Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber"

Transkript

1 Juridisk institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Opgaveløser: Michael Thatt Pedersen Vejleder: Tommy V. Christiansen Skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber Handelshøjskolen i Århus Foråret 2006

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. AFHANDLINGENS EMNE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING OG AFGRÆNSNING Problemformulering Afgrænsning AFHANDLINGSMETODE DISPOSITION INTERESSENTSKAB SOM SELSKABSFORM INDLEDNING KORT OM INTERESSENTSKABER SELSKABSRETLIGT Retssubjektivitet Hæftelsen Fælleskreditorer og særkreditorer INTERESSENTSKABER SKATTERETLIGT Afgrænsning af interessentskaber overfor selstændig skattesubjekter Hæftelsen Generelle begrænsninger Konkrete begrænsninger Øvrige forhold Kriterier for deltagelse i interessentskaber Medejendomsretten Øvrige kriterier for deltagelse Øvrige afgrænsningsproblemer Sameje Kommanditselskab Partnerselskab AFRUNDING FORDELING AF OVER- OG UNDERSKUD I INTERESSENTSKABER INDLEDNING GENERELT VEDRØRENDE TRANSPARENSPRINCIPPET...26

3 3.3. FORDELINGSAFTALEN Praksis vedrørende fordelingsaftaler Fordelingskriterier Arbejdsindsats Kapitalindsats Andre kriterier og kombinationer VILKÅRLIG FORDELING AF OVER- OG UNDERSKUD Skævdeling i forbindelse med optrapningsordning betaling for goodwill Skævdeling i forbindelse med tab som følge af den solidariske hæftelse SPECIELT VEDRØRENDE UNDERSKUD Fordeling af underskud - UfR ØLD SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER, GEVINSTER OG TAB AFRUNDING SÆRSKLIT INDKOMST FRA INTERESSENTSKABER INDLEDNING SÆRSKILT INDKOMST I RELATION TIL TRANSPARENSPRINCIPPET SÆRLIGE AFGRÆNSNINGSPROBLEMER Interessent eller långiver Erhvervsdrivende eller lønmodtager AFRUNDING FORSKYDNING I IDEELE ANDELE DELKØB OG DELSALG INDLEDNING BEGREBET IDEEL ANDEL I SKATTERETTEN DELKØB OG DELSALG Praksis vedrørende delkøb og delsalg Afskrivningsloven ved delkøb og delsalg Delsalg ved forskydning opfattes som virksomhedsophør DELKØB OG DELSALGS SITUATIONER Indtræden delsalg til indrædende interessent Udtræden delkøb fra udtrædende interessent Fusion og spaltning samtidig delkøb og delsalg Indskud eller udlodning af skatterelevant aktiv KORT VEDRØRENDE GOODWILL...26

4 5.6. AFRUNDING AFSLUTNING INTERESSENTSKAB SOM SELSKABSFORM FORDELING AF OVER- OG UNDERSKUD I INTERESSENTSKABER SÆRSKILT INDKOMST FRA INTERESSENTSKABER FORSKYDNING I IDEELLE ANDELE DELKØB OG DELSALG SUMMARY IN ENGLISH APPENDIKS BEREGNINGER ANVENDTE FORKORTELSER KILDEFORTEGNELSE DOMME, KENDELSER OG AFGØRELSER 26

5 1. AFHANDLINGENS EMNE 1.1. INDLEDNING Erhvervsvirksomhed i Danmark kan drives i flere forskellige organisationsformer, og der er som udgangspunkt valgfrihed med hensyn til valget af virksomhedsform. De traditionelle virksomhedsformer i skattemæssigt henseende er dels enkeltmandsvirksomheder, dels selskaber med begrænset ansvar, såsom aktie- og anpartsselskaber. Det typiske billede i skattemæssigt henseende er, at den erhvervsdrivende skatteyder i opstartsfasen driver dennes virksomhed som enkeltmandsvirksomhed og derved hæfter personligt, og beskatningen sker hos personen. Med tiden kan det af flere forskellige årsager være hensigtsmæssigt at omdanne virksomheden til et aktie- eller anpartsselskab og herved opnå en begrænset hæftelse og selvstændig skattepligt med en lavere foreløbig beskatning til følge. Beskatning af erhvervsindkomst for enkeltmandsvirksomheder er omfattet af hovedreglen i statsskatteloven og nærmere reguleret i kildeskatteloven, personskatteloven samt virksomhedsskatteloven mv. Selskaber med begrænset ansvar, såsom aktie- og anpartsselskaber, er omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. Herimellem findes en række mellemformer, hvor virksomheden drives af flere personer i fællesskab, og hvor mindst én af deltagerne hæfter personligt for driften. Som eksempel herpå kan nævnes interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber 1. Fælles for disse mellemformer er, at der findes begrænset selskabsretlig lovregulering, og skatteretlig er de kendetegnet ved ikke at være selvstændige skattesubjekter og dermed skattemæssig transparente. Beskatning af indkomst fra sådanne selskaber skal ske hos deltagerne. 1 Partnerselskabet (synonymt med kommanditaktieselskab) er en mellemting mellem et aktieselskab og kommanditselskab og særligt velegnet i sammenslutninger, hvor deltagerne ønsker den kapitalbeskyttelse mv., som aktionærer i almindelige aktieselskaber nyder, samtid med at deltagerne nyder de skattemæssige fordele, der kan være forbundet med at deltage i et personselskab. Side 1 af 125

6 Teorien omkring disse mellemformer, herunder interessentskaber, er begrænset og ofte af ældre dato, men for nylig er der udkommet flere bøger om emnet. Ph.d-afhandlingen af Liselotte Hedetoft Madsen, Beskatning ved deltagelse i personselskaber (2003), behandler den skatteretlige del af emnet. På den selskabsretlige side er der udkommet ny litteratur i form af Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchels tredje bind i serien om dansk selskabsret, Dansk selskabsret Interessentskaber (2004). Jeg har valgt at fokusere på de skattemæssige konsekvenser for interessentskaber, hvor deltagerne alle deltager aktivt i driften, men mange af konklusionerne i afhandlingen vil være anvendelige for alle personselskabstyperne PROBLEMFORMULERING OG AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING Hensigten med afhandlingen er at belyse og analysere de skattemæssige konsekvenser ved aktiv deltagelse i interessentskaber. Den skatteretlige analyse sker med udgangspunkt i transparensprincippet og omfatter gennemgang af reglerne for interessenters behandling af indkomst, som modtages fra interessentskaber samt reglerne for køb og salg af ejerandele i interessentskaber. Afhandlingens emne er interessentskaber i skatteretligt perspektiv, men i den forbindelse er det nødvendigt at drage nogle sammenligninger til de selskabsretlige regler, herunder særligt de konflikter, der kan opstå mellem de selskabsretlige definitioner og de skatteretlige definitioner. For at placere interessentskaber i relation til skatteretten er det derudover nødvendigt at foretage en analyse af afgrænsning mellem interessentskaber og andre selskabstyper herunder analysere, hvilke krav der skatteretligt stilles til interessentskaber og dets deltagere. Side 2 af 125

7 AFGRÆNSNING I forbindelse med besvarelse af afhandlingens problemformulering er det under hensyntagen til afhandlingens omfang nødvendigt, at fortage en nærmere afgrænsning af emnet, jfr. efterfølgende. Afhandlingen afgrænser sig som udgangspunkt kun til at omfatte interessentskaber, men mange af afhandlingens konklusioner kan overføres til andre personselskabstyper. Af andre personselskabstyper kan nævnes kommanditselskaber og partnerselskaber. 2 Afhandlingen afgrænser sig til at omfatte interessentskaber, hvor der er tale om et mindre antal interessenter, som alle deltager aktivt 3 i driften. Dette er fortaget med henblik på at undgå inddragelse af interessentskaber, ofte med mange deltagere, som er stiftet med henblik på at opnå afskrivningsret i driftsmidler el.lign. passiv investering i skatteinteressentskaber. I disse selskaber vil de deltagende interessenter ofte have ingen eller begrænset kendskab og/eller indflydelse på driften i interessentskabet. Det forudsættes, at der drives erhvervsmæssigvirksomhed, som ikke er omfattet af de særlige næringsregler for kapitalgevinster 4, ligesom eventuelle afsmittende virkninger mellem interessenter, interessentskabet og de øvrige interessenter ikke er behandlet. Der tages i afhandlingen udelukkende stilling til nationale forhold, ligesom udgangspunktet er, at interessenterne er fuldt skattepligtige til Danmark, og der er ikke foretaget sammenligninger til internationale regler på området. Eurointeressentskaber er ikke inddraget i afhandlingen. 5 Skatteregler vedrørende interessenternes individuelle indkomstopgørelser og beregning af skatter er ikke inddraget i afhandlingen, ligesom virksomhedsskatteloven ikke er berørt For disse selskabstyper kan det nævnes, at der eksisterer specielle regler om fradragsbegrænsning for underskud, som følge af kommanditisterne og kommanditaktionærerne begrænsede hæftelse. Dette vil ikke blive behandlet i afhandlingen. Med aktiv deltagelse menes der her, at interessenterne deltager i og bidrager til driften i interessentskabet, modsat passiv deltagelse, hvor interessenterne blot deltager med kapitalindskud. Kapitalbeskatningsreglerne findes i ABL, EBL og KGL. Begrebet eurointeressentskaber fremgår af forordning af Rådet for De Europæiske Fællesskaber, EØFG 2137/85, som er implementeret i dansk ret, jfr. Lovbekendtgørelse nr Europæiske Økonomiske Firmagrupper, som omfatter eurointeressentskaber, regnes i dansk skatteret for at være et personselskab. Side 3 af 125

8 Konkurs- og dødsboskatteregler i forbindelse med interessentskaber og dets interessenter er ikke inddraget i afhandlingen, ligesom forhold omkring tab på regreskrav hos medinteressenter og tab som følge af den solidariske hæftelse ikke er behandlet. Omstruktureringsregler for interessentskaber er ikke behandlet i afhandlingen, idet dette emne i sig selv er yderst omfattende. Afhandlingen indgår ikke i nærmere analyse af interessentskabsforhold i tilfælde, hvor der foreligger familiemæssigt interessefællesskab. Afhandlingen kommer i kort ind på særlige forhold vedrørende goodwill. I den forbindelse vil de nærmere regler omkring definitionen og beregning af goodwill ikke blive berørt. Endelig skal det præciseres, at afhandlingen udelukkende omhandler skatteretlige forhold i relation til indkomstbeskatning, og regnskabsmæssige såvel som momsmæssige forhold for interessentskaber er ikke inddraget AFHANDLINGSMETODE Der findes ingen deciderede lovfæstede skatteregler for interessentskaber, hvorfor afhandlingens analyser i høj grad baseres på rets- og administrativ praksis. Domspraksis er på visse områder begrænset, hvorfor gældende ret i høj grad må udledes af administrativ praksis. Hertil kan føjes, at den administrative praksis ofte er af ældre dato, og disse afgørelser er kendetegnede ved at være meget kortfattet refereret, hvorfor disse afgørelsers retskildeværdi kan være svækket. Dette er dog ikke tilfældet i den nyere administrative praksis. Informationsindsamling i forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen er afsluttet i november 2005, hvorfor eventuel litteratur offentliggjort efter denne dato ikke er inddraget. Side 4 af 125

9 1.4. DISPOSITION Afhandlingen er opdelt i 6 kapitler og disponeret som følger. I kapitel 1 beskrives afhandlingens emne og problemformulering. I kapitel 2 beskrives indledningsvist de relevante selskabsretlige karakteristika for interessentskaber. Herefter foretages der en nærmere analyse af dels afgrænsningen af interessentskaber overfor selvstændige skattepligtige subjekter i skatteretten, dels afgrænsningen af interessentskabsdeltagelse overfor anden deltagelse. Herved kan opstilles de skatteretlige krav, der er gældende for interessentskaber og deltagelsen heri. I kapitel 3 beskrives transparensprincippet, og det analyseres indenfor, hvilke rammer interessentskaber kan fordele over- og underskud mellem de deltagende interessenter i relation til transparensprincippet. I kapitel 4 behandles de særlige problemstilling, der opstår i relation til transparensprincippet, når en deltager i et interessentskab indgår en særskilt økonomisk aftale af forretningsmæssig karakter med det interessentskab, denne deltager i. I kapitel 5 analyseres, hvordan forskydninger i interessenternes ideelle andele skal behandles i relation til transparensprincippet, herunder princippet omkring delkøb og delsalg af ideelle andele i skatterelevante aktiver. I kapitel 6 foretages en afsluttende opsummering af afhandlingen. Side 5 af 125

10 2. INTERESSENTSKAB SOM SELSKABSFORM 2.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er indledningsvist at definere interessentskabet som selskabsform og gennemgå relevant lovgivning og praksis for drift af erhvervsvirksomhed i interessentskabsform. Interessentskaber i selskabsretligt perspektiv er et omdiskuteret emne i litteraturen og der findes flere uafklarede problemstillinger, herunder specielt i hvilken grad interessentskaber kan anses som selvstændige retssubjekter indenfor de forskellige retsområder. Målet med afhandlingen er ikke at belyse og analysere interessentskaber i selskabsretligt perspektiv, men alligevel findes det nødvendigt inden en skatteretlig gennemgang og analyse at fastlægge nogle enkelte selskabsretlige forhold. I skatteretlig henseende eksisterer der ingen lovfæstede formkrav til interessentskaber, herunder deltagerne i disse, og skatteretten på området er i høj grad bestemt af praksis. De manglende formkrav og princippet om aftalefrihed besværliggør den skatteretlige klassifikation af interessentskaber og dens deltagere. Der opstår endvidere en række problemer, når man skal overføre de selskabsretlige begreber til skatteretten, idet interessentskaber ikke i skatteretlig henseende er selvstændige retssubjekter. Problemerne i skatteretten opstår primært i forbindelse med afgørelse af, om deltagerne kan betragtes som interessenter, samt i forbindelse med, om der overhovedet eksisterer et interessentskab. Side 6 af 125

11 Skatteretten tager sit udgangspunkt i civilretten (selskabsretten), men kvalifikationen af begreber civilretligt giver ofte ikke tilstrækkeligt præcise svar i relation til skatteretten, hvorfor der på flere områder i skatteretten er foretaget selvstændige kvalifikationer af begreber. 6 Besvarelse af problemstillingerne vil ske ved analyse af praksis, som har behandlet problemstillingerne. For besvarelse af problemstillingerne må man nødvendigvis analysere grænsetilfældene, hvor der er foretaget en relevant afgrænsning vedrørende interessentskaber. De relevante afgrænsninger er på den ene side afgrænsning af deltagelse i interessentskaber overfor anden deltagelse og på den anden side afgrænsningen af interessentskaber overfor selvstændige skattesubjekter. 7 Praksis er kendetegnet ved at omhandle samvirker som selskabsretligt opfylder betingelserne for at være interessentskaber, men som i kraft af aftalefriheden, har etableret sig således, at reelle forhold afviger fra de formelle. 8 Dette betyder, at en generalisering ud fra praksis er besværlig, da individuelle forhold spiller ind i afgørelserne. Formålet med kapitlet er herefter at analysere de skatteretlige krav, der kan opstilles for interessentskaber og deltagelsen heri. Udgangspunktet er, at interessentskaber som opfylder de selskabsretlige kriterier, tillige opfylder de skatteretlige betingelser og analysen vil således være baseret på de tilfælde, hvor der i praksis er konstateret forskel herpå Flere forfattere diskuterer samspillet mellem civilretten og skatteretten og eventuelle afsmittende virkninger. Se på den ene side bl.a. Aage Michelsen i RR 1974 s , Mette Neville i TfS og Aage Michelsen m.fl., kilde 1, side 98. Se tillige Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, og SPO 2004, nr. 2, s Søren Friis Hansen m.fl. drager i flere sammenhænge den konklusion, at der slet ikke eksisterer forskelle civilretlig og skatteretligt, men at skatteretten tager sit udgangspunkt i civilretten. Se tillige Jan Pedersen som omkring dette samspil i TfS (igen senere i TfS ) har formuleret sin skatteretlige realitetsgrundsætning, som giver skattemyndighederne og domstolene adgang til tilsidesættelse af tomme og skattebestemte dispositioner, som ikke er udslag af tilsvarende reelle økonomiske fakta. En tredje problemstilling kunne være afgrænsning overfor øvrige personselskaber, såsom kommanditselskaber og partnerselskaber. Eksempelvis vil en generel begrænsning i hæftelsen for én interessent som udgangspunkt medføre omklassificering af interessentskabet til kommanditselskab. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at selskabet ikke er et selvstændig skattesubjekt og derfor sker der ingen ændring i princippet for beskatning af deltagerne (dog kan der være særregler for nogen selskabstyper, såsom fradragsbegrænsningen for kommanditister og kommanditaktionærer, men dette ligger uden for emnet i afhandlingen). Det afgørende er afgrænsningen overfor selvstændige skattesubjekter, idet alle personselskaber i den forbindelse er i samme kategori, da disse er kendetegnet ved ikke at være selvstændige skattesubjekter. Afgrænsningen overfor disse selskabstyper vil kun kort blive berørt i afsnit Dette sker ofte med henvisning til den ulovfæstede skatteretlige realitetsgrundsætning. Se Aage Michelsen m.fl., kilde 1, side 99 og Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl. kilde 2, nr. 1, side 130. Side 7 af 125

12 2.2. KORT OM INTERESSENTSKABER SELSKABSRETLIGT Udgangspunktet i dansk selskabsret er, at der er kontraktsfrihed. Kontraktsfriheden indebærer at parter, som ønsker at drive erhvervsvirksomhed i fællesskab, frit kan vælge, i hvilken form dette skal ske med hensyn til hæftelsen, arbejdsdeling, overskudsdeling mv. Det er således den etablerede aftale mellem parterne, der er afgørende og denne skal som udgangspunkt respekteres af tredjemand. Generelt kan selskabsformerne opdeles i to forskellige typer, personselskaber og kapitalselskaber, hvor den grundlæggende forskel er spørgsmålet om deltagernes personlige hæftelse. Kapitalselskaber er kendetegnet ved, at ingen af deltagerne hæfter personligt. De typiske kapitalselskaber er aktie- og anpartsselskaber og de selskabsretlige præceptive regler findes i AL og APSL. Personselskaber er kendetegnet ved at mindst én deltager hæfter personligt. De typiske personselskaber er interessentskaber og kommanditselskaber, og personselskaberne er kendetegnet ved, at der kun findes ganske få præceptive lovregler, som for interessentskaber findes i LEV Begreberne personselskab og kapitalselskab anvendes også i skatteretten i spørgsmålet om selvstændig skattepligt eller ej, idet kapitalselskaber er selvstændige skattesubjekter, i henhold til SEL, mens personselskaber modsætningsvis ikke er selvstændige skattesubjekter og dermed skattemæssige transparente. Retstilstanden vedrørende interessentskaber består i høj grad af deklaratoriske regler i form af domspraksis og litteratur, som ofte er af ældre dato, hvorfor præjudikatværdien kan være svækket L nr. 123 LEV ændret ved L nr. 377 og L nr. 449, nu Lovbekendtgørelse nr. 11 om visse erhvervsdrivende virksomheder. Enkeltmandsvirksomheder er ikke nævnt som selskabsform, da selskab i ordets betydning antages at dække over et samvirke, der på grundlag af en aftale, drives af to eller flere personer i fællesskab (Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side 232). For et aktie- eller anpartsselskab anerkendes det i dansk ret, at der godt kan være blot én deltager som aktionær (en-mandsselskaber). Forholdet er tillige anerkendt i skatteretten. Side 8 af 125

13 Et andet problem er, at interessentskaber kan være oprettet meget forskelligt med hensyn til organisation, antal deltagere mv., hvilket gør det kompliceret at opstille generelle regler for interessentskaber. Se nærmere i afgrænsningen i kapitel for de i afhandlingen omhandlende interessentskaber. LEV 2, stk. 1 definer interessentskabet således: 2. Ved et interessentskab forstås i denne lov en virksomhed, hvor alle deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. Efter lovteksten er det således et krav, at alle deltagerne hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning for interessentskabets forpligtelser. Efter LEV 6, stk. 4 må kun de selskaber, der opfylder betingelserne i LEV 2, stk. 1 anvende benævnelsen interessentskab eller I/S. Med den personlige hæftelse menes, at deltagere hæfter med hele deres formuer og ikke blot den indskudte kapital. Dette er ikke til hinder for, at deltagerne i et interessentskab er kapitalselskaber, men hvis alle deltagere i et interessentskab er kapitalselskaber, skal interessentskabet registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i overensstemmelse med LEV 8, jfr. LEV 2, stk. 3. Definition af interessentskaber i litteraturen er derfor ofte omskrevet og præciseret som følger: 11 Ved et interessentskab forstås en erhvervsvirksomhed, der ejes og drives af en flerhed af fysiske og/eller juridiske personer og hvor disse hæfter personligt, ubegrænset, solidarisk og direkte for interessentskabets forpligtelser RETSSUBJEKTIVITET Historisk har interessentskabet bevæget sig fra, sidst i 1900-tallet, ikke at være tillagt retssubjektivitet, til efter nugældende dansk domspraksis at være tillagt retssubjektivitet på flere retsområder. Udviklingen er primært sket på baggrund af domspraksis og udviklingen i teorien. 11 Definitionen er en lettere omskrivning af definitionen i nyere litteratur på området. Se Søren Friis Hansen m.fl. kilde 5, side 120 og Erik Hørlyck, kilde 7, side 13. Side 9 af 125

14 Det forhold, at man ved indgåelse i et interessentskab med en eller flere udskiller en del af sin formue og indskyder dette i et fælles samvirke, interessentskabet, må formueretligt betragtes som et selvstændigt retssubjekt, som kan erhverve rettigheder og forpligtelser. Dette fremgår af UfR HD, hvor dansk domspraksis for første gang anerkender et personselskab som selvstændigt retssubjekt og at deltagernes særkreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort i selskabets formuemasse. 12 Interessentens andel i interessentskabet betragtes som en nettoandel i interessentskabets formue 13 med det resultat, at den enkelte interessents personlige kreditorer kun kan søge fyldestgørelse i nettoandelen. Nettoandelen må ikke forveksles med interessenternes kapitalindestående 14 i interessentskabet, idet kapitalindeståendet er udtryk for den enkelte interessents økonomiske indestående i interessentskabet. Interessenternes kapitalindeståender er således udtryk for interessenterne indbyrdes mellemværende med hinanden og ikke udtryk for deres ejerandel i interessentskabet. Hvis der i et interessentskab eksistere to interessenter som deltager med lige store andele, så udgør deres nettoandel af interessentskabet halvdelen af aktiver med fradrag af forpligtelser, og dette uanset at disse har vidt forskellige økonomiske indestående i interessentskabet. Den indbyrdes forskel på kapitalindeståenderne er udtryk for mellemværende mellem de to interessenter Begrebet juridisk person anvendes ofte om personselskaber indenfor de enkelte retsområder, hvormed personselskabet kan betegnes som juridisk person indenfor et specifikt retsområde, hvis denne her er tillagt retssubjektivitet. Søren Friis Hansen m.fl. anvender dog kun begrebet, når et selskab i ethvert henseende kan tillægges retssubjektivitet, såsom aktie- og anpartsselskaber (kilde 5, side 195). Søren Friis Hansen m.fl. terminologi tiltrædes i afhandlingen, hvorfor betegnelsen selvstændigt retssubjekt anvendes. Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side 590 og Noe Munck m.fl., kilde 6, side Kapitalindeståendet benævnes tillige kapitalkonto. Kapitalindeståendet vil typisk være opdelt i to dele, idet en del af kapitalindeståendet vil være bunden kapital i henhold til interessentskabskontrakt, mens den resterende del udgør den enkelte interessents mellemregning med interessentskabet. Den bundne kapital udgør et fast beløb opgjort på baggrund af ejerandele, svarende til aktiekapitalen i et selskab, mens mellemregningen udgør nettosummen af ikke bundne indskud og løbende overskudsandele med fradrag af hævninger og løbende underskudsandele samt med tillæg/fradrag af andel af regnskabsmæssige reguleringer af aktiver og forpligtelser. Det bemærkes at der ikke er lovgivningsmæssig pligt til at etablere en bunden kapital og i praksis ses det da også ofte, at der udelukkende opereres med én konto for interessenternes kapitalindestående. Side 10 af 125

15 Sammenhængen mellem interessenternes nettoandel og kapitalindestående i interessentskabet kan beskrives således: 15 Summen af aktiver i interessentskabet forpligtelser = Egenkapital = Summen af kapitalindeståender Interessents nettoandel = (Egenkapital samlet gæld til interessenter + samlet tilgodehavender hos interessenter) x ejerandel i interessentskabet Interessents kapitalindestående = Nettoandel + tilgodehavende hos interessentskabet gæld til interessentskabet Ejendomsretten til de i interessentskabet værende aktiver tilkommer interessentskabet og ikke interessenterne, tilnærmelses svarende til en aktionærs ejerskab i form af aktier i et aktieselskab. I relation til retten til tinglysning af rettigheder mv. er interessentskaber ligeledes tillagt selvstændig retssubjektivitet, jfr. UfR ØLD, hvor interessentskabet blev godkendt som adkomsthaver til en ejendom uden krav om anførelse af de enkelte interessenters navne og UfR VLD, hvor pantsætning af driftsinventar kunne foretages af interessentskab. Modsætningsvis til støtte herfor blev det i UfR VLD, med udgangspunkt i at interessentskabet er et selvstændigt retssubjekt, fastslået, at interessenterne ikke kunne notere indbyrdes ejerandele i skødet. Procesretligt er interessentskaber også tillagt selvstændig parts- og procesevne, idet interessentskabet kan sagsøge og blive sagsøgt, jfr. eksempelvis UfR ØLD, hvor Østre Landsret fastslog, at der ikke er krav om, at interessenternes navne skal være angivet i en stævning mod interessentskabet. På alle de førnævnte retsområder har domspraksis tildelt interessentskaber selvstændig retssubjektivitet, men på de følgende områder er interessentskabet ikke tillagt selvstændig retssubjektivitet. Skatteretligt er personselskaber, herunder interessentskaber, ikke tillagt selvstændig retssubjektivitet og beskatning skal ske hos de enkelte interessenter efter transparensprincippet. 15 Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side 590 og 770. Side 11 af 125

16 I henhold til tidligere domspraksis er det fastslået, at interessentskaber ikke kan tages under særskilt konkursbehandling 16. En konkursbehandling, insolvensbehandling eller tvangsakkord af et interessentskab forudsætter som udgangspunkt, at dette skal ske for alle interessenterne og hos disse personligt. Dette er tillige en naturlig følge af, at interessenterne i et interessentskab hæfter personligt og solidarisk, således at interessentskabet som sådan ikke vil være konkurs, før samtlige interessenter er erklæret konkurs. Konkursretten ligger uden for emnet i afhandlingen HÆFTELSEN Det præcise omfang af den personlige og ubegrænsede hæftelse for interessentskabets forpligtelser er ikke nærmere defineret i dansk ret. At interessenterne i et interessentskab hæfter direkte 17 hersker der i dansk ret ikke tvivl om, da det er den almindelige regel, at solidariske skyldnere hæfter direkte. 18 Hvorvidt interessenternes direkte hæftelse er principal, subsidiær eller en mellemting (modificeret principal eller modificeret subsidiær) 19 har derimod voldt teorien større problemer. Der er ingen tvivl om, at hæftelsen ikke kan gøres subsidiær, jfr. bemærkningerne 20 til LEV 2, stk.1. Spørgsmålet er, om hæftelsen er principal eller modificeret principal/subsidiær UfR SH. Med direkte hæftelse menes der, at kreditor kan afgive påkrav om betaling af interessentskabets forpligtelser mod den enkelte interessent med den virkning, at interessenten bliver forpligtet til at betale. Modsat indirekte hæftelse, hvor det kun er interessentskabets konkursbo som kan fremsætte påkrav mod en interessent. Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side 451, samt UfR SH, UfR ØLD og UfR ØLD. I alle tre kendelser bliver det tydelig fastlagt, at interessenters hæftelse er direkte. Med principal hæftelse menes der, at kreditor kan rette sit krav direkte til interessenten, når gælden er forfalden. Med subsidiær hæftelse menes der, at kreditor først kan rette sit krav direkte til interessenten, når det er dokumenteret, at interessentskabet ikke kan betale. Den modificeret principal/subsidiær hæftelse betyder at, kreditor først kan rette krav mod interessenterne, når kravet har været rettet mod interessentskabet, og dette ikke inden rimelig tid har betalt. Forslag til LEV forslag nr. 84, Bemærkninger til lovforslagets 2. Side 12 af 125

17 I de nævnte bemærkninger er det anført, at Kreditor kan vælge, om fyldestgørelse skal ske hos en eller flere af deltagerne eller interessentskabet, jf. firmalovsbetænkningen (nr. 613/1971), side 64. Det antages endvidere, at deltagerne i et interessentskab ikke med virkning for kreditorerne kan gøre hæftelsen subsidiær, dvs. at kreditor først skal kunne søge fyldestgørelse hos den enkelte ansvarlige deltager, når der forgæves er gjort forsøg på at opnå betaling hos interessentskabet. Med støtte heri drager nogle forfattere den konklusion, at hæftelsen i interessentskaber er principal. 21 I en Landsrets dom, UfR ØLD, kommer man imidlertid frem til en anden konklusion, idet Fogedretten i sine præmisser, som tiltrædes af Landsretten, anfører, at hæftelsen må anses for værende modificeret principal/subsidiær. Det er indtrykket, at de fleste forfattere støtter denne Landsretsdom og betragter hæftelsen i interessentskaber som værende modificeret principal/subsidiær. 22 Det er også min overbevisning, at hæftelsen må anses som modificeret principal/subsidiær og at der må lægges højere vægt på Landsretsdommen og denne må antages at have en højere retskildeværdi end forarbejderne til LEV. Om hæftelsen anses for principal eller modificeret principal/subsidiær hæftelse vil i praksis da heller ikke have den store betydning, idet en interessent som modtager et direkte påkrav om betaling fra en kreditor (principal), blot vil kunne rette henvendelse til interessentskabet med påbud om betaling. Hvis interessentskabet ikke kan betale, skal interessenten betale som følge af dennes solidariske hæftelse og resultatet vil blive det samme, hvis hæftelsen var modificeret principal/subsidiær. Endvidere vil den modificerede principale/subsidiære hæftelse have en praktisk betydning, idet interessenter ikke vil blive mødt af unødige påkrav, som interessentskabet selv er i stand til at Se bl.a. Noe Munck m.fl., kilde 6, side og Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., kilde 2, nr. 2, side 586. Se bl.a. Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side 464, Erik Hørlyck, kilde 7, side , og Liselotte Hedetoft Madsen, kilde 4, side 22. Side 13 af 125

18 betale. Kreditorernes reststilling ved en modificeret principal/subsidiær hæftelse vil heller ikke forringes væsentligt ved, at de indenfor rimelig tid skal afvente betaling fra interessentskabet. 23 Ifølge ordlyden i LEV 2, stk.1, må der ikke være nogen form for begrænsning i interessenternes hæftelse, da selskabet således ikke vil kunne betegnes som interessentskab. I teorien synes der dog at være enighed om, at aftale om konkrete hæftelsesbegrænsninger med bestemte kreditorer ikke indebærer, at status som interessentskab fortabes. Denne betragtning begrundes primært på bemærkningerne til bestemmelsen i LEV 2, stk. 1 24, hvor det anføres, at hensigten med bestemmelsen ikke er at ændre ved den hidtidige definition af interessentskaber og ifølge teorien før LEV var der bred enighed om, at konkrete aftalte hæftelsesbegrænsninger ikke nødvendigvis fratog et interessentskab status som interessentskab. 25 Rækkevidden af sådanne konkrete hæftelsesbegrænsninger er ikke prøvet selskabsretligt, men er i flere tilfælde behandlet i skatteretten. Dette er sket i tilfælde, hvor status som interessentskab fortabes, hvis aftalte konkrete hæftelsesbegrænsninger har resulteret i, at driften i interessentskabet ikke har været forbundet med nogen reel økonomisk risiko for interessenterne. Se nærmere herom i afsnit Dette indebærer dog ikke nødvendigvis, at interessentskabet ikke selskabsretligt kan betragtes som et interessentskab FÆLLESKREDITORER OG SÆRKREDITORER Som følge af interessenternes personlige og solidariske hæftelse for interessentskabets forpligtelser, er det nødvendigt at skelne mellem interessentskabet fælleskreditorer og den enkelte interessents personlige særkreditorer og disses ret til at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side 465. Forslag til LEV, forslag nr. 84, Bemærkninger til lovforslagets 2. Søren Friis Hansen m.fl., kilde 5, side , Erik Hørlyck, kilde 7, side 213 og Noe Munck m.fl., kilde 6, side 101. Side 14 af 125

19 Efter domspraksis og teorien er der almindelig enighed, om at fælleskreditorerne har fortrinsret til fyldestgørelse i interessentskabsformuen, hvorimod interessenternes særkreditorer kun kan søge fyldestgørelse i den enkelte interessents nettoandel i interessentskabsformuen INTERESSENTSKABER SKATTERETLIGT Som anført tidligere betragtes interessentskaber i dansk skatteret ikke som selvstændige skattesubjekter. Dette fremgår af den negative afgrænsning i SEL og forarbejderne hertil 27, hvor det fremgår, at interessentskaber ikke er selvstændige skattesubjekter og indkomsten herfra skal således beskattes hos de enkelte deltagere efter transparensprincippet. 28 Med selvstændige skattesubjekter menes der enheder, som i skatteretten er tillagt selvstændig subjektiv skattepligt. Den selvstændige skattepligt kan være tildelt i henhold til SEL, FBL, DSKL eller KKSL. 29 FBL gælder kun for fonde som er omfattet af fondslovene, hvorfor afgrænsning overfor interessentskaber i den forbindelse ikke findes relevant. I øvrigt vil en fond, som ikke er omfattet af FBL, falde tilbage på opsamlingsbestemmelsen i SEL 1, stk. 1, nr Højesterets afgørelse i UfR HD (Enkefru Holmblad) må siges at være den afgørende årsag til enigheden. I UfR HD(Enkefru Holmblad) statuerede Højesteret at fælleskreditorerne i et kommanditselskab havde fortrinsret frem for kommanditistens særkreditorer. Selvom dommen vedrører et kommanditselskab, kan forholdet direkte overføres til gældende for interessentskaber. Praksis er senere blevet bekræftet flere gange og senest i UfR HD. LFF nr. 43 Indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. og nu ophævede CIRK nr / Ved samme lejlighed blev kommanditselskaber og partsrederier udelukket for selvstændig skattepligt og deltagerne blev sidestillet med interessenter. Transparensprincippet er ikke nærmere defineret i dansk ret, men princippet følger primært af UfR HD, hvor Højesteret har fastslået, at deltagere i personselskaber ejer en ideel andel af hvert aktiv i selskabet, når kapitalgevinster, afskrivninger mv. skal fordeles. Se Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., kilde 2, nr. 2, side 600, Aage Michelsen m.fl., kilde 1, side 901, og Liselotte Hedetoft Madsen, kilde 4, side 93. Interessentskaber i relation til DSKL og KKSL og afgrænsningen overfor den selvstændige skattepligt heri vil ikke blive behandlet i afhandlingen, da spørgsmål kun vil komme på tale i tilfælde af en deltagers død eller konkurs. Disse tilfælde er ikke omfattet af afhandlingen. Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., kilde 2, nr. 2, side 532, og Aage Michelsen m.fl., kilde 1, side 713. Side 15 af 125

20 Ved afgørelse om en sammenslutning er omfattet af SEL, er deltagernes personlige hæftelse det afgørende kriterium, idet selvstændig skattepligt som udgangspunkt ikke kan tildeles samvirker, hvor mindst én deltager hæfter personligt. Omvendt kan deltagere i foreninger omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 6 godt pålægges personlig hæftelse, uden at selvstændig skattepligt fortabes 31, her vil det således være andre kriterier som spiller ind i forbindelse med afgrænsningen af interessentskaber over for selvstændige skattesubjekter. I det følgende vil skatteretlig praksis med hensyn til afgrænsningen af interessentskaber overfor selvstændige skattesubjekter på den ene side og afgrænsning af deltagelse i interessentskaber overfor anden deltagelse på den anden side blive analyseret AFGRÆNSNING AF INTERESSENTSKABER OVERFOR SELSTÆNDIG SKATTESUBJEKTER Afgrænsningen af interessentskaber overfor aktie- og anpartsselskaber giver ikke næring til de store afgrænsningsproblemer, idet SEL 1, stk. 1, nr. 1 anfører, at skattepligt i henhold til SEL er tillagt alle registrerede selskaber. Bestemmelsen omfatter efter praksis tillige selskaber under stiftelse, men såfremt registreringen ikke gennemføres, vil skattepligten blive tillagt de indskydende deltagere, svarende til et interessentskab. Dette fremgår primært af ASL 12, hvorefter deltagerne hæfter personligt frem til selskabets endelige stiftelse. 32 De lovbestemmelser, som har været anvendt ved afgrænsning af interessentskaber (tillige personselskaber 33 generelt) overfor selvstændige skattepligtige subjekter, er SEL 1, skt. 1 nr. 2 34, som omhandler aktieselskabslignende selskaber, som ikke er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1 og SEL Jens Olav Engholm Jacobsen m.fl., kilde 2, nr. 2, side 278. LV 2005 S.B Begrebet personselskab er ikke defineret nærmere hverken i civilretten eller i skatteretten, men bruges efterhånden i almindelighed om ikke selvstændige skattesubjekter. SEL 1, stk. 1, nr. 2: andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Side 16 af 125

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP

Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel. Dansk selskabsret 3. Interessentskaber. 2. udgave IIIKARNOV GROUP Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Dansk selskabsret 3 Interessentskaber 2. udgave IIIKARNOV GROUP Forord Del 1 Personselskaberne og deres regulering i dansk ret Kapitel 1 Personselskabernes placering

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

P/S. Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning K/S P/S

P/S. Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning K/S P/S I/S P/S Opgaveløser: Lars Sommer Vejleder Jesper Frisgaard I/S K/S P/S I/S K/S K/S Etablering og omorganisering af virksomheder med flere direkte ejere en civil- og skatteretlig belysning I/S P/S I/S K/S

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B

Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B - 1 Ejendomsanparter køb og videresalg avanceopgørelse Vestre Landsrets dom af 22/8 2012, jr. nr. V.L. B-2129-11 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved en dom af 22/8

Læs mere

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende - 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM - 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer x

Beskatning af bestyrelseshonorarer x - 1 06.13.2017-37 (20170916) Beskatning bestyrelseshonorarer Beskatning af bestyrelseshonorarer x Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatningen af bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab - 1 Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Non-recourse lån. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016

Non-recourse lån. Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Non-recourse lån Danske Skatteadvokater 22. og 23. november 2016 Non-recourse lån ved investering i aktier Eksempel: Der ydes et lån på non-recourse vilkår til brug for investering i aktier og med pant

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Landsskatteretskendelse vedr. skattepligt til Danmark - SMBA med ledelsens sæde i udlandet - bindende svar (SKM SR)

Landsskatteretskendelse vedr. skattepligt til Danmark - SMBA med ledelsens sæde i udlandet - bindende svar (SKM SR) KEN nr 9362 af 22/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin. Landsskatteretten, j. nr. 11-00080 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Landsskatteretskendelse

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Kunstnere og skat. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Kunstnere og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Det kan være svært at blive anerkendt som erhvervsdrivende kunstner hos Skat. Anerkendte billedkunstnere, skulptører, forfattere m.v.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. november 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. november 2017 Sag 95/2017 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen) I tidligere

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Sambeskatning med tyske selskaber - aftale om organschaft - overskudsoverførsel og underskudsdækning mellem koncernselskaber efter tyske skatteregler - tilskudsbeskatning efter danske regler - Højesterets

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Skat og idrætshaller

Skat og idrætshaller Skat og idrætshaller Bjert - oktober 2016 v/ skattekonsulent, cand.jur. Steen Mørup Fondsbeskatningsloven Erhvervsdrivende fonde (lov om erhvervsdrivende fonde): Erhvervsmæssig omsætning større end 250.000

Læs mere

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR - 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret

Læs mere

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet:

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 20. december 2000. 00-79.736. Spørgsmål om komplementars forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Aktieselskabslovens 173, stk. 8. (Finn Møller Kristensen, Suzanne Helsteen og Vagn Joensen)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juni 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juni 2018 Sag 166/2017 (1. afdeling) NHRN Holding A/S og Stichting Niels Reimar Nielsen (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Skatteministeriet (advokat Søren

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Kommanditselskab, hvis eneste komplementar var tvangsopløst, opfyldte ikke længere betingelserne for at være kommanditselskab.

Kommanditselskab, hvis eneste komplementar var tvangsopløst, opfyldte ikke længere betingelserne for at være kommanditselskab. Kendelse af 18. november 1996. 96-100.454. Kommanditselskab, hvis eneste komplementar var tvangsopløst, opfyldte ikke længere betingelserne for at være kommanditselskab. Lov om erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M ØSTRE LANDSRET UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. august 2018 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Ulla Langholz, Peter Mørk Thomsen og Finn Morten Andersen). 5. afd. nr.

Læs mere

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434) Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1287 af 27/4 2017 Skattelovforslag To skattelovforslag er fremsat i Folketinget. Det ene omhandler ejere af andele i transparente selskaber selvstændig

Læs mere

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR

Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM VLR 1 Afskrivning på erhvervsejendom erhvervsmæssig anvendelse intensitetskrav - SKM2009.721VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 16/11 2009 afskrivningsadgang

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Lønindkomst i selskabsregi

Lønindkomst i selskabsregi - 1 Lønindkomst i selskabsregi Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, f.eks. som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

(Mads Bryde Andersen, Merete Cordes, Gert Kristensen, Eskil Trolle og Vagn Joensen)

(Mads Bryde Andersen, Merete Cordes, Gert Kristensen, Eskil Trolle og Vagn Joensen) Kendelse af 3. december 1996. 96-38.871. Intet til hinder for at kommanditselskab udelukkende kunne bestå af en komplementar og en kommanditist, selvom komplementaren var ejet af kommanditisten. Lov om

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM

Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM 1 Konsekvenser af uberettiget succession ved generationsskifte når landbrugsejendommen videresælges SKM2008.682 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse Finanstilsynet 5. juli 2010 Lov om finansiel virksomhed 207-210 Fortolkning af reglerne om omdannelse Indledning Ifølge 207-210 i lov om finansiel virksomhed (herefter benævnt FiL) kan en sparekasse omdannes

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold

Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold 1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Bindende svar,. '" /''

Bindende svar,. ' /'' Skattecenter Svendborg Bryghusvej 30,.,,. 5700 Svendborg S ander sv \ glor eningen C/0 Carsten Bartholdy Slaetereade 24 0 c 6100 Haderslev Telefon 72221818 skat@skat.dk www.skat.dk 6. juli 2006 J. nr.

Læs mere

Hensættelser til garanti- og serviceforpligtelser TfS 42209

Hensættelser til garanti- og serviceforpligtelser TfS 42209 -1 - Hensættelser til garanti- og serviceforpligtelser TfS 42209 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret afviste ved en dom af 25/3 2010 at anerkende fradragsret for skattemæssige

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM SR

Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM SR 1 Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM2010.423.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet afgav den 22/6 2010 et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser

Læs mere

Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR

Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR 1 Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM2010.730. LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tillod ved en kendelse af 18/8 2010, at en hævning på en bankkonto omfattet

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 131 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. marts 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.:

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Omgørelse med henblik på adgang til genanbringelse ændring af anskaffelsestidspunkt for ejendom SKM ØLR

Omgørelse med henblik på adgang til genanbringelse ændring af anskaffelsestidspunkt for ejendom SKM ØLR - 1 Omgørelse med henblik på adgang til genanbringelse ændring af anskaffelsestidspunkt for ejendom SKM2011.455.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 15/6

Læs mere

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR.

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR. 1 Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM2009.294SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at avance

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Beskatning af ægtefæller - ved fælles drift af en personligt ejet virksomhed

Beskatning af ægtefæller - ved fælles drift af en personligt ejet virksomhed Beskatning af ægtefæller - ved fælles drift af en personligt ejet virksomhed af Susanne Pedersen 1. Indledning Ikke sjældent ses det, at begge i et parforhold er aktive i en virksomhed, som den ene af

Læs mere

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR

Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM BR - 1 Maskeret udlodning etablering af ny virksomhed i driftsselskab - underskudsgivende landbrug i Østeuropa SKM2011.518.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret har ved en dom

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning

Indledning. Kapitel Formål og afgrænsning Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden

Læs mere

Beskatning ved salg af kolonihaven - kolinihavehuset

Beskatning ved salg af kolonihaven - kolinihavehuset 1 Beskatning ved salg af kolonihaven - kolinihavehuset Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gennem de seneste mange år har det været muligt at sælge en ejerbolig skattefrit, hvis ejendommen har

Læs mere

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R

S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R 15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om

Læs mere

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 af af Michael Tell, ph.d., Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres anvendelsen af henholdsvis

Læs mere