INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Johan Aage Kirkegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: Dir.: Side 1/3 På baggrund af drøftelser med Landbrug & Fødevarer (L&F), vedr. beregning af kvælstofkvote for marker med bi- og vildtvenlige tiltag, etableret jf. Enkeltbetalingsordningen, har Plantedirektoratet (PD) modtaget et notat udarbejdet af Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug. Med henblik på videre drøftelser med L&F, har PD anmodet DJF om en vurdering af de beregningsscenarier i forhold til udvaskning, som fremgår af notatet (vedhæftet besvarelsen). Derudover har PD brug for faglige anbefalinger, som skal indgå i overvejelserne omkring evt. fastsættelse af bagatelgrænser ved beregning af kvælstof-kvote for marker med bi- og vildtvenlige tiltag, etableret jf. Enkeltbetalingsordningen. Plantedirektoratet nævner endvidere, at de bi- og vildtvenlige tiltag, etableret jf. Enkeltbetalingsordningen, i notatet fra L&F omtales som faunazoner. I forhold til Enkeltbetalingsordningen bruges udtrykket Vildtstriber i forbindelse med bi- og vildtvenlige tiltag. Endelig nævnes, at fra 2010 kan der opnås Enkeltbetaling til vildtstriber på alle støtteberettigede landbrugsarealer med undtagelse af permanente græsarealer og arealer med permanente afgrøder. Striberne skal overholde visse etablerings- og vedligeholdelseskrav. Bl.a. må striberne højst udgøre 10 % af markens areal. PD har følgende regler på området: Kvælstofkvoten beregnes for marken ud fra afgrødenormen og arealet med afgrøde angivet med én decimal. Der skal således fradrages procentvis i kvoten, hvis markens areal indeholder ikke-normberettigede striber. Følgende punkter vedr. kvælstof skal indgå i besvarelsen: DJF s vurdering af de antagelser og konklusioner, der indgår i notatet i forbindelse med beregningsscenarierne. DJF s vurdering af miljømæssige konsekvenser i forhold til indførsel af en administrativ bagatelgrænse således at marker med bi- og vildt venlige tiltag på op til 10 % af markens areal ikke skal have nedskrevet kvælstofkvoten tilsvarende. Vedhæftede notat er udarbejdet af undertegnede. Med venlig hilsen Finn P. Vinther, Seniorforsker og temakoordinator for Miljø og Bioenergi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet finn.vinther@agrsci.dk
2 Side 2/3 Notat vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Problemstillingen om hvorvidt vildtstriber skal udelades eller medregnes i harmoniareal og gødningskvoteberegningen er meget parallel til en bestilling vedr. randzoner fra FVM, hvor man anmodede om vores vurdering af Landbrug & Fødevarers påstand om, at indregning af randzonerne i harmoniarealet ikke giver en merudledning af kvælstof pga. det gældende normsystem der sikrer, at den samlede mængde husdyrgødning og handelsgødning er den samme, om man vælger at indregne eller ikke indregne randzonerne i harmoniarealet. Til orientering er vores svar herom af 14. juni d.å. vedhæftet. Konklusionen i svaret af 14. juni var, at kan forventes en lidt større merudvaskning ved at indregne randzonen i harmoniarealet, fordi udvaskningsfaktoren (andelen af husdyrgødning der udvaskes) stiger med stigende tilførsel af husdyrgødning. Dette skal dog sammenholdes med den betydeligt lavere udvaskning, der vil være fra randzonen, eller som her fra vildtstriben, hvorved den samlede udvaskning fra hele marken ikke forventes at stige tilsvarende. Den samlede stigning i udvaskningen afhænger af hvor stor udvaskning, der kan forventes fra vildtstriberne. Det er vanskeligt at anslå, hvad udvaskningen fra vildtstriben vil være, men hvis der, som i eksemplet i notatet, udvaskes ca. 60 kg N/ha med en gødningskvote på 140 kg N/ha på det dyrkede areal, så vil et realistisk skøn for en ugødet vildtstribe være i størrelsesordenen kg N/ha afhængig af jordtype (Kristensen et al., 2008). I notatet fra L&F er der regnet med 20 kg N/ha. Til sammenligning antages udvaskningen fra et græsbevokset ugødet areal, f.eks. en randzone, at være i størrelsesordnen kg N/ha. Svarende til eksemplet i notatet fra L&F er der nedenfor vist to beregninger, hvor udvaskningen fra vildtstriben er antaget at være henholdsvis 20 og 40 kg N/ha, og hvor vildtstriben udgør de maksimale 10% af marken. Mark uden Mark med vildtstribe vildtstribe Dyrket Dyrket Vildtstribe Arealandel Kvælstofkvote, kg N/ha Udvaskning, kg N/ha Kvælstofkvote Udvaskning
3 Side 3/3 Mark uden Mark med vildtstribe vildtstribe Dyrket Dyrket Vildtstribe Arealandel Kvælstofkvote, kg N/ha Udvaskning, kg N/ha Kvælstofkvote Udvaskning Hvis N-kvoten på 140 kg N/ha udbringes på 90% af arealet betyder det, at der bliver udbragt 155,6 kg N/ha på det dyrkede areal, eller 15,6 kg N/ha mere. Hvis man antager, at 33% af denne mertilførsel bliver udvasket, vil udvaskningen fra det dyrkede areal stige til 65,2 kg N/ha. Dvs., at det dyrkede areal bidrager med 58,7 kg N/ha til den gennemsnitlige udvaskning fra hele arealet. Hvis det endvidere antages, at udvaskningen er 20 eller 40 kg N/ha fra vildtstriben, vil den på samme måde bidrage med henholdsvis 2,0 eller 4,0 kg N/ha til den samlede udvaskning fra hele arealet, hvorved den gennemsnitlige udvaskning bliver henholdsvis 60,7 eller 62,7 kg N/ha. Konklusion: Ved at indføre en administrativ bagatelgrænse på 10% af markens areal vurderes de miljømæssige konsekvenser at være, at udvaskningen øges i størrelsesordenen 0,5-3 kg N/ha. Det skal dog nævnes, at der, som antydet i betegnelsen bi- og vildtvenlige tiltag, også vil være en positiv effekt af at udlægge vildtstriber, idet der med det rette plantevalg vil kunne skabes bedre betingelser for insekter og vildt, og dermed grundlag for en øget biodiversitet. Reference Kristensen, K., Waagepetersen, J., Børgesen, C.D., Vinther, F. P., Grant, R. & Blicher-Mathiesen (2008) Reestimation and further development in the model N-LES: N-LES3 to NLES4. DJF Plant Science no. 139.
4
5
6 INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: Dir.: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/6 Med baggrund i et notat fra Landbrug & Fødevarer (LF), fremsendt til fødevareministeren d. 28. maj 2010, anmoder Plantedirektoratet om en faglig vurdering af LF s påstand om at åbne mulighed for at indregne randzonerne i harmoniarealet ikke vil give en merudledning af kvælstof pga. det gældende normsystem der sikrer, at den samlede mængde husdyrgødning og handelsgødning er den samme, om man vælger at indregne eller ikke indregne randzonerne i harmoniarealet" (notat fra LF vedhæftet). Svar er udarbejdet af seniorforsker Jens Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF og undertegnede. Med venlig hilsen Finn P. Vinther, Seniorforsker og temakoordinator for Miljø og bioenergi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet finn.vinther@agrsci.dk
7 Side 2/6 Randzoner og harmonikrav Jens Petersen og Finn P. Vinther, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Med udgangspunkt i det vedhæftede notat fra Landbrug & Fødevarer gøres følgende betragtninger: Ved en bedrift på 100 ha og 1.4 DE/ha udbringes i udgangssituationen kg N, hvortil der er knyttet et substitutionskrav på 75%. Således kan kg antages, at være mineralsk N, mens kg er organisk bundet N. I notatets scenarium B udtages 2 ha til randzoner, og andre 2 ha inddrages via naboaftaler til udbringning af husdyrgødningen. Dette scenarium ændrer ikke på den udvaskning, der skyldes husdyrgødning. I notatets scenarium A udtages ligeledes 2 ha til randzoner, men der inddrages ikke andre arealer til udbringning af husdyrgødningen. De kg udbringes således på 98 ha, hvilket giver en belastning på 1.43 DE/ha på det dyrkede areal. Da afgrødernes N-norm ikke ændres, vil mængden af mineralsk N i handelsgødning skulle reduceres svarende til den øgede tilførsel af mineralsk N i husdyrgødning. Tilbage er en øget tilførsel af organisk bundet N i husdyrgødningen. Benyttes en udvaskningsfaktor på 0.45 for det organiske N (jf. Petersen & Jørgensen, 2004) vil kg organisk N udvaskes med 15.8 kg N/ha ved udbringning på 100 ha, eller 16.1 kg N/ha ved udbringning på 98 ha. I begge tilfælde vil det give en samlet udvaskning fra udbragt organisk N på 1575 kg. Imidlertid er udvaskningsfaktoren ikke konstant, idet udvaskningen stiger med stigende tilførsel af mineralsk N (Simmelsgaard & Djurhuus, 1998): Relativ udvaskning = exp (0.71 [(Relativ N tilførsel)-1]) Differentieres denne ligning kan udvaskningsfaktorens afhængighed af N- tilførslen findes (Petersen & Djurhuus, 2004). Også udvaskningsfaktoren vil stige eksponentiel med N tilførslen. Det antages, at den relative udvaskningsmodel også gælder for stigende tilførsel af organisk N. Inddragelse af randzonerne i beregningen af harmoniarealet vil derfor ikke være neutralt mht. N udvaskning fra udbragt husdyrgødning. Ovenstående vedrører alene effekten af, hvorvidt randzoner inddrages eller udelades af harmoniberegningerne. Etablering af randzoner forventes fortsat at give en reduktion i den samlede nitratudvaskning. Referencer Petersen, J. & Djurhuus, J. (2004) Sammenhæng mellem tilførsel, udvaskning og optagelse af kvælstof i handelsgødede, kornrige sædskifter. Danmarks JordbrugsForskning, DJF-rapport Markbrug nr. 102, januar pp. Petersen, J. & Jørgensen, U. (2004) Reduktion i husdyrproduktionen. I: Jørgensen, U. (Red.) Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med for-
8 Side 3/6 beredelsen af Vandmiljøplan III. Danmarks JordbrugsForskning, DJF rapport Markbrug nr. 103, p Simmelsgaard, S.E. & Djurhuus, J. (1998) An empirical model for estimating nitrate leaching as affected by crop type and the long-term N fertilizer use. Soil Use and Management 14,
9 Side 4/6 Notat Til Henrik Høegh Fra NPN Cc Dato 28. maj 2010 Randzonekrav og manglende harmoniarealer Problemets omfang og miljømæssige konsekvenser ved indregning af randzonerne i harmoniarealet I forbindelse med kravet om udlægning af i alt ca ha dyrkningsfri 10 m randzoner langs søer og vandløb, risikerer en række landmænd at få problemer med at opfylde harmonikravet, hvis randzonearealet ikke fremadrettet kan tælles med i harmoniarealet. Det gælder dels landmænd, der allerede i dag mangler harmonijord (ikke-harmoniske bedrifter), dels en mindre andel af de landmænd, der i øjeblikket lige netop opfylder kravet. Konsekvenserne for de berørte vil blive, at de må indgå yderligere gylleaftaler, købe yderligere jord eller reducere deres husdyrproduktion. Problemets mulige omfang I 2008 var der iflg. Danmarks Statistik i alt ikke-harmoniske bedrifter. Deres samlede areal var ha. Dertil skal lægges en andel af de bedrifter, der i 2008 netop opfyldte eller næsten opfyldte harmonikravet (i statistikken opgjort i intervallet % harmoni). Ud af de ha, der ifølge Danmarks Statistik befandt sig i denne gruppe i 2008, skønner vi, at ca. 1/10 (svarende til ca ha) vil få problemer med harmonikravet. Skønnet baseres på, at ca. 2 % af landbrugsarealet i gennemsnit skal udlægges som randzoner langs søer og vandløb. Samlet set vurderes det, at ca bedrifter med i alt ca ha vil få harmoniproblemer som følge af randzonekravet. Det samlede randzoneareal på disse bedrifter vil være i størrelsesordenen ha (2 %). Det er disse ha, der vil mangle som harmoniareal fremover. Potentielt set kan der herudover opstå en mangel på arealer hos aftagerne af overskudsgylle, idet deres udbringningsarealer ligeledes vil blive reduceret på grund af randzonekravene. Dette kan føre til yderligere problemer hos de, der
10 Side 5/6 allerede i dag mangler harmonijord og derfor har behov for at indgå gylleaftaler. Denne post indgår dog ikke i beregningerne. Den enkelte landmand kan komme til at opleve større eller mindre problemer med harmonijord end det anvendte landsgennemsnit på ca. 2 %, afhængig af, hvor stort randzonearealet bliver på hans bedrift. Løsning randzonerne kan indgå i harmoniarealet En løsning på problemet kan være, at det fortsat bliver muligt at medregne randzonearealet i harmoniarealet. Muligheden skal gælde den nye del af arealunderskuddet (manglende harmoniareal), der opstår som følge af randzonekravet. Miljøkonsekvenser Miljøgevinsten ved udlægning af randzoner skyldes i altovervejende grad ophør med gødskning og jordbearbejdning i selve randzonen. Såfremt randzonerne kan indgå i harmoniarealet betyder det ikke, at de resterende arealer så kan tilføres mere N end ellers med øget miljøpåvirkning som resultat. Randzonens N-kvote bliver ikke overført det drejer sig kun om retten til at anvende husdyrgødningen på egne, eksisterende arealer. Nedenstående tabel viser et regneeksempel med to forskellige scenarier for en bedrift, der illustrerer, at det vil være miljøneutralt at lade randzonerne indgå i harmoniarealet. Scenarie A Scenarie B Randzone som harmoniareal Randzone ud af harmoniareal Jord i omdrift med N- 100 ha 100 ha norm Antal DE (svin) Harmonikrav 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha Randzoneareal 2 ha 2 ha Harmoniareal (fuld harmoni) 100 ha 98 ha Arealunderskud 0 ha 2 ha Husdyr-N udbragt på kg kg bedrift Husdyr-N - gylleaftale 0 kg 280 kg N-udledning til vandmiljø fra husdyrgødning kg på bedrift 1829 kg på bedrift + 37 kg fra gylleaftale 1 Forudsætning: 33 % af tilført husdyrgødning udvaskes fra rodzonen. Undervejs fra rodzone til van d- miljø sker en retention (fjernelse) på yderligere 60 %.
11 Side 6/6 Før randzonekravet træder i kraft opfylder bedriften lige netop kravet til harmoniareal. Forskellen består i, at i scenarie A kan randzonerne indregnes i harmoniarealet, mens bedriften i scenarie B ikke kan medregne randzonerne, og derfor får et arealunderskud. Mængden af udbragt husdyrgødning er ens i de to scenarier. Den eneste forskel er, at der i scenarie A (randzone med i harmoniareal) fortsat kan udbringes den totale mængde produceret husdyr-n på bedriften, mens der i scenarie B (randzonen ikke med i harmoniarealet) mangler harmonijord på bedriften, som derfor er nødt til at indgå gylleaftale for arealunderskuddet, der opstår som følge af randzonekravet (280 kg). I begge tilfælde erstatter husdyr-n en modsvarende mængde N i handelsgødning, enten på egen bedrift (scenarie A) eller hos naboen via gylleaftale (scenarie B). Der sker således ikke en yderligere samlet tildeling af N, hvis randzonen får lov at tælle med i harmoniarealet, da den tilladte N-norm er uforandret. At lade randzonen tælle med i harmoniarealet er derfor neutralt for den samlede kvælstofudvaskning og -udledning, idet N-udledningen er uafhængig af, om husdyrgødningen alene udbringes på egen bedrift, eller om en del udbringes hos naboen via en gylleaftale. Der opnås altså ingen reduktion af kvælstofudledningen ved at holde randzonerne uden for harmoniarealet. Hvis randzonerne holdes uden for harmoniarealet vil det til gengæld øge det økonomiske tab i form af behov for flere gylleaftaler (og dermed mere transport af gylle mellem forskellige marker), køb af mere jord for at opfylde harmonikravet eller reduktion af den animalske produktion.
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereVedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereIndhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereTillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af 31. marts 2009 på Ildvedvej 6, 7160 Tørring
Harald Gammel Skov Ildvedvej 6 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Mette Højby Direkte nr.: 7975 5678 mette.hoejby@hedensted.dk Lok.id.: 627-I101-000002 Sagsnr.:
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereFarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereGenberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II
Danmarks Miljøundersøgelser November 2002 Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Ruth Grant Baggrund I december 2000 udgav Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser to rapporter,
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mere