1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING 10
|
|
- Patrick Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol m Ros ki l deuni ver s i t etsundheds f r emmeogs undheds s t r at egi er Kandi dat modul 1 For år2009
2 Abstrakt Detteprojektundersøgermulighedsbetingelserneforatdigitaliserings og effektiviseringsprocesserindenforsundhedsvæsenetkanbefordrepatientempowerment ikliniskpraksis.vikonkludererpåbaggrundafenmikrosociologiskanalyseafdet digitaliseredeselvevalueringssystempåpsykoterapeutiskcenterstolpegård,at patientinddragelsesteknologiharemancipatoriskepotentialerfordenenkeltepatientogat teknologienkanbefordreøgetmagtogkontroliforbindelsemeddiagnosticeringogden efterfølgendebehandlingforbådebehandlerogpatient.deterdogisidsteendeoptil detenkeltebehandler/patientmøde,isærdeleshedbehandlerensindstilling,hvorvidt patientinddragelsesteknologiisidsteendevileffektuereekspertdrevetmagtudøvelse(ren disciplineringafpatienten)ellerligeledesviltilførepatientenøgede handlekompetencer(empowerment). 1
3 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING 4 1.1PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING 10 2.SUNDHEDSFREMMEPERSPEKTIV EMPOWERMENTPERSPEKTIV DETKRITISKTRANSFORMATIVEEMPOWERMENTPERSPEKTIV STYRINGTILSELVSTYRING MODELLERFORPATIENTINDDRAGELSE PATIENTEMPOWERMENT 21 3.METODEOGVIDENSKABSTEORETISKTILGANG DENABDUKTIVETILGANG DENFILOSOFISK HERMENEUTISKEANALYSESTRATEGI APPLICERETTEORI METODOLOGISKREFLEKSION ETISKEOVERVEJELSEROMKRINGINTERVIEW PROCESBESKRIVELSE 29 4.PSYKIATRIEN PSYKIATRIENIUDVIKLING REGIONERNE OMPSYKIATRIEN BEHANDLINGSPROCEDUREN ADGANGTILBEHANDLING PATIENTENSRETTIGHEDER PATIENTGRUPPEN BEHANDLING REGIONHOVEDSTADEN PSYKOTERAPEUTISKCENTERSTOLPEGÅRD DETDIGITALISEREDESELVEVALUERINGSSYSTEMPÅSTOLPEGÅRDEN INTERVIEWPERSONER 43 5.TEORETISKPERSPEKTIV MAGTOGSTYRING BIOMAGT GOVERNMENTALITYOGSTYRINGSTEKNOLOGI AKTØR NETVÆRKS TEORI ANTSONTOLOGI ASSOCIATIONER 55 2
4 5.2.3ACTOR WORLD TRANSLATION 56 6.ITFACILITERETPATIENTEMPOWERMENT AKTØR NETVÆRKSANALYSE TRANSLATIONOGASSOCIATION MAGTANALYSE BIOMAGT STYRINGSTEKNOLOGI GOVERNMENTALITET 73 7.DISKUSSION 76 8.KONKLUSION 86 9.LITTERATURLISTE BILAG 97 BILAG1:INTERVIEWGUIDEMARIANNELAU BILAG2:INTERVIEWGUIDEBEHANDLER BILAG3:INTERVIEWGUIDEPATIENT BILAG4:INTERVIEWMEDMARIANNELAU BILAG5:INTERVIEWMEDANNIKADAVIDSEN BILAG6:INTERVIEWMEDOLEBIRKOV BILAG7:INTERVIEWMEDKVINDELIGPATIENT 3
5 1. Indledning Dendanskesundhedssektorerunderpresframangesider.Nyekravtilsundhedsvæsenet skaberetkrydspres,dersammenlagtgiverbehovforfornyelseognytænkning.mangelpå kvalificeretarbejdskraft,såvelpålægersomsygeplejersker,harafstedkommet,atdereret skærpetpolitiskfokuspåeffektivisering,herunderdigitalisering,afarbejdsprocesserne. Samtidigerderenøgetbevågenhedbådefrabefolkningenssideogpolitiskholdomkring stærkeresamarbejde,kvalitetssikringsamtøgetinddragelseafpatienterne.mankansige,at derumiddelbartladertilatværeeniboendekonfliktmellemdissetostrategiområder,men måskeerdetalligevelmuligtattænkeidigitaliseringsprocesser,sompåéngangunderbygger øgetpatientinddragelseogeffektivisererarbejdsprocesserne.i Brugernessundhedsvæsen oplægtilenpatientreform listesniprimæreprespåsundhedssektoren:økonomipres, forventningspres,demografipres,sygdomspres,teknologipres,etikpres,markedspres, polariseringspres,ogpersonalepres(husetmandagmorgenoginnovationsrådet,2007:16 21).Derersåledestaleomenkomplekssammensætningafsocioøkonomiskeproblematikker, somfordrernytænkningogforandringiorganiseringenafarbejdsprocesserneindenfor sundhedsvæsenet.genereltkandetsiges,atdetmangefaceteredeprespåsundhedssektoren eretpres,somprimærterinitieretfrabrugernesside. Detdanskesundhedsvæsenståridagoverforetkrydspresafmassiveudfordringer,der spænderfraradikaleændringerisygdomsmønstretoveretboomendeprivatsundhedsmarkedtil enudprægetsocialskævhedisundhedsforbrug( )Denipreshængeruløseligtsammenog forstærkerhinanden,idetdeforenstordelsvedkommendeførstogfremmesterudløstaf brugerneafsundhedsvæsenet.detvilsige,atdermereendnogetandetertaleometbrugerpres, skabtafnyeforventninger,nyebehov,nyadfærdellernyemulighederhosbrugerne.betingelsen forathåndteredetpreseratinddragebrugerneiallefaserafbehandlingerne,mendetladersig ikkegøreudenattageetfundamentaltopgørmeddenhidtidigeprioriteringogorganiseringi sundhedsvæsenet (Ibid.:16). Detersåledesinteressantudfraetsundhedsfremmeperspektivatundersøgeløsningerpåde nødvendigeforandringsprocesser,somdirekteinddragerbrugerne. 4
6 Mankansige,atvibefinderosienbrydningstid,hvoretparadigmeskifteitænkningog organiseringindenforsundhedsvæseneternødvendigt.enforandringsproceseralleredei gangindenfordetsundhedspolitiskeområde.hvorsundhedsvæsenetogsundhedspolitik traditioneltharfokuseretpåbehandlingogforebyggelseafsygdom,er folkesundhedspolitikkenbegyndtligeledesihøjgradatfokuserepåsundhedsfremmende indsatsområder.detteparadigmeskiftesesblandtandetiregeringensfolkesundhedsprogram Sundhelelivet 1 samtandrepolicydokumenterindenfordetsundhedspolitiskefelt,såsom Nationalstrategifordigitaliseringafsundhedsvæsenet Herirefererestil sundhedsvæsenetsformålogopgaverjævnførsundhedsloven(regeringenb,2008),hvor 1 2, 3 3 og 5 4 direkterettersigmoddensundhedsfremmendeindsatsogligeledeser patientinddragelseengennemgåendepolitiskmålsætningisundhedspolitiske policydokumenter. Forskningviser,atenøgetgradafaktivmedvirkenogindflydelsesamtopfattelsenafathave begivenhederneunderegenkontrolharenpositivindvirkningpåbehandlingsudfald, compliance 5 samtpatienttilfredshed(jacobsen,pedersenogalbeck,2008).såledessynesen strategiudviklingindenforsundhedssektorenmedfokuspåenøgetgradaf patientinddragelseyderstrelevantudfraetsundhedsfremmeperspektiv. Itrådmedanbefalingernenævntovenforharyderligereetstortantaldanske policydokumenterenøgetgradafpatientinddragelsesommålsætningforkvalitetssikringaf sundhedsvæsenet. 6 I Nationalstrategiforkvalitetsudviklingisundhedsvæsenet erdet eksempelvisetindsatsområdeatforbedrebetingelserneforpatienterogpårørendesaktive indflydelsepåbehandlingenindenforsundhedsvæsenet(detnationalerådfor KvalitetssikringafSundhedsvæsenet,2002:18 25).Ligeledeserpatientempowermentet 1Detskaldogunderstreges,atselvomfolkesundhedsprogrammetinddragerdensundhedsfremmendediskurs, såindeholderdetisærtrækfraforebyggelsestankegangen(vallgårda,2005:19). 2 1.Sundhedsvæsenethartilformålatfremmebefolkningenssundhedsamtatforebyggeogbehandlesygdom, lidelseogfunktionsbegrænsningfordenenkelte. 3 3.Regionerogkommunererefterreglerneidennelovansvarligefor,atsundhedsvæsenettilbyderen befolkningsrettetindsatsvedrørendeforebyggelseogsundhedsfremmesamtbehandlingafdenenkeltepatient. 4 5.Behandlingomfatterefterdennelovundersøgelse,diagnosticering,sygdomsbehandling,fødselshjælp, genoptræning,sundhedsfagligplejesamtforebyggelseogsundhedsfremmeiforholdtildenenkeltepatient. 5Compliance indvilgelseisamtoverholdelseafdeaftalerforbehandlingmanharindgåetmedsinlæge.en tilslutningogtroskabtillægensdømmekraftoghandlinger. 6Herkaneksempelvishenvisestil Patienternessundhedsvæsen strategioplægtildrøftelsepå generalforsamlingen2007, Nationalstrategiforkvalitetsudviklingisundhedsvæsenet og Patientinddragelse mellemidealogvirkelighed. 5
7 centraltelementisundhedsstrategienforbådeeuogverdenssundhedsorganisationenwho (InformationSocietyandMedia,2007:12 13),beggesundhedsstrategierskriverDanmarksig indivedsitmedlemskabafdisseorganisationer. Enøgetgradafpatientempowermentkansåledessigesatværeetsundhedspolitiskideal,men forskningviser,atdeterkompliceretateffektuereipraksisindenfordenuværende organisatoriskerammerisundhedsvæsenet(jacobsen,pedersenogalbeck,2008;fokusog DSI,2009).Idansksprogetlitteraturoversættespatientempowermentoftetil patientinddragelse,etbegrebviikkemenerrummerdesammemulighedsbetingelserfor sundhedsfremmendepotentialersomempowermentbegrebet, 7 hvorforvivælgeratbenytte dette. Strategierfordigitaliseringenafdenoffentligesektor,herundersundhedsvæsenet,ersom nævntligeledesetprimærtindsatsområdeidanskepolicydokumenter. 8 Digitaliseringsstrategiernefokusererbådepåatskabebedrekommunikationsformidling mellemsåvelborgerogsundhedsfagligesomsundhedsfagligeimellemviainternettetsamtpå atskabedigitaleløsningertilathøjneproduktivitetogkvalitetidedagligearbejdsprocesseri kliniskpraksis. Enmålrettetogeffektivudnyttelseafdenmoderneinformationsteknologiidetdanske sundhedsvæsenerafgørendeforatkunneimødekommedevoksendekravogpolitiske målsætningeromhøjkvalitet,information,indflydelseogdeltagelseisundhedsvæsenet (Regeringen,2003:3). EksempelvissamlerhjemmesidenSundhed.dkinformationogkommunikationom sundhedsvæsenet delskommunikationfrasundhedsvæsenettilborgerne,dels kommunikationdesundhedsfagligeimellem.sundhedsdatanetteteretintranet 7Sedenteoretiskediskussionafempowermentbegrebet,iafsnittetEmpowermentperspektiv,foren udspecificeringafdenneargumentationskæde. 8Målsætningernefordennestrategimarkeresblandtandeti NationalIT strategiforsundhedsvæsenet , Nationalstrategifordigitaliseringafdenoffentligesektor samt Nationalstrategifor digitaliseringafsundhedsvæsenet
8 (dvs.kunforsundhedsfaglige),derforbinderansatteindenforsundhedsvæsenet 9,og derudoverersundhedsportalen.dkenhjemmeside,dersamlerforskelligeoffentlige sundhedsportaler. 10 Detskalunderstreges,atdissedigitaliseringsfokuseredepolicydokumenter 11 påengang læggeroptil,atbrugerinddragelseogdigitaliseringsammenkobles: Digitaliseringkandesudenhjælpeborgerentilatindtageenmereaktivrollevedhjælpaf selvmonitorering,egenomsorgog sharedcare.derskalgøresensærligindsatsforatudvikle løsninger,somkanunderstøtteaktivinddragelseafdepatientgrupper,fxkronikere,somdels kanfåstørstgavnafinddragelsen,delsharvæsentligvidenatbidragemed,ogsomgiverde bedstemulighederforatoptimereressourceforbrugetisundhedsvæsenet (DigitalSundhed, 2007:38 39). Elektroniskepatientjournaler,telemedicin, 12 elektroniskbookingogsharedcare 13 fremhæves imålsætningenomatskabefundamentforatgivedenenkeltepatientbedremulighederforat fåindflydelsepåogatkunnedeltageaktivtiegenbehandling(regeringen2003:3). Vedennærlæsningafdissepolicydokumenter,sesdet,atpatientinddragelseindtænkesiden nationaledigitaliseringsstrategiudfraendiskurs,derprimærtlæggervægtpåeffektivisering 9 Netværketgørdetmuligtfxatforetageopslagieksternedatabaser,udvekslebillederogafvikle videokonferencer.foratleveoptilfremtidigekravtilonlineadgang,kapacitet,stabilitet,sikkerhedmv.erder behovforopgraderingafnettet (DigitalSundhed,2007:31). 10 Udoveratfungeresomkommunikationsredskabforsundhedsvæsenetsprofessionelleparterskalportalensikre borgerneenfællesindgangtildetsamledesundhedsvæsen.visionenmedsundhedsportalenerbl.a.atgiveborgerne overblikoversundhedsvæsenetsorganisering,informationerrelaterettilbrugenafsundhedsvæsenetsamtstøttetil atpatientenkantagevarepåegethelbredogegenbehandlingssituation.portalenskalsamtidigfungeresom bindeledogdialogredskabiforholdtilsundhedsvæsenet,ligesomdeterhensigtenatfaciliteresikkeradgangtilde oplysninger,dererregistreretomdenenkelteisundhedsvæsenet (Regeringen,2003:18). 11NationalIT strategiforsundhedsvæsenet , Nationalstrategifordigitaliseringafdenoffentlige sektor samt Nationalstrategifordigitaliseringafsundhedsvæsenet Telemedicinbetyder,atmanmedkommunikationafvideo,billeder,lyd,ogmåleresultaterkaninddrage eksperteridiagnostikogbehandling,derhvorpatientenbefindersig,selvomeksperterneikkefysiskertilstede (DigitalSundhed,2007:37). 13Sharedcarebetydersammenhængendepatientforløb.Enafdefådanskedefinitionerbeskriversharedcare som ( )etintegrerettværsektorieltsamarbejdeompatientforløb,hvordetfællesansvarforbehandlingaf patientendelesmellemtværsektorielleogtværfagligeteam (Rubaketal.,2002,s.5256ilink1). 7
9 ogproduktivitet 14.Digitaliseringsprocesseranskuesoftesomreneffektivisering,menvieri detteprojektinteresseredeiatundersøge,hvorvidtdigitaliseringsprocesserindenfor sundhedsvæsnet(patientinddragelsesteknologi)ligeledeskanhavepotentialerforat faciliterepatientempowermentogdermedsigesathaveensundhedsfremmendevirkning. 1.1 Problemfelt DetersåledesetkravfraRegeringensside,atderskalskeendigitaliseringafdetdanske sundhedsvæsensometlediatimødekommedeudfordringer,somsundhedsvæsenetstår overfor.spørgsmåleter,omderudfraetsundhedsfremmeperspektivereniboendekonflikti enstrategi,sompåénganglæggervægtpåøgeteffektiviseringogøgetinddragelseaf patientenspræferenceridenkliniskebehandlingelleromdetoindsatsområderkan understøttehinanden? BrugafITsystemertiløgetpatientinddragelsekantænkesatgivepatientenmulighedforatfå direkteindflydelsepåegendiagnosticeringogbehandlingsforløbogderafgivepatientenen øgetgradafempowerment.voresudgangspunktersåledes,atpatientinddragelsesteknologi tænkesathaveemancipatoriskepotentialer;bådepåetdiskursivtogetrentteknologiskplan kanpatientensaktivedeltagelseiegetbehandlingsforløbblivecementeret.viserdetsomen mulighedforpatiententilatudtrykkeegnepræferenceribehandlingsforløbetogdervedblive enaktivmedpartibehandlingen dervedkanalliancenmellemlægeogpatienttænkesat blivemerejævnbyrdig.såledesforestillervios,atdervilfindeenforskydningstedi magtfordelingenmellemlægeogpatient.dettegiverpatientenenmulighedforatblivemere engageretiegetbehandlingsforløbogdervedogsåisinsundhedstilstand.viserdogogså muligeudfordringer,iforholdtilomdenenkeltepatientkanhåndtereatdeltageaktivtieget behandlingsforløb,nårvedkommendeerafkræftetpågrundafsygdom.hvisdenneaktive deltagelsebliveretkrav,derstillesallepatienter,kandettænkesathaveennegativ indvirkningpåpatienter,somikkeeristandtilatpåtagesigensådanopgave.medetkritisk blikkandetsåledestænkes,atpatientempowermentkanhavebådepositiveognegative konsekvenserforpatienten.ligeledeskanmanforstillesig,atdetkanværeenudfordringfor lægerneatåbneopforatinddragepatienternespræferenceribehandlingen.pådenbaggrund 14Seeksempelvis Strategifordenoffentligesektor Modbedredigitalservice,øgeteffektivisering ogstærkeresamarbejde. 8
10 kanmanforestillesig,atderblivergrobundformagtkampesåatsige,fordilægenføler hans/hendesautoritettrues. Vivilpåbaggrundafdensundhedspolitiskemålsætningomeffektiviseringviadigitalisering samtøgetfokuspåpatientinddragelseundersøgepotentialerogimplikationeriforbindelse medsammentænkningenafdissestrategiindsatser,dersomudgangspunktkansigesathave sitafsætiforskelligerationaler detøkonomiskeogdetpsykosociale.detbliversåledes vigtigtatundersøge,hvilkenstyringsmentalitet,derliggerbagempowermenttiltagforat skabeøgetgennemsigtighedogforståelserfordeforandringer,derfinderstedindenfor sundhedssektoren. SelvommanerbegyndtatitalesætteSundhedsITogpatientinddragelseisammenhæng,såer udviklingenafdigitaliseringsinitiativer,somudfravoresoptikreeltbefordrer patientempowerment,ikkenåetsålangt.såledeserdertaleompolitiskemålsætninger,som kansigesipraksiskunatværeisinstartfase. ViharfundetfremtilenpatientinddragelsesteknologipåPsykoterapeutiskCenter Stolpegård 15,somvipåbaggrundafvoresresearchantager,pånuværendetidspunkt befordrerdenhøjestegradafpatientempowermentiendanskkontekst.vivilsåledesgåi dybdenmedenmikrosociologiskanalyseafdepotentialerogimplikationerfor empowerment,derliggeridenpatientinddragelsesteknologi,somstolpegårdenanvenderfor atundersøge,hvilkepotentialerviserforitfaciliteretempowermentidetdanske sundhedsvæsen.såledesformuleresfølgendeproblemformulering: 15VilfremoverbetegnessomStolpegården,idetdetomtalessåledesafpersonalet. 9
11 1.1.1 Problemformulering Hvilkemulighedsrumforsundhedsfremmeliggerderiimplementeringenaf patientinddragelsesteknologi? Viersærligtinteresseredeiatidentificere,hvilkepotentialerpatientinddragelsesteknologi harforatbefordreempowermentidetdanskesundhedsvæsen.foratkunnehåndteredette analytisktagerviafsætienpsykiatriskpraksiskontekstpåpsykoterapeutiskcenter Stolpegård,hvoretITbaseretselvevalueringssystemertagetianvendelse. Underspørgsmål 1) Hvordankanenkvalitativanalyseafdetdigitaliseredeselvevalueringssystempå PsykoterapeutiskCenterStolpegårdbelysepotentialerogimplikationerved patientinddragelsesteknologi? 2) Hvordankanaktør netværks teoriværebehjælpeligtilatbelysedeintersubjektive dynamikker,somgørsiggældendeiforbindelsemedpatientinddragelsesteknologi? 3) Hvilkenformforgovernmentality setietmagtkritiskperspektiv erstyrendei forbindelsemedimplementeringenafpatientinddragelsesteknologiindenfor sundhedssektoren? 4) Hvorledeskanpatientinddragelsesteknologibefordrepatientempowermentoghar patientempowermentemancipatoriskepotentialerfordenenkeltepatient? 1.2 Afgrænsning Selvomvitagerudgangspunktietcasestudieafpatientinddragelsesteknologiimplementeret påstolpegården,vilviikkegåindidepsykiatriskesygdomme,sompatienterneer diagnosticeretmedellerstolpegårdensbehandlingsmetoder.viafgrænserosdesudenfraen dybdegåendeanalyseafdennuværendeorganiseringindenforsundhedsvæsnet.viafgrænser osligeledesfraendybdegåendeanalyseaflæge/patientrelationenoghvordanlæge/patient kommunikationidetkliniskemødekanbefordrepatientempowerment.såledesfokuserervi på,hvordanpatientinddragelsesteknologikanfacilitereempowermentidetkliniskemøde. 10
12 2. Sundhedsfremmeperspektiv Dasundhedogsundhedsfremmeermultifakturellebegreber,somforståsog operationaliserespåmangeforskelligemåderiforskelligekontekster,erdetvigtigtforden videreanalyseatdefineredissecentralebegreber.davoressundhedsfremmeperspektivi særdeleshedbyggerpåempowermenttilgangen,vilviefterfølgendeinddrageteoretiske perspektiverherpåforatklargørevoresforståelseafempowermentbegrebet. Videnskabsteoretiskervoressundhedsperspektivinspireretafdenbio psyko sociale sundhedsmodel,sombetragter ( )helbredsometproduktafendynamiskvekselvirkning mellemmennesketsbiologiske,psykologiskeogsocialeomstændigheder (Kristensen,2006:39). Imodsætninghertilopererermantraditioneltindenfordetdanskesundhedsvæsenudfradet positivistiskeparadigme,hvorsundhedsdefinitionenercentreretomkringfraværaffysisk sygdom.professorisocialmedicinalwynsmithdefinerersåledessundhedsbegrebetudfra denpositivistiskeepistemologisomrenfraværafsygdom: ( )healthisindeedtheabsenceof disease (SmithiTones&Green,2004:9).Udfravoresoptikeretsundhedsbegreb,somkun erfokuseretpådenfysiskedimensionreduktionistisk.såledeservoressundhedsopfattelse prægetafenhelhedstænkning,hvorfysiske/biologiske,psykiske/mentaleog sociale/kulturelleprocesseranskuesienreciprokinteraktion,davimenerdisseaspekterer gensidigtkonstituerendeisundhedsøjemed.medandreordanskuervisundhedsomen cirkulærdynamiskvekselvirkningmellemdissedimensioner.mankansige,atdeenkelte dimensionerudgørdelkomponenterafhelheden.detskalunderstreges,atmanudfradette sundhedsperspektiv,bådepåetpraktiskogetanalytiskplan,kanhaveet(primær)fokuspå eksempelvisatforbedredesocialesundhedsomstændigheder(etfokuspådensociale dimension),somgørsiggældendeiengivenkontekst.udfravoresoptikerdetdogvigtigtat væresigbevidst,atmanpådenmådearbejderreduktionistisk.foratopnåenhelhedsindsats, udfravoresholistiskesundhedsdefinition,skalalledelkomponenterneindtænkes,dade uomgåeligtfungereriendynamiskvekselvirkning Detteperspektivbyggerpåenteoriom,atforandringsprocesser positivesomnegative,indenforén dimensionuomgåeligtvilpåvirkedeandredimensioner.eksempelvismenervisåledesatkostændringer,som rentbiokemiskforandrerdenfysiskedimensionligeledesvilhaveenindvirkningpådenpsykologiske dimension,somigenindvirkerpådensocialedimension.denneprocesforegårkontinuerligtiendynamisk vekselvirkning. 11
13 AlleredeiforbindelsemeddannelsenafVerdenssundhedsorganisationen(WHO)i1946 præsenteredeensubkomitéietsåkaldt DraftofPreamble etafdeførsteforslagtilet holistisksundhedsbegreb: Healthisnotonlytheabsenceofinfirmityordiseasebutalsoastate ofphysicalfitnessandmentallwellbeing (TonesandGreen,2004:9).Hererdetdogværdat bemærke,atdensocialedimensionikkeindtænkes.idennuværende Constitutionofthe WorldHealthOrganization af2006defineresdenmåskemestkendteogciterede sundhedsdefinitionindenforsundhedsfremmefeltet,somvoressundhedsdefinitionligeledes erinspireretaf: Healthisastateofcompletephysical,mentalandsocialwell beingandnot merelytheabsenceofdiseaseorinfirmity (WHO,2006).Detskalidennesammenhæng understreges,atdanmarksommedlemafwhotilsluttersigovenståendesundhedsdefinition samtwho smålsætningergenerelt.mankansige,atderiwho ssundhedsdefinitionindgår bådeetpositivt(sundhed)ognegativt(sygdom)aspektafsundhedsbegrebet,hvilketaf mag.scient.soc.ogdr.med.larsiversenbeskrivessomenillustrationaftostrømningerinden fordethankalder dennyeforebyggelse,hvorsåvelforebyggelsesomsundhedsfremme tilsigtes(iversen,2006:278). Sundhedsfremmeogforebyggelseerbegreber,somertætforbundet,mensomisin epistemologiharforskelligeudgangspunkterogforskelligemål,selvomtilgangeneoftei praksiskanværesværeatadskille.hvorforebyggelsenercentreretomkringatundgåat sygdomopstår/udviklersig(detnegativeaspektafsundhedsbegrebet)erformåletmed sundhedsfremmeatøgedenpositivesundhed selvomdetskalunderstreges,at sundhedsfremmeogsåomfatterforebyggelsen,ogersåledesmereambitiøsisitsigte(ibid.). Mankansige,atsundhedsfremmesøgeratforbedresundhedstilstanden,hvorforebyggelse tilsigteratbevareden(vallgårdaogkrasnik,1999:57).udoveratopfordremedlemslandene tilatoperationaliseredetholistiskesundhedsbegreb,harwhosidensintilblivelseistigende gradunderstregetvigtighedenafatanskuesundhedsomenmenneskeretsamtvigtighedenaf atarbejdeforsociallighedisundhedogøgetempowerment(tonesandgreen,2004:9 17). Denholistiskesundhedsdiskurskansigesatlæggesigtætopafenambitionomkonkretat arbejdesundhedsfremmende.iottawacharteret(1986),publiceretiforbindelsemed afholdelsenaf TheFirstInternationalConferenceonHealthPromotion,opfordrerWHO såledesdirektemedlemslandenetilatsørgeforatimplementereetsundhedsfremmefokus 12
14 indenforsundhedssektoren 17.Idetdanskesundhedsvæsenhardensygdomsaflastende indsats,sombyggerpådenpositivistiskeepistemologi,ipraksisstadighegemonistatus (Vallgårda&Krasnik,2007:25),selvombådenationale 18 oginternationale 19 policydokumenterindskriversigidenholistiske ellerhelhedsorienterede,sundhedsdiskurs. DiskursændringenkanblandtandetsesiRegeringensvedtagelseom,atkommunernerent lovmæssigterblevetpålagtatarbejdesundhedsfremmende. DetskærpedefokuspåensundhedsfremmendeindsatsseseksempelvisiRegeringens folkesundhedsprogram Sundhelelivet (RegeringenA,2002)ogSundhedsloven(Regeringen B,2008).Mankandogudfraenkritiskvinkeloftemedrettesættespørgsmålstegnved, hvorvidtprojekter,somgiverudtrykforatarbejdeudfraetsundhedsfremmeperspektivi realitetenoperationalisererdennetilgang,elleromdernærmereertaleomenrendiskursiv ændring,hvormanstadigipraksishartilbøjelighedtilatfokuserepåforebyggelsei traditionelforstand.detskalidensammenhængunderstreges,atkommunernes sundhedsfremmeprojekteroftekankategoriseresindenforenrenevidensbaseret, positivistisktankegang,ogatdereridissesammenhængeofteertaleomenændringpådet rentdiskursiveplan,hvorpraksisikkeerændretmærkbart. 20 Meddetteimentefindervidet vigtigtienanalyseafpatientempowermentkritiskatevaluere,hvorvidtpatienterneipraksis fårmeremagtogkontroliforholdtilegenbehandling,elleromderprimærtertaleomen diskursivændring,hvorpatienterneentenopleverringegradafindflydelseelleratdermåske nærmereertaleomenformforansvars ogarbejdsforskydning. 17 Theroleofthehealthsectormustmoveincreasinglyinahealthpromotiondirection,beyonditsresponsibilityfor providingclinicalandcurativeservices.healthservicesneedtoembraceanexpandedmandatewhichissensitive andrespectsculturalneeds.thismandateshouldsupporttheneedsofindividualsandcommunitiesforahealthier life,andopenchannelsbetweenthehealthsectorandbroadersocial,political,economicandphysical environmentalcomponents.reorientinghealthservicesalsorequiresstrongerattentiontohealthresearchaswell aschangesinprofessionaleducationandtraining.thismustleadtoachangeofattitudeandorganizationofhealth serviceswhichrefocusesonthetotalneedsoftheindividualasawholeperson (WHO,1986:3). 18SeeksempelvisSundhedsstyrelsens Guidetilplanlægningafkommunaleforebyggelsesindsatser (Sundhedsstyrelsen,2007).I Sundhelelivet denationalemålogstrategierforfolkesundheden gives derligeledesudtrykforethelhedsorienteretsundhedsprogram.programmetlæggeroptiletøgetfokuspå partnerskaberiforebyggelsesindsatser(regeringena,2002:4).deterværdatbemærke,atetcentralt policydokumentsom Sundhelelivet udoveratkaldeprogrammethelhedsorienteretikkeeksplicitdefinerer sundhedsbegrebet. 19SeforeksempelOttawaCharteretsamt JakartaDeclarationonLeadingHealthPromotionintothe21st Century. 20Jf.forelæsningpåmodulkursusK2,Sundhedsfremmeogsundhedsstrategier,RUC(Meincke,2009). 13
15 Ienkritiskdiskussionafhvorvidtsundhedsfremmereeltoperationalisereserenyderligere klargøringafsundhedsfremmebegrebetvigtig.iottawacharteretdefineressundhedsfremme således: Healthpromotionistheprocessofenablingpeopletoincreasecontrolover,andtoimprove, theirhealth.toreachastateofcompletephysical,mentalandsocialwell being,anindividualor groupmustbeabletoidentifyandtorealizeaspirations,tosatisfyneeds,andtochangeorcope withtheenvironment.healthis,therefore,seenasaresourceforeverydaylife,nottheobjective ofliving.healthisapositiveconceptemphasizingsocialandpersonalresources,aswellas physicalcapacities (WHO,1986:1). Såledeserhovedformålenemedsundhedsfremmeitrådmedværdiersommedbestemmelse ogpartnerskab(tones&green,2004:17).sundhedsstyrelsendefinereriforlængelseheraf sundhedsfremmesom: Sundhedsrelateretaktivitet,dersøgeratfremmedenenkeltessundhedogfolkesundhedvedat skaberammerogmulighederforatmobiliserepatientersogandreborgeresressourcerog handlekompetence (Sundhedsstyrelsen,2005:49). Såledeslæggerbådenationaleoginternationalepolicydokumenteroptiletøget sundhedsfremmefokusidensundhedspolitiskeindsatsmedafsætiet sundhedsfremmeperspektiv,somihøjgradbyggerpåempowermenttilgangen.påden baggrundmenervi,atenanalytiskdiskussionafempowermentindenfordennekontekster yderstrelevant. 2.1 Empowermentperspektiv Projektettagerudgangspunktietsundhedsfremmeperspektiv,somblandtandetbyggerpå empowermentbegrebet,hvilketbrugesflertydigtbådeafpraktikereogteoretikere.vivil derforidetfølgendeafsnitdiskutereforskelligeteoretiskevinklerpåempowermenttilgangen. Empowermenthandlersomudgangspunktom,atdetenkelteindividfårenstyrkelseaf handlekompetencer.mankansige,atborgerrettede,læringsorienterede sundhedsfremmetiltagerenbestemtmådeatstyremenneskersadfærdpå,deskallæreat 14
16 styresigselvogvælgedetsunde,enformformagtudøvelse,somkanbetegnes styringtil selvstyring (Vallgårda,2005:29).Såledesbliverdetyderstrelevantirelationtil empowermenttiltagatklargørehvilkenstyringsmentalitet,derliggerbag.viinddrageri diskussionensociologjohnandersenskritisktransformativeempowermentperspektiv.på baggrundherafdiskuteresmagtogstyringirelationtilempowermentbegrebetmed inddragelseafbegreberhentetfrafilosofogsociologmichellfoucaultsamthistorikerog dr.med.signildvallgårda.afslutningsvisvilvikortdefinereempowermentbegrebetirelation tilpatientinddragelsesbegrebet,foratmarkerevoresidealforpatientempowerment ikliniskpraksis. Empowerment,bydefinition,hastodowithpeopleacquiringadegreeofpowerandcontrol. Self empowermentthusdescribestheextenttowhichindividualshavepowerandcontrolover theirinteractionswiththeirphysicalandsocialenvironment (TonesandGreen,2004:30) Det kritisk transformative empowermentperspektiv Andersenanlægger,hvadhankalderetkritisktransformativtempowermentperspektiv empowermenttilgangenerudfradenneoptiketsamfundskritiskogforandringsorienteret perspektivpåanalyserafunderprivilegeredegrupperspositionisamfundet,hvorfokuserpå socialforandringgennemsocialmobilisering,oghvorvidensproduktionanskuessomledi forandringsprocesserne.andersenplacerersåledesempowermentperspektivetmellem aktionsforskningogmagtkritisksocialforskning(andersen,2005:61). Empowermenteretbegreb,dersætterfokuspåprocesser,hvorigennemunderprivilligerede grupperbliveristandtilatmodvirkeafmagt.måleterrefleksiveogmyndigemenneskerog aktører,medstemmeoghandlingskapacitetietinkluderendesamfund( )vi[kan]definere empowermentprocessersomprocesserhvorigennemunderprivilegeredeindivider,sociale grupperog(lokal)samfundforbedrerderesevnetilatskabe,overskue,kontrollereoghåndtere materielle,sociale,kulturelleogsymbolskeressourcer (Ibid.:60). Detersåledesunderprivlligeredeindividersellergrupperslivsbetingelserog livshåndteringer,somerifokus.direkteoversattildanskbetyderempowermentatsættei standtiloggiveevnetil(ibid.:61) medandreordatindividerfårhandlekompetencetilat 15
17 håndtereogaktivtdeltageiforbedringerafegnelivsbetingelser.andersentager udgangspunktipaulofreires 21 frigørendepædagogik.freiredefinererempowermentsom evnentilat ( )forståsociale,politiskeogøkonomiskemodsætningerogevnentilathandle modvirkelighedensundertrykkendeelementer (Freire,1974:19 citeretiandersen,2005: 63).MedreferencetilpolitologNancyFraserspolitologiskorienterederetfærdighedsteori handlerempowermentsåledesomatskabesamfundsmæssigretfærdighedmedfokuspå deltagelsesmæssiglighed (Fraser,2000iAndersen,2005:65).Etsamfunderudfradenne optikretfærdigt,nåralleborgereharligedeltagelsesmulighederogderikkefindes samfundsstrukturer,somunderstøttersocialulighed,eksempelvisisundhedviaprivatisering afsundhedsvæsenet,somgiverøkonomiskstærkemenneskerbedremulighedsbetingelseri relationtilsundhedogsygdomsbehandlingendmenneskermedfærreøkonomiskemidler. Dentransformativeempowermenttilgangtagerdermedeksplicitudgangspunkti,atbåde mulighedsstrukturerne(økonomisk,retsligt,statusmæssigtoginstitutionelt)ogde individuellesubjektivehandlingskapaciteterbørforandresgennemmeregrundlæggende samfundsforandringer(ibid.:63).såledeserderpåéngangfokuspåmikro ogmakrosocialt niveau.empowermentprocesserhandleraltsåbådeomatforandredetobjektive mulighedsrum(mægtiggørelsen)ogdensubjektivekapacitet(myndiggørelsen)(ibid.:64), såledesatdererligedeltagelsesmuligheder. Andersenskildrerforskelligedimensioneriempowermentprocesser.Endvideretalerhanom fireforskelligeempowermentdimensioner,derkanværesammenfaldeneispecifikketiltag, mensomoftestvilenkelteempowermentdimensionersærligtværeifokus: 21Teoretikerikritiskpædagogik. 16
18 Hanpointererendvidere,atderbådekanværetaleombottom upogtop downtilgange: Pointener,atderikkenødvendigvisertaleom,atbottom uptilgangeermereeffektfuldemed henblikpåempowermentilokalsamfundetendtop downtilgange,menatdemestoptimale resultateropnås,nårderersynergielleretplussumsspilmellemdem (Ibid.:71). Herrefererestilmagtperspektivetiempowermenttilgangen.Andersenunderstreger,atmagt ikkenødvendigvisskalopfattessomet nulsumsspil,hvormagterenkonstantstørrelse altsåhvormeremagttilborgernegivermindremagttildeprofessionelle.idealeterderimod, atdensamledemagtogkompetencetilændringafenuønsketsituationøgesogderskabes, dethankalderet vinder vinderspil (Ibid.:69).Menfordimagtsamtidigkanfungeresomet nulsumsspil,hvormagtforskydes altsåhvormagtenfremforatværeinkluderendeer eksluderende,fremhæverandersenvigtighedenaf,atempowermentperspektivettænkesind inormativerammer(ibid.:70) Styring til selvstyring MedudgangspunktidenFoucaultsketankegangbeskriversociologMitchellDeanibogen Govermentality empowermentsomforandringsprocesser,hvordårligtstilledeiformaf fattigdom,undertrykkelse,diskriminationoglignendekanflyttesigfraderesofferrolleog selvforandredereslivsvilkår.dethandleromatmyndiggøre ofrene 22,sådekandeltage aktivtogengageresig,ogsåledesikkeværeafhængigeafellerpassiveoverforstyring(dean, 1999: ).EnFoucaultsktilgangtilempowermentvilværeenmyndighedsrelateret diskursogindgriben,derbådeåbneropoglukkeraf,daderskalåbnesopforfrihedog muligheder,mensdersamtidigskalændrespåindividetsadfærdogidentitetforatopnå dennefrihed.foratopnådenneoptimaleempowermentproceserdetnødvendigtatramme denrigtigebalancemellemstyringogmedbestemmelse(andersen&larsen,2004).derer taleommagtudøvelseoverdeundertrykteforatgivedemmagttilselvattagestyring styringtilselvstyring. VallgårdadiskuterermedudgangspunktiFoucaultsbegrebermagtensdisciplinerendeeffekt. Diskussionentagersitudgangspunktihvilkenpower,derliggeriempowerment.Omdet 22Efterfølgenderefererettilsomundertrykte. 17
19 bliverennormaliserendedisciplineringafobjektet,ellerenempowermentafsubjektet.hun pointererdesubtilemagtprocessersformningved,atselvebegrebsliggørelsenafsundheder enindirektemagtudøvelseoverborgerne.empowermentbliverpådennemådeettilsvarende diskursivtredskabi styringtilselvstyring (Vallgårda,2005:29). EmpowermentbetegnessåledesafValgårdasomenmagtudøvelse,idetadfærdenhosden enkeltesøgesændretafprofessionelleautoritetermedetlukketsundhedsfremmende perspektiv styringmodatlevedetsundeliv,hvorsundhedsbegrebetikkeståråbenttil diskussion.detparadoksalevedsundhedsfremmeinitiativererofte,ifølgevallgårda,atde italesættessomempowermenttiltagudenautoritærstyring(ibid.).mendereraltidtaleom styring,nårmanigangsættertop downtiltag,somhartilhensigtatadfærdsregulereandre. VallgårdatrækkerpåFoucaultsbegreb conductofconduct tilatudtrykkedette.begrebet hvilerpåendobbeltbetydning atstyreogopføresig,ogietmagtkritiskfoucaultperspektiv ermagtenbetingetaf,atdeinvolveredeunderkastersigdediskursivebetingelser.vallgårdas forståelsekommertiludtryksåledes; Magtudøvelsenhandleromatfåfolktilatvælgeat handlesådan,sommansomstyrendegernevil;atfådemtilatstyresigselv (Ibid.:26).Denne forståelseerisigselvikkenødvendigvisnegativ,fordimagtenkanhjælpemenneskertilet forbedretliv(ibid.:25).detnegativeliggeridenskjultemagt,hvorvedeksperterdefinereret målogstyrerdenenkeltetilselvathandledereftermåskeudenatdennesomudgangspunkt harenintentionomadfærdsændring ellerharenbevidsthedomsåledesatblivestyrettil selvstyring(ekspertstyretadfærdsregulering).herindtagesdenstyrenderollehos autoritetenisundhedsvæsenetoverforborgeren. Vedatfåborgerentilatfølgedennormativeforståelseafsundhed,skerder,ifølgeVallgårda ikkeenoverførselafmagt,menenudøvelseafmagt.detteserhunblandtandetiden autoritæretoneisundhedsarbejdet,somforskrivesibydeform: Samletfårborgerneflere forskrifterformuleretibydemåde,dvs.medappeltillydighed,idagendfor50årsiden (Ibid.: 24).SelvomdetstigendeantalkampagneriDanmarkappellerertilansvarlighedogautonomi, såmenerhunstadig,determedhenblikpåatfåfolktilathandleefterennormativ sundhedsforståelse(ibid.).pådennevisglemmesmennesketsegenrefleksivitetsbetydning forforståelsenafsundhed,oghvisdetertilfældet,atdenenkelteibundoggrundikkefår mulighedforselvatbenyttesinrefleksivitettilatfindevejtilsundheden,menerhunikke,der ertaleomenmagttilførsel.detbetyder,ifoucaultsmagtoptik,atdenenkeltebloter 18
20 underlagtdeprofessionellesmagtogenekspertstyringfindersted.måletmedempowerment synesumiddelbartatværeenstyrkelseafdenenkelteshandlekompetence,menisådanne tilfældeerdetblotenmådeatfåmenneskertilathandleeftereksperternesforskrifter altså udenøgetgradafmagtogkontroloveregetlivogegensundhed. IVallgårdastolkningafempowermentfremstårdetsåledessomenstyringsform,derfården enkeltetilat ( )styresigselvogvælgedetsunde (Ibid.:29).Foratempowermenttiltagkan haveenreelpositivvirkningforudsættesdet,atdenenkelteerfritilathandleogderved omhandlerempowermentenstyrkelseafhandlekompetencer,samtidigmedenstyringmod etbestemtvalg(ibid.:26 27) Modeller for patientinddragelse Sombeskrevetiindledningenskelnervimellempatientinddragelseogpatientempowerment, idetpatientinddragelsekantagemangeformerogeretmegetflydendebegreb vimener medandreord,atempowermentbegrebetrummerstørremulighedsbetingelserforreel handlekapacitettildenenkelte.vivilderforidetfølgendeklargøreforskelligeformerfor patientinddragelseogredegøreforvoresnormativestandpunkt. Derfindesforskelligemodellerfordetlægeligebeslutningsspektrum,somhverisærrummer forskelliggradafpatientinddragelse deforskelligetilgangetilbehandlingharstore konsekvenserfordenlægeligepraksisogmankanidensammenhængsige,atderbørvære endirektekorrelationmellemdetidealmanstillerfrasundhedspolitiskholdogindholdeti lægevidenskabeliguddannelseogdemulighedsbetingelser,somsættesidetdagligearbejde fordenlægevidenskabeligepraksis.hvisdererforstordistance,erderrisikofor,atder bliverstorforskelmellemidealogvirkelighed.hvisdetertilfældetrisikerermanendiskursiv ændring,hvorpraksisikkefølger. 19
21 Modellenherunderillustrererfireforskelligeindgangsvinklertildetlægelige beslutningsspektrum,somhverpositionererlægeogpatientvidtforskelligtiforholdtil hinanden. ModelfraEmanuel&Emanuel1992(Jacobsen,PedersenogAlbeck,2008) Ideneneendeafspektretsesdenitidligeretiderfremherskendemodel,professionel beslutning,hvorlægenegenrådigttagerbeslutningerneogpatientenblotforventesatindvilge ilægensforskrifter.derersåledestaleomenpassivpatientrolle,hvorpatientenspræferencer ikkeinddrages,hvilketblandtandetkanmedføreenlavgradafcompliance.idenmodsatte endeafspektret forbrugervalg,vælgerpatientenegenrådigtsinbehandlingoglægen indtagerherenpassivrollealenesomvideregiverafinformation(jacobsen,pedersenog Albeck,2008:29). Idenantropologiskeundersøgelse Patientinddragelsemellemidealogvirkelighed udgivet afsundhedsstyrelsenogdansksundhedsinstitut(dsi)anbefalesfællesbeslutningsomideal fordetlægeligebeslutningsspektrum,hvorlægenogpatientenindgårietpartnerskabog indbyrdesfinderfremtildenbedstebehandlingsform.medudgangspunktianbefalingernei ovenståenderapporteridealetforpatientempowermentinærværendeprojektdenfælles beslutning,davimenerforbrugervalgoverladerforstortetansvartilpatienten,somkanhave sværtvedegenrådigtatbesluttehvilkenbehandlingsform,dererdenretteogpatientenikke givesnokmagtiforbindelsemedprofessionelbeslutningsamtrådgivningsomhjælper. 20
22 2.2 Patientempowerment VimenersåledesiforlængelseafovenståendeteorierogOttawaCharterets2udaf5 principperforsundhedsfremme,atdenormativerammerforpatientempowermentmåvære enstyrkelseafhandlekompetencesamtlivshåndteringogkontroloveregnelivsbetingelser forindivider,somtraditioneltharståetiensituation,hvordeerblevetfratagetdennemagt overegetlivogunderlagtekspertstyringog/ellersocialisolation.rentetymologiskbetyder empowerment thegivingordelegationofpower;authority (link2) pådansk,som beskrevetovenfor,atsætteistandtiloggiveevnetil derliggersåledesudfravoresoptik uomgåeligtettop downperspektiviempowermenttiltag:nogen(medmagt)givermagttil andre.derliggersåledesetiboendeønskeirelationtilempowermenttiltagomatvideregive handlekompetenceviastyringtilselvstyring.detervigtigtatværesigdenne styringsrationalitetbevidst,således,atempowermenttiltagikkelukkertilomsigselvpå grundafideologisketankerombottom upmekanismer,somtilgangenreeltikkekanleveop til.individersomtraditioneltharværetfratagetfrihedoghandlekompetenceogaktivtvælger atarbejdeimoddenneundertrykkelseudfraegetinitiativ(bottom up)bliverudfradette perspektivførstem powered,nårmagtfuldeautoriteter,eksempelvislæger,ervilligetilat indgåiprocesser,somunderbyggerogstyrkerdenneempowermentproces. Empowermenttiltagkræverengrundigekspertiseomkring,hvilketudgangspunktdesåkaldt undertryktehar,damyndiggørelsenogmægtiggørelsenuomgåeligtmåtageafsætideres personligeekspertiseomkringegenlivssituationforpåpositivvisatkunnestyreindividettil selvstyring.detkræverenmagtudøvelseoverfordeundertrykteiformaf,atdisseskal overtalesogstimulerestilatdeltageaktivtiempowermentprocesserne.detersåledesvigtigt atkendedem,derskalempoweres,dadetfordrervidenomkringderesmulighedsrumforat kunnestyredemiden rigtige retning foratempowermentprocessenkaneffektuereden ønskedevirkning. Detskalunderstreges,atselvommanindenforempowermentteoritraditionelt(jf.Andersen) taleromde underprivilegerede sombenævnelsefordeindivider,manønskerat empowere og virkelighedensundertrykkendeelementer iforholdtilden(ufrivillige)magtudøvelse,som disseindividerudsættesfor,såmenerviiforholdtilpatientgrupperi sundhedsfremmekontekstenikkedeterrimeligtattaleomundertrykkelseitraditionel 21
23 forstand.viønskersåledesikkeatdefinerepsykiatriskepatientersomperseofrefor undertrykkelse,menmenernærmerederertaleomindivider,somtraditioneltiden psykiatriskekonteksterblevetdefineretsomsåsyge,atdeikke(nødvendigvis)erblevet inddragetibeslutningsprocesseromkringegenbehandling,menderimodharfåetforskrevet enbestemtdiagnoseogderefterenbehandlingfraekspertsidesomdenenestemulige.påden mådemenervi,atdenpsykiatriskepraksiskonteksttraditionelthar(haft)risikoforat institutionaliseremenneskerienpassivsygdomsrolle,hvordefratagesendelafdenmagtog kontrol,mannormaltforbindermedmyndigeindivider.udfraempowermenttilgangen ønskervisåledesatundersøge,hvorvidtenøgetgradafaktivinddragelseermuligvia patientinddragelsesteknologi.hvorvidtpatientinddragelsesteknologikanbefordreen oplevelseaføgetkontrologmagtogdermedunderstøtterecovery. 23 Såledesbehøver patientempowermenttiltagikkekunomhandleundertrykteitraditionelforstand,såsom socialtudsatte,someksempelviskanmistenogleafderesrettighederiforbindelsemed hjemløshed,mengenereltindivider,somerunderlagtmagtstrukturer,derbetyder,atderes stemmetraditioneltikkeerblevethørt. 23Recovery anvendesindenforpsykiatrienibetydningen atkommesig. 22
24 3. Metode og videnskabsteoretisk tilgang Idettekapitelbeskrivesvoresmetodiskesamtvidenskabsteoretisketilgangtil forskningsfeltet.projektetsmetodisketilgangerteoretisksåvelsomempiriskfunderet.vi tagerudgangspunktipolicydokumentersamtalleredeeksisterendesekundærempiriog gennemføreretkvalitativtcasestudieafdetdigitaliseredeselvevalueringssystempå Stolpegården. Medudgangspunktidenabduktiveforskningsstrategiervoresformålmedundersøgelsenat skabeindsigtimulighedsbetingelserneforitfaciliteretpatientempowerment.langt størstedelenafdennuværendeforskningindenforområdetbyggerpådenpositivistiske epistemologi 24.Voresudgangspunktersalutogenetisk 25,selvomanalysenfinderstedinden forensfære,somtraditioneltoperererudfradenpatogenetiskevidenstradition.voresønske erudfraetsalutogenesiskperspektivatskabeanvendeligvidenfordenvidereudviklingog implementeringafitsystemertilathøjnegradenafpatientempowermentindenfor sundhedsvæsenet.såledesønskervimedenhumanistisk/samfundsvidenskabeligtilgangat suppleredenalleredeeksisterendeforskningomkringpatientempowermentmeden kvalitativanalyse. Rammerneforvoresmetodisketilgangtilforskningsprojektetbeskrivesidefølgendeafsnit. Derudoverharvivalgtyderligereatredegøreforvidenskabsteoretiskeogmetodiske overvejelsersamtafgrænsningerløbendeigennemprojektrapportenibestræbelsenpåat skabestørstmuliggennemsigtighediforholdtilforskningsprocessen. 24Selvomeksempelvis Patientinddragelsemellemidealogvirkelighed,udarbejdetietsamarbejdemellem SundhedsstyrelsenogDanskSundhedsinstitut,erenkritisk,antropologiskanalyseafpatientempowerment baseretpåenkvalitativforskningsstrategi,givesdenbiomedicinskeepistemologiogbehandlingsformukritisk hegemonistatus.såledesbeskriveseksempelvisgigtlidelserogbehandlingafdisseudelukkendeudfraden vestligelægevidenskabogalternativetilgangetilbehandling,eksempelvisbaseretpådenayurvediske epistemologi,præsenteresikke(jacobsen,pedersenogalbeck,2008:46 52). 25SalutogeneseeretbegrebhentetfrasociologAaronAntonovsky,derflytterfokusfradetsyge(patogenese)til detsunde(salutogenese)foratsuppleredentraditionellelægevidenskab.densalutogenesisketilganghar såledesfokuspåatforbedremulighedsbetingelserneforsundheden(antonovsky,2000). 23
25 3.1 Den abduktive tilgang Somnævntovenforbyggerprojektetpådenabduktivetilgang.SociologBenteHalkier beskriveriartiklen Kanpragmatismeværeanalytisk? denabduktiveforskningsstrategisom envekselvirkendeprocesmellemdetempiriskogteoretiskearbejdeiforbindelsemeden empiriskundersøgelse(halkier,2001:44).detersåledeshalkiersudlægningafden abduktivetilgang,vilæggerosopad.denabduktivetilgang ( )vekslermellemempirisk arbejdeogteoretiskarbejdeienløbendeproces,hvordetoelementerinformererhinandenien søgenefterempiriskbaseretogteoretiskinformeretanalytiskviden (Ibid.).Påbaggrundaf dennekontinuerligecirkularitetkanmantilsidstsluttedenbedsteforklaringiforholdtil genstandsfeltet: Vistartermedenhypoteseopstilletsomempiriskteoriogtesterdernæst hypotesen,hvilketskaberteoretiskempiri (Birkler,2006:81).Såledesopstårnye (for)forståelseritaktmednyeerkendelseridenabduktiveproces,nårhypotese,teoriog empirismeltersammeninyerkendelse.efterhåndensomempirienbliverindsamlet,fårman merevidenomforskningsfeltetogdetbliverikraftafdettemuligtognødvendigtatrevidere ogvidereudviklebådeforskningsdesignetogdetteoretiskefundament.pådenmådekan empiriindsamlingenforståssomenprogressiverkendelsesprocesihermeneutiskforstand, hvorforforståelserkontinuerligtafprøvesogmuligvismåændresellerkasseresundervejs. Deterennødvendigproces ( )ellersopdagermanikkenogetnytgennemempirien( ) påpegerhalkier(halkier,2001:44).voresforskningsstrategiersåledestilrettelagtsomet intensivtforskningsdesign.detteerkarakteriseretvedenforskningsproces ( )dergåri dybdenmedfåenhederogmangevariable,hvorvedmanfårenstørrehelhedsforståelseaf specifikkeforhold (Ibid.:43).Meddennetilganganerkendesforskerensometsubjekt,der uomgåeligtvilhaveenindvirkningpåforskningsfeltetbådeiforholdtilvalgafteorisamti forbindelsemeddendirekteinteraktionmedinformanterne.denneopfattelseafforskeren somenaktivdeltageriforskningsprocessentydeliggørvigtighedenafeksplicitatskabe transperansiforholdtilmetodiskeogteoretiskeovervejelser.såledesblivervores forforståelseriforholdtilattrædeindifeltetvigtigeatklargøre,hvilketvitilsigterløbendeat gøregennemprojektetforatskabetransperensiforholdtilforskningsprocessen. 24
26 3.2 Den filosofisk-hermeneutiske analysestrategi Udfravoresepistemologiskeudgangspunkterenhverformforvidensproduktionpåvirketaf detsubjekt,somskaberdenneviden;såledesvilvidensproduktionaltidværeprægetafdet kreerendesubjektogdennesforforståelseirelationtilforskningsfeltet.menhvordan forholdermansigsomvidenskabeligvidensproducenttilspændingsfeltetmellemdenne uomgængeligesubjektivitetogkravet/ønsketomvidenskabeligvaliditetog generaliserbarhed?hermenervienfilosofisk hermeneutiskanalysestrategikanvære behjælpeligivoresstræbenefterpåéngangatskabedybdegåendekvalitativforskningmed fokuspådetspecifikke,somsamtidigkanoverførestiletmereoverordnetoggeneraliserbart plan. HermeneutikkenerifilosofHansGeorg Gadamersudlægningengensidighedmellem forforståelseogforståelse(dahlagerogfredslund,2007).meddetteudgangspunktbliverdet vigtigtiforskningsprojektetmedenbevidstgørelseogekspliciteringafegenforforståelse. Endvidereerdetvigtigtbevidstatsættesineforforståelsepåprøveogderigennemåbneop forenforandring/udvidelseafegenforståelseshorisontkontinuerligtiforskningsprocessen. Gennemgåendebehæfterdennefilosofisk hermeneutiskeanalysestrategisigsåledespåenhøj gradafåbenhed,hvorderredegøresogargumenteresforhvertskridtiforskningsprocessen (Ibid.).Denneåbenhedoggennemsigtighedtilsigtervi,somtidligerenævnt,løbendei projektrapporten,såledesatdetertydeligtforlæseren,hvordanforskningsprocessener skredetfrem.endvidereerdetvigtigtiforbindelsemedprojektetsvaliditetienhermeneutisk forstandatdiskutereprojektetsomsættelighedtilandresituationer(dahlagerogfredslund, 2007:176);hvadpsykologSteinarKvalekalderanalytiskgeneralisering(Kvale,1994:228).I projektetsdiskussionogkonklusionafsluttesdenhermeneutiskeanalysesåledesvedat diskutereforskningsprojektetsanalytiskegeneraliserbarhed medandreordanalysens omsættelighedtilandresammenligneligekontekster Appliceret teori Fornærmereatundersøgehvilkenstyringsrationalitet,derliggerbagimplementeringenaf patientinddragelsesteknologiindenforsundhedsvæsenetudarbejdervienfoucaultsk magtanalyseafvorescase.dadefoucaultskeanalysebegreberikkedirektesætterfokuspådet 25
27 netværkafaktører humanesomnonhumane(idennesammenhængdetitbaserede selvevalueringssystem),somisinsammenhængudgørvoresanalytiskefokus,inddragervi medudgangspunktibrunolatoursaktør netværks teori(ant)ivoresanalysestrategi.ant benyttestilatsenærmerepådeenkeltesubjektersperspektivpå patientinddragelsesteknologien,hvorledesdeprægesherafsamtdeforhandlingsprocesser, derfinderstedmellemimpliceredesubjekter.tildiskussionenafdetempiriskematerialegør viyderligerebrugafenkritiskempowermentdiskussion,påbaggrundafjohnandersen, MichelFoucaultogSignildVallgårda. 3.3 Metodologisk refleksion Valgetafforskningsstrategihandleromatfåenoverordnetteoretisktilgangimplementeret ogforankretidenempiriskevirkelighed; ( )atfåkonkretiseretogpræsenterethvorledesden overordnedeteoretisketilgangomsættestilenforskningsstrategiogtilenplanforindsamlingaf empiriskdata (PedersenogLand,2001:33).Idet,viharvalgtatundersøge implementeringenafetdigitaliseretselvevalueringssystempåstolpegården,tagervores projektdesignformafetcasestudiesomforskningsstrategi(ibid.).metodiskbenyttervi kvalitativeinterviews.vierprimærtinspireretafkvale(kvale,1994)iforholdtilvores metodiskeovervejelseromkringdetkvalitativeforskningsinterviewogudarbejdelsenaf interviewguides.ifølgekvaleerformåletmeddetkvalitativeforskningsinterviewat ( ) forståtemaeridendagligelivsverdenudfrainterviewpersonensegetperspektiv (Ibid.:38).Vi anskuerinterviewetsomenåbendialog,menharsominterviewereprimærttilopgaveat lytteiinterviewsituationen: Interviewerensrolleeratværeprofessionellytterogspørgerien balancemellemindlevelseogdistance (Halkier,2001:51).Viharudarbejdetinterviewguides opdeltihenholdsvisforskningsspørgsmåloginterviewspørgsmål 26 (Kvale,1994: ). Såledesharviforsøgtatudarbejdeinterviewguides,derforenereksplorativeog hypotesetestendeindfaldsvinkler(ibid.:140).endvidereprøverviatfåensådybdegående forståelseafinformantensoplevelsesommuligtvedbådeatstillebeskrivendeogfortolkende spørgsmål,ogsåledeskanmansigeatenfænomenologiskogenhermeneutisktilgang kombineres(halkier,2001:48).interviewguidesneskalsessomguidelinesforemner,vi ønskeratbelyseunderinterviewene ikkedenmådespørgsmålenekonkretbliverstilletqua 26Sebilag1,2og3 26
28 detfaktumatinterviewetforståssomenåbendialog,hvorsamtalenerkontekstsensitiv. Såledestilpasservisprogimødetmeddenenkelteinformant. Viønskeratudfordreegenforforståelseløbendeiprocessenoggivemulighedforatflytte voreshorisonterbådeviaanvendtteoriogdenindhentedeempirioggennemførersåledes halvstruktureredeinterviewsbaseretpååbnespørgsmål,daviønskeratværeåbneoverfor enhvilkensomhelstoplevelseinformanternemåttehaveiforholdtildigitaliseringsprocesser ogpatientempowerment.iselveinterviewsituationenunderstregervisåledes,atvier interesseredeiathørealleoplevelserinformanternemåttehaveuansetomdeumiddelbarter positivtellernegativtladet.såledeservoressigte,inspireretaffænomenologienoghalkiers pragmatisketilgang ( )atrealisereetønskeomatgravedataop,derbestodafkontekstuelle udsagn,dervarsåubesmittedeafmigsominterviewersommuligt (Ibid.:47). Detkvalitativeforskningsinterviewførerosvidereienkvalitativanalyseaftekst. Transskriberingsmaterialeterproduceretdataogdenførstetekst,deropstårpåbaggrundaf etselekteretinterview,hvorviharvalgtinterviewpersoner,spørgsmålogafgrænsningaf tiden.transskriberingenisigselverogsåproduceretidenforstand,atviharvalgtogfravalgt ordogbetoninger.davianalyserermeningenidetdersigesogikkediskursen,transskriberer viikkeord,som:ja,nej,ok,øhogik?medmindredeervigtigeforforståelsen.ordsom eksempelvisjaogokbliverbrugtmangegangeafinterviewerenforatanerkendedet, interviewpersonenfortæller.vi,somforskere,har,derforbearbejdettekstenvedhjælpaf teknikkerogpåbaggrundafvoresforforståelse,foratnåfremtildetendeligeresultataf undersøgelsen(kvaleipedersenogland,2001:35)validitetenidetkvalitative forskningsresultatliggerivurderingenafvalgafteorierogforskningsstrategierogom dataproduktionsmetodenkanledefremtilatbelysespørgsmålene,derstillesiundersøgelsen problemformuleringen(pedersenogland,2001:35).deterdettevigørvedatbeskrive voresforskningsstrategi.visøgergennemheleprojektetatbeskrivevalgene,derblivertaget, såledesatresultatetkanopnåintersubjektivvurdering(ibid.:36). Analyseinvolverersystematik,rationellerefleksioner,kritisksansogdistancemhp.atse mønstre,sammenhænge,brud,paradokserogdynamikkerimaterialetpåenandenmådeend aktørernekan (Halkier,2001:52). 27
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereIndledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereNår$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$
Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$
Læs mereLAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde. Kursusbeskrivelse
LAS III - Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursusbeskrivelse Oktober 2006 Revideret Juli 2008 Indholdsfortegnelse Kursusbeskrivelse...1 Indholdsfortegnelse...2 LAS III...3 Placering i hoveduddannelsen...3
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 12 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereSpeciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!
Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+
Læs mereCrowdfunding+af+ computerspil+
!!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereForside til projektrapport 2. semester BP2:
Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereStress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!
Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereStudieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereStudieplan modul 10 Teori og metode Foråret 2016
Foråret Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 5. april Fys. 114 Modul introduktion & Stud puls intro Uge 17 Modulbeskrivelsen 5. april Fys. 14 1 Holdmøde -Hold Dofr 6. april Fys. 114 6. april Fys. 114 6. april
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereOplevelsen som storyworld
Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen
Læs mereByens Hegn Et blik på Metroselskabets
Byens Hegn Et blik på Metroselskabets æstetiske kommunikation Alexandra Mauritzen Iben Lund Gravesen Julie Rebecca Zester Vejleder: Peter Allingham Gruppe 11 8. Semester ByensHegn) EtblikpåMetroselskabetsæstetiskekommunikation
Læs mereStudieplan modul 10 Teori og metode Forår 2015
Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 17 1 Modul introduktion Modul 10 beskrivelsen Vigr 0/4 15 Introduktion til projektorienteret arbejde i modul 10 Pjecen at arbejde i projekt (Fronter) Pijo Fordeling af
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereSOL Kursusplan
Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse SOL 3 2019 Kursusplan Kursusadministration Helle Guldager Aaskoven Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Email: hga@rsyd.dk
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs merePatientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen
Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMad og mennesker. Overordnede problemstillinger
Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereStudieplan modul 10 Teori og metode Efterår 2016
Efterår Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 14. Fys. 514 Modul introduktion & Stud puls intro Uge 46 Modulbeskrivelsen / 14. Fys. 514 15. Fys. 614 & Fordeling af projektsteder Arbejdsmiljø 1: Definition
Læs merePositionering på www.radikale.net
Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net
Læs mereFællesskab og ejerskab
Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne
Læs mereRISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssoci
HVAD ER RISIKO OG RISIKOSOCIOLOGI? L.F.Thing, IFI. 2009 DISPOSITION Risiko set i et samfundsperspektiv At præsentere to forskellige risikosociologiske traditioner Applicere til idrætsfeltet 1 RISIKOSOCIOLOGI
Læs mereViden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats
Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt
Læs mereHelle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?
Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereAkademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises
Akademisk arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder/ Academic Labor in Small and Medium Sized Enterprises Navn: Studienummer: Anders Wraae Nielsen 49123 Bertram Nikolai Voss 49264 Michael Fini Henriques
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereRehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund
Rehabilitering via samskabelse på tværs af kommune og lokalsamfund Ved Ann Kathrine Fihl ergoterapeut i Center for Psykiatri, Ole Westergaard frivillighedskoordinator i Arbejdsmarkedsafdelingen og Ole
Læs mereProblemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)
1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)
Læs mereBachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard
Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereÅRSKURSUS Forebyggelse og sundhedsfremme. i et kritisk perspektiv. - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare?
ÅRSKURSUS 2016 Forebyggelse og sundhedsfremme i et kritisk perspektiv - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare? MIN BAGGRUND FOR AT STÅ HER I DAG u ERGOTERAPEUT u MASTER I SUNDHEDSFREMME FRA RUC I
Læs mereERFARINGER FRA EN KOL-GRUPPE
ERFARINGER FRA EN KOL-GRUPPE - i et sundhedsfremmende perspektiv Cecilie Josephine Hein Clausen 56643 Lise Heintze Bernhard 56637 Signe Rørdam Holm 46380 Kira Lund 48960 Vejleder: Dorthe Elle Ilsøe 22.
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereValgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område
Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereDE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##
DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#
Læs mereModul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)
Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereSundhedsfremme af pårørende til psykisk syge gennem deltagelse i samtalegrupper
Sundhedsfremme af pårørende til psykisk syge gennem deltagelse i samtalegrupper Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier - fagmodulsprojekt Projekt af: Line Gøttsche Henriksen: 53036, Charlotte Lea Jensen:
Læs mere!!!! OPFATTELSER!AF! EMPOWERMENT!VIA!SUNDHEDS3IT!
OPFATTELSERAF EMPOWERMENTVIASUNDHEDS3IT "en"teknoantropologisk"undersøgelse"af"borgeres"udbytte"af" adgang"til"personlige"sundhedsdata"via"sundhed.dk" " " " Teknoantropologisk.kandidatspeciale.fra.Aalborg.Universitet.
Læs mereRammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Læs mereElevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereInnovation i AT. AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1
Innovation i AT AT-konference Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.00 Velkomst v. Benedicte Kieler, Undervisningsministeriet
Læs mereMenneskets forhold til naturen
Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er
Læs mereAmanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &
AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z110190 22.april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2014 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mere2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...
Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 5 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 5 1.4 PROJEKTDESIGN... 6 2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... 7 2.1 MOTIVATION... 7 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Modul 13 rev. 23-01-2017 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereMODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA. Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold Modul 6 og 8 Den teoretiske del
MODULPLAN SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN AABENRAA Modul 6 og 8 Den teoretiske del FEBRUAR-hold 016 Gældende for august 017 Feb16-06 feb16-08 Indhold Indledning... 1 Teoretisk del... 1 Særlige forhold:... Klinisk
Læs mereUng & Sund Midtvejsevaluering
Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt
Læs mereVejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4
Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereGrænser. Overordnede problemstillinger
Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDet Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien
Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereUndervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016
Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser Kolding foråret 2016 Kære studerende Hermed en vejledende undervisningsplan, litteraturliste
Læs mereMentorordning. - Negativ social arv i uddannelsessystemet
Mentorordning - Negativ social arv i uddannelsessystemet Roskilde Universitet Projektrapport Samfundsvidenskabeligt Basisstudium Hus 19.1 4.semester maj 2012 Vejleder: Annette Bilfeldt Gruppe 24: Peter
Læs mereModul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)
Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereBacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -
Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereIndholdsfortegnelse. Læsevejledning... 4 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9
Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 4 Indledning... 6 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål... 9 Afgrænsning... 10 Begrebsafklaring... 11 Metode... 12 Metodevalget... 12 Et videnskabsteoretisk
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem
Læs mereSundhedspædagogisk uddannelse
Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise
Læs mere