift. uddannelse Fælles mulige beskyttelses faktorer hos respondenterne ift. uddannelse Fælles mulige beskyttelses faktorer hos familien ift. uddannelse Fælles mulige beskyttelses faktorer hos omgivelser ift. uddannelse Delkonklusion Hvordan havde disse mulige beskyttelsesfaktorer været med til at hjælpe respondenterne til at gennemføre en uddannelse? Teori om motivation og hvorfor vælger jeg denne teori? Overblik over beskyttelsesfaktorerne Beskyttelsesfaktoren Flere søskende i familien Viljestyrke Motivation Villighed: vigtigheden for forandring Evne: tro på succes Parathed: et spørgsmål om prioritering Respondenternes kumulative beskyttelsesfaktorer Delkonklusion Hvordan kan man bruge denne viden til at forbedre unge med etnisk minoritets baggrunds vilkår i forhold til at gennemføre en uddannelse? Forskningsprojekt SPELL Konklusion Gyldighed og undersøgelse - og metoderefleksioner

3 Litteraturliste Trykt kildemateriale Internet hjemmesider Bilag 1: Psykosociale risikofaktorer Bilag 2: Beskyttelsesfaktorer Bilag 3: Respondenternes beskyttelsesfaktorer Respondent 1, Dung Respondent 2, Chis Respondent 3, Thu Bilag 4: Interview Thu

4 Indledning I en analyse der er lavet af Arbejderbevægelses Erhvervsråd fremgår det, at ledighed i dag er markant højere for ufaglært end for de andre grupper på arbejdsmarkedet, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse bag sig. I gennemsnit er knap 10 % af de ufaglærte ledige, mens andelen for faglærte er 6,4 %, og de videregående uddannelser ligger på 4-6 % (Pihl, M. 2012). Udover at gruppen af ledige ufaglærte er vokset voldsomt, er udsigt for beskæftigelse for ufaglærte i fremtiden også et problem. Ifølge Avisen.dk, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse, at mange af de ufaglærte jobs, som er forsvundet under krisen, kommer aldrig igen (Batchelor, O, 2011). I en anden analyse, der også er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at når arbejdsmarkedet igen begynder at gå fremad, vil der opstå et stort overskud af ufaglært arbejdskraft. Frem mod 2019 vil der være et overskud på knap ufaglærte og knap personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Derimod vil der mangle godt faglærte og personer med en videregående uddannelse. Dette betyder, at mange af de ufaglærte i dag kan få mærkbare problemer med at finde arbejde på fremtidens arbejdsmarked, og har dermed meget stor risiko for at være arbejdsløs i de næste mange år (Bjørsted, E & Pedersen, F. 2010). Ifølge Berlingske, mener økonomiprofessor M. Andersen, at ubalancen i kvalifikationer og efterspørgsler skal tages seriøst, og han advarer, at det kan påvirke beskæftigelsesniveauet, hvis en stor gruppe der ikke kommer i arbejde, fordi de ikke har de rette kvalifikationer. Det har stor betydning for holdbarheden i de offentlige finanser (Politiken, 2013). Problemer vedrører ufaglærte, bør derfor tage alvorligt, ellers vil det udover de enkelte, truer vores samfunds økonomiske vækst og velstandsudvikling. I dag er hovedparten af ufaglærte unge drenge, hvor hver tredje har indvandrerbaggrund (Mølgaard, A, 2010). For at sikre denne gruppe menneskers fremtidig konkurrenceevne på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at sikre dem en uddannelse, da vi frem mod 2019 vil have for mange af ufaglærte og har brug for mange flere faglærte (Bjørsted, E & Pedersen, F. 2010). En undersøgelse der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev - Agenda har lavet, viser, at veluddannede indvandrere 4

5 stadig er langt mindre udsatte for ledighed, end de dårligst uddannede indvandrere. Ifølge undersøgelsen er ledigheden for indvandrere falder i takt med uddannelsesniveau (B.dk 2003). Men selvom der ser en stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommer i en uddannelse, er der stadig lang fra at de indhenter danskernes uddannelsesniveau (Tranæs, T 2008). Blandt unge mænd med indvandrerbaggrund har 33,9 % ikke fået en uddannelse udover folkeskolen. Det er dobbelt så mange som blandt etnisk danske unge mænd (Pihl, M, 2012). En rapport fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der er lavet i 2010 viser, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig i dag end for 20 år siden, men flere end gennemsnittet falder fra undervejs. Selvom det er både vigtigt for forældrene og den unge selv at få en god uddannelse i Danmark, fremgår det alligevel i rapporten, at de unge ofte støder på problemer, og klarer sig dårligere under studieforløbet, og blandt andet derfor falder fra (Haahr, U 2010). I rapporten fremgår det desuden, at det især er drengene, der har vanskeligheder hele vejen igennem uddannelsessystemet (Haahr, U 2010). Pigerne har ofte længere uddannelse og mindre problemer med at gennemføre en uddannelse end drengene. Forskningen viser, at oplevelse af forskelsbehandling og forhånd stemplet kunne være årsag til at drengene trække sig fra skolen (smst). Som oven for nævnte er der risiko for, at en gruppe af unge drenge uden uddannelse kan havne i arbejdsløshed i lang tid og risikerer at ende ud i de sociale problemer, som arbejdsløshed kan medføre, fx fattigdom og depression. Jeg mener derfor, at det giver god mening at øge fokus på målgruppen. I dette projekt vil jeg derfor undersøge, hvilke faktorer der har betydning for denne gruppe af unge mennesker at gennemføre en uddannelse, og hvad man med denne viden kan foreslå af tiltag for at øge denne gruppes muligheder for at gennemføre en uddannelse på lige fod med andre unge. Motivation Min motivation for at vælge dette emne er, at jeg i forbindelse med mit 5. semesters projekt Unge ufaglærte og arbejdsmarkedet, har beskæftiget mig med målgruppen, unge ufaglærte både etnisk dansk og etnisk minoritet, og har fået indsigt i de mange problemstillinger 5

6 ufaglærte kan have for at komme på arbejdsmarkedet, og at der er meget stor risiko for, at denne gruppe af mennesker vil havne som langtidsledig. Jeg har desuden gennem 5. Semestersprojektet fået kendskab til de mange alvorlige konsekvenser, langtidsledige kan medføre for den enkelte og vores samfund. Jeg mener derfor, at det er vigtigt for at forebygge arbejdsløshed, og de mange alvorlige konsekvenser arbejdsløshed kan medføre, at denne gruppe af mennesker kommer i gang med at uddanne sig. For at hjælpe målgruppen med at uddanne sig, mener jeg, at man har brug for så meget viden om emnet, som muligt. Jeg er i denne forbindelse, specielt interesseret i de faktorer, der kan være med til at øge målgruppen mulighed for at få en uddannelse, og har derfor i dette projekt valgt at undersøge nærmere om dette. Hermeneutikken Ifølge hermeneutik vil vi altid have en forforståelse på forhånd, uanset hvad vi skal prøve at forstå gennem vores undersøgelse ( Birkler, J, 2005). Forforståelsen omfatter alt, hvad vi i forvejen ved eller tror om den anden eller det andet, vi skal forstå, men man er ofte ubemærket om sine egne forforståelser (Vallgårda & Koch, L, 2007). Den tyske filosof Hans- Georg Gadamer ( ) hævder, at forforståelse er nødvendig betingelse for forståelse, fordi al viden på en forståelse er bygget på det, vi allerede ved i forvejen. I denne sammenhæng gælder det ikke om at se bort fra sine forforståelser, men i stedet sætte den i spil og finde ud af, hvad vores forståelseshorisont indeholder, inden vi går til undersøgelsens objekt (smst). I dette projekt, tager jeg udgangspunkt i denne hermeneutiske teori. Det er derfor vigtigt, at jeg inden undersøgelsen, være klar over min egen forforståelse inden for området, der skal undersøges. På den måde kan jeg være opmærksom på, at min forforståelse kan påvirke min tilgang til projektet. Emnet afgrænsning og forforståelse Når jeg bearbejder projektets problemstilling og undersøgelses område, gør jeg det ud fra min egen forforståelse. Min forforståelse for det valgte emne, bygger på mine egne oplevelser, livserfaringer og al den viden, som jeg har opnået gennem min uddannelse som socialrådgiver. Desuden er jeg selv studerende med indvandrebaggrund og kender både 6

7 mange ufaglærte og færdiguddannede personer, som har etnisk minoritets baggrund. Alt dette er med til at bygge min forforståelse. De personer som jeg kender, som er ufaglærte, har ofte mange forskellige problemstillinger i forhold til at komme i gang eller få gennemført en uddannelse. Problemstillinger kan være meget forskellige, som fx, sprogvanskeligheder, den ringe støtte og/eller ringe prioritering af uddannelse i deres netværk, dårlige oplevelser i tidligere skoleforløb, økonomiske problemer, hvor de ikke mener, at de kunne klare at leve på SU, eller vil hellere have et ufaglært arbejde og arbejder lidt hårdere for at får lidt mere i udbetaling, da de ikke mener, at de vil kunne klare sig studiemæssige mv. Årsager til fravælgelse af uddannelse kan være mange og forskellige fra person til person. Omvendt kender jeg også mennesker, trods samme baggrund, har klaret sig udmærket uddannelse og senere karrieremæssige. Hvordan kan det være, at nogle trods svær udfordringer, alligevel klarer sig godt uddannelsesmæssig? For at finde ud af det, vil jeg i dette projekt indsamle data fra 3 mænd mellem 28-35år med anden etnisk baggrund end dansk, som har gennemført en uddannelse, trods ringe vilkår og vanskelige baggrund. Etnisk minoritet bruges her i dette projekt til personer med flygtninge og indvandrere baggrund. Jeg vil undersøge, hvilke problemer og udforinger disse personer havde stået overfor i forbindelse med deres studie, og hvordan de kom over det. Mit mål er, at jeg udefra disse personers vellykkedes uddannelsesforløb, finder frem til de forskellige faktorer, der kunne være med til at bidrage til at øge unge med etnisk minoritets baggrund mulighed for at gennemføre en uddannelse. Jeg vil i denne undersøgelse fokusere mere på de problemer/udfordringer og løsninger, som respondenterne har fælles givet udtryk for at have oplevet. De personer som jeg kender, som har klaret sig godt uddannelsesmæssige, mange af dem har oplevet problemer og vanskeligheder gennem hele uddannelsesforløb. Nogle af dem har endda haft en vanskelig opvækst med meget ringe støtte fra familien/privatnetværket. 1 Men trods udfordringerne har de klaret sig glimrende. Jeg har derfor gennem disse personer fået den forforståelse, at trods vanskelighederne, kan man godt gennemføre en uddannelse, men 1 Støtte her mener: Hjælp/støtte til personen i form af handling eller råd og vejledning ift. fx: lektier, økonomi, dagligdagsproblem, problemer under studieforløbet mv. 7

8 hvordan og hvorledes, det vil jeg benytte dette projekt til at finde ud af. Min forforståelse er også, at personlige og sociale forhold også betyder meget for, hvordan en person klarer sig uddannelsesmæssige. Dermed vil jeg i min undersøgelse lægger vægt på disse forhold. Jeg vil derefter komme med nogle forslag til, hvad man kan bruge viden, der er kommet frem til i dette projekt til at forbedre unge med etnisk minoritets baggrunds mulighed for at gennemføre en uddannelse. Til sidst vil jeg give et eksampel på en indsats i praksis, som jeg mener, er meget relevante i forhold til emnet. Indsatsen er et forsknings projekt, som hedder SPELL, som har til formål at støtte sprogudvikling hos børn. Projektet er rette mod alle børn, men programmet er udviklet med særligt fokus på udsatte et- og tosprogede børn i alderen 3-6 år (SPELL). Mit menneskesyn er, at mennesker er handlende i sin verden, mennesker vil opnå noget i deres liv og villig til at arbejde for at opnå det, de gerne vil have. Jeg mener også, at mennesker udvikler sig igennem hele livet og der udvikles forskellige kompetencer til løsninger af de opgaver/udfordringer, de møder i deres liv, derfor tænker jeg, at hvis man har sat uddannelse, som mål og har kompetencer til det, skal man nok gennemføre en uddannelse trods udfordringer. Samtidig er mit menneskesyn også, at mennesker søger mening og sammenhænge i sit liv, og derfor har behov for og ret til at selvbestemme over, hvad de gerne vil opnå i livet under hensyn til andre mennesker. Derfor tænker jeg, at selv om det er vigtigt socialarbejderen, som arbejder med målgruppen, har baggrundsviden og forforståelse om målgruppen, bør socialarbejderen altid arbejde helhedsorienteret og tage udgangspunkt i individuelle problemstilling og ønsker. Jeg mener, at socialarbejdere der arbejder med målgruppe bør være støttende, og hjælper målgruppen med at se formål og mening i at tage en uddannelse. Jeg har i dette projekt valgt, at i stedet for at koncentrere mig om de barrierer, der kunne være hindringer i at målgruppen uddanner sig, sætte fokus på de faktorer, der kunne være med til at øge deres muligheder til at gennemføre en uddannelse. Problemformulering Hvilke fælles faktorer kunne havde været med til øge respondenternes mulighed for at gennemføre en uddannelse? Og hvordan? Og hvad kan vi bruge denne viden til? 8

9 For at belyse ovenstående spørgsmål vil jeg arbejde med følgende underspørgsmål: - Hvilke fælles problemer og udforinger står respondenterne overfor som studerende med etnisk minoritets baggrund? - Hvordan kan det være, at respondenterne uddanner sig på trods barriererne? - Hvilke forslag kan man komme med til at forbedre unge med etnisk minoritets baggrunds mulighed for at gennemføre en uddannelse? Metode Jeg har i mit projekt valgt at bruge den kvalitative undersøgelsesmetode. Grunden til at jeg vælger denne undersøgelsesmetode er, at jeg ikke har en forudgående viden om informanterne, dermed ønsker at gå ind og undersøge nærmere. Kvalitativ undersøgelsesmetode er i mit tilfælde relevant, da metoden er eksplorative (Harboe, T. 2006). Med denne metode får jeg mulighed for at indsamle nuancerede informationer og gå i dybden inden for et afgrænset empirisk felt (smst. s.33). Kvalitative undersøgelser kan gennemføre på mange måde: kvalitative interview, feltobservationer, historiske kildestudier. (Harboe, T ). I mit tilfælde har jeg valgt kvalitative interview som metode, fordi denne metode giver et specielt godt grundlag for indsigt i interviewpersons erfaringer, tanker og følelser (Thagaard, T. 2003), som kan være meget relevante i mit projekt. Udfordring som studerende med etnisk minoritetsbaggrund Da målgruppe i dette projekt handler om personer med etnisk minoritetsbaggrund, har jeg valgt at skrive om tab ved migration for at have en bedre forståelse for respondenterne, og de tab som respondenterne kunne have været udsat for ved at migrere til et andet land. Migration og tab Ifølge Skytte, M (2007) er flygtninge og indvandrere defineret, som mennesker der har ændret tilknytning til deres fædreland. Hun mener, at uansat i hvilken grad disse mennesker har haft muligheden for frivilligt og selvstændigt at tage stilling til migrationen, så kan de 9

10 have været udsat for en kompleks række af tab. Og disse tab er afhængig af alder ved migrationen. Skytte taler om disse følgende tab: - Tab af socialt netværk (familie, venner, naboer, arbejdskammerater m.fl.) - Tab af umiddelbar gratifikation (den hverdagens bomuld, der består i, at mennesker omkring os nikker genkendende til os, som en kendt del af hverdagens billede og måske endda har konkret kendskab til os som person) - Tab af hidtidig uddannelses- og erhvervskompetence og den dertil knyttede sociale anseelse - Tab af modersmål som alment kommunikationsmiddel - Tab af kulturel identitet som almen kendt og accepteret kulturel identitet - Tab af den hidtidige tilknytning til ens fædreland - Samt ofte yderligere individuelle tab. Skytte, M (2007): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde (3.rev.udg.) Skytte mener desuden, at karakteristiske ved flygtninge og indvandreres tab er, at flere af dem er uklar, fordi stor del af det man har tabt, eksisterer stadigvæk et eller andet sted, dermed er det svært at udelukke muligheden for at gense. På den måde kan sorgprocessen være kompliceret, da det er svært at erkende, hvad man har mistet og sørge over noget, der stadigvæk eksisterer (smst). For flygtninge har tabene en anderledes dybde og kompleksitet end for indvandrere. Under tabet af den vigtigste beskyttende faktor i forbindelse med tab, gør, at flygtninge lider ofte i en anden grad end indvandrere. Skytte mener tabet her, er det emotionelt og socialt støttende netværk. Desuden kan flygtninge i forbindelse med flygtning i hjemlandet og i mødet med det danske samfund, have været ude for traumatiserende hændelsesforløb (smst) Skytte mener, at tabene og eksilkrisen overvindelse afhænger af både den enkeltes personlige forudsætninger, og af det materielle og sociale forhold, den enkelte etniske minoriteter har her i landet. Jo bedre betingelse der er, jo lettere bliver det at bearbejde tabene, og skabe et fremtidsperspektiv (smst). Respondenten 1, Dung, har for eksampel, siden han kom til Danmark, ikke har haft kontakt til sin far. Dung fortæller, at hans far var den, der elskede ham alle mest i familien. Selv om det er mange år siden, men Dung kan i dag stadigvæk huske, at han havde meget tæt forhold til faren, og at de altid plejede at hygge sammen for eksempel ved at tage ud og sejlede. 10

11 Tabet af kontakt, samvær og tilknytning til sin far, er derfor en af det største tab, Dung har oplevet i forbindelse med migrationen. Som overfor nævnte indebær migrationen en række af tab, der stiller store krav til respondenternes i forhold til personlige bearbejdning. Jeg vil mene, at disse tab skal tage med i betragtning, når man taler om respondenternes udforinger som studerende med etnisk baggrund, selvom respondenterne ikke har selv nævnt det som udfordringer. Især i forhold til to af respondenter, som kom allerede meget hurtig i gang, efter deres ankomst til landet med at lære sprog og integrere sig i dansk skolesystem. De energier de havde brug til bearbejdelse af deres sorg over de tab, som migrationen medfører, kan have betydning for hvor meget energi og ressourcer, de har tilbage til at koncentrere sig om deres skole-/studieforløb. Lidt om respondenterne Jeg vil i dette afsnit give en kort præsentation af respondenterne. Da alle respondenter ønsker at være anonyme, har jeg sammen med hver af respondenterne, opdigtet et navn til at erstatte det rigtige. Respondent nr. 1 hedder Dung, han er 31 år, og er uddannet Cand.Merc.Dat. Dung er fra VietNam. Han kom til Danmark i 90 erne, da han var 7 år gammel, sammen sin mor og sine søskende, som flygtning. Dung har gået i skole i Vietnam, inden han kom til Danmark. Dungs far bor stadigvæk i Vietnam, men han og familien har ikke nogen kontakt til ham, siden de kom til Danmark. Da Dung var lige kommet til Danmark, gik han på modtagelses klasse i nogle år for at lære sproget. Derefter blev Dung flyttet til en almindelig dansk klasse, hvor han følger med undervisninger sammen med jævnaldrende danske børn. Dung blev færdig med 10. klasse og efterfølgende har taget en højere forberedelseseksamen, HF. Efter HF havde han holdt et år pause for at finde ud af, hvad han gerne ville. Dung begyndte sin uddannelse på universitet, og blev færdig efter 5 år, som Cand.Marc.Dat. I dag, arbejder Dung i SKAT (interview). Respondent nr. 2 hedder Chis, kommer fra Sydafrika. Chis er vokset op hos sin mormor, og derfor har ikke haft meget tilknytning til sine forældre, siden han var barn. Chis s mor og far arbejdede lang væk hjemmefra, og de støttede mormor og Chris økonomisk. Chis fortæller, at i hans hjemland, er der meget stor forskel mellem mennesker med sort og hvid hud, og at han 11

12 har oplevet diskrimination, siden han var lille. Chis har oplevet mishandling af sin lærer i skolen, da han gik på 5. eller 6. klasse i hjemlandet. Chis fortæller desuden, at den gang kom der en gang i mellem nogle soldater dem som ikke kunne lide sorte børn, ind på skolen og slog dem. I dag er Chis uddannet pædagog. Han kom til Danmark i 90 erne, da han var omkring år. Grunden til at Chis kom til Danmark, var fordi han giftede sig med en dansk pige, som han har lært at kende i Sydafrika. De er blevet skilt, og Chis er i dag giftet med en anden kvinde, som han har lært at kende her i landet. Da han lige kom til Danmark, gik han på sprogskole i mange år for at lære dansk. Lige efter sprogskolen gik Chis på VUC og tog forskellige kurser i pædagogik, sundhed og pleje, mens han samtidig arbejdede som rengøringsassistent. Chis fik dengang ikke nogen støtte fra sin ekskone i forhold til uddannelse, selvom han var ny i Danmark, skulle han klare det hele selv. Efter de forskellige kurser på VUC, blev Chis optaget på et introduktionskursus på Pædagogikseminarium. Introduktionskursus er et kursus for udlændinge, som gerne vil være pædagog, men mangler en gymnasial uddannelse. Kursen tog et år, hvor Chis efter eksamen med gode resulterer, blev optaget på Pædagogseminarium. Da var han 25 år, og han blev færdig med pædagog uddannelse da han var 29 år. I dag er Chis i gang med endnu en uddannelse, som han regner med at blive færdig i 2014 (interview) Respondent nr. 3 hedder Thu. Han er 28 år, og blev uddannet som markedsføring økonomer i Lige nu læser han videre til erhvervsøkonomi (HA) med merit på Universitetet. Thus forældre er fra Vietnam, men Thu er født og vokset op i Danmark. Thu kommer fra en stor familie med mange søskende og med stor alder forskel. Ingen i Thus familie har en uddannelse, og Thu mener, at hans forældre især hans far forstår ikke, hvorfor Thu vil tage en uddannelse og leve af SU. Han forstår ikke, hvorfor Thu ikke går ud og arbejder på en fabrik ligesom andre søskende gør, og tjene hurtig penge (interview) Respondenternes udfordringer ud fra interviewerne Der findes mange forskellige og personlige udfordringer, som studerende med etniske baggrund under skole-/studieforløbet. Men jeg har i mit projekt valgt at fokusere på det, som respondenterne har tilfælles oplevet som udfordring eller problem, da det er mest ligheder hos respondenterne, jeg er interesseret i. Jeg vil derfor i dette afsnit kun fortælle lidt om respondenternes personlige udfordringer uden at gå i dybden med dem, og i stedet fokuserer 12

13 mere på de udfordringer, som alle respondenter mener at have oplevet under deres skole- /uddannelsesforløb. Kort om respondenternes individuelle udfordringer Respondent 1: Dung var flygtningebarn, han kom til Danmark sammen med sin mor og søskende, da var 7 år gammel. Han er adskilt fra sin far og uden kontakt med ham, siden han kom til Danmark (interview) Respondent 2: Chis er opvokset hos sin mormor, og han har meget ringe tilknytning til sine forældre. Han var et britisk koloni barn i Sydafrika, og har oplevet diskrimination i hjemlandet. Han havde oplevet ensomhed. Han følte ikke, at han var elsket af lærererne, da han gik i skole i Sydafrika. Da han gik i klasse, blev han mishandlet af sin lærer: Jeg var et kolonibarn. Når jeg siger koloni barn, det vil sige, at jeg er vokset op i en koloni. Den koloni, var britisk koloni. Lærerne var meget hårdt ved os. Og det var det der system, at børnene kunne blive slået af lærerne. Og jeg følte ikke, at jeg i skole blev opmuntret af lærerne. Jeg følte ikke at jeg var elsket af lærerne. Jeg har altid været ensom. Ja, jeg havde veninder, men jeg var bange for at komme i skole, fordi.. der var en lære, der ikke kunne lide mig. fortalte Chis og fortsat senere: Han slog mig. Og han slog mig, at den ene øre virker faktisk ikke længere, fordi han slog mig, og så var en af de bene der gik i stykke og ikke kunne hele. (interview) Respondent 3: Thu kommer fra en stor familie med mange søskende. Thus forældre har ingen uddannelse, og Thus andre søskende har heller ikke en uddannelse. Søskendene arbejder alle sammen som ufaglærte. Thu fortæller i interviewet, at hun aldrig har fået nogen form for støtte fra sin familie ift. at komme i gang eller gennemføre en uddannelse. Thus far kunne slet ikke se formål med en uddannelse, og ville gerne have, at Thu bare komme i gang med at arbejde som ufaglærte, og tjene nogle hurtige penge. I sit uddannelsesforløb har Thu oplevet, at det er svært at formulere sig på dansk. Thu har oplevet, at han skulle klare det hele selv ift. gennemførelse af uddannelsen uden nogen form for støtte fra familien (interview). Udfordringer, som alle respondenter har givet udtrykt for at have oplevet Jeg har ud fra interview med respondenterne, fundet frem til de fælles udfordringer, som alle respondenter har oplevet. Udfordringerne opleves ikke i sammen grad af respondenterne, men det giver alligevel god mening at kigge på udfordringerne. 13

14 Fælles udfordring 1: At vokset op med voksne, der ikke har en uddannelse Alle respondenters er vokset op med voksne, som ikke har en uddannelse, og dermed ikke har mulighed for at hente hjælp fra hjemmet. Dung har givet udtrykt for, at han har klaret det hele på egne hånd. Han oplever ikke de store problemer i hans uddannelsesforløb, men hævder, at det kunne være bedre, hvis hans forældre var veluddannet, så kunne han få hjælp af dem. D: Jeg synes ikke, jeg havde mødt noget sådan rigtig modstand men ja, selvfølgelig, det ville være lettere, hvis mine forældre var veludannet, så kunne jeg få hjælp af mine forældre. (interview) Ifølge Mikkelsen, K (2008) forældrenes uddannelsesbaggrund spiller en rolle for de unge valg af og gennemførelse af uddannelse. Det har især den betydning, at forældre med lav uddannelse ikke kan hjælpe deres børn med lektier og mangler viden om uddannelsessystemet, derfor vil forældrene have tendens til at overføre deres viden om uddannelse i oprindelseslandet til danske forhold. Dette kan fører til, at forældrene enten afstår fra at engagere sig i børnenes uddannelse eller giver dårlige råd på grund af manglende viden. Det økonomiske råd har i 1999 belyst det uddannelsesniveau for lidt yngre generationer mellem åring i sammenligning med deres forældres uddannelsesniveau. Resultatet viser, at lang videregående uddannelse er opnået af knap 3 % af de ufaglærtes børn og knap 37 % af dem, hvis forældres uddannelsesniveau også er lang videregående uddannelse (Hansen, E.J.2003). Som oven for nævnte er der en vigtig sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og de unges valg af og gennemførelse af uddannelse. Jeg mener derfor, at det er en udforing for respondenterne i forbindelse med deres uddannelse, at de er vokset op med voksne, der ikke selv har en uddannelse og ikke kender til dansk uddannelsessystem. Fælles udfordring 2: De danske sprog og kommunikation Alle respondenter har oplevet problem med sproget i forbindelse med deres skole- /studieforløb, men det er i forskellige grader, de oplever det. Thu havde oplevet at hun er ikke så god til at formulere sig på dansk i forhold til dansk medstuderende. Dung, som kom 14

15 til Danmark på 7 år alderen, har kun oplevet sprog problem i starten af den periode, da han lige blev flyttet fra modtagelsesklasse til en almindelig dansk klasse. Han blev grinet af skolekammerater, fordi han ikke kunne udtalelse korrekt. Dung fortæller, at det kun var en kort periode han oplevede problemet, fordi han blev bedre til sproget efterhånden. Chis havde til gengæld oplevet større problem med sproget. Det betyder for ham, at han skulle læse ekstra og bruge meget mere tid på lektier i forhold til dansk medstuderende. Det sproglig. Ja, det var udfordring, fordi da vi skulle læse 100 sider til næste dag jeg var en person, der ville læse det hele og forstod det hele, og hvis jeg ikke forstod det hele, så det vil sige at jeg spildte min tid, så jeg brugte mere tid til at læse i forhold til danske studerende. Og det bliver nogle gange problematisk, fordi jeg ikke nåede, at læse det hele. Det er det der er udforing siger Chis.(interview) Ifølge Mikkelsen, F (2008), jo yngre man var ved ankomsten til Danmark, er med til at fremme ens danskkundskaber, da yngre har lettere ved at lære sprog end ældre. Dette forklares, at Dung og Thu havde mindre problem i de danske sprog sammenlignet med Chis. Men selvom det ikke er så meget, at Dung og Thu har oplevet problem med sprog, har jeg taget det med som en udfordring for dem, dels fordi de havde oplevet problem meget tidlig i skoleforløb i Danmark, som kunne have påvirket deres oplevelse af skole og uddannelse på den dårlige måde. Og dels fordi de lærer danske sprog løbende i sin skolegang, som jeg anser for at være en udfordring i sammenligning med jævnaldrende dansk medstuderende, som allerede har tilegnet de nødvendige sprog i forhold til deres alder. Hylland Eriksen, T (2002) snakker om kontekst i kommunikation. Han mener, at ethvert samfund består af mange forskellige kommunikationsfællesskaber, det betyder, at kommunikation af forskellige grupper i samfundet er indbyrdes på særlige måder, som ikke er nemt tilgængelige for mennesker, som står uden for gruppen. For at forstå kommunikationen af en bestemte gruppe, mener Hylland, at det er nødvendigt, at vide noget om konteksten. Konteksten er ifølge Hylland, det ydre kulturelle rammer, som definerer det kommunikative fællesskab. I respondenternes tilfælde, kan de for eksempel bedre forstå hinandens problem som studerende med etnisk minoritets baggrund, frem for en etnisk dansker studerende. Det kunne måske være årsag til, at Dung og Chis kan bedre være sammen med udlænding medstuderende. 15

16 Hylland mener, at jo mere to personer kender hinanden, har noget tilfælles, og jo mere fælles kultur de har, jo sværere er det for en person, som står udenfor at tolke det, de siger. For at tolke det, de siger, er kontekstforståelsen nødvendig for tredjeparten. Med kontekstforståelse, kan personerne trække på en fælles forståelse af livets fortrædeligheder uden at skulle forklare eller udtrykke ret meget for at forstå hinandens budskab. Omvendte kan man sige, at i kommunikationen, jo få fælles referencer man har, jo mere tydelig skal man forklare sig for at undgå misforståelser. Det vil sige, at jo mere kulturelle kontekster forskelle har man, jo større chance for misforståelser, når man kommunikerer med hinanden. Som ovenfor nævnte er fælles kontekster meget vigtigt i kommunikationen. Da respondenterne er kommet fra lande, som har anden kultur og baggrund end dansk, har jeg hypotese om, at det ikke kun sproget, der var problem i kommunikation mellem respondenterne og danske medstuderende, men manglende kontekstforståelse, var også en af de afgørende faktorer i forhold til at problemet. Problemet fremtræder mere markeret for Chis i sammenligning med Dung og Thu, som er opvokset i Danmark har de bedre mulighed for at lære danske kultur og tage det til sig. Fælles udfordring 3: Har svær ved at indgå fællesskab med dansk studerende Dette udfordring opleves kun af respondenterne 1 og 2 Dung og Chis har givet udtrykt for, at det var svært at indgå i fællesskab med dansk medstuderende i deres uddannelses forløb. Thu har ikke nævnt det som et problem på hans studiet, men Thu har snakket om, at det hjælper meget, at man kunne finde sig i en god studie gruppe. Da han gik på HF, var han alene og skulle klare det hele selv. Thu har ikke givet udtryk for at have oplevet store problemer med at indgå i fællesskab med dansk medstuderende, men det med at have god kammerater i skolen varierer fra forskellige uddannelser. Da jeg gik på HF.. ja.. men det var sådan lidt overfladisk. Jeg tror også at på HF, det var sådan mange af dem var sådan lidt yngre end mig et par år yngre end mig. Men jeg havde et par stykker som jeg var god venner med. Og på min videregående uddannelse markedsføring økonom, der havde jeg faktisk nogle gode kammerater, vi tog i byen sammen og lavede mad sammen, og vi hyggede os, synes jeg, fortæller Thu (interview). Grunden til at Thu ikke har oplevet stort problem i dette felt i forhold til Dung og Chis, kunne hænge sammen med det, at han er født og voksen op i Danmark. Thu beskriver også sig selv som meget dansk, og det har måske gjort en forskel. Hvor i mod Chis, som først kom 16

17 til Danmark, da han var år. Sprogbarriere betyder for Chis ikke kun, at han skulle brug mere tid på lektierne, men det gjorde også at han oplevede, at han havde svært ved at blive accepteret af dansk medstuderende. Ja, det der var svær for mig var, at de medstuderende ikke accepterer en, som de er. Og.. og det kan ses.. jeg tror næsten alle studerende, som er udlændinge, som har accent, har oplevet det sammen problem, som jeg har oplevet, at man ikke bliver helt acceptere, som person af mennesker der taler flydende dansk, og jeg synes, at det er forkert, på den måde, ikke også? Lige så snart du har accent, så lukker de af, så kan du ikke yde, hvilke faglige eller hvilke kompetencer man har, de tænker bare på de sproglig. fortæller Chis (interview). Sprogbarriere betyder for Chis ikke kun, at han skulle brug mere tid på lektierne. Det gjorde også, at han oplevede, at han havde svært ved at blive accepteret af dansk medstuderende. Mikkelsen, F skriver om, at danskkundskaber er vigtig forudsætning for integrationen på arbejdsmarkedet. Danskkundskaber giver ikke kun lettere adgangen til arbejdsmarkedet, men betyder også meget i den daglige omgangstone blandt kollegaerne. Han mener, at afvigelse i udtale og accent opleves af mange medarbejdere, som et irritationsmoment, der skabe afstand mellem dem og os og er med til at fremme indvandrernes fremmedhed og anderledes kultur. Mikkelsen, F synspunkt understøttes af Chis oplevelse af at han ikke blev accepteret af dansk medstuderende på grund af hans accent. Ifølge Mikkelsen er sprog ikke kun et kommunikationsmiddel til at løse nogle faglige problemer, men indeholder tillige en symbolværdi, der holder danskerne sammen i et fælles nationalt og kulturelt univers. Det kunne være årsagen til, at udlændingen føler sig uden for og ikke accepteret, som det i tilfælde med Chis. Det er som om, det er så svært at komme ind til danskerne. Jeg er ikke den eneste, der siger det sådan, jeg har også gået i klasse med mange af de udvekslende studerende, de mener, at danskerne er lidt indelukket. siger Dung og fortsætter lidt senere i interviewet: De skal være mere imødekommende nogle gange kan man siger, at de er lidt passiv, de sidder kun for sig selv, og hvis man skal tage kontakt til dem, så skal man gøre noget, tage initiativ, og det er ikke sikkert, at de vil tage en ind. Der skal virkelig meget til, før de åbne sig. Det er den følelse jeg har over for dansker. (interview) Jeg anser respondenterne Dung og Chis for at have oplevet følelse af diskrimination under skole-/uddannelses forløb, fordi de har begge to oplevet, ikke at blive accepteret, den ene 17

18 mener at det er på grund af hans baggrund, som ikke er dansker. Den anden mener, at det er på grunde af hans accent. Det er svær at vurdere om der virkelig var diskrimination tilstede, eller var der andre årsager til respondenternes oplevelse af ikke at blive accepteret, men oplevelse af diskrimination var virkelig for respondenterne. Birgit Møller og Lise Togebys undersøgelse om diskrimination (Mikkelsen, F 2008), viste nemlig, at man sprogligt og uddannelsesmæssigt er velintegreret i det danske samfund, betyder ikke at man er beskyttet mod diskrimination: At det er de mest ressourcestærke og de sprogligt bedst integrerede personer, der rapporterer om mest diskrimination (Møller & Togeby, 1999:107) der gør de, fordi de føler sig berettiget til at blive behandlet på lige fod med danskerne, men alligevel oplever, at de bliver genstand for negativ forskelsbehandling. Så selvom de måske i mange henseender bliver behandlet bedre end så mange andre medlemmer af etniske minoriteter, reagere de stærke, fordi de oplever forskelsbehandlingen som illegitim (ibid:109 I: Mikkelsen, F 2008). Birgit og Togebys undersøgelse understøtter respondenternes udtalelser Hvad er det, der kunne have været med til at øge respondenterne muligheden for at gennemføre deres uddannelse trods udfordringerne? Jeg har i tidligere afsnitte kigget på en række af udfordringer, som respondenterne har mødt under deres skole/uddannelsesforløb. Spørgsmål som jeg vil beskæftige mig med i dette afsnit er, hvad er det, der kunne have været med til at øge respondenterne muligheden for at gennemføre deres uddannelse trods udfordringerne? For at belyse spørgsmålet, vil jeg anvende teori om resiliens. Om Resiliens Snart 30 års forskning i resiliens viser, at mere end halvdelen af alle børn, der udsættes for stress og risici, ikke udvikler alvorlige psykiske problemer (Jakobsen, 2008). Et eksempel fra Ejrnæs 2007 der baserer sig på tal fra SFI s forskning Risikofaktorer i barndommen og social arv, vedrørende mødre med stof misbrug som risikofaktor, viser: 18

19 22 af 165 børn, hvis mor er stofmisbruger, får problemer. Dette svarer til 13,33 %. Omvendt er der 143 børn, hvis mor er stofmisbruger, der ikke har nogen af de givne problemer svarende til 86,67 % (Gabrielsen 2007 s.81 I: Jakobsen, I.S, 2008) Resiliensforskning beskæftiger sig med det, der kendetegner denne sidste gruppe af børn. Ordet resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience. Resiliens betyder på dansk genopretning. (Jakobsen, I.S, 2008) M. Rutter definerer resiliens som følgende: Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativt høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelse (Rutter 2000 s.858 I: Jakobsen, I.S, 2008) Jakobsen, I.S, (2008) mener, at der ifølge denne definition er der to centrale elementer. For det første skal der være fundet en belastning sted, og for det andet skal der være sket en positiv tilpasning, før man kan tale om resiliens. Nedenfor er modellen som illustrerer sammenhængen mellem begreberne belastninger, beskyttelse og positiv tilpasning. (Ida skytte Jacobsen) Positiv tilpasning Når vi snakker om resiliens positiv tilpasning, er det et centralt spørgsmål at spørge om. Hvornår handler det om at været resilient? Resiliens bliver i forskellige undersøgelser defineret og målt på forskellige måder. Det er en af udfordringerne ved forskningen, at det er svært at definere præcist, hvad positiv tilpasning er, da det varierer i de forskellige undersøgelser. Nogle lægger vægt på adfærdsindikatorer og andre på selvrapporteringer. (Jakobsen, I.S, 2008) 19

20 Belastning I resiliensforskning drejer belastning sig om negative livs omstændigheder, der ifølge forskning statistikken medfører tilpasningsvanskeligheder for en gruppe af børn. (Jakobsen, I.S, 2008) Beskyttelsesfaktorer Beskyttelse faktorer kan forstås som psykosociale ressourcer, som understøtter eller fremmer tilpasningsdygtig udvikling. Resiliens forskningen har fundet frem til et vigtigt resultat, det er, at de måder børnene reagerer på stress er meget varierende, og man kan have en tilfredsstillende udvikling på et område og ikke på et andet. For at opnå en bedre tilværelse skaber børnene hver deres egne processer. Vilkårene for at barnet kan gøre dette, kan styrkes (Jakobsen, I.S, 2008). (se evt. Bilag 2) Kumulativ effekt Ifølge Germezy (1994 I: Jakobsen, I. S. 2008) kan sociale problemer forstærke hinanden. Ved at beskrive risikofaktorer som kumulative, betyder det, at når sociale problemer forstærker hinanden, vil den kumulative effekt oversige den specifikke effekt. Kumulativ effekt gælder også for beskyttelsesfaktorerne. Det vil sige, at hvis man forøger antallet af beskyttelsesfaktorer, stiger muligheden for positiv psykosocial adfærd også (Rutter 1999 I: Jakobsen, I. S. 2008). Hvorfor vælger jeg teori om resiliens? Grunden til at jeg har valgt denne teori er fordi, vi har alle som socialt arbejdere et ansvar for at bruge den bedst tilgængelige evidens i praksis. Derfor er vi også forpligtet til at inddrage viden fra resiliensforskning i sociale arbejde. At anvende viden fra resiliensforskning i socialt arbejde handler om at kunne genkende risikofaktorer, risikosekvenser og beskyttende processer som kan afbryde risikosekvenser (Jakobsen, I.S, 2008). En anden grund til jeg netop vælger denne teori er, fordi jeg ifølge M. Rutters definition, mener at der har været resiliens processer tilstede hos respondenterne i uddannelsesområde, da alle respondenter har været udsat for situationer, der indebærer relativ høj risiko for at udvikle problemer eller afvigelse, men alligevel har udviklet sig positiv uddannelsesmæssige. Den tredje grund til, 20

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet

Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Hvilken betydning har det at have en guide? En interviewundersøgelse blandt brugerne af GuideProjektet Udarbejdet af Majken Gøtske Marts 2005 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Fremgangsmåde...2 Kommentarer

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere