Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Transkript

1 Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed og afgrænsning Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø ligger omkring og nord for Skodådalen, der fra Glatved Strand løber mod nordvest med forbindelse til Kolindsund ved Kærby. Mod nord afgrænses Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø af Kolindsund, Lyngby landbrugslandskab og Ålsrode landbrugslandskab, mod øst af Grenaa og mod syd af Syddjurs Kommune. Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

2 Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug Herregården Obdrup Herregården Lykkesholm 2. Det udparcellerede Hoed By, Hoed (ejerlavet) landskab 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Hallendrup Trudstrup (stationsby) Hoed Glatved Østerballe 6. Kystanlæg Glatved Strand industrihavn Glatved Strand ladeplads 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding Glatved Strand kalkbrud Græsdal kalkbrud Græsdal kalkbrud 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Naturgrundlaget Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø omfatter de naturgeografiske områder: Område 50 Skodå smeltevandsdal Område 51 Trustrup morænelandskab Område 52 Glatved smeltevandsdal

3 Landskabsdannelsen (geomorfologi) Den smeltevandsdal, som Skodå smeltevandsdal er en lille del af, er dannet i slutningen af sidste istid, af et isfremstød fra sydøst. I forbindelse med gletscherens afsmeltning er smeltevandet trængt nordpå og har i den proces formet dalen herunder aflejret sandet materiale i dalbunden. Trustrup morænelandskab er formet af nordøstisens fremdrift under sidste istid. Landskabet er således dels præget af de aflejringer isen har afsat og den erosion af landskabet, som isens bevægelser hen over landskabet har afstedkommet. Den smeltevandsfloddal, som Glatved smeltevandsdal er en del af, er dannet i slutningen af sidste istid, i forbindelse med israndens tilbagesmeltning fra området. Smeltevandet har da eroderet sig ned i morænen under afstrømningen mod nordvest og har frembragt en m dyb smeltevandsfloddal der nord for Hoed snævres ind på sin vej op gennem Atrup Kær og Skodådalen mod Kolindsund. Dalbunden er svagt faldende mod nordvest og har en bredde der veksler mellem m. Under den sidste fase af afsmeltningen har smeltevandet frembragt terrasser langs dalsiderne. Ved Glatved Strand ligger undergrundens kridt tæt på overfladen og man har tidligere gravet og forarbejdet betydelige mængder kridt på stedet foruden sten og grus. I dag benyttes området også til losseplads og specialdeponi. Terrænet Dalbunden i Skodå smeltevandsdal er flad med et jævnt men svagt fald ned mod Kolindsund. En mindre del af skrænterne har hældninger på 6-12 grader. Terrænet i Trustrup morænelandskab udgør en flade beliggende i kote Dalbunden i Glatved smeltevandsdal er flad med et jævnt men svagt fald ned mod Kolindsund. En mindre del af skrænterne har hældninger på 6-12 grader. Umiddelbart oven for kysten står det smeltevandsdannede strøg med markante skrænter på begge sider af floddalen. Jordbunden er sandet og næringsfattig, hvad blandt andet tilstedeværelsen af Havtorn er et indicium for. Det er en meget nøjsom busk, der klarer sig i det rene sand.

4 Vandløb og søer Skodå, der har givet Skodådalen navn, løber gennem Skodå smeltevandsdal. De få mindre vandløb, der er i Trustrup morænelandskab, løber mod Hoed Å og Glatved Strand. Hoed Å, der løber gennem Glatved smeltevandsdal danner grænse til Syddjurs Kommune. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Der er kun ganske få skove i karakterområdet. Områder med sump, krat og vandhuller i ådalsbunden foruden mose og eng. Mange læhegn i ådalsbunden Dyrkningsform Landbrug med mindre markenheder Bebyggelsesstruktur Trustrup var omkring udskiftningen en mindre landsby med omkring 8 gårde. Afgørende for byens udvikling er, at hovedlandevejen mellem Århus og Grenaa i 1859 blev ført omkring Trustrup (hvor den i dag udgør byens hovedgade Århusvej) og at jernbanen mellem Århus og Grenaa i 1876 ligeledes blev ført omkring landsbyen. Fra da af udviklede Trudstrup sig til en stationsby et forhold, der blev yderligere understreget af at Trudstrup i 1901 blev endestation for Ebeltoft-Trudstrup jernbanen. Mens Århus-Grenaa jernbanen fremdeles er i drift, indstilledes Ebeltoft-Trudstrup jernbanen i Ebeltoft-Trudstrup jernbanen har dog sat sig visse spor i Trudstrup bl.a. i afgrænsningen af byens største parcelhuskvarter mellem Århusvej og Lyngbyvej. I slutningen af 1800-tallet voksede Trudstrup dels langs hovedlandevejen og dels i området mellem banen og hovedlandevejen (omkring stationsgade og skolegade). Flere institutioner kom til som en direkte afledning af byens status som trafikknudepunkt bl.a. marked fire gange årligt, afholdshotellet og kroen(1879), (som begge lå ved landevejen). Det øgede befolkningsgrundlag førte til oprettelsen af en realskole i En lægebolig er på sin vis også udtryk både for Trudstrups stationsbystatus og det voksende befolkningsgrundlag. Flere virksomheder kom til som følge af vejen og banens tilstedeværelse bl.a. et andelsmejeri (oprettet 1889) og et ølbryggeri foruden det store Kalk- og teglværk placeret ved banen. Jernbanetrafikken gav i sig selv både aktivitet og byggeri i form af pakhuse, stations m.m. I efterkrigstiden og i nyere tid har der været en hel del parcelhusbyggeri både i byens østlige og vestlige ende. Landsbyen Hallendrup ligger i Skodådalen. Hallendrup blev udskiftet i Det var da en tæt lille landsby. Århus-Grenaa-banen blev ført omkring Hallendrup uden at det dog fik anden betydning for landsbyen end at der blev lavet en beskeden jernbaneholdeplads. Landsbyen Hoed ligger på kanten af en skråning ned mod Hoed Å. Hoed Kro, hvis nuværende bygninger stammer fra 1857, ligger på den gamle hovedlandevej omtrent midtvejs mellem Grenaa og Ebeltoft en placering, der utvivlsomt har udgjort kroens vigtigste eksistensgrundlag. Hoed og Balle (Syddjurs Kommune) udgør i dag et samlet byområde. Landsbyen Glatved ligger ved den brede smeltevandsfloddal som løber fra Glatved Strand mod sydøst til Grund Fjord mod nordvest. I 1882 åbnede Glatved Kalkbrud, der ved århundredeskiftet 1900 beskæftiger omkring 50 mand. Landsbyen fik ny skole i 1905 og havde på det tidspunkt også en købmandshandel. Landsbyen Østerballe ligger i en sydvendt slugt på kanten af Trustrup morænelandskab. Som for Glatved vedkommende fik også Østerballe glæde af Glatved Kalkværk.

5 Et stort kalkbrud og kalkværk (Katholm Kalkværk) blev etableret ved Glatved Strand i Kalkværket er senere revet ned. Fire identiske typehusboliger til arbejderfamilier på værket. Før den tid fandtes der et par mindre kalkbrud ved gården Græsdal. Den stærkt forfaldne industribygning umiddelbart sydøst for Trudstrup station vidner om Trudstrups storhedstid som stationsby. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer De mange direkte og indirekte spor fra tiden som vigtig stationsby på Århus-Grenaabanen udgør en betydningfuld kulturhistorisk helhed. Råstofgraveområdet Glatved Strand udgør ligeledes en kulturhistorisk helhed med de mange spor efter råstofgravningen. Tekniske anlæg Industrihavnen ved Glatved Strand er et større tekniks anlæg. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Skodådalen opleves i høj grad som et langstrakt lukket rum. Oplevelsesrige delområder og delelementer Det smeltevandsformede landskab omkring Glatved Strand et er særegent oplevelsesrigt delområde.