Skøn og ret historie og nutid i dansk socialpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skøn og ret historie og nutid i dansk socialpolitik"

Transkript

1 Uden for nummer 4, 3. årgang, 2002 Skøn og ret historie og nutid i dansk socialpolitik Af Bent Greve, professor på Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Bent Greve, er professor på Roskilde Universitet i analyser af velfærdsstat og velfærdssamfund. Han er uddannet cand. polit. Og har en ph.d. i offentlig administration. Bent Greve har skrevet adskillige bøger og artikler. De senesteåpr har hans forskning især omhandlet socialog arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger samt finansieringen af de offentlige udgifter. Dansk socialpolitik er såvel historisk som i dag påvirket af behovet for at integrere forskellige synspunkter og vurderinger ved beslutninger om tildeling af sociale ydelser. Det er ikke altid klart, hvilke normative eller moralske vurderinger der ligger bag denne type af vurderinger. Et særligt problem er og har været skismaet mellem skøn og ret i socialpolitikken. Denne artikel vil ud fra en historisk og socialpolitisk tilgang, især via en beskrivelse af kontanthjælp og holdninger hertil, vurdere og beskrive skøn og ret i historisk og nutidig betydning. Analytisk vil vægtningen dermed være på de modsætningsfyldte hensyn og holdninger der kan genfindes i tilgangen til tildeling af sociale ydelser. Diskussionen om ret og skøn er således ikke alene et spørgsmål om juridiske vurderinger og kriterierne herfor, men også om samfundsmæssige, normative og moralske vurderinger af ret og retfærdighed, samt sondringen mellem værdigt og uværdigt trængende. Jeg vil her belyse dette ved at beskrive og vurdere fattiglovene, Steinckes socialreform fra 1933, bistandsloven fra 1970 erne og senest lovgivningen fra 1998 ud fra en analyse af, om lovgivningerne direkte eller indirekte har skelnet mellem værdigt/uværdigt trængende, og hvorvidt der kan vurderes at have indgået overvejelser af valget mellem skøn og ret i lovgivningerne. Forinden den historiske analyse vil jeg kort skitsere nogle hovedsynspunkter i relation til begreberne skøn og ret. Nogle hovedsynspunkter om skøn og ret Ved retsbestemte ydelser forstås, at der gives økonomisk eller anden støtte, når bestemte betingelser er opfyldt. Det kan eksempelvis være alderskriterier, indkomstkriterier eller indtræden af en bestemt social begivenhed. Et særligt formål med retsbestemte ydelser kan være, at de sikrer, at afgørelser bliver til ud fra en kjent, utenforliggende målestokk, som han skal dømme efter (Knoph, 1948). Ved skønsmæssige ydelser gives der dem, der har det administrative ansvar, pligt og mulighed for at skønne over størrelsen af ydelsen, dog ofte efter nogle på forhånd fastlagte principper eller kriterier. I skitseform kan der angives følgende begrundelser for valg af den ene eller anden form for tildeling af ydelser. For anvendelsen af retsbestemte ydelser taler, at der derved principielt sikres fuld gennemsigtighed for den enkelte, og der opstår ikke en afhængighed af, om en sagsbehandler vurderer en til at være berettiget til at modtage en ydelse eller ej. Det skulle samtidig kunne sikre, at der ikke opstår forskel i tildelingen af ydelser afhængig af, hvilken kommune/amtskommune den enkelte bor i. Dette afspejler, at spørgsmålet om skøn og ret implicit også er et spørgsmål om graden af centralisering/decentralisering og om tillid mellem forskellige niveauer i den danske samfundsmodel. Der ses i en række sammenhænge en kobling mellem ret og pligt. Denne opfattelse af ret og pligt kan have en kobling, der medfører en anden tolkning i relation til skøn. Det gør eksempelvis Christensen (i Christensen og Lærum 2000), idet udgangspunktet der er at kræve en rettighed betød at staten (samfundet) var forpligtet til at gøre disse rettigheder mulige. Derved bliver retten til en ydelse ikke modstykket til skønnet, men i højere grad 1

2 at der bliver en institutionel pligt til at sørge for disse muligheder, og at alle har pligt til at bidrage til, at disse muligheder skabes. I den tolkning kan retten ikke modsvares af pligt eller skønsmæssige vurderinger. I en samfundsmæssig kontekst i dag kan denne sondring forekomme mindre logisk, idet særligt finansieringen af velfærdsstaten kun er mulig gennem en relativ bred forpligtelse til at deltage heri. For tildelingen af skønsmæssige ydelser taler, at det kan sikre, at der kan tages hensyn til den enkelte person/families hele livssituation. Skønnet kan samtidig sikre en vis frihed til at vurdere om det i den enkelte situation vil være fornuftigt at yde ekstra støtte med forventning om, at udgifterne på længere sigt derefter bliver mere begrænsede. Det ligger dog heri også, at der må drages nytte av alle de forstandsmessige og objektivet tilgjengelige elementerne i standarden (Knoph, 1948). Heri er implicit indeholdt, at et skøn naturligt ikke er fuldstændigt frit. Dansk socialpolitik har vekslet mellem disse synspunkter, idet dog især socialreformkommissionerne i 1960 erne (Betænkning 543 og Betænkning 664) og bistandsloven fra var præget af og støttede en større anvendelse af skønsprincipper i socialpolitikken. I to mere populære fremstillinger af socialpolitik fra henholdsvis 1975 og 1985 findes de to synspunkter også repræsenteret. Hanne Reintoft (1975) beskriver det således: Hjælp der ydes efter skøn, kan tit ydes mere smidigt, fordi man kan nå ind, hvor der virkelig trænges til det. Det er derfor også et moderne synspunkt, at denne form for hjælp er bedre. Der er dog samtidig en kritik, der især lægger vægt på, at den skønsmæssige tildeling af ydelser stiller høje moralske krav til de socialarbejdere, der skal administrere den. Risikoen for afhængighed af frontmedarbejdere street-level bureaukrats i Lipskys klassiske værk og dermed ulige behandling af lige sager har stået centralt i fortolkningen og analysen af modsætningerne mellem skøn og ret. Kritikken af skønsprincippet, som samtidig bruges som argument for retsbestemte ydelser, jf. eksempelvis Andersen et.al. (1985) hvor der anføres: Skønsprincippet ville have været anvendeligt, såfremt kontanthjælpsmodtagerne alene udgjorde en lille gruppe i samfundet. Derudover peges på, at skønsprincippet på sin vis har ført til mere detaljeret styring, idet der dels udvikles lokale skuffecirkulærer, udstedes centrale cirkulærer fra Socialministeriet, og at ankeafgørelser bidrager til, at skønnet sættes ud af kraft. Vi ser derved, at centrale problemer i relation til skønnet er kravene til moral hos socialarbejdere, men i ligeså høj grad kravene til en høj grad af lighed for loven i den universelle og lighedssøgende danske velfærdsstat. Skønnet udøves samtidig inden for økonomiske rammer, som også sætter en grænse for graden af frihed til at skønne. De samfundsøkonomiske rammer er dog ikke i centrum for analysen her. Det modspørgsmål, som rejser sig er, om det nu altid er så enkelt med en vurdering af og beskrivelse af restbestemte ydelser. Det gælder eksempelvis, at for mange kan det være vanskeligt at gennemskue lovgivningen og dermed vurdere, om de har ret til ydelsen. Dertil kommer, at beslutningen om, hvorvidt og i hvilket omfang en person opfylder kravene til at modtage en bestemt ydelse, vil kunne variere. I den historiske gennemgang vil der også blive givet eksempler på, at denne type af afgrænsninger ikke er så enkel som ud fra en umiddelbar betragtning. Det afspejler samtidig det problem, at lovgivningen ofte uanset om det er bevidst eller ubevidst ikke altid er i stand til at beskrive og afgøre alle sager gennem simple lovparagraffer. Samtidig er der nærmest en iboende tendens i bureaukratisk styring til at ønske, i weberiansk forstand, at have klarhed over, hvordan forskellige konkrete sager afgøres. Forbuddet om skøn under regel afspejler dog i høj grad at retsfaktum (er) manglende eller meget upræcis (Christensen, 1997). Når lovgiver har ønsket skønsmæssige afgørelser, har forvaltningen også en pligt til at inddrage alle nødvendige oplysninger og samtidig foretage en individuel vurdering af sagen. Ønsket om skøn kan samtidig som tidligere anført være begrundet i, at der skal tages individuelle hensyn eksempelvis for at forebygge, at situationen opstår igen. Dette kompliceres af, at lige situationer principielt skal behandles lige, lighedsgrundsætningen i forvaltningen. Der opstår ofte mere udførlige beskrivelser af, hvordan bestemte situatio- 2

3 ner skal behandles, eller der danner sig en praksis gennem en lang række enkeltafgørelser enten ved administrative eller domstolsmæssige afgørelser. Det er i konsekvens heraf, at der principielt er mulighed for at opstille interne regler, der kan være vejledende for det skøn, der skal udøves (Garde et.al, 1997). Dette også for at fastholde lighedsprincipper i lovgivningen, der indebærer, at en skønsmæssig beslutning kan være ulovlig hvis det indebærer at en part uden påviselig saklig grunn behandles strengere enn det som ellers er praksis (Kjønstad et.al, 2000). Juridiske lighedsbetragtninger kan dermed bidrage til at underminere anvendelse af et vidtgående skønsprincip. Skønsmæssige regler og afgørelser rejser samtidig en vanskelighed i relation til brugen af sædvanlig klageadgang, herunder inddragelse af ombudsmanden, idet ombudsmanden normalt ikke tager stilling til selve skønnet. Der bruges således ofte følgende udsagn fra ombudsmanden: Afgørelsen beror på en skønsmæssig præget vurdering. Efter de regler, der gælder for min virksomhed, kan jeg kun kritisere en sådan vurdering, hvis der foreligger særlige omstændigheder (her fra Christensen, 1994). Ombudsmanden kan dog, jf. Christensen, 1994, naturligvis undersøge, om skøn har været sat under regel, og har også undtagelsesvis kritiseret, hvis skønnet forekommer åbenbart urigtigt. Samspillet mellem skøn og ret kan anskues såvel i relation til beslutninger om tildeling af en ydelse, som om betingelser for at modtage en ydelse og i givet fald størrelsen heraf. Det kan anskues som i denne model: Betingelser for og størrelsen af modtagne ydelser Rettigheder i relation Fast defineret i loven Faste regler 1 2 Skøn 3 4 til adgang til ydelsen Vurdering af ret Figuren, som er inspireret af Kjønstad og Syse (2001), illustrerer, at skøn og ret kan kombineres på forskellig vis, afhængig af om skønnet er koblet til, om den enkelte kan modtage en ydelse eller til betingelser og størrelse af en given ydelse. Det er kun i situation 1, at borgeren præcist ved, hvis betingelsen er opfyldt, at der modtages en ydelse. Det gælder i dansk sammenhæng eksempelvis folkepensionens grundbeløb og børnefamilieydelsen, hvor alder er afgørende kriterium (jf. note 1). I firkant 2 kan eksempelvis findes den nuværende førtidspension. Det beror på en vurdering, om retten til ydelsen er til stede, men når først der er taget stilling hertil er ydelsens størrelse som hovedregel fastlagt. I den tredje firkant findes områder, hvor der principielt er faste rettigheder, men hvor der i selve tildelingen/udførelsen kan foretages et skøn, eksempelvis om hvornår den enkelte kan modtage den pågældende ydelse. Det gælder, at alle familier med børn har, som følge af kommunernes forpligtelse til at stille det nødvendige antal pasningspladser til rådighed, en ret til pasning af børn. Men det beror i høj grad på skøn, hvornår behovet er nødvendigt, og på hvilken måde prioriteringer mellem forskellige udgiftsområder i kommunerne skal finde sted, samt hvordan ydelsen skal leveres (jf. note 2). Den danske sociallovgivnings bestemmelse om, at personer, som er i nød, har ret til kontanthjælp, overlader samtidig på en vis måde mulighederne for at vurdere dette til lokal afgørelse. Der er derudover eksempelvis ret til hjemmehjælp, hvor der er varig eller midlertidig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men det er skønsmæssigt at vurdere dette, og det er også skønsmæssigt at beslutte omfanget af hjælpen. Den decentrale danske velfærdsstat medfører derfor, at der indgår en række skønsmæssige vurderinger, der besluttes lokalt, og som kan medføre forskelle for den enkelte borger, afhængig af hvilken kommune vedkommende bor i. Det fjerde område er i dansk sammenhæng især de områder, hvor kommunerne ud fra for eksempel forebyggelsesbetragtninger kan vælge at tildele ydelser eller iværksætte foranstaltninger. 3

4 I den danske velfærdsstat anvendes en lang række meget blandede kriterier ved udmåling af en række kontantydelser. På folkepensionsområdet er der en aldersgrænse, som dog kombineres med en reduktion for arbejdsindkomst i grundbeløbet, og en reduktion for al indkomst i pensionstillægget. På familieområdet er ydelserne afhængige af barnets alder (børnefamilieydelsen) og civilstatus (børnetilskud). Arbejdsløshedsdagpenge er afhængig af den individuelle situation (og opfyldelsen af en række krav vedrørende medlemskab, søgning af arbejde mv.). Kontanthjælp afhænger af alder, civilstatus og husstandens samlede økonomiske formåen. Derimod er adgangen til serviceydelser i højere grad baseret på et behovsbegreb, men dog med betaling på visse områder, herunder især pasning af børn. Det vil derfor være vanskeligt at påstå, at der er skabt et system hvor den enkeltes ret alene er baseret på et enkelt retfærdighedsbegreb og på et retsbaseret socialt system. Samtidig er det dog muligt, at den sammenbinding af rettigheder med forskellige kriterier, der delvist er faste, delvist bygger på skøn, medfører, at en samlet vurdering af balancen mellem skøn og ret er afhængig af, hvilket område der ses på. Det kan bidrage til at afspejle, at der er en balance mellem individuelt ansvar og kollektiv solidaritet. Udgangspunktet for analysen, at der er en dikotomi mellem ret og skøn, må derfor i høj grad modificeres, idet der såvel i ret- som skønsmæssige ydelser findes og kan indgå kombinationer, som kan afspejle normative holdninger til levering af ydelser aflejret ud fra den historiske udvikling af systemerne. Den historiske udvikling Sondringen værdigt/uværdigt trængende har haft en betydning i dansk socialpolitik siden begyndelsen af 1500-tallet (Lützen, 1998). Særligt klart blev det med grundloven i 1849, hvor modtagere af fattighjælp tabte deres politiske rettigheder. Ønsket om at sondre førte derefter til, at de værdigt trængende skulle kunne få hjælp fra indsamlede bidrag, idet Adgang til Understøttelse af de Fattiges Kasse have kun de trængende, som ikke befinde sig under den lovbestemte communale Fattigforsørgelse. (Love og anordninger 1856, her fra Lützen, 1998). I en Betænkning 1868 ønskes også en klarere opdeling mellem de værdigt og uværdigt trængende, hvor de uværdigt er dem, der har gjennemgaat Lastens forskellige Trin. Normdannelsen byggede samtidig på, at dem der var værdigt trængende, ville der også være villighed til at indsamle midler til og skabe finansielt grundlag for, hvorimod dem der var uværdigt trængende, og som dermed lå det offentlige til last, modtog hjælpen ikke af medmenneskelighed, men fordi der ikke ville være andre til at yde støtten. Denne opsplitning i villigheden til at finansiere ydelserne genfindes i Danmark ikke på samme måde i dag, men i velfærdsstater som USA og UK finansieres en større del af frivillige økonomiske bidrag. I Betænkning 1868 er indbygget en opdeling på områder, som reelt kom til at få betydning for den institutionelle udbygning af den danske velfærdsstat, idet sygdom, alderdom, forbigående arbejdsløshed og andre specielle omstændigheder ikke skulle modtage offentlig hjælp, idet de da ville miste rettigheder. Men alligevel blev det senere logisk, at netop disse grupper ville få brug for offentlig støtte for at kunne sikres gode økonomiske levevilkår samtidig med, at de ud fra en moralsk vurdering var vurderet som værdigt trængende, idet socialbegivenheden var uforskyldt. De uværdigt trængende blev pålagt at arbejde i fattigvæsenets arbejdshuse eller på tvangsarbejdsanstalter. Aktivering er således ikke noget nyt begreb. Opfattelsen af værdigt/uværdigt trængende har derfor i den første spæde begyndelse af den danske velfærdsstat især været koblet til demokratiske rettigheder, og hvordan finansieringen af velfærdsstaten skulle sikres. De værdigt trængende forventedes det i høj grad ville blive forsørget af familien og indsamlinger især i kirken i de fattiges kasse. De uværdigt trængende blev betalt af det offentlige, men som nævnt oftest gennem krav om arbejdsindsats til gengæld 4

5 herfor. Senere har de værdigt trængende haft adgang til økonomiske ydelser uden samme risiko for stigmatisering som andre, selvom finansieringen skiftede til offentlig finansiering. Institutionaliseringen af velfærdsstaten (Greve, 1999) implicerede betydelige forandringer i antallet af love og bekendtgørelser og områder, hvor det offentlige var involveret i reguleringen af, hvem der var berettiget, og hvem der ikke var berettiget til at modtage sociale ydelser. Disse ændringer kunne dog også flytte grænserne mellem, hvem der var værdigt, og hvem der var uværdigt trængende. Eksempelvis kom der i 1914 en lovgivning som sikrede, at blinde kunne modtage sociale ydelser uden at miste deres demokratiske rettigheder (Lund, 1961). Der blev ikke grundlæggende forandret på vurderingen af værdigt/uværdigt trængende, idet dog finansieringen og organiseringen i stadig større omfang blev det offentliges ansvar. På den baggrund var socialreformen i 1933 og ændringerne her i retning af stadig større samfundsindflydelse på det sociale område ikke overraskende. Reformen byggede, som set såvel før som siden, på, at der skulle skabes administrative forenklinger, samt at det i højere grand skulle baseres på et retsprincip. Den administrative forenkling skulle bl.a. bidrage til at undgå, at de trængende jages fra Herodes til Pilatus og tilbage igen, som Steincke sagde i sin forelæggelsestale (Hansen og Henriksen, 1984). Logikken var samtidig, at gennem indarbejdelse af et retsprincip kunne de negative bivirkninger af almissesystemet undgås. Systemet blev opfattet som værende både strengt, tilfældigt og uretfærdigt (Hansen og Henriksen, 1984). Konflikten til administration af skøn ses hermed klart. Argumenterne for at indføre retsprincippet var udover at de kunne modvirke de negative virkninger i relation til de politiske rettigheder og for den enkelte som følge af konsekvenserne af at modtage fattighjælp også en vurdering af, at retsprincippet ville have bedre incitamentsvirkninger end skønsprincippet. Det ses klart af følgende citat fra Steincke (1912): Og medens Adgangen om man vil: Retten til at bede om Almisser sløver og demoraliserer, navnlig fordi der ikke kan sættes nogen Grænse for disses Størrelse eller Udstrækning, der beroer på andres Skøn, vil den virkelige Rettigheds Udøvelse ikke have disse Virkninger, dels fordi vedkommende vil have Opfattelsen af, at han ikke har noget at bede om, dels fordi han véd, at han ikke kan kræve mere, end den i Forvejen afgrænsede Rettighed giver anvisning paa, og derfor ogsaa føler, at han maa og skal klare sig med det, han faar. De moralske toner ses også klart i lovgivningen. I forsorgsloven henvises der eksempelvis til bestemmelserne om værdigt trængende, men det afgørende kriterium er i en række sammenhænge, om den pågældende har haft et forargeligt levned (jf. note 3). Det gælder eksempelvis underholdsbidrag, der kun kan modtages, hvor moderen ikke vitterligt fører et Levned, der i det almindelige Omdømme vækker Forargelse (Erhverv ved utugt, alfonseri eller Rufferi, bevislig drikfældighed, professionelt Betleri, Mishandling eller grov Vanrøgt af sin Familie ell. lign.) ( 183, 6). Der henvises andre steder til samme paragraf, for eksempel i relation til modtagelse af sygehjælp. Personer, der derudover ikke betaler bidrag og har mere end tre børn uden for ægteskabet, og som udviser grov forsømmelighed, kan straffes med tvangsarbejde i indtil to år ( 207, stk. 3). I folkeforsikringsloven var retten til at modtage invaliderente og aldersrente knyttet til, at den forsikrede ikke må have foretaget en efter offentlighedens mening vanærende handling (Folkeforsikringslovens 38, stk. 2) Modtagelsen af fattighjælp var udover tab af valgret kombineret med, at den enkelte kunne få forbud mod at indgå ægteskab. Personer, som er arbejdsmodvillige personer og andre, kunne blive placeret på en tvangsarbejdsanstalt. Der var i lovens 36 beskrevet, at alle kommuner skulle sikre, at de havde adgang til sådanne, og de tidligere fattiggårde skulle omdannes hertil. Tvangsarbejde var således en central del af kontrollen med og kravene til dem, som samfundsmæssigt ikke blev anset for værdigt trængende. Loven afspejler samtidig, at selvom der konstateres og beskrives retskrav til ydelser, er der indbygget skønsmæssige vurderinger, som bygger på offentlige holdninger og normer til, hvilke 5

6 grupper der aktivt har gjort et forsøg på at forsørge sig selv og om de ved deres handlinger har gjort sig uværdige til at modtage støtte. På tvangsarbejdsanstalterne var der samtidig sygestuer, hvor bl.a. alkoholister skulle behandles. Et eksempel på skøn var, at hvis en straffet person efter fængselsmyndighedernes skøn ( 320) ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan der blive tale om tvangsarbejde på en kommunal arbejdsanstalt. Sondringen skøn og ret er således heller ikke her enkel og klar. Det afspejler, at selv når reformer og forandringer i den sociale lovgivning karakteriseres som ret (her forsørgelsesret i Kapitel II i loven om offentlig forsorg), så opstår der behov for og mulighed for kommunerne i en decentral velfærdsstat til at foretage vurderinger og skøn, som ikke givet behøver at medføre ensartede afgørelser. Velfærdsstaten udvikler sig derefter hastigt, og der gennemføres gradvist en række love som på forskellige områder tager hensyn til og tilgodeser forskellige befolkningsgrupper. Derved udvikles i løbet af de næste år et system, som igen betyder, at den enkelte reelt må rende fra Herodes til Pilatus, og dette kombineret med, at Danmark i 1960 erne oplever en hidtil uset vækst i økonomien og behov for arbejdskraft, gør, at der bliver skabt såvel et økonomisk fundament for bedre levevilkår samt behov for en understøttende velfærdsstat på såvel ydelses- som servicesiden. Dette skaber behov for nye reformer. Det er på denne baggrund, at nedsættelsen af socialreformkommissionen skal ses, og det er også på den økonomiske vækst og generelle velstandsfremgangs baggrund, at kommissionens betænkninger skal ses. De to betænkninger (543 og 664) afspejler og vægter i højere grad forebyggelse og indplacering på arbejdsmarkedet af alle, som kan. Hertil kommer, at der i højere grad lægges vægt på at beskrive opsøgende arbejde og helhedssyn. Helhedssynet indebærer et ønske om en mere vidtgående mulighed for at skønne over og variere efter den enkelte brugers behov og dermed også kunne variere ydelsernes størrelse. Bistandslovens tilblivelse lagde derved i høj grad vægt på andre hensyn end dem, der prægede socialreformen i trediverne. I betænkning 664 diskuteres eksempelvis, om der skal være grænser for hjælpens størrelse. Det anføres bl.a. her, at når det drejer sig om hjælp af forbigående karakter til personer i den arbejdsduelige alder, må det imidlertid antages at være bedre stemmende med socialreformens målsætning om forebyggelse, revalidering og tryghed, at man ikke sikrer mod misbrug gennem generelle bestemmelser om hjælp på minimumsniveau (side 42). Der er i betænkningen en bekymring for, om niveauet bliver for højt, men det er samtidig afgørende, at personer uanset formue kan modtage støtte, og særligt skal der lægges vægt på, om der er tale om en forbigående indkomstbortfaldssituation, idet disse personer antages inden for en kortere periode at blive i stand til at forsørge sig selv. Denne forudsætning for højere ydelser end tidligere viste sig hurtigt ikke at kunne blive opfyldt. Principperne bag bistandsloven kom også klart frem, da daværende socialminister Eva Gredal den 18. januar 1973 forelagde forslaget til bistandslov. Det skulle være en administrativ forenkling og en decentralisering af opgaverne. Finansieringen blev samtidig gjort mere ensartet bl.a. med henblik på at klarificere, hvem der finansierede opgaverne. Men den afgørende principændring lå i, at lovforslaget (bygger) på det princip, at det er den enkeltes behov, der er afgørende for, hvilken bistand der kan ydes, ikke hvilken etikette man kan klistre på ansøgningen. Endvidere, at der i den øjeblikkelige trangssituation skal gives en familie en hjælp af en sådan størrelse, at det kan modvirkes, at de hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes, og at familien begynder at glide ned ad det sociale skråplan (jvf. note 4). I konsekvens heraf, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skulle den økonomiske hjælp være den samme, uanset om det var sygdom, ægtefælles død mv. Samtidig indeholdt loven dog i sine kommentarer til afsnit III og i diskussionen af størrelsen af hjælpen, som også socialreformkommissionens betænkninger, nogle retningslinjer for størrelsen, svarende til mellemste invalidepension, dvs. skønnet var ikke et frit svævende skøn, men lagt inden for nogle lovgivningsmæssige rammer. Eller som det var anført i daværende 37 i bistandsloven Efter bestemmelsen ydes en skønsmæssig hjælp, der udmåles efter bedømmelse i hvert enkelt tilfælde. Som maksimum for hjælpen til underhold angives folkepensionen til personer uden indtægter ud over folkepensionen med et tillæg for hvert barn svarende 6

7 til det særlige børnetilskud. Herudover kunne der dog skønsmæssigt ydes dækning for betaling af visse faste rimelige udgifter, især til bolig. Særlig støtten til boligudgifter gav anledning til normative diskussioner, idet der ikke var et krav om forbrug af formue før modtagelsen af kontanthjælp. Diskussionerne handlede om, hvorvidt der skulle kunne gives støtte til personer med meget dyre ejerboliger, samt til personer i strejke. Hvorvidt og hvor omfattende et skifte der var tale om, er det vanskeligt at afgøre. Det synes dog sikkert, at skønselementet blev øget i forhold til tidligere (Hansen og Henriksen, 1984). 1. juli 1987 afskaffes sondringen mellem forbigående og varig hjælp, og kontanthjælpssystemet lægger i højere grad vægt på kontanthjælp til underhold og kontanthjælp i særlige tilfælde. Samtidig gøres satserne i højere grad retsbestemte, idet dog skønnet over, om den enkelte opfylder kriterierne for at få adgang til ydelserne, stadig fastholdes. Et af kritikpunkterne af forvaltningen af skønsprincippet i bistandsloven fra 1976 kommer klart frem i følgende citat: Allerede kort tid efter lovens ikrafttræden begyndte de første nedskæringer inden for kontanthjælpsområdet at finde sted. Nedsættelse af underholdsbeløbet, færre medtagne faste udgifter, indførelse af dagpengemaksimum, tilbagebetalingspligtige terminsydelser, sulte-cirkulæret, nedsat hjælp efter 9 måneder og manglende regulering af taksterne er blot nogle få ændringer, der fortjener at blive nævnt (Jappe, 1987). Denne type af administrative ændringer kan samtidig bidrage til at forklare, at stadig flere ønskede faste frem for skønsmæssige ydelser. Et andet af argumenterne for at bevæge sig til denne type af ydelse var begrundet med, at et af formålene med at gå fra stærkt individualiserede til mere faste kontantydelser har været, at der ved forenklingen skulle blive frigjort ressourcer på bistandskontorerne, som i stedet kan anvendes på rådgivning og anden forebyggende virksomhed (Jappe, 1987). Om dette er tilfældet, er det dog vanskeligt entydigt at afgøre, idet det ofte vil være vanskeligt at fastlægge meget entydige kriterier for og vurderinger af, om der er en rettighed til en given ydelse, og grænsesager vil kunne opstå. Bemærkelsesværdigt er det samtidig, at det først er fra 1. januar 1989, at forvaltningslovens bestemmelser om begrundede afgørelser træder i kraft for kommunernes vedkommende. I betragtning af, hvor vigtigt det er for en borger at få begrundet sin afgørelse, og at skøn var så centralt et element i bistandslovens tankesæt om kontantydelser. Det manglende krav om begrundede afgørelser kan måske bidrage til at forklare, hvorfor systemet blev oplevet som ikke virkende efter hensigten. Et af kritikpunkterne mod bistandsloven var, som indikeret i indledningen, at skønsprincippet gav dels geografisk ulighed, dels afhængighed af sagsbehandlerne. Dertil kom, at de økonomiske vilkår var forandret, og kritikken af systemerne blev gradvist større. I oplægget til ændringerne i systemerne i 1990 erne hed det eksempelvis: Meget af kritikken af bistandsloven har udgangspunkt i kontanthjælpsregler: Eksempler: Ydelserne er for høje, gives til de forkerte, folk passiviseres og gøres til sociale klienter, selv om de kun har ledighed som problem. Fra den modsatte side lyder: Aktivering er tvangsarbejde, modtagerne af hjælpen er uden indflydelse, ingen ønsker at bruge deres ressourcer (jvf. note 5). Det er på den baggrund, at de tre nye love sidst i 1990 erne skal ses (Lov om Social Service, Lov om Retssikkerhed, Lov om aktiv social politik, alle med ikrafttræden 1. juli 1998). Lovene der samtidig lagde vægt på endnu en gang at gøre tingene mere sammenhængende og enkle. Der lægges i høj grad vægt på, at det repræsenterer en ny måde at lave lovgivning. Formålsbestemmelserne ses som en vigtig del af lovene, udgangspunktet er i behovet for hjælp og ikke den organisatoriske opbygning. Dertil kommer, at det betones, at den enkelte har ansvar for sin egen situation, den enkelte skal medvirke. Samtidig lægges der fortsat vægt på tidlig og forebyggende indsats, og at systemet skal være fleksibelt (Socialministeriet, 1998). Samtidig betones det, at ændringer og forandringer af systemet er en løbende proces. Derved har beslutningstagerne erkendt, at det ikke er muligt en gang for alle at sikre et ensartet system, men at der ofte vil være behov for ændringer. Som noget nyt blev reglerne om retssikkerhed 7

8 samlet i en lov, men om det reelt har betydet ændringer er tvivlsomt, for der er få egentlige nye krav til sagsbehandlingen i loven i forhold til gældende regler i dag. (Socialministeriet, 1998). Klagesystemet gøres enstrenget og ens for alle områder og det er en logisk konsekvens af tidligere ændringer i retning af, at borgerne alene skal henvende sig et sted. I relation til skøn og ret er det ikke de store ændringer siden drejningen mod mere retsbestemte ydelser sidst i 1980 erne. Satserne bliver retsbestemte, idet der dog fortsat bliver mulighed for særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, samt til hjælp i særlige tilfælde. Disse bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik indebærer, at der fortsat er skønsmæssige elementer og mulighed for forskel i de ydelser, som er til rådighed i de enkelte kommuner, idet skønnet vil blive udøvet decentralt. Sociallovgivningen i dag, og særligt kontanthjælpen, bygger derfor fortsat på en blanding af skøn og ret. Ret i relation til størrelsen af de væsentligste ydelser, men skøn i sammenhæng med og i forbindelse med tildeling af hjælp i særlige tilfælde. Ret og skøn i relation til serviceydelser Skøn og ret foretages ikke i et tomrum. Det er dog ikke altid præcist formuleret, at den lokale økonomiske prioritering medfører, at muligheden for at have ressourcer til at løfte en opgave vil kunne variere. Dermed bliver der let en sammenblanding af skøn og ret hvor der retsligt kan være mulighed for tildeling af en serviceydelse, eksempelvis hjemmehjælp, men hvor den økonomiske ramme medfører, at der anvendes en meget stram fortolkning af de retlige standarder. Retten til en ydelse kan derved blive indsnævret, idet det især på serviceområdet vil være meget vanskeligt i detaljer at regulere kvalitet og indhold centralt. En ret til en serviceydelse kan derved i høj grad ende med at blive et lokalt skøn over, hvor stort behovet er. En række afgørelser (jf. note 6) viser samtidig, at kommunale skøn i relation til serviceydelser dels er meget komplicerede, fordi en række forhold skal tages i betragtning, dels delvis i konsekvens heraf kan være meget vanskelige at få omstødt. Samtidig viser nævnsafgørelserne dog også, at der, for at den enkelte afgørelse lovligt kan accepteres, skal være sikret en individuel og konkret vurdering, og at afgørelser skal være skriftlige og begrundede. Visitationskriterier og kvalitetsstandarder skal samtidig være lovlige kriterier. En samlet vurdering i afgørelserne af, om der er plejebehov, der kræver praktisk bistand i hjemmet, tager ofte udgangspunkt i, om der er andre personer i husholdningen, der kan bidrage til at sørge for rengøring og indkøb. Flere kendelser indikerer således, at enlige i højere grad end samboende vil kunne få hjælp. Afgørelserne illustrerer, at det vil være vanskeligt i en decentral velfærdsstat at få samme kriterier taget i anvendelse i samtlige landets kommuner, og at skøn derfor vil indebære en forskellighed, afhængigt af hvor i landet den enkelte bor. Grænserne for skønnet kan dog indskrænkes, således som det eksempelvis skete, da Folketinget i foråret 2001 vedtog, at formuegrænsen for helbredstillæg til pensionister blev gjort ensartet: kroner i alle landets kommuner. Afgørelsen illustrerer også, at det vil være meget vanskeligt at få og skabe centralt klare og skarpe linjer, idet behov netop er individuelt og ikke enkelt kan sættes på en formel. Kvaliteten af en ydelse medfører endvidere, at meget restriktive vurderinger og skarpe skillelinjer vil kunne omgås på andre måder i leveringen af service. Balancen mellem retssikkerhed, socialpolitisk helhedsvurdering og ensartet behandling af den enkelte er dermed en vanskelig opgave. Nogle afsluttende bemærkninger Som gennemgangen har vist, illustreret især ved den historisk analytiske analyse, er begrebet skøn og ret ofte sammenvævede og sjældent entydige. De er samtidig begreber, som har været anvendt på forskellig vis over tid. I nogle perioder har de været anvendt i meget stor udstrækning, på andre tidspunkter har de kun haft en mindre betydning. Det afspejler nogle tendenser og holdninger af moralsk og normativ karakter, som ændrer sig over tid. 8

9 Det er derfor også naturligt at slutte med et citat: Det ses af denne gennemgang, at afvejningen af, hvor og i hvilket omfang man skal foretrække faste tildelings- og udmålingsregler frem for skøn, ikke kan afgøres abstrakt eller principielt. Når man i de sidste 70 år (jf. note 7) har givet de fast regler stadig større område, og når man ligefrem har identificeret anvendelsen af faste regler med et retsprincip, skyldes det formodentlig en vis tilbøjelighed til at betragteskønnet som identisk med forrige århundredes fattigvæsens snævre trangsbestemte skøn, udøvet med en vis vilkårlighed under indflydelse af moralske fordomme og ledsaget af ydmygende kontrol og afskrækkelsesforanstaltninger. Det ligger imidlertid ikke i skønnets natur, at det skal udøves med et så snævert sigte og under sådanne retstruende vilkår (Andersen, 1971). Noter 1. Jeg ser her bort fra, at grundbeløbet kan reguleres for arbejdsindkomst, kriterier for antal år arbejdet i Danmark, statsborgerskab mv., idet disse regler er uden for det skønsmæssige område. 2. Det er et eksempel på, at frit-valg kan blive illusorisk, hvis der ikke lokalt skønnes behov for, at der er tilstrækkeligt stort antal valgmuligheder for den enkelte. 3. Henvisninger til paragraffer mv. og citater er fra Socialreformen, Noteudgave, Fremlæggelsestalen er optrykt i Kolding og Stubkjær, Socialministeriet, kontantydelseskt., J.nr.: , esp, 19. marts Afsnittet bygger på offentliggjorte kendelser fra De sociale Nævn og Ankestyrelsen (SM C , SB C samt AFG nr af ) 7. Bogen er skrevet i 1970 Litteratur Andersen, Bent Rold (1971): Grundprincipper i socialpolitikken. Albertslund, Nyt Socialt Bibliotek, Det danske Forlag. Andersen, R.D. et al. (1985): Social velfærd på en ny måde. Marselis, AOF. Christensen, Bent (1994): Forvaltningsret - prøvelse. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Christensen, Bent (1997): Forvaltningsret. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Clausen, Claus og Lærum, Hakon (red.) (2000): Velfærdsstaten i krise. En antologi. Viborg, Tiderne Skifter. Garde, Jens et al. (1997): Forvaltningsret. Almindelige emner. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Greve, Bent (1999): The Changing Universal Welfare Model. Roskilde, Department of social Sciences, Roskilde University. Hansen, Svend Aage og Henriksen, Ingrid (1980): Dansk Socialhistorie, Sociale brydninger. København, Gyldendal. Hansen, Svend Aage og Henriksen, Ingrid (1984): Dansk Socialhistorie, Velfærdsstaten. København, Gyldendal. Jappe, Erik (1987): Den ny bistandslov. Viborg, Forlaget Frydenlund. Kjønstad, Asbjørn og Syse, Aslak (2001): Velferdsrett I. Grundleggende rettigheder. Retssikkerhet. Tvang. Oslo, Ad Notam Gyldendal. Kjønstad, Asbjørn et. Al. (2000): Sosial trygghet og rettssikkerhet under sosialtjenesteloven og barnevernloven. Bergen, Fagbokforlaget. Knoph, Ragnar (1948): Rettslige Standarder. Særlig Grundlovens 97. Oslo, Grøndahl & Søn. Kolding, Hans E. og Stubkjær, Jens (1976): -biblioteket 2. Alt om bistandsloven. Loven med bemærkninger og cirkulærer. Forlaget Aktuelle Bøger. Lund, Reinhard (1961): De blindes sociale status København, Dansk Blindesamfund. Lützen, Karin (1998): Byen tæmmes. København, Hans Reitzels Forlag 9

10 Reintoft, Hanne (1975): Om forsorg. En bog for begyndere. København, Hans Reitzels Forlag. Socialministeriet (1998): Sociale tendenser, København, Socialministeriet. Socialreformen (1938): Noteudgave København, særtryk af Socialt Tidsskrift. Socialreformkommissionens 1. betænkning (1969): Det sociale tryghedssystem. Struktur og dagpenge. Betænkning nr. 543, København, Statens Trykningskontor. Socialreformkommissionens 2. betænkning (1972): Det sociale tryghedssystem. Service og bistand. Betænkning nr. 664, København, Statens Trykningskontor. Steincke, K.K. (1912): Almisser eller rettigheder. København, Gyldendal. 10

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Christian Breinholt og Jørgen Christiansen. Retssikkerhedsloven. Socialreformen II. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen II Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 13. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, og Dagtilbudsloven Socialreformen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp

Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp Forespurgt socialministeriet, om ministeriet ville udsende en vejledning til kommunerne om, hvorledes kommunerne skulle forholde sig med hensyn til udmåling

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Notat med vurdering af lovligheden af fritagelse for betaling af bådfortøjningsafgift i Hvidovre Havn. NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Økonomi- og Stabsforvaltningen Juridisk Afdeling Sagsbehandler: Jakob Tønners

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 93-13 4300174-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - valg af anbringelsessted - ændring

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b

Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b Fra: ulf harbo [mailto:ulfbaldrian@hotmail.com] Sendt: 7. maj 2015 16:04 Til: Tilsynet Emne: Klage over Frederikshavn kommunes ulovlige håndtering af afgørelser om samliv ifølge aktivlovens 2b Klage over

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag. Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S www.star.dk T +45 7214 2000 E star@star.dk Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Henstillet til amtsankenævnet for Ribe amt at tage en sag om medicintilskud op til fornyet behandling og meddele ansøgeren en ny afgørelse, hvorved

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 5. maj 2006 Orientering vedr. 2 praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen vedr. Hjælp i særlige tilfælde og Fleksjob.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AP og AQ stillet af Folketingets Retsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AP og AQ stillet af Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 378 Offentligt J.nr. NST-101-00732 Den 29. marts 2012 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AP og AQ stillet af Folketingets Retsudvalg Spørgsmål AP Er det

Læs mere

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning 2016-66296 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 08-11-2016 Henvendelse vedrørende Vejle Kommunes afslag på aktindsigt Du har den 27. august 2016 anmodet Vejle Kommune om at indbringe kommunens

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Almindelige bemærkninger.

Almindelige bemærkninger. 11. marts 2004 FM 2004/23 Almindelige bemærkninger. Baggrunden for nærværende forslag til landstingslov er, at der på konto 20.11.50. FL 2004 er afsat 3 millioner kroner til det i forslaget skitserede

Læs mere

Omberegning af hjælp efter bistandsloven i anledning af restskat

Omberegning af hjælp efter bistandsloven i anledning af restskat Omberegning af hjælp efter bistandsloven i anledning af restskat Henstillet til et amtsankenævn at undergive en sag om omberegning af modtaget hjælp efter bistandslovens 42, stk. 1, i anledning af restskat,

Læs mere

Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse

Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse Københavns Kommune havde stillet krav om, at stillingen som forstander på et plejehjem ved ledighed skulle besættes med en sygeplejerskeuddannet person.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Udtalt, at der ikke samtidig med udbetaling af hjælp efter bistandsloven kan træffes en tilbagebetalingsafgørelse efter lovens

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10

29. oktober 2015 EM 2015/160. Ændringsforslag. til. Til 5. Til 9. Til 10 29. oktober 2015 EM 2015/160 Ændringsforslag til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling. Til 5 1. Stk. 2 affattes således: Stk. 2. Alderspensionister

Læs mere

Andre familiemedlemmers forhold skal inddrages ved tildeling af dagtilbudspladser. 11. oktober 2011

Andre familiemedlemmers forhold skal inddrages ved tildeling af dagtilbudspladser. 11. oktober 2011 2011 20-9. Andre familiemedlemmers forhold skal inddrages ved tildeling af dagtilbudspladser Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om hvorvidt det var lovligt at en kommune ifølge sine retningslinjer

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse

Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse Notat Dato 1. februar 2017 MEB Side 1 af 5 Inspiration til TR/AMiR: Hvordan håndterer vi konsekvenserne af de nye lave ydelser? Udvidelse af målgruppen for integrationsydelse Loven om udvidelse af målgruppen

Læs mere

Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt

Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt 2016-54506 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 25-08-2016 Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt Du har den 12. juli 2016 anmodet Hvidovre Kommune om at indbringe kommunens

Læs mere

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr

Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget 1. Indledning 2. Hvorfor udarbejde

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 85 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Social- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-8317 Fremsat den 16. november 2012 af social-

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse:

Z Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse: Z Kommune 9. maj 2008 Z Kommune har forespurgt Statsforvaltningen Nordjylland om, hvorvidt videregivelse af information om en foretagen underretning efter bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007,

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET. Vejledning om hjemmehjælp

ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET. Vejledning om hjemmehjælp ILAQUTARIINNERMUT PISORTAQARFIK * FAMILIEDIREKTORATET Vejledning om hjemmehjælp Vejledning om hjemmehjælp december 2003 Vejledning om hjemmehjælp Vejledningen om hjemmehjælp er en vejledning til brug i

Læs mere

Om afgørelsesbegrebet, se modsat sagen j.nr , der er optaget i beretningen for 2010 som nr

Om afgørelsesbegrebet, se modsat sagen j.nr , der er optaget i beretningen for 2010 som nr 2010 20-2 Forbud mod at kontakte kommune telefonisk og møde personligt op uden forudgående aftale i ægtefælles sag Ikke en afgørelse En kommune traf beslutning om at en borger ikke måtte kontakte kommunens

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Udbetaling Danmark og retssikkerhed

Udbetaling Danmark og retssikkerhed Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og retssikkerhed Resumé Det har været en afgørende præmis for etableringen af Udbetaling Danmark, at borgernes retssikkerhed

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Ændringsforslag. til. Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. 25. november 2008 EM 2008/73 Ændringsforslag Forslag til landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til Fremsat af Landsstyret til 3. behandling. Til 1

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Retssikkerhed som kompetence Socialrådgiverdage 2015. v/fagspecialist Peter Dyrbye

Retssikkerhed som kompetence Socialrådgiverdage 2015. v/fagspecialist Peter Dyrbye Retssikkerhed som kompetence Socialrådgiverdage 2015 v/fagspecialist Peter Dyrbye Min agenda Hvad er retssikkerhed? Hvad er en kompetence? Retssikkerhedskompetencer Retssikkerhed og socialfaglige værdier

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. I medfør af 8, stk. 2, 11, stk. 6, 13, stk. 7, 18, stk. 3, og 24, stk. 2, i landstingsforordning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere