Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag
|
|
- Victoria Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kalundborg og Omegns Museum Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag Vision af livet i Åmosen for 9000 år siden. Gennem årtusinder har mennesker udnyttet vandet i Åmose-Tissø-dalen som spisekammer, transportvej, helligsted og energikilde. De usædvanlige bevaringsforhold i Åmosen giver os et enestående klart indtryk af tilværelsen i ældre stenalder, som på mange måder var diametralt modsat den levevis, nutidens danskere kender. Mosens vidnesbyrd om datidens varierede, proteinrige, sukker- og fedtfattige kost kan bruges til at udvikle lokale kulinariske specialiteter, som på én gang er spændende, lækre, sunde og slankende. Tegning: Henrik Vester Jørgensen efter forlæg fra A. Fischer. 4
2 Rapporten er udarbejdet af Kalundborg og Omegns Museum i maj Den indgår i publikationen Fischer, A. & Pedersen, L. (red.): Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø. Udgivet af styringsgruppen for Naturpark Åmosen-Tissø i samarbejde med Kalundborg og Omegns Museum & Nationalmuseet. Kalundborg, Tekst: Lisbeth Pedersen og Anders Fischer. Kort: Bendt Nielsens Tegnestue, efter forlæg fra A. Fischer. 5
3 Kultur- og naturmiljøer i Naturpark Åmosen-Tissø to sider af samme sag Vandet Vandet er den røde tråd i visionen om Sjællands Grønne Hjerte den poetiske betegnelse for Naturpark Åmosen-Tissø. Det er vandet, der binder nationalparkens landskaber sammen: Åen, søerne, moserne og de våde enge i Åmose- Tissø-dalen, der strækker sig fra Sjællands midte til Storebælt (fig. 1). Som et blåt bånd binder Åmose-Halleby Å natur og kulturhistorie sammen på tværs af tid og landskab. Standsning af kunstig afvanding er betingelsen for, at områdets usædvanlige naturtyper kan komme til hægterne og få lov til at brede sig ud over de nuværende brændenældebevoksede brakmarker. Vådgøring vil samtidig være til glæde for friluftslivet og til redning for kulturarven. Og vandet er forudsætningen for at få realiseret visionen om, at storken igen kan spankulere på våde enge, og at tranerne kan danse i Åmosen. Genskabelse af vådområder i Åmose-Tissø-dalen vil tilvejebringe et væld af nye kultur- og naturoplevelser for de godt to millioner mennesker i Danmark, der kommer til at bo inden for en times bilkørsel fra nationalparken. Visionen I Danmark er spændende kulturmiljøer og bevaringsværdige naturtyper ofte to sider af samme sag. Naturpark Åmosen-Tissø skal derfor ikke handle om uberørt natur, men om samspillet mellem mennesker og natur fra tidernes morgen til nutid. Netop Åmose-Tissø-dalen rummer særlige muligheder for at opleve dette samspil. Det kan blive muligt at søge langs åen fra stenalderens bopladser i indlandet til jernalderens og vikingetidens monumenter ved den hellige Tissø nær kysten. Frilægning og vådgøring af gamle kulturspor og produktionsarealer som tørvegrave, græsningsenge, overdrev og strandenge vil forbedre og genskabe levesteder for de sjældne fugle, planter og insekter, som er ved at forsvinde fra Åmose-Tissø-dalen. Alle steder vil fugle fortælle fortid, for mange af både de karakteristiske og de sjældne fuglearter i disse Fig. 1. Forslaget til afgrænsning af Nationalpark Åmosen-Tissø (rød streg) og steder, som omtales i dette kapitel (sorte og mørkeblå navne). Vandet er det forbindende element i nationalparken. De tilgroede søbassiner (grøn signatur) oven for Tissø kaldes under ét for Den Vestsjællandske Åmose eller bare Åmosen. Tegning Bendt Nielsen efter forlæg fra A. Fischer. Kalundborg Holbæk Holbæk Jyderup Knabstrup Værslevstien Svebølle Skarresø Gryde Mølle Tyske Mølle Øresø Mølle Strids Mølle Mørkøv Roskilde København Ubby Jordløse Mose Lille Åmose Bromølle Halleby Bro Ugerløse Dyssemose Storebælt Fugledegård Formidlingscenter Tissø Store Åmose Kongemose Jyderupstien Sæby Kirke Ruds Vedby Stenlille St. Merløse Tøløse Reersø Flasken Gørlev Dianalund Vedde Station Ringsted Slagelse Høng Slagelse Slagelse 0 5 km Sorø 6
4 landskaber er afhængige af kulturbetingede landskabselementer. Fig. 2. Strids Mølle et stemningsfuldt kulturog naturmiljø med stor fortælleværdi om de forskellige epoker i industrialiseringen. Foto L. Pedersen. Til visionen knytter sig også planerne om at etablere et par informationscentre. Inde i Store Åmose vil børn og barnlige sjæle kunne lege stenalder, prøve datidens fartøjer, fange fisk og lave mad, som man gjorde i de tidligste tider. Mange af de plante- og dyrearter, som vore forfædre levede af i ældre stenalder, findes fortsat i Åmose-området. Det giver mulighed for kombineret undervisning i historie, biologi og primitiv madlavning. På formidlingscentret i Åmosen vil man også kunne erfare de barske vilkår med at grave, vende og røgle tørv, som var hverdagen for børn og voksne i lange perioder af årene. Ved besøg på formidlingscentret ved Tissø vil man kunne stifte bekendtskab med hedenske vikingers og kristne ridderes verden. Til sammen vil de to centre kunne danne udgangspunkter for talrige oplevelser i naturen og historien. Fig. 3. Et vandfyldt tørveskær i Lille Åmose et eksempel på den nære sammenhæng mellem kultur og natur i Sjællands Grønne Hjerte. Når den gråstrubede lappedykker i dag skriger hjerteskærende i de gamle tørveskær, så er det kun muligt, fordi talrige arbejdsmænd før hen gravede tørv i mosen. Tørvegravningen bragte værdifulde fund fra oldtiden for dagens lys. Mange af dem er havnet på de lokale museer og på Nationalmuseet. Endnu flere blev ødelagt. De vandmættede moselag under og mellem tørveskærene må være lige så rige på velbevarede fortidsminder. De vil være et uvurderligt videnskabeligt skatkammer for fremtidige generationer. 7
5 Fig. 4. Ruiner af møllekanalen ved Gryde Mølle. Engen i baggrunden var tidligere møllesø til Øresø Mølle. Denne møllesø foreslås nu genskabt. Foto A. Fischer. Kulturmiljøerne - som perler på en snor På dens vej fra kilde til bælt strømmer Åmose- Halleby Å gennem fem forskellige landskabstyper. De rummer en perlerække af kulturmiljøer, der har stor fortælleværdi om samspillet mellem menneske og natur gennem år. Store Åmose er det største af kamrene i Sjællands Grønne Hjerte. Den er Danmarks største lavmose, dvs. en tilgroet sø. Det 13 km lange bassin er omgivet af et varieret agerland, i nord bestående af et vidtstrakt herregårdslandskab med høje bakker og store skove. Tørvelagene i Store og Lille Åmose har bevaret talrige spor af menneskers liv i de ældste epoker af Danmarkshistorien (fig. 5). Intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret kulturarv fra perioden f. Kr. (fig. 6). Særlige bevaringsforhold i tørvelagene gør dem til ar- Fig. 5. Rekonstruktion af et kultfund i Store Åmose, dateret til yngre stenalder, hvor mosen var en af de vigtigste lokaliteter i Europa for ofringer i vådbund. Tegning B. Brorson Christensen, gengivet efter Fischer
6 Fig. 6. Kunst indridset i våben af elsdyr- og kronhjortetak fra de senere årtusinder af ældre stenalder. Åmosen er den vigtigste lokalitet for sådanne fund i Europa. Jagtscene fra glatskrabet hjortetak, fundet ved tørvegravning et ikke nærmere kendt sted i Åmosen; dekoreret våben fra Dyssemosen ved Ugerløse; Venus fra Jorløse Mose; dansemanden fra Kongemose. Fotos Lennart Larsen, Nationalmuseet. Gengivet efter Andersen 2001; Petersen 1990; Fischer
7 10
8 kæologiske og zoologiske skatkamre, der giver moserne status som internationalt arkiv over naturens og kulturens udvikling i Nordeuropa i stenalderen (fig. 7). Det var tørvegravningen under 2. Verdenskrig, der for alvor åbenbarede denne kulturarv. Den står imidlertid over for at blive ødelagt ved dræning og intensiv landbrugsdrift (fig. 8). En snarlig vådgøring, fortrinsvis i Store Åmose er en forudsætning for at bevare denne særlige kulturarv til glæde for fremtidens forskning. I et efterfølgende kapitel præsenteres det efter omstændighederne optimale vådgøringsscenarium for varig sikring af de vigtigste dele af kulturarven i østlige Store Åmose. Det er et projekt, som vil være til stor fordel for biologiske og rekreative interesser, men som også vil kræve betydelig offentlig likviditet og betragtelig omstillingsevne hos de berørte landbrugere. Et for eftertidens forskere mindre ideelt alternativ vil være storstilede nødudgravninger af de ødelæggelsestruede fortidsminder i denne del af Åmosen. For markedsføringen af Sjællands Grønne Hjerte kan et sådant alternativ evt. være attraktivt. Men det vil forudsætte årlige offentlige udgifter i millionklassen til udgravning og konservering. Og hvis det skal fungere i forhold til formidlingen af nationalparken, skal der yderligere findes løbende finansiering af forskningsmæssig bearbejdning, udstillingsvirksomhed, publikationsvirksomhed, guiding og instruktion af publikum på udgravninger osv. Store Åmose har indskrevet sig med et ganske særligt kapitel i tørvegravningens historie i Danmark. Under 2. Verdenskrig blev den Sjællands største leverandør af brændsel. Et industrikonsortium fra København lejede sig ind i mosen for at sikre energi til deres produktioner. Det beskæftigede et fircifret antal personer og snesevis af hestespand. Dertil kom 12 km togspor, talrige transportbånd og meget støv. Det er denne industri, der lagde grunden til de vidtstrakte flader, som ses i mosebassinet i dag. Fortællingerne om dette tørveeventyr handler om hårdt arbejde, hurtige penge, snavs, barakbyer, beværtninger og et bordel samt Danmarks formentlig første naturbørnehave for de mange børn, der måtte friste en tilværelse ude i tørven sammen med deres forældre. Fig. 7. Udgravning af et skelet af en kronhjort, som druknede i Kongemose i Store Åmose i stenalderen muligvis efter en mislykket jagt. Mosens mange velbevarede dyreknogler gør den til et unikt arkiv over dyrelivets udvikling i Nordeuropas stenalder. Foto Geert Brovad, Zoologisk Museum
9 Fig. 8. En nyoppløjet, ca år gammel økse af hjortetak. Åmosen er et af de vigtigste fundsteder i Europa for våben og redskaber af organiske materialer fra de første år efter istiden. Glæden ved fundet af denne økse blev nedtonet ved den beklemmende vished om, at dræningen for længst havde fået dens skaft til at rådne bort, og at ploven havde ødelagt den boplads, som øksen hørte sammen med. Foto Claus Jensen Tørvegravningen har efterladt sig talrige spor i landsbyerne omkring mosen, hvor historien kan gøres nærværende ved at fortælle om husenes funktioner som briketfabrikker, pensionater o.l. Vedde Station med læsseramper ser ud som dengang, det sidst tog med tørv kørte mod København. En gård i tilknytning til Store Åmose kan stadig producere tørv til eget brug. En anden opbevarer en stor samling gamle landbrugs- og tørvegravningsredskaber. I de uopdyrkede dele af østlige Store Åmose findes tørveskær af mange forskellige aldre og udformninger (fig. 9). Fælles for mange af kulturmiljøerne, der fortæller om tørvegravningen i mosen, er, at de er utilgængelige, fordi de er Fig. 9. Rest af højmose i Ulkestrup Lyng. Den lidt ujævne overflade skyldes, at området er dækket af gamle tørvegrave. Foto A. Fischer
10 Fig. 10. Stormandssædet ved Tissø. Stolpesporene efter landets største hus fra vikingetiden afmærkes med trækævler. Foto L. Pedersen vokset til, fordi de er privat ejendom, eller fordi de ligger uden for alfarvej og ofte er svært aflæselige for besøgende uden stort lokalt kendskab. Naturpleje, vådgøring, etablering af offentlige stier og formidlingssteder kan give landskabet en betydelig større oplevelsesværdi. Ved Bromølle ændrer åen navn til Halleby Å og løber ind i en gammel skovbygd, som omkranser Skarresø, Kongens Møller og dele af Lille Åmose. Terrænet omkring denne del af åløbet er karakteriseret af et stærkt kuperet dødislandskab med udstrakte skove, store herregårde og mange husmandssteder. Åen slynger sig gennem gamle græsningsenge og forbi vandfyldte tørveskær (fig. 3). På strækningen har åen et kraftigt fald, der allerede tidligt i middelalderen førte til etablering af flere vandmøller. De fungerede til begyndelsen af 1900-tallet som korn- og industrimøller. Mange af deres mølledæmninger, stigbord og bygninger eksisterer stadig og kan blive seværdige eksempler på den tidligste industrialisering i Danmark (fig. 2 og 4). Det foreslås, at man genskaber møllesøen og restaurerer de stensatte ruiner af Øresø Mølle s afløbskanal. Det vil bidrage yderligere til stedets i forvejen betydelige landskabelige og formidlingsmæssige kvaliteter. I Lille Åmose henligger de gamle tørveskær nu som lange, smalle parceller med et spændende plante- og dyreliv. Moselagene under og mellem tørvegravene rummer enestående arkæologiske værdier. Mosen er desuden et vigtigt yngle- og fourageringsområde for et usædvanligt rigt og varieret fugleliv som endda vil kunne blive endnu rigere, hvis man ophører med at aflede vand fra engene og standser pløjning og dræning af to nu intensivt dyrkede arealer henholdsvis i den nordlige og den sydlige ende af mosen. Ved Halleby Bro løber åen videre ud i Tissø, landets fjerdestørste sø. Flere af de tilknyttede engdrag og søskrænter blev allerede for mange år siden fredet af hensyn til udsigt, fugleliv og botanik. Ved vestbredden beskytter en større statslig arealbesiddelse de arkæologiske levn af en af landets rigeste bebyggelser fra ca e. Kr. I den periode søgte slanke vikingeskibe ind fra Storebælt ad Halleby Å med varer og mennesker. Et righoldigt fundmateriale afspejler en handelsplads med betydelige internationale kontakter. Konturerne af landets hidtil største hal fra vikingetiden er markeret med trækævler i grønsværen (fig. 10). Her residerede lokale stormænd, som administrerede handlen, udøvede magten og ledede de religiøse fester. Tissø har navn efter den oldnordiske krigsgud Tir. Fund af våben fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder i søen giver os en fornemmelse af den offerkult, der er foregået til ære for guden. Den forhistoriske forestilling om vandet som helligt element har Tissø fælles med de to Åmoser, som er Skandinaviens rigeste offermoser fra yngre stenalder, og hvor kulthandlingerne fortsatte frem til jernalderen. Offerfundene fra Tissø afslører, at den hedenske kult fortsatte ind i 13
11 kristen tid. Med sit navn har søen ført elementer af en årtusinder gammel mentalitet og tankeverden frem til vor tid. I synsafstand fra vikingetidens høvdingesæde ved Tissø ligger et fornemt eksempel på middelalderens arkitektur. Det drejer sig om Sæby Kirke (fig. 11), hvor der i apsis bag alteret er et af landets fineste kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-årene. Det forestiller den tronende Kristus som Verdenshersker. De ældste dele af kirken og et tilhørende voldsted blev formentlig opført af Asser Rig, der tilhørte en af landets mest magtfulde slægter Hvideslægten, som stod bag udgivelsen af Saxo s Danmarkshistorie og hvis bedrifter er beskrevet i stor detailrigdom i nævnte skrift. Mange af denne slægts ejendomme i Nordvestsjælland har været knyttet til Åmosen og Tissø. Dokumenter fra ejendomshandler mellem slægten og dens allierede betoner betydningen af de mange store skove, gode fiskevande, møller og enge, der var tilknyttet besiddelserne. Fra Tissøs sydvestlige bred flyder Halleby Å videre gennem et fladt og frugtbart slettelandskab, hvis jævne former står i kontrast til det stærkt bakkede terræn øst for Tissø. Dette skovfattige landskab, der tidligere blev kaldt for Heden, har været dyrket intensivt siden bronzealderen. Halleby Å løber ud i Storebælt ved Flasken. Den slynger sig som et af landets få uregulerede åudløb gennem en typisk udligningskyst. Den fredede Fællesfold har bevaret sit oprindelige græsningspræg. Denne traditionelle driftsform er en forudsætning for, at åens deltaområde kan vedblive at være en af Sjællands vigtigste lokaliteter for rastende ande- og vadefugle. Bopladser fra ældre stenalder ligger tæt i området omkring åmundingen. Mange af de arkæologiske fund fra Åmosen er sandsynligvis spor efter jagt- og fiskeekspeditioner, som udgik fra disse kystpladser. Også for det moderne industrisamfund udgør vandet i Åmose og Halleby Å en betydelig ressource. Det bliver pumpet til Kalundborg, hvor det bliver renset til drikkevandskvalitet og ledt videre til byens store bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder. Den dag i dag vil besøgende på krydstogt blandt kultur- og naturperler i Sjællands Grønne Hjerte være henvist til at søge mod de få naturlige overgange, der siden Arilds tid førte trafikken uden om søerne og moserne. Først omkring 1850 blev det muligt at køre over bro midt i Store Åmose. Denne bro syd for Skellingsted har været fornyet flere gange i forbindelse med afvanding Fig. 11. Monumentale kultanlæg ved Tissø: En 5000 år gammel dysse og en knap 1000 år gammel kirke ved søbredden ved Sæby. Gennem årtusinder har der været nær forbindelse mellem vand og religion i Åmose-Tissø-dalen. Foto A. Fischer
12 af mosen. Den og Halleby Bro ved Tissø er så solide, at de ville kunne bære russiske tanks. De var derfor vigtige forsvarspunkter, når der under Den Kolde Krig blev holdt øvelser i NATO-sammenhæng. Forudsætninger og muligheder Fælles for størsteparten af naturperlerne og de specielle kulturmiljøer i Åmose-Tissø-dalen, er, at de er truet af forfald og destruktion. De fleste af dem er tillige ret utilgængelige. Kun få vejforløb og praktisk taget ingen stiforløb fører frem til og binder seværdighederne sammen. Det første satsningsområde i forbindelse med en Åmose- Tissø nationalpark må være at få udarbejdet og realiseret en samlet plan for vådsætning og pleje. Det bør følges op med en samlet plan for at få udbygget adgangsforholdene og få sammenbundet de forskellige besøgsmål af sti- og vejsystemer. Detailkendskabet til Åmose-Tissø-områdets særlige kulturhistoriske værdier ligger i dag spredt på egnens museer, arkiver og hos mange private. Fig. 12. Åmosen er rig på spor efter fortidig jagt og planerne om vådgøring af mosen lægger op til, at denne årtusinder gamle tradition skal opretholdes. Knoglen på billedet beretter om jagt ved Åmosen for år siden. Det er et ribben af kronhjort med indskudt pilespids af flint, fundet i Maglelyng i østlige Store Åmose. Hjorten er blevet beskudt, slap fra episoden med livet i behold, og læsionen i ribbenet helede. Senere indhentede skæbnen dyret. Snitspor viser, at knoglen blev skåret fri af ribben-stegen sandsynligvis fordi der var betændelse omkring det gamle skudsår. Foto L. Larsen, Nationalmuseet. Gengivet efter Fischer Nyttiggørelse af denne viden til glæde for gæsterne i en kommende nationalpark forudsætter en koordineret indsats, der skal systematisere og tematisere historierne om kulturmiljøerne og relatere dem til områdets mange naturkvaliteter. Til visionen hører derfor også, at den nye viden bliver nyttiggjort på både traditionel vis med foldere, plancher og guidede ture og via nye elektroniske medier. Et informationscenter i Store Åmose og et ved Tissø skal desuden give formidlingstilbud med leg og fysisk udfoldelse som vigtige virkemidler. Disse centre kan blive værdifulde tilskud til friluftslivet og familieturismen på Sjælland. Det kulinariske aspekt af tilværelsen byder på oplagte udviklings- og formidlingsmuligheder. F.eks. kan områdets restauranter tilbyde særlige menuer med rødder i egnens kulturhistorie. En sikker succes kunne være middag a la Åmosen i ældre stenalder med bouillabaisse, kronhjortesteg og sæsonens frugter. Visionen om Sjællands Grønne Hjerte handler ikke alene om at sikre og udvikle vigtige kulturog naturmiljøer. Det drejer sig også om at skabe nye muligheder for at udvikle erhverv, styrke lokalsamfund og bevare lokal bygningskultur i et østdansk udkantsområde. I et regionalt perspektiv ligger Åmose-Tissø-dalen marginalt i forhold til vækstcentrene i Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse. Men hvis man på nationalt plan ønsker at skabe rigere og mere sammenhængende natur, som ligger inden for rækkevidde af flest mulige af landets borgere, så kan man næppe finde et mere oplagt og centralt sted end Sjælland Grønne Hjerte. 15
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
Læs mereNaturpark Åmosen Kolding 19. maj 2015
Naturpark Åmosen Kolding 19. maj 2015 Henning Fougt Formand for NaturparkÅmosen Disposition Tilblivelse Problemstillinger Tankegange Muligheder Projekter Oversigtskort Naturpark Åmosen Længe undervejs
Læs mereKulturlandskabet Åmosen-Tissø
Ansøgning til: Arbejdsmarkeds Feriefond Hauser Plads 20, 4 Postboks 1192 1011 København K Ansøger: Formidlingscenter Fugledegård Bakkendrupvej 28 4480 St. Fuglede Kulturlandskabet Åmosen-Tissø - en del
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereKOM MED DINE IDEER OG FORSLAG
PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Reersø som en del af Naturpark Åmosen KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereÅmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen
Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereSkive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05
Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereLandzonetilladelse. Tilladelse
Returadresse:, Landzonetilladelse Tilladelse til garage/udhusbebyggelse på ejendommen matr. nr. 13d, St. Fuglede By, St. Fuglede, beliggende Bakkendrupvej 25, 4480 Store Fuglede. Der er søgt om tilladelse
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereWorkshop: Sølandskabet i Ringsted. d. 26 februar Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Dias 1
Workshop: Sølandskabet i Ringsted d. 26 februar 2015 Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet Dias 1 4 debataftener: hvad lærte vi Dias 2 Naturværdier v. Anne-Marie Bürger, Biomedia
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereKong Valdemars Jagtslot
Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereAfstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn
Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereVandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereIngeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen
Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012
ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 MEGET I VENTE! Du modtager denne oversigt over de kommende arrangementer i Naturpark Åmosen, fordi du har skrevet dig på vores nyhedsliste under et
Læs mereRingsted-Femern Banen Arkæologi på Banen
Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen
Læs mereTyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen. Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen
Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders Fischer, Kulturarvsstyrelsen 1 Tyr fra Tissø et offerfund fra jernalderen Lisbeth Pedersen, Kalundborg Museum & Anders
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereRapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus
Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereAdgang til Oplevelser
Adgang til Oplevelser - en politik for styrkelsen af de særlige steder der findes i vores natur og landskaber og muligheden for oplevelsen af dem. Holbæk Kommune 2016 synliggøre fortællinger i landskabet
Læs mereVision for østlige Store Åmose. Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen
Vision for østlige Store Åmose Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen August 2006 1 Visionen for Åmosen Sjælland har i dag kun få øde naturområder tilbage. Den østlige
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven
KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven Forløb 11 HISTORIE 4-6 klasse Oldtiden ligger mere end 1000 år tilbage med sten-, bronze- og jernalder. Alligevel kan vi stadig finde spor fra dengang i landskabet
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereSVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13.
SVM2005 004 Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.05. Sb.nr. 13. Registrering af indleverede detektorfundne middelalderlige mønter samt et ringspænde og et
Læs mereSVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.
SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereDet tabte land (-skab)
Det tabte land (-skab) N. P. Mols 1912, Sandflugtsplantagen og Rørvig Kirke En spændende mulighed for tværfaglig undervisning i klassen og i verden udenfor! Heden og overdrevets naturværdier i Odsherred
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved
KOM UD OG LÆR! - om dengang teknikken kom til Lindved Forløb 05 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse Teknikkens historie er spændende og den har sat sig spor lige uden for skoledøren. I dette forløb kortlægger
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereMuseet Ribes Vikinger Læringstilbud
2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole
KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole Forløb 10 HISTORIE Billedkunst 4-6 klasse Bondestenalder, Middelalder og Landboreformer kan godt virke lidt fjerne, men lige uden for skoledøren
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 23 1 Sammenfatning nr.
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereMuseet Ribes Vikinger
Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereEn megaøkse fra Tissøs mudderbund
En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,
Læs mereArkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder
Arkæologi på banen Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder Arkæologi på banen Hjørring Frederikshavn Thisted Aalborg På arealer hvor Banedanmark ikke tidligere har foretaget anlægsarbejder, er der
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mere5. Rammeområderne for Det Åbne Land
5. rne for Det Åbne Land Planområde tematiseret på anvendelse Fælles friareal og rekreativ anvendelse Jordbrug Servicefunktioner Teknisk anlæg Åben/lav boligbebyggelse Byggeforhold 5B13, KILDEBRØNDE LANDSBY
Læs mereBuksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mere