En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset
|
|
- Freja Sommer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale væv ved anvendelse af en række kliniske parametre, typisk pochemål, klinisk fæstetab, blødning ved pochemåling og radiologisk knogletab. Vurderingen af en patient med parodontal sygdom kræver imidlertid en række supplerende oplysninger. Da den individuelle tilbøjelighed til at udvikle fæstetab er stærkt varierende, og da behandlingen kan variere afhængigt af denne tilbøjelighed, er det afgørende, at der til den enkelte patient knyttes en overordnet diagnose, fx kronisk eller aggressiv marginal parodontitis, baseret på sygdomsaktiviteten. Da de kliniske fund på det enkelte site også er afgørende for behandlingen, er de detaljerede oplysninger om de sygdomsramte sites naturligvis nødvendige. Oplysninger om sygdommens udbredelse, dvs. antal involverede sites/ tænder og sværhedsgrad, dvs. størrelsen af fæstetabet, er imidlertid også nødvendige for en fyldestgørende beskrivelse af sygdommen. De behov, der knytter sig til forskningsmæssig anvendelse af data og til anvendelsen i det daglige kliniske arbejde, er ikke sammenfaldende, og de problemer, der er i forbindelse med valget af sygdomskriterier, indebærer en fortsat diskussion. Der er således ikke nogen definition af en parodontitispatient, der nyder bred international anerkendelse. Forfatterne har med udgangspunkt i internationalt anerkendte klassifikationssystemer udarbejdet et klassifikationssystem, der med fordel kan finde anvendelse i praksis. Emneord: Periodontal diseases; classification; diagnosis Parodontale sygdommes klassifikation: en praksisrelateret indfaldsvinkel Andreas Stavropoulos, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont., ph.d., Afdelingerne for Parodontologi, De Odontologiske Instituttter, De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Københavns og Aarhus Universiteteter Eva Karring, studielektor, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Anne Havemose-Poulsen, afdelingstandlæge, ph.d., Afdeling for Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset medicinsk disciplin, er en korrekt diagnose. I den daglige kliniske tandlægepraksis diagnosticeres og klassificeres parodontale forhold traditionelt på grundlag af klinisk undersøgelse ved brug af parametrene blødning ved pochemåling (BOP), pochedybde (PD), klinisk fæstetab (CAL) og radiologisk knogletab (RBL). Desuden efter omfanget af behandlingsbehov, dvs. i gingivitis eller marginal parodontitis (MP) med deraf følgende individuel forebyggende behandling (IFB) og almindelig (APA) eller udvidet (UPA) parodontalbehandling. I mange tilfælde kan kompleksiteten i patofysiologi og variationen i ætiologi og patogenese dog påvirke parodontiet på en sådan måde, at der kræves en mere omfattende overordnet diagnostik. Tilbøjeligheden til parodontal nedbrydning er således afgørende for behandling og opfølgning. Det er derfor vigtigt, at der til hver patient knyttes en overordnet diagnose, der afspejler denne tilbøjelighed. Standardisering af nomenklaturen for klassifikation af parodontale sygdomme er i øvrigt afgørende for korrekt journalisering og kommunikation mellem behandlere og myndigheder. Formålet med denne artikel er at omtale den aktuelle internationalt anerkendte nomenklatur og diskutere modifikationer heraf fra en praksisrelevant indfaldsvinkel med det mål at præsentere et klassifikationssystem for marginal parodontitis til daglig brug i klinikken.
2 VIDENSKAB & KLINIK 647 Parodontale sygdommes klassifikation American Academy of Periodontology (AAP) Den bredest internationalt anerkendte nomenklatur stammer fra en i 1999 afholdt World Workshop for Development of a Classification System for Periodontal Diseases and Conditions, som blev arrangeret af American Academy of Periodontology, og den omfatter følgende kategorier/tilstande (1): 1. Gingivale sygdomme I denne kategori er inkluderet inflammatoriske sygdomme i gingiva, som ikke er forbundet med parodontalt fæstetab. Disse sygdomme kan forekomme i et tidligere uskadt parodontium, men også i et parodontium, som har haft fæstetab som følge af marginal parodontitis, men som på det aktuelle tidspunkt er behandlet og ikke gennemgår yderligere destruktion. A. Plakinducerede gingivale sygdomme Denne kategori omfatter tilstande, som kræver tilstedeværelse af den orale biofilm som ætiologisk faktor: a. Gingivitis på grund af tilstedeværende plak, med eller uden andre lokale medvirkende faktorer, fx cervikal caries, fyldningsdefekter eller fyldningsoverskud osv. b. Gingivale sygdomme modificeret af systemiske faktorer, som dem der er forbundet med: det endokrine system, fx pubertets-associeret gingivitis, menstruationscyklus-associeret gingivitis, graviditetsassocieret gingivitis eller graviditets-associeret pyogent granulom, diabetes mellitus-associeret gingivitis blodmaligniteter, fx leukæmi-associeret gingivitis medikamenter, herunder medicin-induceret gingival hyperplasi, fx fra antihypertensiva (calciumantagonister, nifedipin), antiepileptika (phenytoin), eller immunsuppressive medikamenter (ciclosporin) eller medicinpåvirket gingivitis, fx p-pille-associeret gingivitis underernæring, herunder ascorbinsyremangel-associeret gingivitis (skørbug) Disse tilstande er sædvanligvis reversible, når hyppig og effektiv fjernelse af den ætiologiske faktor, den orale biofilm, er gennemført. Dog kan medicininduceret hyperplasi kræve kirurgisk korrektion af den hyperplastiske gingiva. B. Ikke-plakinducerede gingivale sygdomme (2) Denne kategori omfatter gingival inflammation, der ikke skyldes plak, men kan være forårsaget af særlige infektioner: bakterier (fx Neisseria gonorrhéa, Treponema pallidum, streptokokker) virus (Herpes simplex type 1 og 2, Varicella-zoster) svampe (fx Candida albicans, Candida tropicallis, Candida parapsillosis, Histoplasma capsulatum mv.) Faktaboks Overordnede diagnoser for de hyppigst forekommende parodontale sygdomme, som anvendes på tandlægeskolerne i Danmark: Gingivitis-former med stor sygdomsaktivitet Gingivitis acuta (akut gingivitis) Oftest akut ikke-plakassocieret infektion eller læsion med medicinsk sygdom Gingivitis acuta necroticans (akut nekrotiserende gingivitis) Gingivitis-former med ringe sygdomsaktivitet Gingivitis chronica (kronisk gingivitis) Parodontitis-former med stor sygdomsaktivitet Parodontitis marginalis acuta necroticans (akut nekrotiserende marginal parodontitis) Parodontitis marginalis progressiva rapida (Aggressiv marginal parodontitis) (Omfatter de aldersbeskrivende diagnostiske undergrupper: parodontitis marginalis præpubertalis, parodontitis marginalis juvenilis, parodontitis marginalis adulta progressive rapida) Parodontitis-former med ringe sygdomsaktivitet Parodontitis marginalis adulta progressiva lenta (Kronisk marginal parodontitis) Denne kategori omfatter desuden gingivitis, der forekommer som udtryk for: dermatologiske lidelser (fx lichen planus, slimhindepemfigoid, pemfigus vulgaris, erythema multiforme, lupus erythematosus) allergiske reaktioner over for dentale materialer (fx kviksølv, nikkel, akryl), tandpasta, mundskyllevæske, fødevarer toksiske eller fremmedlegeme-reaktioner fysiske, kemiske eller termiske traumer 2. Former for marginal parodontitis I denne kategori er inkluderet infektiøse sygdomme forårsaget af den orale biofilm, der resulterer i inflammation i tændernes støttevæv med fæstetab. A. Aggressiv marginal parodontitis (AgP) Primære karakteristikum ved denne form for MP er det hurtigt forløbende fæstetab hos i øvrigt raske patienter. Sygdommen debuterer hyppigst i ung alder, men kan ses i alle aldre, og der ses familiær sammenhæng, dvs. sygdommen optræder ofte hos flere medlemmer i samme familie. Derudover præsenterer AgP sekundære karakteristika, der oftest, men ikke altid, er til stede. Fx viser patienter med AgP ofte dårlig korrelation mellem mængden af plak og sværhedsgraden af fæstetab, hvilket kan have betydning
3 648 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL for behandlingen, da selv umiddelbart rene tænder kan blive ramt af fæstetab. Der er undertiden forhøjede mængder af Aggregatibacter actinomycetemcomitans og Porphyromonas gingivalis i nogle befolkningsgrupper, og nogle præsenterer fagocytabnormiteter eller hyperresponsiv makrofag-fænotype. På basis af den kliniske manifestation, inddeles AgP i: a. en lokaliseret form, der normalt har debut omkring puberteten, med fæstetab på 6 ere og incisiver, men som ikke involverer mere end to andre tænder end 6 ere og incisiver. Det er karakteristisk, at patienterne har et robust serum antistof-respons. b. en generaliseret form, der oftest debuterer hos unge (< 30 år), men patienterne kan dog være ældre, og denne form involverer mindst tre permanente tænder andre end første molarer/incisiver. Patienterne har sædvanligvis et lavt serumantistof respons. Perioder med sygdomsaktivitet efterfølges af perioder med passivitet. er ofte svære smerter og spontan blødningstendens. Disse læsioner er især observeret i individer med medicinske sygdomme, herunder, men ikke udelukkende, HIV-infektion, svær underernæring og immunsuppression. D. Parodontale manifestationer af systemiske sygdomme Denne kategori omfatter medicinske tilstande med betydning for værtens immunforsvar, idet svækkelse heraf kan forværre den plakinducerede parodontale nedbrydning; De relevante medicinske tilstande er mange og sjældne, og blandt de væsentligste er: hæmatologiske anomalier (fx neutropeni, leukæmi) genetiske sygdomme (fx familiær og cyklisk neutropeni, infantil genetisk agranulocytose, hypofosfatasi, leukocytadhæsionsdefekt) syndromer (fx Down, Papillon-Lefèvre, Chediak-Higashi, Cohen, Ehlers-Danlos) B. Kronisk marginal parodontitis (KMP) Dette er langt den hyppigst forekommende form af MP og er kendetegnet ved generelt langsom til moderat progression af fæstetab hos i øvrigt raske patienter. Hurtigere progression kan dog observeres i perioder. I ubehandlede populationer med KMP foregår progredierende parodontal nedbrydning i almindelighed kun i enkelte sites, og kun få patienter oplever samtidig nedbrydning af parodontiet på flere sites. KMP kan debutere i enhver alder, men er almindelig hos voksne, og sygdommens prævalens og sværhedsgrad stiger med alderen. KMP er associeret med en variabel mikroflora, og generelt er der god sammenhæng mellem plakmængde og fæstetab. Ligeledes forekommer ofte lokale medvirkende fx tand-relaterede eller iatrogene faktorer; tilstedeværelsen af subgingival tandsten er også et hyppigt fund. C. Nekrotiserede parodontale sygdomme (3) Denne kategori omfatter sjældne infektiøse tilstande med karakteristisk nekrose af de parodontale væv, sædvanligvis relateret til reduceret resistens mod bakteriel infektion i de parodontale væv. Afhængigt af sygdomsmanifestationernes omfang inddeles tilstandene i: a. Nekrotiserende gingivitis (NG). Tilstanden er karakteriseret ved gingival sårdannelse med nekrose, som debuterer på papiltoppene. Der er ikke fæstetab, og da der hurtigt udvikler sig et sådant, er denne initiale sygdomsform sjælden at se. Der er smerter og ofte spontan blødning. Der kan være dårlig ånde, mens feber og generel utilpashed også kan ses. NG er forbundet med fusiforme bakterier, spirokæter og Prevotella intermedia, og de prædisponerende faktorer er betydeligt følelsesmæssig stress, uregelmæssig levevis, dårlig kost, rygning, og HIV-infektion. b. Nekrotiserende parodontitis (NP). Tilstanden er karakteriseret ved nekrose af gingiva og fæstetab. Nekrose af alveoleknogle i form af sekvesterdannelse kan ses, og der Workshoppen klassificerede desuden de parodontale abscesser og de kombinerede parodontal-endodontiske læsioner som separate kategorier, og inddrog under betegnelsen dannelses- eller erhvervede deformiteter og tilstande en bred gruppe af kliniske tilstande, der lokalt kan prædisponere for marginal parodontitis og/eller have indflydelse på behandlingen. E. Parodontale abscesser Denne kategori klassificerer abscesser i parodontiet på basis af lokalisering: a. gingivale: omfatter kun gingiva og skyldes oftest et fremmedlegeme eller traume. b. parodontale: involverer væv lateralt for en i forvejen eksisterende dyb poche, evt. med dyb furkaturinvolvering eller intraossøs defekt. Abscessen opstår på grund af tillukning af pochens afløb, undertiden pga. ufuldstændig depuration. F. Kombinerede parodontal-endodontiske læsioner Det drejer sig om tilfælde med sammenfald af parodontale og endodontiske læsioner, uanset den oprindelige baggrund. Der kan således være tale om primært parodontalt eller endodontisk betingede læsioner, der har spredt sig, eller om uafhængig udvikling af begge, således at de falder sammen. G. Dannelsesbetingede eller erhvervede deformiteter og tilstande Denne kategori omfatter lokaliserede tandrelaterede forhold, som modificerer eller prædisponerer for plakinduceret parodontal sygdom: tandanatomiske forhold (fx cervikale emaljeprojektioner, emaljeperler, rodfraktur, ekstern rodresorption) faktorer i forbindelse med dentale restaureringer/apparatur (fx fyldningsoverskud, dårligt tilpassede kroner/onlays eller ortodontisk apparatur).
4 VIDENSKAB & KLINIK 649 Parodontale sygdommes klassifikation Andre forhold, der kan vanskeliggøre sufficient renholdelse og derved prædisponere for parodontal sygdom, er mukogingivale deformiteter og tilstande omkring tænderne, herunder gingivale retraktioner, manglende keratiniseret gingiva, lav dybde af vestibulum, afvigende frenulum/muskelposition, pseudopocher, ujævn margo gingivae. Naturligvis kan ovenstående klassifikationssystem ikke dække alle mulige tilfælde, som observeres i klinikken, og der er indbyggede svagheder. Således indeholder klassifikationssystemet ikke kriterier, der i alle tilfælde definerer, om en patient er en parodontitispatient, altså hvor omfattende parodontal nedbrydning der skal til for at opfatte patienten som parodontitispatient. Supplerende amerikansk forslag På denne baggrund foreslog AAP imidlertid sammen med USA s Center for Disease Control (CDC) for nylig følgende kriterier som definition af en parodontitispatient til brug for epidemiologisk forskning (4): Moderat parodontitis: tilstedeværelse af to eller flere approksimale sites med fæstetab på 4 mm, ikke på samme tand eller to eller flere approksimale sites med en pochedybde på 5 mm, ikke på samme tand. Svær parodontitis: tilstedeværelsen af to eller flere approksimale sites med fæstetab på 6 mm, ikke på samme tand, og tilstedeværelsen af en eller flere approksimale sites med en pochedybde på 5 mm. Supplerende forslag fra European Federation of Periodontology (EFP) Under den 5. European Workshop in Periodontology, arrangeret af EFP, blev følgende kriterier for definition af et parodontitistilfælde ligeledes foreslået (5): Initial sygdom: Tilstedeværelsen af approksimalt fæstetab på 3 mm på 2 ikke-nabotænder. Svær, udbredt sygdom: Tilstedeværelsen af approksimalt fæstetab på 5 mm 30 % af de eksisterende tænder. Utvivlsomt har alle systemer begrænsninger, og relevansen af foreslåede variable og sygdomsgrænser/-niveauer kan selvfølgelig diskuteres. På den anden side er en diskussion om kriterier for definition af en parodontitispatient generelt måske mest relevant for standardisering i forskningsøjemed og mhp. forsikringsrelaterede og/eller juridiske spørgsmål. Behandlingen i klinikken på site-/tandniveau afhænger snarere af relevante lokale kliniske parametre. Der bør derfor skelnes mellem epidemiologisk forskning og den kliniske praksis. Hvis der fx i epidemiologiske studier skal undersøges sammenhænge mellem MP og medicinske sygdomme, kan fæstetab som følge af MP i et vist omfang og størrelse (fx approksimalt fæstetab på 3-5 mm på 2 ikke-nabotænder) være et passende kriterium for karakteristik af et parodontitistilfælde. I den kliniske praksis er tilstedeværelse af en fordybet poche og tegn på inflammation (BOP) ud over fæstetab nødvendig. Således er PD- og BOP-registreringer fortsat vigtige diagnostiske værktø- Klinisk RELEVANS Al parodontalbehandling afhænger af sygdommens diagnose, der er et udtryk for patientens individuelle sygdomstegn, herunder debutalder, udbredelse og defekternes størrelse. Helt afgørende er den individuelle tilbøjelighed til sygdomsaktivitet, der på individniveau kan udtrykkes i en overordnet sygdomskategori, som tandlægen lægger til grund for behandlingsplanlægningen. Aggressive sygdomsformer indebærer således kort hygiejnefase, overvejelser om supplerende behandlingstiltag og kortere follow-up-perioder. Artiklens indhold er nært knyttet til de senere artikler i temaet om risikovurdering samt kronisk og aggressiv parodontitis. jer i den kliniske undersøgelse. Registrering af fæsteniveau (CAL) er dog mere relevant end PD for evaluering af behandlingsresultatets stabilitet mellem konsekutive undersøgelser, da gingival retraktion kan ledsage fæstetab. Tilpasning af klassifikationssystem til den daglige klinik I dagligdags praksis er diagnostik af MP på overordnet patientniveau dog yderst relevant. En lang række epidemiologiske undersøgelser har vist, at sygdomsmønster og -aktivitet ved MP er vidt forskellige hos forskellige mennesker. Tilbøjeligheden til nedbrydning af tændernes støttevæv varierer således betydeligt fra menneske til menneske. Mens nogle udsættes for betydelig parodontal nedbrydning i ung alder, rammes andre slet ikke eller kun i beskeden grad af parodontal destruktion, selvom der forefindes den samme mængde af sygdomsudløsende forhold klinisk (dvs. plak), medicinsk (fx diabetes) og livsstilmæssigt (fx rygning). Differentialdiagnostik af KMP (6) og AgP (7) er således afgørende for iværksættelse af relevant behandling og opfølgning. Således kræver behandling af AgP en langt strengere protokol vedr. tilrettelæggelse af de forskellige behandlingsfaser sammenlignet med KMP. Desuden indebærer diagnosen AgP ofte brugen af antibiotika og en mere stringent opfølgende parodontalterapi-plan (for flere oplysninger om AgP og KMP, herunder behandling, se venligst de øvrige relevante artikler i dette tema). I AAP-klassifikationen er hurtigt fæstetab et centralt element i diagnostikken af AgP, men hastigheden af fæstetabet kan principielt kun konstateres på baggrund af mindst to undersøgelser på forskellige tidspunkter. Det er dog vigtigt at understrege, at omend patientens alder ikke længere i AAP-klassifikationen bruges som et primært klassificeringskriterium, bør det efter vores opfattelse stadig være et centralt element i den diagnostiske proces. Med andre ord synes det rimeligt, at der for at stille diagnosen
5 650 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL AgP hos medicinsk i øvrigt raske unge individer må kræves en vis mængde fæstetab i form af udstrækning (antal sites/tænder) og sværhedsgrad (dvs. antal mm fæstetab), som ikke står mål med eksponeringstiden for plak, hvilket er afspejlet i patientens alder. Det er således oplagt, at et uforholdsmæssigt stort fæstetab i forhold til en patients alder må indicere AgP. Imidlertid er dette ikke umiddelbart håndterligt i klinikken, medmindre der udbygges med nogle klare kriterier (se nedenfor). I den daglige kliniske praksis kan AAP-klassifikationen af gingivale sygdomme umiddelbart anvendes, om end en stor del af diagnoserne er sjældne i klinikken. Efter vor opfattelse er det for kompliceret at anvende en særlig diagnosekategori for parodontal sygdom, der er knyttet til en medicinsk sygdom eller tilstand, der kan prædisponere for udtalt parodontitis, eller en særlig kategori for dannelsesbetingede eller erhvervede deformiteter og tilstande. I de tilfælde, hvor der foreligger sådanne forhold, kan den pågældende diagnose blot indgå som en ekstra diagnose i journalen. Med hensyn til de parodontale abscesser kan AAP-klassifikationen umiddelbart anvendes i klinikken, og de kombinerede endodontisk-parodontale tilstande ligeså. Afgrænsning af AgP Et af de tilbagevendende spørgsmål er afgrænsningen af AgP. Hvorledes kan denne sygdom defineres, således at den kan afgrænses? Amerikansk forslag I forbindelse med epidemiologiske undersøgelser er det for nylig foreslået, at AgP diagnosticeres ud fra nedenstående kriterier (9): a. alder 25 år: to eller flere separate approksimale sites med fæstetab på 4 mm på mindst to forskellige tænder, som viser blødning ved sondering. b. alder mellem 26 og 35 år: tilstedeværelsen af to eller flere separate approksimale sites med fæstetab på 6 mm, som forekommer på mindst to forskellige tænder og viser blødning ved sondering. Selv om beskrivelsen kan have den fordel, at den kræver bestemte niveauer af fæstetab for at stille AgP-diagnosen i unge individer, bidrager den ikke til differentialdiagnostik i ældre individer. Erkendelsen af, at AgP også kan forekomme hos ældre personer, er imidlertid en vigtig del af AAP-klassifikationssystemet, og i denne forbindelse er opgaven med at diagnosticere AgP hos ældre personer på basis af en enkelt undersøgelse betydeligt vanskeligere sammenlignet med yngre personer. Fx er klassificering af generaliseret, svær KMP som generaliseret AgP en hyppig fejltagelse, ligesom det modsatte kan ses. Det er vigtigt at huske, at KMP, som ikke behandles tilstrækkeligt og/eller i forbindelse med dårlig patientkooperation kan progrediere, dvs. flere afficerede sites/ tænder og svær paradontal nedbrydning kan være til stede efter lang tids sygdomsudvikling. Derfor kunne et system, der bygger på parodontal nedbrydning i udstrækning (antal sites/tænder) og sværhedsgrad (dvs. antal mm fæstetab) i forhold til alder, være nyttigt i denne sammenhæng. Dansk forslag Specielt i forbindelse med diskussionen om særligt tilskud til patienter med AgP er vanskelighederne med at afgrænse patienterne ofte blevet fremhævet. Som et forslag har vi i Afdelingerne for Parodontologi i København og Århus diskuteret anvendelsen af følgende kriterier for AgP, idet vi naturligvis er helt opmærksomme på, at de nævnte grænser er arbitrære: Pochedybde > 6 mm og samtidigt knogletab > 4 mm (bedømt radio- logisk som afstand fra emaljecement-grænsen) Alder under 40 år Mindst to tænder (ikkenabosites og uden lokale medvirkende forhold) med: Pochedybde > 6 mm og samtidigt knogletab > 4 mm (bedømt radio- logisk som afstand fra emaljecement-grænsen) Alder år Mindst seks tænder (ikkenabosites og uden lokale medvirkende forhold) med: Inden for de seneste fem år doku- menteret forværring dvs. med: Alternativt På mindst to tænder (ikkenabosites og uden lokale medvirkende forhold): knogletab > 4 mm (bedømt radiologisk) eller klinisk fæstetab > 4 mm Kommende evaluering af et sådant system kan evt. bidrage til udvikling af et brugbart afgrænsende klassificeringssystem for AgP i den daglige kliniske praksis. Det er, som nævnt ovenfor, i visse situationer nødvendigt at observere patienten i en periode for at stille den korrekte overordnede diagnose. Hvis diagnosen er usikker, kan den suppleres med»obs. pro.«herved tilkendegives det, at man er opmærksom på, at der kan være stor sygdomsaktivitet, og patienten kan holdes i kort snor i en observationsperiode til afklaring af progressionshastigheden. Som allerede nævnt i starten af artiklen fremmer standardisering af klassifikationen af parodontale sygdomme en korrekt journalisering og kommunikation mellem behandlere og myndigheder, herunder forsikringsselskaber. Det forventes således, at en parodontitispatient journaliseres med information om overordnet parodontitiskategori, dvs. diagnostik af KMP og AgP, samt oplysninger om mindst to yderligere aspekter: udbredelse og sværhedsgrad. Udbredelse vedrører antallet af involverede sites/tænder, og det er alment accepteret, at hvis der er 30 % afficerede sites, er der tale om en lokaliseret form, mens hvis > 30 % af sites er afficerede, karakteriseres MP som generaliseret. Sværhedsgrad vedrører størrelsen af klinisk fæstetab, og det er accepteret, at mild MP sv.t. 1-2 mm, moderat MP sv.t. 3-4 mm, og svær MP 5 mm (10). Selvfølgelig varierer sværhedsgraden mellem sites/tænder og det overordnede gennemsnit af alle si-
6 VIDENSKAB & KLINIK 651 PARODOnTALE SyGDOmmES KLASSIFIKATIOn tes/tænder bør anvendes, når det drejer sig om den overordnede diagnose. Det er indlysende, at omfanget af behandlingsbehov i en generaliseret, svær AgP er betydeligt anderledes end i en generaliseret, mild KMP, og i sidstnævnte tilfælde også helt anderledes end i lokaliseret, svær KMP. De nødvendige oplysninger om destruktion på de enkelte sites bør registreres i detaljeret grad i skemaform, således at MP er karakteriseret i de for stillingtagen til behandlingen nødvendige detaljer. Som konklusion: God journalisering af patienter med MP og god kommunikation mellem behandlere og myndigheder kræver oplysninger om tre grundlæggende aspekter i den overordnede diagnose på patientniveau: differentieldiagnostik vedr. parodontitiskategori, omfang og sværhedsgrad. Abstract (English) Classification of periodontal diseases: a practice related approach Any treatment in the health system is based on a correct diagnosis. In the dental office the status of periodontal tissues is characterized by the use of a number clinical parameters including probing pocket depth, clinical attachment level, bleeding on probing and radiographic bone loss. Additional information is needed, however, for the evaluation of periodontal diseases. The individual susceptibility to acquiring attachment loss shows major variation and as the treatment of choice may vary depending on disease susceptibility, it is important to attach a diagnosis, such as chronic or aggressive periodontitis, at an individual level to reflect this characteristic. As the treatment is dependent on the clinical features at the single site, information is also required describing these details. Information on the extent of the disease, for example number of involved sites/teeth and severity of the disease, and similarly on magnitude of attachment loss is required to fully describe the periodontal condition. The information requirements associated with research and daily clinical work are not the same, and the problems associated with the establishment of diagnostic criteria for clinical disease are subjected to constant discussion and development. In fact, there is so far no universally approved definition of a periodontitis patient. Based on internationally approved systems, a classification system of periodontal disease adapted for daily clinical use is proposed in the present article as a basis for a standardised system. Litteratur 1. Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999;4: Holmstrup P. Non plaque-induced gingival lesions. Ann Periodontol 1999;4: Holmstrup P, Westergaard J. Necro tizing periodontal disease. In: Lindhe J, Lang NP, Karring T (eds.). Clinical periodontology and implant dentistry 5th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2008; Page RC, Eke PI. Case definitions for use in population-based surveillance of periodontitis. J Periodontol 2007;78 (Suppl 7):S Tonetti MS, Claffey N, European Workshop in Periodontology group C. Advances in the progression of periodontitis and proposal of definitions of a periodontitis case and disease progression for use in risk factor research. Group C consensus report of the 5th European Workshop in Periodontology. J Clin Periodontol 2005;32 (Suppl 6):S Flemmig TF. Periodontitis. Ann Periodontol 1999;4: Tonetti MS, Mombelli A. Early-onset periodontitis. Ann Periodontol 1999;4: Lang N, Bartold PM, Cullinan M et al. Consensus report: aggressive periodontitis. Ann Periodontol 1999;4: Demmer RT, Papapanou PN. Epidemiologic patterns of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Lindhe J, Ranney R, Lamster I et al. Consensus report: chronic periodontitis. Ann Periodontol 1999;4:64. Søger du job? Gå ind på Dentaljob.dk og opret en profi l
GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK
PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,
Læs mereParodontologi i ny overenskomst Undersøgelser
Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)
Læs mereDiagnostik og behandling
Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan
Læs mereAggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?
Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling
Læs merePARODONTAL DIAGNOSTIK, AU
PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau
Læs mereKontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne
Læs mereVedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.
Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle
Læs mereParodontalbehandling sigter primært mod kontrol af
70 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken Parodontalbehandling bør
Læs mere19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen
Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten
Læs mereVedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereVejledning forud for parodontalkirurgi 2013
Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen
Læs mereT videnskab & klinik fokusartikel
T videnskab & klinik fokusartikel ABSTRACT Ny klassifikation af parodontal sygdom Et internationalt panel af eksperter har efter grundigt forarbejde vedtaget en ny klassifikation af parodontale og peri-implantære
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs mereSundhedsstyrelsen 14.10.2013
Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST
Læs mereEkstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereInfektion i kæbeknogle
Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk
Læs mereResorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption
Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske
Læs mereKontrol efter implantatbehandling
Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende
Læs mereParodontal diagnostik efter den nye overenskomst
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT De væsentligste ændringer i parodontal diagnostik Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst Artiklen diskuterer de væsentligste ændringer i den nye tandlægeoverenskomst
Læs mereNoter til. Nogle almensygdommes mundhulesymptomer
Noter til Nogle almensygdommes mundhulesymptomer Tandlægeforeningens Symposium Oral Medicin Generelle sygdomme med symptomer i mundhulen Peter Marker Kæbekirurgisk Afdeling K Odense Universitetshospital
Læs mereOptakt til Symposium 2011
Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet
Læs mereNærværende artikel afdækker primært den deskriptive
640 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontitis epidemiologi Parodontitis epidemiologi Marginal parodontitis (MP) er en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold
Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres
Læs mereEn klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter,
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Pædodontisk parodontologi Pædodontisk parodontologi En tidlig alder for sygdomsdebut, høj sygdomsprogression, fravær af systemisk sygdom og involvering af flere
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereEvidensen i parodontologi
Evidensen i parodontologi KURSUS, TANDLÆGEFORENINGEN ROSKILDE, 14. MARTS 2013 KURSUSGIVER: BJARNE KLAUSEN Aftenens program: Hvordan vurderer man evidens? Vurdering af nye og gamle metoder Diagnostik Mundhygiejne
Læs mereParodontitis de løse tænders sygdom
Parodontitis de løse tænders sygdom Hvad er parodontitis? Parodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode.
Læs mereTandkødsbetændelse og paradentose
NR. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merePeriimplantitis. Et stort klinisk problem?
Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of
Læs mere11/16/11. Indikation for Ortodonti. Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald. Nelson & Årtun 1997
Konference 2011 - Parodontologi Aalborg - November 11, 2011 Hand-Out uden beskyttet billedemateriale fra Parodontolgi og Ortodonti Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald.
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mere4. Danske ITI Kongres
4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske
Læs mereBeskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008
Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været
Læs mereRisikofaktorer for tandtab
Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereNotat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge
Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en
Læs mereTOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM
Centerets bidrag til bedre viden om TOKSISKE EFFEKTER MED FOKUS PÅ HJERTEKARSYGDOM Seniorforsker Anne Thoustrup Saber og professor Ulla Vogel Indånding af partikler øger risikoen for hjertekarsygdomme
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereParodontitis og diabetes
Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereKollektiv eller individuel profylakse?
Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereBehandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling Ortodontiske aspekter Protetiske aspekter Kirurgiske aspekter Multidisciplinært samarbejde
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereDental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier
Dental fokal infektion bakteriæmi med orale bakterier Tove Larsen Dental fokal infektion, dvs. at mikroorganismer fra mundhulen forårsager patologiske tilstande andre steder i kroppen, er et begreb, der
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereSygdomme i det marginale parodontium er karakteriseret
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Nyeste om de mikrobiologiske forhold ved aggressive former for marginal parodontitis Aggressiv parodontitis er en alvorlig sygdom, der kan manifestere sig klinisk
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereINTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI
INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER I PÆDODONTI Fredag d. 7. september 2012 kl. 8.30 12.30 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.00 Børns reaktion på tandbehandlinger 10.00-10.15 Kaffepause 10.15-11.45
Læs mereImplantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter
N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mereSamarbejdsaftale om demens
Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereAdgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereCORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereEmner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU
Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,
Læs mereElektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.
Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The
Læs mereParodontitis juvenilis (juvenil parodontit (JP)) er en
Actinobacillus actinomycetemcomitans i familier med forekomst af parodontitis juvenilis Kasuistisk studie af tre familier Zohair Azzouzi, Dorte Haubek, Tove Larsen og Jytte Westergaard Actinobacillus actinomycetemcomitans
Læs merePA Tal. Vejledning i PA registrering
PA Tal Vejledning i PA registrering Indhold Det gamle PA registrering... 2 Det nye PA registrering... 2 Brugeropsætning for behandler... 3 Opsætning af brugeropsætning pr. behandler... 3 Registrering af
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs merePlastrekonstruktion. 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm. rgsmål 4. semester. Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen
Plastrekonstruktion 3. dag Plastopbygning 6-6 Gennemgang af spørgsm rgsmål 4. semester Flemming Kemner Afd. for Tandsygdomslære Tandlægeskolen Forbehandling af tanden Forbehandling
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mere9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge
PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15
Læs mereBør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?
T EMA: ORTODONTI Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 30 6 Birte Melsen og Kirsten Warrer Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? Livskvalitet indtager en stadig større plads
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereBANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College BANGKOK FASE 2 - VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 Information, vejledning og dokumenter Information, vejledning
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereN r. 2 4. Visdomstænder
N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereBANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College BANGKOK FASE 2 -VALGFAG INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 Information, vejledning og dokumenter Information, vejledning
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereAnsøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs merepatienter Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter 122 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL
122 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både suprastrukturer og implantater på parodontitis-modtagelige patienter.
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereSTUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Find vejen frem VIA University College STUDIEOPHOLD I BANGKOK FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Find vejen frem VIA University College FASE 2 FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER
Læs mere