Diskussioner af metode i ledelsesforskning
|
|
- Mogens Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diskussioner af metode i ledelsesforskning Forskningsbaseret paper Søren Voxted, Institut for Ledelse og virksomhedsstrategi, SDU voxted@sdu.dk Baggrunden for dette paper er refleksioner over resultater fra fire undersøgelser baserede på observations- og feltstudier i erhvervsdrivende organisationer. De to første undersøgelser blandt danske førstelinjeledere i den offentlige sektor, begge gennemført i regi af Væksthus for Ledelse: Ledere i første række (se Voxted, 2011a: Hansen & Voxted, 2012) og Lederens rolle i den innovative praksis (Voxted, Kristensen & Hagedorn-Rasmussen, 2014a). De to andre bidrag er fra fremstillingsindustri, og er hhv. et kombineret interview- og observationsstudie på en større dansk maskinfabrik (Voxted, 2005; Voxted, 2009) og et longitudinalt feltstudie foretaget blandt operatører i en mellemstor dansk jern & metal virksomhed (Kristensen & Voxted, 2009). I disse undersøgelser fremkom der resultater, der både var forskellige fra og/eller bidrog med nye vinkler på eksisterende forskning baseret på dataindsaming gennem surveys og/eller interviews. Med bagrund i disse iagttagelser lægger jeg med dette paper op til en diskussion af de metoder der anvendes i ledelses- og organisationsforskning, og mere specifikt belyser de andre muligheder der fremkommer når der anvendes observationsstudier hvor forskeren selv er til stede i sammenligning med metoder, hvor det er respondenterne der formidler og fortolker resultater. Dette vil konkret være undersøgelser baseret på surveys og interviewbaserede bidrag. Paperet har dermed ikke til formål at præsenterer og diskutere resultaterne fra de fire undersøgelser, men hvilke konsekvenser det har haft for vidensproduktion, at der har været anvendt observationsstudier som den primære metode til dataindsamling i de respektive projekter. I præsentationen af de fire undersøgelser 1
2 refereres der til øvrige undersøgelser og projekter, der beskæftiger sig tilsvarende de temaer der tages op i de respektive undersøgelser, og hvor metoder til dataindsamling har været surveys og interview. De fire bidrag jeg tager afsæt i har på en række punkter vist resultater, der adskiller sig fra undersøgelser foretaget gennem interviews og surveys. Formålet med paper er at opliste disse forskelle, og på baggrund af dette diskuterer de implikationer af metodespecifik karakter, der fremkommer med disse anderledes dataindsamlingsmetoder. De i referencerne anførte undersøgelser viser, at der på felter kan være forskel på de resultater der fremkommer, ligesom feltstudierne afdækker viden, der ikke kommer frem ved brug af interviews og surveys. Dette er som det første afstedkommet af, at en række af aktiviteter er upåagtede (Voxted, 2011a). De ansatte og ledere der interviewes tillægger ikke aktiviteterne betydning, anser dem for selvfølgelige eller forbinder ikke aktiviteterne med spørgsmål i undersøgelser. Det andet er at resultater fra undersøgelserne kan tolkes derhen, at især lederes sprog og forestillinger om deres ledelsesmæssige praksis, indikerer en højere grad af professionalisme end hvad der kan iagttages gennem observationer. Det er vigtigt her i indledningen at understrege, at paperet ikke skal ses som en kritik af interviews og surveys som metoder til dataindsamling i organisations- og ledelsesforskning. Formålet er at pege på hvordan observationsstudier kan bidrage som et supplement i ledelsesstudier, der giver anden viden og en bredere indblik i lederes daglige praksis. Dermed er paperet et bidrag til at opstille bredere designs ved undersøgelser af organisationer, ledere og ledelsespraksis. Det er paperets overordnede formål at diskutere disse forskelle, med henblik på at nuancere fordele og ulemper der er ved forskellige design til dataindsamling der anvendes i organisations og ledelsesforskning. Resultater fra de fire undersøgelser Formålet med paperet er som anført en diskussion af metode, og ikke resultater fra de tre undersøgelser. En diskussion af metoder forudsætter dog, at jeg kort at præsentere de tre projekters formål og metode, samt trække de resultater frem, der i særlig grad har bidraget til formålet med denne artikel. 2
3 Den første af de fire undersøgelser er baseret på et struktureret observationsstudie (Bryman & Bell, 2010; Martinko & Gardner, 1985; Stephens et al., 1992; Mintzberg, 1976 for beskrivelse af denne metode). Det strukturerede observationsstudie udgør en tilgang, der ikke tidligere har været anvendt i Danmark til at afdække offentlige ledere i forskningsmæssige sammenhænge, og som i international sammenhæng kun har været anvendt i et meget begrænset omfang. Dermed anvendes et undersøgelsesdesign forskelligt fra øvrige undersøgelser på feltet. Metodisk adskiller det strukturerede observationsstudie sig først og fremmest ved, at det ikke er lederne selv, der er kilde til at afdække deres praksis, men undersøgeren der opsamler data på baggrund af direkte observationer af lederens arbejde. I studiet indgår der 50 kommunale førstelinjeledere. De 50 ledere blev hver især fulgt over en dag i seks timer, i alt 300 observationstimer, hvor vi har registeret deres aktiviteter og tidsanvendelse fordelt på otte kategorier. De ledere der indgår, er fordelt med 10 ledere indenfor følgende fem områder: Park og vej, svømme- og idrætshaller, serviceledere (pedelfunktioner), ældreområdet og socialpædagogiske institutioner. For uddybning af metode henvises til Hansen & Voxted (2012) og Voxted (2011b). I en række undersøgelser der anvender surveys og interviews (fx Mainz & Bartels, 2003; Andersen, Bjørnholt & Lolle, 2007), og i øvrigt også i den offentlige debat, trækkes det frem at lederne er belastet af administrative opgaver i op mod en tredjedel af arbejdstiden. Især er beskæftigelsessektoren og ældreområdet blevet fremhævet som felter presset af administrative opgaver. Dette afspejler sig ikke i denne undersøgelse, der dog kun har ældreområdet med af de to nævnte sektorer. 16 pct. af lederes tid i ældresektoren går til administrative opgaver. Det er til dette resultat afgørende at pointere, at undersøgelserne siger noget om lederens belastning fra administrative opgaver. Men ikke noget om den administrative belastning af organisationen. Samlet viser undersøgelsen, at for de 60 lederes vedkommende anvendte de i gennemsnit 17 pct. af arbejdsdagen på administrative opgaver, og den gruppe der var hårdest belastede af de fem vi fulgte var halinspektører og lederne af svømmehaller. I observationerne fremkom der dermed et resultat, der adskilte sig fra øvrige undersøgelser, men samtidig fremkom der på en række efterfølgende gruppeinterviews med nogle af de ledere vi havde fulgt lederens egne forklaringer på forskelen på den registrerede og oplevede arbejdsbelastning (Voxted, 2011b). Det hanlede dels om hvad der blev opfattet som administrativt arbejde, dels var der en erkendelse af, at følelsen af hvad det tager af tid nok overgik den faktiske tidsanvendelse! Her bidrog med andre ord et interviewdesign med viden, 3
4 der ikke fremkom gennem det strukturerede observationsstudie, og som antageligt heller ikke var fremkommet gennem kvalitative observationer. I vores observationer indgik strategisk arbejde, hvilket vi i undersøgelsen definerede som overordnede personalemæssige aktiviteter, forandringsledelse og strategiske tiltag. Denne type af aktiviteter indgik i et særdeles begrænset omfang i observationerne; i gennemsnit kun 4 pct. Hvilket umiddelbart kan afstedkomme den konklusion, at dette lag af ledere ikke beskæftiger sig med strategiske overvejelser og forandringsledelse. Dette vil være et resultat i modsætning til både et surveyet udarbejdet i det samme projekt (Friis, 2010), og andre undersøgelser (se fx Ledernes Hovedorganisation & Handelshøjskolen i Århus, 2005; Klausen, 2006; Klausen & Nielsen, 2011; Voxted, 2007). Her fremstiller lederne selv udviklingsledelse som en mere væsentlig opgave i deres hverdag end vores resultater viser. Dette er også budskabet i udgivelser og undersøgelser baseret på interviews med ledere (fx Andersen, 2000; Jeppesen, 2005; Langenge m.fl., 2008). Netop denne forskel er et central tema i den næste undersøgelse jeg tager op i dette paper. Undersøgelsen Lederens rolle i den innovative praksis er tilsvarende det forgående et projekt i regi af Væksthus for Ledelse, der har til formål at afdække praksis blandt offentlige førstelinjeledere (Voxted, Kristensen og Rasmussen, 2014a og 2014b). Projektet blev delvis startet op på baggrund af det ovenstående forhold, at der ikke kunne måles en særskilt høj aktivitet knyttet til forandringsledelse. Dette harmonerede ikke med hverken ledernes egne udmeldinger (se ovenstående) eller den kendsgerning, at de respektive organisationer de var ledere for alle var underlagt et tungt forandringspres i deres respektive institutioner. Der blev i projektet iagttaget ud fra den tese, at forandringsledelse blev udført i driftsorganisationerne ud fra andre metoder, end dem der er defineret i den professionelle tilgang til udviklingsledelse. Undersøgelsen adskiller sig fra den forgående ved at være et kvalitativt design. Den er struktureret omkring longitudinale feltstudier i syv udvalgte kommunale og regionale institutioner. Med det primære formål at identificere innovative tiltag i institutionerne og undersøge førstelinjeledernes rolle i forbindelse med disse, har feltstudierne været baseret på deltagende observationer (Krogstrup & Kristiansen 1999, Gilliat-Ray 2011; Waddington, 2010) kombineret med uformelle og formelle samtaler, kvalitative forskningsinterviews og dokumentanalyser. 4
5 Feltstudierne er udført i løbet af De har alle været af mindst et halvt års varighed 1 og har inkluderet en variation af aktiviteter i case-institutionerne. Hovedformålet har naturligvis været at følge lederne i deres daglige aktiviteter, men andre ledere og medarbejdere er også blevet observeret og interviewet. De syv institutioner og ledere er hhv. en skoleleder på en folkeskole, en ledende lægesekretær på hospital, leder af et projekt for unge piger på kanten af samfundet, en afdelingssygeplejerske i et akutafsnit på hospital, lederen af to kommunale ældreplejeinstitutioner, en ledende pædagog i en daginstitution og en leder af en kommunal borgerservice (se i øvrigt Voxted, Kristensen og Hagedorn-Rasmussen, 2014a for yderligere oplysninger om undersøgelsen). Det den forgående undersøgelse måler, er omfanget af aktiviteter der bidrager til udvikling og strategisk ageren som særskilt aktivitet. Denne type af aktiviteter kan imidlertid også være en integreret del af de øvrige aktiviteter: samtaler med ansatte, møder, samtaler med overordnede osv. Det der kan konkluderes ud fra undersøgelsen er derfor, at udviklingsledelse i et meget begrænset omfang udgør en særskilt aktivitet i førstelinjeledernes arbejdsmæssige hverdag. Men det kan være et perspektiv og en udfordring, som de har med i tankerne, og som integreres i deres øvrige opgaver. Til dette viser denne anden undersøgelse baseret på deltagerobservationer, at lederne evner at oversætte centrale mål af organisatorisk karakter til faglig udvikling. Lederne udøver dermed faglig ledelse i overensstemmelse med den traditionelle lederrolle (se Voxted, 2007), men i et udviklingsperspektiv. Dette er et resultat der udfordrer antagelser om, at faglig ledelse nedtones som en konsekvens af professionel ledelse, at ledelse indenfor fagområder primært handler om at facilitere faglig ledelse frem for at udøve det og at faglig ledelse er selvledelse. Et yderligere og supplerende resultat fra denne undersøgelse er endvidere, at lederne er langt mere direkte i deres lederstil, end hvad der signaleres i de her refererede bidrag. De sidste to undersøgelser omhandler ansattes deltagelse i innovation, herunder ledelsers evne til at facilitere medarbejderdreven innovation. Begge undersøgelser er foretaget i fremstillingsvirksomheder. Den første undersøgelse er foretaget tilbage i 2005 (Tideman & Voxted, 2004; Voxted, 2009), og så på læring og deltagelse i innovation blandt medarbejdere. Undersøgelsen er et kombineret med først interviews og efterfølgende deltagerobservationer i en 1 Feltstudierne har endvidere været af mindst 100 timers varighed. 5
6 periode på 14 dage i produktionen. I interviews med både ledere og ansatte blev der spurgt ind til de ansattes deltagelse i udvikling og nye løsninger, ligesom der eksplicit blev spurgt til deltagelse i innovation. Det blev fra både ledelse og ansatte anført, at selvfølgelig havde de ansatte mulighed for, der var faktisk en forventning om, at de ansatte brugte deres faglighed i hverdagen. Men udvikling og nytænkning var henlagt til udviklingsafdelingen og PTA (produktionsteknisk afsnit) der er en enhed der arbejder med optimering af tekniske løsninger. Under observationsstudiet iagttog jeg imidlertid flere værktøjer til kvalitetssikring og trimme produktionsprocesser udarbejdet situationsbestemt af de ansatte, en ansat havde bygget en skammel af et kasseret emne til at understøtte hans dårlige ryg ved bestemte arbejdsstillinger, egne optegnelser af processer og emner osv. (Voxted, 2009). De ansatte bidrog hvad jeg efterfølgende har betegnet som upåagtede innovationer (Voxted, 2011c). Dette aspekt blev fulgt op i et logitudinalt feltstudie i en mellemstor metalvirksomhed indenfor produktion af landbrugsredskaber. Virksomheden blev fulgt med henblik på at afdække de ansattes deltagelse i udviklingsaktiviteter over en periode på tre år (Kristensen & Voxted, 2009; Voxted, 2007). Her er de upåagtede processer yderligere udfoldet og beskrevet, ligesom den selektering i hvem der bidrager til de upåagtede innovationer blev tydelige i især en række aktionsforskningsprojekter, der vægtede personaleudvikling, men fortsat havde et forskningselement indlejret (se Heller (2004) for denne tilgang til aktionsforskning). Der er til dette tema artikler der udfolder tilsvarend begreber fx Fuglsang (2010) og Ellström (2010). Men ikke i tilsvarende detaljeret grad i konsekvens af tilstedeværelse i organisationerne i hverdagen. Diskussion Det er et relativt begrænset antal forskningsartikler og forskningsbaserede projekter der har afdækket ledelse og organisationsudvikling gennem observationer. Langt mere udbredt er det at anvende netop interviews og surveys. Når jeg i dette paper fremdrager og diskuterer fordelene ved forskellige observationsdesign og feltstudiemetoder, skyldes det, at de modsat surveys og interviews giver en direkte adgang til at måle og/eller fortolke ledere og ansattes aktiviteter og adfærd. Alternativet til en sådan registrering af de ansattes arbejdsopgaver er surveys i form af spørgeskemaer lederne selv udfylder, der har som det første den svaghed, at svar baserer sig på de ansattes egne fortolkninger af kategorisering af aktiviteten (Bryman & Bell, 2007; Scheuer, 2010). 6
7 En anden svaghed ved surveyet er, at angivelser ofte er tidsforskudte, og dermed mere er udtryk for lederens opfattelse af tid frem for den kronologiske tid (se bl.a. Jakobsen, 2005 for denne problemstilling). Det udgør en oplagt risiko for fejlangivelser, at visse typer af aktiviteter fylder meget mentalt, hvorfor de angives af lederne selv til at udgør en større del af den arbejdsmæssige hverdag end det faktisk er tilfældet. Dette gælder især ved anvendelse surveys, hvor ledere bliver anmodet om at vurdere deres prioriteringer og tidsanvendelse generelt (se fx Ledernes Hovedorganisation & Handelshøjskolen i Århus, 2005; Klausen & Nielsen, 2011; Friis, 2010). Dette kan imødegås ved surveys der baserer sig på ledernes time/sags registreringer, men denne metode vil ikke helt kunne eliminere problemet med usikkerhed ved tidsforskydninger. Ligesom der fortsat hersker problemet med at identiske aktiviteter vurderes forskelligt lederne imellem. Denne usikkerhedsfaktor blev vi konkret konfronteret med i nogle af de gruppeinterviews vi foretog efterfølgende med en række af de ledere, vi havde fulgt i observationsstudiet (Voxted, 2011c). Her italesatte nogle af lederne opgaver som administrative, hvilket var forskelligt fra hvordan vi ville indplacerer de pågældende opgaver. Ligeledes henviste en leder i et andet gruppeinterview, at den dag observationen havde fundet sted, havde han sidder foran sin PCer i tre timer. Observationer viste at han nok havde siddet ved computeren over tre timer, men i den periode havde han kun arbejdet på administrative opgave i sammenlagt 45 minutter. Den øvrige tid gik med samtaler, småopgaver, sætte en ekstern håndværker ind i en opgave osv. For interviews gælder der de tilsvarende problemstillinger, at de er udtryk for respondentens fortolkninger af den praksis der spørges ind til. Hertil kommer den klassiske fordel på interviews og surveys, at surveyet giver en anden sikkerhed for anonymitet (fx Bryman & Bell, 2010). En fænomenologisk/hermeneutisk tilgang til at forstå ledere og ansattes opfattelse af både arbejdsopgaver og årsagsforklaringer ses selvsagt fra en bestemt position, og i lighed med surveyet er det denne position der ekspliciteres. Interviewet har så den fleksibilitet i sammenligning med surveyet, at der detaljeret kan spørges ind til og rundt omkring fænomenet (se fx Kvale, 1997; King, 2004), men fortsat er det ikke en autentisk tilgang. Dette kom i de refererede undersøgelser især til udtryk da interviewpersonerne afviste medarbejdernes deltagelse i innovation/udvikling. Svaret var tilmed identisk fra ledelse og medarbejderrepræsentanter, og jeg havde slet ikke et indtryk af at det var et forsøg på at dække over de faktiske forhold. Det var sådan de opfattede det, hvor undersøgelsen med forskerens blik og kategoriseringer kommer frem til et andet resultat. 7
8 Der kan omvendt også rejses kritik af observationsstudier, også en kritik der vil kunne imødegås ved at anvende surveys eller interviews. En kritik af observationsstudier der ofte fremføres, er, at den der observerer ikke forstår indhold, mening og konsekvenser af sine observationer. Her er en måde at imødegå dette problem netop at triangulere med interviews. Hvilket også var tilfældet i de to første af de refererede undersøgelser. Dette kritikpunkt er endvidere af mindre betydning for det strukturerede observationsstudie i sammenligning med kvalitative observationsstudier. En anden klassisk problemstilling i forhold til brugen af observationsstudier, der er mere tungtvejende ved både kvantitative og kvalitative observationsstudier, er at de observerede kan blive påvirket af selve observationen. Dette ved at de ændrer adfærd i forhold til hvad han/hun tror observanten ønsker at se, eller i overensstemmelse med hvordan de selv vil ses. Dette er også en svaghed ved interviewet, mens den er mindre fremtrædende i surveys. Men dog ikke elimineret hvilket bl.a. ses i undersøgelser indenfor marketing. Der er endvidere erfaringen at de observerede relativt hurtige glemte at der var en observatør tilstede når den travle arbejdsdag først gik i gang. Men det vil være forkert at kalkulerer med, at respondenter er upåvirket af observanters tilstedeværelse. Opsamling Konklusionen på de diskussioner der rejses i nærværende paper er, at der ved brug af observationsstudier, både i en kvantitativ variant (strukturerede observationer) og i en kvalitativ, fremkommer resultater forskellige fra hvad der kunne opnås gennem hhv. surveys og interviewundersøgelser. Gennemgangen her viser også observationsstudiernes evne som redskab til at fange de upåagtede hverdagslivsaktiviteter. Endelig kan observationsstudier bidrage til at uddybe og nuancere resultater Gennemgangen peger dog også på væsentlige begrænsninger ved observationsstudier som metode. Det er til denne diskussion vigtigt at understrege, at observationsstudier udgør et ligestillet design til dataindsamling i organisations- og ledelsesforskning, der ligesom interviews og surveys har styrker og begrænsninger. Udfordringen i de kvalitative case-studier der refereres til i paperet, har været at opnå en tilstrækkelig forståelse af de fænomener der iagttages. Dette har også ført til i de undersøgelser der inddrages, at der har været foretaget semi-strukturerede forskningsinterviews (se Kvale. 19xx for den tilgang der er anvendt) som supplement netop for at styrke forståelse og 8
9 fortolkning. I det strukturerede observationsstudie der indgår blev det også fremhævet som en svaghed, at der fremkom resultater som forudsatte yderligere undersøgelser, de fremstod utilstrækkelige i sig selv. Det gjaldt fx ledernes deltagelse i forandringsledelse. Hertil kommer at observationsstudier i sammenligning med interviews og surveys er en langt mere ressourcekrævende undersøgelsesmetode. Dette udgør en svaghed i det omfang der er et ønske om at inkluderer en bredere population. Selvom dette kan opfattes som et pragmatisk argument, udgør det en hæmmende faktor for at få et tilstrækkelig variationsbredde (kvalitative undersøgelser) eller repræsentativitet (kvantitative undersøgelser) i et design, og dermed også en svækkelse af den forskningsmæssige relevans af bidrag. Opsamlende er det derfor en oplagt konklusion, at de tre overordnede kategorier der præsenteres i paperet, observationsstudier, surveys og interviews, hver især har styrker og svagheder, men at de tilsammen gennem et trianguleret design kan bidrage til en helhed der forstærker forskningsmæssige bidrag indenfor flere temaer der omhandler organisation og ledelse. Referencer Andensen, H. S., (2000); Kommunal ledelse en svær gangart?, Ph.D. afhandling nr. 18/2000, Institut for samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter, Roskilde Andersen, J. G., B. Bjørnholt & H. Lolle (2007); Vurdering af kvalitet i brugerundersøgelser, Samfundsøkonomen, nr Bryman, A. and E. Bell (2010): Business Research Methods, Oxford University Press: Oxford Ellström, P. E. 2010: Practice-based innovation: a learning perspective. Journal of Workplace Learning. Vol. 22, No. 1/2, p.p Friis, L. (2010); Om ledere i første række, notat, Ledelse i første række, Væksthus for Ledelse, Kommunernes Landsforening, Århus & København Fuglsang, L. 2010: Bricolage and Invisible Innovation in Public Service Innovation. Journal of Innovation Economics. No. 5, p.p
10 Gilliat-Ray, S. 2011: Being There: The experience of shadowing a British Muslim hospital chaplain. Qualitative Research. 11(5), s Langenge, M. M. m.fl. (2008); Ledere der lykkes En undersøgelse af kernekompetencer hos succesfulde ledere på kommunale arbejdspladser, Væksthus for Ledelse, København Ledernes Hovedorganisation & Handelshøjskolen i Århus (2005); Det danske ledelsesbarometer, Det danske ledelsesbarometer, København & Århus Hansen, K. H. og S. Voxted (2012); Ledelse i første række, Tidsskrift for Arbejdsliv, No Heller, F. (2004); Action research and research action: a family of methods, in Cassell, C. & G. Symon, Essential Guide to Qualitative Methods in Organizational Research, Sage Publications, London Jacobsen, Dag I. (2005); Organisationsændringer og forandringsledelse, Samfundslitteratur, Frederiksberg Jespersen, P. K. (2005); Mellem profession og management, Handelshøjskolen Forlag, Frederiksberg King, N. (2004); Using Interviews in Qualitative Researce, in Cassell, C. & G. Symon, Essential Guide to Qualitative Methods in Organizational Research, Sage Publications, London Klausen, K. K. (2006); Institutionsledelse: Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag, København Klausen, K. K. og D. M. Nielsen (2011); Før og efter Strukturreformen: Professionalisering af kommunal institutionsledelse?, i Ledelse & Erhvervsøkonomi, 3/2011, s Kristensen, C. J. og S. Voxted (2009); Innovation Medarbejder og bruger, Hans Reitzels Forlag, København Krogstrup, H.K. & Kristiansen, S. 1999: Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (1997); Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, København 10
11 Martinko, M. and W. Gardner (1985): Beyond structured observation: Methodological issues and new direction, The Academy of Management Review, 10/4, pp Mainz, J. & P. Bartels (2003); Kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet Ledelsens problem eller et problem for ledelse?, i Hildebrandt, S. m.fl.; Sygehusledelse, Munksgaard Danmark, København Mintzberg, H. (1976); Lederen og hans job, Nyt fra samfundsvidenskaberne, København Scheuer, S. (2006); Surveymetoden i erhvervsøkonomien Nogle epistemologiske reflektioner, i Voxted, S. (red.); Valg der skaber viden, Academica, Århus Stephens, C. et al. (1992): Executive of functional manager? The nature of the CIO s job, MIS Quarterly, 16/4, pp Tidemand, F. & S. Voxted (2004); Praksislæring I industrien, I Andersen, V. m.fl.; Arbejdspladsen som læringsmiljø, Roskilde Universitets Forlag, Frederiksberg Voxted, S. (2006); Arbejdslederrollen under forandring, Ph.D. afhandling, Aalborg Universitet, KLEO og LEO, København og Aalborg Voxted, Søren (2007); Den nye mellemleder, Hans Reitzels Forlag, København Voxted, S. (2009); Nye relationer i samarbejdet mellem ledelse og ansatte, Nordiske OrganisationsStudier, no , s Voxted, S. (2011a); Upåagtet innovation, i Kristensen, C. og S. Voxted (red.); Innovation og entreprenørskab, Hans Reitzels Forlag, København Voxted, S. (2011b); Ledere i første række Afrapportering af struktureret observationsstudie, Væksthus for Ledelse, København Voxted, S. (2011c); Ledere i første række Nogle kvalitative betragtninger, Væksthus for Ledelse, København Voxted, S., C. J. Kristensen & P. Hagedorn-Rasmussen (2014a); Lederens rolle i den innovative praksis, Væksthus for Ledelse, København Voxted, S., C. J. Kristensen & P. Hagedorn-Rasmussen (2014b); Førstelinjelederrollen under forandring, paper, Det Danske Ledelsesakademi, December 2014, Roskilde Universitet, Roskilde Waddington, D (2004); Participant observations, in C. Cassell & G. Symon; Essential Guide to Qualitative Methods in Organizational Research, London: Sage Publications 11
Ledere i første række. Afrapportering af struktureret observationsstudie
Ledere i første række Afrapportering af struktureret observationsstudie Søren Voxted, Lektor, Syddansk Universitet, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Juni 2011 Formålet med dette notat er at
Læs mereLedere i første række
Ledere i første række Forskningsbaseret paper til Det Danske Ledelsesakademi 2011 konference, d.5.-6. december. Søren Voxted, Lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, SDU, voxted@sdu.dk
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereFormålet med denne artikel er at bidrage
Ledere i første række Kristian Rune Hansen & Søren Voxted Offentlige førstelinjeledere befinder sig i stigende grad i et krydspres af forventninger til den lederrolle, de skal udfylde. På den ene side
Læs mereLedere i første række. Afrapportering af struktureret observationsstudie
Ledere i første række Afrapportering af struktureret observationsstudie Søren Voxted, Lektor, Syddansk Universitet, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi Formålet med dette notat er at præsentere
Læs mereNotat. Ledere i første række. Nogle kvalitative betragtninger
24.10.2011 Notat Ledere i første række Nogle kvalitative betragtninger 1: Indledning, formål og metode Dette notat udgør det sidste af en række afrapporteringer på projektet Ledere i første række i regi
Læs mereLedelse under forandringsprocesser
Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut
Læs mereEn nutidig model for faglig ledelse på offentlige arbejdspladser
En nutidig model for faglig ledelse på offentlige arbejdspladser Af Søren Voxted, Syddansk Universitet, voxted@sdu.dk Denne artikel har til formål at opliste en ny lederrolle blandt frontlinjeledere i
Læs mereFørstelinjelederroller under forandring
Førstelinjelederroller under forandring Søren Voxted, Institut for Ledelse og virksomhedsstrategi, SDU voxted@sdu.dk Catharina Juul Kristensen Institut for Samfund og Globalisering, RUC cjk@ruc.dk Peter
Læs mereReflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereÅrsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD
Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereLedelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed
Ledelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed Oplæg ved konferencen Nøglen til succesfuld udvikling af innovation i undervisningen ved ATV 20. april 2018 Mathilde Hjerrild Carlsen, CBS og UCC
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereForord Del 1: InDleDnIng og teori 1. Deltagende innovation i den private og den offentlige sektor 2. Deltagende innovation medarbejdere og brugere
Indhold Forord........................ 9 Del 1: Indledning og teori............ 11 1. Deltagende innovation i den private og den offentlige sektor................ 13 1.1 Indledning................... 13
Læs mereStafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.
Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereBIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort
BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereOrganisationsudvikling i små og mellemstore fremstillingsvirksomheder
Organisationsudvikling i små og mellemstore fremstillingsvirksomheder Første udkast Søren Voxted, Rikke Voergård-Olesen og Loa Gottlieb Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet
Læs mereVejledning til bedømmelsesdelen
Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen
Læs mereFaglig ledelse gennem ressourcepersoner i dagtilbud. hvor er vi aktuelt? Og hvor skal vi hen?
Faglig ledelse gennem ressourcepersoner i dagtilbud hvor er vi aktuelt? Og hvor skal vi hen? Om os Uddannelse Forskning Samfundets investeringer Innovation Værdiskabelse FAGLIG LEDELSE GENNEM RESSOURCEPERSONER
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs mereKvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mereGreve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs mereFørst og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række
Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereSocialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede
Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn Udgivet af Socialstyrelsen September 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereEvaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.
Kursus i kvalitativ metode Om kurset Uddannelse Kursustype Undervisningssprog Psykologi Sommerkursus Dansk Kursus starter 01-07-2015 Kursus slutter 21-08-2015 Formål Med det formål at fremme de studerendes
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereSyddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan
Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret 2012 LEDELSE Læseplan Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen,
Læs mereREKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Læs mereSkriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU
Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereObservationer af personer
new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereFrivilligkonsulenter i de danske kommuner
Frivilligkonsulenter i de danske kommuner En omfattende undersøgelse af kommunalt ansatte frivilligkonsulenter og deres udfordringer som brobyggere mellem kommunen og civilsamfundet Kort introduktion Jeg
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereKlar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole
NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereKlik her for at se datoer for interne prøver](http://intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/ psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ "")
2. kandidatmodul: Metodeklynge v/peter Busch-Jensen Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Modul Undervisningssprog Eksamensform Eksamenstidspunkt Psykologi Http://www.ruc.dk/uddannelse/fag/psykologi/ Klynge
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mere