Jordhåndtering i Danmark - alt det vi kan, gør og burde gøre. 25. januar 2018

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordhåndtering i Danmark - alt det vi kan, gør og burde gøre. 25. januar 2018"

Transkript

1 Jordhåndtering i Danmark - alt det vi kan, gør og burde gøre 25. januar 2018

2 ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf CVR Danske Bank

3 Indhold Gode løsninger ved indbygning af overskudsjord ved vejprojekter Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet Jord i balance Kontorchef Jens Nejrup, KMC Nordhavn, Københavns Kommune Hvad vil Miljøstyrelsen? Funktionsleder Niels Bukholt, Cirkulær Økonomi og Affald, Miljøstyrelsen Hvad kan vi lære af projekt Bæredygtig jordhåndtering? Hvordan kommer vi videre mod cirkularitet? Projektchef Graves Simonsen, Bygherreforeningen, og chefkonsulent Jens Gregersen, Region Hovedstaden Jord på landbrugsarealer er det hensigtsmæssigt? Specialkonsulent Julie Nyrop Albers, Roskilde Kommune Håndtering af overskudsjord set fra en kommunal vinkel Gruppeleder Bo Utoft, Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord, Aarhus Kommune Miljøbeskyttelse ved håndtering af overskudsjord, hvad skal der til? (risikoberegninger/-vurderinger)? Chefkonsulent Jacqueline Falkenberg, NIRAS Til notater

4

5 GODE LØSNINGER VED INDBYGNING AF OVERSKUDSJORD VEJ VEJPROJEKTER Civilingeniør Caroline Hejlesen Vejdirektoratet Baggrund og formål Overordnet set bør så meget jord som muligt i et anlægsprojekt genanvendes inden for projektet. Dette sker ud fra et ønske om at minimere råstofforbruget sand og grus samtidig med at omkostningerne til transport og bortskaffelse af overskydende jord minimeres. Det bør således være hensigten at også forurenet og lettere forurenet jord genanvendes i anlægsprojektet, hvis miljømyndighederne tillader det. Således søger Vejdirektoratet at skabe jordbalance inden for det enkelte anlægsprojekt. Jordbalance betyder at vejlinjen horisontalt placeres, så det jord, der er behov for at afgrave et sted genindbygges et andet sted, så jordmængderne inden for projektet går i nul. Det sker dog af den ene eller anden grund at vejlinjens horisontalt placeres så, der bliver et jordoverskud eller et jordunderskud. Ved er jordoverskud vil Vejdirektoratet normalt forsøge at placere jorden inden for projektet, f.eks. ved anvendelse i støjvolde. Ved et jordunderskud er der mulighed for at gøre dårlig jord som ellers ville være blevet udsat indbygningsegnet, ved at stabiliser det med f.eks. kalk eller cement. Andre muligheder er at køre jord ude fra til projektet eller at anvende restprodukter, som forbrændingsslagge eller flyveaske. Jordstabilisering Ved at fræse kalk i våd lerjord bliver jorden indbygningsegnet, får større stivhed og bliver mindre følsom over for vand. Dette betyder anlægsperioden kan forlænges og at behovet for råstoffer nedsættet. I perioden frem mod 2008 brugte Vejdirektoratet m 3 sand og grus ved anlæg af én kilometer 4-sporet motorvej, i perioden fra 2008 til 2016 blev dette reduceret til m 3, som følge at jordstabilisering. Restprodukter For at gøre anvendesen af forbrændingsslagger og flyveaske nemmere på projekter med jordunderskud, er disse skrevet ind på lige vilkår med jord i Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) for Jordarbejder. Dog skal der foreligge en godkendelse om anvendelse af restprodukter fra miljømyndigheden. Jord fra andre projekter Lige som for restprodukterne giver AAB for Jordarbejder mulighed for at anvende leveret jord altså jord ude fra hvis der på projektet er et jordundeskud. Det sker dog meget sjællent på Vejdirektoratets projekter, da det er rigtig svært at sikre tidsmæssige koordinering med projekt, hvor der er overskud af jord, at sikre jorden er brugbar (ikke for våd) og at transportafstanden ikke bliver for store. Ny viden Vejdirektoratet arbejder hele tiden på at optimer på metoder og viden, så der kan spares råstoffer. Derfor har Vejdirektoratet forskellige innovationsprojekter. Lige nu underøges det bl.a. om forbrændingsslagge kan erstatte Stabilt grus og om de forskellige materialers E- moduler (stivhed) er sat for konservativt.

6 JORD I BALANCE Enhedschef Jens Nejrup KMC Nordhavn, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Der bortskaffes årligt ca. 1,5 mio. ton forurenet jord og en tilsvarende mængde ren jord fra hovedstadsområdet. Københavns Kommune har siden 1996 sikret deponeringskapacitet til den forurenede jord, hvor jorden er anvendt til opbygning af støjvolde på Vestamager og til udvidelse af Prøvestenens havnearealer. Siden 2012 er den rene og den forurenede jord anvendt til opfyldning i Nordhavnsområdet som en del af det samlede udviklingsprojekt i bydelen. Her indrettes boliger til ca borgere, hvorfor der er behov for at flytte støjende aktiviteter som krydstogtterminal og containerterminal til mere passende placeringer end de oprindelige. Ved denne opfyldning udvides kommunens areal med ca. 1 %. De nye arealer er løftet op i kote 3 og udgør dermed en del af kommunens stormflodssikring mod nord. I midten af 90 erne blev arealer til deponering af forurenet jord en del af den kommunale planlægning i Københavns Kommune. Kommunens sigte med selv at håndtere den forurenede jord var primært at begrænse risikoen for, at jorden havnede i gamle råstofgrave og vandindvindingsområder, hvor borgerne i sidste ende risikerede at få forureningen tilbage via drikkevandet. Da der skete en offentlig regulering med stabile og relativt lave bortskaffelsesomkostninger, kunne kommunen konstatere, at der var ca. 5 gange så meget forurenet jord på markedet som forventet. I Nordhavn blev depoterne indrettet til at modtage ca. 6 mio. ton ren jord og ca. 12 mio. ton forurenet jord. Det var forventet, at opfyldningerne kunne vare frem til 2024, men det kan nu konstateres, at der atter engang er mere jord på markedet end forventet. Kapaciteten til ren jord var opbrugt allerede i 2016, mens det forventes, at kapaciteten til forurenet jord er opbrugt ved udgangen af I dag er bortskaffelsen af både ren og forurenet jord blevet en integreret del af kommuneplanlægningen. I 2016 fik kommunen udført undersøgelser af, om det var muligt at finde nye lokaliteter, der kunne give den nødvendige deponeringskapacitet. Konklusionen var, at jorden fremover skal transporteres over lange afstande, hvilket strider mod kommunens mål om reduktion af CO 2 og desuden belaster bygherrerne med forøgede udgifter. Alternativt kan deponeringen fremover ske i havet omkring byen. Parallelt med kapacitetsundersøgelserne er der udarbejdet en stormflodsplan for København, der påviser, at der i en længere årrække kan skabes balance mellem den nødvendige stormflodssikring, en mulig byudvikling og behovet for bortskaffelse af overskudsjord.

7 HVAD VIL MILJØSTYRELSEN? Funktionsleder Niels Bukholt Miljøstyrelsen Baggrund og formål Jord, som er affald, er ikke konkurrenceudsat på tilsvarende måde som andet genanvendeligt erhvervsaffald blev det i 2010 i forlængelse af det politiske forlig om affaldssektorens organisering. Miljøprojekt 1378 fra 2011 Status for genanvendelse af jord viste, at der var stor variation i anvendelsen af reglerne på området og behov for lempelse og forenkling, hvis genanvendelsen skulle fremmes. Miljøprojekt 1947 fra 2017 bekræftede dette billede. Miljøstyrelsen undersøger derfor grundlaget for et beslutningsoplæg med henblik på en konkurrenceudsættelse og forenkling af jordhåndteringen, som samtidig vil give tryghed for en sikker og korrekt håndtering. Forudsætningerne for dette er, at der etableres landsdækkende jordkvalitetskriterier som dækker de relevante stoffer i jord, at al jord skal undersøges og beskrives i overensstemmelse med disse kriterier, at reglerne for anvendelse af jord og godkendelserne til modtagelse af jord anvender disse kriterier, at der bliver ét ensartet anmeldesystem for jordflytninger, som anvendes af alle aktører og myndigheder, at data om relevante jordflytninger sikres, at der føres en relevant kontrol og at rammerne for anvendelse af jord revideres med henblik på at åbne så meget for genanvendelse, som det er forsvarligt at gøre. Et reguleringsmæssigt tiltag, som har været fremme i dialogen om jordhåndteringen, har været, at man burde sikre et lokalt ansvar for balance i jordhåndteringen, f.eks. således at jord primært skal genbruges i byggeprojektet og dernæst i lokalområdet på foranledning af bygherren, mens de lokale myndigheder også skulle have et overordnet ansvar for at sikre en lokal jordbalance via udøvelsen af myndighedsopgaverne i forhold til planloven og byggetilladelser og via offentlige projekter. Litteraturhenvisning Status for genanvendelse af jord, Miljøprojekt 1378 fra 2011 Kortlægning af jordstrømme, Miljøprojekt 1947, juni 2017

8 HVAD KAN VI LÆRE AF PROJEKT BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING? HVORDAN KOMMER VI VIDERE MED CIRKULARIET? Projektchef Graves Simonsen, Bygherreforeningen Chefkonsulent Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden Baggrund og formål På opfordring fra en række kommuner iværksatte Regionen Hovedstaden i 2013 et program med sigte på at fremme bæredygtig genanvendelse af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter. Alene i hovedstadsområdet flyttes årligt skønsmæssigt 7-10 millioner tons overskudsjord, hvilket medfører en betydelig transport med udledning af CO 2, risiko for højresvingsulykker, uhensigtsmæssig deponering med risiko for grundvand mv., eroderet jordkvalitet, samt reduceret værdi af overskudsjorden i et cirkulært økonomisk perspektiv. Region Hovedstaden indgik aftale med Bygherreforeningen om iværksættelse af et projekt med en samlet budgetramme på 9 mio. kr. bestående af 9 individuelle delprojekter med bagvedliggende partnerskaber og med deltagelse af ca. 45 interessenter fra bl.a. stat, kommuner, bygherreorganisationer, rådgivere, forskningsinstitutter og transport- og entreprenørvirksomheder. Formålet med projektet var at øge fokus på bæredygtighed i jordhåndteringen blandt alle parter i værdikæden - fra bygherrer over rådgivere, entreprenører, transportører til driftsansvarlige og myndigheder. Det skulle ske ved gennem udvikling og afprøvning af ideer, metoder og teknikker med sigte på at fastholde eller skabe værdi af overskudsjord, og samtidigt reducere de negative effekter nævnt ovenfor. Målet har været og er at sikre let adgang til viden, metoder og værktøjer, der gør det håndterbart at ændre på status quo, og samtidigt at bidrage til den nødvendige omstilling af bygge- og anlægssektoren til en højere grad af bæredygtig tredobbelt bundlinje: socialt, miljømæssigt og økonomisk såvel samfunds- som privatøkonomisk. Metoden Projektet har i høj grad været organiseret som fagligt netværk i fletværk, hvor eksisterende samarbejder og videnspersoner inden for temaet har været inddraget, og hvor stærke fagligheder har været i spil. Det har også være hensigten at bringe modsætninger i spil i erkendelse af et eksisterende marked med indbyggede, modsat rettede interesser, der ikke kun handler om konkurrence, men i lige så høj grad om forretningsmodeller. Projektet har understøttet en vis grad af disruption i jordflytningsmarkedet, men har mødt en betydelig træghed i forhold til at implementere projektets resultater i hverdagen. Der er blandt visse aktører en udbredt trang til at gøre som vi plejer, for det kender vi og har bygget rutiner op omkring, og der er ikke nogen regulerende, brændende og sanktionerende plaform, der på den korte bane nødvendiggør en praksisændring.

9 Resultater Projektets resultater er alle frit tilgængelige på websiderne hhv. Her findes rapporter over problemudredninger og demonstrationsprojekter, baggrundsnotater, paradigmer, beslutningsdiagrammer, metodebeskrivelser og værktøjer, samt illustrative cases og links til gældende lovgivning. Konklusion og perspektivering På baggrund af projektets resultater og de indhentede erfaringer i den efterfølgende implementeringsperiode på indtil videre ca. 1½ år kan det foreløbigt konkluderes: - at behovet for bæredygtig jordhåndtering nok er erkendt af de parter (interessenter), der deltog i projektet, mens denne erkendelse kun er til stede blandt få eksterne parter, - at vi mente, at vi havde fat i mange relevante interessenter, men var måske ikke skarpe nok i analysen heraf fra starten, så vi kunne lægge en tydeligere strategi for at reducere modstanden mod de forandringer, der skulle komme ud af projektet, - at markedet dermed endnu ikke er helt modent til at acceptere nødvendige forandringer, og fungerer på sine egne (økonomiske) præmisser, hvor store mængder jord formentligt flyttes rundt og deponeres uden om systemet, uanset anmeldepligten, - at interessen for jordudveksling via fx jordbasen.dk af samme grund er begrænset en platform som denne forstyrrer entreprenørernes og transportørernes forretningsmodeller, og bygherrerne har ikke fået øje på det økonomiske potentiale, - at det har betydning, at regionerne ikke har adgang (bemyndigelse) og værktøjer til i fremme en ansvarlig råstofpraksis, så der anvendes overskudsjord i stedet for jomfruelige råstoffer, hvor dette reelt er muligt - at det er svært at komme nogen vegne (og i mål) uden at kommunerne får/har en jordstrategi, der spiller sammen med kommuneplanen og den øvrige fysiske planlægning - at det er en barriere, at der dels ikke findes en national anmeldelsesplatform i relation til alle typer af jordflytninger, dels savnes et regelsæt med incitamenter, der gør hensigtsmæssig genbrug attraktivt og som taler imod jordtransport over store afstande - at der mangler større fokus på jordprøvetagningen, der kunne tale for indførelse af en certificeringsordning med tilhørende kontrolordning, fx med en parallelitet til den nye organisering af den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne - at interessen for at søge viden om bæredygtig jordhåndtering via fx jordhåndtering.dk er begrænset eksperterne kan selv, det er ikke-eksperterne, der har brug for mere viden, men søger den (måske) ikke, og - at det er svært at få bygherrerne (og byplanlæggerne) til at se mulighederne i overskudsjorden som en ressource på det rigtige tidspunkt i processen, og at det dermed oftest overlades til rådgivere/entreprenører, når det ikke er store anlægsprojekter, med risiko for værditab for bygherren. Både Region Hovedstaden og Bygherreforeningen ser på trods heraf en række nyttige perspektiver i projektets resultater, idet der i den kommende tid vil blive fokuseret på mere strategisk tænkning i jordflytningen, samt koblingen til cirkulært byggeri og ditto økonomi. Der er i vide kredse skabt en øget bevidsthed omkring overskudsjord, og håbet er, at et konstruktivt samspil mellem alle interessenter vil resultere i en hensigtsmæssig regulering og markedsadfærd som fremmer såvel bæredygtighed som nødvendige markedsomstilling.

10 JORD PÅ LANDBRUGSAREALER ER DET HENSIGTSMÆSSIGT? Specialkonsulent Julie Nyrop Albers Roskilde Kommune På Sjælland ses en stigende interesse for udbringning af store mængder jord på landbrugsarealer. Terrænreguleringerne er ofte begrundet i forbedring af den landbrugsmæssige drift. Kommunerne i Region Sjælland har i fællesskab, på tværs af plan- og jordforureningsområdet, udarbejdet et fælles administrationsgrundlag for hvordan vi behandler ansøgninger om terrænreguleringer på landbrugsarealer /1/. Baggrund og formål Administrationsgrundlaget fastlægger rammer for hvornår der kan kræves landzonetilladelse, ansøgningsskema, skabelon for tilladelse, juridisk notat, krav til forureningsniveau og vurdering af den landbrugsmæssige interesse. Særligt inden for nedenstående har vi haft behov for fælles praksis: 1. Hvornår kan der kræves landzonetilladelse Klagenævnsafgørelser har fastlagt en praksis, for at der ikke er krav til landzonetilladelse, hvis formålet er at forbedre den landbrugsmæssige drift og arealer ikke udtages fra omdrift i længere tid. I materialet indgår et juridisk notat hvor klagenævnets praksis gennemgås. I selve administrationsgrundlaget er oplistet hvornår en terrænregulering vil kræve en landzonetilladelse. 2. Hvordan vurderes om jorden er til gavn for dyrkningen Hvordan vurderes det om der er tale om reel genanvendelse og ikke deponi. I region Sjælland ses en stigende interesse, jo nærmere vi kommer på København, hvilket indikerer, at behovet for terrænreguleringer udspringer af et behov for at genplacere overskudsjord, snarere end at forbedre den landbrugsmæssige drift. I materialet indgår et teknisk notat med værktøjer til vurdering af, om den ansøgte mængde jord, eller en andel af jorden, er til gavn for dyrkningen af arealet. Roskilde Kommune har fx fået udført en landbrugsfaglig vurdering af en ansøgning, med stor reduktion i nødvendig jordmængde til følge. Der henvises til erfaringer med udlægning af jord på landbrugsarealer, som indgår i projektet Bæredygtig jordhåndtering, som Region Hovedstaden, Realdania og Bygherrefonden har udarbejdet /2/. 3. Hvilke krav skal vi stille til forureningsniveauet i den tilførte jord Der er ingen tvivl om, at den jord som tilføres landbrugsarealer, skal være uforurenet, men der findes mange forskellige definitioner, fx grænseværdier jf. slambekendtgørelsen, klasse 0/1 jf. jordplan Sjælland, kategori 1 jf. jordflytningsbekendtgørelsen, Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, økotoksikologiske kriterier m.fl.

11 I materialet fastlægges, at jorden skal kunne klassificeres som klasse 0, jf. bilag A3 i Jordplan Sjælland /3/, svarende til de økotoksikologsike kriterier, for at kunne udlægges på landbrugsarealer. Der kan kun i særlige tilfælde afviges fra dette. Endvidere fastsættes krav til minimumsantal analyser. Metode, teknik Det samlede administrationsgrundlag /1/ består af selve administrationsgrundlaget med ansøgningsskema samt fem tekniske baggrundsnotater: Skabelon for accept ikke tilladelse af terrænregulering Skabelon for landzonetilladelse til terrænregulering Krav ift. jordforurening og analysefrekvens Landbrugsmæssig gavn Juridisk notat - hvilke krav der kan stilles Resultater Vi har et grundlag for fælles og ensartet behandling af ansøgninger om terrænreguleringer på tværs af de 17 kommuner i Region Sjælland samt Høje Taastrup Kommune, som deltager i samarbejdet. Konklusion og perspektivering Der er behov for fælles nationale retningslinjer for jord som udlægges på landbrugsjord. Herunder ensartede krav til forureningsniveau. Litteraturhenvisning /1/ Forslag til administrationsgrundlag - Terrænreguleringer i landzone Udarbejdet af landzone- og jordforureningsnetværket blandt kommunerne i Region Sjælland, Oktober 2017 /2/ Bæredygtig jordhåndtering: /3/ Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland

12 JORDHÅNDTERING I DANMARK - SET FRA EN KOMMUNAL SYNSVINKEL Gruppeleder Bo Utoft Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi Kommunerne er udfordret i forhold til at finde egnede placeringsmuligheder til ren jord. Udfordringen knytter sig primært til kommuner med en befolkningstilvækst. En stor del af den jord der opgraves, har været sprøjtet med pesticider og disse findes i det sekundære grundvand. Er der en reel risiko for at forurene grundvandet med pesticider ved at placere ren jord i OSD områder? Baggrund og formål Det bliver sværere og sværere (mere og mere vanskeligt) at finde egnede placeringsmuligheder til ren- og let forurenet overskudsjord i Aarhus og andre større byer som vækster. Udbygning af byen betyder, at der generes store mængder overskudsjord i forbindelse med bygge- anlægsprojekter. Her udgør ren jord den største udfordring - mængdemæssigt. Kapaciteten for ren jord på Aarhus Havn blev opbrugt i Havnen har nyttiggjort overskudsjord i snart 20 år til etablering af nye havnearealer. I dag køres ren jord fra Aarhus ud af kommunen og anvendes til efterbehandling af råstofgrave i nabokommunerne. Det betyder, at bygge- anlægsprojekterne i dag betaler mere for at komme af med jorden pga. den længere kørselsafstand til jordmodtageren hvilket også indebærer en øget udledning af CO 2 og en øget trafikbelastning på vores veje. Mængden af overskudsjord kan begrænses ved at reducere behovet for at grave og bortskaffe jord, f.eks. at undlade parkeringskældre, udføre understyrede boringer, grave smallere grave-render ved ledningsarbejde, fundamenter ol. Ligeledes kan mængden reduceres ved genanvende jorden i forbindelse med ledningsarbejde, omkring fundamenter og i mindre terrænreguleringer, samt tænke nye løsninger for indbygning af jord f.eks.under pælefunderede bygninger, rekreative løsninger i forbindelse med boligbyggeri m.m. De tiltag der er gennemført de sidste mange år for at nyttiggøre overskudsjorden har ikke haft den ønskede effekt. For at sikre en bedre nyttiggørelse, skal der ske en planlægning, hvor der stilles krav om jordbalance i forbindelse med etablering af nye byområder, ligesom der skal planlægges for hvordan overskudsjord kan anvendes i forbindelse med klimatilpasning, støjreduktion, rekreative anlæg og lignende. Denne planlægning bør placeres hos kommunerne. Der foreligger allerede erfaringer for anden tværkommunale strategier, f.eks. koordinering af klimasikring og andre strategier. Kunne vi mon gøre brug af disse til en jordstrategi? Kommunerne har en udfordring i at skulle sammentænke økonomi mellem flere kasser. Konklusion og perspektivering Der skal skabes en bedre jordbalance, således at den overskudsjord som ikke kan genanvendes lokalt, anvendes til at skabe værdi i synenergiprojekter, hvor eksempelvis overskudsjorden kan anvendes til rekreative anlæg, som kan bruges af byens borgere og samtidig indgå som en del af klimasikringen og måske endda begrænse støjgener.

13 Der bør stilles krav til kommunerne om at udarbejde en jordstrategi, som f.eks. kan indarbejdes i affaldsplanen. Heri bør disponering af overskudsjord ved planlægning af nye byområder indgå, således at jorddisponeringen ligger fast, før delområder lokalplanlægges og udbydes til salg. Der bør ligeledes udarbejdes et nationalt regelsæt, som sikrer en ensartet håndtering af tilladelser til terrænregulering og placering af ren overskudsjord i anlæg, som skaber værdi for borgerne. I dag anvendes forskellige definitioner af ren jord, afhængig af i hvilken landsdel man befinder sig i. Der er desuden en bekymring i forhold til om placering af ren jord i OSDområder, kan medføre udvaskning af pesticider og andre mobile stoffer til grundvandet. Dette bør afklares, så vi får et robust beslutningsgrundlag. Figur 1: Opgørelse over områder, hvor der flyttes mest jord til. Data fra Jordweb, Geoenviron og Flytjord for perioden Røde nuancer viser størst koncentration af modtaget jord, mens mørk grøn nuance viser mindst koncentration af modtaget jord. Tallene ved farveskalaen angiver største anmeldte enkeltflytning af jord. Kilde: Miljøprojekt nr Kortlægning af jordstømme. Miljøstyrelsen, juni 2017.

14 MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD HVAD SKAL DER TIL? (RISIKOBEREGNINGER/-VURDERINGER) Chefkonsulent Jacqueline Falkenberg NIRAS Op mod 70% af overskudsjord fra anlægsarbejde er erfaringsmæssigt uforurenet, men hvordan kan jord dokumenteres at være uforurenet og egnet til fri benyttelse. Kan jorden fra visse områder på forhånd defineres som uforurenet. Er ren jord uforurenet jord, og hvad er uforurenet jord? Kan ren jord udgøre en miljørisiko, såfremt det flyttes til anden lokalitet? Baggrund og formål Som udgangspunkt kan ren jord anvendes frit. Der er dog visse krav i forhold til anvendelse af ren jord på landbrugsarealer og et generelt forbud mod at tilføre uforurenet såvel som forurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave. Dispensation til udlægning af jord i forbindelse med efterbehandling af en råstofgrav kan søges, såfremt det kan dokumenteres, at der ikke foreligger en risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning. Ved risikovurderingen af om der er miljørisici ved anvendelse af jord, inddrages flere faglige lokalitetsspecifikke discipliner, f.eks. om vandindvinding i området og de geologiske og hydrogeologiske forhold. Herudover skal det vurderes, om det kan sikres, at jorden er uforurenet og ikke udgør en miljørisiko. Den samme sikkerhed for at jorden er ren, gælder ved fri benyttelse til andre formål, f.eks. udlægning på landbrugsjord. Definitioner Jord anses ofte som ren, hvis der er tale om intakt jord fra ikke-kortlagte arealer. For at være ren skal jorden også overholde grænseværdierne for ren jord defineret af myndighederne. Grænseværdierne kan være gældende jordkvalitetskriterier fastlagt af Miljøstyrelsen, klasse 0-jord som defineret i den tidligere Sjællandsvejledning om håndtering af forurenet jord, kategori 1-jord som defineret i jordflytningsbekendtgørelsen eller grænseværdier defineret af den gældende miljømyndighed. Betænkeligheder Selvom jorden overholder de gældende grænseværdier og er defineret som ren jord, kan jorden alligevel være forureningspåvirket. For eksempel er oliekulbrinter og BTEX (benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) ikke naturligt forekommende i dansk jord. De analytiske detektionsgrænser for disse stoffer ligger væsentligt lavere end grænseværdierne. Jordkvalitetskriterierne sikrer alene, at den fri og mest følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssigt forsvarlig, og tager ikke højde for, om udvaskning og nedsivning til grundvandet kan udgøre et miljøproblem. Ved jordhåndtering vil der typisk kun analyseres for de parametre, som kan relateres til arealets historiske anvendelse, dvs. kendte forureningskilder på kortlagte ejendomme. Såfremt der ikke er kendskab til forureningskilder eller der er tale om områdeklassificerede arealer, vil der ofte kun blive analyseret for de forholdsvis immobile komponenter som totalkulbrinter, PAH og metaller (jordpakken), dvs. forurening, som skyldes diffus jordforurening og findes i fyldjord og muldjord.

15 For eksempel foretages der sjældent analyser for vandopløselige, mobile eller persistente forureningskomponenter, med mindre der er kendskab til potentielle kilder, f.eks. på kortlagte ejendomme. Der kan dog være krav om analyse af en række parametre, som fremgår af vilkår i jordmodtagers miljøgodkendelse/tilladelse til at modtage ren jord. Da der typisk kun analyseres på en meget lille delprøve på 40 g, som skal repræsentere 30 tons jord, er der stor usikkerhed om, hvorvidt analysen er repræsentativ for den gennemsnitlige forureningsgrad i jordpartiet. Er der en miljørisiko? Vurdering af miljørisici er nemmere for aktuelle jordpartier ifm. et konkret projekt end evaluering af konsekvenserne af en fremtidig tilkørsel af ren jord til f.eks. en råstofgrav. Vurderingen af et jordparti kan baseres på de aktuelle oplysninger om eventuelle forurenende aktiviteter på ejendomme såvel som dokumentation i form af de udførte analyser. Ved vurdering af miljørisici i forbindelse med tilladelser til at tilføre ren jord til råstofgrave skal vilkår og muligheder i jordmodtagernes virksomhedskontrolplan derfor gennemgås for at sikre at overholdelse af vilkårene vil blive dokumenteret. Såfremt vilkårene overholdes, vil hovedparten af den intakte jord fra ikke-kortlagte ejendomme forventes at være uforurenet. Derimod er der flere faldgruber ved anvendelse af Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj JAGG 2.1 til teoretiske beregninger af konsekvenserne, hvor det antages, at alle modtagne jordpartier har en forureningsgrad svarende til grænseværdierne for de organiske forureninger. Blandt andet fordi forudsætningen for JAGG beregninger er, at der er tale om en kontinuert kildestyrke fra en forureningskilde. Som nævnt ovenover vil overholdelse af vilkårene betyder at hovedparten af den intakte jord fra ikke-kortlagte ejendomme er uforurenet (ingen indhold af forurening), og jordpartier, med en svag forureningspåvirkning (over detektionsgrænsen, men under grænseværdierne) vil kun udgøre en mindre andel af jordpartierne. Konklusion Dokumentation af ren jord bør hovedsagelig baseres på historik kombineret med de vilkår i jordmodtagerens miljøgodkendelse. Historikken skal afklare om, at der ikke er potentiale forureningskilder i jord og grundvand fra de arealer, hvor jord opgraves. Herudover bør der dokumenteres, at der er tale om intakt jord, som er upåvirket af menneskelige aktiviteter. Desuden bør analyseparametrene i kontrolprogrammet og grænseværdier tilpasses formål. Ren jord bruges til forskellige formål, men hvis kemiske analyser skal have et formål i forhold til dokumentation af uforurenet jord ved efterbehandling af råstofgrave, skal analyseparametre og grænseværdier være målrettet de konkrete risici for udvaskning.

16 Notater

17 Notater

18 Notater

JORDHÅNDTERING I DANMARK - ALT DET VI KAN, GØR OG BURDE G Ø RE

JORDHÅNDTERING I DANMARK - ALT DET VI KAN, GØR OG BURDE G Ø RE JORDHÅNDTERING I DANMARK - ALT DET VI KAN, GØR OG BURDE G Ø RE ATV Jord & Grundvand Møde 20 25. januar 2018 Hvad kan vi lære af projektet BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING? Hvordan kommer vi videre med CIRKULARITET?

Læs mere

Jord på landbrugsarealer - er det hensigtsmæssigt? v. Julie Nyrop Albers, Roskilde Kommune

Jord på landbrugsarealer - er det hensigtsmæssigt? v. Julie Nyrop Albers, Roskilde Kommune Jord på landbrugsarealer - er det hensigtsmæssigt? v. Julie Nyrop Albers, Roskilde Kommune Hvad oplever vi i kommunerne? Stor anlægsaktivitet => meget overskudsjord Behov for steder, som kan modtage uforurenet

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering

Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) Helhedsorienteret, bæredygtig jordhåndtering Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (Masse håndtering) 1 Overskudsjord (masser) er en ressource 2 Overskudsjord (masser) er en ressource 3 Disposition Vision og mål for at arbejde med genanvendelse

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR?

HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR? HVAD BETYDER DE ÆNDREDE JORDHÅNDTERINGSREGLER I PRAKSIS FOR BYGHERRE OG ENTREPRENØR? Cand.scient. Morten Kjærgaard GEO ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Kortlægning af jordstrømme

Kortlægning af jordstrømme Kortlægning af jordstrømme Projekt for Miljøstyrelsen upubl. NATUR & MILJØ 2017-06-07 Astrid Zeuthen Jeppesen Markedschef NIRAS Take home messages Projekt for Miljøstyrelsen: Kortlægning af jordstrømme

Læs mere

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord

En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord ATV Projekter med forurenet jord 8. maj 2013 En kommunal synsvinkel på jordbørs - og genanvendelse af jord Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Gladsaxe Kommune er som udgangspunkt

Læs mere

Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering

Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering HOLBÆK KOMMUNE Notat Dato: 9. september 2016 Holbæk Kommunes praksis for terrænregulering Sammendrag Af sager om terrænregulering i 2015 og 2016 er det i 11 ud af 14 sager samme transportfirma (SCT Transport

Læs mere

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN Funktionsleder, cand.pharm. Irene Edelgaard Miljøstyrelsen ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 4.

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering,

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, Jordflytning flytning Jordflytning 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering, som medførte en udvidelse af anmeldepligten ved

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014

Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering ENVINA 09.10.2014 Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Projekt setup Koordinationsgruppe Leadpartnere

Læs mere

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Baaner, L. (2015). Undervisningsnote om jordflytning:

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

KTC kredsmøde den 6. marts 2009

KTC kredsmøde den 6. marts 2009 KTC kredsmøde den 6. marts 2009 Genanvendelse af jord og kommuneplanlægningen v/ Benny Nielsen, COWI A/S (byn@cowi.dk) Disposition 1. Eksempler til anskueliggørelse af de praktiske og de økonomiske aspekter

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening!

Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Kortlægning 2011 eller Sammenhæng i miljøforvaltningen det skal gi mening! Af Birgit Skånvad Jordforureningsloven 2011 ATV-møde d. 27/10 2011 Områdeklassificering Betydning af ændringerne vedr. lettere

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Tidligere og kommende anvendelse af forurenet jord Inger Holck Gregersen, Natur og Miljø Eksempler på nyttiggørelse og udnyttelse af eksisterende lovgivning Udfordringer i forhold til genanvendelse Nye

Læs mere

JORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015

JORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015 JORDREGULATIV Horsens Kommune Gældende fra 26. marts 2015 Indholdsfortegnelse regulativ 1. Formål 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde 3. Definitioner 4. Affaldsproducentens pligter 5. Affaldstransportørens

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

NOTAT Dato

NOTAT Dato NOTAT Dato 10.04.2008 Regulativ om jordstyring i Nordfyns Kommune Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Ny lovgivning Den 1. januar 2008 trådte 50 a i Jordforureningsloven i kraft, hvorefter

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med

Læs mere

MØDE I ATV JORD OG GRUNDVAND OM PROJEKTER MED FORURENET JORD

MØDE I ATV JORD OG GRUNDVAND OM PROJEKTER MED FORURENET JORD MØDE I ATV JORD OG GRUNDVAND OM PROJEKTER MED FORURENET JORD JORDHÅNDTERING I STØRRE ANLÆGSPROJEKTER MILJØKOORDINATOR MICHAEL QUIST, VEJDIREKTORATET ONSDAG DEN 8. MAJ 2013 SCHÆFFERGÅRDEN, JÆGERSBORG ALLÉ

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Københavns Kommune Teknik- og miljøforvaltningen Center for Miljø 2008 ARBEJDER DU MED JORD Forord Læsevejledning Graver du i jord Anmelder du jord Kører du

Læs mere

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes

Læs mere

v/jesper Bo Madsen, Gribskov Kommune

v/jesper Bo Madsen, Gribskov Kommune Jordregulativet MST's vejledning! Debatoplæg om MST's reviderede vejlednings anvendelighed v/jesper Bo Madsen, Gribskov Kommune DAKOFA,, torsdag 3. november 2011 MST vejledning om jordregulativ (1) Hvad

Læs mere

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Frederikssund Kommune Tovet 2 3600 Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 1. oktober 2012 saril 014991-2012 Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

2. Jorden, der kan mellemdeponeres, må ikke ved lugt eller visuelt være forurenet.

2. Jorden, der kan mellemdeponeres, må ikke ved lugt eller visuelt være forurenet. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse By og Havn I/S Nordre Toldbod 7 1013 København 31-03-2014 Sagsnr. 2014-0064211 Dokumentnr. 2014-0064211-1 IKO/JAN Tilladelse

Læs mere

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt

Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DISPOSITION Udvalgte problemstillinger 1.Hvornår er jord affald? Hvilken konsekvens har det? 2.Forholdet mellem

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Nr. 2 / 22. marts 2013 ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Regionen afgør sagen om deponeret jord i Lynge Grusgrav Regionsrådet har besluttet, at deponeret jord kan blive liggende i Lynge Grusgrav Den 12. marts

Læs mere

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune Sags nr. 81346 Dokument nr. 1815136 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4.

Læs mere

En region går foran!

En region går foran! En region går foran! // Bygherreforeningens konference Fra jord til guld 5. februar 2016 // Jens Lind Gregersen, specialkonsulent, Region Hovedstaden Det europæiske perspektiv Politisk tilgang omlægning

Læs mere

Hjørring Kommune. HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9. Sendt på mail: Hjørring den

Hjørring Kommune. HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9. Sendt på mail: Hjørring den Hjørring Kommune HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9 9800 Hjørring Sendt på mail: rrj@hjvand.dk Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Regulativ for jordflytning

Regulativ for jordflytning Regulativ for jordflytning Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 4. Anmeldelse af jordflytninger 2 4.1 Anmeldelse af jord 3 4.2 4.3 Iværksættelse

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Afdeling: Byg og Miljø Dato: MÅNED ÅÅÅÅ TEKNIK OG MILJØ Regulativ for områdeklassificering og jordstyring i Norddjurs Kommune Ændringer skrevet med rødt. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN

FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN SUMMARY AF RAPPORT FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN Projektets formål I perioden januar-maj 2016 har Københavns Kommune gennemført projektet "Fremtidig deponering af overskudsjord" med

Læs mere

1 of 10. Regulativ for jordstyring

1 of 10. Regulativ for jordstyring 1 of 10 Regulativ for jordstyring Marts 2014 2 of 10 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2 2. Lovgrundlag 2 3. Definitioner 2 4. Gyldigheds- og anvendelsesområde 2 5. Anmeldelse af jordflytninger 2 5.1 Anmeldelse

Læs mere

Notat. Plan for håndtering af forurenet jord. Etape Udbygning af E45 Østjyske motorvej mellem Skærup-Vejle N

Notat. Plan for håndtering af forurenet jord. Etape Udbygning af E45 Østjyske motorvej mellem Skærup-Vejle N Notat Plan for håndtering af forurenet jord Etape 6063 - Udbygning af E45 Østjyske motorvej mellem Skærup-Vejle N 1. Indledning I forbindelse med udførelsen af anlægsprojektet etape 6063, Skærup-Vejle

Læs mere

Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord

Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord Status på arbejdet med ændring af reglerne for flytning og genanvendelse af jord Natur og Miljø Konference Den 7. juni 2017 Ole Kiilerich Er jord affald? Affaldsbekendtgørelsen 24 Kommunalbestyrelsen skal

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen

Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Aagaard Jørgensen DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 23-10-2014 Sags id.: 14/10213 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik

Læs mere

- retspraksis og administrativ praksis. Jens Lind Gregersen

- retspraksis og administrativ praksis. Jens Lind Gregersen 52 - retspraksis og administrativ praksis Jens Lind Gregersen 52 retspraksis og administrativ praksis 3 + 1 cases: Vasby (betydning af kap. 5 godkendelse) Lynge (tekniske foranstaltninger og risikovurdering)

Læs mere

Dette er en tilladelse til at nyttiggøre og genindbygge lettere forurenet overskudsjord 1 (klasse 2 og 3 2 ) til terrænregulering.

Dette er en tilladelse til at nyttiggøre og genindbygge lettere forurenet overskudsjord 1 (klasse 2 og 3 2 ) til terrænregulering. WR ENTREPRISE A/S For Ejendomsudvikling Kronborg Strand P/S Marielundvej 39 2730 Herlev Att: Willy Rasmussen, al@we-entreprise.dk Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør

Læs mere

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen

Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Disposition Baggrund, forudsætninger og principper for nye regler om anvendelse af jord Anvendelse

Læs mere

Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19.

Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Punkt 14. Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. 2014-16552. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget drøfter

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Dato: 12. november 2007 J.nr.: (IKO)

Dato: 12. november 2007 J.nr.: (IKO) NOTAT Dato: 12. november 2007 J.nr.: 029799-421201 (IKO) Miljøkontrollen Ressourcebehov pr. 1. januar 2008 som følge af ny bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR JORDARBEJDER I LANDZONE HILLLERØD KOMMUNE BY & MILJØ 2016

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR JORDARBEJDER I LANDZONE HILLLERØD KOMMUNE BY & MILJØ 2016 1 ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR JORDARBEJDER I LANDZONE HILLLERØD KOMMUNE BY & MILJØ 2016 2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål med administrationsgrundlaget...3 Lovgrundlag...3 Anden lovgivning...3

Læs mere

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an, Usserød By, Hørsholm.

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an, Usserød By, Hørsholm. Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 I/S Norfors Savsvinget 2 2970 Hørsholm Dato: 27.07.2015 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk 19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an,

Læs mere

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177

Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Tim Kirkevej 8 6980 Tim Usikkerhed ved Reflab 4 analyse Tlf: 9734 1177 Mob: 2337 1277 www. kogsgaard.dk CVR: 30600355 Indhold af biogene kulbrinter koster grundejere mange penge, når overskudsjord skal

Læs mere

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os til at se dig i Kolding. Rigtig god fornøjelse og velkommen til jordsporet på NM17.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os til at se dig i Kolding. Rigtig god fornøjelse og velkommen til jordsporet på NM17. Jordsporet 2017 Jordsporet tager udgangspunkt i en lang række faglige indlæg. Vi bevæger os rundt i mange emner og tænker planlægning synergi og samarbejde ind i flere af sessionerne. I løbet af konferencen

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Viborg Kommune Region Midtjylland April 2014 INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

KLAR FORSYNING A/S Revlen Køge

KLAR FORSYNING A/S Revlen Køge KLAR FORSYNING A/S Revlen 2 4600 Køge 26. AUGUST 2016 JOURNALNUMMER 09.08.26-G01--16 KS SANNEPET TILLADELSE TIL MIDLERTIDIGT JORDDEPOT UD FOR HAUBJERGVEJ 13-15/ STEVNHØJVEJ 13, MATR. NR. 129A, ST. HEDDINGE

Læs mere

Status for genanvendelse af jord. Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S

Status for genanvendelse af jord. Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S Status for genanvendelse af jord Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S Miljøprojekt Nr. 1378 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Mangel på råstoffer til vejbygning

Mangel på råstoffer til vejbygning Mangel på råstoffer til vejbygning Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut, chh@vd.dk Resume Selv om forbruget af danske sand-, grus- og stenmaterialer har været faldende

Læs mere

Tilladelsen meddeles til Banekonsortiet I/S, Jegstrupvej 80, 8361 Hasselager, og tidsbegrænses til og med udgangen af oktober 2009.

Tilladelsen meddeles til Banekonsortiet I/S, Jegstrupvej 80, 8361 Hasselager, og tidsbegrænses til og med udgangen af oktober 2009. Banekonsortiet I/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Byggeri og miljø Nørregade 4, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Tilladelse til etablering af midlertidig

Læs mere

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori

Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Fyldjord og fyldpladser Erfaring og teori Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Vintermøde 2017 Fagsession 2 Håndtering af usikkerheder i forbindelse med regionernes indsats - Geostatistik Konceptuelle

Læs mere

Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ

Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ Terrænregulering og jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde TEKNIK OG MILJØ 1 Indhold Terrænregulering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde... 3 Byggeri tilpasset terræn... 3 Hvad

Læs mere

Jordlagene i området er primært sand og grus med indslag af moræneler. Det primære grundvand findes m under den oprindelige terrænoverflade i

Jordlagene i området er primært sand og grus med indslag af moræneler. Det primære grundvand findes m under den oprindelige terrænoverflade i Regionshuset Viborg Regional Udvikling Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej 26 7840 Højslev Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Områder med lettere forurenet jord

Områder med lettere forurenet jord Teknik og Miljø Områder med lettere forurenet jord Forureningen skyldes bl.a. at skorstensrøg fra tidligere industri, røg fra kakkelovne, bilos, bålpladser, fyrværkeri og havegødskning har forurenet overfladejorden.

Læs mere

Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene Att.: Per-Ulrik Jensen

Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene Att.: Per-Ulrik Jensen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene Att.: Per-Ulrik Jensen Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

Regulativ for Jord. 1 af 9

Regulativ for Jord. 1 af 9 1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

Regulativ om jord Glostrup Kommune. Regulativ om jord. Glostrup Kommune

Regulativ om jord Glostrup Kommune. Regulativ om jord. Glostrup Kommune Regulativ om jord Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Marts 2012 Indholdsfortegnelse Generel del 3 1 Formål 3 2 Lovgrundlag 3 3 Definitioner 4 4 Anvendelsesområde 4 5 Gebyr 4 6 Klage m.v. 4 7 Overtrædelse

Læs mere

Generel dispensation efter jordforureningslovens 52 vedrørende tilførsel af uforurenet jord til Kallerup Grusgrav

Generel dispensation efter jordforureningslovens 52 vedrørende tilførsel af uforurenet jord til Kallerup Grusgrav Henrik Thomsen Beerstedvej 7-9 7752 Snedsted henrikbthomsen@hotmail.com Generel dispensation efter jordforureningslovens 52 vedrørende tilførsel af uforurenet jord til Kallerup Grusgrav Region Nordjylland,

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2. 5800 Nyborg. Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as

Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2. 5800 Nyborg. Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Nyborg Forsyning & Service A/S Gasværksvej 2 5800 Nyborg Att. Søren V. Christensen, e-post: svc@nfs.as Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk

Læs mere

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt

Tilladelse til genindbygning af knust asfalt ELF DEVELOPMENT A/S Strandvejen 70 2 2900 Hellerup 25. januar 2016 Tilladelse til genindbygning af knust asfalt Firmaet DGE har på jeres vegne med brev af den 25. september 2015 søgt om tilladelse til

Læs mere

Vognmandsforretningen 1313 Industrivej 6, 8800 Viborg

Vognmandsforretningen 1313 Industrivej 6, 8800 Viborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vognmandsforretningen 1313 Industrivej 6, Dispensation til fortsat at

Læs mere

Lars Krogh Olesen Udlejning Ulstrupvej Hobro

Lars Krogh Olesen Udlejning Ulstrupvej Hobro Lars Krogh Olesen Udlejning Ulstrupvej 5 9500 Hobro Dispensation efter jordforureningslovens 52 til tilførsel af u- forurenet jord til råstofgraven Tofte, Ulstrupvej 5, Hobro, matr. nr. 1g Tofte By, Valsgård

Læs mere

Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune

Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune Maj? 2010 Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 2. Lovgrundlag 1 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 1 4. Anmeldelse af jordflytninger 1

Læs mere

Hjørring Kommune. Martin Andreasen Holtevej Brønderslev. Hjørring den

Hjørring Kommune. Martin Andreasen Holtevej Brønderslev. Hjørring den Hjørring Kommune Martin Andreasen Holtevej 145 9700 Brønderslev Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring

Læs mere

Dispensation til modtagelse af fyldjord i grusgrav på Bolbroholtvej 5

Dispensation til modtagelse af fyldjord i grusgrav på Bolbroholtvej 5 Regionshuset Horsens V.J. Grusindustri v. Vagn Jørgensen Bolbroholtvej 5 Klakring 7130 Juelsminde Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tlf. 87 28 50 05 www.jor.rm.dk Dispensation til

Læs mere

Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13. 8800 Viborg

Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13. 8800 Viborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Vognmand Anders Fransgaard Ærøvej 13 Skottenborg 26 Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Dispensation til at modtage fyldjord

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9

Sags navn: Sags nr.: 180308 E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9 1. Formål Formålet med nærværende jordhåndteringsplan er at få godkendt jordhåndteringsplanen således at opgravet materialer kan mellemdeponeres for genindbygning

Læs mere

Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene Att.: Per-Ulrik Jensen

Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene Att.: Per-Ulrik Jensen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Nymølle Stenindustrier A/S Hovedgaden 539, 2640 Hedehusene

Læs mere