Alle kan tale om traumer - Hvorom der ej kan tales, bør der ikke ties

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle kan tale om traumer - Hvorom der ej kan tales, bør der ikke ties"

Transkript

1 Alle kan tale om traumer - Hvorom der ej kan tales, bør der ikke ties Af Anette Holmgren Abstrakt: Traumer kan hverken ties eller tales ihjel. Deres forstyrrende effekt kan sjældent fuldstændig bortfalde, men de kan miste en del af deres indflydelse, hvis omgivelserne har øje for andet end ubehaget og smerten i de ubehagelige hændelser. Denne artikel vil anskueliggøre, at ingen kun er ofre for traumer. Der er altid en respons i forhold til traumatiske hændelser, det vil sige en handling, noget man har gjort. Disse handlinger, selv når de blot er en tanke, udtrykker modstand og handlekraft, dér hvor man muligvis troede, at man intet havde gjort. Dette betyder også, at ingen oplever traumatiske begivenheder uden at disse efterlader sig viden og færdigheder, som personen uvægerligt vil tage med sig videre i livet. Opmærksomheden på hvad personen gjorde i den ubehagelige situation, samt opmærksomhed på viden og færdigheder der kan relateres til de traumatiske begivenheder, kan åbne op for nye forståelser og tilbyde platforme, hvorfra samtale bliver mulig. Artiklen er en redigeret form af kapitlet: Alle kan tale om traumer, i bogen: Fra terapi til pædagogik, red. Anette Holmgren, Reitzel Hukommelsen som folder Da jeg var 12 år gammel sprang jeg ud fra en vippe og ramte kanten af swimmingpoolen og brækkede ryggen. Jeg lå mange måneder på et hospital, hvor jeg hverken kunne gå eller tale. På hospitalet roterede forbrændte børn rundt i væskebade. Sådan begyndte den amerikanske musiker og multikunstner Laurie Andersen sin fortælling om barndommens hospitalsoplevelser, da hun i juli 2009 gav koncert sammen med husbonden Lou Reed i DR s koncerthus. Jeg har fortalt historien om dengang jeg brækkede ryggen mange gange fortsatte hun, men der var altid noget mærkeligt ved beretningen. Som om noget manglede. En dag, mens jeg fortalte historien, blev jeg pludselig bragt tilbage til hospitalet. Transporteret tilbage i tiden. Jeg huskede for fuld styrke, det jeg havde glemt. Lugten af brændt kød og lyden af børn der dør. Sanseoplevelser jeg havde rengjort min historie for på samme måde, som sygeplejersken fjernede sporene af de døde børn.

2 Laurie Andersons beretning understregede for os, hendes publikum, hvordan måden vi fortæller vores liv, former det selvsamme liv gennem ord, og hvordan hukommelsen fremhæver nogle og mørklægger andre dele af oplevelserne udenfor vores bevidste kontrol. Det er fortællingen om, hvordan smertefulde oplevelser, der ikke udsættes for opmærksom og nysgerrig undersøgelse, kan stivne og fastlåses i en bestemt form. En form, der i Laurie Andersons fortælling, fjernede flere og flere spor: You tell your story ( ) and you hold on to it. And every time you tell it, you forget more. (L.Andersen, DR s koncerthus, juli 2009) Det er ikke kun smertefulde oplevelser, som kan blive renset for detaljer. I forsøget på at skabe mening og en form for konsistens i tilværelsen, former vi vores erfaringer efter bestemte mønstre eller temaer. Disse mønstre eller temaer former beretninger om vores fortid; de danner baggrund for vores forståelse af nutiden, og de skaber forventninger og billeder af fremtiden. Hele meningstilskrivelsesprocessen, altså hvordan vi får tilværelsen og livet til at hænge sammen i fortid, nutid og fremtid, er en kompliceret og mangefacetteret proces. Men en form for (menings- )komprimering finder helt sikkert sted. Det er umuligt at bevare alle detaljer i det levede liv. Det er denne tilværelsens komprimering, som efterlader sig bestemte spor fra forskellige oplevelser. Den franske filosof Gilles Deleuze (2005) taler om, at hændelser i livet samler sig som folder i vores hukommelse. I samtaler kan hukommelsesfolderne udfoldes og vise sig at indeholde hidtil oversete hændelser, der kan danne basis for mere nuancerede tolkninger og konklusioner. Hermed opstår en ny fold eller en ny fortælling, som bidrager til det samlede billede af oplevelsen - på samme måde som lugten af brændt kød og lyden af børn der døde, tilførte Laurie Andersens nye billeder og forståelser af barndommens hospitalsophold. Med åbningen af en sanseoplevelsernes fold forstod hun pludselig den uvirkelige fornemmelse, hun hidtil havde følt, når hun fortalte sin historie. Åbningen af folden skabte en forbindelse mellem nutiden og barndommens oplevelser, som ikke havde været verbalt tilstede før. Sprog og sansning Baggrunden for denne artikel er, at jeg igennem mange år har hørt professionelle med en ikketerapeutisk uddannelse udtrykke bekymring og tilbageholdenhed i forhold til at gå ind i en samtale om traumatiske begivenheder. Det er som om, traumer og samtaler om traumer er omgivet af en form for (ære)frygt og ærbødighed. En (ære)frygt skabt af fordomme om, at samtaler om traumer kun kan, eller helst skal, varetages af veluddannede krise- og/eller traumeterapeuter.

3 Dette kan muligvis kædes sammen med strukturalistiske ideer om at psyken, indeholder undertrykte kræfter, som ikke kan kontrolleres, hvis de slippes fri. Disse ideer opstod med udviklingen af psykoanalysen som metaforer, men er igennem tiden transformeret til kulturelle sandheder om mennesket, nærmest i kraft af de mange gange de er blevet sagt. Bearbejdningen af disse kræfter bør foregå med varsomhed og under særlige kontrollerede og styrede former. Former som terapeutisk praksis har taget patent på. Et andet forhold der spiller ind, er nyere terapeutiske ideer om, at traumatiske oplevelser skal tales væk. At man ved at fortælle og genfortælle sin historie gentagne gange kan fratage begivenhedernes deres traumatiserende indflydelse. Disse former for traumeterapi stoppede omkring 80 erne, da man blev klar over, at genfortællinger af de ubehagelige begivenheder i nogle tilfælde fastholdt traumerne og bragte muligheder for re-traumatisering, det vil sige en genoplevelse af de ubehagelige oplevelser som effekt af samtalen. Problemet har efterfølgende været, at bekymringen for re-traumatisering har efterladt professionelle, der arbejder med traumatiserede mennesker, i en form for samtalevacum. Narrativ praksis benytter sig af en anden metafor om det psykiske end beskrevet ovenfor. I en narrativ forståelse af livet, vil der altid være dele af det levede liv, som ikke bliver en del af de fortællinger, vi fortæller om livet. Bevidstheden indeholder ikke-bevidste erfaringer, men disse ses ikke som ubevidste fortrængte konflikter, men som netop ikke-bevidstgjorte hændelser og dele af hændelser, der ikke har fået plads i det, der bliver fortalt om et hændelsesforløb. Ikke alle hændelser kan inddrages i fortællingerne om livet. Hændelser der ikke i øjeblikket kan tilskrives mening, og som samtidig er ubehagelige, forbliver sanseoplevelser, indtil personen kan skabe forståelse omkring hændelsen. Sandsynligvis bevarer mennesket en stor del af disse ikke-fortalte hændelser lagret som ikke sproglige sanseoplevelser. Disse sanseoplevelser kan bringes ind i bevidstheden gennem pludselig opstået meningsfulde sammenhænge, hvorved de sprogliggøres og sammenkædes med tidligere hændelser og fortællinger om hændelser, som vi så i indledningen med lugte og lyde fra hospitalet. Alle kender til dette. Hvordan hændelser og ting der sker i nutiden pludselig bringer ting man ikke har tænkt på meget længe frem i bevidstheden eller hvordan nye forståelser af sammenhænge kan sætte gamle forståelser i et nyt lys. I en narrativ, eller en post-strukturalistisk forståelse, kan ikke sproglige fornemmelser, beskrives som sansninger, der ikke har fået form og derfor ikke endnu er kædet sammen i en meningsfuld beskrivelse eller fortælling eller i et meningsfuldt udsagn.

4 Vigtigheden af at kunne tale om traumatiske erfaringer Traumatiske oplevelser omgives ofte med tavshed. De fleste af os har oplevet ubehagelige ting i livet, som vi ikke har fortalt til andre. Både i min praksis og i min undervisning er jeg næsten dagligt ude for, at mennesker fortæller om begivenheder, de ikke har talt om tidligere. Jeg har bare aldrig tænkt, at det var noget, man kunne tale med andre om Jeg har nok tænkt, at det ikke ville hjælpe noget at tale om det Jeg har jo mest haft lyst til at glemme det. Mange mennesker har dårlige erfaringer med at fortælle andre om ubehagelige oplevelser, sikkert fordi disse "andre" ikke har erfaringer med at lytte til voldsomme hændelser. Hvis vi som professionelle ikke kan eller vil tale om de traumatiske hændelser, risikerer vi at cementere sandheder som, at det ikke hjælper at tale eller, at det er bedre at prøve at glemme eller, værst af alt, at personen tænker det er mig selv, den er gal med. Traumehierarki Indenfor den professionelle verden, synes der at være en form for hierarkisk inddeling af besværligheder. Bestemte problematikker, herunder traumer, menes at kræve særlige uddannelser eller særlige terapeutiske færdigheder, mens andre problematikker godt kan klares af f.eks. pædagogisk personale. Jeg har aldrig helt forstået, at en person godt kan tale med forældre om, hvordan de skal være sammen med deres børn, men ikke kan tale med dem om eventuelle traumatiske hændelser, som er med til at vanskeliggøre livet med børnene. Jeg mener, at det er meget uhensigtsmæssigt at reservere varetagelsen af bestemte problematikker, herunder traumer, til særlige faggrupper, frem for at udvikle forståelser og metoder, der kan bruges af alle, der møder effekterne af traumatiske hændelserne i deres daglige arbejde. Når professionelle udtrykker varsomhed med at tale med et barn eller en voksen om traumatiske oplevelser, handler dette sandsynligvis om en bekymring for at kunne komme til at skade. Jeg har hørt professionelle sige: Man skal ikke lukke op for noget, man kan risikere ikke at kunne lukke igen eller man skal ikke gå i gang med noget, man ikke er uddannet til. Det handler altså om en etisk ordentlighed. Men alle professionelle bliver nødt til at kunne forholde sig til traumatiske hændelser, blandt andet fordi de mennesker, vi taler med, ikke nødvendigvis skelner imellem, om de taler med en uddannet terapeut eller ej. Her er det andre faktorer som gør sig gældende, nemlig om samværet er rart, tillidsfuldt, ikke fordømmende og lyttende. Under sådanne samværsformer

5 sker der ikke sjældent det, at mennesker får lyst til at tale om deres liv, herunder muligvis traumatiske eller ubehagelige hændelser. Hvad er et traume? I de senere år, hvor jeg har beskæftiget mig mere indgående med effekten af traumatiske oplevelser i menneskers liv, er min forståelse af traumatiske hændelser blevet tiltagende bredere. Det betyder, at jeg i dag mener, man kan betegne selv mindre rystelser som traumatiske. Samtidig er jeg gentagne gange blevet mødt med en ulyst hos mennesker, jeg taler med, til at tale om fortidige hændelser som traumatiske, fordi de derved indskriver sig under paraplyen af traumatiserede. Den næsten diagnostiske betegnelse traumatiseret skaber en totalisering, som desværre er effekten af måden, man ofte beskriver mentale vanskeligheder på. Betegnelser, der lægger sig ud over hele personligheden, skaber et forkert eller skævt billede af, hvordan vanskelighederne opleves. Jeg ser det som en konstant bestræbelse for alle professionelle at blive langt bedre til at lave beskrivelser, der er tættere forbundet med menneskers faktiske oplevelser. Traumehuller I forhold til traumatiske hændelser, giver det for indeværende mening for mig at tale om, at vi kan falde i traumehuller. At falde i et traumehul er betegnelsen for det som sker, når nutidige hændelser skaber hukommelsesspor til tidligere hændelser, som har været traumatiske. Alle kender til dette. I hverdagen oplever vi det, som at have særlige sårbarheder. De fleste ved, hvor de har ømme punkter. Men ikke alle er opmærksomme på de hændelser, som kan have spillet en rolle i forhold til ømheden og som kan have skabt den. Ømme punkter opstår ikke af sig selv, lige som blå mærker heller ikke kommer af sig selv. Ømme punkter har sit udspring i konkrete oplevelser i det levede liv. Da jeg var 14 år var jeg med en gruppe af piger og en gymnastiklærer taget fra den lille by i Jylland, hvor vi boede, til København, for at deltage i et stort skoleatletikstævne. Stævnet gik godt og på togturen hjem klumpede vi os sammen i 6- personers kupeen for i fællesskab at beundre guldmedaljerne. Et sted imellem Horsens og Skanderborg gik vi i samlet flok gennem toget ned til togkiosken. På vej tilbage til vores kupé bliver en kupédør pludselig åbnet og en ung mand stikker hovedet ud og kikker på de forreste piger i flokken. Han smiler bredt og udbryder: Aah, schöne mädchen. De forreste piger fniser og skynder sig videre. Jeg går bagerst i flokken og nærmer mig

6 den unge mand. Idet jeg går forbi, ranker jeg ryggen en smule i forventning om det kommende kompliment, og ser den unge tysker i øjnene. Nein, du bist hässlich siger han, da han ser mig. Jorden forsvandt under mig. Skammen var total. Jeg vidste det jo godt. Jeg vidste jo godt, at jeg var hæslig. Hvordan kunne jeg overhovedet have forestillet mig, at han ville sige andet. Havde de andre hørt det? Ingen sagde noget. Og jeg sagde intet. Jeg sagde intet i 20 år. Men oplevelsen brændte sig fast. Den koblede sig på tidligere kommentarer omkring mit udseende og blev til et ømt punkt en fold i min bevidsthed, som selv ikke fremtidige komplimenter har kunnet vaske helt væk. Nogle mennesker er så plaget af traumatiske oplevelser, at de sjældent oplever stunder uden for et traumehul. De oplever, at der ikke er mange øjeblikke eller steder med hvile og tryghed. Traumatiske oplevelser er som et blåt mærke eller et åbnet sår i bevidstheden. Selvom vi forstår et blåt ømt punkt, er det alligevel ømt. Negative konklusioner Traumatiske hændelser kan lagre sig i vores hukommelse, enten som fornemmelser af sårbarhed eller ubehag uden tilknyttede erindringer eller som bevidste erindringer om ubehagelige oplevelser. Både bevidste og ikke bevidste traumatiske hændelser folder sig i bevidstheden sammen med konklusioner om verden, om andre mennesker og om en selv. Når man ikke kan få den traumatiske hændelse til at give mening ud fra kendt viden om verden og reflektere over hændelsen i lyset af denne viden, efterlader traumet en simpel og ofte negativ ikke reflekterbar meningstilskrivelse en sådan er det bare konklusion. Selv midt i traumatiske oplevelser forsøger mennesker at få det, som sker med dem, til at give mening. For mange mennesker, men ikke alle, er oplevelsen af traumer uforenelig med nogen velkendte temaer og med nogen foretrukken fortælling om deres identitet, hvilket vil sige temaer og beretninger om identitet, som er forbundet med en selvbiografisk hukommelse og med et indre livs sprog, som organiserer oplevelser og erfaringer og har en karakteristisk narrativ struktur. Den traumatiserede oplevelses uforenelige natur fører et menneske ud i territorier af mening, som er afspaltede fra disse velkendte temaer og fortællinger om selvet. På grund af dette bliver de former for mening, der produceres i disse territorier, som regel dybt negative og ikke åbne for revision på samme måde som de former for mening, som er forbundet med fortællinger om selvet, er det andre oplevelser af ens

7 liv, som kunne modsige disse former for mening, har ikke megen virkning på dem. (Michael White, 2008, s.85) Negative konklusioner som er en effekt af de vanskeligheder der er forbundet med at skabe mening omkring traumatiske hændelser er efterfølgende med til at give mening til fremtidige hændelser, og bliver en slags selvopfyldende profeti om livet og identiteten. Dette er en af grundene til, at det i høj grad kan betale sig at adressere selv mindre traumatiske oplevelser, før disse får tilegnet sig omfattende definitionsmagt over livet. Traumer træder på værdierne Traumet bidrager til nedgørelse af det, mennesker tillægger værdi. Det er devalueringen af, hvad man værdsætter, og hvad der betyder noget for et mennesker, som meget signifikant leder til udviklingen af en fornemmelse af at være ødelagt. (Michael White, 2008) Eksempelvis træder mobning voldsomt på et barns ønske om og værdier i forhold til at være en del af fællesskabet. I forsøget på at holde fast i egne værdier om at være accepteret og god nok, forsøger børn, der bliver mobbet, ofte næste dag at rette op på det, som gårsdagens mobning handlede om. Problemet for det mobbede barn er dog, at dagen efter omhandler mobningen et nyt tema, så langsomt mister man initiativet og fornemmelsen af at kunne gøre noget ved situationen (Bo H. Nikolajsen, 2010). Kaethe Weingarten, skriver i sin bog Common Shock (2003, s.55) følgende (min oversættelse): Jeg husker at sidde ved aftensbordet en aften hvor mine forældre skændtes. Jeg tegnede et otte-tal i mit hoved omkring mine forældre, måske hundrede gange. Det var som om linjen i mit hoved kunne skabe en usynlig grænse mellem dem og mig, hvor jeg kunne være sikker. Da jeg endelig forlod bordet, gik jeg ind på mit værelse og nævnte aldrig skænderiet til nogen. Ikke engang til min søster som var der. Hvis nogen havde spurgt mig om mine forældre skændtes, ville jeg have sagt nej. Ikke fordi jeg ville lyve, men fordi de ord ikke ville have fanget den kortvarige disharmoni imellem mine forældre. Min far eksploderede overfor min mor. Mine forældre skændtes ikke. Derfor ville en sædvanlig måde at spørge til episoden på ikke vække genklang. Det er ofte sådan, at når et begreb mislykkes i forsøget på at beskrive menneskers oplevelser, vanskeliggøres artikulationen af oplevelsen og tavshed opretholdes i mangel af bedre.

8 Stilheden i min familie omkring min fars uregelmæssige og uforudsigelige raseri overtrumfede alt andet, i det mindste for mig. Det satte grænser for min tillid, min følelse af sikkerhed og min fornemmelse af at høre til. Tavsheden skabte en isolation, som jeg igennem hele mit liv har arbejdet på at gå imod, i relation til min egen familie og mine venner og med mine klienter og kollegaer. Traumatiske hændelsers nedbrydning af det, som mennesker værdsætter, og som har betydning i deres liv, er samtidig det, som kræver særlig opmærksomhed i samtaler om traumatiske hændelser. Der vil nemlig altid i en beretning om ubehagelige hændelser findes handlinger, som går i retning af varetagelse af det, som personen værdsætter. Disse handlinger er ofte usynlige eller ikke tillagt betydning i de dominerende fortællinger om ubehaget. Det er udfoldelsen af disse handlinger som kan skabe en genetablering til egne værdier og dermed til fornemmelsen af sig selv. Hvordan vil jeg vende tilbage til senere. Bevidsthedstrømmen Forståelsen af, hvordan traumatiske hændelser øver indflydelse på menneskers liv, må nødvendigvis indbefatte en forståelse af den menneskelige bevidsthed. En sådan forståelse kan altid kun være en metaforisk beskrivelse, med mindre man forsøger at forstå bevidsthed udelukkende i neurologiske termer. Den engelske psykolog og filosof William James ( l), var den første som foreslog at beskrive bevidsthed som en strøm. Han anså bevidsthedsstrømmen som en sammenhængende fornemmelse af verden og selvet over tid. Denne form for bevidsthed, mente han, var en del af hukommelsessystemet og udvikles omkring 5 års alderen i forbindelse med, at barnets ydre tale og leg i højere grad bliver til et indre liv. Barnet udvikler bevidsthed i takt med at sanseindtryk lagres i hukommelsen og disse kobles med mening og erfaring opsamlet i samspillet med omverden. Efterhånden etableres en indre verden, som resonerer med den ydre verden i en konstant udveksling. I takt med at det ydre liv bliver til indre liv, sker der, hvad man kan kalde en fordobling af bevidstheden. Det vil sige, at det lille barn bliver i stand til på en gang at foretage en handling og at reflektere over handlingen. Man kan tale om, at bevidstheden opererer både med et mig (den der handler) og et jeg (den instans, der kan betragte mig et, der handler) (R.Meares, 2000) Når man handler og er aktiv er denne indre del af bevidstheden ikke så mærkbar. Den bliver mere synlig, når man er i ro og opmærksomheden rettes mod den indre tale og billedverden. Det indre liv

9 er fyldt af fantasier, forestillinger, analogier og metaforer og fungerer ved at skabe sammenligninger og sammenkædninger mellem forskellige dele af vores sansninger og erfaringer. Det er bevidsthedsstrømmen, der gør, at mennesker kan skabe sammenhæng i livet. Uden bevidsthedsstrømmens kreative karakter ville livet fremstå som en lang række af ikke forbundne hændelser. Alle de sammenkædninger, konklusioner og meningsskabelsesaktiviteter,en person udfører i løbet af en dag (og muligvis også om natten), er resultatet af bevidsthedens strømninger. Men bevidsthedsstrømmen er mere end blot indre tænkning og refleksion. Den australske psykiater Russel Meares (2000) er en af de personer, som har videreført William James ideer. Han påpeger, at den menneskelige bevidsthed, består ikke kun af et jeg som kan reflektere over et mig, men at bevidstheden også består af en fornemmelse af migselv, som er forskelligt fra både jeg et og mig et. Det er denne del af bevidshedsstrømmen, (fornemmelsen af sig selv) som får et menneske til at føle sig som sig selv, det vil sige som den samme person, livet igennem på trods af de forandringer, der er sket. Meares blev opmærksom på dette via et fænomen, som blandt andet opstår, når mennesker befinder sig i vanskelige og pressede situationer, og efterfølgende ser tilbage på disse og ikke kan genkende deres egne reaktioner. Meares mener, at man kan beskrive bevidstheden i disse situationer, som et jeg der kigger på sig selv, men ikke føler sig som sig selv. En person vil i sådan en situation sige: Jeg ved, det var mig, der gjorde det, men jeg var ikke mig selv." Bevidsthedsstrømmen består altså også af denne fornemmelse af sig selv, som man i særlig pressede situationer kan miste eller have vanskeligt ved at mærke. Det er dette fænomen, der kan få en person til at sige: Jeg er helt ude af mig selv eller jeg føler mig ved siden af mig selv eller jeg kan ikke genkende mig selv. Når mennesker udsættes for alvorlige chok, vil de ofte opleve det som om, de har handlet i trance eller udenfor deres egen bevidsthed. Man føler i disse situationer, at man ikke har kontrol over sig selv, men man ved godt, at man er sig selv. Fornemmelsen af sig selv, siger Meares, kan ødelægges af traumatiske hændelser, ligesom traumer i barndommen kan forhindre dens etablering (Meares, 2000). Et barn, der ikke har haft mulighed for at etablere et stabilt og rigt indre liv, fordi det hele tiden er blevet forstyrret af ydre uro, som har krævet dets opmærksomhed, er i risiko for ikke at etablere en særlig stabil fornemmelse af sig selv. Uden en stabil fornemmelse af sig selv, lever man uden stabile referencepunkter. Livet opleves som noget, der overgår én og som noget, der kun kan tages stilling til ud fra tænkning og ikke ud fra en fornemmelse af sammenhænge, som

10 passer med ens erfaringer. Man har mistet eller aldrig etableret en resonansboks med hvilken, man kan møde livet, hvilket gør livet meget sårbart, fordi man kun kan møde livet med ydre handlinger eller færdiglavede konklusioner (ibid). Det er en stabil fornemmelse af sig selv, som muliggør, at et menneske kan møde livet med en vis form for ro og overblik begrundet i den viden og erfaring, man har med sig. Dette betyder, at man netop ikke er i fare for at miste sig selv, når man deltager i livet. Selv mindre traumatiske hændelser kan efterlade børn og voksne med en fornemmelse af, at det, som skete, hændte udenfor deres kontrol, og at de i situationen mistede herredømmet over situationen og dermed over deres liv. Fornemmelsen af at miste sig selv sker, når man enten ikke kan skabe mening i forhold til hændelsen eller når man ikke bevidst kan fastholde eller beskytte det, som man værdsætter. Disse hændelser lagrer sig i hukommelsen og kan bevirke, at man i nutiden kan oplever begivenheder, som skaber spor tilbage til disse tidligere hændelser, og at fornemmelsen af at miste sig selv gentages. Dette vil som regel lede til forskellige forsøg på selvbeskyttelse. Mødet med effekterne af traumer Mødet med effekterne af traumatiske oplevelser kan både være skræmmende og besværlige og meget ofte uforståelige. Når professionelle står overfor reaktioner, som de ikke forstår, og som udefra synes ude af proportioner med situationen, så har man næsten altid stødt ind i traumatiske erfaringer. Den, der står udenfor, kan ikke begribe kraften i de reaktioner, man møder. Traumatiske erindringer udløses uvægerligt af generel stress, af specifikke belastninger og/eller af specifikke udløsere. Disse udløsere afspejler visse aspekter af det oprindelige traume, og de kan være interne, som for eksempel ved en specifik følelsesmæssig eller sensorisk oplevelse, eller eksterne, som for eksempel ved visse omstændigheder eller relationelle hændelser. Disse eksterne udløsere kan være forbundet med omstændigheder, i hvilke der er opfattet fravær af social gyldighed eller med oplevelser af nedgørelse, og måske i forbindelse med latterliggørelse eller kritik. (M.White 2008, s.83) Traumer efterlader spor af stædighed, afvisning, påståelighed, let antændelighed, isolation, tavshed, vrede, spændte muskler og blokering af refleksion og "mærkning".

11 Når traumatiske erindringer invaderer hverdagsbevidstheden, er resultatet ofte en adskillelse af de to sider af bevidstheden fordoblingen af bevidstheden ophæves. Man har ikke længere et udsigtspunkt i nutiden, hvorfra det er muligt at bevare en bevidsthed om, at det, man oplever, stammer fra et andet tidspunkt i ens liv (M.White, 2008,.s.84) Når man bliver ramt på et ømt punkt eller i et åbent sår, så reagerer man med en eller anden form for beskyttelse. I det perspektiv vil de beskrevne uforståelige reaktioner meget ofte være et forsøg på selvbeskyttelse. Et forsøg på at forsvare sig imod "mærkningen" af nuværende eller tidligere traumatiske oplevelser. Der er altid en respons Når mennesker udsættes for ubehagelige hændelser, vil man altid forsøge at mindske skaderne af det ubehagelige. Man vil, hvor undseeligt det end syntes, forsøge at beskytte sig selv, mod effekten af det ubehagelige. Dette kan ske, både mens det ubehagelige foregår og bagefter, hvor følelser, billeder og tanker står tilbage. Forsøg på beskyttelse kan være at lukke øjnene, at forsøge at løbe væk, at skrige eller at blive helt stille. Det kan være at forsøge at opføre sig virkelig pænt eller at lave ballade ved enhver given lejlighed. Det kan være at søge trøst i bøger, i mad, i naturen, hos venner, hos dyr eller hos en Gud. Det kan være at søge hjælp eller forsøge at klare det selv. Det kan være at forsøge at beskytte andre. Samtaler om traumatiske hændelser er samtaler, hvor man altid lytter både til beretningen om det skete og til spor efter det som personen fortsat tillægger værdi på trods af det, som de har været igennem. Forskellige terapeutiske retninger har fokus på menneskers responser i relation til deres livs hændelser og de ressourcer og handlemuligheder som kan uddrages af, hvad man konkret har gjort for at passe på sig selv (og andre) i vanskelige situationer. Responserne kan forholdsvis let kobles til principper eller livsanskuelser, som er betydningsfulde for personen. Fornemmelsen af at have holdt fast i noget betydningsfuldt, på trods af den traumatiske hændelse, skaber et afgørende udgangspunkt for at kunne inddrage begivenheden i den del af bevidstheden, som er under indflydelse af bevidsthedsstrømmmen og dermed skabe mulighed for refleksion og nuanceret tilgang til hændelsen. I narrativ praksis kaldes dette for princippet om dobbelt lytning.

12 Jeg anvender udtrykket dobbelt lytning for at beskrive min position i disse samtaler. Når jeg møder mennesker, som konsulterer mig om en traumatisk oplevelse og deres eftervirkninger, lytter jeg til historier om traumet, men jeg lytter også efter udtryk for, hvad mennesker har fortsat med at tillægge værdi i deres liv på trods af, hvad de har været igennem. Jeg finder også tegn på den pågældende persons reaktioner på det traume, han eller hun oplevede. Og jeg forsøger at etablere en kontekst, så de mange lag i disse reaktioner kan blive udførligt og detaljeret afdækket og virkningsfuldt anerkendt og respekteret. (MW,2008 s.43) Mona havde igennem sin barndom været udsat for gentagne traumatiske hændelser. Hun havde tidligere haft flere samtaleforløb, og ønskede egentlig ikke at tale mere om sine barndomsoplevelser. En dag berørte vi alligevel nogle af oplevelserne og efterfølgende udspillede følgende samtalesekvens sig. Hvordan overlevede du? Mona: Det er der mange som har spurgt mig om. Jeg bad til Gud. Man kunne have stoppet her og været tilfreds med, at Mona som barn trods alt havde haft en Gud at trøste sig hos. Men handlingen bede til Gud giver mig ikke en klar fornemmelse af, hvad det er Mona værdsætter. Jeg hører om en handling, men kender endnu ikke forbindelsen til, hvad der er betydningsfuldt for Mona. For at skabe forbindelse til sig selv, genetablering af bevidsthedsstrømmen, skal responserne kobles til betydning. Jeg må blive ved at spørge, til jeg får en fornemmelse for, hvad der var betydningsfuldt for Mona i situationen. Hvad bad du for? Mona: Jeg bad for kærlighed og indsigt Jeg forstod godt, at et barn bad Gud for kærlighed, men jeg forstod ikke, hvordan indsigt var vigtig. Derfor spurgte jeg videre om indsigten, men jeg kunne ligeså vel have spurgt mere til kærlighed. Hvordan indsigt?

13 Mona: Da jeg var 8 år fik jeg på et tidspunkt nye sko og jeg bad om aftenen til, at jeg måtte få dem på næste dag. Denne lille fortælling forklarede mig betydningen af indsigt. Det handlede her om forældrenes indsigt i, hvad man ønsker sig allermest, når man er 8 år og har fået nye sko. Mona havde ikke tidligere været bevidst om eller i tale sat sin værdsættelse af indsigt på denne måde. Mens vi talte, mærkede hun for første gang i mange år sig selv som 8 årig. Det var som om, erindringen åbnede for folder i bevidstheden, der ellers havde været lukket i selvbeskyttelse i mange år. Det var ikke lykkes de traumatiske hændelser at ødelægge Monas tilknytning til indsigt. Denne tilknytning havde hun bevaret igennem livet og hendes egne færdigheder i den retning, var højt udviklede. Ved at opdage sin egen værdsættelse af indsigt, da hun var barn, genetableredes en kontinuitet igennem livet. Et "mig selv", i relation til indsigt. Et "mig selv", som en person der altid har værdsat indsigt. Et "mig selv", som den samme person igennem hele livet. På denne måde genetablerer bevidsthedsstrømmen sig og kan danne begyndende resonans eller ståsteder, når fremtidige hændelser bringer de traumatiske oplevelser tilbage. Hendes viden og relation til indsigt bliver en viden hun kan holde fast i, som er forankret i tid, når traumevindene blæser. Spørgsmål der kan bringe responser frem I mange sammenhænge har man som professionel ikke meget tid til rådighed før nye aktiviteter kalder. Alligevel er det muligt i sådanne situationer at have fokus på dobbeltlytning, hvis et barn eller en voksen beretter om en ubehagelig hændelse, eller hvis man som professionel har været vidne til en ubehagelig hændelse. I disse situationer kan spørgsmål som: Hvad gjorde du for dig selv som hjalp lidt? Hvordan kom du på det? Er du glad for, at du trods alt kunne komme op med det? Hvorfor var det godt? Hvad er du trods alt glad for lykkes for dig i situationen? Hvorfor er du glad for det? Hvad er du glad for, det lykkedes dig ikke at gøre i situationen? Hvorfor er du glad for det?

14 Disse spørgsmål har alle til formål at genetablere forbindelsen til noget, som personen værdsætter. De leder til, hvad der er vigtigt for personen og de leder til færdigheder, til noget personen har været i stand til, på trods af den ubehagelige oplevelse. Op af floden Det er som sagt muligt at mindske traumatiske oplevelsers indflydelse på en persons liv. Følgende beskrivelser, som omhandler, hvordan man kan tale med mennesker, der har været udsat for traumatiske oplevelser, gælder både, hvis disse oplevelser er sket for nylig, og hvis det er oplevelser, som er sket tidligere i en persons liv. Michael White (2008) har beskrevet genoplevelsen af traumatiske begivenheder som at blive kastet ud i en brusende flod. Mens man er i flodens brus kan man ikke gøre andet end at kæmpe for at holde hovedet over vandet. Man har ingen steder at stå eller finde hvile. Når man skal tale med mennesker, som mærker effekterne af et traume, er det vigtigt, at personen har et sted at stå, hvorfra det er muligt at tale om de ubehagelige oplevelser. Et sted hvorfra traumet kan betragtes. Michael White har beskrevet dette som, at man skal kunne stå på flodbredden og se på floden af traumatiske hændelser. Man skal altså stå et sikkert sted og ikke ude midt i oplevelserne, for at kunne tale om oplevelserne. Sagt på en anden måde, så skal man have tilstrækkelig følelsesmæssig afstand til oplevelserne, så det er muligt at betragte dem, uden at blive kastet ud i floden. Jeg har ofte prøvet at tale med både voksne og børn om ubehagelige hændelser, og mens vi har talt, er oplevelserne pludselig rykket så tæt på, at det samme ubehag, som mærkedes i selve situationen, genkaldes kropsligt. Med metaforen om floden, kan man sige, at personen er på vej ud i floden. Flodbredden er der, hvor personen er forankret til meningsfuld forståelse og til egne værdier. En samtale om traumer kræver, at den professionelle hele tiden har opmærksomheden rettet netop mod genetableringen og fastholdelsen af personens relation til mening og til sig selv og herigennem forsøger at hjælpe personen til at forblive på bredden. Med udsigtspunkt fra flodbredden kan det være muligt for en person at se på dele af den ubehagelige hændelse, som muligvis ikke har fået så meget opmærksomhed. Dette drejer sig både om alternative meningstilskrivelser og om modstandshandlinger, som ikke tidligere er blevet bemærket.

15 Efterhånden som de alternative historier bliver udviklet i terapeutiske samtaler, bliver de til øer, hvor man kan finde sikkerhed og næring, så til øgrupper og til sidst til kontinenter af sikkerhed, der åbner andre livsverdener for de mennesker, som konsulterer os. Som et resultat af disse samtaler opdager mennesker, at de har et andet sted at stå, som gør det muligt for dem at give udtryk for deres traumatiserende oplevelser uden at blive defineret af disse oplevelser. (M.White2008 s.67) Hvis man taler om traumatiske oplevelser på måder, der bringer én tilbage til den traumatiske oplevelse uden afstand til oplevelsen og uden et andet sted at stå i relation til oplevelsen, vil man atter opleve sig defineret af det, som skete. Dette er mange steder beskrevet som re-traumatisering. Veninden der forsøgte at tage sit eget liv Følgende er uddrag af en samtale med Lisa. Lisa kom til mig, fordi hun for nylig havde været ude for, at hendes veninde Eva, for øjnene af hende, havde forsøgt at tage sit eget liv. Episoden skete til en stor fest på en skole. Veninden overlevede uden fysiske mén, og der var ikke brug for læge, da episoden fandt sted. Lisa var efterfølgende meget chokeret og ulykkelig. Når hun forsøgte at tale om episoden sagde personerne omkring hende, at det da var godt, der ikke var sket noget; det hjalp hende bare ikke. Derfor var hun holdt op med at tale om hændelsen og mente, at de fleste nok troede, hun var kommet over det, der var sket. Vi kommer ind i samtalen, efter Lisa har fortalt om selve episoden. Jeg spørger grundigt til Lisas handlinger (altså til hvad hun har gjort), fordi det er ved at koble handlingerne eller responserne til mening og værdi, at man kommer til alternative beskrivelser af de traumatiske hændelser. Lisa havde ikke behøvet tale med en terapeut. Hun kunne have talt med en lærer, en pædagog, en fra hendes familie eller omgangskreds eller en anden, som var i stand til at lytte efter responser og samtidig være omsorgsfuld og forstående i forhold til ubehaget i oplevelsen.

16 Når jeg lytter til din beskrivelse af forløbet, synes jeg, det lyder som om, du havde en fornemmelse af, at du ikke skulle råbe ud til alle, at en person netop havde forsøgt at tage sit eget liv? Ja Hvordan kunne du fornemme det? For det første, det er bare ikke fedt for hende, det der med at der kommer så meget opmærksomhed om det. Heller ikke fedt for mig, at hver gang folk kommer hen og spørger, hvad er der galt, og så skal jeg stå og fortælle det til alle. Det havde jeg bare ikke lyst til på det tidspunkt. Hvad ville du godt passe på? Jeg havde bare ikke lyst til, at alle skulle vide det, også fordi det ville ødelægge aftenen fuldstændig. Man kommer ligesom for at hygge sig, og så sker der sådan no get her, det går ud over alle andre. Så noget af det du prøvede på, det var, at det ikke ville ødelægge aftenen for alle? Ja, jeg ved ikke rigtig, hvad man skal sige..bare..der skulle ikke komme for meget opmærksomhed.. Også for Evas skyld? Ja Hvad ville du godt beskytte hende imod? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvorfor hun har gjort det, om det er pga. opmærksomhed. Fra dit perspektiv synes du så, at hun ikke skulle udsættes for, at alle vidste det om hende? Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg ville, jeg var i chok og kunne ikke tænke klart. Alligevel har du gjort nogle ting, for at hele festen ikke skulle komme til at handle om selvmordsforsøget. Du siger, at du gerne ville bevare den festlige stemning, og du ville heller ikke skabe mere drama? Ville du også gerne selv kunne have en ordentlig fest? Altså, det ville jeg gerne, men det kunne jeg overhovedet ikke. Der var nogen som godt kunne se, at jeg havde det virkelig ikke godt. Jeg ringede så til min mor, og hun sagde, at jeg skulle snakke med en lærer. Hvad syntes du om det forslag?

17 Det var smart, men jeg havde bare ikke lyst til det på det tidspunkt... jeg ved det ikke, jeg havde bare ikke brug for en lærer dér. Synes du ikke helt, det kom lærerne ved? Jo, det synes jeg helt klart. Men den aften havde jeg bare ikke lyst til at tale med dem. De lærere, jeg havde lyst til at fortælle det til, var der ikke på det tidspunkt. Jeg havde ikke lyst til at gå hen til en tilfældig lærer og tale om det her. Hvorfor ikke? Jeg ved det ikke (græder). Det det havde jeg bare ikke lyst til På dette tidspunkt i samtalen mærker Lisa ubehaget, hun stod i den aften. Frem for at spørge mere til, hvor ubehageligt det måtte have været, hvilket ville bringe hende endnu tættere på oplevelsen og hermed længere ud i floden, er jeg interesseret i at skabe mening i forhold til ubehaget og forsøge at forstå, hvilke værdier der bliver truet i denne situation. Hvad ville du ikke risikere hvad kunne du risikere? Ja, men altså, det er ikke alle lærere, jeg kender lige godt, og jeg kunne risikere at gå hen til én og ikke ane, hvordan vedkommende ville reagere. Hvad kunne du frygte, at en lærer kunne gøre i sådan en situation? Jamen bare skabe total drama ud af det, og så kommer der det ene og det andet, og så sker der en hel masse, og det hele kører bare op. Så ender det i det, jeg slet ikke ville have, det skulle ende i, med at alle bliver involveret i det, og festen kom til at handle om, at hun havde forsøgt at tage sit liv. Ja,det er det, jeg kan fornemme, at du har haft et ønske om, at det ikke skulle blive mega dramatisk og, at festen ikke skulle handle om det? Men så ender det så med, at jeg går hen til en lærer. Jeg tror, jeg stod og snakkede med ham i 20 min. Hvad prøvede du at få ham til? Bare fortælle ham, hvordan jeg havde det og bare.. Prøvede du også at sige til ham, at han ikke skulle gøre for meget? Ja, det sagde jeg til ham, at han ikke skulle skabe noget stort ud af det her. Det sagde du til ham?

18 Lisa; Ja, det sagde jeg til ham. Jeg synes ikke, det var det, som festen skulle handle om nu. Det er sket, og der skal tages fat i det, men der skal ikke skabes noget stort drama ud af det. Hvad synes du om, at du i den situation, hvor du lige har stået sammen med en, som er sprunget ud og faldet ned, hvad synes du om, at du i den situation kan guide en lærer til ikke at skabe stort drama? Jeg ved det ikke..jeg forstår det ikke rigtig (smiler) Forstår du det ikke? Nej Du står i en situation, som du aldrig har oplevet før, og så formår du at handle på en måde, så festen ikke bliver ødelagt for de andre, og så der ikke bliver skabt vildt meget drama. Du guider en lærer ved at fortælle, hvordan du har det og sige, at der ikke skal skabes noget stort ud af det her. Jeg tror da, det er godt, at jeg talte med en lærer om det. Så de ved, hvad der sker, også når det er dem, der holder festen. Det er dem, der har ansvaret. Så du får lagt ansvaret hen, hvor det skal lægges? Det er selvfølgelig godt nok. Der VAR ikke særlig mange, der vidste det. Og det sjove var, at efter jeg havde talt med læreren, så gjorde han noget, men det ødelagde ikke festen, ligesom jeg håbede på, at det ikke ville gøre. Altså, jeg tog hjem efter det der, men da jeg var inde og sige farvel, så var alle folk stadig glade, og det havde ikke påvirket festen, og det syntes, jeg var godt. Kan du genkende dig selv som en, der kan være medvirkende til at ting ikke kører helt så meget op? Ja, jeg synes godt, at jeg kan overskue sådan nogle ting, det synes jeg også, at jeg har kunnet før på skolen. For eksempel når der har været sådan noget tøsefnidder. Jeg gider det virkelig ikke. Der er bare altid det der pigefnidder, sladder og jeg ved ikke hvad. Derfor har jeg da mange gange, når der har været to, som har været oppe og skændes for vildt, der har jeg da sat mig ned og snakket med dem hver især og prøvet at finde ud af det Har du det? Ja, det har fungeret meget godt, synes jeg. Jeg gider bare ikke sådan noget.

19 Så du har på en eller anden måde været med til at tale ting ned i stedet for at tale det op? Ja. I dette eksempel bevirker samtalen, at Lisa får øje på, hvordan det lykkes hendes at fastholde og bevare sit ønske om ikke at lave unødvendigt drama i en meget vanskelig situation. Dette er naturligvis ikke det eneste, der kunne fortælles om Lisas handlinger og responser i situationen, det er en fortælling, blandt mange mulige. Det er samtidig en fortælling, der går imod den dominerende fortælling hun kom med - en fortælling om, at hun intet kunne gøre, og at hun havde været magtesløs. Samtalen muliggør, at det bliver muligt for Lisa at tænke og tale om episoden fra et andet ståsted. Samtidig tydeliggør samtalen at Lisa ikke bryder sig om unødig dramatik. Værdier kommer ikke ud af ingenting og Lisas erfaringer med dramatik fra andre dele af hendes liv, kunne være temaer i eventuelle fortsatte samtaler., Genetablering af bevidsthedsstrømmen Med metaforen om bevidsthedsstrømmen kan man sige, at hændelser bliver til traumer, når de bevirker, at bevidsthedsstrømmen bliver brudt, og personen ikke kan etablere sammenhæng mellem den traumatiske hændelse, og det personen almindeligvis kender og værdsætter. Dette kan efterlade personen med en oplevelse af indre uro, brud af sammenhænge og manglende viden om handlemuligheder i eventuelle fremtidige lignende situationer, hvilket naturligvis skaber utryghed og vagtsomhed. Men der kan aldrig kun fortælles én historie om en given episode. Uanset hvor meget en person oplevede sig ved siden af sig selv eller oplevede sig uden kontrol i situationen, vil der altid være elementer af noget andet. Dette andet er fokus i en narrativ samtale om ubehagelige oplevelser. Det er opmærksomheden på hvad der ellers er tilstede, som giver mulighed for at tilføje beretningen om traumer noget mere og dermed skabe en genetablering af bevidsthedsstrømmen. Min handling gjorde det hele være Beretningerne om responserne på de overgreb eller ubehagelige hændelser, man har været udsat for, er sjældent en del af en persons fortælling om de traumatiske oplevelser, med mindre oplevelsen fortælles som en heltehistorie. Ofte er børn og voksnes selvbeskyttelseshandlinger blevet

20 problematiseret eller endda hånet af andre, og synes dermed at have bidraget til yderligere ubehag og negative selvfølelser. Jeg husker, at jeg engang som barn blev troet at være en dreng af den lokale barber, og han klippede mit hår helt tæt og afsluttede med en gang barbersprit. Det var først med nabofamiliens rungende latter, at misforståelsen gik op for mig, og mit held se, jeg fik barbersprit på i stedet blev til skam han troede, jeg var en dreng. Næste dag lånte jeg min fars strikkede hue for at beskytte mig selv for klassekammeraternes latter, hvorved jeg gjorde mig selv til frikvarterets jagede offer: Hvem kan rive huen af Anette. Forsøget på beskyttelsen endte i ydmygelse på skolens græsplæne, med den jagtende flok omkring mig; den strikkede hue revet af og det drengeklippede korte hår udsat for spottende latter. En kvinde, jeg talte med, fortalte mig følgende om barndommens traumatiske oplevelser med ydmygelser og kaos: En aften mens vi spiste aftensmad, rejste min mor sig pludselig op og løb hen til altanen og begyndte at klatre over for at hoppe ud. Min far så på hende med foragt og kommanderede: Lad hende være, hun er hysterisk. Det kunne jeg ikke, så jeg løb hen og tog fat om hendes ben og trak hende ind. Bagefter lå hun på gulvet i stuen og skreg. Min far sagde, at jeg skulle spise min mad. Hvor var det godt, du trak hende ind, sagde jeg. Kvinden så overrasket på mig. Synes du? sagde hun. Jeg har altid selv tænkt, at det var lidt latterligt. Hun var jo sikkert ikke sprunget, som min far sagde. Jeg sendte udkastet til denne artikel til den pågældende kvinde. Hun sendte mig følgende svar: Kære Anette, Da jeg læste det du havde skrevet tænkte jeg Hold da op. Var det sådan jeg havde udtrykt mig i sessionen? Jeg kom til at le, fordi det lyder jo helt vanvittigt og det var det jo også! Men jeg har aldrig tænkt, at det var latterligt, at jeg trak min mor ind. Men min far syntes, at det (jeg) var latterligt. En anden gang, var min mor sprunget i en havn, i iskoldt vand, for at begå selvmord, men blev reddet i sidste øjeblik. Min fars eneste kommentar var: Det var da ærgerligt, at det ikke lykkedes. Underforstået, at jeg da var en idiot, at jeg ikke kunne se, at hendes liv var værdiløst!

21 Jeg både så og fornemmede, at min mor var i affekt, da hun var på vej til at springe ud fra altanen fra tredje sal. Jeg skreg og flåede i hende for at stoppe hende. Rædslen over, hvad der kunne være sket, hvis jeg ikke havde kunnet bevæge mig ud af min lammelse og chok, da hun rejste sig og skreg: nu springer jeg din djævel til min far. Og rædslen over min fars kynisme, da han efterfølgende snerrede: nu sætter du dig ned og spiser. Imens lå min mor på gulvet med totalt nervesammenbrud og skreg og rystede. Jeg rystede også så meget, at jeg ikke kunne få gaflen ind i munden og jeg var rystende angst for også, at blive lagt for så voldsomt og uforståeligt et had, at jeg alligevel forsøgte at spise. Hvis der var noget jeg var ked af eller bekymret for, sagde min far altid: Du er lige så hysterisk som din mor, og det var jo de ekstreme situationer, han relaterede til, så det var vanskeligt for mig at turde tro på mine egen impulser og reaktioner. Det var så ydmygende og frygteligt at være en del af denne episode, som der aldrig siden blev nævnt et ord om. Denne og andre frygtelige spisesituationer, har gjort så stort et indtryk på mig, at jeg hele mit liv har haft store problemer med bl.a. at spise med glæde ved et spisebord. Da du i situationen mødte mig med stor forståelse og indsigt og oven i købet som en engel udtalte disse ord: Hvor var det godt, at du trak hende ind, blev oplevelsen gestaltet på plads for mig. Oplevelsen handlede pludselig ikke mere om min far og mor, men om mig! Og jeg var ikke hysterisk og dum, men havde handlet på en måde som kunne værdsættes. Du kan referere til samtalen som du har hæftet dig ved den eller du kan korrigere den i forhold til det her skrevne. Jeg er bare så involveret i oplevelsen, at jeg blev nød til at kommentere.. NB. Jeg tror jeg var ca. 9/10 år Kærlig hilsen M Når det ikke er lykkes modstandshandlingerne at fjerne ubehaget, tillægges det, man trods alt forsøgte at gøre, sjældent værdi. Og hvis effekten af ens handlinger, er hån eller latterliggørelse fra andre, så skaber beskyttelseshandlingerne blot yderligere negative følelser og tanker. For at kunne inddrage responser eller beskyttelseshandlinger i beretningen om ting, der er hændt en, har man brug for andre, som kan være medvirkende til at fremhæve handlingernes intention og bekræfte disse som meningsfulde og netop intentionelle handlinger. Man har brug for andre, der kan tydeliggøre, at disse handlinger, uanset deres effekt, var et forsøg på at gøre noget.

22 I samtaler om traumer kan responserne knyttes til personlige værdier og dermed trækkes ud af tilfældighedernes lys. Jeg tog for eksempel ikke min fars hue på, fordi jeg var et fjols, der ikke kunne tænke og forud se, at det ville gøre det hele meget værre, hvilket jeg selv mente. Jeg tog huen på, for at tage vare på mig selv. Når kvinden, jeg talte med, som barn ikke adlød sin far, var det ikke fordi, hun ikke kunne skelne hysteri fra alvor; men fordi hun ville sikre sig, at moderen ikke denne gang lykkedes med selvmordsforsøget. Dermed sikrede hun samtidig sig selv som én, der ikke bare havde ladet selvmordet ske. Traumesamtaler som konventionalisering af erfaring. Jeg er for nylig blevet opmærksom på, hvordan man kan genetablere forbindelsen til sig selv ved at forsøge at etablere en fortælling omkring hændelsen. Dette kan ske ved at skabe en ramme for det ubehagelige på måder, der giver plads til personens oplevelse, ved at konventionalisere det skete. Konventionalisering er en måde, hvorpå man skaber en form for generaliseret fortælling om hændelsen. For eksempel gav det ikke plads til Lisas oplevelse, at hendes omgivelser sagde, at det var godt, der ikke skete noget med veninden. Denne fortælling om episoden kunne ikke indeholde de ubehagelige og blandede følelser, som Lisa stod tilbage med efter oplevelsen. I min familie har vi flere togberetninger. Da min niece var 12 år var hun med sit håndboldhold til et stort mesterskab. Hun var ny på holdet og vidste, at hun var udtaget for at få oplevelsen af selve turen, og at hun ikke ville få meget spilletid. Betingelser hun havde fuldt accepteret. På vejen hjem fra mesterskabet, som var endt med en sølvmedalje, begyndte spændingen i kupeén at stige, da toget nærmede sig København. På hovedbanegården tager min niece sølvmedaljen frem og hænger den uden på hættetrøjen. En af de andre spillere vender sig om og siger: Hvorfor tager du medaljen uden på trøjen? Jeg vil bare gerne vise, at vi har vundet sølv siger min niece med et lille smil, hvortil den anden svarer: Ja, men du har jo nærmest ikke spillet! På perronen, hvor hendes mor og jeg står med flag, bliver vi bedt om at pakke flagene sammen og køre hjem nu. Der er meget tavst i bilen hjem. Vi er helt uforstående. Først efter nogle timer kan tårerne ikke holdes tilbage og oplevelsen kommer frem. Det blev hurtigt klart for mig, at vi ikke ville komme nogen vegne med at tillægge den anden bebrejdelser hvilket jeg godt forstod. De skulle jo fortsat være holdkammerater. Efter et stykke tid med trøst og snak om andre ting, satte jeg mig på hug foran min niece, kikkede hende i øjnene og sagde: Du skal bare vide, at der er ingen som bliver større af at gøre andre små. Straks jeg havde sagt sætningen, så jeg et lille glimt af

Hvorom der ej kan tales, bør der ikke ties

Hvorom der ej kan tales, bør der ikke ties Hvorom der ej kan tales, bør der ikke ties - Traumesamtaler i et narrativt perspektiv Af Anette Holmgren (Artiklen er udgivet i Fokus på Familien nr. 4 2010) Abstrakt: Traumer kan hverken ties eller tales

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Alle kan tale om traumer med børn, unge og voksne

Alle kan tale om traumer med børn, unge og voksne Temadag Region Midtjylland, regionspsykiatrien Vest, Bevar Barndommen 22. November 2017 Alle kan tale om traumer med børn, unge og voksne Anette Holmgren DISPUK www.dispuk.dk Det handler om at gå til livet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere