Illegale ferieminder Læs side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Illegale ferieminder Læs side 4"

Transkript

1 y Miljø y Danmark y m ag a sin o m n at u r o g m i l j ø Illegale ferieminder Læs side 4 ULOVLIGT 10: Personligt ansvar i fokus 20: Akademiker på vildveje 28: Danmarks Højdemodel afslører ukendte fortidsminder

2 y Miljø y Danmark y MiljøDanmark Nummer 2 April 2010 Udgiver: Miljøministeriet Højbro Plads København K Tlf Udkommer med 6 ordinære numre om året Abonnement 68 kr. om året Oplag: Hjemmeside: udgivelser/miljødanmark Redaktion: Forsidefoto: Mikkel Østergaard ISSN Yderligere oplysninger om MiljøDanmark på side 43. Abonnementsændringer Hvis du flytter eller ønsker at ændre dit abonnement, så er det Rosendahls-Schultz Grafisk Distribution, der skal have besked. Send et flyttekort til: Rosendahls-Schultz Grafisk Distribution Herstedvang Albertslund Eller ring , fax eller send en til Ved adresseændring er det vigtigt at oplyse både den nye og den gamle adresse. 4: Er din nye souvenir udrydningstruet? På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede dyrearter og i så fald ulovlige at indføre i Danmark. Hvis du er i tvivl så lad dem ligge. 10: Personligt ansvar i fokus Den 23. februar 2010 blev Karen Ellemann Danmarks nye miljøminister. Hun mener, at vi som borgere har et lige så stort ansvar som hende selv for at passe på miljøet. y FLAGERMUS y Af ULF JOEL JENSEN y F O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D 2 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

3 Indhold y 16: Danskvand på kinesisk Kina har for meget vand i syd og for lidt i nord. Hvordan de skal sikre fremtidens vandforsyning og undgå at ødelægge naturområder er nogle af fremtidens udfordringer. Et dansk-kinesisk samarbejde kan bane vejen for en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne. 18: Portræt Idéhistoriker. Politisk kommentator. Ivrig blogger og med en overraskende og nyfunden interesse for den danske natur. Superhumanist og højstemt romantiker. Debatbogsforfatter og digter in spe Rune Engelbrecht Larsen er en akademiker på vildveje. 28: Danmarks Højdemodel afslører ukendte fortidsminder Med hjælp fra Danmarks Højdemodel er Kulturarvsstyrelsen gået i gang med at søge efter hidtil ukendte fortidsminder i det danske terræn. Og eksperterne lægger ikke skjul på, at det nye digitale værktøj er en sand revolution i den arkæologiske forskning. 34: Verdens natur er presset Mere end af verdens dyre- og platearter er truet af udryddelse. Tallet stiger og det stiger hurtigt. Derfor er 2010 udnævnt til internationalt biodiversitetsår Flere flagermus i Midtjylland Der overvintrer stadig masser af flagermus i de midtjyske kalkgruber. Faktisk flere end nogensinde før observeret. Et stort studie af flagermusenes udflyvning fra deres vinterhi i henholdsvis Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber viser, at bestanden er vokset markant siden sidste undersøgelse i Flagermusene i Danmark har det tilsyneladende godt. I hvert fald viser en optælling foretaget for Skov- og Naturstyrelsen i de to store overvintringssteder Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber i Midtjylland, at bestanden af både vand- og damflagermus de to steder er vokset markant siden sidste grundige optælling i I løbet af 11 nætter, startende i midten af marts 2009 og sluttende i begyndelsen af maj samme år, opsatte zoolog Hans J. Baagøe og biolog Hans Jørgen Degn fælder foran grubernes udflyvningssteder. Og på baggrund af fangsten i fælderne er det muligt at give et forholdsvis præcist bud på flagermusebestanden. Fordobling på seks år Antallet af vandflagermus er i Daugbjerg steget med ca individer, mens der i Mønsted er kommet omkring nye vandflagermus til siden Det lyder måske ikke dramatisk, men når man tager i betragtning, at bestanden i 2003 var på mellem og i Daugbjerg og ca i Mønsted, så er der altså tale om en fremgang på omkring 50 procent. Endnu bedre ser det faktisk ud for damflagermusen, hvor bestanden i runde tal er fordoblet i løbet af de seneste seks år. Optællingen viser også, at der i begge gruber fortsat er en bestand af frynseflagermus om end den er meget beskeden: I Daugbjerg blev der kun observeret en enkelt frynseflagermus, og selvom der blev fanget i alt 11 frynseflagermus i Mønsted, var det for få til at sige noget om den samlede bestands størrelse. Endelig blev der begge steder fanget flere individer af en fjerde flagermuseart nemlig Brandts flagermus. Men da Brandts flagermus starter udflyvningen fra sit overvintringssted senere end de tre øvrige arter, kan man heller ikke her konkludere på bestandens størrelse blot konstatere, at arten stadig overvintrer i gruberne. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

4 y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede dyrearter, og i så fald ulovlige at indføre i Danmark. Hvis du er i tvivl så lad dem ligge. 4 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

5 Er din nye souvenir udrydningstruet? M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

6 y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y Kæmpemuslingeskaller en souvenir, der er beskyttet af CITES og derfor ulovlig at indføre i Danmark. Generelt skal man være meget forsigtig med at indføre pelse og skind til Danmark med mindre papirarbejdet er i orden. Alle souvenirs og varer lavet af bjørne er omfattet af CITES regler og må derfor ikke indføres i Danmark. I kælderen under Skov- og Naturstyrelsen findes et rum fyldt med mange sælsomme genstande. Fælles for dem er, at de helt eller delvist består af truede dyre- og plantearter. Her kan man finde alt fra en udstoppet fuldvoksen tiger til kinesisk medicin, elfenbenssmykker, koraller, skildpaddeskjolde, krybdyrskind og sjældne sommerfugle i glas og ramme. Mange af tingene er fundet i danske turisters kufferter, når de vender hjem fra ferier under varmere himmelstrøg. Problemet er, at den slags produkter er med til at holde efterspørgslen på truede dyre- og plantearter i gang. Den illegale handel foregår uden hensyn til lokale bestande og fredningsregler. Ved at sige nej tak er du med til at begrænse problemet. De mest almindelige ting vi finder, er nok koraller og varer lavet af krybdyrskind. Men tolderne finder også udstoppede rovfugle, slanger i sprit og levende skildpadder. Som regel er folk ikke klar over, at genstandene er ulovlige. Hvis der kun er indført en begrænset mængde til eget forbrug, slipper de med konfiskation og en advarsel eller en bøde på kroner. Men vi bliver nødt til at foretage politianmeldelse hver gang. Sådan er reglerne, og det kommer bag på mange, siger Niels Kurt Nielsen, biolog i Skov- og Naturstyrelsen. CITES beskytter over arter Siden 1977 har Danmark være med i CITES, der er en konvention for kontrol med handel af vilde dyr og planter på tværs af landegrænser. Herhjemme er det Skov- og Naturstyrelsen, der er den officielle CITES-myndighed. I dag er 175 lande tiltrådt konventionen. CITES beskytter cirka dyrearter og plantearter. De er fordelt på tre forskellige lister alt efter, hvor udrydningstruede de er. På liste I står de arter, der er så truede, at al handel med dem er totalt forbudt. Det er her, man finder dyr som menneskeaber, tigre, elefanter, næsehorn, havskildpadder og mange flere. Arterne på liste II og III kan ind- og udføres af CITES-landene, hvis man har særlige tilladelser. Dem udsteder Skov- og Naturstyrelsen cirka af hvert år. Øget bevidsthed Som følge af CITES informationsarbejde er mange danskere blevet klar over, at man gør klogt i at styre uden om genstande lavet af dyr som store katte, skildpadder, elefanter og næsehorn. Fik en bøde på kroner Stadig flere rejsende danskere kontakter CITES, fordi de ønsker klar besked, før de køber en bestemt vare med hjem. Vi kan som regel svare på, om varen er ok eller ej, men ikke altid. Hvis der er tvivl, bør man altid undlade at købe. Også selvom sælgeren forsikrer, at alt er i den skønneste orden. Vi har mange eksempler på, at folk er blevet vildledt. For eksempel ved at sælgeren forklarer, man godt må tage små stykker elfenben med hjem, da det kun er store stykker, det er forbudt at handle med og det er helt forkert, siger Niels Kurt Nielsen. Lad korallerne ligge Der er også stadig mange turister, der finder ting i naturen og tager dem med hjem uden at vide, at det faktisk er forbudt. Et godt eksempel er koralskeletter fra strandene i Sydøstasien. De har sjove former og er ikke levende mere. Men de er stadig omfattet af CITES og må ikke tages med hjem. Det sker også, Hvis man bliver taget i tolden med en vare lavet af udrydningstruede dyr eller planter, bliver den konfiskeret, og man får en advarsel eller en bøde. Er der tale om en mindre overtrædelse, er bøden som regel på kroner. Men der er i princippet ingen grænser for, hvor stor den kan være. En af de største bøder, der er uddelt i Danmark, blev givet til en nordmand, der forsøgte at indsmugle 125 levende afrikanske landskildpadder. Dyrene skulle angiveligt bruges som medicin mod mandens dårlige ryg. Men trods denne forklaring blev han dømt til at betale en bøde på kroner. > 6 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

7 Havskildpadder er beskyttet af CITES. Så selvom dyret forlængst er dødt eller det måske kun drejer sig om en genstand lavet af skildpaddens skjold skal man undgå det. Skov- og Naturstyrelsens kælder rummer også en hel udstoppet flamingo, der ikke havde indrejsepapirerne i orden. Heller ikke dette abekranie kunne klare turen gennem den danske told: Det er ulovligt at indføre produkter lavet af aber i CITES-landene. Hele slanger lagt i spiritus kan være en skæv og underholdende souvenir, men nogle slanger er for sjældne til den slags. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

8 Mørke pletter på kortet Handelen med truede dyr og planter udspringer ofte fra lande præget af faty ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y Spørg CITES Hvis du er i tvivl om en vare, når du er på rejse, så kontakt Skov- og Naturstyrelsen. Det giver dig sikkerhed for, at du ikke støtter illegal handel med truede dyr og planter. Skriv til eller ring på på hverdage fra 9.00 til Du kan også læse mere om CITESreglerne og deres undtagelser på Alle de store plettede katte er i dag beskyttet af CITES. Køb dem ikke: Handlen er med til at opretholde et marked, der yderligt truer dyerne. Også grønlandske tupilakker kan være ulovlige at indføre i Danmark. Denne er lavet af kaskelottand og derfor omfattet af reglerne i CITES. at folk forsøger at tage levende dyr med hjem, men det er en dårlig idé. Situationen er måske, at man oplever dyret for eksempel en skildpadde leve under kummerlige forhold. Man beslutter derfor at hjælpe ved at tage den med hjem. Men så snart sælgeren har tømt sin spand, bliver den fyldt op med nye, friskfangede skildpadder. Og det bliver ved, så længe der er penge at tjene, siger Niels Kurt Nielsen. Han tilføjer, at man også skal være opmærksom på andre regler, end dem der håndhæves af CITES. For eksempel fik SARS-epidemien i 2003 EU-landene til kraftigt at skærpe deres regler for indførsel af fugle. Kostbare sager tigdom, konflikt og dårlig infrastruktur. For eksempel kommer en hel del af de ulovlige varer fra afrikanske lande, hvor det er svært at kontrollere forholdene. Selvom landene er med i CITES, håndhæves reglerne ikke effektivt nok. Derfor etablerer CITES jævnligt artsbestemte handelsblokader mod sine egne medlemmer. Lige nu har vi forbudt al salg af grå jaco-papegøjer fra DR Congo, fordi der var ubalance mellem den legale handel og de vilde bestande. I Djibouti er al handel med vilde dyr og planter suspenderet, fordi landet ikke håndhæver reglerne tilstrækkeligt godt. På den måde forsøger vi at begrænse de kommercielle drivkrafter, der skubber udviklingen i forkerte retninger, siger Niels Kurt Nielsen. Mange af de ulovlige varer, Skov- og Naturstyrelsen konfiskerer, har høj værdi på det illegale marked. Blandt de mest kostbare er ægte Beluga-kaviar, der på det illegale marked koster kroner kiloet. Sjældne papegøjer er også i høj kurs. Et yngledygtigt par kan koste helt op til kroner. Køb aldrig varer lavet af disse dyr og planter* Kattedyr (for eksempel tiger, leopard, jaguar og gepard) Havskildpadder Aber Elefanter Koraller Hvaler Visse sommerfugle Kvælerslanger Kobraslanger Varaner Bjørne (blandt andet brun bjørn og isbjørn) Hvalros Landskildpadder Orkideer ** Kaktusser** Papegøjer Rovfugle og ugler Ulve Visse gekkoer Visse kamæleoner Langt de fleste ting, vi konfiskerer, bliver destrueret. Det gælder for eksempel alle fordærvelige varer som kaviar samt strandting som muslingeskaller og koralskeletter, der ofte kommer til at lugte grimt under opbevaring. Vi beholder kun ting, som vi skønner har en informationsværdi. Det kan være genstande, vi ikke har set før. Så sørger vi for, at toldmyndighederne får dem at se, så de ved, hvad de skal kigge efter. Desuden bruger vi tingene til undervisnings- og præsentationsformål, siger Niels Kurt Nielsen. *) Der kan i visse tilfælde opnås særlig CITES tilladelse. **) Der eksisterer særlige undtagelser for afskårne blomster fra dyrkede individer. 8 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

9 y INVASIVE ARTER y AF JEPPE MATZEN y Skibenes ballastvand skal renses for skadelige dyr Nye krav til skibsfarten om at rense ballastvand for marine dyr og planter er undervejs i FN-regi. Det sker for at beskytte lokale økosystemer i hav og sø mod ikke-hjemmehørende arter, der forrykker den biologiske balance. Dræbergoplen kommer! Sådan skrev de danske medier i 2007 om den såkaldte ribbegople, der havde invaderet de danske farvande og nu truede torsken. Ribbegoplen er nemlig kendt for sin appetit på fiskeæg og -larver, og da den nærmede sig torskens foretrukne ynglepladser, fik havbiologer og fiskere bekymrede miner. Den tre til fire centimeter store gople er kendt i havbiologkredse som en såkaldt invasiv art, der kan fortrænge andre arter og forvolde skade på biodiversiteten, når den ankommer til et havmiljø, hvor den ikke naturligt hører hjemme. Det demonstrerede goplen, da den i 1980 erne havde taget turen fra USA over Atlanten og ind i Sortehavet ombord på et af de mange skibe, der sejlede med korn til Sovjetunionen. Straks efter den var ankommet og var lukket ud af ballasttanken, bredte den sig og fik efterhånden taget for sig af fiskeæg og -larver. Som resultat fik ansjosfiskeriet trange kår. Dræbergoplen blev dræbt I Danmark bredte ribbegoplen sig også, men mediernes skrækscenarier, der fremmanede billeder af en altædende tentakelsvingende dræber, blev aldrig til virkelighed: De andre dyr i havet fandt nemlig efterhånden ud af, at goplen kunne spises. Selvom naturen har afværget gopletruslen i Danmark, er problemet med import af ikke naturligt hjemmehørende skadelige dyrearter og planter i skibenes ballastvand en alvorlig trussel. Mod fiskeri og dambrug såvel som biodiversiteten i have, søer og floder verden over. Derfor er FN s Internationale Maritime Organisation (IMO) for tiden ved at udforme indholdet af en konvention fra Den skal sætte en stopper for, at invasive marine arter kan sprede sig til nye farvande via skibenes ballastvand. Hvis konventionen træder i kraft som forventet, skal den internationale skibsfart senest fra 2016 have installeret systemer, der renser ballastvandet for dyrearter og planter i hvert enkelt af verdens godt handelsskibe. I Danmark samarbejder Miljøministeriets forskellige styrelser med Søfartsstyrelsen og med de andre landes myndigheder om at udforme de krav, reguleringer og kontrolprocedurer, der skal gælde for den internationale skibsfart på området. Når konventionen ratificeres, er det op til Danmark at indføre en national lovgivning, der implementerer konventionens mindstekrav blandt danske skibe. Den lovgivning skal efter planen være klar allerede i Mange forskellige rensesystemer En hjørnesten i arbejdet med at rense ballastvandet består i at få undersøgt og godkendt de teknologiske rensesystemer, der fungerer mest effektivt, økonomisk rentabelt og miljørigtigt. Alle skibe skal ikke have de samme rensesystemer, da skibene jo er forskellige. Indtil videre er der systemer, der virker ved hjælp af filtre, gas, bestråling med UV-lys, tilsætning af forskelle aktive stoffer eller biocider, forklarer projektleder Ulrik Berggren fra By- og Landskabsstyrelsen. Danmarks Hydrauliske Institut er involveret i test af et dansk rensesystem. Et element af testen går blandt andet ud på at sikre, at systemer, der fungerer ved tilsætning af biocider, ikke forurener havmiljøet, når ballastvandet tømmes ud efter en sejlads. Regningen til den internationale skibsfart for at gøre sig klar til at opfylde kravene i den nye konvention om ballastvand anslås at løbe op i mere end 60 milliarder kroner. Den danskejede handelsflåde tæller i alt 551 skibe, der skal have installeret systemer, som renser ballastvandet for invasive arter, når FN-konventionen træder i kraft. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

10 y INTERVIEw y Af SAJEEV SHANKAR OG MADS JENSEN y foto: RICKY JOHN MOLLOY y PERSONLIGT ANSVAR I fokus Den 23. februar 2010 blev Karen Ellemann Danmarks nye miljøminister. Hun mener, at vi som borgere har et lige så stort ansvar som hende selv for at passe på miljøet. 10 M ILJØ DAN MARK NR. 2 A P R I L

11 Miljøministeriet summer af hektisk aktivitet denne torsdag eftermiddag. Chefer og sekretærer haster igennem ministerens venteværelse med tykke sagsmapper klemt fast under armene. Ifølge tidsplanen skulle vi være en halv time inde i et interview med den nye minister. Både ministersekretæren og den særlige rådgiver stikker med jævne mellemrum hovedet ud fra mødelokalet og forsikrer, at ministeren skam ikke har glemt interviewet med MiljøDanmark. Men der er trods alt ting, der er vigtigere, når man uden miljøpolitisk erfaring fra den ene dag til den anden bliver sat i spidsen for et departement, fire styrelser, syv miljøcentre og små medarbejdere. Man skal sættes ind i sagerne klædes på som det hedder i politisk jargon før man for alvor kan begynde at føre politik. Ja, der er nok at se til i disse dage. Jeg er glad, når jeg vågner om morgenen, men jeg er også træt, når jeg lægger mig til at sove, smiler Karen Ellemann, da embedsmændene slipper taget i hende. Hun viser vej ind i sit nye hjørnekontor. Her er kig til Højbro Plads med Illum, statuen af Absalon og Christiansborg. Spredt rundt i kontoret står fire blomsterbuketter fra udnævnelsen for en uge siden. De > M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

12 y Interview y y Af Sajeev Shankar og Mads Jensen y y Foto: Ricky John Molloy y hænger gevaldigt med hovederne og har haft deres tid. I modsætning til Karen Ellemann, som først nu skal til for alvor at føre sin miljøpolitik. Hvad er dine visioner som miljøminister? Siden jeg blev udnævnt for en uge siden, er jeg blevet præsenteret for ministeriets forskellige arbejdsområder og hold da op, hvor kunne jeg sige mange ting. For hver eneste gang jeg bliver sat ind i et nyt område, bliver jeg lige begejstret, lige fascineret over, hvilke potentialer der ligger i det, og hvilke muligheder jeg har i forhold til at sikre, at miljøet kommer højt på dagsordenen, siger Karen Ellemann. Miljøet skal højt på dagsordenen Selvom Karen Ellemann altså endnu ikke kender miljøpolitikken til punkt og prikke, er hun dog stadig politiker og har en klar idé om, hvordan hun har tænkt sig at agere som miljøminister. Som miljøminister har jeg et kæmpe ansvar for, at miljøet kommer højt på den politiske dagsorden, og at vi efterlader et mere bæredygtigt Danmark til vores børn. Vi politikere skal naturligvis være vores ansvar bevidst og sikre, at rammerne er i orden. Men jeg vil også gerne sætte dagsordenen for, hvordan vi bruger vores personlige ansvar på miljøområdet. Og der skal vi jo være helt klare med, hvilket ansvar og hvor stor en magt den enkelte borger har. Det handler ikke om lovgivning, men i høj grad om oplysning, siger hun og fortsætter: Tag nu vigtige områder som kemikalier i forbrugerprodukter, affald og brændefyring. Det er min opgave at sikre, at der ikke er farlige produkter på hylderne, at folk har mulighed for at komme af med deres affald, og at der findes oplysning om fornuftig fyring. Og at informere om de konsekvenser, det har for vores fælles miljø, hvis ikke man opfører sig hensigtsmæssigt og ansvarsfuldt. Men derefter træder det personlige ansvar jo ind. Oplysning kombineret med en øget ansvarlighedsfølelse kan give resultater. Man kan jo eksempelvis ikke lovgive sig fra, at folk smider affald ud gennem bilvinduerne, for hvordan skal vi kontrollere det? Men hvis folk ved, at det tager fem år for et cigaretskod eller et tyggegummi at blive nedbrudt i naturen, så er jeg sikker på, at den enkelte vil tænke sig mere om. Tager du selv et personligt ansvar? Når jeg køber ind, går jeg primært efter økologiske varer og svanemærkede produkter. Jeg har stor tillid til disse mærkningsordninger, og det er helt afgørende, at forbrugerne også har den tillid. Igen handler det om, at jeg Oplysning kombineret med en øget ansvarlighedsfølelse kan give resultater. som minister skal sørge for, at borgerne har nogle gode retningslinjer at handle efter. Vi skal sige, at hvis du køber disse produkter, så har det den og den virkning på dig selv og dine børn, men også for samfundet og miljøet. Og så er det op til os selv at træffe valgene. Men det er en spændende diskussion, for det kan også tippe over, hvor børn bliver så skræmte, at de eksempelvis siger: Nej mor, vi kan ikke spise kød. Miljøteknologi skal sikre en stærkere natur til vores børn Som en af sine første handlinger præsenterede Karen Ellemann en ny miljøteknologisk handlingsplan, som ifølge hende er et område, hvor Danmark har en af sine store styrker. To af kernebegreberne inden for miljøteknologi er vækst og velstand. Danmarks styrkepositioner ligger i det innovative samfund og det gode forskermiljø. Men vi skal kæmpe for at forblive i førerposition inden for dette felt. Det er løsninger inden for det her område, der skal sikre, at vi afleverer en anden og stærkere natur til vores børn og børnebørn. Miljøteknologi har så mange positive perspektiver, fordi vi kan skabe et bedre globalt miljø samtidig med, at vi skaber arbejdspladser i Danmark. Muligheden for at Danmark kan tilbyde løsninger, der eksempelvis skaffer rent drikkevand i Indien og samtidig skaber vækst i Danmark, er en af de mange globale fremtidsmuligheder, der findes. Den miljøteknologiske eksport udgør allerede nu 43 milliarder, hvilket svarer til 7 procent af den samlede vareeksport fra Danmark, men den skal blive endnu større. Vi skal blive bedre til at få vores innovative forskning ud af kontoret, så den kan bruges i virkeligheden. Vi skal ikke blot finde opskrifterne, vi skal også levere produkterne, siger Karen Ellemann, inden embedsmændene igen har bud efter hende. Inden det næste møde når ministeren at samle buketterne fra indtrædelsesreceptionen sammen og smide dem ud. Nu venter hverdagen. 12 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

13 Ministerens blå bog Karen Ellemann er født 26. august 1969 Datter af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og sekretær Fem hurtige til ministeren Øl eller vin? Begge dele. Jeg kan rigtig godt lide øl til en weekendfrokost, og så må der gerne være snaps til. Jeg elsker danske kryddersnapse. X-faktor eller landskamp i tv? Når jeg er sammen med børnene, så ser vi X-faktor. Det er topunderholdning. Storbyferie eller charterrejse? Når valget står mellem de to, er det klart storbyen. Frikadeller eller sushi? Min livret er faktisk sushi, men frikadeller er også en fuldstændig uundværlig bestanddel på familiens menukort. P3 eller P4? - Jeg hører faktisk mest P1. Hanne Ellemann Jensen Bor med sin kæreste og deres fire sammenbragte børn i Taarbæk Student fra Holte gymnasium i 1989 Uddannet meritlærer fra N. Zahles Seminarium i 2004 Har tidligere arbejdet som journalist, konsulent og administrationschef inden for medie- og kommunikationsbranchen Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, Pt. orlov herfra Folketingsmedlem for Venstre fra 13. november 2007 Udnævnt til indenrigs- og socialminister 7. april 2009 Udnævnt til miljøminister og minister for nordisk samarbejde 23. februar M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

14 y M ILJØUNDERSØGELSER y AF JESPER HIM MELSTRUP y Den lange vej til mere gas For at imødekomme den fremtidige mangel på naturgas har Energinet.dk søgt om at udvide det eksisterende gaslager ved Lille Torup i Himmerland. Men inden første spadestik kan tages, skal en lang række mulige påvirkninger af det omkringliggende miljø undersøges. Den opgave har Miljøcenter Århus stået for. I omkring 25 år har Danmark været selvforsynende med naturgas. Men sådan bliver det ikke ved med at være. For beregninger foretaget af Energistyrelsen viser, at produktionen af naturgas i Nordsøen vil falde og derfor bliver det måske allerede i 2017 nødvendigt at skaffe gas fra andre lande. Derfor har det statsejede energiselskab Energinet.dk søgt om at udvide det eksisterende gaslager ved Lille Torup mellem Viborg og Farsø i Himmerland. Det skal ske ved at udvide de nuværende syv kaverner (hulrum) med op til ni flere kaverner men først og fremmest ved at udskylle de nuværende kaverner og genopfylde dem med gas. En proces, der tager omkring to-tre år pr. kaverne. Før der kan gives grønt lys til det enorme arbejde, skal en lang række instanser og interessenter dog høres. Derfor har Miljøcenter Århus under Byog Landskabsstyrelsen i de sidste par år arbejdet på et omfattende forslag til kommuneplantillæg med miljørapport og VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som i slutningen af januar blev sendt i offentlig høring. Projektet forudsætter en række tilladelser. Så derfor går vi ind og kigger på miljøforholdene; hvad er der af miljøpåvirkninger, hvilket er belyst i VVMredegørelsen og i et udkast til miljøgodkendelse. Og så er der nogle risikoforhold i forbindelse med brand og varmeudstråling, så der har vi haft Politi, Brand & Redning, Beredskabsstyrelsen og Arbejdstilsynet inde over, forklarer civilingeniør Karsten Borg Jensen fra Miljøcenter Århus, som sammen med sin kollega, biolog Hans Sand Kristensen, har inviteret på kaffe og rundstykker i den gamle amtsgård i Århus. Og da Energinet.dk samtidig er en såkaldt kolonne 3-virksomhed, som er defineret ved at ligge inde med store lagre af farlige stoffer, så er det Miljøcenter Århus, der som tilsynsførende myndighed skal være med i alle facetter af udvidelsen for at give de nødvendige tilladelser. Stor miljømæssig bevågenhed Selve salthorsten, som de syv kaverner ligger i under Lille Torup, er et geologisk fænomen, det har taget mange millioner år at danne. Den er godt fem kilometer i diameter og toppen ligger mere end 300 meter under jordoverfladen. De syv kaverner er etableret ved, at man har pumpet vand ind i salthorsten fra den nærliggende Hjarbæk Fjord, hvilket langsomt får saltet til at opløses, så det danner et hulrum. Derefter har man ledt saltet i fortyndet form ud i Limfjorden ved Lovns Bredning. Det betyder, at der i dag eksisterer syv enorme gasbeholdere i undergrunden, som i højden måler op mod 300 meter og i bredden op mod 65 meter. Der er altså godt og vel plads til et Eiffeltårn i hver af de syv gasbeholdere. Men selvom det lyder af meget, er det altså ikke nok til forsyne Danmark med gas i al fremtid. Og derfor vil Energinet.dk udskylle de eksisterende syv kaverner og igen fylde dem med gas. Vandfyldningen er også nødvendig for teknisk vedligehold af installationer over hver kaverne. Processen kræver, at den overskydende salt ledes ud i fjorden akkurat som tilbage i 80 erne, da man dannede kavernerne og det vækker ikke begejstring overalt. Limfjorden har jo altid dannet grundlag for stor bevågenhed miljømæssigt og på det tidspunkt var der i større dele af Limfjorden, herunder Lovns Bredning, observationer med kraftigt iltsvind, som ikke har noget med saltudledningen at gøre. Så det, der fylder meget i folks bevidsthed i dag, er det med at tage vand ind til at lave kaverner og lede det ud igen. Mange har nogle minder om, at da man lavede anlægget, skabte det problemer i de aktuelle områder, siger Hans Sand Kristensen. Men det er ikke noget, vi har kunnet finde noget dokumentation for, tilføjer Karsten Borg Jensen. Der er målt på udledningen dengang med de data og tilsynsrapporter, vi har haft tilgængelige. Og der er ikke noget, der tyder på, at saltudledningen har haft nævneværdig indvirkning på havmiljøet. Hvis folk har haft en oplevelse af, at det var skidt dengang, så er det muligt, men vi kan ikke se, at der er 14 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

15 Lille Torup Naturgaslager Sammen med Stenlille Naturgaslager på Sjælland er Lille Torup Naturgaslager godt 30 km nord for Viborg et af to gaslagre, der forsyner de danske forbrugere med naturgas. Lageret består af syv enorme kaverner (hulrum) fyldt med gas, som er placeret cirka halvanden kilometer nede i jorden i den underliggende salthorst. Lageret har i dag en kapacitet på 710 millioner kubikmeter. Ved fuld udbygning opnås en samlet kapacitet på millioner kubikmeter. Læs mere om den planlagte udvidelse af gaslageret på: dokumentation for det, understreger han. Men at det er et emne, som i den grad optager ikke mindst lokalbefolkningen, understreges af de mange henvendelser og bemærkninger, som miljøcenteret har modtaget fra fx naboer, landmænd, lystfiskere, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og andre. Og da Miljøcenter Århus var vært ved et offentligt møde i Skalshallen i begyndelsen af februar, var mange mødt frem for at give deres mening til kende. Der er mange mennesker, som føler en stor kærlighed for Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning både som naturområder og som fiskeområder. Så historisk set har der altid været fokus på det område, understreger Karsten Borg Jensen. Og selvom bølgerne kan gå højt, er han glad for, at mange mennesker får noget ud af det store forberedelsesarbejde. Vi synes da, det er dejligt, at der er nogen, der interesserer sig for det, vi sender i offentlig høring, smiler Karsten Borg Jensen. Ny miljølovgivning Der er sket meget på miljøområdet, siden gaslageret blev etableret i 1980 erne. I dag er både Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning som Natura 2000-områder beskyttet af både EU s Habitatsdirektiv og EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Og I L L U S T R AT I O N: E N E R G I N E T. D K det stiller krav til de nødvendige tilladelser. Det er væsentligt nyt i forhold til sidste gang og det ligger også i VVMbehandlingen. Der er sket meget på 20 år i forhold til miljølovgivningen, understreger Hans Sand Kristensen. Derfor har miljøcentrene i både Århus, Aalborg og Ringkøbing også været inde og godkende de modeller, som Energinet.dk s rådgiver, Rambøll, har udarbejdet for at undersøge de forskellige miljøpåvirkninger. Samtidig har der været fokus på de tungmetaller specielt nikkel og bly der gemmer sig i salthorsten og derfor måske vil påvirke vandkvaliteten, når kavernerne skal udskylles. Det er dog ikke miljøcenterets vurdering, at eksempelvis tungmetallerne har en så væsentlig indvirkning på miljøet, at projektet ikke kan gennemføres. Salthorstens indhold svarer jo til det, der var engang, fordi de er mange millioner år gamle. I enhver geologisk formation er der tungmetaller, og udlederkrav fastsættes på baggrund af såvel danske krav som krav fra EU, siger Hans Sand Kristensen. Øverste myndighed Det er altså ikke bare sådan lige til at udvide et eksisterende gaslager, for der er mange meninger, der skal høres og mange hensyn, der skal tages. I sådant et projekt er der er mange ting, der skal kommunikeres. Der skal både kommunikation til for at forstå projektet og til fælles forståelse af processen, siger Hans Sand Kristensen. Og som Miljøcenter Århus kan se af de bemærkninger, der allerede er kommet, er det ikke alle, der helt har forstået, hvordan processen fungerer. Der er nogen, der skriver noget om, at vi er rådgivere for Energinet.dk. Sådan hænger det jo slet ikke sammen. Vi er myndighed på området, og vi skal træffe en afgørelse, hvilket blandt andet vil ske på baggrund af de bemærkninger, der kommer fra offentligheden i høringsfasen, understreger Karsten Borg Jensen. Så om der kan gives grønt lys, en endelig miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til både udskylning af de eksisterende gas-kaverner og til etablering af helt nye kaverner i gaslageret ved Lille Torup, vil kun tiden vise. I sidste ende er det Miljøcenter Århus der giver svaret når høringsperioden, der er blevet forlænget med otte uger til 19. maj 2010, er afsluttet. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

16 y M ILJØTEKNOLOGI y Af HENRI K OLSEN y Kina har for meget vand i syd og for lidt i nord. Hvordan de skal sikre fremtidens vandforsyning og undgå at ødelægge naturområder er nogle af fremtidens udfordringer. Et dansk-kinesisk samarbejde kan bane vejen for en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne. Miljøstyrelsen har støttet et kursus som første skridt på den lange vej. Danskvand Xie xie, siger Heidi Barlebo det kinesiske udtryk for tak og runder sit foredrag om grundvand af, mens 92 par klappende kinesiske hænder højlydt siger selv tak. Scenen er et auditorium i den kinesiske millionby Zhengzhou, og anledningen er et kursus i grundvandsforvaltning, som GEUS chef for Hydrologisk Afdeling, Heidi Barlebo, og tre grundvandseksperter fra COWI afholder for vandchefer fra alle 32 provinser i det store rige mod øst. Og det var mit indtryk, at det ikke bare var høflighed, men at de rent faktisk mente, at de kunne bruge os til noget, fortæller Heidi Barlebo. Kinesiske udfordringer Kina har også hårdt brug for ekspertise, hvis de skal brødføde en befolkning på 1,3 milliarder med pil opad. I den sydlige del af landet ligger nedbøren mange steder på mere end det dobbelte af den danske nedbør, og det giver jævnligt oversvømmelser. Til gengæld lider store dele af Nordkina under nedbørsmængder, som ligger langt under det halve af vores. Det betyder mangel En anden tradition Lars Skov Andersen fra COWI har i mange år arbejdet sammen med kinepå vand til de store landbrugsområder i det nordlige Kina. Da vandløbene i de tørre provinser begyndte at skrumpe ind i starten af 1970 erne, begyndte kineserne derfor at udnytte grundvandet i den helt store skala. Overudnyttelse af grundvandet er vores allerstørste problem, konstaterer Yan Yong, direktør for grundvandsforvaltning i det kinesiske Vandressourceministerium. Og problemerne i det nordlige Kina er til at få øje på. I visse områder har vandindvinding til det lokale landbrug sænket grundvandsstanden med mere end 50 meter på bare 30 år, og det har haft alvorlige følger. Nogle steder er der sket sætning af jordlagene på op til to meter, beretter Yan Yong. For når vandtrykket i grundvandsmagasinet bliver sænket så kraftigt, synker jorden sammen. Sætningerne giver problemer med knækkede kloakledninger og revner i veje og bygninger. Men der er også andre alvorlige følger af overudnyttelsen. Når man pumper så kraftigt, bliver saltvand trukket op i grund- vandsmagasinet fra dybere lag, og man ødelægger på den måde vandressourcen. Og i områder med kildevæld tørrer kilderne ud, og oaser bliver til gold ørken med alvorlige konsekvenser for plante- og dyreliv. Derfor ser kineserne grundvandet i en større sammenhæng. Det er ikke nok at fokusere på grundvand, man skal se grundvandet i sammenhæng med alt vand i et stort vandkredsløb, pointerer Yan Yong. Kina ønsker derfor at opbygge en integreret vandressourceforvaltning, som tager hensyn til både nedbør, grundvandsdannelse, udnyttelse til landbrug, industri og drikkevand, og bevarelse af floder, søer og vådområder. Det er dog ikke kun manglen på vand, som er kinesernes problem. Der er også store udfordringer for Kina på det forvaltningsmæssige område. Danmark er netop kendetegnet ved en stærk, integreret vandressourceforvaltning, og det er denne ekspertise, kineserne ønsker at lade sig inspirere af. 16 M I L J Ø D A N M A R K N R. 2 A P R I L

17 f O T O S: P O L f O T O serne som souschef for EU-China River Basin Management Programme, der støtter kinesiske vandressourceprojekter, hvor udnyttelse og beskyttelse af både grundvand og overfladevand er i fokus. Og han peger på en væsentlig forskel mellem dansk og kinesisk grundvandsforvaltning. Der er en helt anden tradition. Kina har ikke en privat sektor, som står for rådgivningen. Så al den rådgivning, der bliver ydet, leveres via universiteter eller via offentlige sektorinstitutter. Det betyder, at der i Kina er meget længere mellem teori og praksis end i Danmark du har en masse akademikere siddende på sektorinstitutter og universiteter, men de har ikke den praktiske side af grundvandet med. De er teoretikere. Den private sektor mangler altså som bindeled mellem den akademiske forståelse af problemerne og den praktiske løsning af dem. Derfor er det vanskeligt at omsætte konkret viden til effektive projekter til gavn for grundvandet. Heidi Barlebo er helt på linje med Lars Skov Andersen. Derfor var hendes vigtigste budskab på kurset også at skapå kinesisk be sammenhæng i grundvandsforvaltningen: Der skal være sammenhæng fra politisk udmelding og helt ned til lokal implementering. Ellers ender det med de her ti uafhængige rapporter, som lander på en hylde, og som de så ikke kan komme videre med. I Danmark har vi et samspil mellem forskning, lovgivning, myndigheder og virksomheder vi kan jo ikke uden hinanden. Og det betragter jeg som en styrke. Det budskab ville jeg gerne have frem. Samarbejde Noget tyder på, at budskabet blev både forstået og værdsat af kineserne. Allerede samme aften, som kurset sluttede, bad de kinesiske arrangører om et møde med de danske grundvandseksperter. Det håndfaste resultat af mødet blev en dansk-kinesisk taskforce, som skal definere samarbejdsmuligheder. Og mindre end en uge efter tikkede en ind på COWI s Beijing-kontor med fem forslag til samarbejdsprojekter. Lars Skov Andersen er ikke i tvivl om, hvorfor kurset blev en succes: Vi kom med noget konkret. De kunne se, at vi har en lang tradition for at forvalte vores grundvand, og at det er noget, som virker. Der er ikke bare tale om en rådgiver, der kommer for at tjene nogle hurtige penge dem har de set for mange af. Han ser også Heidi Barlebos deltagelse som vigtig: Det er en blåstempling fra de danske myndigheder. Det viser, at der ikke bare er tale om et bistandsprojekt i Kina, det er rent faktisk noget, vi også gør hjemme i Danmark. Men det er ikke bare Kina, som kan have glæde af et kommende samarbejde. Det kan Danmark også. Det at opbygge et godt samarbejde, skaber tillid til hinanden. Kina har været et lukket land, men det er et stort fremtidigt marked. Hvis man skaber gensidig tillid, giver det også flere kontakter, og det vil være til gavn både for det statslige samarbejde mellem Danmark og Kina og for de danske virksomheder, fastslår Heidi Barlebo. M I L J Ø D A N M A R K N R. 2 A P R I L

18 y M ILJØTEKNOLOGISK HANDLEPLAN y AF HENRI K OLSEN y Grøn plan skal hjælpe miljøet og skabe dansk eksportsucces F O T O: P O L F O T O En miljøteknologisk handlingsplan og 90 millioner kroner skal hjælpe danske virksomheder til at udvikle miljøteknologier i kampen mod globale miljøproblemer. Renere vand og luft og bedre udnyttelse af affald er i fokus. Rent drikkevand i hanen, frisk luft i vores byer og en ansvarlig behandling og udnyttelse af vores affald kræver moderne miljøteknologi. Danske virksomheder er i verdensklasse, når det gælder teknologiske løsninger på vand-, luft- og affaldsproblemer, og med en ny miljøteknologisk handlingsplan skal Danmark stå endnu stærkere i de kommende år. Miljø og vækst - Formålet med handlingsplanen er at hjælpe de danske virksomheder med at udvikle teknologiske løsninger på nogle af de store miljøudfordringer, fortæller Rasmus Boldsen fra Miljøministeriets kontor for miljøeffektiv teknologi. - Og med handlingsplanen fokuseres indsatsen på nogle områder, hvor vi ved, vi har styrkepositioner, og hvor vi kan kombinere hensynet til miljøet med mulighederne for at skabe vækst for de danske virksomheder. Derfor er der over de næste to år afsat 90 millioner kroner til udviklingsstøtte på nogle af de områder, hvor Danmark har de bedste forudsætninger. Og Danmark er stærk på vand-, luft- og af- faldsområdet. Støtten skal være med til at sikre en fortsat teknologiudvikling i Danmark og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Udvikling og test af miljøteknologier Den primære indsats på 82,5 millioner kroner går til udvikling, test og demonstration af miljøteknologiske løsninger. Og for at styrke mulighederne for en eksportsucces er op mod ti millioner kroner øremærket til projekter, der gennemføres i udlandet primært Kina og Indien. Det forventes, at de første projekter vil blive udbudt i løbet af foråret. Vandområdet prioriteres højest med blandt andet indsatser for rent drikkevand, beskyttelse af vandmiljøet og teknologier til klimatilpasning. På luftområdet er det forurening fra skibstrafik og brændeovne, der er i fokus sammen med teknologiløsninger til begrænsning af forurening fra øget anvendelse af biomasse. Inden for affald står teknologier inden for genanvendelse, håndtering af forurenet bygge- og anlægsaffald og reduceret udledning af drivhusgasser højt på handlingsplanens agenda. Miljøvirksomheder og organisationer inden for vand, luft og affald vil i efteråret 2010 blive indbudt til at komme med yderligere input til indsatsen. Miljøsamarbejde og miljøregulering Samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder, myndigheder og brugere kan være med til at fremme udviklingen af nye og effektive løsninger på miljøproblemer. På samme måde kan reguleringen være med til både at skabe incitamenter og sætte hindringer i vejen for innovationen. Der er derfor også afsat 7,5 millioner til at fremme miljøsamarbejder og til at vurdere reguleringen på miljøområdet. Som en del af handlingsplanen vil der også blive udarbejdet et oplæg til, hvordan offentlige grønne indkøb kan fremme udviklingen af danske miljøteknologier. 18 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

19 y RÅSTOFFER y AF HENRI K OLSEN y Havbunden på auktion Eneret til havbundens råstoffer skal få indvindere til at udforske nye territorier. F O T O: S C A N P I X Buddene på Danmarks første auktion over havbunden bliver åbnet den 28. april i By- og Landskabsstyrelsen. Auktionen afgør, hvilke råstofindvindere der i en femårs periode får ret til at efterforske og indvinde sand, grus og ral i afgrænsede områder af den danske havbund. Det nye er, at man på auktionerne kan få et havbundsområde, hvor man har eneret til at indvinde, fortæller Cristina Nissen, jurist i By- og Landskabsstyrelsen. Den tidligere lovgivning lagde hindringer i vejen for eneret til indvinding af råstoffer, hvis der var flere, som var interesseret i at indvinde fra området. Det betød, at der ikke rigtig var noget incitament for virksomheder til at bekoste en dyr efterforskning og miljøvurdering. For når de fik deres tilladelse, så var området også åbent for alle andre. Det har blokeret for efterforskning og udlægning af nye indvindingsområder. Men det problem skulle den nye råstoflov fra 2009 gerne sætte en stopper for. Her bliver der lagt op til efterforskning i helt nye havområder, som fremover bliver udbudt på auktion to gange årligt. Ud på dybt vand Muligheden for at få eneret til at efterforske og senere selv indvinde råstofferne i geografisk afgrænsede områder skulle gerne lokke firmaerne ud på dybere vand, hvor råstofressourcerne er dårligt kendte, og den hidtidige indvinding har været begrænset. Den danske stat er interesseret i, at man får efterforsket havbunden og finder ud af, hvor råstofferne ligger. Den nye ordning skal få firmaerne til at kigge på andre havområder end de, der i dag anvendes til råstofindvinding, forklarer Cristina Nissen. Hidtil har hovedinteressen for råstofindvinding ligget i de lavvandede og kystnære områder, som er bedre kendte og billigere at udnytte. Men her skal man tage mange miljøhensyn, og der er ofte interessekonflikter. For eksempel er der store naturværdier at tage hensyn til, og fiskeinteresserne er også størst i de lavvandede områder. Samtidig er der flere lavvandede områder, som er velegnede til vindmølleparker. Råstofbranchen har udtrykt bekymring for, om de mindre aktører ville blive skubbet ud, da de næppe har økonomiske muskler til at byde på auktionerne. Derfor har By- og Landskabsstyrelsen etableret et tostrenget system, hvor der ud over de bortauktionerede områder er en række fællesområder, hvor alle kan søge om indvindingstilladelse og hente råstoffer til en fast pris. Når eneretten til et område udløber efter fem år, skifter området også status og kan overgå til fællesområde. Betaling for indvinding Tidligere var det gratis at indvinde råstoffer fra havbunden, når man havde fået en miljøgodkendelse. Fremover kan man på halvårlige auktioner give et bud på minimum to en halv krone pr. kubikmeter. Man kan også indvinde råstoffer fra fællesområder, hvor man skal betale seks kroner pr. kubikmeter, hvis man har deltaget i efterforskning og miljøvurdering af området. Ellers koster det otte kroner pr. kubikmeter. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

20 y PORTRÆT y AF ULF JOEL JENSEN FOTO: NICKY BONNE y 20 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

21 Idéhistoriker. Politisk kommentator. Ivrig blogger og med en for ham selv meget overraskende nyfunden interesse for den danske natur. Superhumanist og højstemt romantiker. Debatbogsforfatter og digter in spe Rune Engelbreth Larsen er en Akademiker på vildveje M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

22 y PORTRÆT y AF ULF JOEL JENSEN FOTO: NICKY BONNE y Det er årets første forårsdag, og jeg vader af sted i den tunge, våde sne. Sine steder træder jeg forbi tuerne og hamrer uden videre ned i knæhøje driver, mens blæsten river nister af sne ud af den blygrå himmel og ind i mine øjne. Ud over mit gradvist tungere åndedræt og vindens susen høres kun den knasende lyd, når mine støvler bryder isskorpen på sneen. Foran mig går Rune Engelbreth Larsen. Vi er på Det primære i mit projekt har hele vejen igennem været oplevelsen. Forsøget på at formidle det skønne ved at stå på en hede. vej gennem en østjysk plantage. Snorlige rækker af grantræer fortaber sig i det uendelige rundt om os indtil landskabet pludselig åbner op og ændrer karakter. Det her er målet for vores udflugt. En af Engelbreths naturperler. Et helle. Bare ti minutters gang fra landevejen er vi nærmest forsvundet i naturen. Vi er ved Syvårssøerne i Frederikshåb Plantage. Overvældet og bjergtaget Jeg har levet et liv i distance til naturen. Et liv som først studerende og siden skribent i storbyen. Bevæbnet med bøger og computer. Og når jeg lejlighedsvis bevægede mig ud af byen, skete det typisk forskanset bag togets ruder med følgeskab af flere bøger og den bærbare, forklarer Rune Engelbreth Larsen, som lidt paradoksalt for nylig debuterede som naturbogsforfatter med bogen Danmark er en kvinde. Det primære i mit projekt har hele vejen igennem været oplevelsen. Forsøget på at formidle det skønne ved at stå på en hede. Følelsen af at være fuldkommen bjergtaget, når man står ved Silkeborgsøerne. Eller lige her. Han slår ud med hånden. Og sandt er det, at Syvårs Søerne kan tage pusten fra sin gæst. De snedækkede små søer under os danner fjorde og vige i et varieret landskab. Store sandklitter hæver sig majestætisk mod himlen og ligger som forskudte kæmpetuer, hvor lyng, tyttebærris og sortbærbuske titter gennem sneen som grønne og brune øer i alt det hvide. Forblæste fyrretræer rager hist og her op på bakkerne, og langs søbredden fortaber sporet af en ensom ræv sig. Landskabet ligner ikke rigtigt noget andet herhjemme og skaber nærmest mindelser om den svenske skærgård. Men altså midt i en østjysk granplantage. Og for ligesom at sætte streg under den magiske stemning, så dækker stednavnet over et uforklarligt naturfænomen, hvor søerne mellem indlandsklitterne forsvinder for at dukke op igen med cirka syv års mellemrum. I sandhed forunderligt, og Rune Engelbreth Larsen har da også viet et helt kapitel til dette område i sin bog. Hvis du kigger på et kort over området her, så fylder Syvårs Søerne bare et frimærkelille område. Men når du står herude, så er det overvældende. Selvom Danmark er friseret og inddelt i overskuelige parceller. Selvom vi har erobret og formet vores land gennem århundreder, så findes der endnu fristeder, hvor du kan føle dig langt væk, selvom du fysisk er tæt på. Der er stadig grønne lommer og 22 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

23 vild natur i Danmark og det er da fascinerende, siger Rune Engelbreth Larsen. Poesien kan noget særligt Han taler velovervejet. Formulerer sig omhyggeligt, og man fornemmer tydeligt, at det er en tankens mand med ordet i sin magt, der har snøret vandrestøvlen. Og måske også er en smule på udebane her. Selv udtrykker han det således: Min bog og hele tilblivelsen af den er både en genopdagelse og en generobring af Danmark. Meget tidligt i processen kom titlen til mig: Danmark er en kvinde. Og lige så tidligt fandt jeg ud af, at jeg havde brug for noget at støtte mig til, når jeg skulle formidle mine naturoplevelser. Den kunne jeg finde i naturdigtningen, som blev et ledemotiv i bogen. Poesien kan rumme noget mere end resten af sproget. Når din oplevelse næsten kammer over, så kan du hente hjælp til at udtrykke den i digtningen. Som når en gylden himmeldråbe løsner sig og fylder Otto Gelsteds sjæl til randen. Derfor er Rune Engelbreth Larsens bog også proppet med citater fra den danske naturdigtning. Derfor sled han ikke bare to par vandrestøvler op på sine utallige gåture i den danske natur han supplerede med skønsmæssigt over naturdigte, som han gerne tog med sig på vandreturene. Og når jeg generobrer Danmark, så generobrer jeg også den romantiske naturdigtning. Dels fordi jeg personligt har distanceret mig fra begge dele og dels fordi selve begrebet danskheden og digtere som Oehlenschläger og H.C. Andersen er blevet spændt for en politisk vogn. Præcis som begrebet fædrelandet bærer det nogle associationer med sig, som jeg ikke bryder mig om. Derfor forsøger jeg at afpolitisere digtningen og danskheden. Selve vores lands konturer selve landskabets karakter er med til at definere Danmark. Det er noget fundamentalt dansk og i naturen bor der en danskhed, som ikke dikterer, hvad man skal synes eller mene, samtidig med at den tilbyder nogle enorme oplevelser. Retur til barndommens rige Over os bryder solen pludselig gennem skydækket. Det glimter som af guld i søvandet, den blå himmel titter forsigtigt frem og for at fuldende det romantiske skønmaleri hører vi minsandten også Min bog og hele tilblivelsen af den er både en genopdagelse og en generobring af Danmark. Meget tidligt i processen kom titlen til mig: Danmark er en kvinde. en tidlig lærke synge foråret i møde. Kan de her oplevelser overhovedet formidles, hvis det ikke var for poesien? Hvorfor bliver vi så løftet af at høre lærken? Det er måske ikke et vigtigt spørgsmål at få besvaret, men mit mål har været at dele mine oplevelser med andre. Det er jo en lise for sjælen og jeg tror kun, vi kan sætte ord på det, hvis vi tillader os at gå ind i det romantiske igen, siger Rune Engelbreth Larsen. Når idéhistorikeren på denne måde taler om en generobring, så handler det også om, at naturen tidligere har om ikke tilhørt ham, så været ja, > M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

24 y PORTRÆT y Af ULf JOEL JENSEN foto: NICKY BONNE y Rune Engelbreth Larsens blå bog: født i Glostrup og opvokset uden for Esbjerg. forfatter og idéhistoriker. Kommentator samt klumme- og blogskribent. Gift og far til tre børn. Har udgivet i alt ni bøger de otte første politiske debatbøger og senest danmarksportrættet i ord og billeder Danmark er en kvinde. Er med egne ord ramt af naturens muse og skriver lige nu på en digtsamling med naturdigte. Danmark er en kvinde er beskrivelsen af en naturfremmed danskers genopdagelse af Danmarks naturrigdomme. Bogen knytter forfatterens personlige naturoplevelser til den danske kulturhistorie og tager sin læser rundt på så forskellige lokaliteter som Grenen, Hulsig Hede, Råbjerg Mile, Svinkløv, Bulbjerg, Hanstholm Vildtreservat, Stavns fjord, Hjortholm, Nordby Bakker, Rørbæk Sø, Gudenåen, Sukkertoppen, Sollerup Skov, Nørre Sø, Svanninge Bjerge, fyns Hoved, Lillestrand, Romsø, Gurre Sø, Gribskov, Møns Klint, Klinteskoven, Hammerknuden, Almindingen, Lindelse Nor, Gulstav Klint, Dovns Klint, Vejle Ådal, Himmelbjerget og Syvårssøerne. Læs mere og se billederne fra bogen på helt naturlig for ham. I barndommen uden for Esbjerg, fortæller han, lærte han at genkende mere end hundrede fuglearter. Han udforskede Lilleskoven, beundrede flagermusens flugt, besteg Troldhøjen, byggede huler og balancerede på kanten af den bundløse mergelgrav. Lige indtil teenagetiden tog teten i hans liv og åd både mystikken og romantikken. Mergelgraven forvandlede sig til en sump, troldhøjen til en jordbunke og fuglene forsvandt sammen med flagermusene i glemmebogen. Og da naturen langsomt begyndte at trænge sig Nej, jeg bliver vist aldrig færdig med Danmark. Jo mere, jeg har set og oplevet, desto hyppigere vender abstinenserne tilbage, og jeg må ud i det fri igen. på i akademikerens bevidsthed igen, så var det til en vis forundring for hovedpersonen selv: Jeg kan huske, at jeg gik en tur i Botanisk Have i København. Sikkert på grund af den botaniske artsrigdom er der rigtigt mange forskellige fugle. Og lige pludselig begynder ordene og genkendelsen at komme flyvende fra barndommen. Det har været fuldkommen gemt og glemt i årevis, men nu ved jeg pludselig, at dét der det er en grønirisk. På den måde vågnede naturinteressen og nysgerrigheden langsomt op igen. Det blev til forsøgsvise vandreture i den stærkt tæmmede natur i forstæderne til Århus og herfra blev territoriet gradvist udvidet, så Rune Engelbreth Larsen i dag bevidst søger den lidt mere besværligt tilgængelige natur. Det, der virker uberørt og unikt. Det bliver aldrig slut igen Men årene bag skrivebord og computerskærm havde sat sine spor på akademikerkroppen. Med egne ord havde han ikke dyrket sport eller andre kropslige udfoldelser i mere end 20 år. Så derfor måtte han først genopbygge sin fysiske form, inden han kunne kaste sig over lange traveture i de mere uvejsomme områder af Danmark. Med ugentlige løbeture og stadig længere traveture har Rune Engelbreth Larsen langsomt fået støbt fundamentet til stadigt længere afstikkere mod stadigt fjernere egne. Og selvom bogprojektet nu er afsluttet, så er generobringsprojektet kun lige begyndt. Det bliver aldrig slut igen. Jeg har været af sted flere gange, efter bogen er færdigskrevet og udgivet. Blandt andet flere dage i Rold Skov og Rebild Bakker, hvor jeg fortabte mig i nogle af de smukkeste dale, oplyst af efterårets orangerøde ildfarver. Nej, jeg bliver vist aldrig færdig med Danmark. Jo mere jeg har set og oplevet, desto hyppigere vender abstinenserne tilbage, og jeg må ud i det fri igen. Der er jo mange steder, jeg ikke har besøgt endnu og mange steder, jeg er nødt til at vende tilbage til. 24 M I L J Ø D A N M A R K N R. 2 A P R I L

25 y SUNDE DYR y Af JESPER HIM MELSTRUP y nyt center skal styrke vildtsundheden Siden sidste sommer har Danmark haft et Center for Vildtsundhed, som i begyndelsen af dette år lancerede sin nye hjemmeside. Målet er at udnytte det tværfaglige samarbejde mellem en lang række institutioner til at tage temperaturen på fuglenes og pattedyrenes sundhedstilstand i Danmark. I 2002 hærgede sælpesten i store dele af Nordeuropa, hvilket på et halvt år kostede op mod sæler livet. Dødsfaldene skyldtes ikke hverken sult eller pladsmangel, men en virusinfektion. Men hvordan forklarer vi på samme måde den pludselige nedgang i bestanden af for eksempel rådyr, harer eller edderfugle herhjemme? Det er det, Danmarks nye Center for Vildtsundhed blandt andet skal sætte fokus på. Vildtsundhed er ikke særlig godt udforsket, og i forskellige sammenhænge ser man nedgange i bestanden for nogle dyrearter det kan for eksempel være edderfugle, harer eller rådyr. Og nogle gange kan man sige, at så må naturen gå sin gang. Men fordi der bliver påført sygdomme via vores globalisering og på grund af klimaforandringerne, så kan vi ikke altid forklare de her bestandnedgange med ændret forvaltning. Så i stedet for at tage ud for at skyde eller redde dem alle sammen, kan vi nu tage kontakt til Center for Vildtsundhed og spørge: Kan I finde ud af, hvad det her drejer sig om, forklarer biolog i Skov- og Naturstyrelsen Peter Simonsen. Mellem natur og biologi Center for Vildtsundhed er blevet til i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og en lang række institutioner herhjemme. Og målet er dels at styrke det tværfaglige arbejde mellem natur, biologi og den veterinære verden, dels at styrke vildtforvaltningen og naturbeskyttelsen af de enkelte arter. I øjeblikket er vi ved at undersøge den faldende rådyrbestand på Fyn. Hvad fejler de skyldes det måske nogle sygdomme, som er kommet sydfra, eller skyldes det miljøgifte, eller måske at jægerne har en forkert forvaltning; at de simpelthen skyder de forkerte dyr, så bestanden bliver syg? Og kan vi undersøge det, kan vi måske også hjælpe med at finde en løsning på, hvordan vi får dem sunde og raske igen, fortæller Peter Simonsen. Europæisk samarbejde Centeret er allerede i gang med en aktiv overvågning en indsamling af dyr, som man har en mistanke om, fejler et eller andet. Og på længere sigt er det planen at få et samarbejde om vildtsundhed på europæisk plan op at stå. Til eksempelvis at undersøge pattedyr sydfra, som medbringer nogle sygdomme, der går ud over vores eget vildt. Der er helt klart en stigning i nye sygdomsudbrud blandt andet sydfra ikke mindst på grund af de varme vintre, vi har haft. Med den nye viden fra Center for Vildtsundhed kan vi derfor spørge os selv, om det vil være en god ide at få undersøgt det her, så vi kan få Center for Vildtsundhed Center for Vildtsundhed blev etableret i 2009 og er et tværfagligt og tværinstitutionelt samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet, Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. Centerets daglige leder er dyrlæge Anne Sofie Hammer, Veterinærinstituttet. Der anvendes knap 10 millioner kroner i de næste tre år på centeret. Læs mere på reageret i tide eller omvendt lade være med at reagere, fordi vi kender årsagen til det, fortæller Peter Simonsen. Centeret skal i første omgang køre i en projektperiode på tre år, hvorefter perioden evalueres med henblik på en eventuel forlængelse. f O T O: CO L O U R B O X M ILJØ DAN MARK NR. 2 A P R I L

26 K o r t n y t y Af SAJEEV SHANKAR Å r e t s vild t i n f o r m at i o n ude nu Skov- og Naturstyrelsen har udsendt årets nummer af Vildtinformation. Her kan man læse om de nye regler for regulering af skadevoldende vildt, som blandt andet betyder, at jægere nu skal søge om tilladelse til at regulere vildtfugle, men til gengæld får mere lempelige regler, når det gælder jagt på invasive arter. I Vildtinformation 2010 kan man også læse om vildtudbyttet fra jagtsæsonerne 2008/09 og samtidig blive klogere på Danmarks nye Center for Vildtsundhed. Læs hele nummeret af Vildtinformation 2010 på sns.dk Pressemeddelelser fra Miljøministeriet Miljøministeren ledsager HKH Kronprisen på officielt besøg på den arabiske halvø 15. januar 2010 Miljøministeren svinger golfkøllen over golfbranchen 24. januar 2010 Danmarks koralrev beskyttes 26. januar 2010 Serviceeftersyn af paragraf 3-naturen 1. februar 2010 Plads til flere testvindmøller søges 3. februar 2010 Tor Anglias sidste rejse er lovlig 4. februar 2010 M o s e h o r n u g l e n yngler igen Årets overraskelse. Således lyder det fra biolog John Frikke fra Miljøcenter Ribe om fundet af ynglende mosehornugler. Den danske bestand af mosehornugler har ellers været i tilbagegang igennem en længere periode, da mange af dens ynglelokaliteter er forsvundet. Efter ti års fravær er mosehornugler dog vendt tilbage som ynglefugle på seks lokaliteter i Sydvestjylland. Det viser resultater fra den naturovervågning i 2009, som By- og Landskabsstyrelsen har foretaget. Ku l d e og sult tog live t a f flere dy r På grund af den store mængde kulde og sne, Danmark var ramt af i årets første måneder, måtte flere dyr lade livet som en naturlig konsekvens af manglen på mad og varme. De fleste af dem var fugle som blishøns og ænder, men også større dyr bukkede under gennem vinteren blandt andet flere rådyr. Naturvejleder Stephan Springborg fra Skov- og Naturstyrelsen fortæller, at det faktisk har været godt for rådyrbestanden at komme af med de svageste dyr. Den hårde vinter er en god sorteringsmekanisme, som er med til at holde bestanden af dyr sunde. Rådyrbestanden er nærmest eksploderet i de seneste år. Selv de mindste og svageste dyr har haft mulighed for at overleve, så rådyrbestanden er mange steder meget stor og tæt, fortæller Stephan Springborg. Når bestanden bliver for stor kan der opstå mangel på mad, desuden stiger risikoen for et sygdomsudbrud blandt dyrene. F O T O: S C A N P I X Grønnere end love kræver 6. februar 2010 Anlægslov for testcenter for store vindmøller sendt i høring 9. februar 2010 Udviklingshæmmede skal passe på naturen i Fredericia 12. februar 2010 Danskernes egne friluftsønsker opfyldt 13. februar 2010 Grøn plan til 90 millioner skal hjælpe miljøvirksomheder til eksportsucces 1. marts 2010 Kommunernes manglende miljøvurderinger giver stævning ved EU-domstolen 2. marts 2010 Danmark giver Afrika en hånd i kampen mod biopirater 5. marts 2010 Afrika holder sammen mod biopirater 10. marts 2010 Danmark sætter hormonforstyrrende stoffer på den internationale dagsorden 12. marts 2010 Pressemeddelelserne kan læses i fuld tekst på under nyheder 26 M iljø Dan mark nr. 2 APRIL 2010

27 N y hje m m e s i d e om d a n s k va n d m i l j ø Vandprojekter.dk er navnet på en ny hjemmeside, som er et initiativ skabt på baggrund af Grøn Vækst. På hjemmesiden kan kommuner, lodsejere og andre interesserede orientere sig om indsatsen vedrørende genopretning og etablering af vådområder og ådale i perioden Det nye initiativ, som kommer fra By- og Landskabsstyrelsen, er et af de målrettede virkemidler til at opfylde EU s vandrammedirektiv. Her er det overordnede mål, at alle vandområder senest i december 2015 som minimum skal have opnået en såkaldt god tilstand. Se nærmere på den nye hjemmeside på vandprojekter.dk F O T O: M i k k e l Ø s t e r g a a r d EM AS 3 gør virk s o m h e d e r g rø n n e r e gl o b a lt EU s miljøcertificering udkom i januar i en tredje version EMAS 3, der gør det muligt som virksomhed at opnå certificering, selvom hele virksomheden eller blot dele af den er placeret uden for EU. At indføre EMAS betyder, at virksomhederne får overblik over energi- og ressourceforbruget og mængden af affald, der produceres. Det gør det lettere for virksomhederne at finde ud af, hvor de skal sætte ind for at begrænse forbruget af ressourcer og dermed reducere miljøpåvirkningerne. Den nye ordning trådte i kraft 11. januar 2010, og der er i dag 90 EMAS-registrerede virksomheder i Danmark. Læs mere om EMAS 3 på mst.dk N y digita l tidsspa r e r By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med Kort & Matrikelstyrelsen og Danmarks Miljøportal, lavet en mobil digital løsning, som gør det muligt at registrere data og uploade dem til naturdatabasen, mens man er ude i naturen. Det sparer først og fremmest en masse arbejdstid, fordi oplysningerne ikke skal tastes manuelt bagefter. Men samtidig giver systemet faktisk en højere datakvalitet, fordi de oplysninger, der bliver tastet ind, kan valideres med det samme, fortæller Heidi Egeberg Johansen, der er GIS-medarbejder og udvikler hos Kort & Matrikelstyrelsen. Indtil nu har medarbejderne skrevet data ned på et stykke papir, som de bagefter skulle hjem og taste ind i fagsystemet. Med den nye løsning kan feltmedarbejderne altså registrere oplysningerne på en tablet-pc ude i felten, så data kan overføres til den fællesoffentlige database umiddelbart efter registrering. Læs mere på kms.dk H e d e p l e t v i n g e n en ble v e t en suc c e s h i s t o r i e Et redningsprojekt for den truede sommerfugl hedepletvingen er blevet udpeget til at være blandt de 23 bedste naturprojekter, som er afsluttet i EU i Projektet blev startet af Nordjyllands Amt, men siden kommunalreformen er det Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland, der har været tovholder på projektet. Bestanden af hedepletvingen har fået det væsentlig bedre siden projektets start. Sommerfuglen findes kun på næringsfattige og fugtige steder, hvor planten djævelsbid findes. Planten er den eneste, som hedepletvingelarverne lever af. Hedepletvingen er en indikator på en rigtig sund natur, da der findes masser af andre sommerfugle, padder og krybdyr de steder, hvor hedepletvingen findes. Blandt de 23 projekter, som blev valgt ud af 73 tilmeldte projekter, skal de fem bedste nu findes. Alle projekterne har modtaget midler fra EU s LIFE-nature-pulje. Læs mere på sns.dk F O T O: S C A N P I X M iljø Dan mark nr. 2 APRIL

28 y KORT OVER FORTIDEN y AF JESPER HIM MELSTRUP y F O T O: S C A N P I X 28 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

29 Med hjælp fra Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen er Kulturarvsstyrelsen gået i gang med at søge efter hidtil ukendte fortidsminder i det danske terræn. Og eksperterne lægger ikke skjul på, at det nye digitale værktøj er en revolution i den arkæologiske forskning. F O T O: P O L F O T O M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

30 y KORT OVER FORTIDEN y AF JESPER HIM MELSTRUP y Danmarks Højdemodel Arkæologer over hele landet har svært ved at få armene ned i øjeblikket. De har nemlig fået et nyt digitalt værktøj til deres arbejde, som på længere tid kan spare dem for oceaner af tid og penge. For med data fra Danmarks Højdemodel fra Kort & Matrikelstyrelsen har Kulturarvsstyrelsen nemlig udarbejdet et komplet reliefkort over Danmark, som gør det muligt at finde ukendte fortidsminder på en computer. Det er megastort. Jeg har oplevet lidt af hvert i min tid, men ikke noget, der kan sammenlignes med det her, fortæller landmåler i Kulturarvsstyrelsen, Niels-Christian Clemmensen, som har arbejdet med topografi de sidste 40 år. Da de første ortofotos i sin tid kom, måbede vi, for der kunne vi se fortidsminderne men med det nye redskab kan vi også måle deres højde, diameter og udstrækning i det hele taget, forklarer han. Det er da løgn! Reliefkortet blev færdigt kort før jul sidste år og er blevet til på baggrund af data fra Kort & Matrikelstyrelsens højdemodel, som Niels-Christian Clemmensen har proppet ind i Kulturarvsstyrelsens eget program, MapInfo. Det betyder, at når arkæologerne i dag skal på feltarbejde, så skal de med de nye kort i hånden kun bruge to-tre timer på at undersøge et område, som man før i tiden skulle bruge to-tre dage på at afdække. Og for landmåleren selv var det i bogstaveligste forstand lidt af en øjenåbner, da han første gang så de nye kort på sin computer: Jeg skal da lige love for, at der sad øjnene inde på skærmen. Jeg tænkte; Det er da løgn! Jeg troede simpelthen ikke, man kunne se skel fire meter brede og cm høje under trædækket, men det kunne man altså. Laseren havde set tre-fire marksystemer mere end vi havde opmålt, og det vil altså sige skel, som har indrammet markerne i bronze- og jernalderen. Samtidig finder Danmarks Højdemodel (DHM) er en samlet betegnelse for: en terrænmodel (DTM Digital Terrain Model), der beskriver den faktiske terrænoverflade. en overflademodel (DSM Digital Surface Model), der beskriver toppen af overfladen fx toppen af bygninger eller træer. højdekurver, der ligesom terrænmodellen beskriver terræn, men gengiver det i form af kurver for hver halve meter. Indkøbt af Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet og udarbejdet på baggrund af data fra Blom- Info, der i overfløj landet med avanceret laserscanningsudstyr. På Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om højdemodellen og om, hvordan man som statslig bruger kan få adgang til data: dhm/ man en masse høje og stenbunker, som oldtidsmennesker har ryddet af vejen og dem kan vi nu se som små knopper i landskabet, forklarer Niels-Christian Clemmensen. Han skyndte sig derfor at sende de nye reliefkort ud til kollegaer på de danske museer og ganske hurtigt var der masser af respons fra blandt andet Varde, Bornholms og Roskilde museer. De lukkede simpelthen bare programmet op og efter en time fortalte de begejstret, at nu skulle de ud at se på fire-fem nye fortidsminder, som de ikke kendte, fortæller Niels-Christian Clemmensen. Et kvantespring Danmarks Højdemodel blev til, da de fire ministerier Transportministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet gik sammen i et fællesindkøb, fordi de havde behov for akutte højdedata. På den baggrund blev rådgivningsfirmaet BlomInfo sat til at overflyve kongeriget med avanceret laserscanningsudstyr og det betyder, at vi i dag har en højdemodel, hvor nøjagtigheden på højden er gange bedre end i den gamle model, forklarer specialkonsulent og naturgeograf i Kort & Matrikelstyrelsen Niels Henrik Broge. Det har været lidt af et kvantespring, for vi har fået en utrolig velbeskrevet højdemodel. For hver anden kvadratmeter har man lavet en måling fuldstændig systematisk i et tætmasket net, fortæller han. Det er det, der gør, at det er så nøjagtigt og som fx betyder, at arkæologerne kan finde bittesmå terrænvariationer, med en udbredelse på ganske få meter, understreger han. Arkæologerne får altså en langt større mængde data til at lave beregninger ud fra. Og derfor er det ikke usandsynligt, at der inden for overskuelig fremtid kan dukke rester op fra fx en endnu ukendt vikingeborg eller jernaldergravhøj. Det, vi finder på reliefkortet, er de jordfaste fortidsminder. De lange søgegrøfter efter højene behøver man altså ikke mere, fordi vi får den nøjagtige placering, så man kan gå lige hen til dem. Så skovfolkenes drøm om at putte fortidsminderne ind i en GPS, så de undgår at smadre dem, er ved at være opfyldt, tilføjer Niels-Christian Clemmensen fra Kulturarvsstyrelsen. Og en ting er, at fortidsminderne bliver nemmere at finde frem til en anden er, at det rent praktisk bliver meget lettere for arkæologerne at arbejde. For 30 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

31 når først de har fået reliefkortet ind på deres computer, kan de have det med sig overalt. På den måde kan man have hele Danmark med på harddisk, siger Niels- Christian Clemmensen. Mange muligheder Danmarks Højdemodel blev i udgangspunktet indkøbt med andre formål for øje, blandt andet til brug for simuleringer af oversvømmelser og til at kunne præsentere mere præcise højdekurver over Danmark. Men ligesom arkæologerne har fundet en ny måde at anvende de brugbare data på, vil også andre kunne få glæde af dem. Der er masser af anvendelsesmuligheder i Danmarks Højdemodel. I øjeblikket anvendes modellen blandt andet af Miljøcentrene i forbindelse med naturgenopretningsprojekter. Kystdirektoratet og Energistyrelsen anvender Danmarks Højdemodel til henholdsvis kystbeskyttelse og risikoanalyser, herunder simuleringer af havstigning. Vejdirektoratet og Banedanmark anvender modellen til projektering af nye anlægsarbejder. Men der kommer hele tiden nye anvendelser til. For eksempel har vi hørt, at Danmarks Meteorologiske Insti- tut pusler med tanker om at undersøge, hvorvidt højdemodellen kan bruges i forbindelse med glatførevarsling. Så vi hører fra flere og flere, der går og gør sig tanker om at bruge modellen, fortæller Niels Henrik Broge fra Kort & Matrikelstyrelsen. Men lige nu er planen, at de forskellige museer rundt om i landet skal tage de nye reliefkort i brug og derefter vil Kulturarvsstyrelsen lave en udstilling i forhallen på H. C. Andersens Boulevard i København. Indtil da kan arkæologerne som små børn før juleaften med reliefkortene på deres computerskærme sidde og finde nye observationer, som når de bliver udsat for en nærmere analyse kan vise sig at afsløre store, ukendte fortidsminder. I første omgang til glæde for arkæologerne og på længere sigt til glæde for alle os andre. Det er en gave fra oven. Som sendt fra himmelen. Nu har jeg arbejdet med landmåling i 40 år, og jeg har prøvet det hele fra stok og båndmål til elektroniske totalstationer, GPS er og selvregistrerende teodolitter, men det her slår alt. Det er ubetinget det største, understreger Niels-Christian Clemmensen fra Kulturarvsstyrelsen. Med hjælp fra Danmarks Højdemodel er Kulturarvsstyrelsen gået i gang med at søge efter hidtil ukendte fortidsminder i det danske terræn. Og eksperterne lægger ikke skjul på, at det nye digitale værktøj er en sand revolution i den arkæologiske forskning. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

32 y KEMIKALIER OG BØRN y AF JESPER ANDERSEN y Sådan er kemikaliehandlingsplanens millioner øremærket 46 millioner kroner til vurdering af kemiske stoffer og rådgivning af virksomheder 21 millioner kroner til en øget indsats på forbrugerområdet 16 millioner kroner til tilsyn og kontrol 52 millioner kroner til videreførelse af Center for Hormonforstyrrende Stoffer, Videncenter for Allergi samt Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed 18 millioner kroner til gennemførselse af biociddirektivet 8 millioner kroner til videreførelse af Informationscenter for Miljø og Sundhed i 2010 og millioner kroner til undersøgelse af hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter 4 millioner kroner til nanoområdet, global indsats og styrket prioritering af computermodeller og substitution grunde til bedre kemi I oktober lancerede Miljøstyrelsen kampagnen grunde til bedre kemi. Den gør det lettere for småbørnsforældre at fjerne problematiske stoffer fra børnenes daglige miljø. Kampagnens vejledning er baseret på resultater fra en stor undersøgelse udført af Miljøstyrelsen i 2008 og Læs mere på Færre sundhedsskadelige Der er kemikalier over alt omkring os, og langt de fleste giver ingen problemer. Men der findes også sundhedstruende stoffer, som især børn bør beskyttes imod. Det kræver nye initiativer, som for eksempel svanemærket legetøj og Miljøstyrelsens nye kemikaliehandlingsplan. De danske børnefamilier og daginstitutioner fik for nylig en helt ny mulighed for at styre uden om sundhedsskadelige stoffer i hverdagen. Som den første legetøjsproducent i verden, har den danske legetøjsproducent dantoy fået licens til det nordiske miljømærke Svanen. Det betyder, at dantoys mange plastikprodukter lever op til en række skrappe krav, der både tilgodeser børns sundhed og generelle miljøhensyn. Efter flere års arbejde med dantoys ansøgning er vi meget glade for at kunne fortælle, at vi har fået den første legetøjsproducent i hus. Og ikke mindst at det er en producent af plastlegetøj, som der jo har været megen debat om i Danmark, siger Lisbeth Engel Hansen, sekretariatschef i Miljømærkning Danmark. Ud med BPA, ftalater og parfume Dantoy producerer blandt andet slæder, vipper, spande, skovle og køkkenudstyr til legekøkkener. Licensen gælder for den del af virksomhedes produktsorti- ment, der består af ren plast. Det betyder, at der hverken anvendes bisphenol A (BPA), ftalater eller parfumer i plastmaterialet stoffer, der virker eller er mistænkt for at virke hormonforstyrrende og allergifremkaldende. Dermed går dantoy flere skridt længere end den nuværende lovgivning i Danmark. Her er det forbudt at anvende ftalater i legetøj til børn under tre år, mens der kun er forbud mod de tre farligste ftalater i legetøj til børn under 14 år. Ved helt at undgå ftalater behøver forældre, der køber dantoys plastiklegetøj, ikke at bekymre sig om, hvilken aldersgruppe legetøjet retter sig mod. Vi ved, at forbrugerne i dag er opmærksomme på, om legetøj kan skade miljøet eller deres børn, og det skal vi som producent forholde os til. Vi vil gerne vise, at vores produkter kan leve op til de skrappe krav og i det hele taget være med til at gøre markedet mere gennemsigtigt. Det mener vi, at Svanen som mange forældre jo allerede er fortrolige med er det rette redskab til, siger Jacob Falck Hansen, administrerende direktør i dantoy. 173 millioner til styrket kemikalieindsats Også fra Miljøstyrelsens side arbejdes der ambitiøst på at lette kemikalietrykket på den yngste generation. Det kommer tydeligt til udtryk i den nye kemikaliehandlingsplan, der netop er blevet offentliggjort. Med et samlet budget på 173 millioner kroner repræsenterer den en markant optrapning af Danmarks indsats mod sundhedsskadelige kemikalier. Det betyder, at forbrugerne og ikke mindst børnefamilierne kan se frem til større kontrol og fokus på disse stoffer og deres cocktaileffekter. Ifølge handlingsplanen skal der skrues kraftigt op for vurderingen af endnu flere kemiske stoffer, så de mest problematiske kan identificeres og reguleres eller helt forbydes. Det gælder ikke mindst stoffer med hormonforstyrrende egenskaber, nanomaterialer og biocider. 32 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

33 Gode råd om børn og kemikalier Sørg for et godt indeklima luft ud, og gør rent Server varieret mad, og brug egnet køkkengrej Køb svanemærkede plejeprodukter Køb plejeprodukter uden parfume Undgå de farligste ftalater Vask nye produkter før brug Smid gammelt blødt plastlegetøj ud Køb CE- og svanemærket og uparfumeret legetøj. Om Svanemærket Svanen er det nordiske miljømærke. Det er officielt anerkendt af de danske myndigheder og har en uvildig kontrol. Svanen gør det nemt at handle mere miljøvenligt. Når man køber en svanemærket vare, giver det garanti for: At produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags At kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter. kemikalier i hverdagen Verdens første svanemærkede legetøj er danskproduceret. Svanemærket giver garanti for, at plastlegetøjet belaster miljøet mindst muligt. F O T O: M I K K E L Ø S T E R G A A R D Samtidig skal oplysningsarbejdet over for forbrugerne udvides. Blandt andet via flere oplysningskampagner som for eksempel gode grunde til bedre kemi, der blev lanceret af Miljøstyrelsen i oktober Den nødvendige viden sikres gennem fortsat driftsfinansiering af en række videncentre, for eksempel Informationscenter for Miljø og Sundhed og Videncenter for Allergi og Center for Hormonforstyrrende Stoffer. I den nye handlingsplan er der også sat flere penge af til at udføre kontrol og tilsyn med de danske virksomheders brug af kemikalier. I de kommende år vil tilsynsarbejdet blive øget med 50 procent. Samtidig vil Miljøstyrelsen støtte virksomhederne med mere viden, så de lettere kan leve op til forpligtelserne i EU s kemikalieregulering REACH. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

34 y BIODIVERSITET y AF ULF JOEL JENSEN y Verdens natur er presset Flere end af verdens dyre- og plantearter er truet af udryddelse. Tallet stiger og det stiger hurtigt. Derfor er 2010 udnævnt til internationalt biodiversitetsår. Den grønbrogede tudse er et temmelig sjældent bekendtskab herhjemme. Faktisk lever den kun nogle ganske få steder i Danmark, fordi den stiller helt særlige krav til de vandhuller, hvor den yngler. Først og fremmest kræver den lavt vand, varme og masser af sol og derfor er den ikke begejstret, når vandhullerne gror til med tagrør og andre planter. Et af de få steder, hvor den grønbrogede tudse faktisk yngler i Danmark, er nær stranden i Greve Kommune. Derfor modtog kommunen i januar 2007 en nytårshilsen fra daværende miljøminister Connie Hedegaard om at tage særligt hånd om den grønbrogede tudse. Postkortet var en del af en større kampagne, hvor alle danske kommuner fik et nytårskort for at minde om deres ansvar for at passe på den danske natur og biodiversitet. Biodiversiteten under pres Postkortene til kommunerne var en del af Countdown 2010, som er en international kampagne om biodiversitet. Sideløbende med den har vi haft en fælles nordisk kampagne Nordens Natur Frem mod Den sætter fokus på tabet af biodiversitet i de nordiske lande. Som en del af Nordens Natur Frem mod 2010 har vi indtil nu udgivet 17 faktaark om biodiversitet målrettet skoler, gymnasier, naturvejledere osv., forklarer Kasper Gade fra By- og Landskabsstyrelsen, der også har de to sidste faktaark i serien i støbeskeen: De udkommer begge i løbet af marts/april 2010 og bliver som de 17 foregående oversat og udsendt i de øvrige nordiske lande. Postkortene og de andre formidlingsprojekter i Nordens Natur Frem mod 2010 har, akkurat som hele Countdown 2010, gennem en årrække talt ned til 2010, der er udpeget til internationalt biodiversitetsår af FN, fortsætter han. For biodiversiteten er truet. Ikke bare i Danmark og i Norden, men globalt. I 2005 vurderede et ekspertpanel for FN, at plante- og dyrearter uddør helt op til gange hurtigere, end de ville have gjort, hvis de ikke var udsat for blandt andet habitatændringer, invasive arter forurening og klimaforandringer. Og på globalt plan er arter lige nu truet af udryddelse ud af vurderede arter. Og det er et tal, der endda er stigende. Postkort der smitter Derfor er der brug for oplysningsarbejde om mangfoldigheden i naturen. Om tabet af mangfoldighed og hvordan vi kan kæmpe for at bevare den. Både lokalt og globalt. Postkortkampagnen fra 2007 er ét eksempel på dette oplysningsarbejde. Og den har haft en fin effekt, fortæller Kasper Gade: Der er flere kommuner, der er gået aktivt ind i kampen for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Og i Norge er de blevet så inspireret af den danske postkortaktion, at den norske miljøminister simpelthen overtog kampagnen i 2008 og sendte 430 unikke postkort ud til landets borgmestre: En art til hver kommune. Lige nu overvejer miljøministrene i både Færøerne, Island og Finland at tage idéen op i nær fremtid og i januar 2010 gentog daværende miljøminister Troels Lund Poulsen aktionen herhjemme. Han sendte postkort til de nyvalgte borgmestre i alle landets kommuner med billeder af forskellige naturtyper > 34 M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

35 Den grønbrogede tudse er under pres i Danmark, fordi dens naturlige leveområder bliver stadigt færre og mindre. Men efter en nytårshilsen fra miljøministeren i 2007 har Greve Kommune arbejdet på at forbedre levevilkårene for tudsen og derfor er der i dag flere tudser ved stranden i Greve. F O T O: S C A N P I X Også klyden, gøgeurten og guldsmeden Det er ikke kun den grønbrogede tudse, der har fået bedre vilkår efter postkortkampagnen. Flere kommuner har fulgt op på Miljøministeriets opfordring om at bedre vilkårene for en truet art. For eksempel: Ishøj Kommune, der har forbedret klydens levesteder i Strandparken. Odder Kommune passer nu bedre på den lokale bestand af tyndakset gøgeurt. Allerød, Gribskov, Hillerød, Hjørring og Vejle Kommuner er gået sammen om et projekt, der skal beskytte den truede store kærguldsmed og den sårbare løgfrø. Læs meget mere På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside kan man følge med i udviklingen på det grønne danmarkskort. Kig med på biodiversitet/kommune2010/kommunekort Her kan du også finde samtlige udgivne faktaark om biodiversitet ligesom du kan finde links til Countdown 2010 samt de kommunale projekter for den biologiske mangfoldighed. M iljø Dan mark nr. 2 A P R I L

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl Personligt Børsgade 4 1215 København K. Skagen d.

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Dansk miljøsamarbejde med Kina

Dansk miljøsamarbejde med Kina Dansk miljøsamarbejde med Kina Foto: Søren Malmose Miljøminister Ida Auken: Miljøsamarbejde med Kina er vigtigt for Danmark både for miljøet, dansk økonomi og danske virksom heder. Danmark står stærkt

Læs mere