1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10"

Transkript

1 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol m Ros ki l deuni ver s i t etsundheds f r emmeogs undheds s t r at egi er Kandi dat modul 1 For år2009

2 Abstrakt Detteprojektundersøgermulighedsbetingelserneforatdigitaliserings og effektiviseringsprocesserindenforsundhedsvæsenetkanbefordrepatientempowerment ikliniskpraksis.vikonkludererpåbaggrundafenmikrosociologiskanalyseafdet digitaliseredeselvevalueringssystempåpsykoterapeutiskcenterstolpegård,at patientinddragelsesteknologiharemancipatoriskepotentialerfordenenkeltepatientogat teknologienkanbefordreøgetmagtogkontroliforbindelsemeddiagnosticeringogden efterfølgendebehandlingforbådebehandlerogpatient.deterdogisidsteendeoptil detenkeltebehandler/patientmøde,isærdeleshedbehandlerensindstilling,hvorvidt patientinddragelsesteknologiisidsteendevileffektuereekspertdrevetmagtudøvelse(ren disciplineringafpatienten)ellerligeledesviltilførepatientenøgede handlekompetencer(empowerment). 1

3 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING 4 1.1PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING 10 2.SUNDHEDSFREMMEPERSPEKTIV EMPOWERMENTPERSPEKTIV DETKRITISKTRANSFORMATIVEEMPOWERMENTPERSPEKTIV STYRINGTILSELVSTYRING MODELLERFORPATIENTINDDRAGELSE PATIENTEMPOWERMENT 21 3.METODEOGVIDENSKABSTEORETISKTILGANG DENABDUKTIVETILGANG DENFILOSOFISK HERMENEUTISKEANALYSESTRATEGI APPLICERETTEORI METODOLOGISKREFLEKSION ETISKEOVERVEJELSEROMKRINGINTERVIEW PROCESBESKRIVELSE 29 4.PSYKIATRIEN PSYKIATRIENIUDVIKLING REGIONERNE OMPSYKIATRIEN BEHANDLINGSPROCEDUREN ADGANGTILBEHANDLING PATIENTENSRETTIGHEDER PATIENTGRUPPEN BEHANDLING REGIONHOVEDSTADEN PSYKOTERAPEUTISKCENTERSTOLPEGÅRD DETDIGITALISEREDESELVEVALUERINGSSYSTEMPÅSTOLPEGÅRDEN INTERVIEWPERSONER 43 5.TEORETISKPERSPEKTIV MAGTOGSTYRING BIOMAGT GOVERNMENTALITYOGSTYRINGSTEKNOLOGI AKTØR NETVÆRKS TEORI ANTSONTOLOGI ASSOCIATIONER 55 2

4 5.2.3ACTOR WORLD TRANSLATION 56 6.ITFACILITERETPATIENTEMPOWERMENT AKTØR NETVÆRKSANALYSE TRANSLATIONOGASSOCIATION MAGTANALYSE BIOMAGT STYRINGSTEKNOLOGI GOVERNMENTALITET 73 7.DISKUSSION 76 8.KONKLUSION 86 9.LITTERATURLISTE BILAG 97 BILAG1:INTERVIEWGUIDEMARIANNELAU BILAG2:INTERVIEWGUIDEBEHANDLER BILAG3:INTERVIEWGUIDEPATIENT BILAG4:INTERVIEWMEDMARIANNELAU BILAG5:INTERVIEWMEDANNIKADAVIDSEN BILAG6:INTERVIEWMEDOLEBIRKOV BILAG7:INTERVIEWMEDKVINDELIGPATIENT 3

5 1. Indledning Dendanskesundhedssektorerunderpresframangesider.Nyekravtilsundhedsvæsenet skaberetkrydspres,dersammenlagtgiverbehovforfornyelseognytænkning.mangelpå kvalificeretarbejdskraft,såvelpålægersomsygeplejersker,harafstedkommet,atdereret skærpetpolitiskfokuspåeffektivisering,herunderdigitalisering,afarbejdsprocesserne. Samtidigerderenøgetbevågenhedbådefrabefolkningenssideogpolitiskholdomkring stærkeresamarbejde,kvalitetssikringsamtøgetinddragelseafpatienterne.mankansige,at derumiddelbartladertilatværeeniboendekonfliktmellemdissetostrategiområder,men måskeerdetalligevelmuligtattænkeidigitaliseringsprocesser,sompåéngangunderbygger øgetpatientinddragelseogeffektivisererarbejdsprocesserne.i Brugernessundhedsvæsen oplægtilenpatientreform listesniprimæreprespåsundhedssektoren:økonomipres, forventningspres,demografipres,sygdomspres,teknologipres,etikpres,markedspres, polariseringspres,ogpersonalepres(husetmandagmorgenoginnovationsrådet,2007:16 21).Derersåledestaleomenkomplekssammensætningafsocioøkonomiskeproblematikker, somfordrernytænkningogforandringiorganiseringenafarbejdsprocesserneindenfor sundhedsvæsenet.genereltkandetsiges,atdetmangefaceteredeprespåsundhedssektoren eretpres,somprimærterinitieretfrabrugernesside. Detdanskesundhedsvæsenståridagoverforetkrydspresafmassiveudfordringer,der spænderfraradikaleændringerisygdomsmønstretoveretboomendeprivatsundhedsmarkedtil enudprægetsocialskævhedisundhedsforbrug( )Denipreshængeruløseligtsammenog forstærkerhinanden,idetdeforenstordelsvedkommendeførstogfremmesterudløstaf brugerneafsundhedsvæsenet.detvilsige,atdermereendnogetandetertaleometbrugerpres, skabtafnyeforventninger,nyebehov,nyadfærdellernyemulighederhosbrugerne.betingelsen forathåndteredetpreseratinddragebrugerneiallefaserafbehandlingerne,mendetladersig ikkegøreudenattageetfundamentaltopgørmeddenhidtidigeprioriteringogorganiseringi sundhedsvæsenet (Ibid.:16). Detersåledesinteressantudfraetsundhedsfremmeperspektivatundersøgeløsningerpåde nødvendigeforandringsprocesser,somdirekteinddragerbrugerne. 4

6 Mankansige,atvibefinderosienbrydningstid,hvoretparadigmeskifteitænkningog organiseringindenforsundhedsvæseneternødvendigt.enforandringsproceseralleredei gangindenfordetsundhedspolitiskeområde.hvorsundhedsvæsenetogsundhedspolitik traditioneltharfokuseretpåbehandlingogforebyggelseafsygdom,er folkesundhedspolitikkenbegyndtligeledesihøjgradatfokuserepåsundhedsfremmende indsatsområder.detteparadigmeskiftesesblandtandetiregeringensfolkesundhedsprogram Sundhelelivet 1 samtandrepolicydokumenterindenfordetsundhedspolitiskefelt,såsom Nationalstrategifordigitaliseringafsundhedsvæsenet Herirefererestil sundhedsvæsenetsformålogopgaverjævnførsundhedsloven(regeringenb,2008),hvor 1 2, 3 3 og 5 4 direkterettersigmoddensundhedsfremmendeindsatsogligeledeser patientinddragelseengennemgåendepolitiskmålsætningisundhedspolitiske policydokumenter. Forskningviser,atenøgetgradafaktivmedvirkenogindflydelsesamtopfattelsenafathave begivenhederneunderegenkontrolharenpositivindvirkningpåbehandlingsudfald, compliance 5 samtpatienttilfredshed(jacobsen,pedersenogalbeck,2008).såledessynesen strategiudviklingindenforsundhedssektorenmedfokuspåenøgetgradaf patientinddragelseyderstrelevantudfraetsundhedsfremmeperspektiv. Itrådmedanbefalingernenævntovenforharyderligereetstortantaldanske policydokumenterenøgetgradafpatientinddragelsesommålsætningforkvalitetssikringaf sundhedsvæsenet. 6 I Nationalstrategiforkvalitetsudviklingisundhedsvæsenet erdet eksempelvisetindsatsområdeatforbedrebetingelserneforpatienterogpårørendesaktive indflydelsepåbehandlingenindenforsundhedsvæsenet(detnationalerådfor KvalitetssikringafSundhedsvæsenet,2002:18 25).Ligeledeserpatientempowermentet 1Detskaldogunderstreges,atselvomfolkesundhedsprogrammetinddragerdensundhedsfremmendediskurs, såindeholderdetisærtrækfraforebyggelsestankegangen(vallgårda,2005:19). 2 1.Sundhedsvæsenethartilformålatfremmebefolkningenssundhedsamtatforebyggeogbehandlesygdom, lidelseogfunktionsbegrænsningfordenenkelte. 3 3.Regionerogkommunererefterreglerneidennelovansvarligefor,atsundhedsvæsenettilbyderen befolkningsrettetindsatsvedrørendeforebyggelseogsundhedsfremmesamtbehandlingafdenenkeltepatient. 4 5.Behandlingomfatterefterdennelovundersøgelse,diagnosticering,sygdomsbehandling,fødselshjælp, genoptræning,sundhedsfagligplejesamtforebyggelseogsundhedsfremmeiforholdtildenenkeltepatient. 5Compliance indvilgelseisamtoverholdelseafdeaftalerforbehandlingmanharindgåetmedsinlæge.en tilslutningogtroskabtillægensdømmekraftoghandlinger. 6Herkaneksempelvishenvisestil Patienternessundhedsvæsen strategioplægtildrøftelsepå generalforsamlingen2007, Nationalstrategiforkvalitetsudviklingisundhedsvæsenet og Patientinddragelse mellemidealogvirkelighed. 5

7 centraltelementisundhedsstrategienforbådeeuogverdenssundhedsorganisationenwho (InformationSocietyandMedia,2007:12 13),beggesundhedsstrategierskriverDanmarksig indivedsitmedlemskabafdisseorganisationer. Enøgetgradafpatientempowermentkansåledessigesatværeetsundhedspolitiskideal,men forskningviser,atdeterkompliceretateffektuereipraksisindenfordenuværende organisatoriskerammerisundhedsvæsenet(jacobsen,pedersenogalbeck,2008;fokusog DSI,2009).Idansksprogetlitteraturoversættespatientempowermentoftetil patientinddragelse,etbegrebviikkemenerrummerdesammemulighedsbetingelserfor sundhedsfremmendepotentialersomempowermentbegrebet, 7 hvorforvivælgeratbenytte dette. Strategierfordigitaliseringenafdenoffentligesektor,herundersundhedsvæsenet,ersom nævntligeledesetprimærtindsatsområdeidanskepolicydokumenter. 8 Digitaliseringsstrategiernefokusererbådepåatskabebedrekommunikationsformidling mellemsåvelborgerogsundhedsfagligesomsundhedsfagligeimellemviainternettetsamtpå atskabedigitaleløsningertilathøjneproduktivitetogkvalitetidedagligearbejdsprocesseri kliniskpraksis. Enmålrettetogeffektivudnyttelseafdenmoderneinformationsteknologiidetdanske sundhedsvæsenerafgørendeforatkunneimødekommedevoksendekravogpolitiske målsætningeromhøjkvalitet,information,indflydelseogdeltagelseisundhedsvæsenet (Regeringen,2003:3). EksempelvissamlerhjemmesidenSundhed.dkinformationogkommunikationom sundhedsvæsenet delskommunikationfrasundhedsvæsenettilborgerne,dels kommunikationdesundhedsfagligeimellem.sundhedsdatanetteteretintranet 7Sedenteoretiskediskussionafempowermentbegrebet,iafsnittetEmpowermentperspektiv,foren udspecificeringafdenneargumentationskæde. 8Målsætningernefordennestrategimarkeresblandtandeti NationalIT strategiforsundhedsvæsenet , Nationalstrategifordigitaliseringafdenoffentligesektor samt Nationalstrategifor digitaliseringafsundhedsvæsenet

8 (dvs.kunforsundhedsfaglige),derforbinderansatteindenforsundhedsvæsenet 9,og derudoverersundhedsportalen.dkenhjemmeside,dersamlerforskelligeoffentlige sundhedsportaler. 10 Detskalunderstreges,atdissedigitaliseringsfokuseredepolicydokumenter 11 påengang læggeroptil,atbrugerinddragelseogdigitaliseringsammenkobles: Digitaliseringkandesudenhjælpeborgerentilatindtageenmereaktivrollevedhjælpaf selvmonitorering,egenomsorgog sharedcare.derskalgøresensærligindsatsforatudvikle løsninger,somkanunderstøtteaktivinddragelseafdepatientgrupper,fxkronikere,somdels kanfåstørstgavnafinddragelsen,delsharvæsentligvidenatbidragemed,ogsomgiverde bedstemulighederforatoptimereressourceforbrugetisundhedsvæsenet (DigitalSundhed, 2007:38 39). Elektroniskepatientjournaler,telemedicin, 12 elektroniskbookingogsharedcare 13 fremhæves imålsætningenomatskabefundamentforatgivedenenkeltepatientbedremulighederforat fåindflydelsepåogatkunnedeltageaktivtiegenbehandling(regeringen2003:3). Vedennærlæsningafdissepolicydokumenter,sesdet,atpatientinddragelseindtænkesiden nationaledigitaliseringsstrategiudfraendiskurs,derprimærtlæggervægtpåeffektivisering 9 Netværketgørdetmuligtfxatforetageopslagieksternedatabaser,udvekslebillederogafvikle videokonferencer.foratleveoptilfremtidigekravtilonlineadgang,kapacitet,stabilitet,sikkerhedmv.erder behovforopgraderingafnettet (DigitalSundhed,2007:31). 10 Udoveratfungeresomkommunikationsredskabforsundhedsvæsenetsprofessionelleparterskalportalensikre borgerneenfællesindgangtildetsamledesundhedsvæsen.visionenmedsundhedsportalenerbl.a.atgiveborgerne overblikoversundhedsvæsenetsorganisering,informationerrelaterettilbrugenafsundhedsvæsenetsamtstøttetil atpatientenkantagevarepåegethelbredogegenbehandlingssituation.portalenskalsamtidigfungeresom bindeledogdialogredskabiforholdtilsundhedsvæsenet,ligesomdeterhensigtenatfaciliteresikkeradgangtilde oplysninger,dererregistreretomdenenkelteisundhedsvæsenet (Regeringen,2003:18). 11NationalIT strategiforsundhedsvæsenet , Nationalstrategifordigitaliseringafdenoffentlige sektor samt Nationalstrategifordigitaliseringafsundhedsvæsenet Telemedicinbetyder,atmanmedkommunikationafvideo,billeder,lyd,ogmåleresultaterkaninddrage eksperteridiagnostikogbehandling,derhvorpatientenbefindersig,selvomeksperterneikkefysiskertilstede (DigitalSundhed,2007:37). 13Sharedcarebetydersammenhængendepatientforløb.Enafdefådanskedefinitionerbeskriversharedcare som ( )etintegrerettværsektorieltsamarbejdeompatientforløb,hvordetfællesansvarforbehandlingaf patientendelesmellemtværsektorielleogtværfagligeteam (Rubaketal.,2002,s.5256ilink1). 7

9 ogproduktivitet 14.Digitaliseringsprocesseranskuesoftesomreneffektivisering,menvieri detteprojektinteresseredeiatundersøge,hvorvidtdigitaliseringsprocesserindenfor sundhedsvæsnet(patientinddragelsesteknologi)ligeledeskanhavepotentialerforat faciliterepatientempowermentogdermedsigesathaveensundhedsfremmendevirkning. 1.1 Problemfelt DetersåledesetkravfraRegeringensside,atderskalskeendigitaliseringafdetdanske sundhedsvæsensometlediatimødekommedeudfordringer,somsundhedsvæsenetstår overfor.spørgsmåleter,omderudfraetsundhedsfremmeperspektivereniboendekonflikti enstrategi,sompåénganglæggervægtpåøgeteffektiviseringogøgetinddragelseaf patientenspræferenceridenkliniskebehandlingelleromdetoindsatsområderkan understøttehinanden? BrugafITsystemertiløgetpatientinddragelsekantænkesatgivepatientenmulighedforatfå direkteindflydelsepåegendiagnosticeringogbehandlingsforløbogderafgivepatientenen øgetgradafempowerment.voresudgangspunktersåledes,atpatientinddragelsesteknologi tænkesathaveemancipatoriskepotentialer;bådepåetdiskursivtogetrentteknologiskplan kanpatientensaktivedeltagelseiegetbehandlingsforløbblivecementeret.viserdetsomen mulighedforpatiententilatudtrykkeegnepræferenceribehandlingsforløbetogdervedblive enaktivmedpartibehandlingen dervedkanalliancenmellemlægeogpatienttænkesat blivemerejævnbyrdig.såledesforestillervios,atdervilfindeenforskydningstedi magtfordelingenmellemlægeogpatient.dettegiverpatientenenmulighedforatblivemere engageretiegetbehandlingsforløbogdervedogsåisinsundhedstilstand.viserdogogså muligeudfordringer,iforholdtilomdenenkeltepatientkanhåndtereatdeltageaktivtieget behandlingsforløb,nårvedkommendeerafkræftetpågrundafsygdom.hvisdenneaktive deltagelsebliveretkrav,derstillesallepatienter,kandettænkesathaveennegativ indvirkningpåpatienter,somikkeeristandtilatpåtagesigensådanopgave.medetkritisk blikkandetsåledestænkes,atpatientempowermentkanhavebådepositiveognegative konsekvenserforpatienten.ligeledeskanmanforstillesig,atdetkanværeenudfordringfor lægerneatåbneopforatinddragepatienternespræferenceribehandlingen.pådenbaggrund 14Seeksempelvis Strategifordenoffentligesektor Modbedredigitalservice,øgeteffektivisering ogstærkeresamarbejde. 8

10 kanmanforestillesig,atderblivergrobundformagtkampesåatsige,fordilægenføler hans/hendesautoritettrues. Vivilpåbaggrundafdensundhedspolitiskemålsætningomeffektiviseringviadigitalisering samtøgetfokuspåpatientinddragelseundersøgepotentialerogimplikationeriforbindelse medsammentænkningenafdissestrategiindsatser,dersomudgangspunktkansigesathave sitafsætiforskelligerationaler detøkonomiskeogdetpsykosociale.detbliversåledes vigtigtatundersøge,hvilkenstyringsmentalitet,derliggerbagempowermenttiltagforat skabeøgetgennemsigtighedogforståelserfordeforandringer,derfinderstedindenfor sundhedssektoren. SelvommanerbegyndtatitalesætteSundhedsITogpatientinddragelseisammenhæng,såer udviklingenafdigitaliseringsinitiativer,somudfravoresoptikreeltbefordrer patientempowerment,ikkenåetsålangt.såledeserdertaleompolitiskemålsætninger,som kansigesipraksiskunatværeisinstartfase. ViharfundetfremtilenpatientinddragelsesteknologipåPsykoterapeutiskCenter Stolpegård 15,somvipåbaggrundafvoresresearchantager,pånuværendetidspunkt befordrerdenhøjestegradafpatientempowermentiendanskkontekst.vivilsåledesgåi dybdenmedenmikrosociologiskanalyseafdepotentialerogimplikationerfor empowerment,derliggeridenpatientinddragelsesteknologi,somstolpegårdenanvenderfor atundersøge,hvilkepotentialerviserforitfaciliteretempowermentidetdanske sundhedsvæsen.såledesformuleresfølgendeproblemformulering: 15VilfremoverbetegnessomStolpegården,idetdetomtalessåledesafpersonalet. 9

11 1.1.1 Problemformulering Hvilkemulighedsrumforsundhedsfremmeliggerderiimplementeringenaf patientinddragelsesteknologi? Viersærligtinteresseredeiatidentificere,hvilkepotentialerpatientinddragelsesteknologi harforatbefordreempowermentidetdanskesundhedsvæsen.foratkunnehåndteredette analytisktagerviafsætienpsykiatriskpraksiskontekstpåpsykoterapeutiskcenter Stolpegård,hvoretITbaseretselvevalueringssystemertagetianvendelse. Underspørgsmål 1) Hvordankanenkvalitativanalyseafdetdigitaliseredeselvevalueringssystempå PsykoterapeutiskCenterStolpegårdbelysepotentialerogimplikationerved patientinddragelsesteknologi? 2) Hvordankanaktør netværks teoriværebehjælpeligtilatbelysedeintersubjektive dynamikker,somgørsiggældendeiforbindelsemedpatientinddragelsesteknologi? 3) Hvilkenformforgovernmentality setietmagtkritiskperspektiv erstyrendei forbindelsemedimplementeringenafpatientinddragelsesteknologiindenfor sundhedssektoren? 4) Hvorledeskanpatientinddragelsesteknologibefordrepatientempowermentoghar patientempowermentemancipatoriskepotentialerfordenenkeltepatient? 1.2 Afgrænsning Selvomvitagerudgangspunktietcasestudieafpatientinddragelsesteknologiimplementeret påstolpegården,vilviikkegåindidepsykiatriskesygdomme,sompatienterneer diagnosticeretmedellerstolpegårdensbehandlingsmetoder.viafgrænserosdesudenfraen dybdegåendeanalyseafdennuværendeorganiseringindenforsundhedsvæsnet.viafgrænser osligeledesfraendybdegåendeanalyseaflæge/patientrelationenoghvordanlæge/patient kommunikationidetkliniskemødekanbefordrepatientempowerment.såledesfokuserervi på,hvordanpatientinddragelsesteknologikanfacilitereempowermentidetkliniskemøde. 10

12 2. Sundhedsfremmeperspektiv Dasundhedogsundhedsfremmeermultifakturellebegreber,somforståsog operationaliserespåmangeforskelligemåderiforskelligekontekster,erdetvigtigtforden videreanalyseatdefineredissecentralebegreber.davoressundhedsfremmeperspektivi særdeleshedbyggerpåempowermenttilgangen,vilviefterfølgendeinddrageteoretiske perspektiverherpåforatklargørevoresforståelseafempowermentbegrebet. Videnskabsteoretiskervoressundhedsperspektivinspireretafdenbio psyko sociale sundhedsmodel,sombetragter ( )helbredsometproduktafendynamiskvekselvirkning mellemmennesketsbiologiske,psykologiskeogsocialeomstændigheder (Kristensen,2006:39). Imodsætninghertilopererermantraditioneltindenfordetdanskesundhedsvæsenudfradet positivistiskeparadigme,hvorsundhedsdefinitionenercentreretomkringfraværaffysisk sygdom.professorisocialmedicinalwynsmithdefinerersåledessundhedsbegrebetudfra denpositivistiskeepistemologisomrenfraværafsygdom: ( )healthisindeedtheabsenceof disease (SmithiTones&Green,2004:9).Udfravoresoptikeretsundhedsbegreb,somkun erfokuseretpådenfysiskedimensionreduktionistisk.såledeservoressundhedsopfattelse prægetafenhelhedstænkning,hvorfysiske/biologiske,psykiske/mentaleog sociale/kulturelleprocesseranskuesienreciprokinteraktion,davimenerdisseaspekterer gensidigtkonstituerendeisundhedsøjemed.medandreordanskuervisundhedsomen cirkulærdynamiskvekselvirkningmellemdissedimensioner.mankansige,atdeenkelte dimensionerudgørdelkomponenterafhelheden.detskalunderstreges,atmanudfradette sundhedsperspektiv,bådepåetpraktiskogetanalytiskplan,kanhaveet(primær)fokuspå eksempelvisatforbedredesocialesundhedsomstændigheder(etfokuspådensociale dimension),somgørsiggældendeiengivenkontekst.udfravoresoptikerdetdogvigtigtat væresigbevidst,atmanpådenmådearbejderreduktionistisk.foratopnåenhelhedsindsats, udfravoresholistiskesundhedsdefinition,skalalledelkomponenterneindtænkes,dade uomgåeligtfungereriendynamiskvekselvirkning Detteperspektivbyggerpåenteoriom,atforandringsprocesser positivesomnegative,indenforén dimensionuomgåeligtvilpåvirkedeandredimensioner.eksempelvismenervisåledesatkostændringer,som rentbiokemiskforandrerdenfysiskedimensionligeledesvilhaveenindvirkningpådenpsykologiske dimension,somigenindvirkerpådensocialedimension.denneprocesforegårkontinuerligtiendynamisk vekselvirkning. 11

13 AlleredeiforbindelsemeddannelsenafVerdenssundhedsorganisationen(WHO)i1946 præsenteredeensubkomitéietsåkaldt DraftofPreamble etafdeførsteforslagtilet holistisksundhedsbegreb: Healthisnotonlytheabsenceofinfirmityordiseasebutalsoastate ofphysicalfitnessandmentallwellbeing (TonesandGreen,2004:9).Hererdetdogværdat bemærke,atdensocialedimensionikkeindtænkes.idennuværende Constitutionofthe WorldHealthOrganization af2006defineresdenmåskemestkendteogciterede sundhedsdefinitionindenforsundhedsfremmefeltet,somvoressundhedsdefinitionligeledes erinspireretaf: Healthisastateofcompletephysical,mentalandsocialwell beingandnot merelytheabsenceofdiseaseorinfirmity (WHO,2006).Detskalidennesammenhæng understreges,atdanmarksommedlemafwhotilsluttersigovenståendesundhedsdefinition samtwho smålsætningergenerelt.mankansige,atderiwho ssundhedsdefinitionindgår bådeetpositivt(sundhed)ognegativt(sygdom)aspektafsundhedsbegrebet,hvilketaf mag.scient.soc.ogdr.med.larsiversenbeskrivessomenillustrationaftostrømningerinden fordethankalder dennyeforebyggelse,hvorsåvelforebyggelsesomsundhedsfremme tilsigtes(iversen,2006:278). Sundhedsfremmeogforebyggelseerbegreber,somertætforbundet,mensomisin epistemologiharforskelligeudgangspunkterogforskelligemål,selvomtilgangeneoftei praksiskanværesværeatadskille.hvorforebyggelsenercentreretomkringatundgåat sygdomopstår/udviklersig(detnegativeaspektafsundhedsbegrebet)erformåletmed sundhedsfremmeatøgedenpositivesundhed selvomdetskalunderstreges,at sundhedsfremmeogsåomfatterforebyggelsen,ogersåledesmereambitiøsisitsigte(ibid.). Mankansige,atsundhedsfremmesøgeratforbedresundhedstilstanden,hvorforebyggelse tilsigteratbevareden(vallgårdaogkrasnik,1999:57).udoveratopfordremedlemslandene tilatoperationaliseredetholistiskesundhedsbegreb,harwhosidensintilblivelseistigende gradunderstregetvigtighedenafatanskuesundhedsomenmenneskeretsamtvigtighedenaf atarbejdeforsociallighedisundhedogøgetempowerment(tonesandgreen,2004:9 17). Denholistiskesundhedsdiskurskansigesatlæggesigtætopafenambitionomkonkretat arbejdesundhedsfremmende.iottawacharteret(1986),publiceretiforbindelsemed afholdelsenaf TheFirstInternationalConferenceonHealthPromotion,opfordrerWHO såledesdirektemedlemslandenetilatsørgeforatimplementereetsundhedsfremmefokus 12

14 indenforsundhedssektoren 17.Idetdanskesundhedsvæsenhardensygdomsaflastende indsats,sombyggerpådenpositivistiskeepistemologi,ipraksisstadighegemonistatus (Vallgårda&Krasnik,2007:25),selvombådenationale 18 oginternationale 19 policydokumenterindskriversigidenholistiske ellerhelhedsorienterede,sundhedsdiskurs. DiskursændringenkanblandtandetsesiRegeringensvedtagelseom,atkommunernerent lovmæssigterblevetpålagtatarbejdesundhedsfremmende. DetskærpedefokuspåensundhedsfremmendeindsatsseseksempelvisiRegeringens folkesundhedsprogram Sundhelelivet (RegeringenA,2002)ogSundhedsloven(Regeringen B,2008).Mankandogudfraenkritiskvinkeloftemedrettesættespørgsmålstegnved, hvorvidtprojekter,somgiverudtrykforatarbejdeudfraetsundhedsfremmeperspektivi realitetenoperationalisererdennetilgang,elleromdernærmereertaleomenrendiskursiv ændring,hvormanstadigipraksishartilbøjelighedtilatfokuserepåforebyggelsei traditionelforstand.detskalidensammenhængunderstreges,atkommunernes sundhedsfremmeprojekteroftekankategoriseresindenforenrenevidensbaseret, positivistisktankegang,ogatdereridissesammenhængeofteertaleomenændringpådet rentdiskursiveplan,hvorpraksisikkeerændretmærkbart. 20 Meddetteimentefindervidet vigtigtienanalyseafpatientempowermentkritiskatevaluere,hvorvidtpatienterneipraksis fårmeremagtogkontroliforholdtilegenbehandling,elleromderprimærtertaleomen diskursivændring,hvorpatienterneentenopleverringegradafindflydelseelleratdermåske nærmereertaleomenformforansvars ogarbejdsforskydning. 17 Theroleofthehealthsectormustmoveincreasinglyinahealthpromotiondirection,beyonditsresponsibilityfor providingclinicalandcurativeservices.healthservicesneedtoembraceanexpandedmandatewhichissensitive andrespectsculturalneeds.thismandateshouldsupporttheneedsofindividualsandcommunitiesforahealthier life,andopenchannelsbetweenthehealthsectorandbroadersocial,political,economicandphysical environmentalcomponents.reorientinghealthservicesalsorequiresstrongerattentiontohealthresearchaswell aschangesinprofessionaleducationandtraining.thismustleadtoachangeofattitudeandorganizationofhealth serviceswhichrefocusesonthetotalneedsoftheindividualasawholeperson (WHO,1986:3). 18SeeksempelvisSundhedsstyrelsens Guidetilplanlægningafkommunaleforebyggelsesindsatser (Sundhedsstyrelsen,2007).I Sundhelelivet denationalemålogstrategierforfolkesundheden gives derligeledesudtrykforethelhedsorienteretsundhedsprogram.programmetlæggeroptiletøgetfokuspå partnerskaberiforebyggelsesindsatser(regeringena,2002:4).deterværdatbemærke,atetcentralt policydokumentsom Sundhelelivet udoveratkaldeprogrammethelhedsorienteretikkeeksplicitdefinerer sundhedsbegrebet. 19SeforeksempelOttawaCharteretsamt JakartaDeclarationonLeadingHealthPromotionintothe21st Century. 20Jf.forelæsningpåmodulkursusK2,Sundhedsfremmeogsundhedsstrategier,RUC(Meincke,2009). 13

15 Ienkritiskdiskussionafhvorvidtsundhedsfremmereeltoperationalisereserenyderligere klargøringafsundhedsfremmebegrebetvigtig.iottawacharteretdefineressundhedsfremme således: Healthpromotionistheprocessofenablingpeopletoincreasecontrolover,andtoimprove, theirhealth.toreachastateofcompletephysical,mentalandsocialwell being,anindividualor groupmustbeabletoidentifyandtorealizeaspirations,tosatisfyneeds,andtochangeorcope withtheenvironment.healthis,therefore,seenasaresourceforeverydaylife,nottheobjective ofliving.healthisapositiveconceptemphasizingsocialandpersonalresources,aswellas physicalcapacities (WHO,1986:1). Såledeserhovedformålenemedsundhedsfremmeitrådmedværdiersommedbestemmelse ogpartnerskab(tones&green,2004:17).sundhedsstyrelsendefinereriforlængelseheraf sundhedsfremmesom: Sundhedsrelateretaktivitet,dersøgeratfremmedenenkeltessundhedogfolkesundhedvedat skaberammerogmulighederforatmobiliserepatientersogandreborgeresressourcerog handlekompetence (Sundhedsstyrelsen,2005:49). Såledeslæggerbådenationaleoginternationalepolicydokumenteroptiletøget sundhedsfremmefokusidensundhedspolitiskeindsatsmedafsætiet sundhedsfremmeperspektiv,somihøjgradbyggerpåempowermenttilgangen.påden baggrundmenervi,atenanalytiskdiskussionafempowermentindenfordennekontekster yderstrelevant. 2.1 Empowermentperspektiv Projektettagerudgangspunktietsundhedsfremmeperspektiv,somblandtandetbyggerpå empowermentbegrebet,hvilketbrugesflertydigtbådeafpraktikereogteoretikere.vivil derforidetfølgendeafsnitdiskutereforskelligeteoretiskevinklerpåempowermenttilgangen. Empowermenthandlersomudgangspunktom,atdetenkelteindividfårenstyrkelseaf handlekompetencer.mankansige,atborgerrettede,læringsorienterede sundhedsfremmetiltagerenbestemtmådeatstyremenneskersadfærdpå,deskallæreat 14

16 styresigselvogvælgedetsunde,enformformagtudøvelse,somkanbetegnes styringtil selvstyring (Vallgårda,2005:29).Såledesbliverdetyderstrelevantirelationtil empowermenttiltagatklargørehvilkenstyringsmentalitet,derliggerbag.viinddrageri diskussionensociologjohnandersenskritisktransformativeempowermentperspektiv.på baggrundherafdiskuteresmagtogstyringirelationtilempowermentbegrebetmed inddragelseafbegreberhentetfrafilosofogsociologmichellfoucaultsamthistorikerog dr.med.signildvallgårda.afslutningsvisvilvikortdefinereempowermentbegrebetirelation tilpatientinddragelsesbegrebet,foratmarkerevoresidealforpatientempowerment ikliniskpraksis. Empowerment,bydefinition,hastodowithpeopleacquiringadegreeofpowerandcontrol. Self empowermentthusdescribestheextenttowhichindividualshavepowerandcontrolover theirinteractionswiththeirphysicalandsocialenvironment (TonesandGreen,2004:30) Det kritisk transformative empowermentperspektiv Andersenanlægger,hvadhankalderetkritisktransformativtempowermentperspektiv empowermenttilgangenerudfradenneoptiketsamfundskritiskogforandringsorienteret perspektivpåanalyserafunderprivilegeredegrupperspositionisamfundet,hvorfokuserpå socialforandringgennemsocialmobilisering,oghvorvidensproduktionanskuessomledi forandringsprocesserne.andersenplacerersåledesempowermentperspektivetmellem aktionsforskningogmagtkritisksocialforskning(andersen,2005:61). Empowermenteretbegreb,dersætterfokuspåprocesser,hvorigennemunderprivilligerede grupperbliveristandtilatmodvirkeafmagt.måleterrefleksiveogmyndigemenneskerog aktører,medstemmeoghandlingskapacitetietinkluderendesamfund( )vi[kan]definere empowermentprocessersomprocesserhvorigennemunderprivilegeredeindivider,sociale grupperog(lokal)samfundforbedrerderesevnetilatskabe,overskue,kontrollereoghåndtere materielle,sociale,kulturelleogsymbolskeressourcer (Ibid.:60). Detersåledesunderprivlligeredeindividersellergrupperslivsbetingelserog livshåndteringer,somerifokus.direkteoversattildanskbetyderempowermentatsættei standtiloggiveevnetil(ibid.:61) medandreordatindividerfårhandlekompetencetilat 15

17 håndtereogaktivtdeltageiforbedringerafegnelivsbetingelser.andersentager udgangspunktipaulofreires 21 frigørendepædagogik.freiredefinererempowermentsom evnentilat ( )forståsociale,politiskeogøkonomiskemodsætningerogevnentilathandle modvirkelighedensundertrykkendeelementer (Freire,1974:19 citeretiandersen,2005: 63).MedreferencetilpolitologNancyFraserspolitologiskorienterederetfærdighedsteori handlerempowermentsåledesomatskabesamfundsmæssigretfærdighedmedfokuspå deltagelsesmæssiglighed (Fraser,2000iAndersen,2005:65).Etsamfunderudfradenne optikretfærdigt,nåralleborgereharligedeltagelsesmulighederogderikkefindes samfundsstrukturer,somunderstøttersocialulighed,eksempelvisisundhedviaprivatisering afsundhedsvæsenet,somgiverøkonomiskstærkemenneskerbedremulighedsbetingelseri relationtilsundhedogsygdomsbehandlingendmenneskermedfærreøkonomiskemidler. Dentransformativeempowermenttilgangtagerdermedeksplicitudgangspunkti,atbåde mulighedsstrukturerne(økonomisk,retsligt,statusmæssigtoginstitutionelt)ogde individuellesubjektivehandlingskapaciteterbørforandresgennemmeregrundlæggende samfundsforandringer(ibid.:63).såledeserderpåéngangfokuspåmikro ogmakrosocialt niveau.empowermentprocesserhandleraltsåbådeomatforandredetobjektive mulighedsrum(mægtiggørelsen)ogdensubjektivekapacitet(myndiggørelsen)(ibid.:64), såledesatdererligedeltagelsesmuligheder. Andersenskildrerforskelligedimensioneriempowermentprocesser.Endvideretalerhanom fireforskelligeempowermentdimensioner,derkanværesammenfaldeneispecifikketiltag, mensomoftestvilenkelteempowermentdimensionersærligtværeifokus: 21Teoretikerikritiskpædagogik. 16

18 Hanpointererendvidere,atderbådekanværetaleombottom upogtop downtilgange: Pointener,atderikkenødvendigvisertaleom,atbottom uptilgangeermereeffektfuldemed henblikpåempowermentilokalsamfundetendtop downtilgange,menatdemestoptimale resultateropnås,nårderersynergielleretplussumsspilmellemdem (Ibid.:71). Herrefererestilmagtperspektivetiempowermenttilgangen.Andersenunderstreger,atmagt ikkenødvendigvisskalopfattessomet nulsumsspil,hvormagterenkonstantstørrelse altsåhvormeremagttilborgernegivermindremagttildeprofessionelle.idealeterderimod, atdensamledemagtogkompetencetilændringafenuønsketsituationøgesogderskabes, dethankalderet vinder vinderspil (Ibid.:69).Menfordimagtsamtidigkanfungeresomet nulsumsspil,hvormagtforskydes altsåhvormagtenfremforatværeinkluderendeer eksluderende,fremhæverandersenvigtighedenaf,atempowermentperspektivettænkesind inormativerammer(ibid.:70) Styring til selvstyring MedudgangspunktidenFoucaultsketankegangbeskriversociologMitchellDeanibogen Govermentality empowermentsomforandringsprocesser,hvordårligtstilledeiformaf fattigdom,undertrykkelse,diskriminationoglignendekanflyttesigfraderesofferrolleog selvforandredereslivsvilkår.dethandleromatmyndiggøre ofrene 22,sådekandeltage aktivtogengageresig,ogsåledesikkeværeafhængigeafellerpassiveoverforstyring(dean, 1999: ).EnFoucaultsktilgangtilempowermentvilværeenmyndighedsrelateret diskursogindgriben,derbådeåbneropoglukkeraf,daderskalåbnesopforfrihedog muligheder,mensdersamtidigskalændrespåindividetsadfærdogidentitetforatopnå dennefrihed.foratopnådenneoptimaleempowermentproceserdetnødvendigtatramme denrigtigebalancemellemstyringogmedbestemmelse(andersen&larsen,2004).derer taleommagtudøvelseoverdeundertrykteforatgivedemmagttilselvattagestyring styringtilselvstyring. VallgårdadiskuterermedudgangspunktiFoucaultsbegrebermagtensdisciplinerendeeffekt. Diskussionentagersitudgangspunktihvilkenpower,derliggeriempowerment.Omdet 22Efterfølgenderefererettilsomundertrykte. 17

19 bliverennormaliserendedisciplineringafobjektet,ellerenempowermentafsubjektet.hun pointererdesubtilemagtprocessersformningved,atselvebegrebsliggørelsenafsundheder enindirektemagtudøvelseoverborgerne.empowermentbliverpådennemådeettilsvarende diskursivtredskabi styringtilselvstyring (Vallgårda,2005:29). EmpowermentbetegnessåledesafValgårdasomenmagtudøvelse,idetadfærdenhosden enkeltesøgesændretafprofessionelleautoritetermedetlukketsundhedsfremmende perspektiv styringmodatlevedetsundeliv,hvorsundhedsbegrebetikkeståråbenttil diskussion.detparadoksalevedsundhedsfremmeinitiativererofte,ifølgevallgårda,atde italesættessomempowermenttiltagudenautoritærstyring(ibid.).mendereraltidtaleom styring,nårmanigangsættertop downtiltag,somhartilhensigtatadfærdsregulereandre. VallgårdatrækkerpåFoucaultsbegreb conductofconduct tilatudtrykkedette.begrebet hvilerpåendobbeltbetydning atstyreogopføresig,ogietmagtkritiskfoucaultperspektiv ermagtenbetingetaf,atdeinvolveredeunderkastersigdediskursivebetingelser.vallgårdas forståelsekommertiludtryksåledes; Magtudøvelsenhandleromatfåfolktilatvælgeat handlesådan,sommansomstyrendegernevil;atfådemtilatstyresigselv (Ibid.:26).Denne forståelseerisigselvikkenødvendigvisnegativ,fordimagtenkanhjælpemenneskertilet forbedretliv(ibid.:25).detnegativeliggeridenskjultemagt,hvorvedeksperterdefinereret målogstyrerdenenkeltetilselvathandledereftermåskeudenatdennesomudgangspunkt harenintentionomadfærdsændring ellerharenbevidsthedomsåledesatblivestyrettil selvstyring(ekspertstyretadfærdsregulering).herindtagesdenstyrenderollehos autoritetenisundhedsvæsenetoverforborgeren. Vedatfåborgerentilatfølgedennormativeforståelseafsundhed,skerder,ifølgeVallgårda ikkeenoverførselafmagt,menenudøvelseafmagt.detteserhunblandtandetiden autoritæretoneisundhedsarbejdet,somforskrivesibydeform: Samletfårborgerneflere forskrifterformuleretibydemåde,dvs.medappeltillydighed,idagendfor50årsiden (Ibid.: 24).SelvomdetstigendeantalkampagneriDanmarkappellerertilansvarlighedogautonomi, såmenerhunstadig,determedhenblikpåatfåfolktilathandleefterennormativ sundhedsforståelse(ibid.).pådennevisglemmesmennesketsegenrefleksivitetsbetydning forforståelsenafsundhed,oghvisdetertilfældet,atdenenkelteibundoggrundikkefår mulighedforselvatbenyttesinrefleksivitettilatfindevejtilsundheden,menerhunikke,der ertaleomenmagttilførsel.detbetyder,ifoucaultsmagtoptik,atdenenkeltebloter 18

20 underlagtdeprofessionellesmagtogenekspertstyringfindersted.måletmedempowerment synesumiddelbartatværeenstyrkelseafdenenkelteshandlekompetence,menisådanne tilfældeerdetblotenmådeatfåmenneskertilathandleeftereksperternesforskrifter altså udenøgetgradafmagtogkontroloveregetlivogegensundhed. IVallgårdastolkningafempowermentfremstårdetsåledessomenstyringsform,derfården enkeltetilat ( )styresigselvogvælgedetsunde (Ibid.:29).Foratempowermenttiltagkan haveenreelpositivvirkningforudsættesdet,atdenenkelteerfritilathandleogderved omhandlerempowermentenstyrkelseafhandlekompetencer,samtidigmedenstyringmod etbestemtvalg(ibid.:26 27) Modeller for patientinddragelse Sombeskrevetiindledningenskelnervimellempatientinddragelseogpatientempowerment, idetpatientinddragelsekantagemangeformerogeretmegetflydendebegreb vimener medandreord,atempowermentbegrebetrummerstørremulighedsbetingelserforreel handlekapacitettildenenkelte.vivilderforidetfølgendeklargøreforskelligeformerfor patientinddragelseogredegøreforvoresnormativestandpunkt. Derfindesforskelligemodellerfordetlægeligebeslutningsspektrum,somhverisærrummer forskelliggradafpatientinddragelse deforskelligetilgangetilbehandlingharstore konsekvenserfordenlægeligepraksisogmankanidensammenhængsige,atderbørvære endirektekorrelationmellemdetidealmanstillerfrasundhedspolitiskholdogindholdeti lægevidenskabeliguddannelseogdemulighedsbetingelser,somsættesidetdagligearbejde fordenlægevidenskabeligepraksis.hvisdererforstordistance,erderrisikofor,atder bliverstorforskelmellemidealogvirkelighed.hvisdetertilfældetrisikerermanendiskursiv ændring,hvorpraksisikkefølger. 19

21 Modellenherunderillustrererfireforskelligeindgangsvinklertildetlægelige beslutningsspektrum,somhverpositionererlægeogpatientvidtforskelligtiforholdtil hinanden. ModelfraEmanuel&Emanuel1992(Jacobsen,PedersenogAlbeck,2008) Ideneneendeafspektretsesdenitidligeretiderfremherskendemodel,professionel beslutning,hvorlægenegenrådigttagerbeslutningerneogpatientenblotforventesatindvilge ilægensforskrifter.derersåledestaleomenpassivpatientrolle,hvorpatientenspræferencer ikkeinddrages,hvilketblandtandetkanmedføreenlavgradafcompliance.idenmodsatte endeafspektret forbrugervalg,vælgerpatientenegenrådigtsinbehandlingoglægen indtagerherenpassivrollealenesomvideregiverafinformation(jacobsen,pedersenog Albeck,2008:29). Idenantropologiskeundersøgelse Patientinddragelsemellemidealogvirkelighed udgivet afsundhedsstyrelsenogdansksundhedsinstitut(dsi)anbefalesfællesbeslutningsomideal fordetlægeligebeslutningsspektrum,hvorlægenogpatientenindgårietpartnerskabog indbyrdesfinderfremtildenbedstebehandlingsform.medudgangspunktianbefalingernei ovenståenderapporteridealetforpatientempowermentinærværendeprojektdenfælles beslutning,davimenerforbrugervalgoverladerforstortetansvartilpatienten,somkanhave sværtvedegenrådigtatbesluttehvilkenbehandlingsform,dererdenretteogpatientenikke givesnokmagtiforbindelsemedprofessionelbeslutningsamtrådgivningsomhjælper. 20

22 2.2 Patientempowerment VimenersåledesiforlængelseafovenståendeteorierogOttawaCharterets2udaf5 principperforsundhedsfremme,atdenormativerammerforpatientempowermentmåvære enstyrkelseafhandlekompetencesamtlivshåndteringogkontroloveregnelivsbetingelser forindivider,somtraditioneltharståetiensituation,hvordeerblevetfratagetdennemagt overegetlivogunderlagtekspertstyringog/ellersocialisolation.rentetymologiskbetyder empowerment thegivingordelegationofpower;authority (link2) pådansk,som beskrevetovenfor,atsætteistandtiloggiveevnetil derliggersåledesudfravoresoptik uomgåeligtettop downperspektiviempowermenttiltag:nogen(medmagt)givermagttil andre.derliggersåledesetiboendeønskeirelationtilempowermenttiltagomatvideregive handlekompetenceviastyringtilselvstyring.detervigtigtatværesigdenne styringsrationalitetbevidst,således,atempowermenttiltagikkelukkertilomsigselvpå grundafideologisketankerombottom upmekanismer,somtilgangenreeltikkekanleveop til.individersomtraditioneltharværetfratagetfrihedoghandlekompetenceogaktivtvælger atarbejdeimoddenneundertrykkelseudfraegetinitiativ(bottom up)bliverudfradette perspektivførstem powered,nårmagtfuldeautoriteter,eksempelvislæger,ervilligetilat indgåiprocesser,somunderbyggerogstyrkerdenneempowermentproces. Empowermenttiltagkræverengrundigekspertiseomkring,hvilketudgangspunktdesåkaldt undertryktehar,damyndiggørelsenogmægtiggørelsenuomgåeligtmåtageafsætideres personligeekspertiseomkringegenlivssituationforpåpositivvisatkunnestyreindividettil selvstyring.detkræverenmagtudøvelseoverfordeundertrykteiformaf,atdisseskal overtalesogstimulerestilatdeltageaktivtiempowermentprocesserne.detersåledesvigtigt atkendedem,derskalempoweres,dadetfordrervidenomkringderesmulighedsrumforat kunnestyredemiden rigtige retning foratempowermentprocessenkaneffektuereden ønskedevirkning. Detskalunderstreges,atselvommanindenforempowermentteoritraditionelt(jf.Andersen) taleromde underprivilegerede sombenævnelsefordeindivider,manønskerat empowere og virkelighedensundertrykkendeelementer iforholdtilden(ufrivillige)magtudøvelse,som disseindividerudsættesfor,såmenerviiforholdtilpatientgrupperi sundhedsfremmekontekstenikkedeterrimeligtattaleomundertrykkelseitraditionel 21

23 forstand.viønskersåledesikkeatdefinerepsykiatriskepatientersomperseofrefor undertrykkelse,menmenernærmerederertaleomindivider,somtraditioneltiden psykiatriskekonteksterblevetdefineretsomsåsyge,atdeikke(nødvendigvis)erblevet inddragetibeslutningsprocesseromkringegenbehandling,menderimodharfåetforskrevet enbestemtdiagnoseogderefterenbehandlingfraekspertsidesomdenenestemulige.påden mådemenervi,atdenpsykiatriskepraksiskonteksttraditionelthar(haft)risikoforat institutionaliseremenneskerienpassivsygdomsrolle,hvordefratagesendelafdenmagtog kontrol,mannormaltforbindermedmyndigeindivider.udfraempowermenttilgangen ønskervisåledesatundersøge,hvorvidtenøgetgradafaktivinddragelseermuligvia patientinddragelsesteknologi.hvorvidtpatientinddragelsesteknologikanbefordreen oplevelseaføgetkontrologmagtogdermedunderstøtterecovery. 23 Såledesbehøver patientempowermenttiltagikkekunomhandleundertrykteitraditionelforstand,såsom socialtudsatte,someksempelviskanmistenogleafderesrettighederiforbindelsemed hjemløshed,mengenereltindivider,somerunderlagtmagtstrukturer,derbetyder,atderes stemmetraditioneltikkeerblevethørt. 23Recovery anvendesindenforpsykiatrienibetydningen atkommesig. 22

24 3. Metode og videnskabsteoretisk tilgang Idettekapitelbeskrivesvoresmetodiskesamtvidenskabsteoretisketilgangtil forskningsfeltet.projektetsmetodisketilgangerteoretisksåvelsomempiriskfunderet.vi tagerudgangspunktipolicydokumentersamtalleredeeksisterendesekundærempiriog gennemføreretkvalitativtcasestudieafdetdigitaliseredeselvevalueringssystempå Stolpegården. Medudgangspunktidenabduktiveforskningsstrategiervoresformålmedundersøgelsenat skabeindsigtimulighedsbetingelserneforitfaciliteretpatientempowerment.langt størstedelenafdennuværendeforskningindenforområdetbyggerpådenpositivistiske epistemologi 24.Voresudgangspunktersalutogenetisk 25,selvomanalysenfinderstedinden forensfære,somtraditioneltoperererudfradenpatogenetiskevidenstradition.voresønske erudfraetsalutogenesiskperspektivatskabeanvendeligvidenfordenvidereudviklingog implementeringafitsystemertilathøjnegradenafpatientempowermentindenfor sundhedsvæsenet.såledesønskervimedenhumanistisk/samfundsvidenskabeligtilgangat suppleredenalleredeeksisterendeforskningomkringpatientempowermentmeden kvalitativanalyse. Rammerneforvoresmetodisketilgangtilforskningsprojektetbeskrivesidefølgendeafsnit. Derudoverharvivalgtyderligereatredegøreforvidenskabsteoretiskeogmetodiske overvejelsersamtafgrænsningerløbendeigennemprojektrapportenibestræbelsenpåat skabestørstmuliggennemsigtighediforholdtilforskningsprocessen. 24Selvomeksempelvis Patientinddragelsemellemidealogvirkelighed,udarbejdetietsamarbejdemellem SundhedsstyrelsenogDanskSundhedsinstitut,erenkritisk,antropologiskanalyseafpatientempowerment baseretpåenkvalitativforskningsstrategi,givesdenbiomedicinskeepistemologiogbehandlingsformukritisk hegemonistatus.såledesbeskriveseksempelvisgigtlidelserogbehandlingafdisseudelukkendeudfraden vestligelægevidenskabogalternativetilgangetilbehandling,eksempelvisbaseretpådenayurvediske epistemologi,præsenteresikke(jacobsen,pedersenogalbeck,2008:46 52). 25SalutogeneseeretbegrebhentetfrasociologAaronAntonovsky,derflytterfokusfradetsyge(patogenese)til detsunde(salutogenese)foratsuppleredentraditionellelægevidenskab.densalutogenesisketilganghar såledesfokuspåatforbedremulighedsbetingelserneforsundheden(antonovsky,2000). 23

25 3.1 Den abduktive tilgang Somnævntovenforbyggerprojektetpådenabduktivetilgang.SociologBenteHalkier beskriveriartiklen Kanpragmatismeværeanalytisk? denabduktiveforskningsstrategisom envekselvirkendeprocesmellemdetempiriskogteoretiskearbejdeiforbindelsemeden empiriskundersøgelse(halkier,2001:44).detersåledeshalkiersudlægningafden abduktivetilgang,vilæggerosopad.denabduktivetilgang ( )vekslermellemempirisk arbejdeogteoretiskarbejdeienløbendeproces,hvordetoelementerinformererhinandenien søgenefterempiriskbaseretogteoretiskinformeretanalytiskviden (Ibid.).Påbaggrundaf dennekontinuerligecirkularitetkanmantilsidstsluttedenbedsteforklaringiforholdtil genstandsfeltet: Vistartermedenhypoteseopstilletsomempiriskteoriogtesterdernæst hypotesen,hvilketskaberteoretiskempiri (Birkler,2006:81).Såledesopstårnye (for)forståelseritaktmednyeerkendelseridenabduktiveproces,nårhypotese,teoriog empirismeltersammeninyerkendelse.efterhåndensomempirienbliverindsamlet,fårman merevidenomforskningsfeltetogdetbliverikraftafdettemuligtognødvendigtatrevidere ogvidereudviklebådeforskningsdesignetogdetteoretiskefundament.pådenmådekan empiriindsamlingenforståssomenprogressiverkendelsesprocesihermeneutiskforstand, hvorforforståelserkontinuerligtafprøvesogmuligvismåændresellerkasseresundervejs. Deterennødvendigproces ( )ellersopdagermanikkenogetnytgennemempirien( ) påpegerhalkier(halkier,2001:44).voresforskningsstrategiersåledestilrettelagtsomet intensivtforskningsdesign.detteerkarakteriseretvedenforskningsproces ( )dergåri dybdenmedfåenhederogmangevariable,hvorvedmanfårenstørrehelhedsforståelseaf specifikkeforhold (Ibid.:43).Meddennetilganganerkendesforskerensometsubjekt,der uomgåeligtvilhaveenindvirkningpåforskningsfeltetbådeiforholdtilvalgafteorisamti forbindelsemeddendirekteinteraktionmedinformanterne.denneopfattelseafforskeren somenaktivdeltageriforskningsprocessentydeliggørvigtighedenafeksplicitatskabe transperansiforholdtilmetodiskeogteoretiskeovervejelser.såledesblivervores forforståelseriforholdtilattrædeindifeltetvigtigeatklargøre,hvilketvitilsigterløbendeat gøregennemprojektetforatskabetransperensiforholdtilforskningsprocessen. 24

26 3.2 Den filosofisk-hermeneutiske analysestrategi Udfravoresepistemologiskeudgangspunkterenhverformforvidensproduktionpåvirketaf detsubjekt,somskaberdenneviden;såledesvilvidensproduktionaltidværeprægetafdet kreerendesubjektogdennesforforståelseirelationtilforskningsfeltet.menhvordan forholdermansigsomvidenskabeligvidensproducenttilspændingsfeltetmellemdenne uomgængeligesubjektivitetogkravet/ønsketomvidenskabeligvaliditetog generaliserbarhed?hermenervienfilosofisk hermeneutiskanalysestrategikanvære behjælpeligivoresstræbenefterpåéngangatskabedybdegåendekvalitativforskningmed fokuspådetspecifikke,somsamtidigkanoverførestiletmereoverordnetoggeneraliserbart plan. HermeneutikkenerifilosofHansGeorg Gadamersudlægningengensidighedmellem forforståelseogforståelse(dahlagerogfredslund,2007).meddetteudgangspunktbliverdet vigtigtiforskningsprojektetmedenbevidstgørelseogekspliciteringafegenforforståelse. Endvidereerdetvigtigtbevidstatsættesineforforståelsepåprøveogderigennemåbneop forenforandring/udvidelseafegenforståelseshorisontkontinuerligtiforskningsprocessen. Gennemgåendebehæfterdennefilosofisk hermeneutiskeanalysestrategisigsåledespåenhøj gradafåbenhed,hvorderredegøresogargumenteresforhvertskridtiforskningsprocessen (Ibid.).Denneåbenhedoggennemsigtighedtilsigtervi,somtidligerenævnt,løbendei projektrapporten,såledesatdetertydeligtforlæseren,hvordanforskningsprocessener skredetfrem.endvidereerdetvigtigtiforbindelsemedprojektetsvaliditetienhermeneutisk forstandatdiskutereprojektetsomsættelighedtilandresituationer(dahlagerogfredslund, 2007:176);hvadpsykologSteinarKvalekalderanalytiskgeneralisering(Kvale,1994:228).I projektetsdiskussionogkonklusionafsluttesdenhermeneutiskeanalysesåledesvedat diskutereforskningsprojektetsanalytiskegeneraliserbarhed medandreordanalysens omsættelighedtilandresammenligneligekontekster Appliceret teori Fornærmereatundersøgehvilkenstyringsrationalitet,derliggerbagimplementeringenaf patientinddragelsesteknologiindenforsundhedsvæsenetudarbejdervienfoucaultsk magtanalyseafvorescase.dadefoucaultskeanalysebegreberikkedirektesætterfokuspådet 25

27 netværkafaktører humanesomnonhumane(idennesammenhængdetitbaserede selvevalueringssystem),somisinsammenhængudgørvoresanalytiskefokus,inddragervi medudgangspunktibrunolatoursaktør netværks teori(ant)ivoresanalysestrategi.ant benyttestilatsenærmerepådeenkeltesubjektersperspektivpå patientinddragelsesteknologien,hvorledesdeprægesherafsamtdeforhandlingsprocesser, derfinderstedmellemimpliceredesubjekter.tildiskussionenafdetempiriskematerialegør viyderligerebrugafenkritiskempowermentdiskussion,påbaggrundafjohnandersen, MichelFoucaultogSignildVallgårda. 3.3 Metodologisk refleksion Valgetafforskningsstrategihandleromatfåenoverordnetteoretisktilgangimplementeret ogforankretidenempiriskevirkelighed; ( )atfåkonkretiseretogpræsenterethvorledesden overordnedeteoretisketilgangomsættestilenforskningsstrategiogtilenplanforindsamlingaf empiriskdata (PedersenogLand,2001:33).Idet,viharvalgtatundersøge implementeringenafetdigitaliseretselvevalueringssystempåstolpegården,tagervores projektdesignformafetcasestudiesomforskningsstrategi(ibid.).metodiskbenyttervi kvalitativeinterviews.vierprimærtinspireretafkvale(kvale,1994)iforholdtilvores metodiskeovervejelseromkringdetkvalitativeforskningsinterviewogudarbejdelsenaf interviewguides.ifølgekvaleerformåletmeddetkvalitativeforskningsinterviewat ( ) forståtemaeridendagligelivsverdenudfrainterviewpersonensegetperspektiv (Ibid.:38).Vi anskuerinterviewetsomenåbendialog,menharsominterviewereprimærttilopgaveat lytteiinterviewsituationen: Interviewerensrolleeratværeprofessionellytterogspørgerien balancemellemindlevelseogdistance (Halkier,2001:51).Viharudarbejdetinterviewguides opdeltihenholdsvisforskningsspørgsmåloginterviewspørgsmål 26 (Kvale,1994: ). Såledesharviforsøgtatudarbejdeinterviewguides,derforenereksplorativeog hypotesetestendeindfaldsvinkler(ibid.:140).endvidereprøverviatfåensådybdegående forståelseafinformantensoplevelsesommuligtvedbådeatstillebeskrivendeogfortolkende spørgsmål,ogsåledeskanmansigeatenfænomenologiskogenhermeneutisktilgang kombineres(halkier,2001:48).interviewguidesneskalsessomguidelinesforemner,vi ønskeratbelyseunderinterviewene ikkedenmådespørgsmålenekonkretbliverstilletqua 26Sebilag1,2og3 26

28 detfaktumatinterviewetforståssomenåbendialog,hvorsamtalenerkontekstsensitiv. Såledestilpasservisprogimødetmeddenenkelteinformant. Viønskeratudfordreegenforforståelseløbendeiprocessenoggivemulighedforatflytte voreshorisonterbådeviaanvendtteoriogdenindhentedeempirioggennemførersåledes halvstruktureredeinterviewsbaseretpååbnespørgsmål,daviønskeratværeåbneoverfor enhvilkensomhelstoplevelseinformanternemåttehaveiforholdtildigitaliseringsprocesser ogpatientempowerment.iselveinterviewsituationenunderstregervisåledes,atvier interesseredeiathørealleoplevelserinformanternemåttehaveuansetomdeumiddelbarter positivtellernegativtladet.såledeservoressigte,inspireretaffænomenologienoghalkiers pragmatisketilgang ( )atrealisereetønskeomatgravedataop,derbestodafkontekstuelle udsagn,dervarsåubesmittedeafmigsominterviewersommuligt (Ibid.:47). Detkvalitativeforskningsinterviewførerosvidereienkvalitativanalyseaftekst. Transskriberingsmaterialeterproduceretdataogdenførstetekst,deropstårpåbaggrundaf etselekteretinterview,hvorviharvalgtinterviewpersoner,spørgsmålogafgrænsningaf tiden.transskriberingenisigselverogsåproduceretidenforstand,atviharvalgtogfravalgt ordogbetoninger.davianalyserermeningenidetdersigesogikkediskursen,transskriberer viikkeord,som:ja,nej,ok,øhogik?medmindredeervigtigeforforståelsen.ordsom eksempelvisjaogokbliverbrugtmangegangeafinterviewerenforatanerkendedet, interviewpersonenfortæller.vi,somforskere,har,derforbearbejdettekstenvedhjælpaf teknikkerogpåbaggrundafvoresforforståelse,foratnåfremtildetendeligeresultataf undersøgelsen(kvaleipedersenogland,2001:35)validitetenidetkvalitative forskningsresultatliggerivurderingenafvalgafteorierogforskningsstrategierogom dataproduktionsmetodenkanledefremtilatbelysespørgsmålene,derstillesiundersøgelsen problemformuleringen(pedersenogland,2001:35).deterdettevigørvedatbeskrive voresforskningsstrategi.visøgergennemheleprojektetatbeskrivevalgene,derblivertaget, såledesatresultatetkanopnåintersubjektivvurdering(ibid.:36). Analyseinvolverersystematik,rationellerefleksioner,kritisksansogdistancemhp.atse mønstre,sammenhænge,brud,paradokserogdynamikkerimaterialetpåenandenmådeend aktørernekan (Halkier,2001:52). 27

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4 Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$

Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$ Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$

Læs mere

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse

LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 12 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.! Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!

BOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER! Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Stress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!

Stress-repertoires. !Enkritiskdiskurspsykologiskanalyseaffænomenet Arbejdsrelateretstress  Stress. Johan!Friis!Bergholt! Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Studieplan modul 10 Teori og metode Foråret 2016

Studieplan modul 10 Teori og metode Foråret 2016 Foråret Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 5. april Fys. 114 Modul introduktion & Stud puls intro Uge 17 Modulbeskrivelsen 5. april Fys. 14 1 Holdmøde -Hold Dofr 6. april Fys. 114 6. april Fys. 114 6. april

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Oplevelsen som storyworld

Oplevelsen som storyworld Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen

Læs mere

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets

Byens Hegn Et blik på Metroselskabets Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation

Læs mere

Studieplan modul 10 Teori og metode Forår 2015

Studieplan modul 10 Teori og metode Forår 2015 Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 17 1 Modul introduktion Modul 10 beskrivelsen Vigr 0/4 15 Introduktion til projektorienteret arbejde i modul 10 Pjecen at arbejde i projekt (Fronter) Pijo Fordeling af

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

SOL Kursusplan

SOL Kursusplan Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse SOL 3 2019 Kursusplan Kursusadministration Helle Guldager Aaskoven Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Email: hga@rsyd.dk

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen

Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Studieplan modul 10 Teori og metode Efterår 2016

Studieplan modul 10 Teori og metode Efterår 2016 Efterår Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 14. Fys. 514 Modul introduktion & Stud puls intro Uge 46 Modulbeskrivelsen / 14. Fys. 514 15. Fys. 614 & Fordeling af projektsteder Arbejdsmiljø 1: Definition

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Fællesskab og ejerskab

Fællesskab og ejerskab Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne

Læs mere

RISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssoci

RISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssoci HVAD ER RISIKO OG RISIKOSOCIOLOGI? L.F.Thing, IFI. 2009 DISPOSITION Risiko set i et samfundsperspektiv At præsentere to forskellige risikosociologiske traditioner Applicere til idrætsfeltet 1 RISIKOSOCIOLOGI

Læs mere

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises

Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund

Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund Ved Ann Kathrine Fihl ergoterapeut i Center for Psykiatri, Ole Westergaard frivillighedskoordinator i Arbejdsmarkedsafdelingen og Ole

Læs mere

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) 1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

ÅRSKURSUS Forebyggelse og sundhedsfremme. i et kritisk perspektiv. - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare?

ÅRSKURSUS Forebyggelse og sundhedsfremme. i et kritisk perspektiv. - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare? ÅRSKURSUS 2016 Forebyggelse og sundhedsfremme i et kritisk perspektiv - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare? MIN BAGGRUND FOR AT STÅ HER I DAG u ERGOTERAPEUT u MASTER I SUNDHEDSFREMME FRA RUC I

Læs mere

ERFARINGER FRA EN KOL-GRUPPE

ERFARINGER FRA EN KOL-GRUPPE ERFARINGER FRA EN KOL-GRUPPE - i et sundhedsfremmende perspektiv Cecilie Josephine Hein Clausen 56643 Lise Heintze Bernhard 56637 Signe Rørdam Holm 46380 Kira Lund 48960 Vejleder: Dorthe Elle Ilsøe 22.

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Sundhedsfremme af pårørende til psykisk syge gennem deltagelse i samtalegrupper

Sundhedsfremme af pårørende til psykisk syge gennem deltagelse i samtalegrupper Sundhedsfremme af pårørende til psykisk syge gennem deltagelse i samtalegrupper Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier - fagmodulsprojekt Projekt af: Line Gøttsche Henriksen: 53036, Charlotte Lea Jensen:

Læs mere

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT!

!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT! OPFATTELSERAF EMPOWERMENTVIASUNDHEDS3IT "en"teknoantropologisk"undersøgelse"af"borgeres"udbytte"af" adgang"til"personlige"sundhedsdata"via"sundhed.dk" " " " Teknoantropologisk.kandidatspeciale.fra.Aalborg.Universitet.

Læs mere

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)

Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1

Innovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &

Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & & AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z110190 22.april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...

2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 5 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 5 1.4 PROJEKTDESIGN... 6 2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... 7 2.1 MOTIVATION... 7 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Modul 13 rev. 23-01-2017 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

MODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA. Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold Modul 6 og 8 Den teoretiske del

MODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA. Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold Modul 6 og 8 Den teoretiske del MODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold 016 Gældende for august 017 Feb16-06 feb16-08 Indhold Indledning... 1 Teoretisk del... 1 Særlige forhold:... Klinisk

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4

Vejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4 Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet

Læs mere

Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Resumé. Abstract. Side 1 af 81 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016

Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016 Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser Kolding foråret 2016 Kære studerende Hermed en vejledende undervisningsplan, litteraturliste

Læs mere

Mentorordning. - Negativ social arv i uddannelsessystemet

Mentorordning. - Negativ social arv i uddannelsessystemet Mentorordning - Negativ social arv i uddannelsessystemet Roskilde Universitet Projektrapport Samfundsvidenskabeligt Basisstudium Hus 19.1 4.semester maj 2012 Vejleder: Annette Bilfeldt Gruppe 24: Peter

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -

Bacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- - Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Læsevejledning... 4 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9

Indholdsfortegnelse. Læsevejledning... 4 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 4 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Afgrænsning... 10 Begrebsafklaring... 11 Metode... 12 Metodevalget... 12 Et videnskabsteoretisk

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere