Sprogpakkens 6-dages kursus. Dokumentation og evaluering. Evaluering
|
|
- Karen Johanne Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogpakkens 6-dages kursus Dokumentation og evaluering 6. Dag Evaluering En sannhet som man oppdager med egne øyne om den enn er ufuldkommen er verd mere enn ti sannheder som man får fra andre, for foruten å øke ens kunnskaper, har den også økt ens evne til at se Fidtj FridtjofNansen 2 Indhold : Udfordringer og krydspres oplæg ved underviser og fælles dialog Udfordringer i det pædagogiske arbejde, der initierer dokumentation og evaluering. Krydspres egne oplevelser : Dokumentation og evaluering oplæg v. underviser og fælles dialog Om dokumentation og evaluering. Refleksionsspørgsmål : Erfaringstrekanten arbejde i grupper Egne bedste erfaringer, andres bedste erfaringer, erfaringer fra fortiden. Pause ca Udfordringer v. vidensproduktion - oplæg v. underviser og fælles dialog Udviklingsprocesser og vidensprocesser. Kontingensprincippet og aktiv perspektivisme. Planlægningslogikker og samspilslogikker som afsæt for vidensproduktion : Opsamling og refleksionsspørgsmål - fælles 9-12: Dokumentation og evaluering i sprogarbejdet. Der indlægges en pause ca. kl Næsby: T; (2007): Dokumentation og evaluering mellem teori og praksis. I: SocialXpress. Pædagogseminariet i Ålborg, nr. 4, 2007 s Susanne: Slides og vejl. til underviserne 3 1
2 Udfordring 1 i arbejdet med dokumentation og evaluering Nok vises praksis gennem dokumentation men der reflekteres ikke over praksis Det pædagogiske personale synes kreativt mht. aktiviteter og dokumentation af disse, men det er ikke systematisk i arbejdet med at vurdere (måle effekten af) og evaluere praksis. 4 Udfordring 2: Krydspres - derfor arbejde med dokumentation og evaluering I dag krydspres mellem udefrakommende krav og de faglige kvalitetsnormer, som det pædagogiske personale arbejder efter. Udefrakommende krav om målrationalitet, systematisk og struktureret planlægning (fx læreplaner, sprogvurdering, børnemiljøvurdering, bedre kvalitet.). Indre faglige kvalitetsnormer bundet af hverdagens mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger (fx i arbejdet med omsorg, nærvær og væren i samværet med børnene). Viden i praksis italesættes ofte ikke og findes typisk ikke reflekteret og formidlet som viden om praksis fx gennem reflekteret dokumentation og evaluering. Dvs. det er vanskeligt at gå i dialog med omverdenen om kvalitet i dagtilbud, og det bliver vanskeligt at legitimere og begrunde pædagogisk praksis. En vej ud? At det pædagogiske personale synliggør deres viden og den praksis, hvori de arbejder med børns liv, læring og udvikling. Dvs. at de skal kunne begrunde, planlægge og gennemføre pædagogiske processer. 5 Krydspres i egen praksis Oplever jeg i min praksis et krydspres i forhold til sprogarbejdet? I så fald, hvordan håndteres krydspresset? Kunne det håndteres anderledes? Umiddelbare ønsker, idéer og bud på andre måder 6 2
3 Om dokumentation og evaluering Viden og vidensformer Hvad er viden og hvordan kan man arbejde med forskellige former for viden? Hvad er evaluering? Pædagogisk evaluering. Evalueringsdidaktik. Evalueringsmodeller. Innovativ evaluering. Dokumentation og dokumentationsmetoder. Udviklingsproces og vidensproces at skabe viden gennem evaluering Vidensproduktion Kontingensudfordringen. Aktiv perspektivisme. Evaluering af pædagogisk praksis ud fra hvilken logik planlægningslogik eller samspilslogik. 7 Viden og vidensformer Viden ift. pædagogiske spørgsmål (jf. Bourdieu i Pædagogik i et sociologisk perspektiv 2007:151) Praksis: Den indforståede og intuitive hverdagspraksis: reflekteret i form af praktisk erfaring og ikke reflekteret i form af intuition. Praksis her og nu praksis uden teori. Normativ praktisk teori Refleksioner over handlinger i form af mentale forestillinger og idékombinationer. Forsøger at foreskrive, hvordan praksis bør være forstået som teori for praksis og for fremtiden. Ikke videnskabelige og ikke forklarende, men giver praktikeren idéer og handleforslag. Videnskab Søger at forstå og forklare fortiden og nutiden. Søger de grundlæggende videnskabelige spørgsmål som, hvorfor ser verden ud som den gør og hvorfor? Videnskaben forsøger ikke at byde på fremtidig praksis altså hvad praktikeren bør gøre. men forsøger at forklare, hvad der sker i praksis og forstå hvorfor. Teori om praksis. 8 Pædagogisk evaluering Ordet evaluere kan føres tilbage til det engelske ord Evaluate, som omhandler angivelse af værdien af noget. Værdisætning, en bedømmelse - en vurdering. Det vil sige, at man i en evaluering tager stilling til godt/skidt, bedre/værre. For at evaluere må angives kriterier for, hvornår noget er godt eller skidt. Evalueringen anvendes typisk som beslutningsstøtte og forløbet bliver: Data vurdering beslutning. Evalueringen kan starte med dokumentation og selve evalueringsopgaven ligger i vurderingsdelen og handler om, at afgøre, hvad vi har opnået med de resultater, vi har nået er resultaterne gode nok? Og hvis ikke, hvor ligger barriererne da? Evalueringsspørgsmålet stilles i rummet mellem Mål og tiltag: Fx: Hvordan bidrager xx aktiviteter til yy mål? Teori og praksis: Fx: Hvordan omsættes teori til praksis? 9 3
4 Evalueringsdidaktik Hv-spørgsmål Evalueringsdidaktik Afklare hv-spørgsmål som hvorfor, hvordan, hvem, hvornår og hvad evalueres. Spørgsmålene er afgørende for at fastholde fokus på evalueringsgenstanden og evalueringsspørgsmålet i evalueringsprocessen. Evalueringsspørgsmål Evalueringens genstand: Hvem er evaluanden? Hvorfor evaluere Hvad skal evalueres Hvem evaluerer Mål med evalueringen 10 Evalueringsmodeller Målopfyldelsesmodel Afsæt i fastlagte mål: I hvilket omfang er målene nået? Klare evalueringskriterier, men målene eneste evalueringskriterier. Problem: det vi ikke har målsat, kan vi ikke vurdere. Brugerorienteret evaluering Afsæt i brugerens forventninger, ønsker og behov. Fokus på brugerens perspektiv. Forskellige evalueringskriterier. Virkningsevaluering i i el. effektevaluering Ikke udgangspunkt i formelle mål, ej heller brugerens ønsker, men begrundede med forestillinger om, hvorfor en given indsats fører til bestemte resultater. Programteori teoribaseret evaluering mål, aktiviteter, ønsket og set effekt/resultat. Innovativ evaluering Oftest selvevaluering med mål om at oparbejde intern evalueringskapacitet. Anvende evaluering til at innovere egen praksis. lægger op til refleksion mellem de involverede parter og egentlige evalueringskriterier dannes undervejs. Kræver refleksion hos aktører. Evaluering samskabes mellem evaluator, respondenter og andre interessenter. 11 Innovativ evaluering Systemisk tilgang: Etisk forpligtelse til altid at arbejde frem imod positiv udvikling. Systemisk validitetskriterium: I hvor høj grad undersøgelsen bidrager til anvendelse i praksis. Mål med evalueringen er at omsætte evalueringens resultater til udvikling i praksis. Derfor bliver dialogen og processen afgørende og et vigtigt element i evalueringsarbejdet. Evaluering Er ikke en objektiv vurdering som ikke påvirker praksis, men skal ses som en proces, der skal kvalificere det pædagogiske personale til at løse deres opgave bedre. Gennemføres som kvalificeret vurdering og refleksion af egen praksis og ikke gennem ekstern evaluering. Skal understøtte kobling mellem praksis og evaluering. 12 4
5 Observation Det sete, afhænger af hvem der ser og gennem hvilke briller, verden betragtes Sandheden sidder i øjet på den, som ser Dokumentation og metoder Gøre noget synligt eller tilgængeligt Mundtligt. Skriftligt. Visuelt. Etiske og æstetiske overvejelser, hvordan? analysere og vurdere dokumentation fx med henblik på udvikling af praksis. iscenesætte og tilrettelægge dokumentation, så vi henleder opmærksomheden på det, der ønskes. 14 Begrundelser for at dokumentere Synlighed af noget i forhold til nogen Øget kendskab og forståelse for det enkelte barn, den enkelte børnegruppe eller relationer mellem børn og voksne. Viden om et barn med særlige behov og vanskeligheder mhp. udviklende tilbud, udtalelse eller underretning. Give forældre indblik i og viden om børnenes liv og læreprocesser i institutionen. Videreudvikle og kvalificere personalet og det pædagogiske arbejde. Kommunen og forældrene ønsker at have kontrol. 15 5
6 Dokumentationsredskaber At vurdere overensstemmelse mellem mål og værdier, kræver Systematik. Skriftlighed. Redskaber Børns produktioner. Forældrearrangementer. Fortælling Intention: ikke fuldstændig sandfærdige. Narrativitet (lave en historie om noget). Fortælling og iagttagelse (konkret - selvoplevet - personlig). Fortælling og narrativitet (subjektive historier, flertydighed, elementer: begyndelse, midte og afslutning). Observation: Intention opnå sandfærdighed. Skelne mellem subjektive vurderinger og objektive hændelser. 16 Opgave: Erfaringstrekanten Erfaringstrekanten en nedefra og opstyret proces Egne bedste erfaringer Find svar fra tre positioner Det vigtige spørgsmål Andres erfaringer Erfaringer fra fortiden 17 Egne bedste erfaringer Andres erfaringer Walk and talk to og to og interview hinanden om en oplevelse med arbejdet med dokumentation og evaluering af sprogarbejdet, som har fungeret særlig godt, og hvad der har fremmet arbejdet med dokumentation og evaluering (interviewguide udleveres). Sæt jer med et andet par og udarbejd mindmap over det, der virker i arbejdet med dokumentation og evaluering, og hvad der fremme processen. 18 6
7 Tidligere erfaringer Fortsæt i 4-personers gruppen med at tale om tidligere erfaringer mht. arbejdet med dokumentation og evaluering Hvilke gode erfaringer har vi med dokumentation og evaluering fra andre? Hvilke dokumentations og evalueringsformer har vi tidligere set brugt med succes? Hvad har vi tidligere set, har fremmet processen med at arbejde med dokumentation og evaluering? 19 Opsamling erfaringstrekanten Brug mindmappen og jeres notater om erfaringer med dokumentation og evaluering fra tidligere til at udvælge 5 tips/gode råd, som I vil give videre til en anden gruppe. Sæt jer sammen med en anden 4-personers gruppe og formidl jeres 5 udvalgte tips og gode råd bliv nu i fællesskab enige om at reducere til samlet 5 tips/gode råd om dokumentation og evaluering. Fælles opsamling og vidensdeling. 20 Projekter som udviklings- og vidensprocesser Dokumentation og evaluering til at skabe viden Projekt som en udviklingsproces Hvad skal udvikles? Hvilken strategi er lagt ned over? Hvilke aktiviteter skal gennemføres? Organisering af aktiviteter. Hvordan skal erfaringer formidles? Projekt som en videnproces Hvad skal ll læres? Hvor er de præcise (målbare vurderingsbare) anvisninger på succes? Hvem skal verificere og hvordan skal det ske? Projekter som integrerede udviklings- og vidensprocesser Megen viden skabes ved at være del af en forandringsproces. Kurt Levin: Vil du forstå praksis, må du aktivt deltage i/involvere dig i at forandre den. Ved at deltage i forandringsprocessen ser man barriererne for at forandre den og det skaber større mulighed for forståelse og indsigt. Evaluering bidrager til synliggørelse af vidensprocessen evaluering skaber viden! 21 7
8 Vidensproduktion: Kontingens Kontingens: Alting kan være anderledes, men er det ikke Afhænger af arbejdsbetingelserne. At være usikker på det stof, som man selv har valgt ud, som det mest relevante, da det jo har været op til én selv at udvælge det og kun har haft sig selv som referencepunkt. Hvordan ved man det er det rigtige? Kunne jeg ikke lige så godt have valgt noget andet? 22 Vidensproduktion: Aktiv perspektivisme Afsæt Viden er forgængelig og kan ikke begrundes ud fra sandhedskriterier. Objektet kan ikke afdækkes, men det, der ses, afhænger af den tilgang og det mål, man har med observationen. Udgangspunkt: hvilken viden og hvilke muligheder får jeg ved at anskue objektet med disse briller. Den afsluttende vurdering vil gøre perspektivet aktivt. Aktiv perspektivisme Den fremkomne viden afhænger af perspektivet på feltet. Acceptkriteriet imødekommes ved at arbejde med egne konstitutionsbetingelser, dvs. ud fra en aktiv perspektivisme, som drejer sig om, at man vil noget med sin analyse, at man retter den mod problemer, man vil overkomme, idet man ikke blot kan beskrive virkeligheden som den er (Lars Henrik Schmidt,1995:38). Arbejdsform, der udstråler bevidsthed om sine egne forudsætninger og om sin egen medbestemmelse i tilskæringen af det objekt, den selv beskriver som netop sit objekt (Lars Henrik Schmidt: 1995). 23 Vidensproduktion: Evaluering af pædagogisk praksis I De handlinger, der udføres i det pædagogiske arbejde bliver sjældent til efter en bevidst analyse og vurdering. Det er et falsum at tro, at pædagogiske medarbejdere gør det, de har planlagt. Samspillet og de konkrete handlinger har en tendens til at føre sit eget liv, som de fleste pædagogiske medarbejdere bevæger sig ubesværet i. Sådan er praksis til forskel fra teori. Det som karakteriserer en dygtig pædagogisk medarbejder er netop ikke, at hun følger øg en manual, men at hun har en god dømmekraft en praktisk sans for den rigtige handling i den givne situation. Når vi arbejder med dokumentation, er det derfor vigtigt, at vi ikke blot har øje for dokumentation af, hvorvidt givne mål er realiseret, men også hvorvidt de udførte handlinger er relevante i en given sammenhæng. Det giver en bedre mulighed for at udvikle og vurdere de opstillede mål og valg af metoder. 24 8
9 Vidensproduktion: Evaluering af pædagogisk praksis II Forskellige logikker som baggrund for dokumentationen. Planlægningslogik, Dokumentationen handler her om at afgøre, hvorvidt regler/handlinger er fulgt. Her udvikles en regne det ud viden. Denne form for dokumentation er knyttet til et ønske om en præcis forudsigelse af, hvad der vil ske. Her er det muligt at lave en analyse, der kan anvendes til at bestemme regler/handlinger, som efterfølgende skal efterleves. Planlægningslogik egner sig ikke til pædagogisk arbejde. Samspilslogik Pædagogisk arbejde er snarere knyttet til en samspilslogik, hvor relevans får stor betydning. Her er der mere brug for dokumentationsmetoder, som tager afsæt i at udvikle vurderingsrelevant viden. Vurderingsrelevant viden handler om at have dømmekraft, at kunne vurdere her og nu, hvad det er klogt/relevant at gøre. Vurderingsrelevant viden fremkommer ved at konstruere pejlemærker, praksisfortællinger, dyder eller kernekvaliteter. Hermed anvendes dokumentation og evaluering ikke alene til at måle kvalitet men også til at udvikle kvalitet! 25 Dokumentation og evaluering af arbejdet med børns sprog: Opsamling og refleksion Hvordan kan vi bringe dokumentation og evaluering i spil til at synliggøre og italesætte praksis og de grundlæggende værdier fra læreplaner, kommunale rammer og retningslinjer? Refleksionsspørgsmål: Hvad hæmmer og fremmer dokumentation og evaluering? Hvordan sikres evaluering i et lærings- og udviklingsperspektiv? Hvad er egnede dokumentations- og evalueringsmetoder, der kan bidrage til dialog og udvikle sprogarbejdet? Er der tale om forskellige roller i arbejdet med dokumentation og evaluering i bindeleddet mellem centrale krav, lokal organisering (dagtilbuddet) og det konkrete, udførende niveau? Konkret, udførende niveau: Pædagogisk medarbejder og pædagogiske teams/kollegafællesskab. Lokalt niveau: Dagtilbudsledelse. Centrale niveauer: Nøgleperson, sprogvejleder, kommune/forvaltning (kommunale politikker), Folketing (love mht. serviceloven, læreplanen etc.). 26 9
Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune. Marts 2011 1 Indledning: Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumenter mål og indsatsområder. Institutionslederen
Læs mereAMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3
Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.
Læs mereKompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud
Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde 44275 Udviklet af: Susanne Minds
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mere14-09-2011. Sprogpakken. Forankring af praksis i. Indhold. Om at møde udfordringer: skabe længsler og drømme
Sprogpakken Forankring af praksis i et innovativt perspektiv Udgave 22 05 2011 6 dages kursus SUM, VIA 1 12.30-12.45 Om at skabe længsler og drømme Innovation som en måde at møde udfordringer på Indhold
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereLeg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik
Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige
Læs mereUddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Læs merePædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan
Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5
Læs mereSMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010
SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs mereUddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden
Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereOplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:
Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen
SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE Børnehuset Ved Åen FORMÅL DEN NYE RAMME SKAL SIKRE: At børn der skal sprogvurderes bliver det At der sker opfølgning på sprogvurderingerne At der skabes systematik og skriftlighed
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUdforskning af ledelsesrummet
Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePræsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen
Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereHvorfor refleksion ikke er evaluering
Hvorfor refleksion ikke er evaluering Dansk evalueringsselskab årskonference 2016 Aarhus Hvem vi er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Speciale i Innovativ evaluering 4 kvinder og 2 mænd Passionerede for at
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust Hvordan arbejde med kvalitet på dagtilbudsområdet? Overordnet forpligtelse hos samtlige voksne omkring barnet til at tage hånd om børnene, så der
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs merePÆDAGOGISK PLAN. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan. Dagtilbudsområdet
PÆDAGOGISK PLAN Vejledning til udarbejdelse af Dagtilbudsområdet 2013 Indholdsfortegnelse 1. H V A D? 3 2. H V O R F O R? Politik for Dagtilbud Politiske mål på dagtilbudsområdet 4 6 3. H V O R D A N?
Læs mereJanne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereSystematisk udviklingsorienteret tilsynsbesøg i dagtilbud
Systematisk udviklingsorienteret tilsynsbesøg i dagtilbud Dato for tilsynsbesøg: 21. oktober 2014 Dagtilbuddets navn: Børnehuset VillaKulla Deltagere fra dagtilbuddet: Bente Meyer og Mette Nielsen fra
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs merePædagogisk tilsynsrapport
Pædagogisk tilsynsrapport Humlebo Selvejende institution 2016 Side 1 af 26 Indholdsfortegnelse Pædagogisk tilsyn i dagtilbud...3 Tematikker i det pædagogiske tilsyn...3 Tilsynsrapportens grundlag...3 Læsevejledning...3
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Pædagogisk assistentuddannelse PAU Daginstitution Højvang 1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn Hoved tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside
Læs mere