KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND"

Transkript

1 KOMPETENCEUDVIKLING OG PATIENTKOORDINATION I INGENMANDSLAND Beskrivelse og evaluering af det Etniske Patientkoordinatorteam ved Odense Universitetshospital. December 2011 til maj 2013 Udarbejdet af: 1

2 Dorthe Nielsen, Sygeplejerske, MHS, Ph.D. Indvandrermedicinsk Klinik, Afdeling Q, OUH. Mobil; / ; Arndis Svabo, Sygeplejerske, Sorg og krisepilotuddannet. Indvandrermedicinsk Klinik, Afdeling Q, OUH. Mobil; ; Morten Sodemann, Overlæge, Professor. Indvandrermedicinsk Klinik, Afdeling Q, OUH. Mobil; , ; Forside billedet er venligst taget af Lise Thomsen Kort resume Det Etniske Patient Koordinator Team, er et særligt team der skal optimere information, kommunikation og forløb for patienter med anden etnisk herkomst på Odense Universitets Hospital. Formålet med dette team er at effektivisere forebyggelse, udredning og behandling hos en særligt udsat gruppe af patienter med anden etnisk baggrund. Med en supplerende uddannelse som etniske patient koordinator, vil den sundhedsfaglige person være mere effektiv gennem direkte patient rettede praktiske kompetencer. De etniske patientkoordinatorer mødes en gang om måneden. Hver anden gang er supervision og sparring, de øvrige møder består af modul opdelt undervisning. Erfaringerne og deltagernes respons viser, at der tydeligvis er et stort behov for at arbejde videre med det Etniske Patient Koordinator Team. Deltagerne får flere kompetencer til at agerer professionelt og udfører en bedre pleje og behandling overfor patienter med anden etnisk baggrund. Deltagerne beskriver større kulturforståelse men også større mod til at afprøve forskellige tilgange og metoder til at udføre en god og ligeværdig behandling overfor særlig sårbare patienter generelt. 2

3 Baggrund Indvandrermedicinsk klinik (IMK) har på baggrund af ca. 500 patientforløb for svært kronisk syge patienter bl.a. konkluderet at mange fejl og misforståelser kunne have været undgået, i disse ofte årelange patient forløb, ved tidlig tilknytning af en klinisk patientkoordinator eller vejleder med særlige kompetencer (1-4). Hos visse patientkategorier med skrøbeligt socialt netværk, sproglige mangler, manglende skoleuddannelse eller tegn på post traumatisk stress ville en sådan patient koordinator kunne informere både patient og behandler om plan, behov og opfølgning i en periode specielt mens der pågår et udrednings- eller et behandlingsprogram. Formål Erfaringer fra Indvandrermedicinsk klinik, de kulturelle mediatorer og forløbskoordinatorprojektet kædes sammen til et særligt team der skal optimere information, kommunikation og forløb for patienter med anden etnisk herkomst på Odense Universitets Hospital. Formålet med dette team er at effektivisere forebyggelse, udredning og behandling hos denne særligt udsatte gruppe af patienter med anden etnisk baggrund. Dermed vil man forhåbentlig kunne mindske antallet af de mange og meget lange, unødige sygdomsforløb og dermed på sigt bedre compliance og behandlingsresultater. Hvilke patienter kan have behov for en patientkoordinator? Blandt patienter af anden etnisk oprindelse er der specielle risikogrupper som har særlige behov for meget tæt støtte og vejledning for at komme i gang med et udrednings eller behandlingsprogram. Der kan f.eks. være tale om patienter med post traumatisk stress, patienter uden socialt netværk, psykisk syge på anden måde eller enlige kvinder uden skolegang. Hvad er en etnisk patient koordinator? En typisk patient koordinator vil være en sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannet person, med erfaring med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet og med interesse for udvikling af området. Det vil være en socialt og etnisk kompetent person der har en naturlig interesse for denne patientgruppe og som via empati og anerkendelse har lyst til at samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer. Konkrete opgaver: 1. Gensidig information til patienten og til kolleger om planer og behov. 2. Har fokus på sprogbarrierer, bestiller tolk i samarbejde med patienten og har et tværfagligt samarbejde med relevante tolke 3. Opfølgning af udrednings og behandlingsplan: minde patienter om kommende aftaler etc. 4. Løbende vejledning og rådgivning af patienter der har særlige behov. 5. Med til at skabe overblik over patientens netværk, herunder sikre hjælp til eventuelle børn i familien eller traumatiserede ægtefæller. 6. Medvirker til supervision af kolleger i egen afdeling 3

4 7. Medvirker til udvikling af patient informationsmateriale på relevante sprog i løbende dialog med borgere, patienter, sociale myndigheder og behandlere. Med en supplerende uddannelse som etniske patient koordinator, vil den sundhedsfaglige person være mere effektiv gennem direkte patient rettede praktiske kompetencer. Med en tilknytning til et mindre etnisk patient koordinator team, der er i stand til at operere på hele hospitalet på tilkald vil funktionen opfylde de faktiske behov som patienter af anden etnisk oprindelse har. Hvis denne funktion tillige indebærer opsøgende aktiviteter i forhold til specifikke patienter der kan have behov for tættere vejledning og strammere koordination, vil de hyppigste problemer og forsinkelser kunne undgås. Hvordan uddannes den etniske patientkoordinator? De etniske patientkoordinatorer mødes en gang om måneden. Hver anden gang er supervision og sparring med mulighed for at deltagerene kan fremlægge en case fra hverdagen som har givet faglige såvel som personlige udfordringer i afdelingen. De øvrige møder består af modul opdelt undervisning med følgende overordnede emner: Modul 1. Mødet med patienten med anden etnisk baggrund - Fokus på barrierer og egne fordomme - Empati og anerkendelse - Kommunikation - Relevante cases Modul 2. Sprogbarrierer og samarbejdet med tolken - Hvordan samtale med tolk - Forskellige øvelser - Relevante cases Modul 3. Pårørende, børn og ældre - Forskellig familie mønstre - Familien i et multikulturelt perspektiv - At være en traumatiseret familie - Relevante cases Modul 4. Religion og sygdomsopfattelse - Religiøse ritualer forbundet med døden og alvorlig sygdom - Hvilke religiøse tilbud findes der på sygehus - Relevante cases Modul 5. Det korte akutte møde - Kommunikative redskaber til at afdække patient behov - Hvordan skabe tryghed og tillid i den akutte fase med sprogbarrierer, angst og utryghed - Aktive øvelser med afsæt i cases 4

5 Modul 6. PTSD, traumer og tortur - Gennemgang af PTSD og traumer - Forskellige former for tortur og konsekvenserne senere i livet - Relevante cases Deltagelse er gratis, da undervisningen bliver varetaget af eksperter fra IMK, OUH samt SDU. Der er ikke mødepligt og den enkelte deltager kan komme når det passer ind i arbejdspladsens rutiner og planlægning. Der bliver udarbejdet diplom for deltagelse i modul undervisningen. Hvordan tilknyttes en etnisk patient til koordinatorerne? Det er hensigten at den etniske patientkoordinator kommer i kontakt med patienter med særlige behov ved at; 1. Behandlende læge eller kontakt sygeplejerske vurderer efter henvisning til afdelingen at der er behov for klinisk forløbskoordination. 2. Efter nærmere vurdering i indvandrer medicinsk klinik vurderes det at patient compliance og udredningsforløb vil forbedres med en tæt tilknytning til en patient koordinator. 3. Egen læge vurderer, at der i en periode vil være behov for en tæt vejleder til patienten i forbindelse med konkret henvisning og adviserer den afdeling henvisningen er stilet til om at patienten bør tilbydes en patient koordinator. 4. En tolk, der kender patienten, eller et nært familiemedlem finder, at der kan være behov for støtte og vejledning udover vanligt niveau. Behovet vurderes af team et sammen med behandlende læge og kontakt sygeplejerske Det er dog endnu ikke helt lykkedes at få tilknyttet de etniske patientkoordinatorer efter disse hensigter, men arbejdes der målrettet mod dette. Det Etniske patient koordinator teams organisation og ledelse Teamet er styret af en arbejdsgruppe ledet af Klinisk sygeplejeforsker Dorthe Nielsen, IMK, OUH fagligt bistået af tidligere kulturelle mediator; Jette Grøn fra Børnemodtagelsen afdeling H og sygeplejerske Arndis Svarbo fra IMK, afdeling Q. Dorthe Nielsen har været tovholder på de udbudte modulkurser samt på de faglige møder. Resultater efter halvandet år Den 30. maj 2011, blev der afholdt det første introduktions møde hvor personale fra alle afdelinger på Odense Universitetshospital var inviteret. Der blev efterfølgende udarbejdet et kommissorium, som blev endelig godkendt den 13. december Herefter blev der planlagt møder hver måned således hver anden måned var planlagt undervisning og hver anden måned mødtes man til fagligt møde med henblik på supervision og sparring. Det er således blevet til 6 Modul undervisning á tre timer og 7 sparringsmøder á to timer, siden det første møde i Undervisningsindholdet er blevet til i samarbejde med deltagerne, med udgangspunkt i deres 5

6 ønsker og behov, men også ud fra de sidste års erfaringer i IMK s arbejde med indvandrer og flygtninge. Status på deltagelse i netværket. Det første halvandet år har tydeligt bygget på deltagerens meget store engagement og interesse for området. Deltagerne har alle været ildsjæle og nogle er kommet uden for arbejdstid og har ikke fået afspadsering eller overarbejde for at være med på møderne. Der er udarbejdet en netværks liste med cirka 50 deltagere. Dette inkluderer få ledere og mellemledere. Af disse 50 personer, er der cirka 30 aktive deltagere som på en eller anden måde har deltaget i møderne. Nogle kun en enkelt gang, andre har stort set været med på samtlige møder. De fleste koordinatorer kommer fra Odense Universitetshospital. På OUH er det Børneafdeling H der har flest koordinatorer, derudover er der deltagelse fra afdeling M, Q, D, O, B, T, uddannelsesafdelingen og nyligt er der kommet en tolk med. Derudover kommer der en sygeplejerske fra Svendborg sygehus, to sygeplejersker kommer fra Kolding sygehus, og der kommer en sygeplejerske fra Vejle sygehus og en sygeplejerske fra Århus sygehus. Sidstnævnte kommer for at få inspiration og sparring i forhold til at få oprettet lignende initiativ på Århus Universitetssygehus. Til undervisningsmøderne har der været 10 til 15 deltagere, og til sparringsmøderne har der været 5 til 15 deltagere hver gang. Netværket har gennem det første halvandet år bestået af sygeplejersker, diætister, socialrådgivere, jordemødre, og fysioterapeuter og en tolk. Er der et behov for særlige kompetencer blandt sundhedsprofessionelle? Et spørgeskema blev udarbejdet til at afdække om deltagerene så særlige problematikker i deres faglige hverdag. Koordinatorerne fik spørgeskemaet udleveret ved første møde. Spørgsmålene omhandlede den enkelte deltagers motivation og baggrund for at deltage i teamet, men også spørgsmål om mulige barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund var i fokus. Ud af de 30 aktive deltagere, har 25 deltagere besvaret alle spørgsmål. De 5 deltagere, som ikke har besvaret spørgeskemaet har kun deltaget i møderne en gang. Enten pga. omlægning af arbejdsopgaver i afdelingen, eller i forbindelse med skift til andet arbejdssted. Trods dette, har de fleste ønsket at blive på maillisten og forsat få informationer fra arbejdsgruppen. På spørgsmålet om der er problemer forbundet med pleje og pasning af patienter med anden etnisk baggrund svarede alle, på nær en, JA! Af besvarelserne fremgår det, at flere oplever store udfordringer forbundet med pleje og behandling. Udfordringerne beskrives som; 1. Sprogbarrierer 6

7 2. Manglende brug af tolk 3. Har ikke tid nok til patienterne 4. Patienterne kommer i klemme i afdelingernes effektivitet 5. Det er svært at rumme patienterne På spørgsmålet om hvorfor mødet går galt svarer deltagerene; 1. Personalet mangler viden 2. Personalet har manglende kulturforståelser 3. Personalet har manglende tolerance 4. Personalet har mange fordomme 5. Stort tidspres i afdelingerne 6. Patienterne udebliver 7. Forskellige holdninger blandt personalet 8. Personalet har berøringsangst 9. Svært at anvende pædagogiske redskaber (som motiverende samtale) når der er tolk Besvarelserne underbygger lignende undersøgelser omhandlende sundhedsprofessionelles håndtering af patienter med anden etnisk baggrund (5;6). Der er altså et stort behov for at der undervises, kompetenceudvikles og at der sættes fokus på den særlige tilgang de særlig sårbare patienter med anden etnisk baggrund har brug for. Oplevelser fra deltagernes hverdag Flere deltagere havde konkrete oplevelser og kunne fortælle om hvad det er der sker, når det går galt i pleje og behandling. En af deltagerene fortæller: Jeg oplevede en læge der på en kirurgisk afdeling sagde ja, der er godt nok skrevet i journalen at patienten skal have tolk, men det gør vi altså ikke i forbindelse med indlæggelse Flere kunne beskrive, at de følte at de kom i klemme mellem kollegers holdninger til for eksempel brugen af tolk. Oftest blev brugen af tolk argumenteret ud fra et økonomisk incitament af kolleger i afdelingen og ikke ud fra et fagligt skøn og faglig vurdering af patientens behov. En anden deltager beskrev hvordan hun følte, at hun efter deltagelse i undervisning og den faglige sparring var blevet mere opmærksom på afdelingens rutiner og behandling af patienter. Det springer mig i øjnene når der ikke bliver bestilt tolk måske har jeg slet ikke set dette tidligere. - Jeg oplever mange patienter der kunne gå hjem en dag før, hvis der bare havde været bestil tolk. 7

8 Flere deltager har sat ord på deres kompetencer efter deltagelse i det Etniske Patient Koordinator Program: At deltage i det etniske patient koordinator team har givet mig mod til at tage mig af patienter med anden etnisk baggrund det har givet mig mod og jeg er bedre til at fokusere på muligheder og jeg er åben overfor forskellige løsninger Jeg er bedre til at finde argumenter til at passe patienterne på en bedre måde i afdelingen Ovenstående citater belyser hvor kompetencegivende det har været at få mere undervisning samt redskaber til at håndterer patienter med særlige behov. Deltagerene er blevet mere bevidste om hvad der skal til for at disse patienter rummes og behandles i de respektive afdelinger på lige fod med andre patienter. De Etniske Patientkoordinatorers tiltag i egen afdeling Repræsentanter fra samtlige afdelinger ønskede at skabe mere fokus på patientgruppen i egen afdeling. Dette blev gjort ved at koordinatorerne arrangerede temadage eller morgenmøder hvor Patienten med anden etnisk baggrund blev sat på dagsordenen. I to afdelinger har de Etniske Patient Koordinatorer udviklet og indført standarder i forhold til teletolkning, synliggjort hvordan man kommer i kontakt med tolkekontorets nummer og herigennem bragt øget fokus på hvordan sprogbarrierer bør håndteres i egen afdeling. To koordinatorer har taget kontakt til formand i integrationsrådet i forhold til at få gode råd og vejledning og i Kolding blev der taget kontakt til sygehuspræsten og i samarbejde med ham blev der skabt debat om et muslimsk bede rum, som medførte ændringer sygehusets kirkesal. Generelt har alle deltagere været med til at udbrede viden om brugen af teletolkning samt skabt fokus på vigtigheden i at anerkende sprogbarrierer, så misforståelser og fejlbehandlinger undgås. Flere deltagere har fået øget fokus på betydningen af at få flere kompetencer og viden. Dette har blandt andet resulteret i, at koordinatorerne har deltaget i videreuddannelser som Master i Tværkulturel Rehabilitering og der er fortsat nogle af deltagerene som ansøger om deltagelse i det kommende modul til efteråret Konklusion og perspektivering Erfaringerne og deltagernes respons viser, at der tydeligvis er et stort behov for at arbejde videre med det Etniske Patient Koordinator Team. Deltagerne får flere kompetencer til at agerer professionelt og de beskriver, at de bliver bedre til udfører en omsorgsfuld og kompetent pleje og behandling overfor patienter med anden etnisk baggrund. Deltagerne beskriver større 8

9 kulturforståelse, men også større mod til at afprøve forskellige tilgange og metoder til at udføre en god og ligeværdig behandling overfor særlig sårbare patienter generelt. Der er helt klart behov for øget fokus på uddannelse af det sundhedsfaglige personale, dette indebærer, at der samtidig tages et ledelsesmæssigt ansvar for at personale bliver uddannet og får timer til dette. Af samme grund er det derfor også besluttet at man i Region Syddanmark arbejder videre med oprettelse og uddannelse af teams på Regionens øvrige hospitaler. For at skabe lige adgang til sundhed kræves der forskellige tilbud, som er særlig målrettet den enkelte patients muligheder og begrænsninger. Projektet er en del af Dorthe Nielsens Post Doc og udføres som et aktionsforskningsprojekt. Der vil udover evaluerings rapporter blive udarbejdet videnskabelig artikel til offentliggørelse af resultaterne. 9

10 Reference List (1) Nielsen D. Mødet med patienten med anden etnisk baggrund. In: Graubæk A, editor. Patientologi. 2. ed. Gads Forlag; p (2) Nielsen D., Svabo, Korsholm K, Sodemann M. Kun en tåbe frygter ikke sproget, Tolkning - fra de professionelle tolkes synsvinkel. Odense Universitetshospital; (3) Nielsen D, Svabo A, Kristensen T.R., Korsholm KM, Sodemann M. Livet med diabetes som indvandrermedicinsk patient. Diabetes og Sygepleje Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker 2011 Jan 1;(1): (4) Nielsen D, Svabo A, Kristensen TR, Sodemann.M. [The life story is essential in The Migrant Health Clinic] Livshistorien er i centrum i Indvandrermedicinsk Klinik. Sygeplejersken 2011;7. (5) Nielsen AS, Krasnik A, Michaelsen JJ, Norredam ML, Torres AM. [Hospital staff's different attitudes and experiences with regard to immigrant patients]. Ugeskr Laeger 2008 Feb 11;170(7): (6) Troelsen M. Undersøgelse: Indvandrere er en belastning. Sygeplejersken 2006 Feb 27;2:

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Regionalt seminar om etniske minoriteter Regionalt seminar om etniske minoriteter Tirsdag den 8. september 2009 Direktør, speciallæge Peder Jest Odense Universitetshospital Patientprincippet At vi til enhver tid kan tilbyde vores patienter den

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Indvandrermedicinsk klinik (IMK)

Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Indvandrermedicinsk klinik (IMK) Odense Universitetshospital Syddansk Universitet Morten Sodemann Professor, overlæge, Indvandrermedicinsk klinik Morten.sodemann@rsyd.dk Hvem kan henvises? Alle andre specialer

Læs mere

ArndisSvabo, sygeplejerske, sorgterapeut, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afd. Q Odense Universitetshospital

ArndisSvabo, sygeplejerske, sorgterapeut, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afd. Q Odense Universitetshospital ArndisSvabo, sygeplejerske, sorgterapeut, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afd. Q Odense Universitetshospital Præsentation Patienter med komplekse problematikker af fysisk-, psykisk- og

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Mødet med den indvandrermedicinske patient Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje 1 HVAD ER KULTUR? Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende

Læs mere

Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital

Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital 1. dag: 11. oktober kl. 8:15-15:00 2. dag: 8. november kl. 8:15-15:00 Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital Kursusbeskrivelse Kurset Sundhedspædagogik og etniske minoriteter sætter fokus på indvandrere

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen

Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Sproglige barrierer og manglende kulturforståelse er to grundlæggende udfordringer, når sundhedspersonale møder patienter/borgere med anden etnisk herkomst end dansk.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur

Læs mere

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset

Oplæg om etablering af indvandrermedicinsk team i psykiatrisygehuset Afdeling: Planlægning Journal nr.: 14/3568 Dato: 7. oktober 2014/17. marts 2015 Udarbejdet af: Jette Dalsgaard Andersen/Christina Qvist E-mail: jette.dalsgaard.andersen@rsyd.dk Telefon: 24988027 Oplæg

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer:

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 9. marts 2011. Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7. Møde nr. 10. Medlemmer: D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 20.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Arly Eskildsen (F) Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Jeg er hverken enten eller, jeg er både og

Jeg er hverken enten eller, jeg er både og Jeg er hverken enten eller, jeg er både og Mathilde Hermansen Sygeplejerske, cand. cur. i klinisk sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Landskonference for Sundhedsplejersker,

Læs mere

Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund

Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Lektor Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Center for anvendt sundhedstjenesteforskning UCL

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Indvandrermedicinsk klinik -Sårbare og socialt udsatte patienter med anden etnisk baggrund end dansk

Indvandrermedicinsk klinik -Sårbare og socialt udsatte patienter med anden etnisk baggrund end dansk Indvandrermedicinsk klinik -Sårbare og socialt udsatte patienter med anden etnisk baggrund end dansk Mathilde Hermansen Sygeplejerske, cand. cur. i klinisk sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 9. marts 2011 Kl. 17.00 på Regionsgården i H7 Møde nr. 10 Medlemmer: Jannie Hjerpe (F), formand Per Seerup Knudsen (A) Karin Helweg-Larsen (Ø) Danni Olsen (O)

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

HVORDAN STARTER MAN ET UNGEPANEL? - EN GUIDE -

HVORDAN STARTER MAN ET UNGEPANEL? - EN GUIDE - HVORDAN STARTER MAN ET UNGEPANEL? - EN GUIDE - INDHOLD Hvorfor have et ungepanel? 3 3 Kom godt i gang o Hvem skal ville det? 5 o Hvad kræver det? 6 o Hvem kan være med? 7 o Hvor tit mødes man? 7 o Hvad

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at

Læs mere

Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge REGION SJÆLLAND Sjællands Universitetshospital LYKKEBÆKVEJ 1 4600 KØGE TLF. NR. 47322700 Koordinerende klinisk

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE

Læs mere

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social

Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri. 1 Psykiatri og Social Ea Bøhm Jepsen Speciallæge i Psykiatri Birthe Valbjørn Specialpsykolog i Psykiatri 1 Psykiatri og Social Hvilke problemer oplever personalet oftere hos pt. med anden etnisk baggrund? Sproglige problemer

Læs mere

Praktiske oplysninger til sygeplejestuderende

Praktiske oplysninger til sygeplejestuderende Praktiske oplysninger til sygeplejestuderende om klinisk uddannelse på OUH Vælg billede Vælg farve KFIU - Uddannelse og Kompentenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Stine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet

Stine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet Hvordan kan man organisere sundhedstjenesten så den bedre kan tilpasses til flygtninges meget sammensatte behov for støtte og vejledning i samarbejde mellem flere specialer. Stine Lundstøm Kamionka Cand.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Marie Lenstrup, 2018 Pårørende en bæredygtig ressource?

Marie Lenstrup, 2018 Pårørende en bæredygtig ressource? Marie Lenstrup, 2018 marie@paaroer.dk Pårørende en bæredygtig ressource? Hvorfor nu? Større efterspørgsel Længst muligt i egen bolig Hurtigst muligt hjem fra hospitalet Store nedskæringer i hjemmeplejen

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende

Læs mere

Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling

Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere