Direktion og Sekretariater

Transkript

1 Budgetnotat

2 Budgetnotat

3 Budgetnotat Formål Kommunaldirektøren er budgetansvarlig for bevillingen under. Bevillingen hører under Økonomiudvalget. har som overordnet formål at bidrage til, at det politiske og administrative system kan fungere hensigtsmæssigt - og dermed fremme opfyldelsen af kommunens overordnede mål. Det sker ved at sikre, at Byrådet får et fyldestgørende grundlag til at træffe politiske beslutninger. omfatter budgetrammerne for Direktionen og herunder Udviklingssekretariatet. Direktionen Direktionen varetager aktiviteter, der understøtter Byrådet, Direktionen og den øvrige organisation i at skabe en værdibaseret organisation, der er orienteret mod udvikling, kompetencer og service. Direktionens budgetrammer indeholder budget til aflønning af Direktionen, centerchefer samt personale knyttet til Direktionen. Der er i Direktionens budgetramme placeret tværgående puljer og budget til tværgående fællesudgifter. Udviklingssekretariatet Udviklingssekretariatet er en stabsfunktion under Direktionen. Den består af Direktionssekretæren og Udviklingsteamet. Udviklingssekretariatet er et internt konsulentteam, der kan inddrages i tværgående processer og projekter, hvor organisationen har behov for rådgivning eller assistance. Udviklingen understøttes på tværs af organisationen og sekretariatet medvirker dermed til at organisationens mål bliver gennemført. Direktionens og chefgruppens strategiske arbejder understøttes, hvorved der sikres fokus på helhed og strategi i kommunens arbejde og målarbejde. Udviklingssekretariatet understøtter den løbende udvikling, forbedring og evaluering af organisationen, og er en medspiller i forhold til at styrke lokaldemokratiet bl.a. gennem brugertilfredshedsundersøgelser og borgerinddragelse. Politiske udvalg: Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget 2. Strategi og resultatmål arbejder overordnet for at implementere Byrådets politik og fremme Byrådets strategiske mål. I 2016 er de strategiske mål: Ung i Egedal, Sund i Egedal, Promovering af Egedal Byudviklingsområder samt Involvering af civilsamfundet. arbejder derudover med de to organisatoriske mål: Parat til Fremtiden og implementering af Intern kommunikationsstrategi. Finansielle mål: Direktionens strategiske og tværgående mål fastsættes bl.a. i resultatlønsaftaler for Direktionen og centerchefer. Direktionen prioriterer konsolidering af den igangværende og omfattende virksomhed. De overordnede mål omhandler kvalitet i bruger-/borgerbetjening samt innovation og effektivisering. I regi heraf er Parat til Fremtiden et ambitiøst program, der skal gøre organisationen parat til at håndtere de kommende økonomiske udfordringer ved at sikre en robust økonomi med et økonomisk råderum på 125 mio. kr. med årsvirkning i De overordnede formål med Parat til Fremtiden er at: Øge kunde- og brugertilfredshed Øge medarbejdertilfredshed Øge effektivitet og råderum. 1

4 Budgetnotat Indsatsen retter sig mod en kvalificering og implementering af fase II i Parat til Fremtiden Økonomisk råderum. Fase II består af en række effektiviseringshypoteser. De 125 mio. kr. i Parat til Fremtiden adresserer de udfordringer, som udsigten til en faldende driftsbalance på 50 mio. kr. og den demografiske udvikling på 25 mio. kr. vil give. Desuden skal der skaffes et økonomisk råderum på ca. 50 mio. kr. til politisk prioritering på tværs af de store serviceområder. Programmet gennemføres, så brugertilfredshed og medarbejdertilfredshed fastholdes. Ikke-finansielle mål: Parat til Fremtiden skal medvirke til at sikre, at målene i Byrådets økonomiske politik opfyldes: Overskud på kommunens løbende drift er centralt for kommunens udvikling på kort og langt sigt. Det betyder, at der i budgetlægningen lægges vægt på at forholdet mellem driftsudgifter og skatteindtægter mv. skal give et overskud, der giver råderum. Som overordnet målsætning skal hvert år budgetteres med et overskud på 175 mio. kr. på den løbende drift. Af hensyn til budgetsikkerheden, og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet, er det nødvendigt, at sikre en disponibel kassebeholdning på mio. kr. ultimo året. For at sikre den økonomiske langsigtede holdbarhed skal den gennemsnitlige kassebeholdning målt over de seneste 365 dage, udgøre minimum 180 mio. kr. Kommunen vil bidrage til at sikre overholdelse af de årlige aftaler mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi, herunder rammerne for serviceudgifter og anlægsudgifter. Det organisatoriske mål om intern kommunikationsstrategi skal forbedre den interne kommunikation. Målet har fire indsatsområder: Forbedre kommunikation og samarbejde på tværs Styrke den strategiske ledelseskommunikation Udbrede ideen om den kommunikerende medarbejder Styr på de interne kommunikationskanaler og værktøjer. Direktionens mål om kvalitet i borger-/brugerbetjeningen retter indsatsen endnu mere mod udvikling af betjeningen af borgerne og virksomheder, og arbejdet med at skabe anerkendende og respektfulde relationer skal fortsættes og udvikles. Det tværfaglige arbejde skal videreudvikles, så både borgere og kolleger oplever sammenhængende serviceforløb, hvor der er fokus på borgernes behov ud fra en helhedsbetragtning. Borgere og brugere skal inddrages, så der opnås øget kvalitet og synergi gennem blandt andet brugerdrevet innovation. Der skal fortsat være fokus på endnu mere sammenhængende service. En sammenhængende service, der er effektiv, imødekommende, fagligt korrekt og med korrekte afgørelser. Centrene skal planlægge og gennemføre konkrete aktiviteter, der kan udvikle kvaliteten, styrke samarbejdet på tværs af centrene samt øge helhedstænkningen og det tværfaglige fokus helt ude hos den enkelte medarbejder. Målene tager et samlet udgangspunkt i en styrket kultur, der gennem innovation og effektivisering skal sætte organisationen endnu bedre i stand til at handle i helheder under den nye normal med et fast fokus på kerneydelse og målgruppe. Afslutningsvis har Direktionen som mål, at kommunens samlede sygefravær skal under 4,5 %. 2

5 Budgetnotat Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser rammen for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 1 Driftsbudget for Direktion og sekretariater (DOS) fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret budget ) Løn: Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt: Nettobevilling i alt Lønudgifter vedrører løn til Udviklingssekretariatet, centerchefer samt Direktionen ekskl. Kommunaldirektøren. Øvrige udgifter dækker primært over puljer og tværgående fællesudgifter. Udsving mellem årene er forklaret i forhold til tabel 2. Tabel 2 Driftsbudget for Direktion og sekretariater (DOS) fordelt på rammer Beløb i kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret budget ) Kommunaldirektørens ramme Direktør m.a., CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Direktør m.a., CSS, CSO, CSD Direktør m.a. rådhusprojektet (til ult. maj 2015) Nettobevilling i alt Det samlede budgetforslag 2016 udgør 45,9 mio. kr. Budgettet falder til 43,1 mio. kr. i 2017 og til ca. 42 mio. kr. i årene derefter. Udsving mellem årene skyldes i de væsentligste eventuelle fratrædelsesgodtgørelser til Direktion og centerchefer. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Interne og eksterne udgiftsdrivere Forudsætninger Hovedparten af bevillingen i vedrører løn, puljer og tværgående fællesudgifter. Udgifterne er således i vidt omfang styrbare og drives af indgåede aftaler samt konkrete politiske og administrative beslutninger. For så vidt angår eksterne udgiftsdrivere kan den væsentligste anses for værende risikoen for, at økonomiske udfordringer i andre centre vil kræve finansiering fra budgetsikkerhedspuljen. 3

6 Budgetnotat Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn og øvrige udgifter Hovedparten af udgifterne er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Forbrug som falder i en anden takt er periodiseret erfaringsmæssigt efter historikken for de enkelte måneder. De største puljer fordeles ved godkendelsen af årets tre politiske budgetopfølgninger. Fordelingen er periodiseret på tidspunktet for den politiske behandling. 3.4 Risici Største risici ift. At overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Kommunens samlede økonomi De økonomiske risici er relateret til aktivitetsområder i andre centre. Det drejer sig om et generelt udgiftspres, der skyldes demografiske udfordringer, samt aktivitetsstyrede områder, der er i vækst. Der er under Direktion og Sekretariater afsat 20 mio. kr. som sikkerhed mod uforudsete udgifter. Det igangværende arbejde med at styrke den aktivitetsstyrede budgetlægning, samt en intensiveret pris- og mængdeopfølgning forventes at medvirke til, at kommunen kan imødegå risici ved alternative tiltag, herunder servicetilpasninger. Direktionen 4

7 Budgetnotat Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget Tabel 3 angiver de planlagte anlægsinvesteringer. Anlægsbudgettet bliver ved de tekniske korrektioner til budgetforslag 2016 flyttet til Center for Ejendomme og Intern Service inden budgetvedtagelsen. Tabel 3 Anlægsbudget for Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget 2) Parkeringsløsning Egedal Rådhus Sundhedscenter og servicearealer Anlægsbudget i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Tabel 4 Anlægsbudget for Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget 2) Økonomiudvalget Social- og Sundhedsudvalget Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) 4.2 Primære anlægsinvesteringer og deres forudsætninger De primære anlægsinvesteringer Investering Beskrivelse 1. Parkeringsløsning Byrådet vedtog den 28. maj 2014 at give anlægsbevilling til etablering af parkeringsdæk og midlertidig parkering ved det nye Rådhus og Sundhedscenter. Der blev også givet bevilling til, at der foretages indbetaling til parkeringsfond for det antal pladser, som ikke vil kunne etableres på egen grund. 2. Egedal Rådhus Det nye Rådhus og Sundhedscenter ved Egedal Station blev indviet i Det nye Rådhus og Sundhedscenter er indrettet på en måde, så medarbejderne får endnu bedre mulighed for at samarbejde på tværs af organisationen om god service til borgerne. Det nye Rådhus og Sundhedscenter har frigjort lokaler på 8 forskellige adresser, hvor kommunen har haft administration. Byggeriet er fuldt finansieret ved at bruge en del af kommunens egne frie midler i SOLT-projekterne (Sælg-og-lej-tilbage). Pengene tilbageføres i SOLT-depotet gennem driftsreduktioner som følge af mindre transport, lavere energiforbrug og reducerede personaleomkostninger. Der er i 2016 afsat 3,2 mio. kr. til de sidste anlægsarbejder. 3. Sundhedscenter og Sundhedscenteret og de tilhørende servicearealer er opført ved det nye servicearealer Rådhus og Sundhedscenter ved Egedal Station. Der forventes et tilskud fra staten på ca kr. pr. plejebolig. Indtægten indgår i

8 Budgetnotat Periodiseret anlægsbudget Figur 3 Periodiseret anlægsbudget Periodiseret anlægsbudget 1. Parkeringsløsning Forbruget til parkeringsløsningen er periodiseret lineært over årets første 4 måneder baseret på den forventede aktivitet. 2. Egedal Rådhus Forbruget til den sidste færdiggørelse af Egedal Rådhus er periodiseret lineært over årets første 3 måneder baseret på den forventede aktivitet. 3. Sundhedscenter og servicearealer Udgiftsforbruget til de Sundhedscenteret og servicearealerne er periodiseret lineært over årets første 3 måneder baseret på den forventede aktivitet. Der forventes en indtægt i februar måned på 1,7 mio. kr. 6

9 Kommunaldirektøren Kommunaldirektør 1. Kommunaldirektør - primære aktiviteter Kommunaldirektøren varetager den overordnede koordination af samspillet mellem Byrådet og administrationen. Kommunaldirektørens budgetramme indeholder budgetmidler til løn, puljer, samt fællesudgifter og egne midler: Lønmidlerne vedrører lønbudget til den øvrige Direktion samt til chefen for Center for Administrativ Service og til Udviklingssekretariatet Puljerne omfatter midler, som kan anvendes til tværgående formål. Det gælder bl.a. budgetsikkerhedspuljen samt Direktionens strategiske pulje Fællesudgifterne omfatter midler af forskellig art til tværgående projekter. Det drejer sig bl.a. om ikke-fordelt budget til strategiske mål samt tilskud til større personalearrangementer Egne midler omfatter Kommunaldirektørens udviklingspulje samt budget til kontorhold mv. Herudover hører Udviklingssekretariatet under Kommunaldirektøren. Det består af Udviklingsteamet og Direktionssekretæren. Det fungerer som et internt konsulentteam, der kan inddrages i processer og projekter, hvor organisationen har brug for rådgivning eller assistance. Udviklingssekretariatet understøtter udviklingen på tværs i organisationen og medvirker til at organisationens mål bliver gennemført. De primære opgaver er: Strategisk arbejde o Understøtter Direktionens og Chefgruppens strategiske arbejde. o Sikrer fokus på helhed og strategi i Kommunens målarbejde. Overblik og koordinering o Ser og sikrer sammenhæng i styringen på tværs af Kommunens områder o Koordinerer processer og projekter, der involverer store dele af organisationen o Koordinerer Kommunens internationale samarbejde. Projekter og opgaver o Understøtter den løbende udvikling, forbedring og evaluering af organisationen o Er en aktiv medspiller i forhold til styrkelse af lokaldemokrati, bl.a. gennem brugertilfredshedsundersøgelser og borgerinddragelse o Faciliterer og driver netværket for organisationens udviklingskonsulenter o Understøtter de enkelte direktører i det omfang, der er behov herfor. 2. Resultatmål Aktiviteterne under Kommunaldirektørens budgetramme har til formål, at koordinere og understøtte indsatsen i kommunens mange fagområder. Der arbejdes derfor såvel efter egne mål under som efter resultatmål, der er forankret i de enkelte fagområder. Direktørområdet arbejder overordnet for at implementere Byrådets politik og fremme Byrådets strategiske mål. I 2016 er de strategiske mål: Ung i Egedal, Sund i Egedal, Promovering af Egedal Byudviklingsområder samt Involvering af civilsamfundet. Direktørområdet arbejder derudover med de to organisatoriske mål: Parat til Fremtiden og implementering af Intern kommunikationsstrategi. Finansielle mål: Direktionens strategiske og tværgående mål fastsættes bl.a. i resultatlønsaftaler for Direktionen og centerchefer. Direktionen prioriterer konsolidering af den igangværende og omfattende virksomhed. De overordnede mål omhandler kvalitet i bruger-/borgerbetjening samt innovation og effektivisering. Ikke-finansielle mål: Direktørområdet arbejder med de overordnede finansielle mål i Byrådets økonomiske politik samt programmet Parat til Fremtiden. Der arbejdes tværgående i centrene under direktørområdet med mål om intern kommunikationsstrategi og kvalitet i borger-/brugerbetjeningen. 7

10 Kommunaldirektøren 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser rammen fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 1 Driftsbudget for Kommunaldirektør fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr. 1) Korrigeret budget ) Kommunaldirektør Løn: Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt: Kommunaldirektør nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) 3.2 Primære udgiftsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Interne og eksterne udgiftsdrivere Forudsætninger Hovedparten af bevillingen under Kommunaldirektørens budgetramme vedrører løn, puljer og tværgående fællesudgifter. Udgifterne er derfor i vidt omfang styrbare, og drives af indgåede aftaler, samt konkrete politiske og administrative beslutninger. For så vidt angår eksterne udgiftsdrivere kan de væsentligste anses for værende risikoen for, at økonomiske udfordringer i andre centre vil kræve finansiering fra budgetsikkerhedspuljen. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Løn Lønbudgettet er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Øvrige udgifter Hovedparten af udgifterne er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Forbrug som falder i en anden takt er periodiseret erfaringsmæssigt i de enkelte måneder. De største puljer fordeles ved godkendelsen af årets tre politiske budgetopfølgninger. Fordelingen er periodiseret på tidspunktet for den politiske behandling det gælder f.eks. budgetsikkerhedspuljen. Indtægter Der er ingen indtægter. 8

11 Kommunaldirektøren 3.4 Risici Centerets største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Kommunens samlede økonomi 2. Udviklingsinitiativer De økonomiske risici er primært relateret til aktivitetsområder i andre centre. Det drejer sig om et generelt udgiftspres, der skyldes demografiske udfordringer samt aktivitetsstyrede områder, der er i vækst. Risici ligger primært decentralt under de projekter og tiltag som Udviklingssekretariatet understøtter. Der er under Direktion og Sekretariater afsat 20 mio. kr. som sikkerhed mod uforudsete udgifter. Budgetbeløb ligger i de budgetrammer som Udviklingsteamet understøtter. Det igangværende arbejde med at styrke den aktivitetsstyrede budgetlægning, samt en intensiveret pris- og mængdeopfølgning forventes at medvirke til, at kommunen kan imødegå risici ved alternative tiltag, herunder servicetilpasninger. Udviklingsteamet koordinerer processer og projekter, der involverer store dele af organisationen. Direktionen Udviklingsteamet 4. Driftsbudget for Kommunaldirektøren 4.1 Kommunaldirektøren Aktivitetsbudget for Kommunaldirektøren Tabel 2 viser aktivitetsbudgettet for Kommunaldirektørens budgetramme. Tabel 2 Aktivitetsbudget for Kommunaldirektør Beløb i kr. 1) Mængde Endhedspris Budget Løn Puljer Fællesudgifter Egne midler 140 Udviklingssekretariat Budget for kommunaldirektøren Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 2 1. Løn Bevillingen dækker blandt andet løn til den øvrige Direktion samt til chefen for Center for Administrativ service og til Udviklingssekretariatet. 2. Puljer Der er i Kommunaldirektørens ramme placeret flere puljer: Direktionens strategiske pulje udgør 0,7 mio. kr. årligt. Puljen anvendes til organisationsudvikling, kommunikation og øvrige projekter, som Direktionen ønsker at sætte fokus på. Restbudgettet på 1,356 mio. kr. fra ikke fordelte institutionspladser i Center for Skole og Dagtilbud (demografi-puljen) er placeret i Direktion og Sekretariater. Budgettet udmøntes administrativt til Center for Skole og Dagtilbud. 9

12 Kommunaldirektøren Der er afsat 0,254 mio. kr. til Bycirkelsamarbejdet mellem Egedal og nabokommunerne. Der er afsat 20 mio. kr. pr. år for at kunne imødegå økonomiske udsving blandt andet som følge af konjunkturer og uforudsigelige budgetpåvirkninger. 3. Fællesudgifter Der er afsat 0,2 mio. kr. til større personalearrangementer såsom DHLstafet og julefrokost. Der er afsat 0,3 mio. kr. til Kunstrådet til indkøb og drift af kunst til kommunens bygninger. Derudover modtager kommunens Kunstforening for medarbejderne kr. i årligt tilskud. Der er afsat 4 mio. kr. til Byrådets strategiske mål. Budgetmidlerne overføres til de enheder, som i de konkrete år skal understøtte aktiviteter til opfyldelse af Byrådets strategiske mål. De strategiske mål for 2016 er følgende: Sund i Egedal, Ung i Egedal, Involvering af civilsamfundet og Promovering af Egedals byudviklingsområder. Midler til Byrådets strategiske mål kan udmøntes administrativt. 4. Egne midler Der budgetteres med 0,1 mio. kr. til Kommunaldirektørens udviklingspulje samt kontorhold, kompetenceudvikling m.m. 5. Udviklingssekretariatet Til Udviklingssekretariatet budgetteres med 3,3 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. udgør løn til det administrative personale. De resterende midler er afsat til projektporteføljestyring og udviklingsinitiativer Periodiseret budget for Kommunaldirektøren Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Løn Lønbudget til den øvrige Direktion samt centerchefen for Center for Administrativ Service og Udviklingssekretariatet er periodiseret lineært over året med 1/12-dele. Puljer Budgetsikkerhedspuljen på 20 mio. kr. er tidsmæssigt forudsat udmøntet ved de politiske behandling af budgetopfølgningen i maj, august og november. Halvdelen af puljen forudsættes udmøntet i november. Fællesudgifter Budget til Kommunaldirektørens fællesudgifter er delvis periodiseret efter 1/12-dele over hele året. Tilskud til DHL-stafet samt julefrokost er placeret i de relevante måneder. Egne midler Kommunaldirektørens Egne midler er periodiseret efter 1/12-dele over hele året. Udviklingssekretariatet Udgiften vedrører primært løn til medarbejderne i Udviklingssekretariatet. Budgettet er periodiseret lineært over året med 1/12-dele. 10

13 Direktør med ansvar for CSS, CSO og CSD Direktør med ansvar for CSS, CSO og CSD 1. Direktør med ansvar for CSS, CSO og CSD primære aktiviteter Budgetrammen omfatter direktøransvaret for følgende centre: Center for Social Service Center for Sundhed og Omsorg Center for Skole og Dagtilbud. Direktøren varetager i samspil med den øvrige Direktion den overordnede koordination af samspillet mellem Byrådet og administrationen. Budgetrammen indeholder lønbudget til de centerchefer, der refererer direkte til Direktøren. Derudover indeholder budgetrammen egne midler, der primært omfatter Direktørens udviklingspulje. 2. Resultatmål Aktiviteterne under Direktørens budgetramme har til formål, at koordinere og understøtte indsatsen i kommunens mange fagområder. Der arbejdes derfor såvel efter egne mål under som efter resultatmål, der er forankret i de enkelte centres fagområder. Direktørområdet arbejder overordnet for at implementere Byrådets politik og fremme Byrådets strategiske mål. I 2016 er de strategiske mål: Ung i Egedal, Sund i Egedal, Promovering af Egedal Byudviklingsområder samt Involvering af civilsamfundet. Direktørområdet arbejder derudover med de to organisatoriske mål: Parat til Fremtiden og implementering af Intern kommunikationsstrategi. Finansielle mål: Direktionens strategiske og tværgående mål fastsættes bl.a. i resultatlønsaftaler for Direktionen og centerchefer. Direktionen prioriterer konsolidering af den igangværende og omfattende virksomhed. De overordnede mål omhandler kvalitet i bruger-/borgerbetjening samt innovation og effektivisering. Ikke-finansielle mål: Direktørområdet arbejder med de overordnede finansielle mål i Byrådetrs økonomiske politik samt programmet Parat til Fremtiden. Der arbejdes tværgående i centrene under direktørområdet med mål om intern kommunikationsstrategi og kvalitet i borger-/brugerbetjeningen. 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser rammen fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 1 Driftsbudget for Direktør med ansvar for CSS, CSO, CSD fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr 1) Direktør med ansvar for CSS, CSO, CSD Korrigeret budget ) Budgetfoslag 2019 Løn: Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt: Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) 11

14 Direktør med ansvar for CSS, CSO og CSD 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Interne og eksterne udgiftsdrivere Forudsætninger Budgetposterne under Direktørens budgetramme vedrører løn til centerchefer og Direktørens egne midler. Udgifterne er styrbare, og drives af indgåede aftaler, samt konkrete politiske og administrative beslutninger. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter og indtægter 2016 i kr. Løn Lønbudgettet er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Øvrige udgifter Udgiftsbudgettet til egne midler er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Indtægter Der er ingen indtægter. 3.4 Risici Centerets største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Risici indenfor budgetrammen De økonomiske risici for kommunen er relateret til aktivitetsområder i de centre, der hører under direktørområdet. Arbejdet med at styrke den aktivitetsstyrede budgetlægning, samt en intensiveret pris- og mængdeopfølgning forventes at medvirke til, at kommunen kan imødegå risici ved alternative tiltag, herunder servicetilpasninger. Direktionen 12

15 Direktør med ansvar for CSS, CSO og CSD 4. Driftsbudget for Direktørens budgetramme 4.1 Direktørens budgetramme Aktivitetsbudget for Direktørens budgetramme 2016 Tabel 2 viser aktivitetsbudgettet for Direktørens budgetramme Tabel 2 Aktivitetsbudget for Direktør med ansvar for CSS, CSO, CSD Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris Budget Løn (direktør med ansvar for CSD, CSS, CSO) Egnemidler (direktør med ansvar for CSD, CSS, CSO) 101 Budget for Direktør med ansvar for CSS, CSO, CSD Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 2 1. Løn Bevillingen dækker blandt løn til centerchefer under Direktørområdet. 2. Egne midler Der budgetteres med 0,1 mio. kr. til Direktørens udviklingspulje samt kontorhold og kompetenceudvikling Periodiseret budget for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Løn Lønbudget til centerchefer under Direktørområdet er periodiseret lineært over året med 1/12-dele. Egne midler Direktørens Egne midler er periodiseret efter 1/12-dele over hele året. 13

16 Direktør med ansvar for CSS, CSO og CSD 14

17 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM 1 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTK - primære aktiviteter Budgetrammen omfatter direktøransvaret for følgende centre: Center for Borgerservice Jobcenteret Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Ejendomme og Intern Service Center for Teknik og Miljø. Direktøren varetager i samspil med den øvrige Direktion den overordnede koordination af samspillet mellem Byrådet og administrationen. Budgetrammen indeholder lønbudget til de centerchefer, der refererer direkte til Direktøren. Derudover indeholder budgetrammen egne midler, der primært omfatter Direktørens udviklingspulje. 2 Resultatmål Aktiviteterne under Direktørens budgetramme har til formål, at koordinere og understøtte indsatsen i kommunens mange fagområder. Der arbejdes derfor såvel efter egne mål under som efter resultatmål, der er forankret i de enkelte centres fagområder. Direktørområdet arbejder overordnet for at implementere Byrådets politik og fremme Byrådets strategiske mål. I 2016 er de strategiske mål: Ung i Egedal, Sund i Egedal, Promovering af Egedal Byudviklingsområder samt Involvering af civilsamfundet. Direktørområdet arbejder derudover med de to organisatoriske mål: Parat til Fremtiden og implementering af Intern kommunikationsstrategi. Finansielle mål: Direktionens strategiske og tværgående mål fastsættes bl.a. i resultatlønsaftaler for Direktionen og centerchefer. Direktionen prioriterer konsolidering af den igangværende og omfattende virksomhed. De overordnede mål omhandler kvalitet i bruger-/borgerbetjening samt innovation og effektivisering. Ikke-finansielle mål: Direktørområdet arbejder med de overordnede finansielle mål i Byrådetrs økonomiske politik samt programmet Parat til Fremtiden. Der arbejdes tværgående i centrene under direktørområdet med mål om intern kommunikationsstrategi og kvalitet i borger-/brugerbetjeningen. 3 Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser rammen fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. 15

18 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM 1. Interne og eksterne udgiftsdrivere Tabel 1 Driftsbudget for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr. 1) Korrigeret budget ) Budgetfoslag 2019 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Løn: Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt: Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger Budgetposterne under Direktørens budgetramme vedrører løn til centerchefer og Direktørens egne midler. Udgifterne er styrbare, og drives af indgåede aftaler, samt konkrete politiske og administrative beslutninger. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter og indtægter 2016 i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn Lønbudgettet er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Øvrige udgifter Udgiftsbudgettet til egne midler er periodiseret lineært med en fordeling i 1/12-dele. Indtægter Der er ingen indtægter. 16

19 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM 3.4 Risici Centerets største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Risici indenfor budgetrammen De økonomiske risici for kommunen er relateret til aktivitetsområder i de centre, der hører under direktørområdet. Arbejdet med at styrke den aktivitetsstyrede budgetlægning, samt en intensiveret pris- og mængdeopfølgning ventes at medvirke til, at kommunen kan imødegå risici ved alternative tiltag, herunder servicetilpasninger. Direktionen 17

20 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM 4 Driftsbudget for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM 4.1 Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Aktivitetsbudget for Direktørens budgetramme 2016 Tabel 2 viser aktivitetsbudgettet for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CI og CTM Tabel 3 Aktivitetsbudget for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Beløb i kr. 1) Mængde Enheds-pris Budget Løn Egne midler 101 Budget for for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 2 1. Løn Bevillingen dækker blandt løn til centerchefer under Direktørområdet. 2. Egne midler Der budgetteres med 0,1 mio. kr. til Direktørens udviklingspulje samt kontorhold og kompetenceudvikling Periodiseret budget for Direktør med ansvar for CBS, JOB, CPK, CEI og CTM Figur 4 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn (direktør med ansvar for CBS,JOB,CPK,CTM,CEI) Egne midler (direktør med ansvar for CBS,JOB,CPK,CTM,CEI) Løn Lønbudget til centerchefer under Direktørområdet er periodiseret lineært over året med 1/12-dele. Egne midler Direktørens Egne midler er periodiseret efter 1/12-dele over hele året. 18

21 Anlæg Anlæg 1. Anlægsbudget 1.1 Anlægsbudget Tabel 1 viser anlægsbudgettet for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Anlægsbudgettet vil ved de tekniske korrektioner til budgetforslag 2016 blive flyttet til Center for Ejendomme og Intern Service inden budgetvedtagelsen. Tabel 1 Anlægsbudget for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 1. Korrigeret Budget 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr (i 2015-priser) 1.2 Anlægsinvesteringer og deres forudsætninger Tabel 2 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for Tabel 2 Anlægsbudget for Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget 2) Økomomiudvalget Egedal Rådhus - anlægs projekt Parkeringsløsning - Egedal Rådhus Social- og Sundhedsudvalget Serviceareal - 72 plejeboliger Sundhedscenter - anlægsprojekt Parkeringsløsning - Sundhedscenter Anlægsbudget i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) 19

22 Anlæg Økonomiudvalget Projekt Egedal Rådhus og Sundhedscenter Det nye Rådhus og Sundhedscenter ved Egedal Station blev indviet i november Det nye Rådhus og Sundhedscenter er indrettet på en måde, så medarbejderne får endnu bedre mulighed for at samarbejde på tværs af organisationen om god service til borgerne. Det nye Rådhus og Sundhedscenter har frigjort lokaler på 8 forskellige adresser, hvor kommunen har haft administration. Anlægsbevillingen på 330,2 mio. kr. er fordelt med 85,9 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalget og 244,3 mio. kr. under Økonomiudvalget. Byggeriet er fuldt finansieret ved at bruge en del af kommunens egne frie midler i SOLTprojekterne (Sælg-og-lej-tilbage). Pengene tilbageføres i SOLT-depotet gennem driftsreduktioner som følge af mindre transport, lavere energiforbrug og reducerede personaleomkostninger. Projekt Projekt Parkeringsløsning Egedal Rådhus Byrådet vedtog den 28. maj 2014 at give anlægsbevilling på 11,6 mio. til etablering af parkeringsdæk og midlertidig parkering ved rådhuset, samt at der foretages indbetaling til parkeringsfond for det antal pladser, som ikke vil kunne etableres på egen grund. Under Økonomiudvalget er afsat 7,5 i mio. kr. i 2015 og 3,2 mio. kr. i Social- og Sundhedsudvalget Projekt Serviceareal 72 plejeboliger Opførelse af serviceareal til første og anden etape af plejeboliger, der består af henholdsvis 39 og 33 nye plejeboliger. Servicearealet opføres på forskellig vis i første og anden etape. Servicearealet til første etape er placeret i Sundhedscenteret, mens servicearealet til etape to består af et rum på hver af de tre etager i plejeboligbyggeriet. Staten yder et tilskud på kr. (2009-pris) pr. plejebolig. Indtægten på 1,749 mio. kr. indgår først i Indskuddet i Landsbyggefonden er budgetteret på konto 8. Byrådet vedtog den 17. december 2014 at give anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til brug for opførsel af servicearealer i etape to, der udgør ca. 203 m². Der er ikke givet anlægsbevilling til indtægten der forventes at indgå i Projekt Sundhedshus/Sundhedscenter Sundhedscenteret er opført ved det nye Rådhus ved Egedal Station. Sundhedscenteret indeholder 20 midlertidige boliger, sygepleje- og misbrugsklinik, træningsfaciliteter, kontorarbejdspladser, base for sygepleje og vagthold samt vagt- og depotfaciliteter for plejecenteret, der opføres i umiddelbar nærhed til Sundhedscenteret. Sundhedscenteret har været budgetlagt med 85,9 mio. kr. (fordelt med 24,1 mio. kr. i 2013, 57,3 mio. kr. i 2014, 3,3 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016) Endvidere henvises til projekt Serviceareal til 40 plejeboliger, hvoraf det fremgår at der herfra indgår 8 mio. kr. i finansieringen af Sundhedscenteret. Der var til Sundhedscenteret et forbrug før 2015 på 78,8 mio. kr Projekt Projekt Parkeringsløsning Sundhedscenter Byrådet vedtog den 28. maj 2014 at give anlægsbevilling på 4,4 mio. kr. til etablering af parkeringsdæk og midlertidig parkering ved sundhedscenteret, samt at der foretages indbetaling til parkeringsfond for det antal pladser, som ikke vil kunne etableres på egen grund. Under Social- og Sundhedsudvalget er afsat 4,3 mio. kr. i 2015 samt 0,9 mio. kr. i Herudover er afsat midler under Økonomiudvalget. 20