Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
|
|
- Gabriel Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til. Resultatet er, at de nyuddannede får en lavere løn end ellers, og at deres tillærte kvalifikationer ikke bliver brugt. Dårlige konjunkturer er dermed med til at ødelægge strukturerne på arbejdsmarkedet. I sidste ende går både samfundet og den enkelte nemlig glip af den gevinst, som uddannelsen skulle have kastet af sig. af privatøkonom Mie Dalskov og stud.polit. Ask Holme 1. august 2 Analysens hovedkonklusioner Ledigheden for nyuddannede er mere følsom over for ændringer i konjunkturerne end den generelle ledighed. Det betyder, at nyuddannede er markant mere udsatte, når økonomiske kriser rammer arbejdsmarkedet, og ledigheden stiger. En af konsekvenserne af en høj dimittendledighed er, at nyuddannede er tvunget til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til. På den måde kan konjunkturerne være med til at ødelægge strukturerne på arbejdsmarkedet. Det faktum, at nyuddannede ikke får job, der hvor deres uddannelse var tiltænkt, vil ofte resultere i en lavere løn til dimittender under lavkonjunkturer. Dermed bliver skatteindtægterne også mindre. Samlet set koster det samfundet og den enkelte dyrt, hvis nyuddannede accepterer et arbejde, som de er overkvalificerede til. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Nyuddannede rammes hårdt under økonomiske kriser Når der er krise på arbejdsmarkedet, er det typisk de nyuddannede, der står bagerst i jobkøen. Forklaringen er, at det generelt er vanskeligere at finde job, hvis arbejdsmarkedserfaringen er lav. Figur 1 viser ledigheden for nyuddannede og ledigheden for alle i arbejdsstyrken med en kompetencegivende uddannelse. Som det ses, ligger ledigheden for nyuddannede markant højere end den generelle ledighed i alle årene siden 198. Størrelsesforholdet vidner endda om, at ledigheden blandt nyuddannede til tider er dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser. Figur 1. Gennemsnitlig ledighed for nyuddannede og hele arbejdsstyrken Nyuddannede Hele arbejdsstyrken Anm.: Figuren viser den gennemsnitlig årsledighedsgrad året efter endt uddannelse for nyuddannede og den gennemsnitlige ledighedsgrad i arbejdsstyrken for alle med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Figuren er fordelt på årgange, således at 198 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad for nyuddannede og uddannede i arbejdsstyrken i Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28). Kriser får nyuddannede til at acceptere jobs, som de er overkvalificerede til Høj ledighed betyder, at det er sværere for de nyuddannede at finde arbejde. En afledt effekt af den høje ledighed er derfor, at en del nyuddannede søger job uden for deres kerneområde, selvom det betyder, at den enkelte tager et job, som vedkommende er overuddannet til. På den måde kan konjunkturerne være med til at ødelægge strukturerne på arbejdsmarkedet. Når en færdiguddannet ingeniør kommer ud på arbejdsmarkedet, er det meningen, at vedkommende skal arbejde inden for faget og derigennem skabe produktivitet. Det, at eksempelvis ingeniører i stedet søger job som lokomotivfører, lærervikar eller taxachauffør, er derfor medvirkende til ændringer i strukturerne på arbejdsmarkedet. I sidste ende går både samfundet og den enkelte glip af den gevinst, som uddannelsen skulle have kastet af sig. En måde at belyse overuddannelse på er at undersøge, om nyuddannede i arbejde har en højere uddannelse end normalt inden for jobbet. 2
3 Figur 2 viser antal måneders overuddannelse for alle nyuddannede. Som det fremgår, har nyuddannede året efter endt uddannelse generelt en længere uddannelse end normalt for de jobs, som de varetager. I gennemsnit har en nyuddannet haft 14 måneders overuddannelse i perioden Som det fremgår af figuren, falder graden af overuddannelsen henover 199 erne i takt med det økonomiske opsving. Dette tyder på, at den høje ledighed i begyndelsen af 199 erne har fået de nyuddannede til at søge arbejde, som de i virkeligheden var overkvalificerede til. Figur 2. Overuddannelse for nyuddannede Overudd., mdr Årgang Gns. ledighed, hele arbejdsstyrken Overudd., 1 år efter Overudd., 3 år efter Anm.: Graden af overuddannelse er målt som forskellen mellem uddannelseslængden for en nyanset dimittend og den gennemsnitlige uddannelseslængde i den jobfunktion, som den pågældende varetager. Den gennemsnitlige uddannelseslængde pr. jobfunktion er regnet hvert år for alle beskæftigede, og viser derfor den typiske uddannelseslængde i jobbet. Figuren er opdelt på årgange og omfatter nyuddannede, der er i beskæftigelse og har oplysninger om jobfunktion. Uddannelseslængden er beregnet af Danmarks Statistik for hver enkelt uddannelse, som den normerede studietid for den aktuelle uddannelse samt for den adgangsgivende eksamen. Ledigheden i figuren vedrører året efter endt uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistiks registerdata (28). Samme mønster gør sig gældende, når man ser på overuddannelsen tre år efter uddannelsesafslutning selvom den gennemsnitlige grad af overuddannelse er en smule mindre. Jo længere den enkelte har været uddannet, des bedre match kommer der mellem uddannelse og job. En forklaring kan være, at de nyuddannede efter nogle års søgning har fundet det job, der passer til deres uddannelse. I 22-3, hvor ledigheden var stigende, oplevede man ikke den stigning i graden af overuddannelse, som man kunne forvente. Ganske vist er der tale om en lille stigning i overuddannelsen, men den er ikke markant. Forklaringen kan være, at ledigheden i 22-3 ikke nåede op på et niveau, der var nær så højt som under lavkonjunkturen i begyndelsen af 199 erne. Akademikere har størst tendens til at være overuddannede Der er stor forskel på graden af overuddannelse på de forskellige uddannelser. Figur 3 viser overuddannelsen året efter endt uddannelse fordelt på uddannelse for årgang 1994 og Graden af overuddannelse er størst for akademikere og mindst for erhvervsuddannelserne. Forklaringen er, at det er nemmere for personer med en høj uddannelse at finde et job, der ikke kræver så meget uddannelse. Man kan sige, at de højest uddannede har flere muligheder. 3
4 Figur 3. Overuddannelse fordelt på uddannelse Mdr. Mdr Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Anm.: Figuren viser antal måneders overuddannelse året efter endt uddannelse fordelt på årgang viser overuddannelsen for nyuddannede i arbejde i 199. Kilde: AE på baggrund af Danmark Statistiks registerdata (28). Som figur 3 viser, havde en nyuddannet med en erhvervsfaglig uddannelse i 1994 i gennemsnit en uddannelse, der var 13 måneder længere end normalen for de job, som de faglærte varetog. I 1999 var graden af overuddannelse faldet med 3 måneder, og et bedre økonomisk klima med lavere ledighed har gjort matchet bedre for de faglærte. Faldet i overuddannelse er endnu mere markant for de korte og de lange videregående uddannelser, hvor graden af overuddannelse er faldet med måneder fra 1994 til Dette tyder på, at jobsøgningen for dimittender med korte og lange videregående er særlig følsom over for konjunkturerne. Blandt nyuddannede med mellemlange uddannelser er der ikke nær så store udsving i overuddannelse. Helt ned på enkeltuddannelser er det især de tekniske uddannelser, der oplever at må finde job uden for deres normale område. Tabel 1 viser overuddannelsen på udvalgte uddannelser i var overuddannelsen blandt maskinarbejdere på knap 1, år. Den faktiske uddannelseslængde for maskinarbejdere er 13, år, når der regnes med 9 år i grundskolen og 4, år på teknisk skole, men den typiske uddannelseslængde i befolkningen for personer med samme job, som de nyuddannede maskinarbejdere varetog, havde en uddannelseslængden på 12 år. 4
5 Tabel 1. Overuddannelse på udvalgte uddannelser, 1994 Faktisk uddannelseslængde for nyuddannede Gns. uddannelseslængde for besk. i samme jobtype Antal år Overuddannelse Maskinarbejder, faglært 13, 12, 1,4 Elektriker, faglært 13, 12,2 1,3 Datamatik/merkonom, KVU 14,3 12, 1,8 Tekniker, KVU 1,1 12,4 2,6 Bygningskonstruktør, MVU 1, 12,8 2,7 Diplomingeniør, MVU 1,1 14,,6 Arkitekt, LVU 17, 1,3 1,7 Civilingeniør, LVU 17, 14,7 2,3 Jura/statskundskab, LVU 17, 1,3 1,7 Økonomi, LVU 17, 13,7 3,3 Anm: Uddannelseslængden er beregnet af Danmarks Statistik for hver enkelt uddannelse, som den normerede studietid for den aktuelle uddannelse samt for den adgangsgivende eksamen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiksregisterdata (28). Jobvalg under uddannelsesniveau koster i lønningsposen Nyuddannede, der søger arbejde uden for deres normalområde, vil typisk opnå en lavere lønindkomst end normalt. Baggrunden er, at de nyuddannede ikke udnytter deres kompetencer i samme omfang som ellers ved at tage et job, som de er overkvalificerede til. En måde at måle konsekvenserne af disse karriereskift er at se på lønindkomsten for nyuddannede med samme uddannelser over forskellige perioder. Nedenfor er lønindkomsten for fuldtidsansatte lønmodtagere undersøgt 3 år efter uddannelsesafslutning. Der ses på de nyuddannede dimittender fra årgang 1992, der var ledige året efter, og på alle i årgang Gruppen af dimittender fra 1992 er valgt, fordi det netop er dem, der er ramt af den massive lavkonjunktur i halvfemserne, mens årgang 1996 er en årgang af dimittender, der har haft lettere ved at finde et arbejde, der passer med deres kvalifikationer. Resultaterne er vist i tabel 2. De nyuddannede tømrere, der blev færdiguddannet i 1992 og var ledige året efter, har i typisk opnået en lønindkomst, der var procent lavere tre år efter uddannelsesafslutning sammenlignet med årgang Den lavere løn er sket på trods af, at begge grupper er i beskæftigelse, så forklaringen må findes i andre faktorer, der indgår i løndannelsen, som f.eks. erhvervserfaring. Alt andet lige giver det mindre erfaring at begynde sin karriere som ledig eller i et job, hvor man ikke udnytter sine kompetencer, og samlet set viser tabel 8, at de, der ryger ud i ledighed under en lavkonjunktur direkte efter deres uddannelsesafslutning, ikke når at komme op på den samme løn som dem, der uddannes under en højkonjunktur. Det har således længere rækkende konsekvenser for den enkelte at blive færdiguddannet under en lavkonjunktur, hvis man bliver ledig.
6 Tabel 2. Typisk lønindkomst for nyuddannede tre år efter endt uddannelse Lønindkomst i 199 for årgang 1992 (ledige året efter) kr. Lønindkomst i 1999 for årgang 1996 (hele årgangen) Lønforskel Tømrer/snedker, faglært , ,,3 Elektriker, faglært ,9 2.6, 12,2 Datamatik/merkonom, KVU 226.3,8 28.9, 23,9 Tekniker, KVU , , 17,3 Diplomingeniør, MVU , , 17,4 Bygningskonstruktør, MVU , , 14, Økonomi, LVU , , 37,8 Jura/statskundskab, LVU , 3.8, 2,3 Civilingeniør, LVU , , 24,4 Arkitekt, LVU 236., , 17,9 Anm: Tabellen viser den medianlønnen (dvs. den typiske indkomst) målt i 1999-priser for fuldtidsansatte lønmodtagere. Lønindkomsten i 199 er fremskrevet ved hjælp af den faktiske lønstigning mellem 199 og 1999 for hver uddannelsesgruppe. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (28). En vigtig pointe, når man taler om ledighed blandt nyuddannede, er dog, at uddannelse altid betaler sig. AE har regnet på, at selv med lange ledighedsperioder efter endt uddannelse, så er uddannelse stadig en guldrandet forretning. Personer med en uddannelse i bagagen har nemlig markant højere indkomst og bedre arbejdsmarkedstilknytning end personer uden uddannelse, hvorfor et par års ledighed ikke ødelægger de gunstige gevinster af uddannelsen. Ledighed efter endt uddannelse kan betragtes som en midlertidig pause i livsindkomsten. Brug for målrettet beskæftigelsesindsats under kriser, der rammer arbejdsmarkedet Som analysen viser, kan dårlige konjunkturer være med til at ødelægge strukturerne på arbejdsmarkedet. Høj ledighed får arbejdsløsheden til at stige endnu mere blandt nyuddannede, og konsekvensen er, at nyuddannede enten går ledige eller må tage et job, som de virkeligheden er overuddannede til. Dermed skubbes der til strukturerne på arbejdsmarkedet. Samlet set udmønter dette sig i økonomiske tab både for den enkelte og for samfundet. Den enkelte går enten helt eller delvis glip af lønindkomst, mens samfundet går glip af de høje skatteindtægter og den høje produktivitet, som man kunne forvente at få ved et perfekt match mellem uddannelse og job. Kort sagt anvendes ressourcerne ikke på den mest optimale måde, og det koster dyrt både for samfundet og for den enkelte nyuddannede. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen under lavkonjunkturer målrettes. Som det ser ud nu, er det eneste regeringen har gjort i forhold til at imødegå ledigheden blandt nyuddannede at lave en række ekstra kurser på landets universiteter samt oprette en pulje til målrettede ordninger i jobcentrene for faglærte. Opgørelser fra Århus Universitet viser imidlertid, at de nyuddannede ikke benytter sig af forløbene. Tidligst fra efteråret 2 regner man med, at der er fyldt op på holdene, hvilket betyder, at 1½-års-dimittender ikke har fået muligheden for at deltage i lignende ordninger. Hjælpen kommer dermed for sent, og det er desuden usikkert, om det hjælper på beskæftigelseschancerne med mere uddannelse for de nyuddannede, der jo netop har gennemført en uddannelse. 6
7 De regler, der gælder for nyuddannede ledige, er de samme som dem, der gælder for ledige generelt. Unge under 3 år skal have tilbud om aktiveringen inden for 13 uger, mens ledige over 3 år kan gå ledige op til 9 måneder. Som det ser ud nu, leverer regeringen ikke varen, idet kun halvdelen af de unge får et aktiveringstilbud til tiden. Den vage indsats over for nyuddannede skal ses i lyset af, at der er enighed om, at praktisk jobtræning er et langt mere effektivt redskab for at få nyuddannede i arbejde. Tidligere har man haft den såkaldte isbryderordning, hvor akademikere kunne ansættes i virksomheder, der ikke før har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. Lignende tilbud er, hvad der er brug for i den nuværende situation. Ledige nyuddannede har ikke brug for mere uddannelse, men derimod et job. 7
Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden
Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres
Læs mereNyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser
Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereLangtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland
Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereKrisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede
Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereLængerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt
SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 212 LÆNGEREVARENDE LEDIGHED KOSTER DYRT 5 Længerevarende ledighed blandt nyuddannede koster dyrt Det er ikke kun ærgerligt, det er også dyrt, når nyuddannede går direkte
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereVoksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse
Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere