Pendlingen,

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pendlingen,"

Transkript

1 Pendlingen, Århus Kommune, juni 2007

2 Pendlingen til og fra Århus Kommune, 1997 til 2006 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Budgetkontoret

3 Indhold Indhold... 3 Resumé Introduktion Pendlingen til og fra Århus Kommune Bopæls- og arbejdsstedskommuner for ind- og udpendlingen Indkomstfordelingen for hhv. ind- og udpendlere Pendlingens fordeling på erhvervsgrupper Erhvervsgrupperne industri og finansiering og forretningsservice Den interne pendling i Århus Kommune Bruttopendlingen Den eksterne ind- og udpendling fordelt på de enkelte lokalsamfund Indpendlingen til hovedområde Syd Den samlede indpendling til lokalsamfundene i Midt Pendlingen imellem hovedområderne Litteraturliste og kilder Bilag... 35

4 Side 4 Resumé Pendlingen til og fra Århus Kommune har været jævnt stigende igennem den 10- årige periode fra 1997 til Beskæftigedes indpendling fra en bopæl i andre kommuner er således steget fra personer i 1997 til personer i 2006, svarende til en stigning på 27 pct., mens udpendlingen er steget med 32 pct. fra til personer. Indpendlingen overstiger således udpendlingen betydeligt, hvorfor der i 2006 også kan konstateres en positiv nettotilpendling på personer. Væsentligt flere kommer således til Århus Kommune fra en bopæl udenfor kommunen for at arbejde, end der rejser den modsatte vej. Nettoindpendlingen til Århus Kommune har stort set været uændret i perioden Der er med andre ord i hovedparten af perioden 1997 til 2006 sket en stort set lige stor stigning i antallet af ind- og udpendlere. Udpendlingen fra Århus Kommune foregår hovedsageligt til beskæftigelse i kommuner, der ligger længere væk end nabokommunerne. Kun 28 pct. af udpendlingen sker til nabokommunerne, mens 44 pct. af indpendlingen i 2006 kommer fra en bopæl i disse. Denne andel er dog faldende, i det indpendlingen fra nabokommunerne igennem den 10-årige periode har ligget konstant på omkring personer, mens indpendlingen fra kommuner som Horsens, Randers og Silkeborg har været stigende. Den stigende indpendling har således hovedsageligt været båret af kommuner længere væk end de umiddelbare naboer. Indpendlerne tilhører under ét en højere indkomstgruppe end udpendlerne. Hele 85 pct. af indpendlerne har således en årsindkomst på mere end kr., mens dette gælder 68 pct. af udpendlerne fra Århus Kommune. For pendlere med indkomster på over kr. er de tilsvarende tal hhv. 70 pct. og 56 pct. Med hensyn til pendlingens fordeling på lokalsamfund og de 4 hovedområder kan det konstateres, at ændringerne i bevægelserne over kommunegrænserne ikke er jævnt fordelt internt i Århus Kommune. Fra 2001 og til 2005 har Midt oplevet en stigende tilpendling på 10 pct., mens Syd har noteret en tilbagegang på 4 pct. Den samlede stigning på 5 pct. i den eksterne indpendling for denne periode er således ikke fordelt ligeligt udover kommunen. For udpendlingen er den generelle stigning på 6 pct. mere jævnt fordelt. Disse forskydninger i pendlingsmønstret er dertil tæt forbundne til erhvervsudviklingen i Århus Kommune, hvor særligt pendlingen indenfor serviceerhvervene er tiltagende, mens fremstillingserhvervene står for en mindre andel af pendlingen.

5 Side 5 1. Introduktion Pendling defineres i denne analyse som den enkelte borgers rejse fra bopæl til uddannelses- eller arbejdssted i det tilfælde, hvor denne rejse krydser en nærmere bestemt geografisk grænse. Denne grænse kan enten være kommuneeller lokalsamfundsgrænsen. Der bliver således to former for pendling hhv. ekstern og intern afhængigt af om der pendles til eller fra områder udenfor Århus Kommune, eller om bevægelserne udelukkende sker indenfor kommunen. For at sikre en i højere grad dækkende analyse, af særligt de trafikale forhold og dermed behovet for kollektiv og privat trafik, er pendlingen til og fra Århus Kommune fordelt ud på 4 hovedområder Midt, Nord, Vest og Syd og i nogle tilfælde, hvor det er fundet relevant, helt ned på lokalsamfundsniveau. Herudover undersøges udviklingen i pendlingen for beskæftigede fordelt på erhvervsog indkomstgrupper. 2. Pendlingen til og fra Århus Kommune 1 I 2006 var der arbejdspladser i Århus Kommune af disse blev besat af tilpendlere fra andre kommuner, således at udfyldtes af personer med bopæl i Århus Kommune. Samtidigt pendlede ud af kommunen for at komme på arbejde. Dette giver således en overskydende tilpendling en nettotilpendling - på personer for beskæftigede. Der er således set under ét betydeligt flere, der kommer til Århus Kommune for beskæftigelse, end der rejser ud af kommunen. De nyeste tal fra Danmarks Statistik for 2006 opgør udelukkende pendlingen for beskæftigede 2. For at kunne inkludere de uddannelsessøgende er det derfor nødvendigt at fokusere på Her var der en ekstern indpendling på studerende, mens pendlede ud af Århus Kommune for at søge uddannelse. Den samlede indpendling til Århus Kommune var således i 2005 inklusiv de uddannelsessøgende personer, mens udpendlingen udgjorde Data er fra Danmarks Statistik - Statistikbanken og KÅS Pendling 2001 og og er baseret på befolkningens pendlingsmønster i sidste uge af november i det foregående år. 2 Herudover er til- og frapendlingen ikke fordelt på lokalsamfundene i Århus Kommune. Det er således alene den eksterne pendling, som fremgår af tallene for 2006 (og ; ). Se evt. 3 Danmarks Statistik opgør befolkningen pr. 1. januar for det givne år, mens arbejdsmarkedstilknytningen er bestemt ultimo november det foregående år. I KÅS Pendling, hvor data inkluderer uddannelsessøgende og er fordelt på lokalsamfund, inkluderes ikke sømænd, hvorfor der bliver en mindre afvigelse i forhold til data fra Den største afvigelse knytter sig til indpendlingen i 1997, hvor KÅS pendling registrerer 153 færre end statistikbanken. De øvrige totaler for ind- og udpendling afviger med mellem 0 og 14 personer.

6 Side 6 Fig. 1. Nettopendlingen til Århus Kommune, antal personer Nettopendling, Indpendling Udpendling Nettopendling Den eksterne indpendling til Århus Kommune er over hele perioden steget 27 pct. fra til personer, mens udpendlingen er steget 32 pct. fra til personer. Der er således i flere beskæftigede, der hver dag krydser kommunegrænsen i den ene eller anden retning for at komme fra bopæl til arbejdssted. I det der er en vis parallellitet i udviklingen for ind- og udpendlingen, er nettopendlingen tilnærmelsesvist konstant over hele perioden. Særligt hvis der fokuseres på perioden efter 1999 svarer stigningerne for udpendlingen næsten til de tilsvarende for indpendlingen. Fra 2000 til 2003 steg nettoindpendlingen fra til , hvorefter den igen faldt frem til Fra 2005 til 2006 er der igen noteret en stigning, således at nettoindpendlingen i analysens seneste år er Siden 1999 har nettopendlingen således varieret omkring med udsving i begge retninger. Der er således ikke umiddelbart tegn på varige ændringer i forholdet mellem ud- og indpendlingen. Tværtimod synes den generelle stigning at omfatte ind- og udpendlingen i nogenlunde ligeligt omfang

7 Side 7 Tabel 1. Udviklingen i beskæftigedes pendling set i forhold til antallet af arbejdspladser Antal arbejdspladser Indpendling (antal) Indpendling/ arbejdspladser 24 pct. 25 pct. 25 pct. 25 pct. 26 pct. 26 pct. 27 pct. 27 pct. 27 pct. 27 pct. Udpendling (antal) Udpendling/ Arbejdspladser 12 pct. 13 pct. 13 pct. 13 pct. 13 pct. 14 pct. 13 pct. 14 pct. 15 pct. 15 pct. Anm: Danmarks statistik har fra 2003 foretaget en række revisioner og forbedringer. Dette kan påvirke sammenligneligheden mht. antal arbejdspladser (Kilde: Danmark Statistik, 2006). Tallene for pendlingen er fra Udviklingen i de beskæftigedes pendling er sammenholdt med antallet af arbejdspladser i Århus Kommune i tabel 1. Der er således en tæt sammenhæng imellem udviklingen i antal arbejdspladser og pendlingen til og fra kommunen. Fig. 2. Indpendlings- og udpendlingsratio, i pct. Indpendlings- og Udpendlingsratio, Andel af antal arbejdspladser Indpendling/arbejds pladser Udpendling/arbejds pladser Af tabel 1 og figur 1 ses, at selv om nettoindpendlingen stort set er uændret, så øges den samlede pendling, fordi både ind- og udpendling forøges. Således er der også blevet flere med bopæl i Århus Kommune, som søger beskæftigelse i en anden kommune. Svarende til den positive nettoindpendling overstiger indpendling/arbejdsplads-ratioen dog fortsat klart udpendling/arbejdsplads-ratioen (jfr. figur 2).

8 Side 8 Derudover viser tabellen også, at mere end en fjerdedel af arbejdspladserne i Århus Kommune besættes af personer med bopæl i en anden kommune. Således har den eksterne indpendling svaret til 27 pct. af antallet af arbejdspladser siden 2003 mod 24 pct. i Udpendlingen svarede i 1997 til ca. 12 pct. af arbejdspladserne, mens dette tal er steget til 15 pct. i På trods af at antallet af arbejdspladser er steget betydeligt set over hele den 10-årige periode, er hverken forholdet imellem indpendlingen og arbejdspladserne eller udpendlingen og arbejdspladserne ændret markant. Der er flere arbejdspladser i Århus Kommune i 2006 set i forhold til 1997, men samtidigt er der blevet hhv og flere indpendlere og udpendlere. Den eksterne ind- og udpendling er således steget med hhv. 27 og 32 pct. Dette giver samlet en moderat stigning på 3 procentpoints for både udpendlings- og indpendlingsratioen. Dette illustrerer også den snævre sammenhæng, der er imellem pendlingens omfang og antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Som eksempel kan nævnes, at antallet af arbejdspladser set over hele perioden fra 2001 til 2005 kun steg med 208, mens stigningen fra 2005 til 2006 var på hele (flere) arbejdspladser. Dette er vel at mærke sket, uden at indpendlings- /arbejdspladsratioen er ændret betydeligt. På længere sigt over 10 årsperioden er både ind- og udpendlingen stigende set i forhold til antallet af arbejdspladser i Århus Kommune, svarende til den beskrevne mobilitetsstigning. Dette ændrer ikke på, at der på kort sigt er en meget snæver sammenhæng mellem udviklingen i antal arbejdsplader og pendlingen. Begge ratioerne viser sig således robuste overfor selv betydelige udsving i antallet af arbejdspladser i de enkelte år Bopæls- og arbejdsstedskommuner for ind- og udpendlingen Den eksterne udpendling af århusianere, der er beskæftigede i andre kommuner, foregår særligt til kommuner, som ligger længere væk end de umiddelbare nabokommuner. Udpendlingen til de 8 kommuner, der før kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 grænsede op til Århus Kommune, er således af et begrænset omfang. De daværende Galten, Hadsten, Hammel, Hinnerup, Hørning, Odder, Rosenholm og Skanderborg Kommuner beskæftigede således i 2006 kun af de i alt eksterne udpendlere fra Århus, hvilket svarer til 28 pct. Indpendlingen til Århus Kommune fra disse kommuner udgør derimod personer svarende til 44 pct. af den samlede eksterne indpendling

9 Side 9 Den totale udpendling har været jævnt stigende over hele perioden, dog med en mindre nedgang i 2003 og til dels i Som det også fremgår af figur 3 (på side 9), skyldtes denne tilbagegang udelukkende et fald i udpendlingen til kommuner, der ikke grænser op til Århus Kommune. Fra 2005 er denne udpendling igen stigende. Fig. 3. Ekstern udpendling fra Århus Kommune, antal personer. Ekstern udpendling, total Nabokommuner I alt Alle andre end nabokommuner Total Indpendlingen er som beskrevet i forhold til udpendlingen af et større omfang, samt mere koncentreret omkring nabokommunerne. Denne sidstnævnte betragtning var i særdeleshed fremtrædende i analysens tidligste år, hvor indpendlingen fra nabokommunerne udgjorde halvdelen af den samlede eksterne tilpendling til Århus Kommune.

10 Side 10 Fig. 4. Ekstern indpendling til Århus Kommune, antal personer Ekstern Indpendling Nabokommuner I alt Alle andre end nabo Total Det fremgår af figur 4, at omfanget af denne indpendling fra nabokommunerne har været nogenlunde konstant i den 10-årige periode siden Særligt fra 1999 til 2005 har omfanget af pendling fra en bopæl i de geografisk nærmeste kommuner til beskæftigelse i Århus Kommune ligget stabilt omkring personer. Fra 1999 til 2005 har indpendlingen fra nabokommunerne således konstant varieret i mellem (1999) og personer (2003), hvilket svarer til, at det maksimale udsving i denne periode har været 2,6 pct. Fra 2005 til 2006 steg indpendlingen fra nabokommunerne så igen med 504 personer. Stigningen i indpendlingen på godt beskæftigede fra 1997 til 2006 har således hovedsageligt været båret af personer med bopæl i en kommune, der ikke grænser op til Århus Kommune. Den eksterne indpendling fra nabokommunerne er således over hele perioden 1997 til 2006 steget med godt 11 pct., mens den fra alle andre kommuner under ét er steget med hele 42 pct. Fra at være af stort set samme størrelse (knap personer) i 1997 er indpendlingen fra nabokommunerne i 2006 godt , mens indpendlingen fra kommuner længere væk end disse er steget fra til hele personer. Beskæftigede med bopæl i nabokommunerne udgør således en faldende, men stadig meget betydelig, andel af den samlede tilpendling til Århus Kommune.

11 Side 11 Denne udvikling kan indikere, at den generelle tendens til længere pendlingsafstande fortsat er til stede 4 - også for pendlingsregionen omkring Århus. Flere pendler således til Århus Kommune, samtidigt med at en stigende andel af disse kommer fra en bopæl i en kommune længere væk end de umiddelbare nabokommuner. Hvis der fokuseres lidt på den geografiske lokalisering af de enkelte kommuner, disse indpendlere kommer fra, fremgår det, at de store bopælskommuner for indpendlerne til Århus Kommune, dog fortsat først og fremmest er placeret i det østjyske område. Den beskæftigede indpendling overstiger således i personer for Horsens, Ebeltoft, Randers, Ry, Rønde og Silkeborg kommuner udover nabokommunerne. Disse omfangsmæssigt mest betydelige oplande er således alle lokaliseret indenfor en begrænset radius på op til godt 50km 5 fra Århus centrum. Tabel 2. Indpendling fra de største oplandskommuner til Århus Kommune, der ikke er nabokommuner, 1997 og antal personer Horsens Ebeltoft Randers Ry Rønde Silkeborg I alt Ebeltoft og Rønde er mht. pendlingen i 2006 med deres godt tilpendlere til Århus Kommune de mindste af disse seks udvalgte kommuner, mens Randers klart er den største randrusianere kommer således i 2006 til Århus Kommune for at arbejde et tal der steget med godt personer i den 10-årige periode. Den næststørste tilpendlingskommune, som ligger længere væk fra Århus Kommune end de umiddelbare naboer, er Silkeborg. 4 jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004: Bind II, Den længste vejafstand til disse byer er ifølge krak.dk fra Rådhuspladsen i Århus til det tidligere rådhus i Ebeltoft på 52,1 km 6 Tabellen inkluderer alle kommuner hvorfra tilpendlingen til Århus Kommune er større end personer i For ind- og udpendlingen fordelt på samtlige årstal i den 10-årige periode se bilag 1 og 2.

12 Side 12 Fig. 5. Indpendlingen fra ikke-nabokommuner med mere end tilpendlere til Århus Kommune, indekseret (1997=100). Indpendling, Horsens Ebeltoft Randers Ry Rønde Silkeborg Alle andre end naboer Som det fremgår af den indekserede udvikling for de enkelte kommuner i figur 5, har samtlige disse 6 kommuner oplevet en betydelig forøgelse i perioden. Særligt er indpendlingen fra Horsens, Silkeborg og Randers kommuner steget med hhv. 70, 47 og 46 pct. i perioden 1997 til Disse overgår således også den generelle vækst på 42 pct. for alle andre kommuner end nabokommunerne set under ét. I absolutte tal betyder dette, at flere personer hver dag pendler fra deres bopæl i disse tre kommuner til et arbejde i Århus Kommune, når 1997 sammenlignes med Herudover gælder det, at tilpendlingen fra de enkelte kommuner fra år til år udviser relativt store udsving. Derfor er der i figur 5 også tilføjet en linje, der viser udviklingen i den summerede indpendling for samtlige kommuner, der ikke er nabokommuner. Fra 2001 og til 2005 udviste denne indpendling kun en svagt stigende tendens, efter at den i perioden var steget hele 27 pct. fra knap til knap personer. Indpendlingen fra denne gruppe af store pendlingsoplande er stigende, hvilket kommer til udtryk ved, at den udgør en større del af den samlede pendling til Århus Kommune. I 1997 kom ca. 20 pct. af samtlige tilpendlere således fra disse seks kommuner, mens andelen i 2006 er steget til 23 pct.

13 Side 13 Som udviklingen for alle ikke-nabokommuner under ét også indikerer, er de store pendlingsbyers andel af indpendlingen ikke stigende. I den omhandlede 10- års periode har pendlingen fra de seks største ikke-nabokommuner således konstant udgjort ml. 39 og 40 pct. af indpendlingen fra alle kommuner, der ligger længere væk end naboerne. For at bestemme, hvad baggrunden for disse betydelige stigninger i pendlingen er, kræves der yderligere analyser. Det er således ikke muligt på baggrund af det nærværende datamateriale at vurdere, om stigningerne skyldes, at århusianere i beskæftigelse i stigende grad bosætter sig i disse kommuner, eller om tallene skal ses som udtryk for, at århusianske virksomheder i større omfang ansætter folk fra andre kommuner end Århus og de umiddelbart omkringliggende kommuner. En forudsætning for den generelle udvikling er dog, at arbejdskraften er villig til at tilbagelægge længere afstande for at komme fra bopæl til arbejdssted. Der skal endvidere mindes om, at udpendlingen fra Århus Kommune siden 1999 har udvist den samme stigning i antal personer som indpendlingen. Der er med andre ord lige så store stigninger i antallet af århusianere, der arbejder i andre kommuner, mens de bor i Århus Kommune. Tabel 3. Indpendling fra nabokommunerne til Århus Kommune i 1997 og 2006 antal personer Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg I alt For nabokommunerne bliver der også generelt konstateret stigninger med hensyn til pendlingens omfang. Indpendlingen fra disse otte kommuner er således i alle tilfælde steget i perioden 1997 til For Odder Kommune endda med hele 872 personer svarende til 35 pct., hvorimod Hinnerup og Galten kun har bidraget med hhv. 1 og 3 pct.

14 Side 14 Fig. 6. Indpendlingen til Århus Kommune fra nabokommunerne, , indekseret (1997=100). Indpendling, Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Total På nær Odder Kommune har ingen af nabokommunerne således tilnærmelsesvist oplevet en vækst i indpendlingen til Århus Kommune svarende til den, som er set for kommunerne længere væk under ét. Den samlede stigning er som tidligere nævnt således på 11 pct., hvilket er betydeligt mindre end de 42 pct. for alle de øvrige kommuner under ét. 2.2 Indkomstfordelingen for hhv. ind- og udpendlere Indkomstfordelingen for denne arbejdskraft fordelt på hhv. ind- og udpendlerne kan også være af en vis interesse. Andelen af de beskæftigede, der tilhører indkomstgruppen over kr., er, når 2001 sammenlignes med 2005 for indog udpendlingen steget med hhv. 13 og 10 pct. point. Den generelle indkomststigning i samfundet synes således her at være afspejlet for både de, som rejser ud af Århus Kommune for at finde arbejde, og de som kommer den anden vej. Det er dog for indpendlerne den andel, der tilhører højindkomstgruppen, som er vokset mest. Den forskel der var til stede imellem ind- og udpendlerne er således yderligere forøget, idet 70 pct. af indpendlerne har en indkomst på mere end kr. i 2005, mens tallet for udpendlerne er 56 pct. Tilsvarende er der en større andel af indpendlerne, der tjener imellem og kr., mens der for de resterende, lavere indkomstgrupper gælder den modsatte tendens.

15 Side 15 Samlet set har hele 85 pct. af indpendlerne således en indtægt på mere end kr., mens dette kun gælder 68 pct. af udpendlerne. Fig. 7. Ind- og udpendlere til og fra Århus Kommune fordelt efter indkomstgruppe, pct. Andel tilhørende indkomstgruppe 80% 70% 60% 50% 40% Indpendlere 2001 Indpendlere 2005 Udpendlere 2001 Udpendlere % 20% 10% 0% kr kr kr kr kr For indpendlerne er andelen, der tilhører den laveste indkomstgruppe med en indkomst på under kr., faldet 2 pct. point, mens det tilsvarende tal for udpendlerne er 4 pct. point. I 2001 var 16 pct. af udpendlerne således i denne indkomstgruppe, mens tallet i 2005 er faldet til 12 pct. For indpendlerne er andelen faldet fra 6 til 4 pct. Som det fremgår af figur 7, er tendensen den samme for både ind- og udpendlerne. En større andel tilhører således den øverste indkomstgruppe, mens alle andre grupper går tilbage. Indpendlerne ligger generelt blot på et højere indkomstniveau end udpendlerne fra Århus Kommune.

16 Side Pendlingens fordeling på erhvervsgrupper Tabel 4. De forskellige erhvervsgruppers andel af pendlingen i 1997 og 2006 i Århus Kommune i pct. Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet I alt Indpendling Udpendling (n=37.750) (n=47.817) 100 (n=19.542) 100 (n=25.886) Den samlede vækst i både ind- og udpendlingen dækker over betydelige forskelle imellem erhvervsgrupperne. Når 2006 sammenlignes med 1997 tilhører en mindre andel af indpendlerne således erhvervgrupperne industri, energi- og vandforsyning, bygge og anlæg, handel, hotel og restauration, samt transport, post og tele På den anden side er andelen af indpendlere steget indenfor finansiering og forretningsservice, samt offentlige og personlige tjenester. Særligt for den faldende andel af industritilpendlere og den stigende andel af indpendlere indenfor finansiering og forretningsservice, samt offentlige og personlige tjenester er der tale om omfangsmæssigt betydelige forandringer. Andelen af industriindpendlere er således faldet med 5 pct. points, mens de to sidstnævnte erhvervsgrupper er steget med hhv. 6 og 4 pct. points. På trods af den generelt stigende tilpendling til Århus Kommune har erhvervsgruppen industri således oplevet et fald i tilpendlingen siden 1997 på 7 pct. Dette dækker dog over at indpendlingen var steget fra i 1997 til i Siden 2001 har industrien således vist en tilbagegang i indpendlingen til Århus Kommune på 15 pct. Også bygge- og anlægsbranchen har udvist et fald i indpendlingen siden 2001.

17 Side 17 Tabel 5. Ekstern indpendling til Århus Kommune fordelt på erhvervsgrupper, antal personer Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet I alt Anm: I parentes er angivet væksten i pct. fra 2001 til 2006 Vækst % (4) -7% (-15) -10% (13) 13% (-11) 14% (2) 19% (13) 83% (29) 39% (18) 200% (140) 27% (8) På den anden side er tilpendlingen indenfor finansiering og forretningsservice og offentlige og personlige tjenester steget markant. For forretningsserviceerhvervene er indpendlingen således steget med hele 83 pct., når 1997 sammenlignes med 2006, og 29 pct. alene fra 2001 til Knap flere beskæftigede kommer således fra en bopæl i en anden kommune til Århus for at arbejde indenfor denne erhvervsgruppe. Fra at være den fjerdestørste tilpendlingsgruppe i 1997 er finansiering og forretningsservice således blevet den næststørste gruppe i 2005, kun overgået af offentlige og personlige tjenester. Denne sidstnævnte erhvervsgruppe har i øvrigt også vist en betydelig vækst i indpendlingen siden 1997 på 39 pct., svarende til hele eksterne indpendlere. Totalt giver de forskellige rettede tendenser en tilvækst i indpendlingen på godt personer fra 1997 til 2006.

18 Side 18 Tabel 6. Ekstern udpendling fra Århus Kommune fordelt på erhvervsgrupper, antal personer Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet I alt Anm: I parentes er angivet væksten i pct. fra 2001 til 2006 Vækst % (2) 21% (-1) 71% (35) 48% (26) 27% (15) 12% (-3) 80% (26) 32% (18) -11% (-33) 32% (14) For udpendlingen er den samlede vækst på 32 pct. mere ligeligt fordelt. Alle erhvervsgrupperne, på nær den mindre gruppe for landbrug, fiskeri og råstofudvinding, har således bidraget til den større udpendling fra Århus Kommune. Relativt udviser finansiering og forretningsservice igen den største stigning, i det der i 2006 er 80 pct. flere, som pendler til beskæftigelse i en anden kommune. Herudover udviser bygge og anlæg, offentlige og personlige tjenester, samt handel, hotel og restauration betydelige stigninger 7. Over hele perioden er århusianernes udpendling til beskæftigelse indenfor disse grupper steget med hhv. 48, 32 og 27 pct. Særligt gruppen af offentlige og personlige tjenester udgør en betydelig andel af den samlede udpendling. Denne gruppe, der bl.a. består af beskæftigede indenfor offentlig administration, undervisning og sociale institutioner udgør således i 2006 ca. 40 pct. af den samlede pendling ud af kommunen. En andel der i øvrigt har været nogenlunde stabil set over hele perioden. For at give et samlet billede af pendlingen er det dog nødvendigt også at inkludere de uddannelsessøgende. Den meget kraftige stigning, der blev konstateret for udpendlingen blandt uddannelsessøgende for perioden i pendlingsanalysen fra 2001, er afløst af et betydeligt fald. I 2005 er der således uddannelsessøgende, der har uddannelsessted udenfor Århus Kommune, men er bosiddende i kommunen. I forhold til de uddannelsessøgende der foretog denne rejse i 2001, er der tale om et fald på knapt en fjerdedel. 7 Dertil udviser energi- og vandforsyning også en stor stigning, men kun for en gruppe af et meget begrænset omfang.

19 Side 19 Samtidigt med at færre århusianske uddannelsessøgende rejser ud af kommunen er der flere, som rejser den modsatte vej, hvorfor bruttopendlingen - svarende til det samlede antal uddannelsessøgende pendlere, der krydser kommunegrænsen i den ene eller anden retning - ligger næsten uændret på godt uddannelsesssøgende 8. Antallet af kommuneeksterne tilpendlere blandt studerende er således steget fra i 2001 til studerende i Dette udgør en stigning på 20 pct. Nettopendlingen for gruppen af uddannelsessøgende er således steget fra 438 i 2001 til hele i 2005 en stigning på uddannelsessøgende svarende til 289 pct. Denne store forskel på de to måleår giver betydelige udsving i resultaterne, afhængigt af om de uddannelsessøgende inkluderes i analysen. 2.4 Erhvervsgrupperne industri og finansiering og forretningsservice Forskellen mellem den kommuneeksterne ind- og udpendling er blevet 40 pct. mindre for erhvervsgruppen industri. Indenfor industrien kom der således i pendlere til Århus Kommune, mens i erhvervsgruppen med bopæl i Århus Kommune rejste til en anden kommune for at arbejde. I 1997 var de tilsvarende tal hhv og Der er således færre, som pendler til Århus Kommune og samtidigt flere, der pendler ud. Der er dog fortsat væsentligt flere tilpendlere, men forskellen er reduceret med mere end en tredjedel i den 10- årige periode, der her behandles i 2001 og uddannelsessøgende pendlere i 2005 svarende til et fald på 0,7 pct.

20 Side 20 Fig. 8. Nettopendling til og fra Århus Kommune for erhvervsgruppen industri, antal personer. Industri, Indpendling Udpendling Nettopendling Indpendlingen inden for erhvervsgruppen industri er således faldende fra 2001, mens udpendlingen er nogenlunde konstant fra dette år, efter at den ellers har været stigende fra Dette giver samlet mere end en halvering af den overskydende indpendling i perioden 1999 til I 1999 var nettopendlingen således 3.810, mens den i 2006 er faldet til personer blandt beskæftigede i industrien. Udviklingen indenfor industrien kan yderligere sammenholdes med faldet i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune indenfor denne erhvervsgruppe siden 1997 på ca. 23 pct. fra knap til godt arbejdspladser i Den faldende indpendling kan således også ses som en del af den generelle omstilling af produktionen mod mere videnstunge erhverv. Industrien er således også den eneste erhvervsgruppe på nær den omfangsmæssigt begrænsede erhvervsgruppe energi- og vandforsyning - for hvilken der samlet set over hele perioden fra 1997 kan konstateres et fald i antallet af beskæftigede, som kommer til kommunen (jf. tabel 5). I modsætning hertil er nettoindpendlingen for forretning og erhvervsservice og offentlige og personlige tjenester steget med henholdsvis 86 pct. og 55 pct. For finansiering og forretningsservice, en erhvervsgruppe der bl.a. indeholder finansiering, forsikring, udlejning og forretningsservice, er både indpendling og

21 Side 21 udpendling steget betydeligt. Indpendlingen fra andre kommuner indenfor denne erhvervsgruppe er således steget med 83 pct. og 29 pct. siden hhv og Samtidig er udpendlingen steget med 80 pct. over hele perioden og 26 pct. siden Fig. 9. Nettopendlingen til og fra Århus Kommune for erhvervsgruppen finansiering og forretningsservice, antal personer. Finansiering og forretningsservice, Indpendling Udpendling Nettopendling De to erhvervsgruppers pendlingsmønstre er vidt forskellige og især mht. den eksterne indpendling til kommunen. Stadigt flere kommer fra en bopæl udenfor Århus Kommune til Århus Kommune for at arbejde indenfor finansiering og forretningsserivce, mens det modsatte gør sig gældende for de industrielle fremstillingserhverv. 3. Den interne pendling i Århus Kommune Bruttopendlingen Som et mål for pendlingens samlede omfang og dermed den samlede trafikale belastning kan bruttopendlingen anvendes. I dette tal inkluderes alle pendlere 9 Analysen af den interne pendling er baseret på KÅS Pendling hvorfor uddannelsessøgendes pendling er inkluderet. Se bilag 3 for en samlet præsentation af pendlingen for de uddannelsessøgende.

22 Side 22 ind og ud af det givne lokalsamfund 10 i Århus Kommune. Således er bruttopendlingen udtryk for det samlede omfang af indpendlere fra både lokalsamfund internt i kommunen og fra andre kommuner, og udpendlere til andre lokalsamfund og andre kommuner 11. Bruttopendlingen er steget ca. 3 pct. fra 2001 til Således var bruttopendlingen for Århus Kommune som helhed i 2001, mens den i 2005 er steget til personer. For de enkelte hovedområder dækker dette dog både over fald og stigninger. Fig. 10. Bruttopendlingen i Århus Kommune i 2001 og 2005 opdelt på hovedområder antal personer. Bruttopendling (Hovedområder) Bruttopendling 2005 Bruttopendling Midt Nord Vest Syd Uoplyst Som det fremgår af ovenstående figur 10, er den generelle stigning i bruttopendlingen fordelt ujævnt på hovedområderne 12. Bruttopendlingen i Midt er således på den ene side steget med godt 4 pct. fra til pendlere, 10 Århus Kommune er opdelt i 28 lokalsamfund, jf. nedenstående inddeling i hovedområder (fodnote 12). City og Havnen er i visse tilfælde samlet for at sikre sammenligneligheden med tidligere pendlingsanalyser. 11 Tallet kan udelukkende beregnes for årene 2001 og 2005, idet de interne pendlinger i Århus Kommune kun indgår i KÅS Pendling. 12 Lokalsamfundene i Århus Kommune kan inddeles i følgende hovedområder: Midt: City, Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg. Nord: Christiansbjerg, Vejlby-Riskov, Skejby-Lisbjerg, Lystrup-Elsted-Elev, Skæring-Egå, Trige- Spørring, Hårup-Mejlby, Hjortshøj og Skødstrup-Løgten. Syd: Holme-Højbjerg-Skåde, Viby, Tranbjerg, Hasselager-Kolt, Beder-Malling, Mårslet og Solbjerg Vest: Hasle, Åby, Stavtrup-Ormslev, Brabrand-Gellerup, Tilst-Brabrand Nord, Harlev-Framlev og Sabro-Borum.

23 Side 23 mens område Syd på den anden side har vist et mindre fald på knap 1 pct. i perioden - fra til pendlere. For Nord og Vest er bruttopendlingen i 2005 hhv og , hvilket i begge tilfælde svarer til stigninger på knapt 3 pct. i forhold til Den eksterne ind- og udpendling fordelt på de enkelte lokalsamfund Hvis fokus flyttes til den geografiske fordeling af indpendlingen fra andre kommuner, fremgår det af nedenstående tabel 7, at indpendlingen i 2005 særligt er koncentreret om lokalsamfundene City & Havnen, Viby, Christiansbjerg og Vejlby-Risskov. Tabel 7. Udviklingen i den eksterne indpendling til Århus Kommune opdelt på lokalsamfund, antal personer. Indpendling til: Vækst City & Havnen %(10) Frederiksbjerg %(47) Vesterbro %(14) Trøjborg %(15) Holme-Højbjerg-Skåde %(6) Viby %(10) Hasle %(9) Christianbjerg %(42) Vejlby-Risskov %(28) Åby %(20) Tranbjerg %(246) Hasselager-Kolt %(24) Stavtrup-Ormslev %(45) Brabrand-Gellerup %(5) Tilst-Brabrand Nord %(66) Skejby-Lisbjerg %(34) Lystrup-Elsted-Elev %(34) Skæring-Egå %(16) Beder-Malling %(26) Mårslet %(14) Solbjerg %(25) Harlev-Framlev %(15) Sabro-Borum %(4) Trige-Spørring %(49) Hårup-Mejlby %(25) Hjortshøj %(-12) Skødstrup-Løgten %(-20) Uoplyst %(131) I alt %(22) Anm: I parentes er angivet væksten fra 1997 til 2005 i pct. Data fra 1997 og 2001 er fra Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997.

24 Side 24 Disse fire indpendlingsmæssigt store lokalsamfund modtager tilsammen mere end 43 pct. af den samlede eksterne indpendling af beskæftigede og studerende til Århus Kommune. Den samlede stigning for indpendlingen på 5 pct. fra 2001 til 2005 er ujævnt fordelt udover de enkelte lokalsamfund i Århus Kommune. Således pendlede eksempelvis 15 pct. færre fra en bopæl udenfor kommunen til et arbejdssted i Viby, mens 14 pct. flere foretog samme rejse til Vesterbro. Et særligt tilfælde er den markante stigning i indpendlingen til Hasle. Denne er således steget med knapt en tredjedel fra omkring til ca indpendlere i løbet af de fire år fra 2001 til I kraft af indpendlingens større omfang til City & Havnen er den 11 procents stigning, der ses i indpendlingen hertil dog mere betydningsfuld set i det samlede perspektiv. Det mindre fald i indpendlingen til disse lokalsamfund, der blev konstateret i den seneste pendlingsanalyse 13, er således afløst af en betydelig stigning i perioden fra 2001 til Der er således knapt 750 flere indpendlere til den centrale by og Havnen end i I modsætning hertil er den kraftige indpendlingsstigning til Vejlby-Risskov på 955 pendlere fra 1997 til 2001 afløst af et mindre fald på 62 fra 2001 og til Således er der i den otte-årige periode konstateret en stigning på 28 pct., men stigningen er alene baseret på udviklingen fra 1997 til 2001, da der siden 2001 således er konstateret et mindre fald på 2 pct. til indpendlere. Ud fra de relativt få observationspunkter kan der således umiddelbart synes at være en aftagende tendens for dette område mht. personer, der kommer fra andre kommuner for at arbejde i Vejlby-Risskov-området Indpendlingen til Tilst-Brabrand Nord har derimod fortsat sin kraftige stigning op til indpendlere. Set over hele perioden er indpendlingen således steget med hele 66 pct., og alene for perioden 2001 til 2005 er indpendlingen steget 24 pct. Også Skejby-Lisbjerg-området har oplevet en jævn stigning over hele perioden. I 2005 er der således 618 flere indpendlere set i forhold til 1997, hvilket svarer til en stigning på 34 pct. Stigningen i gruppen af indpendlere med uoplyst arbejdssted i Århus Kommune er en potentiel fejlkilde for denne del af analysens resultater. Indpendlere med uoplyst arbejdssted repræsenterer hovedsageligt personer, der ikke har et fast arbejdssted (Danmarks Statistik, 2006: 9), og hvor det derfor ikke kan opgøres, hvilket lokalsamfund indpendlingen sker til. Denne gruppe er dog af et så begrænset omfang, at det vurderes forsvarligt at fortolke resultaterne. Gruppen udgør således to pct. af den samlede indpendling i Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997.

25 Side 25 Hvis udviklingen i den eksterne tilpendling for de enkelte lokalsamfund samles i hovedområder fremkommer nedenstående tabel. Tabel 8. Den eksterne indpendling til Århus Kommune opdelt på hovedområder, 2001 og 2005 antal personer Vækst Midt % Nord % Vest % Syd % Uoplyst % I alt % Den generelle stigning på 5 pct. er således ikke ligeligt fordelt. Områderne i Midt har set en stigning i antallet af beskæftigede og studerende med bopæl i en anden kommune på hele 10 pct., mens Syd har oplevet en tilbagegang på 4 pct. For Nord og Vest er indpendlingen steget hhv. 6 og 8 pct. I forhold til indpendlingen er udpendlingen til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i andre kommuner mere spredt med hensyn til bopælen. De fire største udpendlingsområder Vesterbro, Frederiksbjerg, Viby og Vejlby-Risskov udgør således tilsammen en tredjedel af den samlede udpendling.

26 Side 26 Tabel 9. Udviklingen i den eksterne udpendling fra Århus Kommune opdelt på lokalsamfund, antal personer. Udpendling fra: Vækst City & Havnen %(31) Frederiksbjerg %(23) Vesterbro %(35) Trøjborg %(24) Holme-Højbjerg-Skåde %(27) Viby %(34) Hasle %(39) Christianbjerg %(29) Vejlby-Risskov %(22) Åby %(28) Tranbjerg %(13) Hasselager-Kolt %(55) Stavtrup-Ormslev %(28) Brabrand-Gellerup %(14) Tilst-Brabrand Nord %(46) Skejby-Lisbjerg %(89) Lystrup-Elsted-Elev %(40) Skæring-Egå %(17) Beder-Malling %(12) Mårslet %(21) Solbjerg %(3) Harlev-Framlev %(28) Sabro-Borum %(39) Trige-Spørring %(38) Hårup-Mejlby %(14) Hjortshøj %(55) Skødstrup-Løgten %(45) Uoplyst %(0) I alt %(29) Anm: I parentes er angivet væksten fra 1997 til 2005 i pct. Data fra 1997 og 2001 er fra Pendling i Århus Kommune, 2001 og Mht. udviklingen over tid er der en tendens til at udsvingene i udpendlingen ikke er af samme omfang som for indpendlingen. Dette gælder særligt, når der fokuseres på den korte årrække fra 2001 til 2005 og på de pendlingsmæssigt store områder. Den mest markante stigning for områder med mere end udpendlere er således de 19 pct. for Tilst-Brabrand Nord. Herefter følger Vesterbro og Holme-Højbjerg-Skåde med beskedne stigninger på 6 pct. Disse to områder rammer således også den generelle stigning for det samlede antal udpendlere, der netop er på 6 pct. for årrækken 2001 til Dette svarer til en stigning på personer, som dagligt rejser ud af kommunen for enten at arbejde eller studere fra udpendlere i 2001 til udpendlere i For Vesterbro og Holme-Højbjerg-Skåde gælder der yderligere det, at stigningen fra 1997 til 2001 var af et større omfang set i forhold til den seneste periode. Der er således en tendens til at stigningen er aftagende. Dette gælder i øvrigt

27 Side 27 også for Hasle, hvor stigningen over hele perioden er på 39 pct., men kun 2 pct. for 2001 til Dette indebærer også, at den generelle procentuelle stigning i udpendlingen på 6 pct. er væsentligt mindre end de 21 pct., som blev konstateret for perioden 1997 til Af de lidt større udpendlingsområder ses der kun et fald i udpendlingen for Brabrand-Gellerup. 85 personer færre har således bopæl i dette område og arbejder i en anden kommune end i 2001, hvilket svarer til et fald på 7 pct. Denne udvikling gælder dertil kun for den seneste periode, mens der over alle otte år kan konstateres en stigende ekstern udpendling fra alle lokalområderne. Desuden er det karakteristisk, at to af de største indpendlingsområder Christiansbjerg og City/Havnen ikke er imellem de største udpendlingsområder. Der er således et betydeligt overskud af indpendlere dvs. nettoindpendling - i disse to områder. Tabel 10. Ekstern udpendling fra Århus Kommune opdelt på hovedområder, 2001 og Vækst Midt % Nord % Vest % Syd % Uoplyst % Anm.: Se fodnote 14 for hovedområdeinddeling Samlet set er den generelle stigning i udpendlingen på 6 pct. imellem 2001 og 2005 således også mere jævnt fordelt på hovedområderne, end hvad der sås for indpendlingen. Hovedområde Nord har stået for den største stigning på 8 pct., mens Midt og Syd har haft stigninger på 5 pct.

28 Side 28 Tabel 11. Udviklingen i den eksterne nettoindpendling til Århus Kommune opdelt på lokalsamfund, Nettoindpendling Vækst City & Havnen %(7) Frederiksbjerg %(-9) Vesterbro %(-97) Trøjborg %(5) Holme-Højbjerg-Skåde %(-10) Viby %(-3) Hasle %(-538) Christianbjerg %(49) Vejlby-Risskov %(36) Åby %(17) Tranbjerg %(92) Hasselager-Kolt %(10) Stavtrup-Ormslev %(-14) Brabrand-Gellerup %(-2) Tilst-Brabrand Nord %(86) Skejby-Lisbjerg %(26) Lystrup-Elsted-Elev %(2) Skæring-Egå %(-86) Beder-Malling %(10) Mårslet %(-29) Solbjerg %(19) Harlev-Framlev %(-55) Sabro-Borum %(-54) Trige-Spørring %(129) Hårup-Mejlby %(-5) Hjortshøj %(-124) Skødstrup-Løgten %(-111) Uoplyst %(131) I alt %(14) Anm: I parentes er angivet væksten i pct. fra 1997 til Data fra 1997 og 2001 er fra Pendling i Århus Kommune, 2001 og I forhold til 1997 og 2001 er den samlede nettoindpendling i 2005 steget med hhv. 14 og 3 pct. Dette dækker dog over, at både den eksterne indpendling og udpendling er steget betydeligt mere. Således er indpendlingen samlet set steget med 22 pct. siden 1997 og udpendlingen med 29 pct. i samme periode. Fra 2001 og frem til i dag er tallet for den eksterne ind- og udpendling, som tidligere nævnt steget med 5 og 6 pct. Der er således en vis tendens til, at stigningerne i indpendlingen til dels udlignes af stigninger i udpendlingen. Tendensen er dog ikke af et omfang, der forhindrer at forskellene mellem ind- og udpendlingen dvs. nettoindpendlingen - fortsat bliver større.

29 Side 29 Herudover er der tegn på, at stigninger eller fald ikke nødvendigvis rammer de enkelte lokalsamfund samtidigt. Hvis indpendlingen i et lokalsamfund går tilbage, kan udpendlingen udmærket samtidigt stige. Udsvingene mht. udviklingen i nettopendlingen for de enkelte områder er således i flere tilfælde større, end hvad der gælder ud- og indpendlingen. Eksempelvis er nettoindpendlingen til Viby faldet med 25 pct. siden 2001, hvilket dækker over at indpendlingen er faldet med 15 pct., mens udpendlingen er steget 2 pct. Disse to modsatrettede tendenser påvirker hvor mange, som befinder sig i dette lokalsamfund i dagtimerne. Således rejser flere ud, mens færre kommer til området. For i denne sammenhæng at skabe et dækkende billede er det dog nødvendigt at tage højde for den kommuneinterne pendling Indpendlingen til hovedområde Syd Hvis der fokuseres på den geografiske udbredelse af arbejdspladserne indenfor erhvervsgrupperne, har erhvervenes udvikling også betydning for den trafikale belastning i de enkelte områder. For at kunne skabe et mere dækkende billede af denne belastning inkluderes her den interne pendling imellem lokalsamfundene i Århus Kommune. Hovedområde Syd er således det område med den største andel indpendlere i industrien. 19 pct. af tilpendlerne til lokalsamfundene i Syd er således beskæftigede i erhvervsgruppen industri mv. 14. Fremstillingserhvervene udgør dermed næsten en femtedel af alle tilpendlerne hertil, mens det tilsvarende tal for Århus Kommune som helhed kun er en tiendedel. Tilpendlerne indenfor industrien udgør således i 2005 hhv. 11, 10 og 3 pct. af indpendlingen for lokalsamfundene i Vest, Nord og Midt. De øvrige erhvervsgruppers andel af den samlede indpendling fremgår af nedenstående tabel Den anvendte afgrænsning af erhvervsgrupperne i KÅS Pendling svarer ikke fuldstændigt til afgrænsningen i Tendenserne for industri mv., samt øvrige private service erhverv svarer dog i grove træk til udviklingen for industri og finansiering og forretningsservice.

30 Side 30 Tabel 12. Erhvervsgruppernes andel af den samlede indpendling til hovedområder i Århus Kommune i 2005 pct. I alt Uoplyst erhverv Øvrige offentlige ydelser Udannelsessøgende sund- Øvrige private serviceerhverv Undervisning, dag- og døgninstitutio-ner, Handel m.v Bygge- og anlægsvirksom-hed og transport Industri mv. Landbrug mv. Midt 0% 3% 10% 17% 23% 30% 9% 8% 0% Nord 1% 10% 11% 13% 12% 27% 2% 23% 0% Vest 1% 11% 15% 21% 18% 21% 5% 7% 0% Syd 1% 19% 17% 17% 15% 23% 5% 4% 0% Uoplyst 1% 11% 3% 1% 48% 25% 11% 0% 0% 1% 10% 12% 16% 19% 26% 6% 11% 0% I alt (n=885) (n=16.704) (n=19.693) (n=25.428) (n=31.266) (n=42.681) (n=9.185) (n=17.326) (n=41) 100% (n=49.007) 100% (n=43.605) 100% (n=28.434) 100% (n=33.097) 100% (n=9.066) 100% (N= ) De to omfangsmæssigt største industritilpendlingsområder, Viby og Holme- Højbjerg-Skåde, er således også placeret i hovedområde Syd. I forhold til Brabrand-Gellerup, det tredjestørste industritilpendlingsområde, overgår begge de to lokalsamfund i syd med sine hhv og indpendlere, således Brabrand-Gellerup med mere end personer (se bilag 4). Indpendlingen indenfor industrien er således særligt koncentreret omkring Århus Kommunes sydlige dele Den generelle nedgang i antallet af arbejdspladser i fremstillingserhvervene rammer således i særdeleshed indpendlingen til Viby og Holme-Højbjerg-Skåde, men også hovedområde Syd i øvrigt, betydeligt hårdere end tilfældet er i de tre andre hovedområder. Den samlede eksterne og interne tilpendling til hovedområde Syd for alle erhvervsgrupper er faldet med mere end 3,5 pct. i perioden fra personer i 2001 til personer i Dette samlede fald skyldes især den mindre indpendling til de to pendlingsmæssigt store delområder Holme-Højbjerg-Skåde og Viby. Særligt sidstnævnte har oplevet et betydeligt fald i indpendlingen fra personer til personer, hvilket svarer til et fald på ca. 10 pct. Over halvdelen af dette fald skyldes, at den kommuneeksterne indpendling til Viby er faldet med 863 personer hvilket svarer til en samlet reduktion på ca. 15 pct. i den korte periode, som her behandles. Betydeligt færre personer kommer således fra andre kommuner til Viby for at arbejde. Dette gælder særligt personer inden for erhvervsgrupperne fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed og transport, der tilsammen tiltrækker 857 færre eksterne indpendlere. I modsætning hertil gælder den generelle tendens, hvor der bliver flere indpendlere til øvrige private serviceerhverv, også for Viby. De to førstnævnte erhvervsgruppers indpendling er således faldet hhv. 19 og 35 pct., mens serviceerhvervene har oplevet en stigning på godt 16 pct.

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997

Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Pendling i Århus Kommune, 2001 og 1997 Konklusion Hovedkonklusionerne i nærværende rapport er, at stadig flere pendler til og fra Århus Kommune. Der er en kraftig stigning i antallet af pendlere mellem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2009 Familier og husstande i Århus Kommune, 1. januar 2009 Det samlede antal familier i Århus Kommune pr. 1. januar 2009 udgør 167.021, hvilket er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2006 Antal fødte børn i Århus Kommune, 1997-2006 I 2006 blev der i Århus Kommune født 3.954 børn mod 3.924 i 2005. En lille stigning på 0,8 %. I

Læs mere

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 August 2000 ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med samme

Læs mere

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Februar 2004 ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE, 1994-2003 x I 2003 blev der i Århus Kommune født 4.092 børn mod 3.992 i 2002. En stigning på 2,5%. x I forhold

Læs mere

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 April 2002 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med

Læs mere

!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!

!!! #$% &!' &'# & #,+* # #$4 + 5&'&!&5'&!&5'&-' &!' +) *+ # !  # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# #$ %$%! !"!! #$% &!' &'#" ( )&+)&!'+#, +" +#,++#+-" & #,+ #./#&(&0.123%$ #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) + #.& &+$%! " # 2'#34',$'!' 0 0!'1,'# 0./$','#- +'# &') $&'( "#$ %$%! $!%& ' Dansk Indvandrere Efterkommere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 7 Folke- og førtidspensionister, 3-7 x Personer, der er født før 1.7.1939, kan få folkepension som 67-årige. Personer, der er født den 1.7.1939 og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Februar 2010 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 306.650 personer i Århus Kommune mod 302.618 personer året før.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 326.246 personer i Aarhus Kommune mod 323.893 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider Teknisk Udvalg Februar 2016 Kortlægning dokumenterer behov Pesticider over grænseværdien i hver sjette boring Vi har et problem, der skal løses

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Letbanen kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Boligprognose for Aarhus Kommune

Boligprognose for Aarhus Kommune Boligprognose for Aarhus Kommune 2016-2029 Boligprognosen for Aarhus Kommune 2016-2029 er en opgørelse af hvor mange nye boliger, der forventes opført i kommunen i de kommende 14 år. Boligprognosen udarbejdes

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Daginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune,

Daginstitutionsundersøgelsen i. Århus Kommune, Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor November 2003 Daginstitutionsundersøgelsen i Århus Kommune, 2003 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering

Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave.

Udskriv. Klik for at få en printervenlig udgave. Klik for at få en printervenlig udgave. Udskriv Arbejdsløshed Arbejdsmarked Befolkning Boliger Bolig Byggeri Energi og miljø Erhverv Finansielle forhold Indkomst Kultur og fritid Priser Retsvæsen Sociale

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere