Skøn og ret historie og nutid i dansk socialpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skøn og ret historie og nutid i dansk socialpolitik"

Transkript

1 Uden for nummer 4, 3. årgang, 2002 Skøn og ret historie og nutid i dansk socialpolitik Af Bent Greve, professor på Roskilde Universitet, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Bent Greve, er professor på Roskilde Universitet i analyser af velfærdsstat og velfærdssamfund. Han er uddannet cand. polit. Og har en ph.d. i offentlig administration. Bent Greve har skrevet adskillige bøger og artikler. De senesteåpr har hans forskning især omhandlet socialog arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger samt finansieringen af de offentlige udgifter. Dansk socialpolitik er såvel historisk som i dag påvirket af behovet for at integrere forskellige synspunkter og vurderinger ved beslutninger om tildeling af sociale ydelser. Det er ikke altid klart, hvilke normative eller moralske vurderinger der ligger bag denne type af vurderinger. Et særligt problem er og har været skismaet mellem skøn og ret i socialpolitikken. Denne artikel vil ud fra en historisk og socialpolitisk tilgang, især via en beskrivelse af kontanthjælp og holdninger hertil, vurdere og beskrive skøn og ret i historisk og nutidig betydning. Analytisk vil vægtningen dermed være på de modsætningsfyldte hensyn og holdninger der kan genfindes i tilgangen til tildeling af sociale ydelser. Diskussionen om ret og skøn er således ikke alene et spørgsmål om juridiske vurderinger og kriterierne herfor, men også om samfundsmæssige, normative og moralske vurderinger af ret og retfærdighed, samt sondringen mellem værdigt og uværdigt trængende. Jeg vil her belyse dette ved at beskrive og vurdere fattiglovene, Steinckes socialreform fra 1933, bistandsloven fra 1970 erne og senest lovgivningen fra 1998 ud fra en analyse af, om lovgivningerne direkte eller indirekte har skelnet mellem værdigt/uværdigt trængende, og hvorvidt der kan vurderes at have indgået overvejelser af valget mellem skøn og ret i lovgivningerne. Forinden den historiske analyse vil jeg kort skitsere nogle hovedsynspunkter i relation til begreberne skøn og ret. Nogle hovedsynspunkter om skøn og ret Ved retsbestemte ydelser forstås, at der gives økonomisk eller anden støtte, når bestemte betingelser er opfyldt. Det kan eksempelvis være alderskriterier, indkomstkriterier eller indtræden af en bestemt social begivenhed. Et særligt formål med retsbestemte ydelser kan være, at de sikrer, at afgørelser bliver til ud fra en kjent, utenforliggende målestokk, som han skal dømme efter (Knoph, 1948). Ved skønsmæssige ydelser gives der dem, der har det administrative ansvar, pligt og mulighed for at skønne over størrelsen af ydelsen, dog ofte efter nogle på forhånd fastlagte principper eller kriterier. I skitseform kan der angives følgende begrundelser for valg af den ene eller anden form for tildeling af ydelser. For anvendelsen af retsbestemte ydelser taler, at der derved principielt sikres fuld gennemsigtighed for den enkelte, og der opstår ikke en afhængighed af, om en sagsbehandler vurderer en til at være berettiget til at modtage en ydelse eller ej. Det skulle samtidig kunne sikre, at der ikke opstår forskel i tildelingen af ydelser afhængig af, hvilken kommune/amtskommune den enkelte bor i. Dette afspejler, at spørgsmålet om skøn og ret implicit også er et spørgsmål om graden af centralisering/decentralisering og om tillid mellem forskellige niveauer i den danske samfundsmodel. Der ses i en række sammenhænge en kobling mellem ret og pligt. Denne opfattelse af ret og pligt kan have en kobling, der medfører en anden tolkning i relation til skøn. Det gør eksempelvis Christensen (i Christensen og Lærum 2000), idet udgangspunktet der er at kræve en rettighed betød at staten (samfundet) var forpligtet til at gøre disse rettigheder mulige. Derved bliver retten til en ydelse ikke modstykket til skønnet, men i højere grad 1

2 at der bliver en institutionel pligt til at sørge for disse muligheder, og at alle har pligt til at bidrage til, at disse muligheder skabes. I den tolkning kan retten ikke modsvares af pligt eller skønsmæssige vurderinger. I en samfundsmæssig kontekst i dag kan denne sondring forekomme mindre logisk, idet særligt finansieringen af velfærdsstaten kun er mulig gennem en relativ bred forpligtelse til at deltage heri. For tildelingen af skønsmæssige ydelser taler, at det kan sikre, at der kan tages hensyn til den enkelte person/families hele livssituation. Skønnet kan samtidig sikre en vis frihed til at vurdere om det i den enkelte situation vil være fornuftigt at yde ekstra støtte med forventning om, at udgifterne på længere sigt derefter bliver mere begrænsede. Det ligger dog heri også, at der må drages nytte av alle de forstandsmessige og objektivet tilgjengelige elementerne i standarden (Knoph, 1948). Heri er implicit indeholdt, at et skøn naturligt ikke er fuldstændigt frit. Dansk socialpolitik har vekslet mellem disse synspunkter, idet dog især socialreformkommissionerne i 1960 erne (Betænkning 543 og Betænkning 664) og bistandsloven fra var præget af og støttede en større anvendelse af skønsprincipper i socialpolitikken. I to mere populære fremstillinger af socialpolitik fra henholdsvis 1975 og 1985 findes de to synspunkter også repræsenteret. Hanne Reintoft (1975) beskriver det således: Hjælp der ydes efter skøn, kan tit ydes mere smidigt, fordi man kan nå ind, hvor der virkelig trænges til det. Det er derfor også et moderne synspunkt, at denne form for hjælp er bedre. Der er dog samtidig en kritik, der især lægger vægt på, at den skønsmæssige tildeling af ydelser stiller høje moralske krav til de socialarbejdere, der skal administrere den. Risikoen for afhængighed af frontmedarbejdere street-level bureaukrats i Lipskys klassiske værk og dermed ulige behandling af lige sager har stået centralt i fortolkningen og analysen af modsætningerne mellem skøn og ret. Kritikken af skønsprincippet, som samtidig bruges som argument for retsbestemte ydelser, jf. eksempelvis Andersen et.al. (1985) hvor der anføres: Skønsprincippet ville have været anvendeligt, såfremt kontanthjælpsmodtagerne alene udgjorde en lille gruppe i samfundet. Derudover peges på, at skønsprincippet på sin vis har ført til mere detaljeret styring, idet der dels udvikles lokale skuffecirkulærer, udstedes centrale cirkulærer fra Socialministeriet, og at ankeafgørelser bidrager til, at skønnet sættes ud af kraft. Vi ser derved, at centrale problemer i relation til skønnet er kravene til moral hos socialarbejdere, men i ligeså høj grad kravene til en høj grad af lighed for loven i den universelle og lighedssøgende danske velfærdsstat. Skønnet udøves samtidig inden for økonomiske rammer, som også sætter en grænse for graden af frihed til at skønne. De samfundsøkonomiske rammer er dog ikke i centrum for analysen her. Det modspørgsmål, som rejser sig er, om det nu altid er så enkelt med en vurdering af og beskrivelse af restbestemte ydelser. Det gælder eksempelvis, at for mange kan det være vanskeligt at gennemskue lovgivningen og dermed vurdere, om de har ret til ydelsen. Dertil kommer, at beslutningen om, hvorvidt og i hvilket omfang en person opfylder kravene til at modtage en bestemt ydelse, vil kunne variere. I den historiske gennemgang vil der også blive givet eksempler på, at denne type af afgrænsninger ikke er så enkel som ud fra en umiddelbar betragtning. Det afspejler samtidig det problem, at lovgivningen ofte uanset om det er bevidst eller ubevidst ikke altid er i stand til at beskrive og afgøre alle sager gennem simple lovparagraffer. Samtidig er der nærmest en iboende tendens i bureaukratisk styring til at ønske, i weberiansk forstand, at have klarhed over, hvordan forskellige konkrete sager afgøres. Forbuddet om skøn under regel afspejler dog i høj grad at retsfaktum (er) manglende eller meget upræcis (Christensen, 1997). Når lovgiver har ønsket skønsmæssige afgørelser, har forvaltningen også en pligt til at inddrage alle nødvendige oplysninger og samtidig foretage en individuel vurdering af sagen. Ønsket om skøn kan samtidig som tidligere anført være begrundet i, at der skal tages individuelle hensyn eksempelvis for at forebygge, at situationen opstår igen. Dette kompliceres af, at lige situationer principielt skal behandles lige, lighedsgrundsætningen i forvaltningen. Der opstår ofte mere udførlige beskrivelser af, hvordan bestemte situatio- 2

3 ner skal behandles, eller der danner sig en praksis gennem en lang række enkeltafgørelser enten ved administrative eller domstolsmæssige afgørelser. Det er i konsekvens heraf, at der principielt er mulighed for at opstille interne regler, der kan være vejledende for det skøn, der skal udøves (Garde et.al, 1997). Dette også for at fastholde lighedsprincipper i lovgivningen, der indebærer, at en skønsmæssig beslutning kan være ulovlig hvis det indebærer at en part uden påviselig saklig grunn behandles strengere enn det som ellers er praksis (Kjønstad et.al, 2000). Juridiske lighedsbetragtninger kan dermed bidrage til at underminere anvendelse af et vidtgående skønsprincip. Skønsmæssige regler og afgørelser rejser samtidig en vanskelighed i relation til brugen af sædvanlig klageadgang, herunder inddragelse af ombudsmanden, idet ombudsmanden normalt ikke tager stilling til selve skønnet. Der bruges således ofte følgende udsagn fra ombudsmanden: Afgørelsen beror på en skønsmæssig præget vurdering. Efter de regler, der gælder for min virksomhed, kan jeg kun kritisere en sådan vurdering, hvis der foreligger særlige omstændigheder (her fra Christensen, 1994). Ombudsmanden kan dog, jf. Christensen, 1994, naturligvis undersøge, om skøn har været sat under regel, og har også undtagelsesvis kritiseret, hvis skønnet forekommer åbenbart urigtigt. Samspillet mellem skøn og ret kan anskues såvel i relation til beslutninger om tildeling af en ydelse, som om betingelser for at modtage en ydelse og i givet fald størrelsen heraf. Det kan anskues som i denne model: Betingelser for og størrelsen af modtagne ydelser Rettigheder i relation Fast defineret i loven Faste regler 1 2 Skøn 3 4 til adgang til ydelsen Vurdering af ret Figuren, som er inspireret af Kjønstad og Syse (2001), illustrerer, at skøn og ret kan kombineres på forskellig vis, afhængig af om skønnet er koblet til, om den enkelte kan modtage en ydelse eller til betingelser og størrelse af en given ydelse. Det er kun i situation 1, at borgeren præcist ved, hvis betingelsen er opfyldt, at der modtages en ydelse. Det gælder i dansk sammenhæng eksempelvis folkepensionens grundbeløb og børnefamilieydelsen, hvor alder er afgørende kriterium (jf. note 1). I firkant 2 kan eksempelvis findes den nuværende førtidspension. Det beror på en vurdering, om retten til ydelsen er til stede, men når først der er taget stilling hertil er ydelsens størrelse som hovedregel fastlagt. I den tredje firkant findes områder, hvor der principielt er faste rettigheder, men hvor der i selve tildelingen/udførelsen kan foretages et skøn, eksempelvis om hvornår den enkelte kan modtage den pågældende ydelse. Det gælder, at alle familier med børn har, som følge af kommunernes forpligtelse til at stille det nødvendige antal pasningspladser til rådighed, en ret til pasning af børn. Men det beror i høj grad på skøn, hvornår behovet er nødvendigt, og på hvilken måde prioriteringer mellem forskellige udgiftsområder i kommunerne skal finde sted, samt hvordan ydelsen skal leveres (jf. note 2). Den danske sociallovgivnings bestemmelse om, at personer, som er i nød, har ret til kontanthjælp, overlader samtidig på en vis måde mulighederne for at vurdere dette til lokal afgørelse. Der er derudover eksempelvis ret til hjemmehjælp, hvor der er varig eller midlertidig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men det er skønsmæssigt at vurdere dette, og det er også skønsmæssigt at beslutte omfanget af hjælpen. Den decentrale danske velfærdsstat medfører derfor, at der indgår en række skønsmæssige vurderinger, der besluttes lokalt, og som kan medføre forskelle for den enkelte borger, afhængig af hvilken kommune vedkommende bor i. Det fjerde område er i dansk sammenhæng især de områder, hvor kommunerne ud fra for eksempel forebyggelsesbetragtninger kan vælge at tildele ydelser eller iværksætte foranstaltninger. 3

4 I den danske velfærdsstat anvendes en lang række meget blandede kriterier ved udmåling af en række kontantydelser. På folkepensionsområdet er der en aldersgrænse, som dog kombineres med en reduktion for arbejdsindkomst i grundbeløbet, og en reduktion for al indkomst i pensionstillægget. På familieområdet er ydelserne afhængige af barnets alder (børnefamilieydelsen) og civilstatus (børnetilskud). Arbejdsløshedsdagpenge er afhængig af den individuelle situation (og opfyldelsen af en række krav vedrørende medlemskab, søgning af arbejde mv.). Kontanthjælp afhænger af alder, civilstatus og husstandens samlede økonomiske formåen. Derimod er adgangen til serviceydelser i højere grad baseret på et behovsbegreb, men dog med betaling på visse områder, herunder især pasning af børn. Det vil derfor være vanskeligt at påstå, at der er skabt et system hvor den enkeltes ret alene er baseret på et enkelt retfærdighedsbegreb og på et retsbaseret socialt system. Samtidig er det dog muligt, at den sammenbinding af rettigheder med forskellige kriterier, der delvist er faste, delvist bygger på skøn, medfører, at en samlet vurdering af balancen mellem skøn og ret er afhængig af, hvilket område der ses på. Det kan bidrage til at afspejle, at der er en balance mellem individuelt ansvar og kollektiv solidaritet. Udgangspunktet for analysen, at der er en dikotomi mellem ret og skøn, må derfor i høj grad modificeres, idet der såvel i ret- som skønsmæssige ydelser findes og kan indgå kombinationer, som kan afspejle normative holdninger til levering af ydelser aflejret ud fra den historiske udvikling af systemerne. Den historiske udvikling Sondringen værdigt/uværdigt trængende har haft en betydning i dansk socialpolitik siden begyndelsen af 1500-tallet (Lützen, 1998). Særligt klart blev det med grundloven i 1849, hvor modtagere af fattighjælp tabte deres politiske rettigheder. Ønsket om at sondre førte derefter til, at de værdigt trængende skulle kunne få hjælp fra indsamlede bidrag, idet Adgang til Understøttelse af de Fattiges Kasse have kun de trængende, som ikke befinde sig under den lovbestemte communale Fattigforsørgelse. (Love og anordninger 1856, her fra Lützen, 1998). I en Betænkning 1868 ønskes også en klarere opdeling mellem de værdigt og uværdigt trængende, hvor de uværdigt er dem, der har gjennemgaat Lastens forskellige Trin. Normdannelsen byggede samtidig på, at dem der var værdigt trængende, ville der også være villighed til at indsamle midler til og skabe finansielt grundlag for, hvorimod dem der var uværdigt trængende, og som dermed lå det offentlige til last, modtog hjælpen ikke af medmenneskelighed, men fordi der ikke ville være andre til at yde støtten. Denne opsplitning i villigheden til at finansiere ydelserne genfindes i Danmark ikke på samme måde i dag, men i velfærdsstater som USA og UK finansieres en større del af frivillige økonomiske bidrag. I Betænkning 1868 er indbygget en opdeling på områder, som reelt kom til at få betydning for den institutionelle udbygning af den danske velfærdsstat, idet sygdom, alderdom, forbigående arbejdsløshed og andre specielle omstændigheder ikke skulle modtage offentlig hjælp, idet de da ville miste rettigheder. Men alligevel blev det senere logisk, at netop disse grupper ville få brug for offentlig støtte for at kunne sikres gode økonomiske levevilkår samtidig med, at de ud fra en moralsk vurdering var vurderet som værdigt trængende, idet socialbegivenheden var uforskyldt. De uværdigt trængende blev pålagt at arbejde i fattigvæsenets arbejdshuse eller på tvangsarbejdsanstalter. Aktivering er således ikke noget nyt begreb. Opfattelsen af værdigt/uværdigt trængende har derfor i den første spæde begyndelse af den danske velfærdsstat især været koblet til demokratiske rettigheder, og hvordan finansieringen af velfærdsstaten skulle sikres. De værdigt trængende forventedes det i høj grad ville blive forsørget af familien og indsamlinger især i kirken i de fattiges kasse. De uværdigt trængende blev betalt af det offentlige, men som nævnt oftest gennem krav om arbejdsindsats til gengæld 4

5 herfor. Senere har de værdigt trængende haft adgang til økonomiske ydelser uden samme risiko for stigmatisering som andre, selvom finansieringen skiftede til offentlig finansiering. Institutionaliseringen af velfærdsstaten (Greve, 1999) implicerede betydelige forandringer i antallet af love og bekendtgørelser og områder, hvor det offentlige var involveret i reguleringen af, hvem der var berettiget, og hvem der ikke var berettiget til at modtage sociale ydelser. Disse ændringer kunne dog også flytte grænserne mellem, hvem der var værdigt, og hvem der var uværdigt trængende. Eksempelvis kom der i 1914 en lovgivning som sikrede, at blinde kunne modtage sociale ydelser uden at miste deres demokratiske rettigheder (Lund, 1961). Der blev ikke grundlæggende forandret på vurderingen af værdigt/uværdigt trængende, idet dog finansieringen og organiseringen i stadig større omfang blev det offentliges ansvar. På den baggrund var socialreformen i 1933 og ændringerne her i retning af stadig større samfundsindflydelse på det sociale område ikke overraskende. Reformen byggede, som set såvel før som siden, på, at der skulle skabes administrative forenklinger, samt at det i højere grand skulle baseres på et retsprincip. Den administrative forenkling skulle bl.a. bidrage til at undgå, at de trængende jages fra Herodes til Pilatus og tilbage igen, som Steincke sagde i sin forelæggelsestale (Hansen og Henriksen, 1984). Logikken var samtidig, at gennem indarbejdelse af et retsprincip kunne de negative bivirkninger af almissesystemet undgås. Systemet blev opfattet som værende både strengt, tilfældigt og uretfærdigt (Hansen og Henriksen, 1984). Konflikten til administration af skøn ses hermed klart. Argumenterne for at indføre retsprincippet var udover at de kunne modvirke de negative virkninger i relation til de politiske rettigheder og for den enkelte som følge af konsekvenserne af at modtage fattighjælp også en vurdering af, at retsprincippet ville have bedre incitamentsvirkninger end skønsprincippet. Det ses klart af følgende citat fra Steincke (1912): Og medens Adgangen om man vil: Retten til at bede om Almisser sløver og demoraliserer, navnlig fordi der ikke kan sættes nogen Grænse for disses Størrelse eller Udstrækning, der beroer på andres Skøn, vil den virkelige Rettigheds Udøvelse ikke have disse Virkninger, dels fordi vedkommende vil have Opfattelsen af, at han ikke har noget at bede om, dels fordi han véd, at han ikke kan kræve mere, end den i Forvejen afgrænsede Rettighed giver anvisning paa, og derfor ogsaa føler, at han maa og skal klare sig med det, han faar. De moralske toner ses også klart i lovgivningen. I forsorgsloven henvises der eksempelvis til bestemmelserne om værdigt trængende, men det afgørende kriterium er i en række sammenhænge, om den pågældende har haft et forargeligt levned (jf. note 3). Det gælder eksempelvis underholdsbidrag, der kun kan modtages, hvor moderen ikke vitterligt fører et Levned, der i det almindelige Omdømme vækker Forargelse (Erhverv ved utugt, alfonseri eller Rufferi, bevislig drikfældighed, professionelt Betleri, Mishandling eller grov Vanrøgt af sin Familie ell. lign.) ( 183, 6). Der henvises andre steder til samme paragraf, for eksempel i relation til modtagelse af sygehjælp. Personer, der derudover ikke betaler bidrag og har mere end tre børn uden for ægteskabet, og som udviser grov forsømmelighed, kan straffes med tvangsarbejde i indtil to år ( 207, stk. 3). I folkeforsikringsloven var retten til at modtage invaliderente og aldersrente knyttet til, at den forsikrede ikke må have foretaget en efter offentlighedens mening vanærende handling (Folkeforsikringslovens 38, stk. 2) Modtagelsen af fattighjælp var udover tab af valgret kombineret med, at den enkelte kunne få forbud mod at indgå ægteskab. Personer, som er arbejdsmodvillige personer og andre, kunne blive placeret på en tvangsarbejdsanstalt. Der var i lovens 36 beskrevet, at alle kommuner skulle sikre, at de havde adgang til sådanne, og de tidligere fattiggårde skulle omdannes hertil. Tvangsarbejde var således en central del af kontrollen med og kravene til dem, som samfundsmæssigt ikke blev anset for værdigt trængende. Loven afspejler samtidig, at selvom der konstateres og beskrives retskrav til ydelser, er der indbygget skønsmæssige vurderinger, som bygger på offentlige holdninger og normer til, hvilke 5

6 grupper der aktivt har gjort et forsøg på at forsørge sig selv og om de ved deres handlinger har gjort sig uværdige til at modtage støtte. På tvangsarbejdsanstalterne var der samtidig sygestuer, hvor bl.a. alkoholister skulle behandles. Et eksempel på skøn var, at hvis en straffet person efter fængselsmyndighedernes skøn ( 320) ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan der blive tale om tvangsarbejde på en kommunal arbejdsanstalt. Sondringen skøn og ret er således heller ikke her enkel og klar. Det afspejler, at selv når reformer og forandringer i den sociale lovgivning karakteriseres som ret (her forsørgelsesret i Kapitel II i loven om offentlig forsorg), så opstår der behov for og mulighed for kommunerne i en decentral velfærdsstat til at foretage vurderinger og skøn, som ikke givet behøver at medføre ensartede afgørelser. Velfærdsstaten udvikler sig derefter hastigt, og der gennemføres gradvist en række love som på forskellige områder tager hensyn til og tilgodeser forskellige befolkningsgrupper. Derved udvikles i løbet af de næste år et system, som igen betyder, at den enkelte reelt må rende fra Herodes til Pilatus, og dette kombineret med, at Danmark i 1960 erne oplever en hidtil uset vækst i økonomien og behov for arbejdskraft, gør, at der bliver skabt såvel et økonomisk fundament for bedre levevilkår samt behov for en understøttende velfærdsstat på såvel ydelses- som servicesiden. Dette skaber behov for nye reformer. Det er på denne baggrund, at nedsættelsen af socialreformkommissionen skal ses, og det er også på den økonomiske vækst og generelle velstandsfremgangs baggrund, at kommissionens betænkninger skal ses. De to betænkninger (543 og 664) afspejler og vægter i højere grad forebyggelse og indplacering på arbejdsmarkedet af alle, som kan. Hertil kommer, at der i højere grad lægges vægt på at beskrive opsøgende arbejde og helhedssyn. Helhedssynet indebærer et ønske om en mere vidtgående mulighed for at skønne over og variere efter den enkelte brugers behov og dermed også kunne variere ydelsernes størrelse. Bistandslovens tilblivelse lagde derved i høj grad vægt på andre hensyn end dem, der prægede socialreformen i trediverne. I betænkning 664 diskuteres eksempelvis, om der skal være grænser for hjælpens størrelse. Det anføres bl.a. her, at når det drejer sig om hjælp af forbigående karakter til personer i den arbejdsduelige alder, må det imidlertid antages at være bedre stemmende med socialreformens målsætning om forebyggelse, revalidering og tryghed, at man ikke sikrer mod misbrug gennem generelle bestemmelser om hjælp på minimumsniveau (side 42). Der er i betænkningen en bekymring for, om niveauet bliver for højt, men det er samtidig afgørende, at personer uanset formue kan modtage støtte, og særligt skal der lægges vægt på, om der er tale om en forbigående indkomstbortfaldssituation, idet disse personer antages inden for en kortere periode at blive i stand til at forsørge sig selv. Denne forudsætning for højere ydelser end tidligere viste sig hurtigt ikke at kunne blive opfyldt. Principperne bag bistandsloven kom også klart frem, da daværende socialminister Eva Gredal den 18. januar 1973 forelagde forslaget til bistandslov. Det skulle være en administrativ forenkling og en decentralisering af opgaverne. Finansieringen blev samtidig gjort mere ensartet bl.a. med henblik på at klarificere, hvem der finansierede opgaverne. Men den afgørende principændring lå i, at lovforslaget (bygger) på det princip, at det er den enkeltes behov, der er afgørende for, hvilken bistand der kan ydes, ikke hvilken etikette man kan klistre på ansøgningen. Endvidere, at der i den øjeblikkelige trangssituation skal gives en familie en hjælp af en sådan størrelse, at det kan modvirkes, at de hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes, og at familien begynder at glide ned ad det sociale skråplan (jvf. note 4). I konsekvens heraf, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skulle den økonomiske hjælp være den samme, uanset om det var sygdom, ægtefælles død mv. Samtidig indeholdt loven dog i sine kommentarer til afsnit III og i diskussionen af størrelsen af hjælpen, som også socialreformkommissionens betænkninger, nogle retningslinjer for størrelsen, svarende til mellemste invalidepension, dvs. skønnet var ikke et frit svævende skøn, men lagt inden for nogle lovgivningsmæssige rammer. Eller som det var anført i daværende 37 i bistandsloven Efter bestemmelsen ydes en skønsmæssig hjælp, der udmåles efter bedømmelse i hvert enkelt tilfælde. Som maksimum for hjælpen til underhold angives folkepensionen til personer uden indtægter ud over folkepensionen med et tillæg for hvert barn svarende 6

7 til det særlige børnetilskud. Herudover kunne der dog skønsmæssigt ydes dækning for betaling af visse faste rimelige udgifter, især til bolig. Særlig støtten til boligudgifter gav anledning til normative diskussioner, idet der ikke var et krav om forbrug af formue før modtagelsen af kontanthjælp. Diskussionerne handlede om, hvorvidt der skulle kunne gives støtte til personer med meget dyre ejerboliger, samt til personer i strejke. Hvorvidt og hvor omfattende et skifte der var tale om, er det vanskeligt at afgøre. Det synes dog sikkert, at skønselementet blev øget i forhold til tidligere (Hansen og Henriksen, 1984). 1. juli 1987 afskaffes sondringen mellem forbigående og varig hjælp, og kontanthjælpssystemet lægger i højere grad vægt på kontanthjælp til underhold og kontanthjælp i særlige tilfælde. Samtidig gøres satserne i højere grad retsbestemte, idet dog skønnet over, om den enkelte opfylder kriterierne for at få adgang til ydelserne, stadig fastholdes. Et af kritikpunkterne af forvaltningen af skønsprincippet i bistandsloven fra 1976 kommer klart frem i følgende citat: Allerede kort tid efter lovens ikrafttræden begyndte de første nedskæringer inden for kontanthjælpsområdet at finde sted. Nedsættelse af underholdsbeløbet, færre medtagne faste udgifter, indførelse af dagpengemaksimum, tilbagebetalingspligtige terminsydelser, sulte-cirkulæret, nedsat hjælp efter 9 måneder og manglende regulering af taksterne er blot nogle få ændringer, der fortjener at blive nævnt (Jappe, 1987). Denne type af administrative ændringer kan samtidig bidrage til at forklare, at stadig flere ønskede faste frem for skønsmæssige ydelser. Et andet af argumenterne for at bevæge sig til denne type af ydelse var begrundet med, at et af formålene med at gå fra stærkt individualiserede til mere faste kontantydelser har været, at der ved forenklingen skulle blive frigjort ressourcer på bistandskontorerne, som i stedet kan anvendes på rådgivning og anden forebyggende virksomhed (Jappe, 1987). Om dette er tilfældet, er det dog vanskeligt entydigt at afgøre, idet det ofte vil være vanskeligt at fastlægge meget entydige kriterier for og vurderinger af, om der er en rettighed til en given ydelse, og grænsesager vil kunne opstå. Bemærkelsesværdigt er det samtidig, at det først er fra 1. januar 1989, at forvaltningslovens bestemmelser om begrundede afgørelser træder i kraft for kommunernes vedkommende. I betragtning af, hvor vigtigt det er for en borger at få begrundet sin afgørelse, og at skøn var så centralt et element i bistandslovens tankesæt om kontantydelser. Det manglende krav om begrundede afgørelser kan måske bidrage til at forklare, hvorfor systemet blev oplevet som ikke virkende efter hensigten. Et af kritikpunkterne mod bistandsloven var, som indikeret i indledningen, at skønsprincippet gav dels geografisk ulighed, dels afhængighed af sagsbehandlerne. Dertil kom, at de økonomiske vilkår var forandret, og kritikken af systemerne blev gradvist større. I oplægget til ændringerne i systemerne i 1990 erne hed det eksempelvis: Meget af kritikken af bistandsloven har udgangspunkt i kontanthjælpsregler: Eksempler: Ydelserne er for høje, gives til de forkerte, folk passiviseres og gøres til sociale klienter, selv om de kun har ledighed som problem. Fra den modsatte side lyder: Aktivering er tvangsarbejde, modtagerne af hjælpen er uden indflydelse, ingen ønsker at bruge deres ressourcer (jvf. note 5). Det er på den baggrund, at de tre nye love sidst i 1990 erne skal ses (Lov om Social Service, Lov om Retssikkerhed, Lov om aktiv social politik, alle med ikrafttræden 1. juli 1998). Lovene der samtidig lagde vægt på endnu en gang at gøre tingene mere sammenhængende og enkle. Der lægges i høj grad vægt på, at det repræsenterer en ny måde at lave lovgivning. Formålsbestemmelserne ses som en vigtig del af lovene, udgangspunktet er i behovet for hjælp og ikke den organisatoriske opbygning. Dertil kommer, at det betones, at den enkelte har ansvar for sin egen situation, den enkelte skal medvirke. Samtidig lægges der fortsat vægt på tidlig og forebyggende indsats, og at systemet skal være fleksibelt (Socialministeriet, 1998). Samtidig betones det, at ændringer og forandringer af systemet er en løbende proces. Derved har beslutningstagerne erkendt, at det ikke er muligt en gang for alle at sikre et ensartet system, men at der ofte vil være behov for ændringer. Som noget nyt blev reglerne om retssikkerhed 7

8 samlet i en lov, men om det reelt har betydet ændringer er tvivlsomt, for der er få egentlige nye krav til sagsbehandlingen i loven i forhold til gældende regler i dag. (Socialministeriet, 1998). Klagesystemet gøres enstrenget og ens for alle områder og det er en logisk konsekvens af tidligere ændringer i retning af, at borgerne alene skal henvende sig et sted. I relation til skøn og ret er det ikke de store ændringer siden drejningen mod mere retsbestemte ydelser sidst i 1980 erne. Satserne bliver retsbestemte, idet der dog fortsat bliver mulighed for særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, samt til hjælp i særlige tilfælde. Disse bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik indebærer, at der fortsat er skønsmæssige elementer og mulighed for forskel i de ydelser, som er til rådighed i de enkelte kommuner, idet skønnet vil blive udøvet decentralt. Sociallovgivningen i dag, og særligt kontanthjælpen, bygger derfor fortsat på en blanding af skøn og ret. Ret i relation til størrelsen af de væsentligste ydelser, men skøn i sammenhæng med og i forbindelse med tildeling af hjælp i særlige tilfælde. Ret og skøn i relation til serviceydelser Skøn og ret foretages ikke i et tomrum. Det er dog ikke altid præcist formuleret, at den lokale økonomiske prioritering medfører, at muligheden for at have ressourcer til at løfte en opgave vil kunne variere. Dermed bliver der let en sammenblanding af skøn og ret hvor der retsligt kan være mulighed for tildeling af en serviceydelse, eksempelvis hjemmehjælp, men hvor den økonomiske ramme medfører, at der anvendes en meget stram fortolkning af de retlige standarder. Retten til en ydelse kan derved blive indsnævret, idet det især på serviceområdet vil være meget vanskeligt i detaljer at regulere kvalitet og indhold centralt. En ret til en serviceydelse kan derved i høj grad ende med at blive et lokalt skøn over, hvor stort behovet er. En række afgørelser (jf. note 6) viser samtidig, at kommunale skøn i relation til serviceydelser dels er meget komplicerede, fordi en række forhold skal tages i betragtning, dels delvis i konsekvens heraf kan være meget vanskelige at få omstødt. Samtidig viser nævnsafgørelserne dog også, at der, for at den enkelte afgørelse lovligt kan accepteres, skal være sikret en individuel og konkret vurdering, og at afgørelser skal være skriftlige og begrundede. Visitationskriterier og kvalitetsstandarder skal samtidig være lovlige kriterier. En samlet vurdering i afgørelserne af, om der er plejebehov, der kræver praktisk bistand i hjemmet, tager ofte udgangspunkt i, om der er andre personer i husholdningen, der kan bidrage til at sørge for rengøring og indkøb. Flere kendelser indikerer således, at enlige i højere grad end samboende vil kunne få hjælp. Afgørelserne illustrerer, at det vil være vanskeligt i en decentral velfærdsstat at få samme kriterier taget i anvendelse i samtlige landets kommuner, og at skøn derfor vil indebære en forskellighed, afhængigt af hvor i landet den enkelte bor. Grænserne for skønnet kan dog indskrænkes, således som det eksempelvis skete, da Folketinget i foråret 2001 vedtog, at formuegrænsen for helbredstillæg til pensionister blev gjort ensartet: kroner i alle landets kommuner. Afgørelsen illustrerer også, at det vil være meget vanskeligt at få og skabe centralt klare og skarpe linjer, idet behov netop er individuelt og ikke enkelt kan sættes på en formel. Kvaliteten af en ydelse medfører endvidere, at meget restriktive vurderinger og skarpe skillelinjer vil kunne omgås på andre måder i leveringen af service. Balancen mellem retssikkerhed, socialpolitisk helhedsvurdering og ensartet behandling af den enkelte er dermed en vanskelig opgave. Nogle afsluttende bemærkninger Som gennemgangen har vist, illustreret især ved den historisk analytiske analyse, er begrebet skøn og ret ofte sammenvævede og sjældent entydige. De er samtidig begreber, som har været anvendt på forskellig vis over tid. I nogle perioder har de været anvendt i meget stor udstrækning, på andre tidspunkter har de kun haft en mindre betydning. Det afspejler nogle tendenser og holdninger af moralsk og normativ karakter, som ændrer sig over tid. 8

9 Det er derfor også naturligt at slutte med et citat: Det ses af denne gennemgang, at afvejningen af, hvor og i hvilket omfang man skal foretrække faste tildelings- og udmålingsregler frem for skøn, ikke kan afgøres abstrakt eller principielt. Når man i de sidste 70 år (jf. note 7) har givet de fast regler stadig større område, og når man ligefrem har identificeret anvendelsen af faste regler med et retsprincip, skyldes det formodentlig en vis tilbøjelighed til at betragteskønnet som identisk med forrige århundredes fattigvæsens snævre trangsbestemte skøn, udøvet med en vis vilkårlighed under indflydelse af moralske fordomme og ledsaget af ydmygende kontrol og afskrækkelsesforanstaltninger. Det ligger imidlertid ikke i skønnets natur, at det skal udøves med et så snævert sigte og under sådanne retstruende vilkår (Andersen, 1971). Noter 1. Jeg ser her bort fra, at grundbeløbet kan reguleres for arbejdsindkomst, kriterier for antal år arbejdet i Danmark, statsborgerskab mv., idet disse regler er uden for det skønsmæssige område. 2. Det er et eksempel på, at frit-valg kan blive illusorisk, hvis der ikke lokalt skønnes behov for, at der er tilstrækkeligt stort antal valgmuligheder for den enkelte. 3. Henvisninger til paragraffer mv. og citater er fra Socialreformen, Noteudgave, Fremlæggelsestalen er optrykt i Kolding og Stubkjær, Socialministeriet, kontantydelseskt., J.nr.: , esp, 19. marts Afsnittet bygger på offentliggjorte kendelser fra De sociale Nævn og Ankestyrelsen (SM C , SB C samt AFG nr af ) 7. Bogen er skrevet i 1970 Litteratur Andersen, Bent Rold (1971): Grundprincipper i socialpolitikken. Albertslund, Nyt Socialt Bibliotek, Det danske Forlag. Andersen, R.D. et al. (1985): Social velfærd på en ny måde. Marselis, AOF. Christensen, Bent (1994): Forvaltningsret - prøvelse. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Christensen, Bent (1997): Forvaltningsret. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Clausen, Claus og Lærum, Hakon (red.) (2000): Velfærdsstaten i krise. En antologi. Viborg, Tiderne Skifter. Garde, Jens et al. (1997): Forvaltningsret. Almindelige emner. København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Greve, Bent (1999): The Changing Universal Welfare Model. Roskilde, Department of social Sciences, Roskilde University. Hansen, Svend Aage og Henriksen, Ingrid (1980): Dansk Socialhistorie, Sociale brydninger. København, Gyldendal. Hansen, Svend Aage og Henriksen, Ingrid (1984): Dansk Socialhistorie, Velfærdsstaten. København, Gyldendal. Jappe, Erik (1987): Den ny bistandslov. Viborg, Forlaget Frydenlund. Kjønstad, Asbjørn og Syse, Aslak (2001): Velferdsrett I. Grundleggende rettigheder. Retssikkerhet. Tvang. Oslo, Ad Notam Gyldendal. Kjønstad, Asbjørn et. Al. (2000): Sosial trygghet og rettssikkerhet under sosialtjenesteloven og barnevernloven. Bergen, Fagbokforlaget. Knoph, Ragnar (1948): Rettslige Standarder. Særlig Grundlovens 97. Oslo, Grøndahl & Søn. Kolding, Hans E. og Stubkjær, Jens (1976): -biblioteket 2. Alt om bistandsloven. Loven med bemærkninger og cirkulærer. Forlaget Aktuelle Bøger. Lund, Reinhard (1961): De blindes sociale status København, Dansk Blindesamfund. Lützen, Karin (1998): Byen tæmmes. København, Hans Reitzels Forlag 9

10 Reintoft, Hanne (1975): Om forsorg. En bog for begyndere. København, Hans Reitzels Forlag. Socialministeriet (1998): Sociale tendenser, København, Socialministeriet. Socialreformen (1938): Noteudgave København, særtryk af Socialt Tidsskrift. Socialreformkommissionens 1. betænkning (1969): Det sociale tryghedssystem. Struktur og dagpenge. Betænkning nr. 543, København, Statens Trykningskontor. Socialreformkommissionens 2. betænkning (1972): Det sociale tryghedssystem. Service og bistand. Betænkning nr. 664, København, Statens Trykningskontor. Steincke, K.K. (1912): Almisser eller rettigheder. København, Gyldendal. 10

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag.

Eksempel: Parret har ikke fælles bopæl, og de er derfor ikke samlevende. Kommunen skal træffe afgørelse allerede på dette grundlag. Til kommuner m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 København S www.star.dk T +45 7214 2000 E star@star.dk Orientering om reglerne om samlivsvurdering mv. i forbindelse

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114.

Bemærkninger fra De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI, til kommende analyse af reglerne om støtte til køb af bil, jf. servicelovens 114. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 164 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Hvidovre, den 1. juni 2007 Sag

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. Kapitel 1 Omfattede personer Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. I medfør af 8, stk. 2, 11, stk. 6, 13, stk. 7, 18, stk. 3, og 24, stk. 2, i landstingsforordning

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering.

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Forældrebetaling for anbragte børn og unge. Orientering. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Byrådet Orientering Forældrebetaling for anbragte børn og unge Nærværende orientering er udarbejdet på grund af den store opmærksomhed der i den seneste tid har været

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene?

Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? - 1 Kan forældre bruge penge tilhørende det umyndige barn, når pengene hidrører fra gaver fra bedsteforældrene? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg læser med stor interesse artiklerne i

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere