Tegneterapi Af Lise Maj Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegneterapi Af Lise Maj Jensen"

Transkript

1 Tegneterapi Af Lise Maj Jensen I arbejdet med traumatiserede mennesker har tegneterapi nogle oplagte fordele. Hvor klienten ikke kan huske og ikke glemme de traumatiske begivenheder, kan billederne og den skabende tegneproces give forløsning og blive et bindeled mellem kropshukommelse og ord. Tegneterapi i traumebehandling En 30-årig kvinde var for nogle år siden ude for et overfald med trussel på livet. Ud over almindelige akutreaktioner mærkede hun i tiden efter ikke så meget til chokket, hun kastede sig ud i aktiviteter og glemte tilsyneladende oplevelsen. Der var lagt låg på indtil hun kom ud for en situation med psykisk vold på arbejdspladsen, hvor hun efterfølgende reagerede meget stærkt. Skønt hun ikke bevidst huskede ret meget fra overfaldet, var choktraumet vakt til live i kropshukommelsen og lammede hende i at håndtere den nye situation. Da jeg bad hende tegne, hvad hun huskede fra overfaldet, trådte det med ét levende og intenst frem, med det her-og- nu-præg, der kendetegner traumatiske minder. Tegneprocessen åbnede en kanal til hendes kropslige viden. Traumet På en konference om nyere forskning inden for traumebehandling (Note 1) gav professor Bessel van der Kolk et rids over nogle typiske vanskeligheder og nogle generelle retningslinjer for traumebehandling. Vanskeligheden er at finde en balance mellem integration og retraumatisering: 3

2 På den ene side er der risikoen for at samtale i årevis, afdække og opnå indsigt og nå en vis vej uden alligevel at skabe reel forandring, fordi choktraumet sidder i kroppen, lagret i hukommelsen på anden vis end ikke-traumatiske minder. På en måde, der netop ikke umiddelbart er tilgængelige for sproget lagret som dissocierede sensoriske og perceptionsmæssige fragmenter af den overvældende oplevelse, frakoblet ordene og den normale orientering i tid og rum. Og på den anden side er der risikoen for, fx ved følelsesforløsende konfrontation, at retraumatisere, fordi chokkernen suger eller overvælder med sit her-og nu-præg og karakteren af i forskellig grad at være fraspaltet, uintegreret i forhold til resten af personligheden. Traumet sidder i kroppen som et indre forhøjet arousal, der kan trickes af ydre sanseindtryk, situationer, personlige relationer osv. såvel som af indre kropsfornemmelser, emotioner, tanker, der bevidst eller ubevidst relateres til det oprindelige chok med tilsvarende basale neurofysiologiske tilstande af: Flugtberedskab: frygt/panik/ rædsel. Kampberedskab: aggression/ raseri. Opgivelse/ spille død : stivnen/ lammelse/afmagt og håbløshed i en position uden hjælp eller udvej. Til de generelle retningslinjer for traumebehandling hører derfor bl.a. at integrere kropsarbejde i traumebehandlingen. (Note 2) Tegneterapi giver en unik mulighed for at kombinere kropsorienteret traumebehandling med at symbolisere og give ord til indre oplevelser. I det følgende vil jeg ud fra et par eksempler fra praksis skitsere nogle muligheder, jeg ser i at arbejde tegneterapeutisk med choktraumer. I denne sammenhæng skelner jeg ikke mellem akutte choktraumer og udviklingstraumer. Den ubærlige viden Tegneterapi og traumebehandling vil have forskellig form og indhold, afhængig af terapeutens psykoterapeutiske grundlag, klientens problemfelt og karakterstruktur, rammen for terapien osv. Alligevel giver det mening at undersøge nogle muligheder, der kan ligge i tegneterapien som særligt felt, på tværs af teoretisk grundlag i øvrigt. Efter min bedste mening går man fejl af selve sjælen i tegneterapi, hvis man alene betragter tegning som et redskab i den egentlige terapi! Hvilket er lige så galt som at tro, at det bliver terapi, alene fordi klienten tegner! Den første tegning (1) er tegnet af en ca. 25-årig kvinde og viser chokket, da hun som 5-årig bliver konfronteret med den ubærlige viden, at hendes far er omkommet i en ulykke. Det føltes som at få en kniv stukket i maven og forbløde. Hovedet er tomt, arme og ben tynde og stive som man kropsligt stivner i chok, samtidig med at ekstremiteterne bliver kolde, energien trækkes ind mod midten af kroppen. På tegningen er energien lagt i maven, der forbløder, og kniven i maven. ( Energi skal her forstås som farvemætning, kraft i stregføringen, fokus i placering på papiret og i kontrast til mindre farvemættede, mere usynlige dele af tegningen). Der er noget, som umiddelbart springer i øjnene, og noget, vi må kigge bedre efter for at få øje på. Der er nærvær og fravær, som traumer vel altid har aspekter af nærvær og fravær. Der er kontakt og dissociation i tegnin- 4

3 Tegning 1 gen! Det føles, som om noget går i stykker, som krukken, der falder fra hinanden. Det er ubærligt for en umoden psyke, et umodent jeg, at rumme chokket i sit fulde omfang. Tegneren regredierer i nogen grad, mens hun tegner, billedet er levende for hende, sansemættet og følelsesmæssigt intenst. Men hun bevarer sit observerende voksen-jeg. Hun er ikke kropsligt overaktiveret, og hun bliver ikke retraumatiseret af at tegne. Hun er ikke i chokkernen, men ganske nær chokkernen. Hun er i færd med at genforhandle chokket med sin mere voksne, modne psyke, med et observerende jeg, der kan gå i dialog med tegningen og med terapeuten undervejs i den kreative proces. Krukken, der går i stykker er et kontrolleret, symbolsk og kognitivt bevidst, ydre udtryk for en indre oplevelse. At tegne vreden Den næste tegning (2) viser faderens grav. Ved at tegne dette billede kom den 25-årige kvinde i kontakt ikke kun med en gammel sorg og den forladtheds- og ensomhedsfølelse, der var knyttet til. Hun kom også i fornyet Man går fejl af selve sjælen i tegneterapi, hvis man alene betragter tegning som et redskab i den egentlige terapi! Hvilket er lige så galt som at tro, at det bliver terapi, alene fordi klienten tegner! kontakt med, at hendes mor rent faktisk havde været der for hende, og åbnede hermed en dør til en nær, moderlig kontakt til sig selv. Denne fornyede kontakt til hidtil fraspaltede erindringer åbnede for kropsfornemmelser, hun kender som stresstegn i hverdagen aktuelt fornemmelser af noget, der presser bag øjnene. På tegningen symboliseret ved sorte pile. Jeg arbejdede herefter med forstærkning, idet jeg gav tegneinstruktionen: Prøv at tegne med den sorte farve, lad den fylde på papiret, og se, hvad der er i den. Dette resulterede i kontakt til vreden/raseriet, som kvinden oplever ellers gennem livet har været lukket inde med lås på (3). Vreden på faderen, over at han døde, når hun havde brug for ham, og på Gud over, at han tillod dette at ske. Vreden har antaget djævelske dimensioner, hvilket ikke er tilfældigt, Tegning 2 5

4 men giver mening i relation til kvindens historie som også indebærer, at der er knyttet angst og skyld til denne tegning. Men papiret kan tåle det. Og kvinden rummer at se vreden i øjnene. Tegning (4) er en fortsat procestegning til vreden, idet tegneren i den terapeutiske kontakt omkring den kreative proces mærkede, at der bag vreden samtidig var oplevelsen af at have behov for og længsel efter at være et helt lille barn på skødet af sin mor. At være i kropskontakt, at blive rokket fra side til side og ikke behøve tænke eller gøre noget selv. Regressivt, som den 5- årige formentlig som en måde at bære det ubærlige har regredieret efter tabet, og som den voksne nu til dels regredierer i processen. I tegneprocessen vendes regressionen til en fordybelse, og de to fraspaltede dele: den helt lille, der behøver omsorg, og den noget større, der er rasende vred, får eksistensberettigelse side om side på papiret. Tegneren kan spejle sig i sit eget billede, trække tråde til hverdagslivet og fra et mere voksent ståsted komme de små til hjælp. Som i drømme Man kan sige, at det ubærlige bliver båret i enkel form på papiret. Og en Tegning 3 fordel er, at det kan lægges væk igen. Det kan rummes og gøres håndterligt, ikke kun af terapeuten i overføring og kontakt, men også af papiret/i skrivebordsskuffen. Man kan spørge, om der så faktisk sker nogen forandring. Om psykisk materiale integreres, blot fordi det synliggøres på papiret. Det sker ikke automatisk, selv om jeg rent faktisk gang på gang forundres over, hvor meget selvhelende proces der finder sted i den kreative proces. Tilsvarende drømmenes forunderlige evne til at hele dagens eller livets sår og bringe os videre i en personlig udviklingsproces bag om vores bevidste erkendelse eller indgriben. Der kan ske selvhelende processer med fornyet integration, og der kan ske retraumatisering. Specielt når det drejer sig om choktraumer, kan man ikke forlade sig på processen i sig selv, eftersom klienten vil have tendens til enten at undgå chokkernen, fornægte og styre uden om det, der gør mest ondt eller omvendt gå for langt ind i kernen, så hun overvældes. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor åbnende det kan være at tegne der må terapeutisk styring til, ligesom der må være opmærksomhed om kropslig overaktivering og overvejelser i relation til klientens personlighedsstruktur og evne til at rumme det psykiske materiale, der kommer frem. I orden at løbe væk En retningslinje i traumebehandling er, at klienten må hjælpes til at genvinde oplevelsen af kontrol over traumatiske minder. Igen giver tegneterapien særlige Tegning 4 6

5 Tegneterapi i traumebehandling muligheder. Tegneprocessen og den færdige tegning er i sig selv konfronterende og fastholdende. Det er dit eget udtryk, det er ikke til at løbe fra! Men det er i orden at løbe, hvis man bliver for bange. Tegningen er et symbolsk udtryk, som, når det først er tegnet, kan håndteres såvel symbolsk som konkret. Ligesom det er en teknik i forhold til presserende erindringer at bede klienten visualisere dem, fx på en fjernsynsskærm med en fjernbetjening i hånden, for derefter at kunne arbejde med at få dem på afstand kan man på forskellig måde håndtere tegningen, så presserende eller overvældende indtryk kommer på afstand. Det er i orden at løbe fra overvældelsen ved at dække tegningen til med hvidt papir eller fysisk flytte den længere væk så langt væk, at den kan iagttages uden kropslig overaktivering. En symbolsk handling med en effekt, der svarer til intensiteten i det psykiske materiale, der er projiceret ned på papiret. Det kan give den fornødne ro til fx at få ord på, hvilke handlemuligheder man ville ønske der havde været, eller som der reelt er i dag. At løbe kan være vigtigt rent konkret, for at reaktivere eller gennemføre de lammede impulser i et choktraume, jf. Bodynamics arbejde med at få klienten til at løbe (i madrassen) hen til et sikkert sted. Somme tider beder jeg klienten løbe på papiret. Rent muskulært er det naturligvis ikke samme proces, men tegning er også bevægelse bevægelse, der kan aktivere såvel nutidige som tidlige kropslige bevægelsesmønstre med dertil knyttede oplevelser. Krænkerens øjne Et aspekt af choktraumer er, at der ofte vil finde en form for regression sted, idet chokket netop overvælder, fordi det almindelige psykiske forsvar ikke slår til. I tegneterapi ser jeg ofte, hvordan en klient, der ellers benytter sig af en mere moden tegnestil, i nærheden af chokkernen benytter sig af en udviklingsmæssigt tidlig tegnestil. En 11-årig pige tegner fx en presserende erindring. Hun har i en periode været udsat for seksuelle krænkelser og husker stærkt krænkerens øjne. Jeg beder hende tegne øjnene, og hun benytter sig af en tegnestil, kontrolleret skribleri, der ellers hører en langt tidligere alder til. Denne tegning er ikke 7

6 medtaget som illustration, idet en del af processen blev at skille sig af med tegningen, efter at den var tegnet. Øjnene tegnes som kradserier på papiret som et udtryk for pigens kropsfornemmelser af kaotisk angst, vrede og forvirring knyttet til at føle sig kigget på, øjnene gemmer sig inde bag tegningen, men er allerede kradset over, før de bliver helt synlige, og processen at kradse dem over, dække dem til, for til sidst at smide tegningen i papirkurven får både kropslig og symbolsk betydning. De fremmede kropsfornemmelser og følelser, pigen har oplevet ved krænkelserne, og som hun har taget for langt ind, kan i tegningen og den terapeutiske kontakt adskilles, kobles til krænkeren og smides ud med ham. Fra at have været offer for krænkelser kan pigen symbolsk blive aktivt handlende og begynde at genetablere den nødvendige oplevelse af afgrænsethed. De presserende erindringer om øjne forsvandt efter denne tegning. Det sikre sted Tegneprocessen vil potentielt virke åbnende, som en informationskanal, der er tættere på fragmenterede, dissocierede indtryk end den sproglige bevidsthed. Samtidig ligger der potentielt god jordforbindelse og afgrænsethed netop i arbejdet på papiret. Kaotiske oplevelser virker ikke helt så kaotiske, når de først har fået et tegnemæssigt udtryk. Nok kan de overvælde men de har konkret og afgrænset form inden for papirets ramme. De har farve og udtryk. De har trykstyrke eller -svaghed i stregen. Man kan koble associationer og ord på billedet, se det på afstand og danne sig et overblik. Tegningerne er materiel virkelighed de kan tages frem ad flere omgange. Set over tid i et tegneterapeutisk forløb kan man derved få øje på og fastholde oplevelsen af sammenhæng og kontinuitet i livshistorien den sammenhæng, som de traumatiske oplevelser netop fik brudt i stykker. Det er Noter: 1) Det 2. Glostrup Seminar: Trauma: Frontiers of Understanding and Treatment, juni ) Jf. også Bodynamics arbejde med choktraumer og Peter Levins arbejde med somatisk erfaringsdannelse. befordrende for at udvikle og fastholde håbet, hvilket er centralt i traumebehandling, da traumet netop indebærer elementer af fastlåsthed i en afmægtig, tilsyneladende håbløs situation. Det terapeutiske arbejde med tegningen er et arbejde, der indebærer spejling, kontakt og styring i forhold til ikke igen at gå i stykker. Den terapeutiske kontakt, tegneinstruktionen 8

7 og tegneprocessen må give hjælp og udvej, der hvor der ingen hjælp og udvej findes. Det gælder om at være i kontakt, at have adgang til et sikkert sted, at kunne gå ind og ud af traumet. Eksempelvis kan man veksle mellem at mærke, sætte ord på og tegne kropsfornemmelser knyttet til henholdsvis de traumatiske minder og til et sikkert sted i livet. Et sikkert sted kan tegnes og Tegning 5 dermed få fornyet intensitet, på samme måde som traumatiske minder kan få fornyet intensitet. Tegning (5) er den 25-årige kvindes sikre sted som barn, hvor hun er ved sin mormor. For den 5-årige var det meget værdifuldt dér at finde tryghed, kontakt, leg og glæde for at have med tabet af sin far at gøre. Heldigvis havde hun sådan et sikkert sted, ligesom hun også havde god kontakt til sin mor. For andre kan det være sværere at genkalde sig sikre steder eller finde dem i sig selv. Under alle omstændigheder kan tegneprocessen synliggøre og tydeliggøre nogle ressourcer og nogle grundvanskeligheder i klientens relation til sig selv og omverdenen. Jeg beder somme tider klienten tegne sit sikre sted i en cirkel på papiret, fordi cirklen som en ramme i sig selv er med til at centrere og fokusere. En genvej Det er særligt for billedet, at det ligesom drømmene indeholder fortættet information med et netværk af associationer knyttet til. Det betyder også, at billedet på en helt anden måde end ordene kan rumme modsætninger og dobbelthed. Tegneprocessen kan synliggøre og give eksistens til fraspaltede personlighedsdele i chokarbejde fx eksistens til de forskellige dele, der udgør en helhed, men ikke vil være lige tilgængelige for bevidstheden: personlighedsdele knyttet til de tre grundreaktioner: frygt (panik/flugt), vrede (raseri/kamp) og opgiven (lammelse/håbløshed). De fraspaltede dele kan herefter ses som hjælpere til at overkomme traumet og bidrage til integration og heling. Dissociation og splittelse afspejler sig tydeligt på papiret og giver fornyet mulighed for nænsomt at samle, hvad der blev splittet. Som en genvej til vores ubevidste intelligens er arbejdet med tegninger brugt i en terapeutisk kontakt, i min erfaring særdeles velegnet ikke kun til at synliggøre og bearbejde smerten, men nok så meget til at pege på udveje og udviklingsmuligheder. Lise Maj Jensen er privatpraktiserende psykolog, cand.psych.aut og specialist i psykoterapi. Desuden tegneterapeut på gestaltterapeutisk grundlag og underviser på en 2½-årig efteruddannelse i tegneterapi. 9

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! 03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

PRINSEN OG DRONNINGEN

PRINSEN OG DRONNINGEN Fotos: Forfatteren PRINSEN OG DRONNINGEN OM TRAUMEARBEJDE MED BØRN I KROPSORIENTERET SANDKASSETERAPI Af MARIANNE DREYER Børn har en gudsbenådet fantasi og en direkte adgang til de indre gemakker, hvor

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT Tekst: Anne Kamille Ahlefeldt Denne artikel handler om et radikalt skift i den terapeutiske tilgang fra at fokusere på personlighedens begrænsninger til at fokusere

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Når væren bliver terapiens fundament

Når væren bliver terapiens fundament Når væren bliver terapiens fundament I dag har vi en dyb viden om og mange erfaringer med menneskets psykiske og spirituelle udvikling, som terapeuter og spirituelle lærere over hele verden har samlet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Velkommen til workshop

Velkommen til workshop Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Jeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut.

Jeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut. Praksisbeskrivelse for Karen Collin 2005 Baggrund: Jeg er uddannet ergoterapeut i 1990 fra Kbh. og har siden arbejdet i psykiatrien. Dels på Sikringsafsnittet, dels forskellige åbne døgnafsnit. I de sidste

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

Trauma Informed Care

Trauma Informed Care Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/

SP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/ SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilligafdelingen Ringsted, 3. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress,

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere