Unge drenge med etnisk minoritets baggrund og uddannelse Young people from a minority ethnic background and education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge drenge med etnisk minoritets baggrund og uddannelse Young people from a minority ethnic background and education"

Transkript

1 Unge drenge med etnisk minoritets baggrund og uddannelse Young people from a minority ethnic background and education University College Lillebælt, Odense Socialrådgiveruddannelsen 7. Semester. December 2013 Bachelorprojekt er Udarbejdet af Hien Hue Tran Hold: 3910 Vejleder: Susanne Berner Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den (de) studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens (forfatternes) tilladelse. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Motivation... 5 Hermeneutikken... 6 Emnet afgrænsning og forforståelse... 6 Problemformulering... 8 Metode... 9 Udfordring som studerende med etnisk minoritetsbaggrund... 9 Migration og tab... 9 Lidt om respondenterne Respondenternes udfordringer ud fra interviewerne Kort om respondenternes individuelle udfordringer Udfordringer, som alle respondenter har givet udtrykt for at have oplevet Hvad er det, der kunne have været med til at øge respondenterne muligheden for at gennemføre deres uddannelse trods udfordringerne? Om Resiliens Positiv tilpasning Belastning Beskyttelsesfaktorer Kumulativ effekt Hvorfor vælger jeg teori om resiliens? Psykosociale risikofaktorer Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Beskyttelses faktorer hos respondenterne Beskyttelse faktorer hos familien Beskyttelse faktorer hos omgivelser Fælles mulige beskyttelses faktorer hos respondenterne ift. uddannelse Fælles mulige beskyttelses faktorer hos respondenterne ift. uddannelse Fælles mulige beskyttelses faktorer hos familien ift. uddannelse Fælles mulige beskyttelses faktorer hos omgivelser ift. uddannelse Delkonklusion Hvordan havde disse mulige beskyttelsesfaktorer været med til at hjælpe respondenterne til at gennemføre en uddannelse? Teori om motivation og hvorfor vælger jeg denne teori? Overblik over beskyttelsesfaktorerne Beskyttelsesfaktoren Flere søskende i familien Viljestyrke Motivation Villighed: vigtigheden for forandring Evne: tro på succes Parathed: et spørgsmål om prioritering Respondenternes kumulative beskyttelsesfaktorer Delkonklusion Hvordan kan man bruge denne viden til at forbedre unge med etnisk minoritets baggrunds vilkår i forhold til at gennemføre en uddannelse? Forskningsprojekt SPELL Konklusion Gyldighed og undersøgelse - og metoderefleksioner

3 Litteraturliste Trykt kildemateriale Internet hjemmesider Bilag 1: Psykosociale risikofaktorer Bilag 2: Beskyttelsesfaktorer Bilag 3: Respondenternes beskyttelsesfaktorer Respondent 1, Dung Respondent 2, Chis Respondent 3, Thu Bilag 4: Interview Thu

4 Indledning I en analyse der er lavet af Arbejderbevægelses Erhvervsråd fremgår det, at ledighed i dag er markant højere for ufaglært end for de andre grupper på arbejdsmarkedet, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse bag sig. I gennemsnit er knap 10 % af de ufaglærte ledige, mens andelen for faglærte er 6,4 %, og de videregående uddannelser ligger på 4-6 % (Pihl, M. 2012). Udover at gruppen af ledige ufaglærte er vokset voldsomt, er udsigt for beskæftigelse for ufaglærte i fremtiden også et problem. Ifølge Avisen.dk, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse, at mange af de ufaglærte jobs, som er forsvundet under krisen, kommer aldrig igen (Batchelor, O, 2011). I en anden analyse, der også er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at når arbejdsmarkedet igen begynder at gå fremad, vil der opstå et stort overskud af ufaglært arbejdskraft. Frem mod 2019 vil der være et overskud på knap ufaglærte og knap personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Derimod vil der mangle godt faglærte og personer med en videregående uddannelse. Dette betyder, at mange af de ufaglærte i dag kan få mærkbare problemer med at finde arbejde på fremtidens arbejdsmarked, og har dermed meget stor risiko for at være arbejdsløs i de næste mange år (Bjørsted, E & Pedersen, F. 2010). Ifølge Berlingske, mener økonomiprofessor M. Andersen, at ubalancen i kvalifikationer og efterspørgsler skal tages seriøst, og han advarer, at det kan påvirke beskæftigelsesniveauet, hvis en stor gruppe der ikke kommer i arbejde, fordi de ikke har de rette kvalifikationer. Det har stor betydning for holdbarheden i de offentlige finanser (Politiken, 2013). Problemer vedrører ufaglærte, bør derfor tage alvorligt, ellers vil det udover de enkelte, truer vores samfunds økonomiske vækst og velstandsudvikling. I dag er hovedparten af ufaglærte unge drenge, hvor hver tredje har indvandrerbaggrund (Mølgaard, A, 2010). For at sikre denne gruppe menneskers fremtidig konkurrenceevne på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at sikre dem en uddannelse, da vi frem mod 2019 vil have for mange af ufaglærte og har brug for mange flere faglærte (Bjørsted, E & Pedersen, F. 2010). En undersøgelse der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev - Agenda har lavet, viser, at veluddannede indvandrere 4

5 stadig er langt mindre udsatte for ledighed, end de dårligst uddannede indvandrere. Ifølge undersøgelsen er ledigheden for indvandrere falder i takt med uddannelsesniveau (B.dk 2003). Men selvom der ser en stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommer i en uddannelse, er der stadig lang fra at de indhenter danskernes uddannelsesniveau (Tranæs, T 2008). Blandt unge mænd med indvandrerbaggrund har 33,9 % ikke fået en uddannelse udover folkeskolen. Det er dobbelt så mange som blandt etnisk danske unge mænd (Pihl, M, 2012). En rapport fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der er lavet i 2010 viser, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig i dag end for 20 år siden, men flere end gennemsnittet falder fra undervejs. Selvom det er både vigtigt for forældrene og den unge selv at få en god uddannelse i Danmark, fremgår det alligevel i rapporten, at de unge ofte støder på problemer, og klarer sig dårligere under studieforløbet, og blandt andet derfor falder fra (Haahr, U 2010). I rapporten fremgår det desuden, at det især er drengene, der har vanskeligheder hele vejen igennem uddannelsessystemet (Haahr, U 2010). Pigerne har ofte længere uddannelse og mindre problemer med at gennemføre en uddannelse end drengene. Forskningen viser, at oplevelse af forskelsbehandling og forhånd stemplet kunne være årsag til at drengene trække sig fra skolen (smst). Som oven for nævnte er der risiko for, at en gruppe af unge drenge uden uddannelse kan havne i arbejdsløshed i lang tid og risikerer at ende ud i de sociale problemer, som arbejdsløshed kan medføre, fx fattigdom og depression. Jeg mener derfor, at det giver god mening at øge fokus på målgruppen. I dette projekt vil jeg derfor undersøge, hvilke faktorer der har betydning for denne gruppe af unge mennesker at gennemføre en uddannelse, og hvad man med denne viden kan foreslå af tiltag for at øge denne gruppes muligheder for at gennemføre en uddannelse på lige fod med andre unge. Motivation Min motivation for at vælge dette emne er, at jeg i forbindelse med mit 5. semesters projekt Unge ufaglærte og arbejdsmarkedet, har beskæftiget mig med målgruppen, unge ufaglærte både etnisk dansk og etnisk minoritet, og har fået indsigt i de mange problemstillinger 5

6 ufaglærte kan have for at komme på arbejdsmarkedet, og at der er meget stor risiko for, at denne gruppe af mennesker vil havne som langtidsledig. Jeg har desuden gennem 5. Semestersprojektet fået kendskab til de mange alvorlige konsekvenser, langtidsledige kan medføre for den enkelte og vores samfund. Jeg mener derfor, at det er vigtigt for at forebygge arbejdsløshed, og de mange alvorlige konsekvenser arbejdsløshed kan medføre, at denne gruppe af mennesker kommer i gang med at uddanne sig. For at hjælpe målgruppen med at uddanne sig, mener jeg, at man har brug for så meget viden om emnet, som muligt. Jeg er i denne forbindelse, specielt interesseret i de faktorer, der kan være med til at øge målgruppen mulighed for at få en uddannelse, og har derfor i dette projekt valgt at undersøge nærmere om dette. Hermeneutikken Ifølge hermeneutik vil vi altid have en forforståelse på forhånd, uanset hvad vi skal prøve at forstå gennem vores undersøgelse ( Birkler, J, 2005). Forforståelsen omfatter alt, hvad vi i forvejen ved eller tror om den anden eller det andet, vi skal forstå, men man er ofte ubemærket om sine egne forforståelser (Vallgårda & Koch, L, 2007). Den tyske filosof Hans- Georg Gadamer ( ) hævder, at forforståelse er nødvendig betingelse for forståelse, fordi al viden på en forståelse er bygget på det, vi allerede ved i forvejen. I denne sammenhæng gælder det ikke om at se bort fra sine forforståelser, men i stedet sætte den i spil og finde ud af, hvad vores forståelseshorisont indeholder, inden vi går til undersøgelsens objekt (smst). I dette projekt, tager jeg udgangspunkt i denne hermeneutiske teori. Det er derfor vigtigt, at jeg inden undersøgelsen, være klar over min egen forforståelse inden for området, der skal undersøges. På den måde kan jeg være opmærksom på, at min forforståelse kan påvirke min tilgang til projektet. Emnet afgrænsning og forforståelse Når jeg bearbejder projektets problemstilling og undersøgelses område, gør jeg det ud fra min egen forforståelse. Min forforståelse for det valgte emne, bygger på mine egne oplevelser, livserfaringer og al den viden, som jeg har opnået gennem min uddannelse som socialrådgiver. Desuden er jeg selv studerende med indvandrebaggrund og kender både 6

7 mange ufaglærte og færdiguddannede personer, som har etnisk minoritets baggrund. Alt dette er med til at bygge min forforståelse. De personer som jeg kender, som er ufaglærte, har ofte mange forskellige problemstillinger i forhold til at komme i gang eller få gennemført en uddannelse. Problemstillinger kan være meget forskellige, som fx, sprogvanskeligheder, den ringe støtte og/eller ringe prioritering af uddannelse i deres netværk, dårlige oplevelser i tidligere skoleforløb, økonomiske problemer, hvor de ikke mener, at de kunne klare at leve på SU, eller vil hellere have et ufaglært arbejde og arbejder lidt hårdere for at får lidt mere i udbetaling, da de ikke mener, at de vil kunne klare sig studiemæssige mv. Årsager til fravælgelse af uddannelse kan være mange og forskellige fra person til person. Omvendt kender jeg også mennesker, trods samme baggrund, har klaret sig udmærket uddannelse og senere karrieremæssige. Hvordan kan det være, at nogle trods svær udfordringer, alligevel klarer sig godt uddannelsesmæssig? For at finde ud af det, vil jeg i dette projekt indsamle data fra 3 mænd mellem 28-35år med anden etnisk baggrund end dansk, som har gennemført en uddannelse, trods ringe vilkår og vanskelige baggrund. Etnisk minoritet bruges her i dette projekt til personer med flygtninge og indvandrere baggrund. Jeg vil undersøge, hvilke problemer og udforinger disse personer havde stået overfor i forbindelse med deres studie, og hvordan de kom over det. Mit mål er, at jeg udefra disse personers vellykkedes uddannelsesforløb, finder frem til de forskellige faktorer, der kunne være med til at bidrage til at øge unge med etnisk minoritets baggrund mulighed for at gennemføre en uddannelse. Jeg vil i denne undersøgelse fokusere mere på de problemer/udfordringer og løsninger, som respondenterne har fælles givet udtryk for at have oplevet. De personer som jeg kender, som har klaret sig godt uddannelsesmæssige, mange af dem har oplevet problemer og vanskeligheder gennem hele uddannelsesforløb. Nogle af dem har endda haft en vanskelig opvækst med meget ringe støtte fra familien/privatnetværket. 1 Men trods udfordringerne har de klaret sig glimrende. Jeg har derfor gennem disse personer fået den forforståelse, at trods vanskelighederne, kan man godt gennemføre en uddannelse, men 1 Støtte her mener: Hjælp/støtte til personen i form af handling eller råd og vejledning ift. fx: lektier, økonomi, dagligdagsproblem, problemer under studieforløbet mv. 7

8 hvordan og hvorledes, det vil jeg benytte dette projekt til at finde ud af. Min forforståelse er også, at personlige og sociale forhold også betyder meget for, hvordan en person klarer sig uddannelsesmæssige. Dermed vil jeg i min undersøgelse lægger vægt på disse forhold. Jeg vil derefter komme med nogle forslag til, hvad man kan bruge viden, der er kommet frem til i dette projekt til at forbedre unge med etnisk minoritets baggrunds mulighed for at gennemføre en uddannelse. Til sidst vil jeg give et eksampel på en indsats i praksis, som jeg mener, er meget relevante i forhold til emnet. Indsatsen er et forsknings projekt, som hedder SPELL, som har til formål at støtte sprogudvikling hos børn. Projektet er rette mod alle børn, men programmet er udviklet med særligt fokus på udsatte et- og tosprogede børn i alderen 3-6 år (SPELL). Mit menneskesyn er, at mennesker er handlende i sin verden, mennesker vil opnå noget i deres liv og villig til at arbejde for at opnå det, de gerne vil have. Jeg mener også, at mennesker udvikler sig igennem hele livet og der udvikles forskellige kompetencer til løsninger af de opgaver/udfordringer, de møder i deres liv, derfor tænker jeg, at hvis man har sat uddannelse, som mål og har kompetencer til det, skal man nok gennemføre en uddannelse trods udfordringer. Samtidig er mit menneskesyn også, at mennesker søger mening og sammenhænge i sit liv, og derfor har behov for og ret til at selvbestemme over, hvad de gerne vil opnå i livet under hensyn til andre mennesker. Derfor tænker jeg, at selv om det er vigtigt socialarbejderen, som arbejder med målgruppen, har baggrundsviden og forforståelse om målgruppen, bør socialarbejderen altid arbejde helhedsorienteret og tage udgangspunkt i individuelle problemstilling og ønsker. Jeg mener, at socialarbejdere der arbejder med målgruppe bør være støttende, og hjælper målgruppen med at se formål og mening i at tage en uddannelse. Jeg har i dette projekt valgt, at i stedet for at koncentrere mig om de barrierer, der kunne være hindringer i at målgruppen uddanner sig, sætte fokus på de faktorer, der kunne være med til at øge deres muligheder til at gennemføre en uddannelse. Problemformulering Hvilke fælles faktorer kunne havde været med til øge respondenternes mulighed for at gennemføre en uddannelse? Og hvordan? Og hvad kan vi bruge denne viden til? 8

9 For at belyse ovenstående spørgsmål vil jeg arbejde med følgende underspørgsmål: - Hvilke fælles problemer og udforinger står respondenterne overfor som studerende med etnisk minoritets baggrund? - Hvordan kan det være, at respondenterne uddanner sig på trods barriererne? - Hvilke forslag kan man komme med til at forbedre unge med etnisk minoritets baggrunds mulighed for at gennemføre en uddannelse? Metode Jeg har i mit projekt valgt at bruge den kvalitative undersøgelsesmetode. Grunden til at jeg vælger denne undersøgelsesmetode er, at jeg ikke har en forudgående viden om informanterne, dermed ønsker at gå ind og undersøge nærmere. Kvalitativ undersøgelsesmetode er i mit tilfælde relevant, da metoden er eksplorative (Harboe, T. 2006). Med denne metode får jeg mulighed for at indsamle nuancerede informationer og gå i dybden inden for et afgrænset empirisk felt (smst. s.33). Kvalitative undersøgelser kan gennemføre på mange måde: kvalitative interview, feltobservationer, historiske kildestudier. (Harboe, T ). I mit tilfælde har jeg valgt kvalitative interview som metode, fordi denne metode giver et specielt godt grundlag for indsigt i interviewpersons erfaringer, tanker og følelser (Thagaard, T. 2003), som kan være meget relevante i mit projekt. Udfordring som studerende med etnisk minoritetsbaggrund Da målgruppe i dette projekt handler om personer med etnisk minoritetsbaggrund, har jeg valgt at skrive om tab ved migration for at have en bedre forståelse for respondenterne, og de tab som respondenterne kunne have været udsat for ved at migrere til et andet land. Migration og tab Ifølge Skytte, M (2007) er flygtninge og indvandrere defineret, som mennesker der har ændret tilknytning til deres fædreland. Hun mener, at uansat i hvilken grad disse mennesker har haft muligheden for frivilligt og selvstændigt at tage stilling til migrationen, så kan de 9

10 have været udsat for en kompleks række af tab. Og disse tab er afhængig af alder ved migrationen. Skytte taler om disse følgende tab: - Tab af socialt netværk (familie, venner, naboer, arbejdskammerater m.fl.) - Tab af umiddelbar gratifikation (den hverdagens bomuld, der består i, at mennesker omkring os nikker genkendende til os, som en kendt del af hverdagens billede og måske endda har konkret kendskab til os som person) - Tab af hidtidig uddannelses- og erhvervskompetence og den dertil knyttede sociale anseelse - Tab af modersmål som alment kommunikationsmiddel - Tab af kulturel identitet som almen kendt og accepteret kulturel identitet - Tab af den hidtidige tilknytning til ens fædreland - Samt ofte yderligere individuelle tab. Skytte, M (2007): Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde (3.rev.udg.) Skytte mener desuden, at karakteristiske ved flygtninge og indvandreres tab er, at flere af dem er uklar, fordi stor del af det man har tabt, eksisterer stadigvæk et eller andet sted, dermed er det svært at udelukke muligheden for at gense. På den måde kan sorgprocessen være kompliceret, da det er svært at erkende, hvad man har mistet og sørge over noget, der stadigvæk eksisterer (smst). For flygtninge har tabene en anderledes dybde og kompleksitet end for indvandrere. Under tabet af den vigtigste beskyttende faktor i forbindelse med tab, gør, at flygtninge lider ofte i en anden grad end indvandrere. Skytte mener tabet her, er det emotionelt og socialt støttende netværk. Desuden kan flygtninge i forbindelse med flygtning i hjemlandet og i mødet med det danske samfund, have været ude for traumatiserende hændelsesforløb (smst) Skytte mener, at tabene og eksilkrisen overvindelse afhænger af både den enkeltes personlige forudsætninger, og af det materielle og sociale forhold, den enkelte etniske minoriteter har her i landet. Jo bedre betingelse der er, jo lettere bliver det at bearbejde tabene, og skabe et fremtidsperspektiv (smst). Respondenten 1, Dung, har for eksampel, siden han kom til Danmark, ikke har haft kontakt til sin far. Dung fortæller, at hans far var den, der elskede ham alle mest i familien. Selv om det er mange år siden, men Dung kan i dag stadigvæk huske, at han havde meget tæt forhold til faren, og at de altid plejede at hygge sammen for eksempel ved at tage ud og sejlede. 10

11 Tabet af kontakt, samvær og tilknytning til sin far, er derfor en af det største tab, Dung har oplevet i forbindelse med migrationen. Som overfor nævnte indebær migrationen en række af tab, der stiller store krav til respondenternes i forhold til personlige bearbejdning. Jeg vil mene, at disse tab skal tage med i betragtning, når man taler om respondenternes udforinger som studerende med etnisk baggrund, selvom respondenterne ikke har selv nævnt det som udfordringer. Især i forhold til to af respondenter, som kom allerede meget hurtig i gang, efter deres ankomst til landet med at lære sprog og integrere sig i dansk skolesystem. De energier de havde brug til bearbejdelse af deres sorg over de tab, som migrationen medfører, kan have betydning for hvor meget energi og ressourcer, de har tilbage til at koncentrere sig om deres skole-/studieforløb. Lidt om respondenterne Jeg vil i dette afsnit give en kort præsentation af respondenterne. Da alle respondenter ønsker at være anonyme, har jeg sammen med hver af respondenterne, opdigtet et navn til at erstatte det rigtige. Respondent nr. 1 hedder Dung, han er 31 år, og er uddannet Cand.Merc.Dat. Dung er fra VietNam. Han kom til Danmark i 90 erne, da han var 7 år gammel, sammen sin mor og sine søskende, som flygtning. Dung har gået i skole i Vietnam, inden han kom til Danmark. Dungs far bor stadigvæk i Vietnam, men han og familien har ikke nogen kontakt til ham, siden de kom til Danmark. Da Dung var lige kommet til Danmark, gik han på modtagelses klasse i nogle år for at lære sproget. Derefter blev Dung flyttet til en almindelig dansk klasse, hvor han følger med undervisninger sammen med jævnaldrende danske børn. Dung blev færdig med 10. klasse og efterfølgende har taget en højere forberedelseseksamen, HF. Efter HF havde han holdt et år pause for at finde ud af, hvad han gerne ville. Dung begyndte sin uddannelse på universitet, og blev færdig efter 5 år, som Cand.Marc.Dat. I dag, arbejder Dung i SKAT (interview). Respondent nr. 2 hedder Chis, kommer fra Sydafrika. Chis er vokset op hos sin mormor, og derfor har ikke haft meget tilknytning til sine forældre, siden han var barn. Chis s mor og far arbejdede lang væk hjemmefra, og de støttede mormor og Chris økonomisk. Chis fortæller, at i hans hjemland, er der meget stor forskel mellem mennesker med sort og hvid hud, og at han 11

12 har oplevet diskrimination, siden han var lille. Chis har oplevet mishandling af sin lærer i skolen, da han gik på 5. eller 6. klasse i hjemlandet. Chis fortæller desuden, at den gang kom der en gang i mellem nogle soldater dem som ikke kunne lide sorte børn, ind på skolen og slog dem. I dag er Chis uddannet pædagog. Han kom til Danmark i 90 erne, da han var omkring år. Grunden til at Chis kom til Danmark, var fordi han giftede sig med en dansk pige, som han har lært at kende i Sydafrika. De er blevet skilt, og Chis er i dag giftet med en anden kvinde, som han har lært at kende her i landet. Da han lige kom til Danmark, gik han på sprogskole i mange år for at lære dansk. Lige efter sprogskolen gik Chis på VUC og tog forskellige kurser i pædagogik, sundhed og pleje, mens han samtidig arbejdede som rengøringsassistent. Chis fik dengang ikke nogen støtte fra sin ekskone i forhold til uddannelse, selvom han var ny i Danmark, skulle han klare det hele selv. Efter de forskellige kurser på VUC, blev Chis optaget på et introduktionskursus på Pædagogikseminarium. Introduktionskursus er et kursus for udlændinge, som gerne vil være pædagog, men mangler en gymnasial uddannelse. Kursen tog et år, hvor Chis efter eksamen med gode resulterer, blev optaget på Pædagogseminarium. Da var han 25 år, og han blev færdig med pædagog uddannelse da han var 29 år. I dag er Chis i gang med endnu en uddannelse, som han regner med at blive færdig i 2014 (interview) Respondent nr. 3 hedder Thu. Han er 28 år, og blev uddannet som markedsføring økonomer i Lige nu læser han videre til erhvervsøkonomi (HA) med merit på Universitetet. Thus forældre er fra Vietnam, men Thu er født og vokset op i Danmark. Thu kommer fra en stor familie med mange søskende og med stor alder forskel. Ingen i Thus familie har en uddannelse, og Thu mener, at hans forældre især hans far forstår ikke, hvorfor Thu vil tage en uddannelse og leve af SU. Han forstår ikke, hvorfor Thu ikke går ud og arbejder på en fabrik ligesom andre søskende gør, og tjene hurtig penge (interview) Respondenternes udfordringer ud fra interviewerne Der findes mange forskellige og personlige udfordringer, som studerende med etniske baggrund under skole-/studieforløbet. Men jeg har i mit projekt valgt at fokusere på det, som respondenterne har tilfælles oplevet som udfordring eller problem, da det er mest ligheder hos respondenterne, jeg er interesseret i. Jeg vil derfor i dette afsnit kun fortælle lidt om respondenternes personlige udfordringer uden at gå i dybden med dem, og i stedet fokuserer 12

13 mere på de udfordringer, som alle respondenter mener at have oplevet under deres skole- /uddannelsesforløb. Kort om respondenternes individuelle udfordringer Respondent 1: Dung var flygtningebarn, han kom til Danmark sammen med sin mor og søskende, da var 7 år gammel. Han er adskilt fra sin far og uden kontakt med ham, siden han kom til Danmark (interview) Respondent 2: Chis er opvokset hos sin mormor, og han har meget ringe tilknytning til sine forældre. Han var et britisk koloni barn i Sydafrika, og har oplevet diskrimination i hjemlandet. Han havde oplevet ensomhed. Han følte ikke, at han var elsket af lærererne, da han gik i skole i Sydafrika. Da han gik i klasse, blev han mishandlet af sin lærer: Jeg var et kolonibarn. Når jeg siger koloni barn, det vil sige, at jeg er vokset op i en koloni. Den koloni, var britisk koloni. Lærerne var meget hårdt ved os. Og det var det der system, at børnene kunne blive slået af lærerne. Og jeg følte ikke, at jeg i skole blev opmuntret af lærerne. Jeg følte ikke at jeg var elsket af lærerne. Jeg har altid været ensom. Ja, jeg havde veninder, men jeg var bange for at komme i skole, fordi.. der var en lære, der ikke kunne lide mig. fortalte Chis og fortsat senere: Han slog mig. Og han slog mig, at den ene øre virker faktisk ikke længere, fordi han slog mig, og så var en af de bene der gik i stykke og ikke kunne hele. (interview) Respondent 3: Thu kommer fra en stor familie med mange søskende. Thus forældre har ingen uddannelse, og Thus andre søskende har heller ikke en uddannelse. Søskendene arbejder alle sammen som ufaglærte. Thu fortæller i interviewet, at hun aldrig har fået nogen form for støtte fra sin familie ift. at komme i gang eller gennemføre en uddannelse. Thus far kunne slet ikke se formål med en uddannelse, og ville gerne have, at Thu bare komme i gang med at arbejde som ufaglærte, og tjene nogle hurtige penge. I sit uddannelsesforløb har Thu oplevet, at det er svært at formulere sig på dansk. Thu har oplevet, at han skulle klare det hele selv ift. gennemførelse af uddannelsen uden nogen form for støtte fra familien (interview). Udfordringer, som alle respondenter har givet udtrykt for at have oplevet Jeg har ud fra interview med respondenterne, fundet frem til de fælles udfordringer, som alle respondenter har oplevet. Udfordringerne opleves ikke i sammen grad af respondenterne, men det giver alligevel god mening at kigge på udfordringerne. 13

14 Fælles udfordring 1: At vokset op med voksne, der ikke har en uddannelse Alle respondenters er vokset op med voksne, som ikke har en uddannelse, og dermed ikke har mulighed for at hente hjælp fra hjemmet. Dung har givet udtrykt for, at han har klaret det hele på egne hånd. Han oplever ikke de store problemer i hans uddannelsesforløb, men hævder, at det kunne være bedre, hvis hans forældre var veluddannet, så kunne han få hjælp af dem. D: Jeg synes ikke, jeg havde mødt noget sådan rigtig modstand men ja, selvfølgelig, det ville være lettere, hvis mine forældre var veludannet, så kunne jeg få hjælp af mine forældre. (interview) Ifølge Mikkelsen, K (2008) forældrenes uddannelsesbaggrund spiller en rolle for de unge valg af og gennemførelse af uddannelse. Det har især den betydning, at forældre med lav uddannelse ikke kan hjælpe deres børn med lektier og mangler viden om uddannelsessystemet, derfor vil forældrene have tendens til at overføre deres viden om uddannelse i oprindelseslandet til danske forhold. Dette kan fører til, at forældrene enten afstår fra at engagere sig i børnenes uddannelse eller giver dårlige råd på grund af manglende viden. Det økonomiske råd har i 1999 belyst det uddannelsesniveau for lidt yngre generationer mellem åring i sammenligning med deres forældres uddannelsesniveau. Resultatet viser, at lang videregående uddannelse er opnået af knap 3 % af de ufaglærtes børn og knap 37 % af dem, hvis forældres uddannelsesniveau også er lang videregående uddannelse (Hansen, E.J.2003). Som oven for nævnte er der en vigtig sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og de unges valg af og gennemførelse af uddannelse. Jeg mener derfor, at det er en udforing for respondenterne i forbindelse med deres uddannelse, at de er vokset op med voksne, der ikke selv har en uddannelse og ikke kender til dansk uddannelsessystem. Fælles udfordring 2: De danske sprog og kommunikation Alle respondenter har oplevet problem med sproget i forbindelse med deres skole- /studieforløb, men det er i forskellige grader, de oplever det. Thu havde oplevet at hun er ikke så god til at formulere sig på dansk i forhold til dansk medstuderende. Dung, som kom 14

15 til Danmark på 7 år alderen, har kun oplevet sprog problem i starten af den periode, da han lige blev flyttet fra modtagelsesklasse til en almindelig dansk klasse. Han blev grinet af skolekammerater, fordi han ikke kunne udtalelse korrekt. Dung fortæller, at det kun var en kort periode han oplevede problemet, fordi han blev bedre til sproget efterhånden. Chis havde til gengæld oplevet større problem med sproget. Det betyder for ham, at han skulle læse ekstra og bruge meget mere tid på lektier i forhold til dansk medstuderende. Det sproglig. Ja, det var udfordring, fordi da vi skulle læse 100 sider til næste dag jeg var en person, der ville læse det hele og forstod det hele, og hvis jeg ikke forstod det hele, så det vil sige at jeg spildte min tid, så jeg brugte mere tid til at læse i forhold til danske studerende. Og det bliver nogle gange problematisk, fordi jeg ikke nåede, at læse det hele. Det er det der er udforing siger Chis.(interview) Ifølge Mikkelsen, F (2008), jo yngre man var ved ankomsten til Danmark, er med til at fremme ens danskkundskaber, da yngre har lettere ved at lære sprog end ældre. Dette forklares, at Dung og Thu havde mindre problem i de danske sprog sammenlignet med Chis. Men selvom det ikke er så meget, at Dung og Thu har oplevet problem med sprog, har jeg taget det med som en udfordring for dem, dels fordi de havde oplevet problem meget tidlig i skoleforløb i Danmark, som kunne have påvirket deres oplevelse af skole og uddannelse på den dårlige måde. Og dels fordi de lærer danske sprog løbende i sin skolegang, som jeg anser for at være en udfordring i sammenligning med jævnaldrende dansk medstuderende, som allerede har tilegnet de nødvendige sprog i forhold til deres alder. Hylland Eriksen, T (2002) snakker om kontekst i kommunikation. Han mener, at ethvert samfund består af mange forskellige kommunikationsfællesskaber, det betyder, at kommunikation af forskellige grupper i samfundet er indbyrdes på særlige måder, som ikke er nemt tilgængelige for mennesker, som står uden for gruppen. For at forstå kommunikationen af en bestemte gruppe, mener Hylland, at det er nødvendigt, at vide noget om konteksten. Konteksten er ifølge Hylland, det ydre kulturelle rammer, som definerer det kommunikative fællesskab. I respondenternes tilfælde, kan de for eksempel bedre forstå hinandens problem som studerende med etnisk minoritets baggrund, frem for en etnisk dansker studerende. Det kunne måske være årsag til, at Dung og Chis kan bedre være sammen med udlænding medstuderende. 15

16 Hylland mener, at jo mere to personer kender hinanden, har noget tilfælles, og jo mere fælles kultur de har, jo sværere er det for en person, som står udenfor at tolke det, de siger. For at tolke det, de siger, er kontekstforståelsen nødvendig for tredjeparten. Med kontekstforståelse, kan personerne trække på en fælles forståelse af livets fortrædeligheder uden at skulle forklare eller udtrykke ret meget for at forstå hinandens budskab. Omvendte kan man sige, at i kommunikationen, jo få fælles referencer man har, jo mere tydelig skal man forklare sig for at undgå misforståelser. Det vil sige, at jo mere kulturelle kontekster forskelle har man, jo større chance for misforståelser, når man kommunikerer med hinanden. Som ovenfor nævnte er fælles kontekster meget vigtigt i kommunikationen. Da respondenterne er kommet fra lande, som har anden kultur og baggrund end dansk, har jeg hypotese om, at det ikke kun sproget, der var problem i kommunikation mellem respondenterne og danske medstuderende, men manglende kontekstforståelse, var også en af de afgørende faktorer i forhold til at problemet. Problemet fremtræder mere markeret for Chis i sammenligning med Dung og Thu, som er opvokset i Danmark har de bedre mulighed for at lære danske kultur og tage det til sig. Fælles udfordring 3: Har svær ved at indgå fællesskab med dansk studerende Dette udfordring opleves kun af respondenterne 1 og 2 Dung og Chis har givet udtrykt for, at det var svært at indgå i fællesskab med dansk medstuderende i deres uddannelses forløb. Thu har ikke nævnt det som et problem på hans studiet, men Thu har snakket om, at det hjælper meget, at man kunne finde sig i en god studie gruppe. Da han gik på HF, var han alene og skulle klare det hele selv. Thu har ikke givet udtryk for at have oplevet store problemer med at indgå i fællesskab med dansk medstuderende, men det med at have god kammerater i skolen varierer fra forskellige uddannelser. Da jeg gik på HF.. ja.. men det var sådan lidt overfladisk. Jeg tror også at på HF, det var sådan mange af dem var sådan lidt yngre end mig et par år yngre end mig. Men jeg havde et par stykker som jeg var god venner med. Og på min videregående uddannelse markedsføring økonom, der havde jeg faktisk nogle gode kammerater, vi tog i byen sammen og lavede mad sammen, og vi hyggede os, synes jeg, fortæller Thu (interview). Grunden til at Thu ikke har oplevet stort problem i dette felt i forhold til Dung og Chis, kunne hænge sammen med det, at han er født og voksen op i Danmark. Thu beskriver også sig selv som meget dansk, og det har måske gjort en forskel. Hvor i mod Chis, som først kom 16

17 til Danmark, da han var år. Sprogbarriere betyder for Chis ikke kun, at han skulle brug mere tid på lektierne, men det gjorde også at han oplevede, at han havde svært ved at blive accepteret af dansk medstuderende. Ja, det der var svær for mig var, at de medstuderende ikke accepterer en, som de er. Og.. og det kan ses.. jeg tror næsten alle studerende, som er udlændinge, som har accent, har oplevet det sammen problem, som jeg har oplevet, at man ikke bliver helt acceptere, som person af mennesker der taler flydende dansk, og jeg synes, at det er forkert, på den måde, ikke også? Lige så snart du har accent, så lukker de af, så kan du ikke yde, hvilke faglige eller hvilke kompetencer man har, de tænker bare på de sproglig. fortæller Chis (interview). Sprogbarriere betyder for Chis ikke kun, at han skulle brug mere tid på lektierne. Det gjorde også, at han oplevede, at han havde svært ved at blive accepteret af dansk medstuderende. Mikkelsen, F skriver om, at danskkundskaber er vigtig forudsætning for integrationen på arbejdsmarkedet. Danskkundskaber giver ikke kun lettere adgangen til arbejdsmarkedet, men betyder også meget i den daglige omgangstone blandt kollegaerne. Han mener, at afvigelse i udtale og accent opleves af mange medarbejdere, som et irritationsmoment, der skabe afstand mellem dem og os og er med til at fremme indvandrernes fremmedhed og anderledes kultur. Mikkelsen, F synspunkt understøttes af Chis oplevelse af at han ikke blev accepteret af dansk medstuderende på grund af hans accent. Ifølge Mikkelsen er sprog ikke kun et kommunikationsmiddel til at løse nogle faglige problemer, men indeholder tillige en symbolværdi, der holder danskerne sammen i et fælles nationalt og kulturelt univers. Det kunne være årsagen til, at udlændingen føler sig uden for og ikke accepteret, som det i tilfælde med Chis. Det er som om, det er så svært at komme ind til danskerne. Jeg er ikke den eneste, der siger det sådan, jeg har også gået i klasse med mange af de udvekslende studerende, de mener, at danskerne er lidt indelukket. siger Dung og fortsætter lidt senere i interviewet: De skal være mere imødekommende nogle gange kan man siger, at de er lidt passiv, de sidder kun for sig selv, og hvis man skal tage kontakt til dem, så skal man gøre noget, tage initiativ, og det er ikke sikkert, at de vil tage en ind. Der skal virkelig meget til, før de åbne sig. Det er den følelse jeg har over for dansker. (interview) Jeg anser respondenterne Dung og Chis for at have oplevet følelse af diskrimination under skole-/uddannelses forløb, fordi de har begge to oplevet, ikke at blive accepteret, den ene 17

18 mener at det er på grund af hans baggrund, som ikke er dansker. Den anden mener, at det er på grunde af hans accent. Det er svær at vurdere om der virkelig var diskrimination tilstede, eller var der andre årsager til respondenternes oplevelse af ikke at blive accepteret, men oplevelse af diskrimination var virkelig for respondenterne. Birgit Møller og Lise Togebys undersøgelse om diskrimination (Mikkelsen, F 2008), viste nemlig, at man sprogligt og uddannelsesmæssigt er velintegreret i det danske samfund, betyder ikke at man er beskyttet mod diskrimination: At det er de mest ressourcestærke og de sprogligt bedst integrerede personer, der rapporterer om mest diskrimination (Møller & Togeby, 1999:107) der gør de, fordi de føler sig berettiget til at blive behandlet på lige fod med danskerne, men alligevel oplever, at de bliver genstand for negativ forskelsbehandling. Så selvom de måske i mange henseender bliver behandlet bedre end så mange andre medlemmer af etniske minoriteter, reagere de stærke, fordi de oplever forskelsbehandlingen som illegitim (ibid:109 I: Mikkelsen, F 2008). Birgit og Togebys undersøgelse understøtter respondenternes udtalelser Hvad er det, der kunne have været med til at øge respondenterne muligheden for at gennemføre deres uddannelse trods udfordringerne? Jeg har i tidligere afsnitte kigget på en række af udfordringer, som respondenterne har mødt under deres skole/uddannelsesforløb. Spørgsmål som jeg vil beskæftige mig med i dette afsnit er, hvad er det, der kunne have været med til at øge respondenterne muligheden for at gennemføre deres uddannelse trods udfordringerne? For at belyse spørgsmålet, vil jeg anvende teori om resiliens. Om Resiliens Snart 30 års forskning i resiliens viser, at mere end halvdelen af alle børn, der udsættes for stress og risici, ikke udvikler alvorlige psykiske problemer (Jakobsen, 2008). Et eksempel fra Ejrnæs 2007 der baserer sig på tal fra SFI s forskning Risikofaktorer i barndommen og social arv, vedrørende mødre med stof misbrug som risikofaktor, viser: 18

19 22 af 165 børn, hvis mor er stofmisbruger, får problemer. Dette svarer til 13,33 %. Omvendt er der 143 børn, hvis mor er stofmisbruger, der ikke har nogen af de givne problemer svarende til 86,67 % (Gabrielsen 2007 s.81 I: Jakobsen, I.S, 2008) Resiliensforskning beskæftiger sig med det, der kendetegner denne sidste gruppe af børn. Ordet resiliens er en fordanskning af det engelske ord resilience. Resiliens betyder på dansk genopretning. (Jakobsen, I.S, 2008) M. Rutter definerer resiliens som følgende: Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativt høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelse (Rutter 2000 s.858 I: Jakobsen, I.S, 2008) Jakobsen, I.S, (2008) mener, at der ifølge denne definition er der to centrale elementer. For det første skal der være fundet en belastning sted, og for det andet skal der være sket en positiv tilpasning, før man kan tale om resiliens. Nedenfor er modellen som illustrerer sammenhængen mellem begreberne belastninger, beskyttelse og positiv tilpasning. (Ida skytte Jacobsen) Positiv tilpasning Når vi snakker om resiliens positiv tilpasning, er det et centralt spørgsmål at spørge om. Hvornår handler det om at været resilient? Resiliens bliver i forskellige undersøgelser defineret og målt på forskellige måder. Det er en af udfordringerne ved forskningen, at det er svært at definere præcist, hvad positiv tilpasning er, da det varierer i de forskellige undersøgelser. Nogle lægger vægt på adfærdsindikatorer og andre på selvrapporteringer. (Jakobsen, I.S, 2008) 19

20 Belastning I resiliensforskning drejer belastning sig om negative livs omstændigheder, der ifølge forskning statistikken medfører tilpasningsvanskeligheder for en gruppe af børn. (Jakobsen, I.S, 2008) Beskyttelsesfaktorer Beskyttelse faktorer kan forstås som psykosociale ressourcer, som understøtter eller fremmer tilpasningsdygtig udvikling. Resiliens forskningen har fundet frem til et vigtigt resultat, det er, at de måder børnene reagerer på stress er meget varierende, og man kan have en tilfredsstillende udvikling på et område og ikke på et andet. For at opnå en bedre tilværelse skaber børnene hver deres egne processer. Vilkårene for at barnet kan gøre dette, kan styrkes (Jakobsen, I.S, 2008). (se evt. Bilag 2) Kumulativ effekt Ifølge Germezy (1994 I: Jakobsen, I. S. 2008) kan sociale problemer forstærke hinanden. Ved at beskrive risikofaktorer som kumulative, betyder det, at når sociale problemer forstærker hinanden, vil den kumulative effekt oversige den specifikke effekt. Kumulativ effekt gælder også for beskyttelsesfaktorerne. Det vil sige, at hvis man forøger antallet af beskyttelsesfaktorer, stiger muligheden for positiv psykosocial adfærd også (Rutter 1999 I: Jakobsen, I. S. 2008). Hvorfor vælger jeg teori om resiliens? Grunden til at jeg har valgt denne teori er fordi, vi har alle som socialt arbejdere et ansvar for at bruge den bedst tilgængelige evidens i praksis. Derfor er vi også forpligtet til at inddrage viden fra resiliensforskning i sociale arbejde. At anvende viden fra resiliensforskning i socialt arbejde handler om at kunne genkende risikofaktorer, risikosekvenser og beskyttende processer som kan afbryde risikosekvenser (Jakobsen, I.S, 2008). En anden grund til jeg netop vælger denne teori er, fordi jeg ifølge M. Rutters definition, mener at der har været resiliens processer tilstede hos respondenterne i uddannelsesområde, da alle respondenter har været udsat for situationer, der indebærer relativ høj risiko for at udvikle problemer eller afvigelse, men alligevel har udviklet sig positiv uddannelsesmæssige. Den tredje grund til, 20

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?

Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kompetenceudvikling og langtidsledighed. 24. Januar 2013

Kompetenceudvikling og langtidsledighed. 24. Januar 2013 Kompetenceudvikling og langtidsledighed 24. Januar 2013 Branchernes udvikling og kompetencebehov 28 01 2013 2 En fortælling om at gennemføre Den første dag i praktik blev jeg skræmt fra vid og sans. Jeg

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Unge analyse. Status på arbejdet

Unge analyse. Status på arbejdet Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere