Pesticider. påvirkninger i naturen. MiljøBiblioteket. Hovedland. Trine Hedemand Morten Strandberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pesticider. påvirkninger i naturen. MiljøBiblioteket. Hovedland. Trine Hedemand Morten Strandberg"

Transkript

1 15 MiljøBiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Trine Hedemand Morten Strandberg Hovedland

2

3

4

5 15 Pesticider påvirkninger i naturen MiljøBiblioteket Trine Hedemand Morten Strandberg Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2009 Hovedland

6 Pesticider påvirkninger i naturen Trine Hedemand og Morten Strandberg 2009 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, forfatterne og Forlaget Hovedland Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Forlagsredaktion: Anne Drøgemüller Lund og Ole Jørgensen Illustrationer og montage: Tinna Christensen og Kathe Møgelvang, Grafisk værksted, Danmarks Miljøundersøgelser. Omslag: Grafisk værksted, Danmarks Miljøundersøgelser. Omslagsfoto: Morten Strandberg. Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive Denne bog er trykt på 130 g Cyclus Print Overskydende papir og pap er genbrugt. ISBN udgave, 1. oplag 2009 Forlaget Hovedland

7 Forord Pesticider 9 Styr på pesticider Pesticider på afveje 31 Liv i landbruget 51 5 Fremtiden udfordrer 69 6 Hvor forsigtige skal vi være? 87 Litteratur 98 Ordliste 99 Stikordsregister 102

8 6 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen

9 Pesticider påvirkninger i naturen Forord 7 Forord Over halvdelen af Danmarks areal bliver udnyttet til landbrug. Med størstedelen af landbruget følger brugen af pesticider. Denne bog er skrevet for at give et billede af, hvordan anvendelsen af pesticider påvirker naturen i og omkring agerlandet. Bogen omfatter ikke effekter på menneskers sundhed, problemer i forbindelse med pesticiders nedsivning til grundvandet og problemer med pesticidrester i fødevarer. En litteraturliste bagest i bogen giver forslag til yderligere læsestof. Bagest i bogen finder man desuden en ordliste, hvor særlige ord, der er brugt i denne bog, bliver forklaret. Bogens indhold er blevet til i dialog med følgende bidragydere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (DMU), Beate Strandberg, Christian Kjær, Gösta Kjellsson, Hans Løkke, Jens Christian Pedersen, Marianne Bruus, Peter Borgen Sørensen, Peter Wiberg Larsen, Tommy Asferg og Peter Odderskær, som alle takkes for deres indsats. Tak til Jørgen E. Olesen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, for kommentarer til afsnittet ændret klima ændret landbrug og Louise Hjorth Nørremark for nyttige råd og kommentarer til en tidligere version af bogen. Det skal dog understreges, at indholdet udelukkende er DMU s valg, og at de meninger, der forekommer i bogen, således udelukkende er DMU s. Endelig skal der lyde en stor tak til de mange fotografer, som har leveret billeder til bogen.

10 8 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen

11 9 1 Pesticider Pesticider er en gruppe kemiske forbindelser, som landmanden bruger til at bekæmpe skadevoldere, der forringer høstudbyttet. Ordet stammer fra latin, hvor ordet pest betyder skadevolder, og cide betyder dræbe pesticider er altså midler, der bruges til at dræbe insekter, svampe og arter af ukrudt, der skader afgrøden. Foto: Arnold Paul,

12 10 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Pesticider er som regel kunstigt fremstillede stoffer, der ikke forekommer naturligt i miljøet. Når landmanden sprøjter pesticidet ud over sin afgrøde for at bekæmpe skadevoldere, kommer de også andre steder hen end der, hvor det er hensigten, de skal virke. De organismer, der lever i og på jorden, vil derfor blive udsat for stoffer, de ikke bliver udsat for under naturlige forhold. De fleste pesticider er organiske forbindelser, hvis giftighed er knyttet til deres kemiske struktur. Mikroorganismer i jorden, vandløb og søer nedbryder mere eller mindre hurtigt pesticiderne til andre forbindelser, der som regel er ugiftige. De fleste pesticider, som er godkendt i Danmark, bliver hurtigt nedbrudt. Jo hurtigere de bliver nedbrudt, des mindre er risikoen for, at pesticiderne bliver ophobet i jorden, og dermed også risikoen for, at de bliver optaget af dyr, planter og mennesker. Nogle pesticider er fedtopløselige, og dette er medvirkende til, at de bliver ophobet i fødekæden og bliver givet videre via mælk fra køer eller fra ammende kvinder til spædbørn. Det er specielt de pesticider, der indeholder klorforbindelser, der har denne evne. Pesticider kan skade andre organismer, fordi de er designet til at slå skadevolderne ihjel. Når man sprøjter med pesticider rammer en relativ stor del af dem ved siden af de skadevoldere, man ønsker at bekæmpe. Herved kan uskadelige og gavnlige organismer blive påvirket det kalder man sideeffekter eller effekter på ikke-mål-organismer. Det er både organismer, der lever i og uden for agerlandet, der bliver påvirket af pesticiderne, som med vejr og vind kan føres langt omkring. Pesticiderne er dog ikke alene om ansvaret for tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed i agerlandet. Andre vigtige årsager til tilbagegangen er brugen af kunstgødning, der medfører en belastning af den marknære natur, og husdyrgødning, for eksempel i form af gylle, der medfører en vidt udbredt kvælstofbelastning af både den marknære natur og de naturområder, der ligger langt fra landbrugene. Dertil kommer den almindelige landbrugsudvikling med færre landbrug, større og mere effektive maskiner og større marker, som tilsammen medfører, at agerlandet bliver mere ensartet og dermed ringere som levested for vilde dyr og planter. Med dette står det også

13 Pesticider påvirkninger i naturen 1. Pesticider 11 klart, at de mere diverse landbrug med små marker med forskellige afgrøder og varierede randområder giver naturen de bedste vilkår. Der er i disse år fra mange sider fokus på, hvordan naturen kan få de bedste vilkår i et moderne landbrugsland som det danske. Nogle af de virkemidler, der er eller skal i spil, er sprøjtefrie randzoner, støtte til afgræsning, naturplaner og mere miljøvenlig udnyttelse af husdyrgødningen. Du kan læse mere om dette i nogle af de forslag til yderligere læsning, som er bagest i bogen. Tilbage står dog, at selv om pesticiderne ikke er den eneste og vigtigste årsag til forringelse af naturen, fører de i sig selv til en tilbagegang i den biologiske mangfoldighed og naturen i agerlandet. Den store brug af pesticider betyder, at påvirkningen er meget udbredt, og at der ikke er meget natur i landbrugslandet, som er upåvirket. Samtidig sker naturens tilbagegang i landbrugslandet langsomt, og derfor er pesticidernes virkninger ikke så iøjnefaldende som visse andre miljøpåvirkningers, fx iltsvind eller algeopblomstring i vandmiljøet, der først og fremmest skyldes, at næringsstoffer fra landbruget ender de forkerte steder. Det gør det ikke nemmere at vurdere effekten af pestici- Figur 1-1 Humlebi i kløver. Pesticider kan påvirke bier og andre insekter, der bestøver blomsterne i naturen og i erhverv som bær- og frugtavl. Foto: Gösta Kjellson.

14 12 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen derne, at pesticiderne ikke er alene om at påvirke den biologiske mangfoldighed i agerlandet. Så selv om vi ved meget om pesticiderne, er der stadig meget, vi mangler viden om. Vi ved ikke nok om kombinationseffekterne. Hvordan virker pesticiderne sammen med andre former for stress, som for eksempel gødning, metaller og tørke, og hvordan virker pesticiderne i kombination med hinanden? Vi mangler også viden om de indirekte effekter, lige som vi også har behov for at vide mere om påvirkningen af landjordens økosystemer. Som eksempel på det sidste kan nævnes et meget aktuelt, uløst problem, som går ud på at forklare tilbagegangen for bestøvende insekter som honningbier og humlebier, der sørger for, at mange plantearters blomster bliver bestøvet og kan udvikle frø og frugter (figur 1-1). Det sidstnævnte er vigtigt både for naturen og for jordbrugserhvervene. Det er klart, at insektmidler (insekticider) kan være en vigtig årsag, men årsagen kan også være, at de vilde planter har fået det dårligere i Danmark i de senere år, hvilket giver mindre pollen og nektar til bierne. Den type spørgsmål er ikke behandlet i denne bog, fordi der endnu ikke er forsket nok til, at man kan besvare dem. Figur 1-2 Grønåret kålsommerfugl er en art, som både er gavnlig, fordi den kan bestøve landbrugsafgrøder, og skadelig, fordi dens larver æder arter af kålfamilien. Foto: Gösta Kjellson.

15 Pesticider påvirkninger i naturen 1. Pesticider 13 Men selv om der stadig er behov for en stor indsats, har fortiden også vist, at det nytter at arbejde for forbedringer. Anvendelsen af pesticider er et af de mest regulerede områder i den danske miljøforvaltning, og det er med god grund, da pesticider er giftstoffer. Reguleringen har betydet, at de pesticider, der bliver anvendt i dag, nedbrydes lettere, ikke ophobes så let i naturen, er mere smalspektrede, og at de mest giftige pesticider er blevet forbudt. I kapitel 2 beskrives, hvordan kombinationen af viden og myndighedernes indsats med lovgivning og pesticidhandlingsplaner har ført til de forbedringer, der er opnået frem til i dag. I kapitel 3 og 4 kan du læse om resultater fra forskningen i, hvordan pesticider påvirker naturen i agerlandet og dets omgivelser. Kapitel 5 kommer ind på de krav anvendelsen af pesticider stiller til os i fremtiden, hvor et ændret klima og opbygning af resistens hos flere af skadevolderne udfordrer både landbruget og myndighederne, der regulerer det. Endelig handler kapitel 6 om, hvordan pesticiderne bliver vurderet, så de anvendes under betingelser, der gør den skadelige påvirkning af natur og miljø så lille som mulig. Målet er, at pesticiderne skal påvirke naturen så lidt som muligt. Der er ingen grund til, at plantebeskyttelsen skal indvirke på naturen i og uden for agerlandet. Plantebeskyttelsen skal beskytte afgrøden uden at belaste naturen.

16 14 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen

17 15 2 Styr på pesticider De kemikalier, der bliver brugt til at bekæmpe ukrudt, insekter og plantesygdomme i landbruget, kaldes pesticider. Ordet pesticider hentyder til, at de dræber skadevolderne. Pesticiderne holder sig imidlertid ikke til kun at dræbe skadevolderne i landbruget. De dræber eller påvirker også en mængde gavnlige organismer som for eksempel humlebier både i landbruget og i de grøftekanter, markskel og hegn, som ellers gør, at naturen i agerlandet kan være rig og varieret. Foto: Morten Strandberg.

18 16 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Fra håndkraft til kemi Der er pesticider alle vegne i miljøet. Både over og under jorden. Det betyder, at det ikke kun er naturen, der er forurenet, men også vores fødevarer og drikkevand. Sådan har det ikke altid været. Siden bondestenalderen for år siden har mennesket dyrket jorden. Men selv om der tidligere har været anvendt forskellige typer af bekæmpelsesmidler, er det først i de sidste halvtreds år, at brugen af kemiske bekæmpelsesmidler rigtigt har vundet indpas i det danske landbrug. Indtil da bekæmpede man ukrudt på den hårde måde, først med de bare hænder eller simple redskaber, siden med dyretrukne (figur 2-1) eller motoriserede redskaber. Figur 2-1 Frem til omkring 1950 blev landbruget drevet af muskelkraft fra mennesker og dyr. Hver gård havde præcis så mange dyr, som planterne på markerne gav foder til. Når dyrene blev for gamle til at trække læsset, endte de som føde for mennesker. Fra dyrenes gødning fik bønderne næringsstoffer til markerne, og i forsommeren blev engene slået for at skaffe vinterfoder til dyrene. Foto: Hjerl Hedes Frilandsmuseum. Kært barn har mange navne Sprøjtemidler, bekæmpelsesmidler, plantebeskyttelsesmidler, planteværn og pesticider. Det er nogle af de navne, der bliver brugt om de midler, der hjælper os til at beskytte vores afgrøder. Midlerne er opdelt i en lang række kategorier, alt efter hvilket formål de bliver anvendt til. På markerne bruger vi især ukrudtsmidler, insekt- og svampemidler. De fleste haveejere kender ukrudtsmidlet Roundup. Ukrudtsmidler bliver i fagsprog kaldt herbicider, og de bliver brugt til at slå planter ihjel. Langt de fleste af de pesticider, der i dag bliver solgt til landbrugsformål, er herbicider. Insektmidler er gifte, der bliver anvendt til at

19 Pesticider påvirkninger i naturen 2. Styr på pesticider 17 bekæmpe insekter. I fagsprog bliver de kaldt insekticider. Svampemidler kaldes fungicider. Det er gifte, der bliver brugt til at bekæmpe svampeangreb. Ud over de mest almindeligt anvendte pesticider på markerne findes der en række andre bekæmpelsesmidler, som hører under betegnelsen biocider, for eksempel rodenticider, som vi bruger til at bekæmpe gnavere som rotter og mus. Disse er reguleret efter andre regler i EU. Denne bog omhandler kun de tre vigtigste kategorier af pesticider, nemlig ukrudts-, insekt- og svampemidler, som landbruget benytter sig af. Mad på bordet Når landmanden forsøger at få så stort et udbytte af sin høst som muligt, spiller mange faktorer ind. Man kan bare tænke på sin egen have. Planterne har behov for vand, lys, og næringsstoffer. Ukrudtet konkurrerer med afgrøden om både lys, vand, plads og næringsstoffer. Nogle insekter æder afgrøderne. Plantesygdomme, som kartoffelskimmel, kan også ødelægge hele høsten. Flere gange i historien har kartoffelskimmel indirekte slået millioner af mennesker ihjel, simpelthen fordi de døde af sult som følge af en ødelagt kartoffelhøst. Landmanden lever af at sælge sine afgrøder. For at forbedre udbyttet bruger han derfor pesticider til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe. Fortidens bekæmpelsesmidler Allerede før vores tidsregning anbefalede filosoffer i Grækenland at bruge kemiske midler til at beskytte afgrøderne. Grækeren Demokrit foreslog, at man lagde såsæden i blød i saft fra stenurt inden såningen. Derved blev frøet beskyttet mod sygdomsangreb. Romeren Plinius Den Ældre fortalte i første århundrede efter vores tidsregning om brugen af aske, urin, knuste cypresblade og arsenik som bekæmpelsesmidler. Kineserne brugte frem til 1500-tallet arsensulfid for at beskytte afgrøderne. På trods af de gode påfund var det først i 1800-tallet, at man rigtigt begyndte at anvende bekæmpelsesmidler. Endnu var det ikke noget, man benyttede i landbruget, da det var for dyrt og besværligt. I frugtavlen derimod, brugte man naturligt forekommende giftmidler som niko-

20 18 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Figur 2-2 I 1938 blev det danske firma Cheminova grundlagt. Det producerer insekt-, svampeog ukrudtsmidler, og firmaet tegner sig for mellem 1 og 2 % af den globale handel med pesticider. Kemisk Værk Køge og Esbjerg Kemikaliefabrik er eksempler på andre danske virksomheder, der producerede pesticider til det moderne landbrug, der opstod efter anden verdenskrig. Foto: Morten Strandberg. tin, arsenik og svovlholdige produkter til at bekæmpe skadedyr. Men det indebar en stor risiko at bruge midlerne, for de var ikke bare giftige for insekter, men også for mennesker. I slutningen af 1800-tallet begyndte kemikere at fremstille pesticider, der var knapt så skadelige for de mennesker, der anvendte dem. I 1930 blev der for første gang indført regler om pesticider i Danmark. Man skulle afprøve midlernes effektivitet mod skadevoldere og sygdomme, men kun hvis fabrikanterne var villige til at stille deres produkter til rådighed. Året efter kom Danmarks første lov om kemikalier Giftloven. Den satte rammen for, hvem der måtte sælge bekæmpelsesmidlerne. I 1939 blev der for første gang udarbejdet en liste over hvilke midler, man måtte benytte i Danmark. Listen indeholdt 54 forskellige insekt- og svampemidler. Først i 1950 blev de første ukrudtsgifte godkendt.

21 Pesticider påvirkninger i naturen 2. Styr på pesticider 19 Det moderne samfund Indtil 1945 blev der kun anvendt simple kemiske forbindelser i det danske landbrug, og landmændene brugte stadig hestetrukne redskaber. Men pesticidindustrien var i hastig vækst. Der blev produceret giftige forbindelser, blandt andet midler, der indeholdt kviksølv og arsenik, der blev bragt ud på markerne stoffer, der i dag er bandlyst til markbrug. I Danmark blev midler med kviksølv anvendt til at bejdse såsæden af kornarter som hvede, rug, byg og havre helt frem til begyndelsen af 1980 erne. Fra 1956 begyndte Kemikaliekontrollen at registrere forbruget af pesticider. Siden da har der været anvendt cirka 500 forskellige aktivstoffer i pesticiderne. I 2006 blev 73 pesticider anvendt til henholdsvis vækstregulering (5) og bekæmpelse af insekter (8), svampe (19) og ukrudt (41) i Danmark. Fra 1950 og de følgende 20 år oplevede man en hastig forandring i landbruget, og mekanisk harvning og lugning blev gradvist erstattet af kemiske midler. Men allerede i 1960 erne begyndte man at se følgeproblemerne i miljøet. Insekticidet DDT (boks 2-1) har de fleste hørt om. DDT og lignende stoffer bliver ophobet i fødekæden, med alvorlige konsekvenser for flere dyrearter, blandt andet var vandrefalkene i Nordamerika og Vesteuropa tæt på at uddø (boks 2-2). CI CI CI Boks 2-1 DDT DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) er et insekticid. DDT tilhører de klorerede kulbrinter, som er en gruppe forbindelser, der er kendetegnet ved, DDT at de kun langsomt nedbrydes i naturen og derved ophobes i fødekæderne. DDT blev første gang fremstillet i 1874, men dets giftvirkning mod insekter blev først opdaget i På grund af stoffets store giftighed over for insekter, men lave akutte giftighed over for mennesker, vandt DDT hurtigt stor udbredelse i landbruget verden over. Det viste sig i løbet af 1960 erne og 1970 erne, at anvendelsen af DDT og dets nedbrydningsprodukt DDE har store uønskede sideeffekter. For det første bliver insekterne hurtigt modstandsdygtige over for stoffet. For det andet viste det sig, at en del rovfugle ophobede høje koncentrationer af DDT. Dette medførte tyndskallede æg og få unger med deraf følgende tilbagegang for mange arter af rovfugle. I dag er anvendelsen af DDT forbudt eller stærkt begrænset de fleste steder i verden, men det anvendes dog stadig i mange ulande, især i forbindelse med bekæmpelse af malariamyg. DDE Begrænsningerne i forbruget af DDT har medført, at mange rovfuglebestande nu atter trives. I 2006 begyndte WHO at anbefale brugen af DDT indendørs til bekæmpelse af de myg, der spreder malaria. CI CI CI CI CI CI

22 20 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Boks 2-2 DDT påvirker rovfugle Det hører ikke kun fortiden til, at de store rovfugle bliver påvirket af pesticider; dog er situationen i dag væsentligt forbedret. Det viser en rapport udarbejdet af forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med to biologer, der hver sommer mellem 1986 og 2003 har indsamlet æg i Sydgrønland. Æggene blev herefter undersøgt for mange forskellige miljøfremmede stoffer, som fuglene har optaget på deres trækruter mellem Syd- og Mellemamerika og Grønland. Undersøgelsen viste blandt andet, at næsten halvdelen af æggene indeholdt rester af DDE (nedbrydningsproduktet fra DDT), der overskred den koncentration, hvor skallen bliver tyndere. Derved steg risikoen for, at æggene knækkede, når fuglen rugede. Falk et al Tykkelse (mm) DDT s indførelse 0,40 0,38 0,36 0,34 0,32 0,30 0,28 17% tyndere tærskel 0, År Foto: Knud Falk. Tykkelser af æggeskaller fra hele æg hos vandrefalke i Grønland fra før DDT blev anvendt ( ) og fra efter DDT s indførelse ( ). De vandrette linjer repræsenterer hhv. den gennemsnitlige skaltykkelse før DDT (0,336 mm), og den tykkelse på 0,279 mm (17 % tyndere), der førte til tilbagegangen for vandrefalkene. Den skrå linje viser ægtykkelsen bagud i tiden. Biologen Rachel Carson skrev i 1962 en bog, hun blev meget kendt for, og som var startskuddet til den globale miljøbevægelse. Bogen havde den sigende titel Det tavse forår, der refererer til den totale tavshed, der opstod i naturen efter brugen af visse insekticider. Fuglene forsvandt simpelthen. Forklaringen er, at midler som DDT bliver ophobet i fedtvæv. Dermed kan de blive ophobet i fødekæderne og på den måde ende i fuglene, selv om de i første omgang kun rammer planterne og de insekter, som skader planterne. Men insekterne bliver spist af små pattedyr og fugle, og bladene bliver spist af regnorme, som igen

23 Pesticider påvirkninger i naturen 2. Styr på pesticider 21 bliver spist af fugle. Når fuglene og pattedyrene eventuelt bliver spist, ender midlerne i rovdyrene. En af konsekvenserne har været, at DDT nu er forbudt i en lang række lande. Visse steder i Afrika og Syd- og Mellemamerika bliver DDT dog stadig brugt som middel mod malariamyg. Nutidens bekæmpelsesmidler Pesticiderne udgør en risiko for vores natur og miljø. Derfor bliver der hele tiden udviklet nye og mindre giftige midler og forsket i at undgå de uheldige sideeffekter. Med kemikalieloven, der trådte i kraft i 1980, blev miljøet taget ind i godkendelsen af nye pesticider, og efterfølgende er pesticiderne generelt blevet mindre giftige for miljøet. Dette har gjort det muligt at udfase de mest miljøbelastende pesticider. Pesticiddirektivet fra 1991, som regulerer og godkender anvendelsen af de samme pesticider i alle EU-lande, godkendte et par af de pesticider, som var på Danmarks forbudsliste. Et af disse pesticider var diquat, som er aktivstoffet i herbicidet Reglone, som bliver brugt til nedvisning af kartofler. Da det blev dokumenteret, at det hurtigt blev inaktiveret i jorden på grund af dets binding til lermineraler, og giftigheden over for insekter i vandmiljøet blev bestemt, så der kunne udarbejdes begrænsninger for dets anvendelse, blev det igen godkendt i Danmark, med et afstandskrav til vandløb og søer. I Danmark har pesticiddirektivet haft en mindre betydning, fordi vi i forvejen havde en stram regulering af anvendelsen af pesticider. Hvis et EU-medlemsland er utilfreds med en godkendelse, kan landet klage. I 2003 blev stoffet paraquat godkendt til at blive anvendt i hele EU. Dette førte til, at Sverige, med støtte fra Danmark, Østrig og Finland anlagde sag ved EU-retten med krav om, at direktivet blev annulleret. I 2007 vandt Sverige sagen, og direktivet blev annulleret. Fra ord til handling Mængden af vilde planter i landbruget er gået stærkt tilbage de sidste 25 år. I rapporten fra det såkaldte Bicheludvalg i 1999, viste analyserne, at antallet af arter af vilde planter i agerlandet cirka er halveret i de foregående 25 år. Dette gælder både mængden af levende planter og mængden af levende frø i jorden. Derudover er små områder

24 22 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Figur 2-3 Bedrifternes areal i 1982 og I 1980 erne var der mange små landbrugsbedrifter. I 2006 var der færre bedrifter, men de var blevet meget større. Kilde: Danmarks Statistik, Bedrifter (antal) 0 Mindre end 10-19, , , ,9 Større end Areal (ha) som vandhuller og læhegn, hvor vilde dyr og planter lever, blevet færre, og afstanden imellem dem er blevet større. Siden 1976, da man begyndte at have landsdækkende tællinger af fugle, har man kunnet konstatere, at antallet af fugle i agerlandet er gået markant tilbage (se også afsnittet Fuglene i agerlandet side 59). Med 62 % dækker landbruget mere end halvdelen af Danmarks samlede areal. I mange år har mønsteret været, at antallet af landbrugsbedrifter falder, mens størrelsen på de enkelte bedrifter stiger. De sidste 25 år er antallet af bedrifter i Danmark mere end halveret. Gennemsnitstørrelsen på en landbrugsbedrift i Danmark i 2006 var 57 ha, hvilket er langt højere end gennemsnittet i EU på 11,5 hektar (figur 2-3). Jo større en bedrift er, des større bliver markerne ofte. Det kan betyde meget for dyrene. Jo større marken er, des færre levesteder er der, fordi større marker giver et mindre forhold mellem længden af randen af marken, hvor mange af dyrene lever, og markfladen, hvor færre dyr kan leve. I starten af 1980 erne gik det op for politikerne, at det var nødvendigt at gribe ind over for pesticider for at redde naturens dyr og planter. Siden da har lovgivning, planlægning og evaluering vedrørende pesticidforbruget fyldt en del i den danske miljøpolitik. Den første handlingsplan for pesticider I 1986 kom Danmarks første plan for at sænke brugen af pesticider. Planen skulle løbe over de næste ti år. Igen-

25 Pesticider påvirkninger i naturen 2. Styr på pesticider 23 nem en længere periode var brugen af pesticider forøget kraftigt, og der var et voksende fokus på at beskytte mennesker, dyr og natur mod de uheldige sideeffekter af pesticiderne. Planen lagde konkret op til, at pesticidforbruget ved en frivillig indsats fra landbruget skulle halveres både med hensyn til, hvor mange gange det enkelte landbrugsareal kunne sprøjtes, og med hensyn til mængden af aktivstof. Derudover skulle godkendelsesordningerne for pesticider strammes. I 1996, ti år efter den første pesticidplan, var 209 aktivstoffer revurderet af Miljøstyrelsen. Heraf var 29 blevet forbudt eller strengere reguleret. Det danske forbrug af pesticider målt som mængden af aktivstoffer var samtidig blevet nedsat med 36 %. Danmark uden pesticider? I efteråret 1997 nedsatte den daværende regering et uafhængigt udvalg, Bichel-udvalget, der skulle vurdere konsekvenserne ved helt eller delvist at afvikle brugen af pesticider både de positive og de negative konsekvenser. En af udvalgets mange konklusioner var, at en total afvikling af pesticider ville føre til et produktionstab på mellem 3 og 50 %, dog med et større tab på visse afgrøder, fx sukkerroer og kartofler. Et sygdoms- eller insektangreb ville kunne medføre tab af hele produktionen. Alt i alt ville et dansk stop for pesticider give et fald i bruttonationalproduktet på 0,8 %, hvilket svarer til nedgang på kr. om året for en gennemsnitsfamilie. Til gengæld ville der være en besparelse på op til 141 kr. pr. familie pr. år, fordi det ville være lettere indvinde rent drikkevand. Det koster nemlig hver gang, en boring må lukkes på grund af for store koncentrationer af pesticider eller pesticidrester i vandet. Det danske dyre- og planteliv ville til gengæld opnå bedre livsvilkår, hvis landbruget stoppede brugen af pesticider. Vores insektfauna ville blive rigere, og flere fuglearter ville nyde godt af de øgede forekomster af insekter. Alternativet til at bekæmpe ukrudtet kemisk er at bekæmpe det mekanisk. Det kan til gengæld ødelægge dyre- og plantelivet på andre måder (se også Fuglene i agerlandet side 59). På baggrund af undersøgelserne anbefalede udvalget en trestrenget strategi for at nedsætte anvendelsen af pesticider. Det skulle gøres uden væsentlige drifts- eller samfundsøkonomiske tab og med fordele for dyre- og plantelivet.

26 24 Miljøbiblioteket Pesticider påvirkninger i naturen Den anden pesticidhandlingsplan Konklusionerne fra Bichel-udvalgets rapporter medførte, at der blev udarbejdet en ny handlingsplan for at sænke forbruget af pesticider. Den kom til at hedde Pesticidhandlingsplan II og forelå i Målet var at følge udvalgets trestrengede strategi: at nedsætte brugen af pesticider, at udvide det økologiske landbrugsareal, og at nedsætte pesticidpåvirkningen på dyrs og planters levesteder. For at opfylde de tre mål blev der vedtaget 5 konkrete delmål. På den måde kunne man bedre vurdere, om målene var nået ved udgangen af Målene var blandt andet ved en frivillig indsats fra landbruget: at reducere behandlingshyppigheden, at beskytte udvalgte vandløb og søer, at nedbringe anvendelsen af pesticider på særligt følsomme områder, dvs. steder hvor der er risiko for udvaskning til grundvandet, og sprøjtning med pesticider langs private haver, at øge de økologiske arealer, og at revurdere godkendelsesordningen for pesticider. Kun målet om at revurdere godkendelsesordningen for pesticider, som ikke var afhængigt af landbrugets frivillige indsats, var opfyldt i 2003, da handlingsplanen blev evalueret. Loven om kemiske stoffer og produkter var justeret, så det var blevet nemmere at ændre på eksisterende godkendelser. Behandlingshyppigheden, der i 1999 var 2,33, skulle ned på 2,0. Målet blev næsten nået med 2,03. Behandlingshyppigheden er nærmere forklaret i boks 2-3. Målet om at beskytte målsatte søer og vandløb var ikke nået. Det var planen, at der skulle etableres ha sprøjtefrie randzoner langs udvalgte søer og vandløb, men ved udgangen af 2002 var der blot udlagt hektar. Målet om at nedbringe anvendelsen af pesticider på særligt følsomme områder var heller ikke nået. Man havde dog forsøgt at udpege relevante områder for indvinding af drikkevand, så man havde et vurderingsgrundlag.

27 Pesticider påvirkninger i naturen 2. Styr på pesticider 25 Boks 2-3 Behandlingshyppighed, behandlingsindeks og måltal Behandlingshyppigheden er et udtryk for, hvor mange gange landbrugsarealet i gennemsnit kan behandles med den solgte mængde pesticider anvendt i normal dosis. Det er herbiciderne, der udgør den største del af pesticider, typisk lidt over halvdelen, mens den resterende del udgøres af fungicider, insekticider og vækstregulerende midler. Der bliver typisk brugt flere fungicider end insekticider, og de vækstregulerende midler udgør kun nogle få procent af den samlede behandlingshyppighed. Hvis behandlingshyppigheden eksempelvis er 2,0 betyder det, at landbruget kan sprøjte arealet to gange med normal dosis. I figuren ses udviklingen i behandlingshyppigheden fra opgjort efter den gamle eller oprindelige metode. I 1998 blev der indført en ny metode for at tage højde for, at nogle midler indeholder flere aktivstoffer. Eksempelvis tæller fungicidet Tilt top, der indeholder aktivstofferne propiconazol og fenpropimorph, 1 BI efter gammel metode (se nedenfor) og 1,5 BI efter den ny metode. Den oprindelige beregningsmetode er brugt i figuren, fordi det er denne metode, der blev brugt til at vurdere, om Pesticidhandlingsplan (se næste side) levede op til sit mål for nedbringelse behandlingshyppigheden. Den høje behandlingshyppighed i 1995 skyldes lageropbygning som følge af indførelse af lov om afgift af bekæmpelsesmidler, der trådte i kraft den 1. januar Årsagerne til stigningen i 2008 er endnu ukendte, men kan fx skyldes øget sprøjtning, hamstring pga. en mulig prisstigning og inddragelse af brakarealer Behandlingshyppighed (efter oprindelig metode) 1,7 2,7 2,7 2,5 2,6 3,3 3,6 2,9 2,7 2,6 2,5 3,5 1,9 2,5 2,3 2,3 2,0 2,1 2,0 2,2 2,2 2,3 2,3 2,4 3, Behandlingsindeks og belastningsomfang Behandlingsindeks (BI) er et udtryk for opgørelse af pesticidforbruget/behandlingshyppigheden i de enkelte afgrøder og på bedrifter som helhed. Sammenlignes behandlingsindeks med måltal, giver det et billede af, hvordan bedrifternes anvendelse af pesticider ligger i forhold til målet i pesticidplanen. Med introduktionen af planen Grøn Vækst i 2009 blev der indført en ny indikator, belastningsomfang. Den adskiller sig fra behandlingshyppigheden ved at inkludere det usprøjtede landbrugsareal, fx det økologisk dyrkede. Måltal Pesticidplanens målsætning er udmøntet i en række måltal. Tallene er nogle retningsgivende behandlingsindsatser, som den enkelte landmand kan forholde sig til, hvis målet for behandlingshyppigheden på 1,7 fra Pesticidplan skulle nås. Måltallene er udspecificerede som måltal for herbicider, fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler i hver afgrøde. Hvis måltallene opfyldes i alle afgrøder på alle bedrifter, vil den samlede behandlingshyppighed landsresultatet ende på 1,7.

Pesticidindsatsen

Pesticidindsatsen Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider

Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider 14. november 2012 Udviklingen i miljøbelastningen med pesticider Highlights: Der er kommet en ny indikator for pesticidbelastningen fra jordbruget, den såkaldte Pesticidbelastningsindikator (PBI). Med

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning og konklusioner Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.

Indholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi. Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 00 Notat COWI A/S Parallelvej 00 Kongens Lyngby Telefon 4 97 Telefax 4 97 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Virkemidler til pesticidreduktion

Virkemidler til pesticidreduktion , sekretariatsleder Virkemidler til pesticidreduktion Christiansborg d. 14. januar 2012 Oversigt Hvad vil jeg sige? Mål og virkemidler Renere teknologi IPM og EU-krav Pesticidrester i fødevarer Hvad vil

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner

Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2011

Salg af pesticider til brug i private haver 2011 Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Notat om økonomiske konsekvenser af ny EU godkendelseszoner for pesticider Ørum, Jens Erik; Møllenberg, Steffen

Notat om økonomiske konsekvenser af ny EU godkendelseszoner for pesticider Ørum, Jens Erik; Møllenberg, Steffen university of copenhagen Notat om økonomiske konsekvenser af ny EU godkendelseszoner for pesticider Ørum, Jens Erik; Møllenberg, Steffen Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner 1) BEK nr 127 af 06/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00101 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Planteproduktion med omtanke

Planteproduktion med omtanke Planteproduktion med omtanke vfl.dk Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Oktober 2011 Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken 2 Handling bag ord Vi er rigtig stolte af

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere