Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag"

Transkript

1 Kalundborg og Omegns Museum Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag Vision af livet i Åmosen for 9000 år siden. Gennem årtusinder har mennesker udnyttet vandet i Åmose-Tissø-dalen som spisekammer, transportvej, helligsted og energikilde. De usædvanlige bevaringsforhold i Åmosen giver os et enestående klart indtryk af tilværelsen i ældre stenalder, som på mange måder var diametralt modsat den levevis, nutidens danskere kender. Mosens vidnesbyrd om datidens varierede, proteinrige, sukker- og fedtfattige kost kan bruges til at udvikle lokale kulinariske specialiteter, som på én gang er spændende, lækre, sunde og slankende. Tegning: Henrik Vester Jørgensen efter forlæg fra A. Fischer. 4

2 Rapporten er udarbejdet af Kalundborg og Omegns Museum i maj Den indgår i publikationen Fischer, A. & Pedersen, L. (red.): Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø. Udgivet af styringsgruppen for Naturpark Åmosen-Tissø i samarbejde med Kalundborg og Omegns Museum & Nationalmuseet. Kalundborg, Tekst: Lisbeth Pedersen og Anders Fischer. Kort: Bendt Nielsens Tegnestue, efter forlæg fra A. Fischer. 5

3 Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag Vandet Vandet er den røde tråd i visionen om Sjællands Grønne Hjerte den poetiske betegnelse for Naturpark Åmosen-Tissø. Det er vandet, der binder nationalparkens landskaber sammen: Åen, søerne, moserne og de våde enge i Åmose- Tissø-dalen, der strækker sig fra Sjællands midte til Storebælt (fig. 1). Som et blåt bånd binder Åmose-Halleby Å natur og kulturhistorie sammen på tværs af tid og landskab. Standsning af kunstig afvanding er betingelsen for, at områdets usædvanlige naturtyper kan komme til hægterne og få lov til at brede sig ud over de nuværende brændenældebevoksede brakmarker. Vådgøring vil samtidig være til glæde for friluftslivet og til redning for kulturarven. Og vandet er forudsætningen for at få realiseret visionen om, at storken igen kan spankulere på våde enge, og at tranerne kan danse i Åmosen. Genskabelse af vådområder i Åmose-Tissø-dalen vil tilvejebringe et væld af nye kultur- og naturoplevelser for de godt to millioner mennesker i Danmark, der kommer til at bo inden for en times bilkørsel fra nationalparken. Visionen I Danmark er spændende kulturmiljøer og bevaringsværdige naturtyper ofte to sider af samme sag. Naturpark Åmosen-Tissø skal derfor ikke handle om uberørt natur, men om samspillet mellem mennesker og natur fra tidernes morgen til nutid. Netop Åmose-Tissø-dalen rummer særlige muligheder for at opleve dette samspil. Det kan blive muligt at søge langs åen fra stenalderens bopladser i indlandet til jernalderens og vikingetidens monumenter ved den hellige Tissø nær kysten. Frilægning og vådgøring af gamle kulturspor og produktionsarealer som tørvegrave, græsningsenge, overdrev og strandenge vil forbedre og genskabe levesteder for de sjældne fugle, planter og insekter, som er ved at forsvinde fra Åmose-Tissø-dalen. Alle steder vil fugle fortælle fortid, for mange af både de karakteristiske og de sjældne fuglearter i disse Fig. 1. Forslaget til afgrænsning af Nationalpark Åmosen-Tissø (rød streg) og steder, som omtales i dette kapitel (sorte og mørkeblå navne). Vandet er det forbindende element i nationalparken. De tilgroede søbassiner (grøn signatur) oven for Tissø kaldes under ét for Den Vestsjællandske Åmose eller bare Åmosen. Tegning Bendt Nielsen efter forlæg fra A. Fischer. Kalundborg Holbæk Holbæk Jyderup Knabstrup Værslevstien Svebølle Skarresø Gryde Mølle Tyske Mølle Øresø Mølle Strids Mølle Mørkøv Roskilde København Ubby Jordløse Mose Lille Åmose Bromølle Halleby Bro Ugerløse Dyssemose Storebælt Fugledegård Formidlingscenter Tissø Store Åmose Kongemose Jyderupstien Sæby Kirke Ruds Vedby Stenlille St. Merløse Tøløse Reersø Flasken Gørlev Dianalund Vedde Station Ringsted Slagelse Høng Slagelse Slagelse 0 5 km Sorø 6

4 landskaber er afhængige af kulturbetingede landskabselementer. Fig. 2. Strids Mølle et stemningsfuldt kulturog naturmiljø med stor fortælleværdi om de forskellige epoker i industrialiseringen. Foto L. Pedersen. Til visionen knytter sig også planerne om at etablere et par informationscentre. Inde i Store Åmose vil børn og barnlige sjæle kunne lege stenalder, prøve datidens fartøjer, fange fisk og lave mad, som man gjorde i de tidligste tider. Mange af de plante- og dyrearter, som vore forfædre levede af i ældre stenalder, findes fortsat i Åmose-området. Det giver mulighed for kombineret undervisning i historie, biologi og primitiv madlavning. På formidlingscentret i Åmosen vil man også kunne erfare de barske vilkår med at grave, vende og røgle tørv, som var hverdagen for børn og voksne i lange perioder af årene. Ved besøg på formidlingscentret ved Tissø vil man kunne stifte bekendtskab med hedenske vikingers og kristne ridderes verden. Til sammen vil de to centre kunne danne udgangspunkter for talrige oplevelser i naturen og historien. Fig. 3. Et vandfyldt tørveskær i Lille Åmose et eksempel på den nære sammenhæng mellem kultur og natur i Sjællands Grønne Hjerte. Når den gråstrubede lappedykker i dag skriger hjerteskærende i de gamle tørveskær, så er det kun muligt, fordi talrige arbejdsmænd før hen gravede tørv i mosen. Tørvegravningen bragte værdifulde fund fra oldtiden for dagens lys. Mange af dem er havnet på de lokale museer og på Nationalmuseet. Endnu flere blev ødelagt. De vandmættede moselag under og mellem tørveskærene må være lige så rige på velbevarede fortidsminder. De vil være et uvurderligt videnskabeligt skatkammer for fremtidige generationer. 7

5 Fig. 4. Ruiner af møllekanalen ved Gryde Mølle. Engen i baggrunden var tidligere møllesø til Øresø Mølle. Denne møllesø foreslås nu genskabt. Foto A. Fischer. Kulturmiljøerne - som perler på en snor På dens vej fra kilde til bælt strømmer Åmose- Halleby Å gennem fem forskellige landskabstyper. De rummer en perlerække af kulturmiljøer, der har stor fortælleværdi om samspillet mellem menneske og natur gennem år. Store Åmose er det største af kamrene i Sjællands Grønne Hjerte. Den er Danmarks største lavmose, dvs. en tilgroet sø. Det 13 km lange bassin er omgivet af et varieret agerland, i nord bestående af et vidtstrakt herregårdslandskab med høje bakker og store skove. Tørvelagene i Store og Lille Åmose har bevaret talrige spor af menneskers liv i de ældste epoker af Danmarkshistorien (fig. 5). Intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret kulturarv fra perioden f. Kr. (fig. 6). Særlige bevaringsforhold i tørvelagene gør dem til ar- Fig. 5. Rekonstruktion af et kultfund i Store Åmose, dateret til yngre stenalder, hvor mosen var en af de vigtigste lokaliteter i Europa for ofringer i vådbund. Tegning B. Brorson Christensen, gengivet efter Fischer

6 Fig. 6. Kunst indridset i våben af elsdyr- og kronhjortetak fra de senere årtusinder af ældre stenalder. Åmosen er den vigtigste lokalitet for sådanne fund i Europa. Jagtscene fra glatskrabet hjortetak, fundet ved tørvegravning et ikke nærmere kendt sted i Åmosen; dekoreret våben fra Dyssemosen ved Ugerløse; Venus fra Jorløse Mose; dansemanden fra Kongemose. Fotos Lennart Larsen, Nationalmuseet. Gengivet efter Andersen 2001; Petersen 1990; Fischer

7 10

8 kæologiske og zoologiske skatkamre, der giver moserne status som internationalt arkiv over naturens og kulturens udvikling i Nordeuropa i stenalderen (fig. 7). Det var tørvegravningen under 2. Verdenskrig, der for alvor åbenbarede denne kulturarv. Den står imidlertid over for at blive ødelagt ved dræning og intensiv landbrugsdrift (fig. 8). En snarlig vådgøring, fortrinsvis i Store Åmose er en forudsætning for at bevare denne særlige kulturarv til glæde for fremtidens forskning. I et efterfølgende kapitel præsenteres det efter omstændighederne optimale vådgøringsscenarium for varig sikring af de vigtigste dele af kulturarven i østlige Store Åmose. Det er et projekt, som vil være til stor fordel for biologiske og rekreative interesser, men som også vil kræve betydelig offentlig likviditet og betragtelig omstillingsevne hos de berørte landbrugere. Et for eftertidens forskere mindre ideelt alternativ vil være storstilede nødudgravninger af de ødelæggelsestruede fortidsminder i denne del af Åmosen. For markedsføringen af Sjællands Grønne Hjerte kan et sådant alternativ evt. være attraktivt. Men det vil forudsætte årlige offentlige udgifter i millionklassen til udgravning og konservering. Og hvis det skal fungere i forhold til formidlingen af nationalparken, skal der yderligere findes løbende finansiering af forskningsmæssig bearbejdning, udstillingsvirksomhed, publikationsvirksomhed, guiding og instruktion af publikum på udgravninger osv. Store Åmose har indskrevet sig med et ganske særligt kapitel i tørvegravningens historie i Danmark. Under 2. Verdenskrig blev den Sjællands største leverandør af brændsel. Et industrikonsortium fra København lejede sig ind i mosen for at sikre energi til deres produktioner. Det beskæftigede et fircifret antal personer og snesevis af hestespand. Dertil kom 12 km togspor, talrige transportbånd og meget støv. Det er denne industri, der lagde grunden til de vidtstrakte flader, som ses i mosebassinet i dag. Fortællingerne om dette tørveeventyr handler om hårdt arbejde, hurtige penge, snavs, barakbyer, beværtninger og et bordel samt Danmarks formentlig første naturbørnehave for de mange børn, der måtte friste en tilværelse ude i tørven sammen med deres forældre. Fig. 7. Udgravning af et skelet af en kronhjort, som druknede i Kongemose i Store Åmose i stenalderen muligvis efter en mislykket jagt. Mosens mange velbevarede dyreknogler gør den til et unikt arkiv over dyrelivets udvikling i Nordeuropas stenalder. Foto Geert Brovad, Zoologisk Museum

9 Fig. 8. En nyoppløjet, ca år gammel økse af hjortetak. Åmosen er et af de vigtigste fundsteder i Europa for våben og redskaber af organiske materialer fra de første år efter istiden. Glæden ved fundet af denne økse blev nedtonet ved den beklemmende vished om, at dræningen for længst havde fået dens skaft til at rådne bort, og at ploven havde ødelagt den boplads, som øksen hørte sammen med. Foto Claus Jensen Tørvegravningen har efterladt sig talrige spor i landsbyerne omkring mosen, hvor historien kan gøres nærværende ved at fortælle om husenes funktioner som briketfabrikker, pensionater o.l. Vedde Station med læsseramper ser ud som dengang, det sidst tog med tørv kørte mod København. En gård i tilknytning til Store Åmose kan stadig producere tørv til eget brug. En anden opbevarer en stor samling gamle landbrugs- og tørvegravningsredskaber. I de uopdyrkede dele af østlige Store Åmose findes tørveskær af mange forskellige aldre og udformninger (fig. 9). Fælles for mange af kulturmiljøerne, der fortæller om tørvegravningen i mosen, er, at de er utilgængelige, fordi de er Fig. 9. Rest af højmose i Ulkestrup Lyng. Den lidt ujævne overflade skyldes, at området er dækket af gamle tørvegrave. Foto A. Fischer

10 Fig. 10. Stormandssædet ved Tissø. Stolpesporene efter landets største hus fra vikingetiden afmærkes med trækævler. Foto L. Pedersen vokset til, fordi de er privat ejendom, eller fordi de ligger uden for alfarvej og ofte er svært aflæselige for besøgende uden stort lokalt kendskab. Naturpleje, vådgøring, etablering af offentlige stier og formidlingssteder kan give landskabet en betydelig større oplevelsesværdi. Ved Bromølle ændrer åen navn til Halleby Å og løber ind i en gammel skovbygd, som omkranser Skarresø, Kongens Møller og dele af Lille Åmose. Terrænet omkring denne del af åløbet er karakteriseret af et stærkt kuperet dødislandskab med udstrakte skove, store herregårde og mange husmandssteder. Åen slynger sig gennem gamle græsningsenge og forbi vandfyldte tørveskær (fig. 3). På strækningen har åen et kraftigt fald, der allerede tidligt i middelalderen førte til etablering af flere vandmøller. De fungerede til begyndelsen af 1900-tallet som korn- og industrimøller. Mange af deres mølledæmninger, stigbord og bygninger eksisterer stadig og kan blive seværdige eksempler på den tidligste industrialisering i Danmark (fig. 2 og 4). Det foreslås, at man genskaber møllesøen og restaurerer de stensatte ruiner af Øresø Mølle s afløbskanal. Det vil bidrage yderligere til stedets i forvejen betydelige landskabelige og formidlingsmæssige kvaliteter. I Lille Åmose henligger de gamle tørveskær nu som lange, smalle parceller med et spændende plante- og dyreliv. Moselagene under og mellem tørvegravene rummer enestående arkæologiske værdier. Mosen er desuden et vigtigt yngle- og fourageringsområde for et usædvanligt rigt og varieret fugleliv som endda vil kunne blive endnu rigere, hvis man ophører med at aflede vand fra engene og standser pløjning og dræning af to nu intensivt dyrkede arealer henholdsvis i den nordlige og den sydlige ende af mosen. Ved Halleby Bro løber åen videre ud i Tissø, landets fjerdestørste sø. Flere af de tilknyttede engdrag og søskrænter blev allerede for mange år siden fredet af hensyn til udsigt, fugleliv og botanik. Ved vestbredden beskytter en større statslig arealbesiddelse de arkæologiske levn af en af landets rigeste bebyggelser fra ca e. Kr. I den periode søgte slanke vikingeskibe ind fra Storebælt ad Halleby Å med varer og mennesker. Et righoldigt fundmateriale afspejler en handelsplads med betydelige internationale kontakter. Konturerne af landets hidtil største hal fra vikingetiden er markeret med trækævler i grønsværen (fig. 10). Her residerede lokale stormænd, som administrerede handlen, udøvede magten og ledede de religiøse fester. Tissø har navn efter den oldnordiske krigsgud Tir. Fund af våben fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder i søen giver os en fornemmelse af den offerkult, der er foregået til ære for guden. Den forhistoriske forestilling om vandet som helligt element har Tissø fælles med de to Åmoser, som er Skandinaviens rigeste offermoser fra yngre stenalder, og hvor kulthandlingerne fortsatte frem til jernalderen. Offerfundene fra Tissø afslører, at den hedenske kult fortsatte ind i 13

11 kristen tid. Med sit navn har søen ført elementer af en årtusinder gammel mentalitet og tankeverden frem til vor tid. I synsafstand fra vikingetidens høvdingesæde ved Tissø ligger et fornemt eksempel på middelalderens arkitektur. Det drejer sig om Sæby Kirke (fig. 11), hvor der i apsis bag alteret er et af landets fineste kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-årene. Det forestiller den tronende Kristus som Verdenshersker. De ældste dele af kirken og et tilhørende voldsted blev formentlig opført af Asser Rig, der tilhørte en af landets mest magtfulde slægter Hvideslægten, som stod bag udgivelsen af Saxo s Danmarkshistorie og hvis bedrifter er beskrevet i stor detailrigdom i nævnte skrift. Mange af denne slægts ejendomme i Nordvestsjælland har været knyttet til Åmosen og Tissø. Dokumenter fra ejendomshandler mellem slægten og dens allierede betoner betydningen af de mange store skove, gode fiskevande, møller og enge, der var tilknyttet besiddelserne. Fra Tissøs sydvestlige bred flyder Halleby Å videre gennem et fladt og frugtbart slettelandskab, hvis jævne former står i kontrast til det stærkt bakkede terræn øst for Tissø. Dette skovfattige landskab, der tidligere blev kaldt for Heden, har været dyrket intensivt siden bronzealderen. Halleby Å løber ud i Storebælt ved Flasken. Den slynger sig som et af landets få uregulerede åudløb gennem en typisk udligningskyst. Den fredede Fællesfold har bevaret sit oprindelige græsningspræg. Denne traditionelle driftsform er en forudsætning for, at åens deltaområde kan vedblive at være en af Sjællands vigtigste lokaliteter for rastende ande- og vadefugle. Bopladser fra ældre stenalder ligger tæt i området omkring åmundingen. Mange af de arkæologiske fund fra Åmosen er sandsynligvis spor efter jagt- og fiskeekspeditioner, som udgik fra disse kystpladser. Også for det moderne industrisamfund udgør vandet i Åmose og Halleby Å en betydelig ressource. Det bliver pumpet til Kalundborg, hvor det bliver renset til drikkevandskvalitet og ledt videre til byens store bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder. Den dag i dag vil besøgende på krydstogt blandt kultur- og naturperler i Sjællands Grønne Hjerte være henvist til at søge mod de få naturlige overgange, der siden Arilds tid førte trafikken uden om søerne og moserne. Først omkring 1850 blev det muligt at køre over bro midt i Store Åmose. Denne bro syd for Skellingsted har været fornyet flere gange i forbindelse med afvanding Fig. 11. Monumentale kultanlæg ved Tissø: En 5000 år gammel dysse og en knap 1000 år gammel kirke ved søbredden ved Sæby. Gennem årtusinder har der været nær forbindelse mellem vand og religion i Åmose-Tissø-dalen. Foto A. Fischer

12 af mosen. Den og Halleby Bro ved Tissø er så solide, at de ville kunne bære russiske tanks. De var derfor vigtige forsvarspunkter, når der under Den Kolde Krig blev holdt øvelser i NATO-sammenhæng. Forudsætninger og muligheder Fælles for størsteparten af naturperlerne og de specielle kulturmiljøer i Åmose-Tissø-dalen, er, at de er truet af forfald og destruktion. De fleste af dem er tillige ret utilgængelige. Kun få vejforløb og praktisk taget ingen stiforløb fører frem til og binder seværdighederne sammen. Det første satsningsområde i forbindelse med en Åmose- Tissø nationalpark må være at få udarbejdet og realiseret en samlet plan for vådsætning og pleje. Det bør følges op med en samlet plan for at få udbygget adgangsforholdene og få sammenbundet de forskellige besøgsmål af sti- og vejsystemer. Detailkendskabet til Åmose-Tissø-områdets særlige kulturhistoriske værdier ligger i dag spredt på egnens museer, arkiver og hos mange private. Fig. 12. Åmosen er rig på spor efter fortidig jagt og planerne om vådgøring af mosen lægger op til, at denne årtusinder gamle tradition skal opretholdes. Knoglen på billedet beretter om jagt ved Åmosen for år siden. Det er et ribben af kronhjort med indskudt pilespids af flint, fundet i Maglelyng i østlige Store Åmose. Hjorten er blevet beskudt, slap fra episoden med livet i behold, og læsionen i ribbenet helede. Senere indhentede skæbnen dyret. Snitspor viser, at knoglen blev skåret fri af ribben-stegen sandsynligvis fordi der var betændelse omkring det gamle skudsår. Foto L. Larsen, Nationalmuseet. Gengivet efter Fischer Nyttiggørelse af denne viden til glæde for gæsterne i en kommende nationalpark forudsætter en koordineret indsats, der skal systematisere og tematisere historierne om kulturmiljøerne og relatere dem til områdets mange naturkvaliteter. Til visionen hører derfor også, at den nye viden bliver nyttiggjort på både traditionel vis med foldere, plancher og guidede ture og via nye elektroniske medier. Et informationscenter i Store Åmose og et ved Tissø skal desuden give formidlingstilbud med leg og fysisk udfoldelse som vigtige virkemidler. Disse centre kan blive værdifulde tilskud til friluftslivet og familieturismen på Sjælland. Det kulinariske aspekt af tilværelsen byder på oplagte udviklings- og formidlingsmuligheder. F.eks. kan områdets restauranter tilbyde særlige menuer med rødder i egnens kulturhistorie. En sikker succes kunne være middag a la Åmosen i ældre stenalder med bouillabaisse, kronhjortesteg og sæsonens frugter. Visionen om Sjællands Grønne Hjerte handler ikke alene om at sikre og udvikle vigtige kulturog naturmiljøer. Det drejer sig også om at skabe nye muligheder for at udvikle erhverv, styrke lokalsamfund og bevare lokal bygningskultur i et østdansk udkantsområde. I et regionalt perspektiv ligger Åmose-Tissø-dalen marginalt i forhold til vækstcentrene i Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse. Men hvis man på nationalt plan ønsker at skabe rigere og mere sammenhængende natur, som ligger inden for rækkevidde af flest mulige af landets borgere, så kan man næppe finde et mere oplagt og centralt sted end Sjælland Grønne Hjerte. 15

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

Naturpark Åmosen Kolding 19. maj 2015

Naturpark Åmosen Kolding 19. maj 2015 Naturpark Åmosen Kolding 19. maj 2015 Henning Fougt Formand for NaturparkÅmosen Disposition Tilblivelse Problemstillinger Tankegange Muligheder Projekter Oversigtskort Naturpark Åmosen Længe undervejs

Læs mere

Kulturlandskabet Åmosen-Tissø

Kulturlandskabet Åmosen-Tissø Ansøgning til: Arbejdsmarkeds Feriefond Hauser Plads 20, 4 Postboks 1192 1011 København K Ansøger: Formidlingscenter Fugledegård Bakkendrupvej 28 4480 St. Fuglede Kulturlandskabet Åmosen-Tissø - en del

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Det tabte land (-skab)

Det tabte land (-skab) Det tabte land (-skab) N. P. Mols 1912, Sandflugtsplantagen og Rørvig Kirke En spændende mulighed for tværfaglig undervisning i klassen og i verden udenfor! Heden og overdrevets naturværdier i Odsherred

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Vision for østlige Store Åmose. Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen

Vision for østlige Store Åmose. Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen Vision for østlige Store Åmose Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen August 2006 1 Visionen for Åmosen Sjælland har i dag kun få øde naturområder tilbage. Den østlige

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen

Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen 1 Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders

Læs mere

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012

ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 MEGET I VENTE! Du modtager denne oversigt over de kommende arrangementer i Naturpark Åmosen, fordi du har skrevet dig på vores nyhedsliste under et

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

5. Rammeområderne for Det Åbne Land

5. Rammeområderne for Det Åbne Land 5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

En megaøkse fra Tissøs mudderbund

En megaøkse fra Tissøs mudderbund En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere.

I 2011 tilstræbes tillige gennemført en DOF-base-aften et centralt sted i Vestsjælland for nye og lettere trænede brugere. Handlingsplan for DOF-Vestsjælland, 2011 DOF arbejder i Danmark og internationalt indenfor følgende fire spor: indsamling og udbredelse af viden om fugle formidling af fugleoplevelser i naturen beskyttelse

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Jungshoved Slotbanke Voldbanken med Jungshoved Slot omgives af en vandfyldt grav til alle sider. Her set fra syd. Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved ligger utroligt flot i landskabet lige

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Friluftsliv i Store Åmosen ved Friluftsrådet

Friluftsliv i Store Åmosen ved Friluftsrådet Friluftsliv i Store Åmosen ved Friluftsrådet Friluftsrådet ønsker med naturgenopretning i Store Åmose et område med et varieret landskab hvor naturen igen får 1. priotet, en mosaik af søer, sumpskove,

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere