Børne- og familiechefer og faglige ledere på området for børn og unge med særlige behov

Transkript

1 Til Børne- og familiechefer og faglige ledere på området for børn og unge med særlige behov KL, Servicestyrelsen og Socialministeriet inviterer dig til ledernetværk om Barnets Reform for børne- og familiechefer og faglige ledere (souschefer, teamledere, gru p- peledere m.fl.) Barnets Reform er vedtaget og træder i kraft den 1. januar Det er en stor reform med mange nye lovregler. For at Barnets Reform skal komme godt fra start, har satspuljepartierne ved forhandlingerne for afsat midler til at understøtte implementeringen af Barnets Reform i kommunerne. I den forbindelse igangsættes en række aktiviteter, så både politikere, ledere, sagsbehandlere og medarbejdere i de sociale tilbud bliver klædt på til at omsætte reformen i praksis. Ledernetværk om Barnets Reform er et af disse implementeringsaktiviteter. Den 14.september 2010 Jnr P20 Sagsid Ref JBS jbs@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 Hvad er formålet med ledernetværket? Formålet med ledernetværket er at sikre, at du som leder indenfor området for børn og unge med særlige behov, har et solidt kendskab til både intentionerne og indholdet i Barnets Reform og viden om, hvad der forskningsmæssigt ligger bag reformen og hvilke økonomiske forudsætninger, der er lagt til grund. Formålet er også at skabe en fælles ledelsesmæssig platform for udvikling, inspiration og læring indenfor temaerne i Barnets Reform. Hvad får du ud af at deltage i netværket? Du vil få mulighed for at drøfte de ledelsesmæssige udfordringer, I står overfor i forbindelse med implementering af de forandringer, som Barnets Reform vil medføre. Du får også mulighed for selv at sætte fokus på, hvilke

2 ændringer du ser, der vil være de største i forhold til kommunens nuværende praksis. Dernæst får du mulighed for, sammen med de andre ledere, at drøfte håndteringen af de barrierer, der kan være i forhold til at få forandringerne gennemført og hvordan man kan udnytte de forenklinger, som reformen også indeholder. Hovedtemaer på møderne Ledernetværket vil bestå af 4 netværksmøder over en 2-årig periode. Netværksmøderne tager fat på følgende 4 hovedtemaer i Barnets Reform: Tema 1: Formålsbestemmelsens betydning for indsatsen (første møde) Tema 2: Familieplejeområdet og de nye kommunale plejefamilier (andet møde) Tema 3: Tidlig indsats og det tværfaglige samarbejde (tredje møde) Tema 4: Forældrestøtte og forældresamarbejdet (fjerde møde) De fire valgte hovedtemaer kommer godt omkring de vigtigste forandringer i Barnets Reform. Temaerne er beskrevet mere grundigt sidst i invitationen. Målgruppen for netværksmøderne Ledernetværket henvender sig til følgende to ledelsesniveauer: 1. Børne- og familiechefer med ansvar for typisk flere af følgende områder: Familieafdelingen, PPR, sundhedsplejen, tandplejen, leverandører, tilsyn med institutioner eller andet. 2. Faglige ledere med direkte personale eller fagligt ansvar for sagsbehandlerne (familiechefer, souschefer, teamledere, gruppeledere m.fl.). Det er hensigtsmæssigt, at ledere på begge niveauer i kommunen deltager, så samspillet mellem de to kan udnyttes både på netværksmøderne og hjemme i egen kommune. De to grupper af ledere har et forskelligt fokus: Primært strategisk og ledelsesmæssigt fokus henholdsvis fagligt og praktisk fokus. Derfor vil netværksmøderne blive gennemført på de samme dage og samme sted. Der vil være en fælles del, hvor lederne får fælles input indenfor temaerne i reformen og en del, hvor netværket deles i de to ledelsesniveauer, hvor der er fokus på videndeling og erfaringsudveksling med ledere på samme ledelsesniveau. 2

3 Eksempel på netværksmøde Fælles møde mellem børne- og familiechefer og faglige ledere m.fl. Pause/frokost Møde i ledernetværket for børne- og familiechefer m.fl. Møde i ledernetværket for faglige ledere m.fl. Pause Fælles afrunding mellem børne- og familiechefer og faglige ledere m.fl. Inspirationshæfte I forlængelse af hver runde af ledernetværket udarbejdes et inspirationshæfte, der retter sig mod ledere på børne- og familieområdet i alle landets kommuner. Inspirationshæftet vil bl.a. indeholde gode råd og ideer om implementering af reformen baseret på de drøftelser, der har udspillet sig i de regionale ledernetværk. Hvor og hvornår afvikles ledernetværksmøderne? Der afholdes 4 ledernetværksmøder i hver af landets fem regioner. Det første netværksmøde vil blive afholdt i efteråret Herefter følger tre regionale netværksmøder i foråret og efteråret 2011 samt foråret Nedenfor følger datoer for de to første møderunder i ledernetværket: Første møderunde i 2010: Region Midtjylland - den 9 november 2010 Radisson Blu Hotel, Papirfabrikken 12, 8600 Silkeborg Region Hovedstaden - den 12. november 2010 Park Inn Copenhagen Airport, Engvej 171, 2300 København S Region Sjælland - den 2. december 2010 Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Region Syddanmark - den 8. december 2010, Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Region Nordjylland - den 14. december 2010 Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping 3

4 Anden møderunde afholdes foråret 2011: Region Sjælland - den 29. marts 2011 Region Nordjylland - den 4. april 2011 Region Midtjylland - den 7. april 2011 Region Syddanmark - den 11. april 2011 Region Hovedstaden - den 14. april 2011 Tilmelding Tilmelding til at deltage i regionale ledernetværk kan ske på Tilmeldingen skal ske senest den 1. oktober 2010 og er bindende efter fristens udløb. Deltagelse i ledernetværket er gratis. Dog vil der blive opkrævet et depositum på 2000 kr., der vil blive tilbagebetalt, såfremt man har deltaget i minimum 3 møder. Kontaktpersoner i KL Evt. spørgsmål vedr. indholdet i ledernetværket kan rettes til følgende personer fra KL s Børne- og Kulturkontor: Chefkonsulent Hanne Gøttrup, tlf , hgh@kl.dk Konsulent Dorthe Nørgaard, tlf , dng@kl.dk Konsulent Jessie Brender Olesen, tlf , jbs@kl.dk Spørgsmål af mere praktisk karakter kan rettes til: Projektmedarbejder Marie Silbye-Hansen, tlf , msh@kl.dk Med venlig hilsen KL, Servicestyrelsen og Socialministeriet 4

5 Nedenfor følger de 4 hovedtemaer, der hver for sig knytter sig til hver af de 4 møderunder i ledernetværket: TEMA 1: FORMÅLSBESTEMMELSENS BETYDNING FOR INDSATSEN Som led i introduktionen til Barnets Reform sættes fokus på tankerne bag Anbringelsesreformen og udviklingen i indsatsen over for børn og unge med særlige behov i kølvandet på Anbringelsesreformen. Hvor Anbringelsesreformen har været startskuddet for en mere grundig udredning af barnets problemer, har Barnets Reform i højere grad fokus på kontinuiteten og kvaliteten i indsatsen. Der vil derfor på ledernetværket blive sat fokus på, hvilken indflydelse og virkning den nye formålsbestemmelse vil få på kontinuiteten og kvaliteten i indsatsen. Erfaringer og viden fra implementering af Anbringelsesreformen og fra Ankestyrelsens praksisundersøgelser vil blive inddraget. Med formålsbestemmelsen i Barnets Reform præciseres, at der skal være et klart formål med de tiltag, der iværksættes. Samtidig skal det konkretiseres, hvilke målsætninger, der skal være fokus på hhv. på kort og på lang sigt. Det drøftes i ledernetværket, hvordan formålsbestemmelsens opmærksomhedspunkter (opvækstvilkår og nære, kontinuerlige omsorgsrelationer, personlig udfoldelse, skolegang, sundhed og forberedelse til voksenlivet) kan gøres til fokuspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen. Hvordan kan der skabes en rød tråd i indsatsen over for barnet/den unge, og hvordan kan der arbejdes med at konkretisere formålsbestemmelsens opmærksomhedspunkter? Der vil blive sat fokus på følgende arbejdsprocesser og redskaber: Den børnefaglige undersøgelse Handleplanen - og samspillet med leverandørerne Godkendelse og tilsyn med anbringelsesstederne TEMA 2: FAMILIEPLEJEOMRÅDET OG DE NYE KOMMUNALE PLEJEFAMILIER Med Barnets Reform understreges vigtigheden af, at børn og unge, der anbringes, får mulighed for at indgå i nære omsorgsmiljøer med stabile voksenrelationer. Det forudsættes, at plejefamilier i mange tilfælde bedst kan tilbyde det, fordi de netop er karakteriseret ved at være et nært og familielignende miljø. Med dette udgangspunkt vil det under dette tema i ledernetværket blive drøftet, hvorledes man opnår det bedste match mellem barn og plejefamilie, så barnet eller den unge oplever kontinuitet i anbringelsen. Der sættes fokus på, hvordan den nye type plejefamilie (den kommunale plejefamilie) adskiller sig fra den traditionelle plejefamilie, og det drøftes, hvilke børn og unge (som formodentlig i dag er så behandlingskrævende, 5

6 at de er anbragt på en institution), der vil kunne drage nytte af i stedet at blive anbragt i en kommunal plejefamilie. I forlængelse heraf vil det blive drøftet, hvilke forandringer det vil skabe, når det samtidig bliver muligt at godkende en plejefamilie til et konkret barn. Med afsæt i, at plejefamiliernes kompetencer opgraderes i form af mere efteruddannelse og mere supervision, og at der samtidig med de nye godkendelsesmuligheder, som konkret egnet plejefamilie, skabes bedre mulighed for matchning af barn og familie, vil det blive drøftet, hvilke forandringer det eventuelt vil kunne skabe rent organisatorisk. Skal familieplejekonsulenterne og familierådgiverne fx have en anden arbejdsdeling, eller vil der fx være mere synergi i, at familieplejekonsulenter og familierådgivere er en og samme person? I ledernetværket drøftes, hvordan en familieplejestrategi vil kunne se ud, herunder hvordan en anbringelse i familiepleje vil kunne fremme social inklusion. Der sættes fokus på hjembringelsesperspektivet og arbejdet med at ruste barnet til igen at blive inkluderet i eget nærmiljø. TEMA 3: TIDLIG INDSATS OG DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE En helt grundlæggende forudsætning for at kvalificere kommunernes tidlige og forebyggende indsats er, at det tværfaglige samarbejde mellem de relevante faggrupper fungerer godt. Barnets Reform giver adgang for professionelle til allerede på bekymringsstadiet at udveksle oplysninger om personlige forhold om børn og unge. Der er samtidig nye regler om pligten til at underrette i tide. De nye regler er kommet på dagsordenen, fordi mange fagpersoner har afstået fra at samarbejde, og fra at indgå i konkrete faglige diskussioner om et barn eller en ung af frygt for at bryde den eksisterende lovgivning på området. Følgerne heraf kan være, at der ikke sættes ind i tide, og at problemerne forværres. I ledernetværket sættes fokus på, hvordan der kan skabes en naturlig og uproblematisk samarbejdsrelation mellem professionelle faggrupper samtidig med, at der tages hånd om det hele barn på tværs af faglige og hierarkiske skel. Manglende kendskab til de andres faglighed og muligheder kan give grobund for mytedannelse. I ledernetværket vil der blive sat fokus på, hvorledes holdninger, sprog og kultur er med til at fastholde både faggrænser og det udsatte barn eller den unge i en bestemt rolle. Det drøftes, hvordan der ledelsesmæssigt kan skabes en holdningsændring blandt de enkelte fagligheder, så det tværfaglige samarbejde udmønter sig i fælles socialfaglige løsninger. Følgende spørgsmål vil blive drøftet i ledernetværket: 6

7 Hvordan kan de nye regler medvirke til at sikre den tidlige indsats? Hvilke muligheder giver det, at man kan udveksle oplysninger med hinanden allerede på bekymringsstadiet? Hvordan kan de nye regler medvirke til at styrke den tværfaglige indsats og tage hånd om det hele barn? Vil større kendskab til og forståelse for hinandens faglighed kunne få indflydelse på en generel inkluderende adfærd? TEMA 4: FORÆLDRESTØTTE OG FORÆLDRESAMARBEJDE Der er i Barnets Reform fokus på støtte til forældrene, da forældrenes omsorg og nærvær over for barnet eller den unge er altafgørende for, at et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, drager nytte af anbringelsen. Dertil kommer, at støtte til forældrene gør forældrene bedre i stand til at drage omsorg for barnet, når barnet eller den unge hjemgives. Med Barnets Reform er nødvendigheden af at støtte forældrene under en anbringelse blevet yderligere præciseret, og der er nu indført en pligt for kommunerne til i alle tilfælde at træffe afgørelse om støtte til forældrene. Da støtte til forældrene ikke kun bør vurderes i børne- familieafdelingen, lægges der op til, at det i ledernetværket drøftes, hvorledes de forskellige forvaltninger vil kunne løfte opgaven i fællesskab. Der kan fx være tale om, at forældrene skal modtage alkoholbehandling, yde en arbejdsmarkedsindsats eller andet, der kan medvirke til, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet. Med et ledelsesmæssigt fokus vil det blive drøftet, hvorledes der kan tages hånd om hele familien på en sådan måde, at den samlede kommunale indsats er koordineret og sammentænkt. Hvordan sikres det, at man kommer rundt om hele familien, og hvordan håndteres samarbejdet og ressourcespørgsmålet mellem de involverede forvaltninger? Der sættes fokus på samarbejdet med forældrene. Ikke kun samarbejdet mellem forældrene og forvaltningen men også samarbejdet mellem anbringelsesstedet og forældrene. Alt sammen med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Handler det om at organisere sig på nye måder? Kan samarbejdet med forældrene fx gøres bedre, hvis forældrene altid kun har én kontaktperson, der går på tværs af forvaltningerne, og som også er den, der har kontakten til anbringelsesstedet? Hvordan sikres det, at der igennem hele forløbet er en rød tråd? 7