EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD"

Transkript

1 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf og Frederik I. Pedersen direkte tlf EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt med i alt 16 pct. (realt med 25 pct.), så vil boligprisfaldet reducere beskæftigelsen med personer og den offentlige saldo vil blive forringet med ca. 20 mia.kr. Afhængig af årsagen til et boligprisfald vil de negative effekter i mange tilfælde blive endnu større. Resumé: Der ses i denne analyse nærmere på effekterne på dansk økonomi ved boligprisfald. Analysen skal ikke ses som en forudsigelse af et nært forestående boligprisfald, men er lavet for at belyse, hvor vigtig udviklingen på boligmarkedet er for udviklingen i resten af dansk økonomi. De historiske erfaringer viser, at kraftige ændringer i fundamentale økonomiske forhold kan give markante boligprisfald. Således faldt boligpriserne med i alt 16 pct. fra 1986 til 1993 i forbindelse med kartoffelkuren, hvilket svarede et realt boligprisfald på 32 pct. Kontantprisen på enfamilieshuse på landsplan er steget med ca. 50 pct. siden I samme periode kan ADAM-modellen kun forklare en stigning i kontantpriserne på 6 pct., MONA-modellen kan forklare en stigning på 18 pct., og SMEC-modellen kan forklare en stigning på 30 pct. Boligprisvæksten siden 1999 har således været mellem ca. 20 og 45 pct. højere, end det modellerne kan forklare. En del af forklaringen på, at modellerne ikke kan forklare de observerede stigninger er, at modellerne ikke har alle relevante forklaringsfaktorer med, som f.eks. nye låneformer (herunder afdragsfrihed), regionale forskelle, demografiske forhold, knaphed på udbuddet af byggegrunde og formueeffekter. Men en del af boligprisvæksten kan også være udtryk for en spekulativ, forventningsdreven prisboble, hvilket imidlertid ikke er muligt at afgøre entydigt. Udmeldingerne fra Nationalbanken indikerer, at man her i stigende grad mener, at der er risiko for en spekulativ, forventningsdreven prisboble. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2006\boligprisfald-effekt-mw.doc

2 2 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Der ses i denne analyse nærmere på effekterne på dansk økonomi ved boligprisfald. Analysen skal ikke ses som en forudsigelse af et nært forestående boligprisfald, men er lavet for at belyse, hvor vigtig udviklingen på boligmarkedet er for udviklingen i resten af dansk økonomi. Når det kan være relevant at se på effekterne på dansk økonomi af boligprisfald, skyldes for det første, at den historiske erfaring viser, at det på ingen måde er en naturlov, at boligpriserne kun kan stige. Nedenfor vises det derfor indledningsvist, at boligpriserne i Danmark i visse perioder er faldet ganske markant, f.eks. i perioden (ved konjunkturomslaget ved den anden oliekrise sidst i 1970erne) og i (kartoffelkuren). Kraftige ændringer i fundamentale økonomiske forhold kan således give markante boligprisfald. For det andet vises det, at de gængse boligprismodeller har svært ved at forklare de senere års boligprisvækst, hvilket har medvirket til en stigende bekymring for, at en del af de seneste års boligprisstigninger er forventningsdreven, dvs. udtryk for en boligprisboble. I fald, der er tale om en boligprisboble, er der risiko for, at den springer med markante boligprisfald til følge. Stigende boligpriser ingen naturlov vi har også haft perioder med markante fald Boligpriserne er steget uafbrudt de seneste 12 år i træk og med stigende styrke de seneste par år, hvilket måske kunne få nogle til at tro, at det nærmest er en naturlov, at boligpriserne kun kan stige. Imidlertid viser nedenstående tabel 1, at vi også har haft perioder med ganske markante fald i boligpriserne. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at boligprisfaldene især ved kartoffelkuren var karakteriseret ved et hurtigt og kraftigt skift i prisudviklingen fra det ene år til det andet, jf. i øvrigt bilag 1, hvor den historiske kontantprisudvikling de seneste 50 år er mere udførligt beskrevet.

3 3 Tabel 1. Perioder med markante boligprisfald Samlet ændring i perioden Gns. ændring pr. år i perioden Nominelt % -2,8% % -2,4% Realt % -12,7% % -5,3% Anm.: Deflatering er foretaget med forbrugerprisindekset. Kilde: AErådet pba. ADAM-databanken. Tabel 1 viser, at boligpriserne faldt med i alt 8 pct. fra 1979 til 1982 i forbindelse med konjunkturomslaget ved den anden oliekrise. Dette lyder måske ikke af så meget, men da boligprisfaldet skete i en periode med relativt høj inflation på pct. om året, så faldt de reale huspriser faktisk hele 33 pct. på bare tre år. Tilsvarende ses det, at boligpriserne faldt med i alt 16 pct. fra 1986 til 1993 i forbindelse med kartoffelkuren, hvilket svarede til et realt boligprisfald på 32 pct. Boligprismodeller har svært ved at forklare de seneste års boligprisvækst Der findes tre store økonomiske modeller til belysning af konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Hver af disse tre modeller har en boligprismodel, som kan bruges til at forklare og forudsige boligprisudviklingen. De tre modeller er Danmarks Statistiks ADAM-model (som bl.a. de økonomiske ministerier og AErådet bruger), Det Økonomiske Råds SMEC-model og Nationalbankens MONA-model. 1 Fælles for disse modeller er, at de er økonometriske boligmodeller, dvs. at modellen (dens parametre) er fastlagt ved hjælp af statistiske metoder. Fælles for disse tre modeller er også, at de har haft svært ved at forklare boligprisudviklingen siden 1999, jf. figur 1. Især boligprisvæksten i 2004 og 2005 har modellerne svært ved at forklare. 1 Desuden har Økonomi- og erhvervsministeriet for nylig udviklet en model til forklaring af boligprisudviklingen, jf. Økonomisk Tema nr. 1, august På grund af datamæssige forhold (reviderede nationalregnskabstal) er modellens forudsigelser ikke fremført til og med Det skønnes, at boligprisvæksten fra 2003 til 2005 har været mellem 10 og 25 pct. højere, end hvad Økonomi- og erhvervsministeriets boligprismodel kan forklare. Se bilag 2 for en uddybning af modellen og dens evne til at forklare boligprisvæksten.

4 4 Figur 1. Boligmodellernes evne til at forklare boligprisvæksten siden % 50% 40% 30% Faktisk kontantpris SMEC MONA ADAM 20% 10% 0% -10% Anm.: I figuren sammenlignes udviklingen i de akkumulerede faktiske og modelberegnede boligprisvækstrater igennem perioden Sammenligningen følger således den metodik, som Finansministeriet har anvendt til at sammenligne den faktiske og ADAMberegnede kontantprisudvikling for perioden , jf. side 78 i Økonomisk Redegørelse, aug AErådet har omregnet MONAs kvartalsvækstrater til årsvækstrater, for at kunne sammenligne med årsmodellerne ADAM og SMEC i figuren. Det er ADAMmodellens version fra juli 2005 og SMEC-modellen fra 2005-efterårsrapporten, der er anvendt. Det skal bemærkes, at boligprisvæksten i 2005 delvist er baseret på konjunkturskøn, da ikke alle tal for inputvariablene for modellerne foreligger for dette år. Kilde: AErådet pba. tal fra Danmarks Statistik, Det Økonomiske Råd og Nationalbanken. Det ses af figur 1, at kontantprisen på enfamilieshuse på landsplan er steget godt 50 pct. siden I samme periode kan ADAM-modellen kun forklare en stigning i kontantpriserne på 6 pct., MONA-modellen kan forklare en stigning på 18 pct. og SMEC-modellen kan forklare en stigning på 30 pct. Boligprisvæksten siden 1999 har således været mellem ca. 20 og 45 pct. højere, end det modellerne kan forklare. En del af forklaringen på, at modellerne ikke kan forklare de observerede stigninger er, at modellerne ikke har alle relevante forklaringsfaktorer med, som f.eks. nye låneformer (herunder afdragsfrihed), regionale forskelle, demografiske forhold, knaphed på udbuddet af byggegrunde og formueeffekter. Det er imidlertid uklart i hvilken udstrækning, dette er hele forklaringen og i hvilken udstrækning, en del af boligprisvæksten er udtryk for en spekulativ, forventningsdreven prisboble. Udmeldingerne fra Nationalbanken indikerer, at man her i stigende grad mener, at der er risiko for en spekulativ, forventningsdreven prisboble.

5 5 Effekter på dansk økonomi ved boligprisfald Det er meget svært at forudsige, hvornår et fremtidigt boligprisfald vil komme, hvor lang tid det vil vare, og hvor kraftigt det vil være. For illustrative formål ses i tabel 2 derfor på et årligt nominelt boligprisfald på 2,4 pct. om året i en periode fra et og op til syv år. Et årligt nominelt boligprisfald på 2,4 pct. om året i syv år, svarer til det nominelle fald, der kunne observeres i dansk økonomi i perioden efter kartoffelkuren. Der er således tale om et boligprisfald af en styrke og varighed, som historisk har været observeret på det danske boligmarked. Realt er der faktisk tale om et noget svagere boligprisfald end efter kartoffelkuren. Der er i beregningen ikke taget stilling til årsagen et sådant boligprisfald - det kunne være en prisboble, der brister, en pludselig stramning af boligbeskatningen, en kraftig rentestigning eller et konjunkturtilbageslag. Her fokuseres alene på effekten på danske økonomi af selve boligprisfaldet. Hvis det f.eks. var en kraftig dansk rentestigning, der forårsagede boligprisfaldet, så vil effekterne på dansk økonomi være endnu kraftigere, da en rentestigning også ville påvirke (bl.a. investerings)aktiviteten negativt i resten af dansk økonomi. Hvis rentestigningen ikke bare var isoleret dansk, men europæisk eller global, så ville dansk økonomi blive yderligere negativt påvirket ved, at efterspørgslen fra udlandet og derfor dansk eksport vil blive påvirket negativt. Afhængig af hvad der udløser et boligprisfald, vil de negative effekter i mange tilfælde blive endnu større. Tabel 2. Effekter på dansk økonomi ved boligprisfald (akkumuleret) År Boligprisændring (nominel), pct. -2,4-4,7-7,0-9,3-11,4-13,6-15,6 Boligprisændring (real), pct. -4,0-7,7-11,4-15,0-18,6-21,9-25,1 Beskæftigelse, pers Privat forbrug (realt), pct. -0,1-0,4-0,6-0,9-1,1-1,3-1,4 BNP (realt), pct. -0,1-0,4-0,5-0,7-0,8-0,8-0,9 Offentlig saldo, mia.kr. -1,4-3,6-4,8-8,6-14,0-17,6-19,6 Løn, pct. -0,1-0,2-0,6-1,1-1,6-2,2-2,8 Anm.: Beregningen er således et klassisk multiplikator beregningseksperiment, hvor man beregner det isolerede bidrag fra en given variabel ved at antage et givet forløb for denne variabel (her et prisfald over syv år) og herefter måle effekten på en række andre variable i forhold til et grundforløb for disse variable. På tilsvarende vis kunne der udregnes isolerede bidrag fra udviklingen i en række andre variable. Renteniveau og arbejdsstyrke er holdt eksogene i eksperimentet. Der er forudsat en årlig inflationstakt på 1,8 pct. i grundforløbet. Kilde: AErådets beregninger vha. ADAM-modellen.

6 6 Tabel 2 viser, at hvis boligpriserne falder med 11 pct. (18 pct. realt) over en fem års periode, så vil beskæftigelsen i år 5 blive reduceret med personer, det private forbrug vil blive reduceret 1,1 pct. (svarende til 4 mia.kr.) og det vil medføre et dræn i statskassen på knap 9 mia.kr. Det ses tilsvarende af tabel 2, at hvis boligpriserne over syv år falder nominelt med i alt ca. 16 pct. (og realt med ca. 25 pct.), så vil beskæftigelsen i år 7 være reduceret med personer, det private forbrug vil være reduceret med 1,4 pct. (svarende til 10 mia.kr.) og den offentlige saldo være reduceret med ca. 20 mia.kr. At beskæftigelsesfaldet kun er marginalt større ved et boligprisfald på 16 pct. over fem år end ved et fald på 11 pct. over fem år, skyldes økonomiens selvregulerende mekanismer, der over tid er med til at afbøde virkningerne af husprisfaldet. Den faldende beskæftigelse (og deraf stigende ledighed) forventes, at dæmpe lønstigningstakten (så lønniveauet er reduceret med 2,8 pct. i år 7), hvilket vil forbedre Danmarks konkurrence, hvorfor eksporten over tid vil stige og bidrage til at øge beskæftigelsen igen. Lønmodtagerne kommer således via en lønreduktion til at betale for husprisfaldet. Forudsættes lønstigningstakten ikke at blive dæmpet af beskæftigelsesudviklingen, så vil beskæftigelseseffekten blive kraftigere. I så tilfælde vil beskæftigelsesreduktionen i år 7 blive på personer. På lang sigt vil der således ikke være permanente effekter på beskæftigelsen af et givet boligprisfald, ligesom vækstraten i BNP, privatforbruget, lønningerne mv. ikke vil blive påvirket på lang sigt af et boligprisfald. På lang sigt vil der således alene være en permanent negativ effekt på niveauet for BNP, det private forbrug, lønnen og den offentlig sektors gæld ved et givet boligprisfald. Det er muligt at beregne effekten af andre scenarier for boligprisfald af forskellige styrke og varighed, end hvad der er vist i tabel 2. Effekten på dansk økonomi vil variere med størrelsen af det reale boligprisfald. Effekten er lidt mere end proportional med størrelsen af det reale boligprisfald.

7 7 BILAG 1. KONTANTPRISUDVIKLINGEN DE SIDSTE 50 ÅR ADAM-databankens tidsserie for kontantprisudviklingen går tilbage til 1955 og er den længst sammenhængende tidsserie for kontantprisudviklingen, som Danmarks Statistik offentliggør. Nedenfor er vist den årlige nominelle (figur 2) og reale (figur 3) kontantprisvækst i pct. samt den nominelle (figur 4) og reale kontantprisudvikling (figur 5) i niveau. Figur 2. Årlig nominel kontantprisvækst i de sidste 50 år 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% Kilde: AErådet pba. ADAM-databanken. Figur 3. Årlig real kontantprisvækst i de sidste 50 år 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Anm.: Kontantprisen er deflateret med forbrugerprisindekset. Kilde: AErådet pba. ADAM-databanken.

8 8 Figur 4. Nominel kontantprisudvikling de seneste 50 år, (1955 = indeks 1) % perioden % perioden Kilde: AErådet pba. ADAM-databanken. Figur 5. Real kontantprisudvikling de seneste 50 år, (1955 = indeks 1) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0-33% perioden % perioden ,5 0, Anm.: Kontantprisen er deflateret med forbrugerprisindekset. Kilde: AErådet pba. ADAM-databanken.

9 9 BILAG 2. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIETS BOLIGPRISMODEL For at forklare de vedvarende boligprisstigninger siden 1993 har Økonomiog Erhvervsministeriets udviklet en model for de danske ejerboligpriser. Modellen er en af de mest avancerede økonometriske modeller i Danmark til forklaring af boligprisudviklingen. Den forsøger at forklare prisstigningerne ud fra en lang række realøkonomiske forhold på både udbuds- og efterspørgselssiden af boligmarkedet. 2 Figur 1 viser modellens evne til at forklare boligprisudviklingen siden Figur 1. Økonomi- og erhvervsministeriets boligprismodel forklaringsevne Reale kontantpriser Reale kontantpriser, jf. modellen (estimeret med vægtede realkreditrenter) Indeks 2.kv. 1993= kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv kv. Anm.: Modellen er estimeret på kvartalsvise data for perioden 4. kvt til 1. kvt Kilde: Kopi af figur 1 i Økonomisk Tema nr. 1, august 2005, Prisstigninger på boligmarkedet Økonomi- og erhvervsministeriet. Set over perioden 1. kvartal 1993 til 1. kvartal 2005 kan 9/10 af prisudviklingen forklares ud fra de realøkonomiske forhold, der er med i modellen. Som det ses af figur 1, er modellen god til at forklare prisudviklingen fra 1993 til 2003 ud fra realøkonomiske forhold, men modellen har meget svært ved at forklare prisudviklingen efter Modellen har følgende forklarende variable inflation, rente, husholdningernes disponible indkomst, andelen af boligejerne med fastforrentede realkreditlån henholdsvis rentetilpasningsslån, rentefradragsretten, ejendomsbeskatningen, antallet af potentielle førstegangskøbere, nybygningsprisen, boliginvesteringerne og beholdningen. Modellen inkluderer ikke faktorer, begrænset udbud af byggegrund, afdragsfri lån eller formueeffekter af boligprisstignigner. Se Økonomisk Tema nr. 1, august 2005, Prisstigninger på boligmarkedet for en uddybning heraf.

10 10 Økonomi- og erhvervsministeriets model forudsiger næsten uændrede boligpriser efter 2003 på baggrund af udviklingen i de realøkonomiske forhold. Imidlertid er det stik modsatte sket - boligpriserne er steget. Boligpriserne er endda steget med en kraftigere vækstrate end før. Den faktiske boligprisvækst frem til og med 1. kvartal 2005 er således ca. 10 pct. højere end ØEMs boligprismodel tilsiger. Fra 1. kvartal til 4. kvartal 2005 er boligpriserne steget meget kraftigt med ca. 15 pct. På grund af datamæssige forhold (reviderede nationalregnskabstal) er modellens forudsigelser ikke fremført til 4. kvartal Det vurderes umiddelbart, at der fra 1. kvartal til 4. kvartal 2005 ikke været markante ændringer i værdierne for modellens forklarende variable, der vil medføre en væsentlig stigning i de modelberegnede boligpriser for kvartal Det skønnes derfor, at boligprisvæksten fra 2003 til 2005 har været mellem 10 og 25 pct. højere end hvad Økonomi- og erhvervsministeriets boligprismodel kan forklare.

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006

KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 23. oktober 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 KONJUNKTURVURDERING, OKTOBER 2006 KRAFTIG AFKØLING AF BOLIGMARKEDET Vi forventer en kraftig afkøling af boligmarkedet med stagnerende boligpriser

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET 19. februar 2007 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: UDSIGT TIL PRISTILPASNINGER PÅ BOLIGMARKEDET Resumé: Boligpriserne

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset 7. februar 11 Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 8 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.

I dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd. 30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer?

Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Regional boligprisboom i 0 erne: Vores bud på de centrale årsager og mekanismer? Christian Heebøll d. 4. juni 2014 NB. Foreløbige resultater Motivation: Boligprisudvikling har haft en central betydning

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet

Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt?

Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? 21. marts 2013 Bag om boligmarkedet: Er boligmarkedet billigt eller dyrt? Et af de mest omdiskuterede emner i boligdebatten gennem efterhånden en længere årrække har været om boligmarkedet er billigt,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring

Udgiver. 11. december Redaktion Christian Hilligsøe Heinig Realkredit Danmark Strødamvej København Ø Risikostyring 11. december 2012 Året der gik på boligmarkedet I denne analyse ser vi tilbage på boligåret 2012, som har været et begivenhedsrigt år. Set med vores øjne skiller især fire elementer sig ud. 1. Prisfaldene

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet

Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 57 Offentligt Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning... 4 Stigende boligpriser -

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir

Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009

Pressemeddelelse. Økonomisk Redegørelse, december Prognosen. 11. december 2009 Pressemeddelelse 11. december 2009 Økonomisk Redegørelse, december 2009 - Prognosen De fremadrettede konjunkturudsigter for Danmark vurderes at være styrket siden august navnlig i lyset af udviklingen

Læs mere

Status for bolig markedet

Status for bolig markedet Danske Analyse Status for bolig markedet 27. februar 2007 Faresignaler på boligmarkedet Christian Heinig, analytiker +45 33 44 05 73 chei@danskebank.dk Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk

Læs mere

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. NYT OM LØN Nr. 2 / 2017 *** 31. maj 2017 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE

KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 2007: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE 23. februar 7 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 og Annett Melgaard Jensen direkte tlf. 33557715 KONJUNKTURVURDERING, FEBRUAR 7: PRESSET PÅ ARBEJDSMARKEDET SKIFTER TIL PRIVAT SERVICE Det går godt i

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere