Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116 Menighedsrådet Høringssvar om Folkekirken og registreret partnerskab. Fra Sthens Sogn Helsingør Provsti. Menighedsrådet er delt i dette spørgsmål. Svaret afgives derfor som to svar. 1. Homoseksuelle og heteroseksuelle vielser ligestilles. Man bør opgive den almindelige rigide ritualisme og åbne muligheden for at vælge forskellige bibeltekster og bønner, som passer til parrets alder køn og situation. Teksternes tema bør som nu lægge op til at man iklæder sig kærligheden som det fuldkomne bånd og lover at bære hinandens byrder. For dette stemte 8 ud af 12 fremmødte. 2. Den hidtidige sondring mellem ægteskab og registreret partnerskab fastholdes, således at der ikke bliver tale om vielse i henhold til et fælles ritual for hetero- og homoseksuelle. Lovgivningen ændres, således at der bliver mulighed for, at der kan ske en kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab i henhold til et autoriseret ritual. Som konsekvens af dette fortsættes nuværende praksis med borgerlig registrering af "partnerskabet" og derefter, som foreslået i Bilag 3, en kirkelig velsignelse af "partnerskabet". For dette stemte 4 ud af 12 fremmødte. Med venlig hilsen Lisbeth Bono Formand for Sthens Sogns Menighedsråd. D Sognepræst kbf. Peter Fagerlund Magnolievej Helsingor tlf D Sognepræst Kirsten Knutzen Lontoften Snekkersten IIf.: li Kordegn Susanne Askirk Sthens Kirke, Egcvængct Helsingor tlf.: fax: o Formand for menighedsrådet Lisbeth Bono Horsednmmcll 14, J. th Helsingor 1If.:

117 Frederiksberg Kirke Menighedsrådet Pile Alle 3, 1. th Frederiksberg Telefon: Fax: e-post: Til Kirkeministerietl Høringssvar ang. rapporten om Folkekirken og registreret partnerskab Menighedsrådet ved Frederiksberg Kirke tilslutter sig den holdning, at registreret partnerskab skal kunne indgås i kirken ved et dertil autoriseret ritual. Vi betragter, som en del af udvalget, bønnen om Guds velsignelse som det centrale ved enhver vielseshandling, og vi ser ingen teologisk hindring for, at den retsgyldige handling foregår i kirken. Heraffølger, at det også er Menighedsrådets holdning, at der bør kunne ske en kirkelig velsignelse af et borgerligt registreret partnerskab i henhold til et autoriseret ritual. Vi finder, som flertallet af udvalget, at folkekirken både kan og bør være lydhør over for den folkelige accept af samliv mellem to mennesker af samme køn. Menighedsrådet kan ikke tilslutte sig udvalgets anbefaling om, at der indledningsvis i de eventuelle ritualer gøres opmærksom på, at præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at udøve ritualet, kan fritages. Derimod mener vi, at præsters ret til af samvittighedsmæssige årsager at fritages for at udføre ritualerne bør indføres i bekendtgørelsen om vielse inden for Folkekirken, som det fx er sket med præsters ret til at nægte vielse af fraskilte. Endvidere er det Menighedsrådets holdning, at ritualerne for henholdsvis indgåelse af registreret partnerskab og kirkelig velsignelse af borgerligt indgået partnerskab kommer til at indgå i ritualbogen og ikke i et særligt tillæg, som det har været foreslået fra dele af udvalgets sider. Mht. autorisering af hele eller dele af ritualerne, kan Menighedsrådet tilslutte sig den holdning, at det kun er de centrale dele af ritualerne, der autoriseres, således at bønner og valg af tekster fra Bibelen bliver valgfrie. Frederiksberg, den 6. december 2010 Menighedsrådet v/frederiksberg Kirke P.v.M Dorith Horsbøl Grinderslev Formand f. Menighedsrådet

118 Høringssvar fra Greve Menighedsråd Skal ægteskabsindstiftelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mnlighed for en kirkelig velsignelse Ja, for så vidt som der stadig er en rodfæstet tradition i Danmark for indgåelse af ægteskab mellem mand og kvinde i Den danske Folkekirke, så kan ægteskab fortsat indgås i folkekirken. Der er dog ikke grundlæggende teologiske argumenter for at en vielse skal foregå i folkekirken, men alene historiske. Skulle man vælge alene, at have en borgerlig indgåelse af samliv ændrer det ikke på det principielle problem, om registreret partnerskab skal kunne velsignes i kirken. Under hvilke former skal registreret partnerskab kunne indgår ved en kirkelig handling, og hvilket ritual skal i givet fald anvendes Der er store teologiske problemer ved indgåelse af registreret partnerskab ved en kirkelig handling. Det strider mod den grundlæggende 'ægteskabsteologi'. 1) Der er kun et parforhold, som fremhæves i bibelen, nemlig forholdet mellem mand og kvinde. Der er et helt klart formål med velsignelsen af netop dette forhold, nemlig at samfundet og slægten skal føres videre. Det er fra naturens hold umuligt i andre parforhold. Det er altså ikke mulig ud fra skaberordningen at tale om kønsneutral ægteskabsteologi. 2) Ægteskabet har en juridisk karakter af forpligtelse kombineret med kærlighed. I spørgsmålet om registreret partnerskab i kirken fokuseres der ensidigt på kærlighedsforhold uden, at man har defineret, hvad man taler om. I andre kulturer er polygami f.eks. accepteret, der kan sagtens være ordentlig kærlighed i sådan et forhold. Hvad gør så, at denne kærlighed ikke er accepteret i vores samfund og ikke skal velsignes. For os at se er det tilfældige valg for nogle grupper og ikke principielle overvejelser, der ligger bag kravet om at registreret partnerskab skal indgås i folkekirkens regi. Så i sidste ende gør udvalgets flertal sig til dommer over, hvilke samlivsformer der er ok og hvilke der ikke er. 3) Op gennem kirkens historie har der grundlæggende været konsensus om, at ritualer skal ligge indenfor det bibelske budskabs rammer. Indføres et ritual for indgåelse af registreret partnerskab i folkekirken vil det have bibelske tekster imod sig, og noget sådant er aldrig sket før. Et eller andet sted må det også vække til eftertanke, at de nye forslag til ritualer står i modsætning til ordlyden i vielsesritualet og de bibelske tekster, det er udsprunget af. 4) Forholdet til søsterki,ker. Generelt er kirkerne ud over jorden imod registreret partnerskab. Allerede nu er der signaler om, at en indførelse af registreret partnerskab i kirken kan være kirkesplittende. 5) I folkekirken kan man også forvente udmeldelser, hvis et ritual indføres. Faren for kirkesplittelse er til stede, og det vil sandsynligvis være de aktive kirkegængere, der forlader vore kirker. [ g OEC. 2010

119 6) Samlet set vil det være yderst problematisk, hvis der skal indføres et ritual for registreret partnerskab i folkekirken. Hvordan silo'er man, at præster af samvittighedsgrunde har frihed til at sige nej til at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab i larken 1) Frihed er fundamental, men friheden er ikke det papir værd, det er skrevet på, hvis ikke den er sikret. Mulige løsninger er det foreslåede med en præambel, som markerer, at man har lov at være uenig. Der kan også ske en ev!. indskrivning i lovtekst. Men friheden er bare intet værd, hvis spørgsmålet om registreret partnerskab gøres til et kardinalpunkt ved præsteansættelser eller den bruges til at sætte modstandere af ordningen med registrerede parforhold i bås. Greve menighedsråd har på menighedsrådsmødet tirsdag 16. november enstemmigt (13 valgte samt tre præster) vedtaget ovenstående høringssvar, hvor man udtrykker sin modstand mod, at registreret partnerskab eller velsignelse af det skal kunne indgås i folkekirken Med venlig hilsen :':;;!~~Æ formand

120 Søborg Menighedsråd Helsingør Stift Høringssvar vedrørende Folkekirken og Registreret Partnerskab Søborg Menighedsråd har diskuteret rapporten og enstemmigt besluttet at vores høringssvar lyder som følger: 1. Ægteskab skal fortsat kunne indgås i Folkekirken. 2. Registreret partnerskab skal kunne indgås i folkekirken. 3. Kirkefunktionærer skal ikke have ret til at nægte at deltage. 4. Præster skal indtil videre have adgang til at sige nej til at deltage af samvittighedsgrunde. 5. Der skal udarbejdes et nyt ritual med delvis autorisation til vielse afto mennesker af samme køn. Vores overordnede begrundelse ar den, at alle mennesker der indgår i det frydefulde/farefulde forpligtende samliv som et ægteskab er, har brug for den forbøn og velsignelse som en vielse er. Og at kirkelige handlinger luthersk set er kærlighedsgerninger rettet mod næsten. Med venlig hilsen fra Søborg Menighedsråd Erling Rosenberg Rasmussen formand

121 "Folkekirken og registreret partnerskab" - Herlufsholm Menighedsråds svar på spørgsmålene i udvalgets rapport. Indledning Til brug for Herlufsholm Menighedsråds besvarelse af høringen blev svarene i rapporten fra kirkeministeriets udvalg samlet i et skema, hvori hvert enkelt menighedsrådsmedlem kunne afkrydse de svar, som de hver især fandt rigtigst. Disse tilkendegivelser var anonyme og er samlet i skemaerne på side 3-5 i dette notat. Et af rådets l O valgte medlemmer deltog ikke i besvarelsen og et medlem undlod at besvare spørgsmålene. Menighedsrådets svar A. Skal ægteskabsindstiflelsen fortsat foregå i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse, og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling? o Syv medlemmer ønsker, at den gældende ordning med valgfrihed mellem borgerlig og kirkelig vielse opretholdes. Et medlem ønsker, at den juridiske del af vielsen flyttes ud af kirken og varetages af kommunen, således at den kirkelige handlig herefter vil være en velsignelse af det borgerligt indgåede ægteskab. Samme medlem ønsker obligatorisk borgerlig samlivsstiftelse for såvel ægteskab som partnerskab. B. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to personer af samme køn har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual...? Syv medlemmer anser ægteskab og partnerskab for forskellige ordninger og finder derfor, at den kirkelige vielse af mand og kvinde skal bevares i den form og med det indhold, det har nu. o Fire af disse syv finder, at en kirkelig velsignelse af partnerskab bør kunne ske i henhold til et autoriseret ritual; at borgerligt indgået ægteskab og partnerskab sidestilles; og at registrerede partnere får et retskrav på at få handlingen foretaget i deres sognekirke, med efterfølgende udstedelse af attest for den kirkelige velsignelse. Tre af disse fire støtter forslaget om en ordning, der gør det muligt for to personer af samme køn at indgå et juridisk forpligtende livsfællesskab ved en kirkelig handling, og at denne ordning etableres ved siden af den kirkelige velsignelse af ægteskab, som lades urørt. De finder, at der bør udarbejdes og autoriseres et ritual for indgåelse af registreret partnerskab ved en kirkelig handling. Tre af de syv finder i lyset af det herskende syn på ægteskab og ægteskabets stilling i traditionen at det vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab i kirken. Et af disse tre medlemmer vil fastholde den ordning, som biskopperne tilsluttede sig i 1997, som indebærer at der kan ske en gudstjenestelig markering af indgåelse af registreret partnerskab. Et enkelt medlem fastholder, at den juridiske del af såvel ægteskabsindgåelse som partnerskabsindgåelse skal ske borgerligt, men støtter i øvrigt at kirkelig velsignelse af partnerskab bør kunne ske i henhold til et autoriseret ritual, således at borgerligt indgået ægteskab og partnerskab sidestilles.

122 "Folkekirlæn og registreret partnerskab" - Herlufsholm Menighedsråds svar på spørgsmålene i udvalgets rapport. c.... og hvilket ritual skal kunne anvendes? Seks medlemmer ønsker ritual for kirkelig velsignelse af partnerskab, hvoraf en autoriseret del i givet fald skal bruges, mens den øvrige del er vejledende med forskellige valgmuligheder, der helt eller delvis kan fravælges. De mener tillige, at den grundlæggende uenighed om selve eksistensen af sådanne ritualer bør markeres særskilt ved at der i ritualbogens præambel til et sådan ritual indføjes den af udvalget foreslåede passus. To medlemmer ønsker ikke, at der gives mulighed for kirkelig velsignelse af partnerskab og kan derfor heller ikke gå ind for ritualforslaget. Disse to medlemmer ønsker hverken 1997-ordningen eller den af nogle biskopper i 2005 udsendte vejledende ordning for gudstjenestelig velsignelse af par, der har indgået registreret partnerskab, videreført. e Alle otte medlemmer, som har besvaret spørgsmålene, er enige om, at den grundlæggende uenighed om disse ritualer i givet fald skal fremgå af præamblen til ritualet, uanset hvor det placeres. D. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirlæ ved indgåelse af registreret partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej hertil? Alle otte medlemmer, som har besvaret spørgsmålene, finder, at præster som anser homoseksuelt samliv for at være i uoverensstemmelse med Bibel og bekendelse skal sikres ret til at nægte at medvirke ved indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling og ved kirkelig velsignelse af partnerskab. e Seks medlemmer mener, at en tilsvarende ret til ikke at medvirke ved sådanne kirkelige handlinger, ikke bør indføres for kirkefunktionærer, mens to medlemmer finder, at kirkefunktionærer bør have denne ret. e Syv medlemmer finder, at bispeembedet fortsat må have tilsyn med samtlige præster og menigheder i stiftet, uanset eventuelle teologiske meningsforskelle.

123 "Folkekirken og registreret partnerskab" - Herlufsholm Menighedsråds svar på spørgsmålene i udvalgets rapport. A. Skal ægteskab fortsat kunne indgås ved vielse i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighedfor en kirkelig velsignelse? l. Den gældende ordning med valgfrihed mellem borgerlig og kirkelig vielse opretholdes 2. Den juridiske del vielsen flyttes ud af kirken og varetages af kommunen. Den kirkelige handling vil herefter være en velsignelse af det borgerligt indgåede ægteskab. 3. Der bør indføres obligatorisk borgerlig samlivsstiftelse, og denne skal gælde såvel ægteskab som partnerskab. 4. Svar 2 løser ikke noget problem mht kirkens forhold til registreret partnerskab. Ordningen bør gælde for både folkekirken og øvrige trossamfund. B. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken, således at to personer af samme kan har samme mulighed som ægtepar for at indgå deres samliv ifølge et kirkeligt ritual,... l. Ægteskab og partnerskab må betragtes som forskellige ordninger..og at det vil være udtryk for et ejendommeligt abstrakt syn på mennesket, hvis der stiles mod en... kønsneutral ordning for ægteskab. De.. finder derfor, at den kirkelige vielse af mand O" kvinde... skal bevares med den form og indhold, det har nu. 2. Det er en selvfølgelighed, at homoseksuelle samlivsformer.... behandles som ligeværdige med andre samlivsfonner. Uenigheden i kirken går for langt de fleste ikke på synet på homoseksuelt samliv men på, hvad et ægteskab er. 3. Ægteskab og partnerskab er sagligt set et og samme fænomen. Den eneste saglige forskel mellem de to betegnelser er den forskel, der giver sig af den seksuelle orientering. 4. En kirkelig velsignelse af partnerskab bør kunne ske i henhold til et autoriseret ritual.. Det vil indebære, at borgerligt indgået ægteskab og partnerskab sidestilles, idet registrerede partnere rar et retskrav på at få handlingen foretaget i deres sognekirke, og idet der efterfølgende udstedes attest for den kirkelige velsignelse. 5. Vil fastholde den ordning, som biskopperne tilsluttede sig i 199?... som indebærer at der kan ske en gudstjenestelig markering af indgåelse af registreret partnerskab. '"...: = - "O N \O r- Ir> :is " 'Q;' X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X.:.:

124 "Folkekirken og registreret partnerskab" - Herluftholm Menighedsråds svar på spørgsmålene i udvalgets rapport. 6. Ønsker hverken l 997-ordningen eller den af nogle biskopper i 2005 udsendte vej ledende ordning for guds1jenestelig velsignelse af par, der har indgået registreret partnerskab, videreført. 7. Foreslår en ordning, som gør det muligt for to personer af samme køn, som ønsker at indgå et juridisk forpligtende livsfællesskab, at indgå dette ved en kirkelig handling. Denne ordning bør etableres ved siden af den kirkelige vielse til ægteskab, som skal lades urørt. De inder det oplagt, at der udarbejdes og autoriseres et ritual for indgåelse af registreret partnerskab ved en kirkelig handling. 8. I lyset af det herskende syn på ægteskab og ægteskabets stilling i traditionen vil det være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab i kirken. 9. Denjuridiske del af såvel ægteskabsindgåelse som partnerskabsindgåelse skal ske borgerligt (jf. A 3). 10. Med svar B 7 vil der reelt være tale om en opløsning af den hidtidige kristne ægteskabsforståelse og indførelse af en kønsneutral ægteskabsteologi og ægteskabspraksis. Alle former for ligeværdigt samliv har samme legitimitet og skal være lige accepterede. Det betyder blot ikke, at forståelsen af, hvad et ægteskab er, skal ændres. C.. og hvilket ritual skal kunne anvendes ved en sådan kirkelig handling? l. Der bør kunne ske en kirkelig velsignelse af et partnerskab i henhold til et ritual, hvoraf dog kun en del foreslås autoriseret. Denne del skal i givet fald anvendes ved den kirkelige handling. Den øvrige del skal være en vejledende ordning med forskellige valcrmuligheder, der helt eller delvis kan fraviges. 2. Ønsker ikke, at der gives mulighed for kirkelig velsignelse af partnerskab efter et autoriseret ritual og kan derfor heller ikke gå ind for ritualforslaget. 3. Ønsker hverken 1997-ordningen eller den af nogle biskopper i 2005 udsendte vejledende ordning for guds1jenstlig velsignelse af par, der har indgået registreret partnerskab, videreført. M N '"..:;:.:::: = Ol "" ".~ -.,j' t-- <Il :;; " X X X X X X X X X X X X X X X X X

125 "Folkekirken og registreret partnerskab" - Herlufsholm Menighedsråds svar på spørgsmålene i udvalgets rapport. 4. Det bør markeres særskilt, at der i kirken er grundlæggende uenighed om selve eksistensen af sådanne ritualer. ved, at der i ritual bogens præambel til et sådant ritual - uanset hvor det placeres - indføjes følgende: "Præster, der af «l ~ ~ "'"..:.:...:.: Ql " '"O.-< 00 t- Ifl :E 'Oj' X X X X X X X X samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneli~t med kristen æ~teskabsforståelse, er frita~et tra at bru~e det. " 5. Ønsker, at ritualet/ritualerne med denne præambel optages i ritualbogen. X X X X X X 6. Finder det vigtigt, at ritualet/ritualerne ikke optages i ritualbogen, men alene i et særlict tillæg, samtidig med at det indledes med den nævnte præambel. D. Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittiglzedsgrunde ikke kan medvirke ved indj;!åelse af rej;!istreret partnerskab i kirken, Izarfrilzed til at sij;!e ne; Izertil? l. Præster, som har den teologiske opfattelse, at homoseksuelt samliv ikke er i overensstemmelse med Bibelen og bekendelsen skal sikres ret til at nægte at medvirke til indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling, og at præster X X X X X X X X desuden skal sikres ret til at nægte at medvirke til kirkelig velsignelse af partnerskab. 2. Der skal ikke indføres en ret for kirkefunktionærer til at nægte at medvirke ved kirkelige handlinger, hverken ved indgåelse af partnerskab, ved kirkelig X X X X X X velsignelse af partnerskab eller ved vielse af fraskilte. 3. Der skal gives kirkefunktionærer et retskrav på at kunne nægte at deltage i kirkelig X X velsigneiselkirkelig indgåelse af registreret partnerskab. 4. Bispeembedet må have ansvaret for tilsyn med samtlige præster og menigheder i stiftet. Det indebærer, at biskoppen er forpligtet i forhold til alle præster og menigheder, uanset eventuelle teologiske meningsforskelle. 5. Indførelse af et ritual, kan gøre behovet for alternativt tilsyn og en bredere repræsentation i bispemøderne aktuelt for dele af kirken. Det foreslås at der oprettes et eller flere embeder som vicebiskop, der dels kan ordinere og føre tilsyn med præster og menigheder, som ikke finder sig repræsenteret i det nuværende bispekollegium, og dels repræsentere disse gruppers synspunkter ved bispernødet 6. Den tiltagende læremæssige differentiering af Folkekirken kan gøre der relevant at overveje den fremtidige organisering af det kirkelige tilsyn. X X X X X X X

126 Set. Hans Kirke midt i Odense + Høringssvar fra Set. Hans Kirke i Odense vedr. Folkekirken og registreret partnerskab Ved flere menighedsråds møder ved Set. Hans Kirke har vi drøftet den folkekirkelige situation, herunder særligt debatten om indførelse af et autoriseret ritual for vielse/velsignelse af homoseksuelle par. Vi ser med bekymring på de bestræbelser, der gøres fra forskelligt hold for at indføre et sådant ritual. Vi undrer os over, at høringen ikke spørger, om vi skal have et ritual, men blot under hvilke former. Efter vores opfattelse er der i praksis ingen forskel på et vielsesritual og et velsignelsesritual, da kirken ikke kan velsigne et forhold, som den ikke kan medvirke til indgåelsen af. Vi vil kraftigt opfordre til, at et sådant vielses/velsignelsesritual ikke indføres i Den danske folkekirke! Skulle et sådant vielses/velsignelsesritual alligevel blive indført, er det af overordentlig vigtighed at også kirkefunktionærer kan frasige sig deltagelse her i på samme måde som præster. Hvis der indføres et autoriseret ritual for vielse/velsignelse af homoseksuelle par i den danske folkekirke svigter den kirkelige ledelse medlemmerne af folkekirken i en sådan grad at medlemmerne reelt står uden hyrdeiledere. Vi vil ikke længere kunne stole på den vejledning og forkyndelse som lyder fra ledelsen. l. Som kirke skal vi arbejde for, at evangeliet om syndernes forladelse ved Jesus Kristus bliver forkyndt og rækkes frem til mennesker. Som kirke skal vi være åben og rumme hinanden trods forskellighed. Vi skal møde enhver med respekt, omsorg og lyttende øre. Dette gælder også den homoseksuelle. Hvis vi ikke gør det som menighed, svigter vi den kærlighed, vi selv har mødt hos Kristus. Men vi finder ikke grundlag for, at vi udviser den rette kærlighed og imødekommenhed ved et vielses/velsignelsesritual for homoseksuelle par. Et sådant ritual vil give accept til menneskelige ønsker og krav - uagtet hvor velmente og oprigtige de kan væremen det har Guds Ord imod sig. 2. Folkekirkens ritualer afspejler kirkens læregrundlag ud fra Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. Uden undtagelse har ritualerne i den nuværende ritualbog alle hentet deres legitimation fra Jesu befaling eller det bibelske vidnesbyrds direkte og entydige bekræftelse. Vi finder ikke en sådan entydig bekræftelse af et homoseksuelt samliv nogen steder i Bibelen, hverken i det Gamle eller Nye Testamente, hverken under lovens eller evangeliets perspektiv, hverken direkte eller indirekte. Tværtimod. Hvis menneskelige ønsker, kraveller forhold er i modstrid med Guds ord, er det utroværdigt for en kristen kirke at velsigne dette eller indføre ritualer for en handling, som har Bibelens eget ord imod sig. Det er opløsende for kirkens egen integritet og identitet. 0ctJJ~illS r\'lqjlk1hgij~l~"q Form;;1f:d f</logens Kjær Harregi;.lard, EJersløkkevej OdeflsrJ Sø. Tlf. 66H372'1 f\lail',tlll.h:.!.u::0i_~tldf(l m!.!il.!j.h I-ljernmestde; W'i,'w.scthafls-l;irk8_dk

127 3. Vi ønsker, at folkekirken fortsat skal sætte værn om ægteskabet som en velsignet skaberordning og som en grundlæggende byggesten i vort samfunds familiemønster. Vi føler os overbeviste om, at der er velsignelse ved at fastholde Bibelens lære om, at "Gud skabte mennesket i sit billede, som mand og kvinde skabte Han dem". Her er ægteskabets grund, og ændrer vi ved det, påvirker det forståelsen af det bibelske Gudsbillede. Venskaber - hvad enten de består af mennesker af samme køn eller af hvert sit køn - er en god ting, som imidlertid ikke kommer på linje med et ægteskab og følgelig heller ikke meningsfuldt kan gøre krav på et ritual. Heller ikke, hvor de finder deres udtryk i et bofællesskab. Hvis man ser bort fra ritualernes bibelske fundering, vil man snart skulle udarbejde ritualer for alle tænkelige velsignelseshandlinger, f.eks. samlivet mellem en mand og hans to koner. 4. Vi er klar over, at der er stor uenighed om dette spørgsmål i folkekirken. Vi er heller ikke uvidende om det pres, som lægges på kirken fra såvel politisk hold som fra forskellige sider i kirken selv ang. indførelse af et vielses/velsignelsesritual. Men kirken skal ikke blindt følge de vinde, der til enhver tid blæser i samfundet. Kirken har altid også været en modkultur. Derfor kan kirken aldrig indrette sig efter de værdier, som et sekulariseret samfund for tiden hylder. En sådan kirke vil meget hurtigt miste sin troværdighed og sin evne til at være salt i verden. 5. Skulle et vielses/velsignelsesitual for homoseksuelle par blive autoriseret og indført, vil det uvægerligt true folkekirkens enhed og skabe splittelse. Utvivlsomt vil et sådant skridt gøre nogle kirkegængere hjemløse i deres egen kirke med en medlemsflugt til følge. Det er ikke et ønskeligt scenarium for mennesker, der holder uendeligt meget af deres folkekirke. Hertil kommer splittelsen på verdensplan, hvor mange kirker - ikke mindst vore egne migrantmenigheder - vil undsige Den danske Folkekirke som samarbejdspartner. 6. Og vi vil også komme til at stå i en situation, hvor vi nøje må overveje, hvordan vi bedst kan støtte vore præster og ansatte ved kirken, så de kan virke i menigheden med god samvittighed. For vore kirkefunktionærer handler det ikke kun om, at de ikke vil medvirke ved homofiles vielse/velsignelse, men om, at de ikke kan af samvittighedsmæssige grunde. Vedtaget af Sct. Hans Kirkes menighedsråd på menighedsrådsmødet den 16. november v/formand Mogens Kjær Harregaard Sct. Hans Plads Odense C Hafl8p2ard, cje'tsiokk0v'sj 6. ~}220 Odens8 Sø, TI1. 661,l3721 Mali d 111,lw! ~~~,:l~.ij.! (" 111.illL~J1 HJelnn10side \\'Ww.scth..Jils-kirke.dL

128 NYKØBING F. MENIGHEDSRÅD Klosterstræde 3,4800 Nykøbing F. Kontortid: 9 13,Iørdag lukket Tlf Fax meni@nyk f kirke.dk Dato: 8. december 2010 J.nr. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks København K Høringssvar vedr. rapporten om folkekirken og registreret partnerskab Nykøbing Falster Sogns menighedsråd har på et menighedsrådsmøde drøftet rapporten om folkekirken og registreret partnerskab og afgiver hermed nærværende høringssvar. Alle tilstedeværende (17 medlemmer af rådet) stemte alle for spørgsmålet "Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken?" 11 stemte for, at der skal kunne ske en velsignelse af registreret partnerskab i kirken. 6 stemte imod dette. 4 stemte for, at registreret partnerskab skal kunne indgås i kirken. 11 stemte imod dette spørgsmål og 2 stemte blankt. Alle tilstedeværende (17 medlemmer af rådet) stemte for, at præster af samvitlighedsgrunde skal have frihed til at sige nej til at medvirke ved indgåelse af registreret partnerskab og velsignelse i kirken. Preben Bonde menighedsrådsformand

129 Høringssvar Til "rapporten om folkekirken og registreret partnerskab - september 2010" fra Lønborg menighedsråd e o Vi har konstateret, at der i udvalget er næsten total enighed om, at ægteskab mellem mand og kvinde og registreret partnerskab mellem homoseksuelle ikke er to sider af sammen sag, men to forskellige ting! Vi har noteret os, at der i udvalget ikke er flertal for at anbefale et autoriseret ritual for indgåelse af registreret partnerskab i kirken, et ritual vi heller ikke ønsker i den danske folkekirke. Som kristen kirken må vi favne alle mennesker også de, som har homoseksuelle følelser, men vi kan ikke velsigne homoseksuel praksis, fordi det efter vores overbevisning er i strid med Bibelens ord. G At indføre et ritual for indgåelse af registreret partnerskab i den danske folkekirke virker helt i strid med Bibelen, hvor homoseksuel praksis benævnes som synd. Ved at velsigne synd og foregive, at det er efter Guds ønske slettes skellet mellem synd og et liv efter Guds bud, hvilket fratager disse mennesker en mulighed for at erkende og bekende synden for så at søge tilgivelse. o Et ritual vil også være imod vor kirkes lutherske bekendelse (Artikel 7 i Den Augsburgske Bekendelse). Ægte luthersk forkyndelse omfatter både lov og evangelium. Det er ikke sand forkyndelse, når synd velsignes. ep ep Vi kan ikke se en begrundelse baseret på bibel og bekendelse til en markering af registreret partnerskab, til et velsignelsesritual eller til et ritual for indgåelse af registreret partnerskab i kirken. Vi ser også en klar mulighed for sprængning af den danske folkekirke, hvis et sådant ritual indføres. Derfor henstiller vi til at et sådant ritual ikke indføres. Lønborg d. 3D.november 2D10. Lønborg Menighedsråd: li ejllta, IZ.c~

130 Høringssvar fra Hillerød Menighedsråd vedrørende Rapport om folkekirken og registrerede partnerskaber. I den fremlagte rapport bliver der bedt om at tage s iiiing til tre spørgsmål: 1. Skal ægteskab fortsat kunne indgås ved vie ser i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der e mulighed for en kirkelig velsignelse? Menighedsrådet er af den opfattelse at ægtesk b fortsat skal kunne indgås i folkekirken som hidtil. 2. Under hvilke former skal registreret partner kab kunne indgås ved en kirkelig handling, og hvilket ritual skal i givet fald anvendes? Menighedsrådet er af den opfattelse at registre t partnerskab ikke skal kunne indgås ved en kirkelig handling. En sådan praksis vil stride im d det gode reformatoriske princip, at ritualer ikke skal være i modstrid med de bibelske skrift r. Hvis et ritual indføres, vil kirken på ny blive bundet til menneskelige ordninger, uanset hvor ode intentionerne er. At have en ritualbog og en bibel liggende på alt rbordet som indholdsmæssigt er i uoverensstemmelse med hinanden er uaccepta elt. Under den sidste debat i 1998 om indførelse af t velsignelsesritual blev menigheden i Hillerød sogn splittet, og en del af dem, der bar børnear ejde og andre aktiviteter, brød med folkekirken og dannede frimenighed og en del valgte at melcle sig ud af folkekirken. Vi har begrundet frygt for at noget tilsvarende kan ske ved indførelse f et vielsesritual for homofile par. Indførelse af et ritual for homofile vielser har således kirkespl ttende karakter. Menighedsrådet finder ikke, at rapporten inde h Ider forslag til ritual, som på nogen måde er fyldestgørende. Uanset holdning er det meget u ilfredsstillende at skulle tage stilling til ritualer, som på ingen måder er gennemarbejdet. Vi har i virkeligheden ingen anelse om, hvad vi siger ja eller nej til. 3. Hvordan sikrer man, at præster af samvittig'l,edsgrunde har frihed til at sige nej til at medvirke ved indgåelse af registrerede partmerskab i kirken? Menighedsrådets holdning er, at kun ved at lovf ste friheden til at sige nej til medvirken af indgåelse af registreret partnerskab i kirken kan man garantere denne frihed. Friheden til at sige nej bør også omfatte andre af kirkens pers' nalegrupper. Menighedsrådet ser ligeledes gerne, at der åbn s for muligheden for et alternativt gejstligt tilsyn. Det synes at ligge helt i forlængelse af va gmenighedsloven og mindretalsbeskyttelsesloven (ved udnævnelse f præster i sogne med flere præster). Den nuværende ordning vedrørende bispevalg kan delukke, at selv mindretal af en væsentlig størrelse i folkekirken ikke kan få valgt en kandi at, der kan repræsentere deres linje.

131 Til Kirkeministeriet Frederiksholm Kanal 21 K. 8. december 2010 Høringssvar fra Birkerød sogns menighedsråd vedr. Rapport om folkekirken og registreret partnerskab Menighedsrådet i Birkerød sogn har valgt at læse udvalgets anbefalinger og drøfte dem med henblik på et høringssvar. Rapportens anbefalinger har således været drønet på rådsmøderne i oktober og november, og på baggrund heraf kan rådets holdning sammenfattes således: Et næsten enigt råd (16 for, 2 imod) anbefaler, at ægteskabsstiftelse fortsat skal kunne finde sted i kirken. Det samme flertal går ind for, at registreret partnerskab også skal kunne indstiftes ved cn kirkelig handling. Der var større uenighed om et kommende rituals udfonnning, idet et mindretal på 6 ønskede enslydende ritualer for vielse afhetero- og homoseksuelle par, mens flertallet (11) anbefalede varierede ritualer. Der var derimod fuldstændig enighed i rådet om, at præster skal kunne fritages for at foretage vielse af registrede partnere, når det strider mod de pågældendes skrift- og ægteskabssyn. Større diskussion udløste spørgsmålet om en evt. omtale af dette synspunkt i folkekirkens ritual bog. Det faldt ganske mange for brystet, at denne uenighed skulle indskrives i ritual bogen, men efter en del debat fandt et stort flertal, at da det forekom væsentligt for modstandernes vilje til fortsat kirkefællessskab, kan man godt tiltræde, at det anderledes synspunkt udtrykkeligt nævnes, enten (og helst) i ritualbogens forord eller, om nødvendigt, som præambel for selve ritualet (der stemtes således: 14 for, 2 imod og 2 som undlod at stemme) Sammenfattende kan vi fortælle, at Birkerød sogn anbefaler et vielsesritual for registreret partnerskab. Det behøver ikke være identisk med ritualet for ægteskab mellem heteroseksuelle par, det er ikke forpligtende for alle folkekirkens præster, og det må gerne fremgå af ritual bogen, at der er uenighed i folkekirken om dette spørgsmål. Med venlig hilsen John Theil MOnster formand for menighedsrådet

132 Grønnevang Kirkes bemærkninger til rapporten om folkekirken og registreret partnerskab Kirkeministeriet har sendt rapporten om folkekirken og registreret partnerskab i høring til Grønnevang Kirkes menighedsråd, og vi har følgende bemærkninger: Indledningsvis vil Grønnevang Kirkes menighedsråd understrege, at det ikke er kirkens opgave at fordømme mennesker, og at vi derfor kan tilslutte os Jens Ole Christensen i hans mindretalsudtalelse om, at "Derfor må kirken vise det homoseksuelle menneske - skabt i Guds billede - den respekt og kærlighed, der tilkommer alle mennesker. Uden forskelsbehandling." Vi kan yderligere underbygge vores holdning ved at citere følgende fra rapporten "Kærlighed glæder sig ikke over uretten", som nævnes i høringsmaterialer: "!. Men den (kirken) har et lige så stort ansvar for at kalde homoseksuelle ind i menighedens fællesskab af mennesker, hvor hver især har sit at slås med. Kirken kalder os alle til mødet med Kristus og til at leve af Guds velsignelse, som den skænkes os i ham, og der kan vi få lov til at leve, som vi er, ikke sådan, at det er vore synder og vor uret, der velsignes, men sådan at vi som mennesker velsignes til at leve af hans barmhjertighed og tilgivelse og til at stille os ind under hans gode vilje. Denne bøn om velsignelse og tilflugt til den tilsagte velsignelse i gudstjenesten må for os alle være forbundet med ydmyghed og bod. Kun således kan vi modtage hans velsignelse over vore liv... " Skal ægteskab fortsat kunne indgås i folkekirken...? Grønnevang Kirkes Menighedsråd er enig med de to af udvalgets medlemmer, der anbefaler, at den juridiske del af vielsen flyttes ud af kirken (og af andre trossamfund) og varetages af kommunen, således at den kirkelige handling vil være en velsignelse af det borgerligt indgåede ægteskab. Under hvilke former skal også det registrerede partnerskab kunne indgås i folkekirken..? Et samstemmende Grønnevang Kirkes menighedsråd kan ikke tilslutte sig jorslaget om et ritual jor en kirkelig velsignelse eller vielse aj registreret partnerskab. Vores holdning er begrundet i følgende: Det er grundlæggende for Grønnevang Kirkes menighedsråd, at et kirkeligt ritual er båret af Guds ord, og vi er enige med Jens Ole Christensen i, at folkekirken er bundet til de bibelske skrifter og kirkens lutherske bekendelse. Når kirken skal tage stilling til, om der kan ske velsignelse af registreret partnerskab, bør det derfor udelukkende ske på basis af de bibelske skrifter og kirkens bekendelse. At der opstår kærlighed mellem to mennesker - hvad enten de er af samme eller forskelligt køn - er ikke i sig selvet argument for, at de skal etablere et egentligt samliv. Ægteskabslignende kærlighed mellem eksempelvis nærtbeslægtede eller mellem en ugift og en gift kan eksempelvis hverken opnå kirkens velsignelse eller samfundets accept.

133 Efter vores opfattelse er institutionen ægteskabet mellem mand og kvinde det seksuelle samlivs legitime ramme ifølge Bibelen. Vi kan derfor i lighed med udvalget konstatere, at "ægteskabet skal ses som en ordning for menneskeligt samliv, der har sin grund i Guds vilje, som denne ses udtrykt i de bibelske skabelsesberetninger, og som den på forskellig vis er beskrevet i Det Nye Testamente." I rapporten "Kærlighed glæder sig ikke over uretten" anføres følgende, som vi er enige i: "Kirken har ikke noget ord, der kan forkynde, at et registreret partnerskab er en Guds ordning, der rummer hans velbehag. Kirken kan ikke bede for parret om Guds accept, ligesom den heller ikke kan tilsige de to Guds løfter om nåde og fred over deres partnerskab. Det har kirken ganske enkelt ikke myndighed til. En sådan velsignelse ville være grundløs.". "Hvis kirken alligevel indfører en sådan velsignelseshandling for homoseksuelle par eller legitimerer blidere mellemløsninger som officielle eller uofficielle forbønshandlinger, er kirken i modstrid med sit eget grundlag." Grønnevang Kirkes menighedsråd vil gerne understrege, at det efter vores opfattelse ikke er personerne, men adfærden, som ifølge de bibelske skrifter ikke er efter Guds vilje. Kirken har en opgave i at hjælpe folk til at finde deres identitet som Guds skabning. Kirken skal være åben overfor de homofile på linje med alle andre med hver deres skrøbeligheder og inkludere dem i fællesskabet. For det tilfælde, at der blev indført et ritual for velsignelse af homofile eller vielse af registrerede partnerskab, har vi endvidere følgende bemærkninger: Ritualers placering i ritualbogen Som en konsekvens af vores holdning til en kirkelig velsignelse eller vielse af registrerede partnerskaber vil vi tilslutte os, at det ikke indgår i ritualbogen, men alene bringes i et tillæg til ritualbogen. Fritagelse af præster m. fl. Grønnevang Kirkes menighedsråd kan tilslutte sig, at en bestemmelse om fritagelse for præster til at medvirke til velsignelse mv. af registrerede partnerskaber fastsættes ved lov. Menighedsrådet er desuden enig med Jens Ole Christensens anbefaling om, at der ved lov gives kirkefunktionærer ret til at nægte at deltage i kirkelig velsignelse eller indgåelse af registreret partnerskab. Kirkebygningen Kirken er en bygning, der er indviet til Gud og dermed hellig. En kirkes menighedsråd bør derfor have ret til at nægte, at velsignelse eller indgåelse af registreret partnerskab kan finde sted i kirkebygningen.

134 III.IUl/! Kingo-Samuel Sogn 18 Kordegnekontoret, Bragesgade 35, 2200 Kbh, N II Tlf Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks København K Herlev, den 23. november 2010 Høringssvar vedr. rapport om folkekirken og registreret partnerskab Som svar på høringen om folkekirken og registreret partnerskab, har Kingo-Samuel sogns menighedsråd valgt at svare på de tre spørgsmål, som udvalget bag rapporten blev stillet. Ad 1) Den nuværende ordning, at indgåelse af ægteskab kan indgås i kirken, har en lang tradition og fungerer, hvorfor vi ikke ser nogen grund til at ændre den. Ad 2) Ægteskabet mellem en mand og en kvinde er den ordning, der ved skabelsen er givet og som der derfor er bibelsk belæg for. Ægteskabet mellem mand og kvinde har derved en helt særlig status, som andre samlivsformer aldrig vil kunne opnå. Registreret partnerskab findes der derimod ikke belæg for i Bibelen, hvorfor det ikke må sidestilles med ægteskabet og hvorfor vi som kirke heller ikke har mandat til at indføre et ritual herfor. Vi må derfor tage afstand fra indførelse af et ritual for indgåelse af registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn i kirken. Ad 3) Indføres der, på trods af manglende bibelsk mandat, et ritual for indgåelse af registreret partnerskab eller ægteskab mellem to af samme køn, vil vi anbefale, at både præster og øvrigt personale i kirken gives frihed til at sige nej til at medvirke ved en sådan handling. Ligeledes anbefaler vi, at menighedsråd gives frihed til ikke at skulle sørge for afløsning for det personale, som ikke ønsker at deltage. P~~l sogns menighedsråd Steen Eskildsen Menighedsrådsformand Åbningstid: Mandag til fredag samt torsdag 16-18

135 VOR FRUE KIRKE KØBENHAVNS DOMKIRKE Ole Ehlers, Menighedsråds formand Til Kirkeministeriet og Københavns Stift På sit møde den 23. november behandlede Vor Frue Kirkes menighedsråd Kirkeministeriets "Rapport om folkekirken og registreret partnerskab". Som det fremgår af vedhæftede to høringssvar, der tilsammen dækker hele menighedsrådets holdning, er der fuld enighed om følgende: AT ægteskabsindgåelse hører hjemme i Folkekirken AT "Registreret Partnerskab" skal kunne indgås i Folkekirken foruden på Rådhuset, samt A T der udarbejdes et VIELSESritual til dette formål samt et velsignelsesritual til velsignelse af borgerligt indgået registreret partnerskab. Uenigheden i menighedsrådet går alene på, om der bør udarbejdes et vielsesritual fælles for vielse af heteroseksuelle og homoseksuelle, eller om der bør gælde to forskellige ritualer alt efter, om der er tale om vielse af mand og kvinde eller vielse afto af samme køn. Derfor to høringssvar. Med venlig hilsen Ole Ehlers Pilestræde København K Tlf / ole.ehlers@gmail.com

136 HØRINGSSVAR 1 vedr. "Rapport om folkekirken og registreret partners1mb" Vor Frue kirke, Københavns domkirke Kirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser... Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget overfor Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave (cit. Betænkning 1477, Kirkeministeriet juli 2006, s. S) Ægteskabsindgåelsen er ikke et sakramente men en ordning, hvorunder to mennesker forpligter sig på hinanden. Forståelsen af ægteskabet har ændret sig løbende og markant gennem tiderne og har derfor også tilpasset sig skiftende tiders kulturelle forestillinger og levemåder. Vielsesritualerne afspejler disse skiftende forståelser. Vielse er en bekræftelse af et allerede etableret samliv. Samliv har kirkens ord for sig men trænger på grund af "den nød, som djævelen afstedkommer med hor, utroskab, uenighed og al slags jammer" (Luther) til forbøn og velsignelse Vielsen er en velsignelseshandling og ikke en handling, hvorunder kirken eventuelt skulle godkende særlige måder at leve på. Som de andre kirkelige handlinger, konfirmation og begravelse, står velsignelsen centralt i ritualet som udtryk for, at den nåde og barmhjertighed, der er sunget, bedt og talt om, ikke er bundet til stedet men følger dem, der går derfra og ud i verden, jfr. ordets etymologi som en fordanskning af det latinske cruce signare. De velsignede kan fra den kirkelige handling leve deres liv under korsets tegn. Guds kærlighed og fordring til mennesker er absolut. Derfor skylder en kristen kirke alle sine medlemmer, der ønsker at indgå et samliv på forpligtende vis, at behandle dem ordentligt, respektfuldt og ligeværdigt. Kirken har ikke mandat til at forholde noget menneske Guds velsignelse, men er tværtimod forpligtet på at give den. Alt andet ville stride mod den pagt, Gud har oprettet med den døbte i dåben, om at være med den døbte alle dage indtil verdens ende. Folkekirkens fremtid i Danmark står og falder med forholdet mellem folk og kirke. En manglende accept af tidens ændrede samlivs- og familiemønstre vil svække sammenhængskraften. Enhver kirkelig forskelsbehandling af hetero- og homoseksuelles samliv ville kunne betragtes som i værste fald en fordømmelse og i bedste fald en nedvurdering af kærligheden i det homoseksuelle parforhold. Vi anbefaler derfor, at der skabes lovhjemmel for et vielsesritual, hvormed også homoseksuelle par kan blive gift i kirken. Vores ønske er ikke, at der udarbejdes et kønsneutralt vielsesritual, men at der udarbejdes to vielsesritualer med valgmuligheder i forhold til tekster og bønner, et for heteroseksuelle par, hvor der tales til mand og kvinde som ægtemand og ægtehustru, og et for homoseksuelle par, hvor der tales til to af samme køn. Vi vedlægger vores konkrete forslag til et nyt vielsesritual for homoseksuelle par. Anders Gadegaard og Kars/en Fledelius

137 Forslag til nyt vielsesritual (bryllup) Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærvær af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets skik. Indgang (præludium) Indgangssalme Hilsen Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Indledende bøn og læsning... bøn (evt. 2-3 forskellige forslag) og foreslåede læsninger (f.eks et ud af tre skriftsteder) Salme Tale Tilspørgsel og erklæring Præsten siger: Så tilspørger jeg dig N.N. (navn): Vil du vies til N.N. (navn) som hos dig står? - Ja! Vil du elske og ære N.N. og leve med ham/hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som viede bør leve med hinanden, indtil døden skiller jer ad? - Ja! Ligeledes tilspørger jeg dig N.N. (navn): Vil du vies til N.N. (navn) som hos dig står? - Ja! Vil du elske og ære N.N. (navn), og leve med hende/ham i både medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, viede bør leve med hinanden, indtil døden skiller jer ad? - Ja!

138 Så giv hinanden hånd derpå! Præsten lægger sin hånd på deres hænder og siger: Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være viede til hinanden både for Gud og mennesker. Her kan parret eventuelt give hinanden vielsesringe. Forbøn Præsten fortsætter: Lad os alle bede! Mens parret knæler, siger præsten med håndspålæggelse: Kære himmelske Fader! Giv dette brudepar nåde, lykke og velsignelse både til sjæl og legeme! Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed og tjene dig oprigtigt i alle ting, så de må leve som dine kære børn og engang samles hos dig i de evige boliger! Hør os i Jesu navn: Fadervor Fred være med jer!

139 HØRINGSSVAR 2 vedr. "Rapport om folkekirken og registreret partnerskab" Vor Frue kirke, Københavns domkirke Kirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser... Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning, at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget overfor Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete fonnel', kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave (cit. Betænkning 1477, Kirkeministeriet juli 2006, s. 5) Ægteskabsindgåelsen er ikke et sakramente men en ordning, hvorunder to mennesker forpligter sig på hinanden. Forståelsen af ægteskabet har ændret sig løbende og markant gennem tiderne og har derfor også tilpasset sig skiftende tiders kulturelle forestillinger og levemåder. Vielsesritualerne afspejler disse skiftende forståelser. Vielse er en bekræftelse af et allerede etableret samliv. Samliv har kirkens ord for sig men trænger på grund af "den nød, som djævelen afstedkommer med hor, utroskab, uenighed og al slags jammer" (Luther) til forbøn og velsignelse Vielsen er en velsignelseshandling og ikke en handling, hvorunder kirken eventuelt skulle godkende særlige måder at leve på. Som de andre kirkelige handlinger, konfirmation og begravelse, står velsignelsen centralt i ritualet som udtryk for, at den nåde og barmhjertighed, der er sunget, bedt og talt om, ikke er bundet til stedet men følger dem, der går derfra og ud i verden, jfr. ordets etymologi som en fordanskning af det latinske cruce signare. De velsignede kan fra den kirkelige handling leve deres liv under korsets tegn. Guds kærlighed og fordring til mennesker er absolut. Derfor skylder en kristen kirke alle sine medlemmer, der ønsker at indgå et samliv på forpligtende vis, at behandle dem ordentligt, respektfuldt og ens. Kirken har ikke mandat til at forholde noget menneske Guds velsignelse, men er tvættimod forpligtet på at give den. Alt andet ville stride mod den pagt, Gud har oprettet med den døbte i dåben, om at være med den døbte alle dage indtil verdens ende. Folkekirkens fremtid i Danmark står og falder med forholdet mellem folk og kirke. En manglende accept af tidens ændrede samliv s- og familiemønstre vil svække sammenhængskraften. Enhver kirkelig forskelsbehandling af hetero- og homoseksuelles samliv ville kunne betragtes som i værste fald en fordømmelse og i bedste fald en nedvurdering af kærligheden i det homoseksuelle parforhold. Vi anbefaler derfor, at der skabes lovhjemmel for et vielsesritual, hvormed heterosom homoseksuelle par kan indgå ægteskab. Vores ønske er ikke, at der udarbejdes et kønsneutralt vielsesritual, men at der udarbejdes et vielsesritual med valgmuligheder i forhold til tekster og bønner. På denne måde vil vielsesritualet ildce bare kunne tilpasses homoseksuelle parforhold men også de heteroseksuelle parforhold, hvor der ønskes andre tekster end de nuværende autoriserede. Vi vedlægger vores konkrete forslag til et nyt og mere rummeligt vielsesritual. Signe M Berg, Bente Hansen og Jesper Stange

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Vejledende ordning Ordningen er vejledende, mens tilspørgsel, erklæring, fadervor og velsignelse foretages i overensstemmelse med det autoriserede ritual ovenfor. De angivne

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL OG ERKLÆ RING Præsten siger: å spørger jeg dig, NN: S Vil du have NN som ægtefælle? Ja! Vil du elske og ære hende/ham

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren Folkekirken og registreret partnerskab Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren Kirkeministeriet - September 2010 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium... 3 1.2 Udvalgets sammensætning... 4 1.3

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:

Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb: Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

Ritualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser.

Ritualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser. Februar 2019 Søren Mejer Overby, præst i Herning Bykirke Ritualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser. Indhold

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Vielse udenfor kirkerummet

Vielse udenfor kirkerummet Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Notat. 1 Høringsprocessen

Notat. 1 Høringsprocessen Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag...

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... 1 Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... KAN ALLE BLIVE GIFT I KIRKERNE I VIPPERØD? Der er ikke frit kirkevalg i Danmark og vi får ikke tildelt ekstra ressourcer for ekstra handlinger.

Læs mere

Fjorten vigtige punkter i debatten for og imod vielse eller velsignelse af homoseksuelle par

Fjorten vigtige punkter i debatten for og imod vielse eller velsignelse af homoseksuelle par Fjorten vigtige punkter i debatten for og imod vielse eller velsignelse af homoseksuelle par Medlem af repræsentantskabet for Evangelisk Luthersk Netværk, rektor på Dansk Bibel-Institut, pastor Børge Haahr

Læs mere

Barnevelsignelsen placeres i gudstjenesten efter første salme eller umiddelbart før prædikenen.

Barnevelsignelsen placeres i gudstjenesten efter første salme eller umiddelbart før prædikenen. Barnevelsignelse Barnevelsignelsen placeres i gudstjenesten efter første salme eller umiddelbart før prædikenen. Familien kaldes frem foran menigheden Forældrene med barnet og evt. ældre søskende. Øvrig

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke

Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke 1 Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke Stiftet 4. november 1855 i København 1 Kirkesamfundets navn Kirkesamfundets navn er Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark. 2 Trosbekendelse Kirkesamfundet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Vedtægter for Søhøjlandets Kirke

Vedtægter for Søhøjlandets Kirke Vedtægter for Søhøjlandets Kirke en Evangelisk Luthersk Frimenighed 1 Navn og hjemsted Menighedens navn er Søhøjlandets Kirke, og er oprettet i 2008 som valgmenighed med navnet Søhøjlandets Valgmenighed.

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Gudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning

Gudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning Gudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning Grundforløb. Variationer i rækkefølgen kan forekomme, ligesom enkelte elementer ved særlige lejligheder kan udelades. Præludium Velkomst Indgangsbøn (Indledningsbøn

Læs mere

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE

Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Frimenighedens navn er Herning Bykirke. Stk. 2. Frimenigheden har hjemsted i Herning Kommune. 2. Grundlag Stk. 1. Frimenigheden er

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod

Læs mere

Vielsesritual M (fulde navn) K (fulde navn)

Vielsesritual M (fulde navn) K (fulde navn) Vielsesritual Brudeparret træder frem for alteret, manden til højre, kvinden ved mandens venstre side. Præsten siger: Kære kristne venner! Vi er forsamlede her for Guds ansigt og med jer som vidner for

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 16. december 2010 Dok.nr. 125846/10 Kirkeministeriet Kirkeministeriet fremsendte med brev af 17. september 2010 (dok.nr. 87502/10) rapport om folkekirken og registreret

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Efter alle borde undtagen det sidste kan præsten nøjes med at sige: Fred være med jer!

Efter alle borde undtagen det sidste kan præsten nøjes med at sige: Fred være med jer! Nadver INDST IFTELSESORDENE Præsten fortsætter med at læse eller messe indstiftelsesordene. Herunder står menigheden op. Mens ordet om brødet, henholdsvis vinen, læses eller messes, holder præsten disken,

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.

Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske

Læs mere