Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik. Bilag til byherre, rådgivere og konsulenter ang. vedligeholdelse og byggeri

Transkript

1 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik 05. november 2008 Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Vejledning til projektorganisationen Kystvejens tankstation Arne Jacobsen 1937 Bygningen er Gentofte Kommunes ejendom, men den drives af private Bilag til byherre, rådgivere og konsulenter ang. vedligeholdelse og byggeri Østerled Arne Jacobsen 1954 Sidste afsnit indeholder endvidere: Paradigmeforslag til arktektonisk redegørelse Ejendommen er Selvejende, men institutionen støttes af Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 1

2 Bygherrevejledning Vejledningen er inddelt i følgende afsnit: Ombygning/Nybyggeri/Vedligeholdelse/Bygningsgenopretning Bevaringsværdige ejendomme Fredede ejendomme Ejendomme der er ældre end 50 år Svenske villaen Eksterne rådgivere Byggeri ved kirker Skiltning Links Paradigmeforslag til arktektonisk redegørelse Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Kommunalbestyrelsen vedtog den 18. december 2000 Gentofte Kommunes arkitekturpolitik for at fremme forståelsen for og udbredelsen af god arkitektur. Gentofte Kommune er rig på arkitektonisk interessante bygninger og bebyggelser samt karakterfulde grønne områder. Kommunen har endvidere frodige villakvarterer, travle bydelscentre og en attraktiv kyststrækning. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Ofte har Gentofte Kommune været foregangs-kommune, når det har drejet sig om visionær planlægning og moderne byggeri. Det ses i Blidahparken (30'ernes første parkbebyggelse), i Bellavista (Arne Jacobsens modernistiske hvide huse), og i de mange villaer af høj arkitektonisk kvalitet, som private bygherrer gennem tiderne har opført i kommunen. Overalt i kommunen opleves fine ejendomme tegnet af arkitekter som Thorkild Henningsen, Mogens Lassen, Henning Larsen, Erik Christian Sørensen, Otto von Spreckelsen og mange flere. Senere eksempler er bebyggelsen ved Springbanen (KHR.-arkitekter), samt Tuborgområdet (CF- Møllers Tegnestue og Vilhelm Lauritzens Tegnestue m.fl.). Kommunalbestyrelsen vil også i fremtiden fremme muligheden for at realisere nye arkitekturstrømninger. Hellerup Skole Arkitema 2

3 Ombygning/Nybyggeri/ Vedligeholdelse/Bygningsgenopretning 05. november 2008 Det er Gentofte Kommunes arkitekturpolitik at renovering og nyindretning skal ske med respekt for bygningernes arkitektoniske formsprog, samtidig med at de lever op til nye tiders krav og tilgodeser brugernes behov. Såfremt dette medfører projekter ang: - nybyggeri, udvidelser, tilbygninger, skure og lign. - udvendige bygningsdele, eksempelvis vinduer, facader, tag. - udearealer, skiltning, inventar, landskabsudformning. - Indvendige bygningsdele eksempelvis tilføjelse eller fornyelse af loft, gulv, væg, farver, placering af dørhuller, fast inventar. Er det et udgangspunkt at bygherreorganisationen sikrer at arkitekturmedarbejderen eller at en af de øvrige arkitekter i Gentofte Ejendomme tilknyttes projektet. Vandtårn Dorte Mandrup Arkitekter har tegnet den nye indretning til ungdomsboliger 2006 Ejendomme der er ældre end 50 år Hvis ejendommen er ældre end 50 år og påtænkes helt eller delvist nedrevet eller radikalt ombygget, eller solgt til private. Har Kommunen iht. bekendtgørelse 1125 af 17. dec pligt i medfør af Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse 845 af 13. november 1997, til at informere Kulturarvsstyrelsen inden arbejdet igangsættes. Hensigten er at Kulturarvsstyrelsen skal have mulighed for at vurdere evt. bygningsfredningsværdi. Ved Stadion Arkitekt Arne Jacobsen 1943 Ejendommen nedrives sandsynligvis ifb. med det nye projekt til Gentofte Sportspark For at sikre at ovennævnte forhold tilgodeses skal bygherrerorganisationen informere arkitekturmedarbejderen der vil være behjælpelig med udarbejdelse af ovennævnte orientering til Kulturarvsstyrelsen, samt evt. projektmæssige forhold der ud fra et arkitektonisk-/kulturhistorisk synspunkt bør tages højde for. 3

4 Bevaringsværdige ejendomme Er ejendommen bevaringsværdig i kategori 1-4 skal alle projektets medvirkende gøres skriftligt opmærksom herpå, og det bør fremgå af alle beskrivelser og ansøgninger gennem hele forløbet. Såfremt projektet vedrører vedligeholdelse, dvs. nøjagtig reetablering* i eksisterende farver og materialer kræves ikke forudgående godkendelse, og projektet kan iværksættes af den projektansvarlige efter kommunens retningslinier for vedligeholdelse. Såfremt projektet medfører ændringer** af udvendige bygningsdele, og er der en bevarende lokalplan skal projektet indsendes til godkendelse hos bygningsmyndigheden. Såfremt projektet medfører ændringer** af indvendige og-/eller udvendige bygningsdele uanset om der foreligger bevarende lokalplan eller ej, skal projektet udarbejdes af rådgiver med veldokumenterede referencer, og forelægges til drøftelse med kommunens arkitekturrådgiver. Ved arbejde med Gentofte Kommunes bevaringsværdige ejendomme (kategori 1-4), skal arkitekturmedarbejderen eller en af Gentofte Ejendommes øvrige arkitekter tilknyttes som konsulent igennem hele projektforløbet. Mariebjerg kapel Ark. Frits Schlegel 1936 Bevaringsværdig i kategori 1 Fredede ejendomme Såfremt en ejendom er fredet, betyder det i praksis, at Kulturarvsstyrelsen skal godkende alle ændringer i bygningens udformning interiør såvel som eksteriør. Der foreligger ikke en eksakt skriftlig vejledning fra Kulturarvsstyrelsen For at sikre at ovennævnte forhold tilgodeses skal bygherren, (eller dennes tekniker, byggestyrer eller lign.) frembringe værdibeskrivelser om ejendommen fra Kommuneatlasset og fra Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Er ejendommen fredet skal alle projekt medvirkende gøres skriftligt opmærksom herpå, og det skal fremgå af alle beskrivelser og ansøgninger gennem hele forløbet. Såfremt projektet vedrører vedligeholdelse, dvs: nøjagtig reetablering* i eksisterende farver og materialer kræves ikke forudgående godkendelse, og projektet kan iværksættes af den projektansvarlige efter kommunens retningslinier for vedligeholdelse. Såfremt projektet medfører ændringer** af bygningsdele kræves forudgående godkendelse i Kulturarvsstyrelsen. Projektet skal inden ansøgning til Kulturarvsstyrelsen udformes i samråd med arkitekturmedarbejderen der ligeledes kan være behjælpelig med udarbejdelse af ansøgningen. Såfremt projektet skal godkendes af Bygningsmyndigheden, skal der forinden foreligge en skriftlig godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen. Munkegårdsskolen Arne Jacobsen 1956 Ejendommen er fredet, men har efter en længere dialog med Kulturarvsstyrelsen fået grønt lys til en modernisering Ad*; Ved nøjagtig reetablering er en udskiftning med f.eks. røde vingetegl til en ny rød vingetegl ikke tilstrækkeligt!. Den skal også have helt samme mål mv. Ligeledes er et trævindue med sprosser heller ikke tilstrækkeligt nøjagtigt, sprosseprofiler og beslåning mv. skal også være præcist som eksisterende, ellers er der tale om en ændring. Ad**; Ændringer, herunder eksempelvis ny tagbelægning/loft/gulv/væg/farve/placering af dørhuller/fast inventar/glastype mv. 4

5 Andre forhold Byggeri ved kirker Bygges der udenfor kirkegården skal Provstiudvalget høres. Bygges der inden for kirkegården skal Stiftsøvrigheden høres. Såfremt projektet skal behandles i bygningsmyndigheden, varetager denne også godkendelsen fra de kirkelige myndigheder. Skiltning Skilte har lige som andet byrumsinventar stor indflydelse på hvordan et område opleves. Det er Kommunalbestyrelsens ønske at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Vangede Kirke J. O. von Spreckelsen Gentofte Kommune har haft opmærksomhed på designlinien i Kommunens skiltning igennem en årrække. Påtænkes der skiltning i forbindelse med et projekt skal Gentofte Ejendomme kontaktes og arkitekt Anne Thomsen, ( , anch@gentofte.dk), eller Christian Olesen vil være behjælpelige med råd til udformning og udførelse. Links Bevaringsstatus, se Har ejendommen bevaringsværdi 4, 3, 2 eller 1, skal den behandles som bevaringsværdig Fredningsstatus se ovenstående eller: Arkitekturpolitik se Kontakt For uddybende forklaringer, råd og vejledning til Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik kontakt da; Christian Olesen, arkitekt maa arkitekturrådgiver Tlf cho@gentofte.dk 6

6 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik 05. november 2008 Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik bilag til Arkitektonisk Bygherrevejledning Paradigmeforslag Til Arkitektonisk redegørelse Sagsnavn Adresse Emne: (Tilbygning, nyindretning, nybyggeri, eller anden betegnelse) Det er en del af Gentofte Kommunes arkitekturpolitik at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse. Det er et mål gennem en faglig dialog og et godt samarbejde med fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere at fremme kvaliteten i kommunens bygge- og anlægsprojekter. Skrivelsen Arkitektonisk Bygherrevejledning forklarer hvordan den arkitektoniske redegørelse kan bruges. Som en service er hermed ét forslag til den Arkitektoniske redegørelse Dato; Rev; Rev; Rev; Rev; Rev; Bygherre; I samarb. med; Mv.; 7

7 Projektdata Adresse: Stade: Fase: (F.eks. skitseforslag eller hovedprojekt) Entrepriseform: Arkitekt: Tidsplan: Rådgiveraftale: (Hvornår ca. blev arkitekten engageret) Byggestart: (Forventet) Indvielse: (Forventet) Projekttype: F.eks. Tilbygning og nyindretning Eksisterende forhold: Opførelses år: (Den eksisterende bygning) Arkitekt: Bevaringskategori: Andre særlige forhold: (F.eks.: Fredsskov-/skulpturer-/Kunstnerisk udsmykning) Ca. grundstørrelse: Eksisterende bygn. ca. grundareal: Eksisterende bygn. ca. etageareal: Ill.; (evt. foto s ell. facadetegninger af eksist. bygning) Projektomfang: Tilbygning-/Nybygning ca. grundareal: Tilbygning-/Nybygning ca. etageareal: Ill.; (evt. en situationsplan, ortofoto ell. lign.) 8

8 Program Det overordnede byggeprogram: (Hvad er det der laves) Ill.; (evt. en plantegn. ell. lign.) Bruger: Hvilke modtagere er repræsenteret i brugergruppen Arkitektonisk idé Projektets arkitektoniske hovedidé, herunder de mest synlige arkitektoniske greb : (Suppl. stikord: Hvordan afspejler projektet sin tid, hvordan er helheden sikret, hvilken linie er der mellem det ydre og det indre, mellem hovedgreb og detalje) Ill.; (evt. et reference billede/skitse ell. lign.) Genius loci Områdets-/stedets karakter, hvilke elementer ses som vigtige og hvordan forholdes der sig til disse. (Suppl. stikord: Forholdet mellem hus og omgivelser er det forståeligt og meningsfuldt, er det kontrast eller tilpasning man tilstræber.) Ill.; (evt. et reference billede/skitse ell. lign.) Kulturarv-stedets arkitektur Hvilke værdier er der registreret: (Den arkitektoniske værdi /den kulturhistoriske værdi /Den miljømæssige værdi /Originalitet /Tilstandsbedømmelsen /Bygningens bevaringsværdi): Hvilke værdier opleves-/kan ses som potentielle: Hvilke værdier ønskes bevaret-/styrket, hvilke kan mistes: Projektets udtryk Bygningens fremtræden: (Suppl. stikord: Størrelser, tagform, lys-/skygge på det omgivende areal, materialekarakter af tag, facader og vinduer) Uderum Udearealets bearbejdning: (Suppl. stikord: Beplantning, ankomst mv.) Inderum Rumlige kvaliteter: (Suppl. stikord: Dagslys, rumhøjder, stemning, møblering) Bygningsfysik Supplerende forhold der kan være en del af den bevidste arkitektoniske intention: (uprioriteret rækkefølge) Teksture, farveholdning og vigtige detaljer Materialer Konstruktion Akustik Indeklima Bæredygtighed 9