Markedsrapport Brasilien

Transkript

1 Markedsrapport Brasilien UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Brasilien er i krise, både økonomisk og politisk, men som verdens 7.-største økonomi er det stadig et marked med store muligheder. Økonomiske nøgletal for Brasilien Real BNP-vækst (pct.) Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Brasilien & inflation.eu Økonomisk udvikling 2017 (skøn) 2018 (skøn) 3,0 0,5-3,8-3,6 0,5 2,2 Inflation (pct.) 5,91 6,41 10,67 6, Statsfinanser af BNP (pct.) -3,0-5,9-10,2-8,9-8,2-7,5 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 51,5 56,3 65,5 69,9 75,7 78,9 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) -3,0-4,3-3,2-1,3-0,9-1,9 Registreret arbejdsløshed (pct.) 7,1 6,8 8,5 11,5 13,2 12,8 Valutakurs BRL:DKK 2,61 2,39 2,05 1,93 2,08 1,86 Brasilien er i en alvorlig recession den værste siden 1930 erne. I 2015 var der en negativ økonomisk vækst på 3,7 pct., og der forventes en negativ vækst på 3,7 pct. i Arbejdsløsheden forventes at stige til omkring 10 pct. i år. Til trods for recessionen steg inflationen til knap 11 pct. i 2015, hvilket bl.a. skyldes udbredt automatisk korrektion af lønninger mv. ift. nominelt BNP/inflation. Kombinationen af recession, stigende arbejdsløshed, høj inflation og mistillid til politikerne øger risikoen for social uro og gør det vanskeligt for politikerne at gennemføre offentlige besparelser. Samtidig kæmper Brasilien med store underskud på de offentlige finanser. Underskuddet på de offentlige finanser steg fra 6,5 pct. af BNP i 2014 til 10,5 pct. af BNP i 2015, hvilket er meget højt. I 2016 forventes også et stort underskud. Der er behov for en reform af de offentlige finanser. Staten har oplevet en stor stigning i udgifterne til understøttelse i de seneste år som følge af bl.a. automatisk inflationskorrektion. En anden årsag til de stigende underskud er, at de offentlige renteudgifter er steget markant i de seneste år. Som følge af de store underskud er den offentlige gæld steget kraftigt. I 2011 var den 51 pct. af BNP, men den forventes at stige til omkring 77 pct. af BNP i EKF vurderer, at Brasiliens eksterne balancer er acceptable, men med visse svage punkter. Der forventes et underskud på betalingsbalancens løbende poster på 3,3 pct. i

2 2015 og 2,5 pct. i Kombinationen af en væsentligt lavere eksport og kun et mindre fald i den udenlandske gæld i 2015 betød, at gældsserviceringen i forhold til eksporten steg til 38 pct. i 2015, hvilket er højt. Udlandsgælden forventes at stige til 34 pct. af BNP i Det er dog positivt, at Brasilien har store valutareserver. Den brasilianske real er blevet svækket markant over for US-dollaren i de senere år. Der er sket en markant stigning i brasilianske virksomheders udenlandske gæld siden 2008, og den svage real vil gøre det sværere for brasilianske virksomheder med indtjening i real at servicere gælden i udenlandsk valuta, såfremt de ikke har hedget risikoen. Den svækkede valutakurs kan dog gøre det nemmere for brasilianske virksomheder at eksportere. Brasiliens handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Brasilien som dansk eksportør/importør Brasilianske investeringer i Danmark (beholdning i 1. kvartal 2017) Danske investeringer i Brasilien (beholdning i 1. kvartal 2017) Dansk vareeksport til Brasilien 2016 Dansk vareimport fra Brasilien 2016 Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på industrivarer (2016) Gennemsnitlig anvendt MFN-toldsats på landbrugsvarer (2016) Ja Nej/Nej 573 mio. DKK 10,2 mia. DKK 3,8 mia. DKK 2,0 mia. DKK 7,5 pct. 8,5 pct. Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD & WTO Politik Brasilien er generelt politisk stabilt, men der er en øget politisk usikkerhed som følge af bl.a. Petrobras-korruptions-skandalen, recessionen og den midlertidige regering ledet af præsident Michel Temer. Regeringen ønsker at foretage finanspolitiske stramninger, men det er usikkert, om der vil være politisk flertal for sådanne tiltag. Den tidligere præsident, Dilma Rousseff, måtte træde tilbage i maj som følge af en rigsretssag mod hende. Baggrunden for rigsretssagen er anklager mod hende om regnskabsmæssige ulovligheder i forbindelse med statens 2014-regnskaber. MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 2

3 Brasilien på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) i Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. Markedsmuligheder 29 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Indexii 69 (ud af 127) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) iii Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 123 (ud af 190) 175 (ud af 190) 101 (ud af 190) 32 (ud af 190) 149 (ud af 190) 37 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Indexiv 81 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 79 (ud af 176) Der er gode eksport- og investeringsmuligheder muligheder inden for en lang række af sektorer, selv om Brasiliens recession er en udfordring på kort sigt. Nedenfor er nævnt nogle eksempler. Energi. Brasilien har planlagt kæmpe investeringer i elsektoren frem mod 2018 for at sikre den nødvendige udbygning af elforsyningen. Det giver en række danske muligheder inden for bl.a. vindenergi, der er en vigtig del af at sikre tilstrækkelig billig energi fremover. Olie- og gassektoren rummer også meget store muligheder, ikke mindst hvis priserne på fossile brændstoffer stiger igen. Infrastruktur. Der er et kæmpe efterslæb i infrastrukturen inden for både veje, lufthavne, vandsektoren og i boligmassen. Landet har i forbindelse med fodbold-vm i 2014 og OL i 2016 kickstartet en investeringsbølge i infrastrukturen, som ventes at fortsætte de kommende år, og som giver gode muligheder for danske eksportører. EKF hjælper allerede i FLSmidth med forretninger i cementsektoren. Detailhandel. Stigende velstand betyder en stigende efterspørgsel efter luksusvarer mv. MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 3

4 10 største eksportvarer til Brasilien Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 227 mio. kr. 2. Enzymer og tilberedte enzymer, i.a.n. 191 mio. kr. 3. Høreapparater (undtagen dele og tilbehør) 75 mio. kr. 4. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 62 mio. kr. 5. Dele til væskepumper, i.a.n. 58 mio. kr. 6. Dele, udelukkende eller hovedsagelig anvendes til elektriske motorer etc. 57 mio. kr. 7. Kulturer af mikroorganismer (undtagen gær) 57 mio. kr. 8. Heterocycliske forbindelser udelukkende med nitrogen som heteroatomer 39 mio. kr. 9. Antibiotika 37 mio. kr. 10. Fladvalsede produkter af rustfrit stål, af bredde < 600 mm 34 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Kommercielt klima Brasilien har et relativt godt kommercielt klima, der får en samlet score på 2 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst og 6 er dårligst). Korruption er en af de faktorer, der trækker ned. Blandt andre udfordringer i Brasilien er et meget kompliceret skattesystem, høje lønninger, mangel på kvalificeret arbejdskraft og i visse tilfælde krav om lokal produktion. Den økonomiske krise bringer et stigende antal brasilianske virksomheder i økonomiske problemer, og det betyder flere nødlidende lån i Brasiliens ellers traditionelt stærke banksektor. EKF kan tage dog fortsat tage risiko på en række banker i Brasilien. Danske eksportører bør være opmærksomme på, at EKF kan hjælpe danske eksportvirksomheder med finansiering og risikoafdækning i forbindelse med eksport til Brasilien og de fleste andre lande i verden. Modtagere af dansk vareeksport 2016, rangeret 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 23. Østrig 4,4 mia. kr. 24. Ungarn 4,2 mia. kr. 25. Canada 4,0 mia. kr. 26. Brasilien 3,8 mia. kr. 27. Mexico 3,5 mia. kr. 28. Island 3,4 mia. kr. 29. Hongkong 3,4 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik. MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 4

5 Dansk vareeksport til Brasilien fra april 2016 til april 2017 Mio. kr. 500 DKK pr. 100 BRL Vareeksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com Toldprofil Samhandlen med Brasilien udgjorde i pct. af EU s samlede handel med Latinamerika, og landet var i 2013 hjemsted for 55 pct. af alle direkte EU-investeringer i regionen. De bilaterale handelsinteresser vejer derfor tungt. EU har ikke en frihandelsaftale med Brasilien, men landet er sammen med Argentina, Paraguay, Uruguay og Venezuela medlem af den regionale handelsblok Mercosur, med hvem EU siden 2010 har forhandlet en frihandelsaftale. Denne skal både dække varer og tjenesteydelser. Der har foreløbig været afholdt 9 forhandlingsrunder mellem de to parter, og det vurderes fortsat at have lange udsigter, før en aftale er på plads. En EU/Mercosur-frihandelsaftale vil givetvis kunne give samhandlen med Brasilien et betydeligt løft i lyset af, at Brasilien anvender ganske høje gennemsnitlige toldsatser på en lang række varegrupper. Man har endog særdeles høj toldbeskyttelse på beklædning (34 pct.), tekstiler (23 pct.) og mejeriprodukter (18 pct.), og skiftende brasilianske regeringer har valgt at opretholde den høje toldbeskyttelse på trods af gentagne opfordringer fra USA og EU om at sænke satserne. EU er Brasiliens vigtigste handelspartner. MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 5

6 Barrierer Brasilien er ifølge OECD s indeks for handelsrestriktioner på serviceområdet et relativt besværligt land for udenlandske virksomheder. På 20 ud af 22 undersøgte erhvervssektorer opererer Brasilien med flere barrierer end gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande, og det er kun logistik og juridiske tjenester, hvor landet placerer sig bedre end gennemsnittet. Såvel lokale som udenlandske virksomheder skal igennem 12 separate administrative procedurer for at registrere og etablere en virksomhed i landet, og landets offentlige udbudslov diskriminerer udenlandske leverandører ved at tillade særlige avancer på op til 25 pct. for lokale leverandører, der bruger indenlandsk producerede varer og tjenesteydelser. Endelig kræver de brasilianske myndigheder forskellige autorisationsprøver for udenlandske virksomheder med aktiviteter indenfor en lang række serviceerhverv. Man har eksempelvis et krav om, at udenlandske arbejdere kun kan ansættes, hvis der ikke findes en brasilianer med de nødvendige færdigheder. Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Brasilien fra januar til maj 2017 Færdigvarer og andre varer 11% Maskiner og transportmidler 25% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 8% Medicin og andre kemiske produkter 56% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Brasilien. MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 6

7 Dansk vare- og tjenesteeksport til Brasilien fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. kr DKK pr. 100 BRL Dansk vareeksport til Brasilien Dansk tjenesteeksport til Brasilien DKK pr. 100 BRL 0 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Brasilien & oanda.com Note: Eksporttallene fra 2017 er et skøn. Udviklingen i den brasilianske valutakurs fra januar 2011 til juli DKK pr. 100 BRL USD pr. 100 BRL DKK pr. 100 BRL USD pr. 100 BRL Kilde: oanda.com MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 7

8 Brasilien toldsatser: Produktgrupper MFN anvendte toldsatser Gns. Toldfri Import Andel i Toldfri andel i pct. pct. andel i pct. Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles ,3 6,5 0,2 1,7 18,3 0 0,2 0 9,8 5,6 1,1 2,0 13,3 0 0,2 0 10,7 14,7 1,6 1,5 7,6 10,8 0,6 1,2 16,5 0 0,1 0 17,2 0 0,5 0 6,4 0 0,0 0 7,7 8,9 0,5 14,6 10,4 3,9 0,7 14,9 10,1 6,4 17,6 42,0 0,1 97,2 9,4 99,6 8,3 0,8 18,7 3,6 10,8 2,9 1,4 6,5 23,3 0 2,6 0 35,0 0 1,4 0 15,7 0,6 2,1 0,4 12,8 11,7 14,4 22,4 14,1 10,5 11,8 11,5 18,2 11,1 10,4 12,8 15,3 8,8 4,4 17,5 MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 8

9 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Brasilien Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Jan- Maj 7.384, , , , ,0 Vækst mio. År-t-dato 1.530, ,7-510, ,9 266,2 266,2 26,1% -25,8% -9,3% -23,7% 19,8% 19,8% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 33,4 46,9 43,6 33,5 12,1 1,8 Diverse næringsmidler i.a.n. 9,0 10,6 5,9 10,1 2,8 0,2 Mejeriprodukter og fugleæg 1,9 5,7 11,1 7,7 2,2-2,0 Foderstoffer (undt. umalet korn) 4,5 5,7 7,4 1,2 0,6 0,1 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 35,9 36,4 40,1 36,8 10,6-5,3 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 14,7 16,8 21,3 21,3 6,5-0,3 Gødningsstoffer og mineraler, rå 12,1 9,5 8,7 8,9 3,8-0,3 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,4 0,2 0,2 0,6 0,0-0,0 Kemikalier og kemiske produkter 3.792, , , ,8 894,3 186,6 Medicinske og pharmaceutiske produkter 2.758, , , ,0 638,1 139,1 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 693,5 729,3 675,0 291,0 119,1 42,8 Organiske kemikalier 249,2 279,4 307,4 338,1 86,2-9,4 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 1.058, ,1 761,0 259,6 129,9-2,9 Jern og stål 782,6 870,3 564,6 50,7 22,2-17,9 Metalvarer, i.a.n. 186,0 155,7 134,5 93,8 37,9-12,7 Tekstilgarn, tekstilstof, tekstilvarer 24,7 28,7 21,9 36,5 42,8 25,4 Maskiner og transportmidler 2.119, , ,4 899,1 397,3 34,6 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 624,0 581,7 502,5 395,6 143,6-11,8 Specialmaskiner til forskellige industrier 356,0 455,9 331,6 162,0 125,9 55,1 Kraftmaskiner og motorer 675,2 165,6 96,1 120,5 36,4-7,1 Færdigvarer og andre varer 343,6 362,5 321,4 338,0 169,3 53,6 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 134,0 177,8 159,9 133,6 63,7 11,1 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 160,7 135,5 118,8 150,8 81,9 39,7 Møbler 9,6 13,1 9,3 34,9 10,9-5,5 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Brasilien. MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 9

10 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på eller besøg os på hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: i Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: ii The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: iii For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: iv World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT BRASILIEN 10