Mere effektive bestemmelser om arbejdstagerrettigheder i fremtidens handelsaftaler. December 2017

Transkript

1 Mere effektive bestemmelser om arbejdstagerrettigheder i fremtidens handelsaftaler December 2017

2 Titel: Mere effektive bestemmelser om arbejdstagerrettigheder i fremtidens handelsaftaler Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: Side 2 af 16

3 Indhold Indledning... 4 Baggrund... 6 LO's bud på mere effektive bestemmelser i fremtidens handelsaftaler konkrete forslag Styrkelse af det multilaterale spor Etablering af præratifikationsinstrumenter Teknisk bistand og ekspertise Systematisk overvågning Håndhævelse og tvistbilæggelse Økonomiske incitamenter Skræddersyede løsninger Styrket CSR Mærkningsordning Mere synlighed Løbende evaluering Side 3 af 16

4 Indledning LO har igennem en længere periode engageret sig i den handelspolitiske debat. Det sker i en tid med stigende opmærksomhed på globaliseringen og dens betydning for beskæftigelse, arbejdsforhold og ulighed, men også miljø og klimaforhold. "Decent work" er det 8. af FN's udviklingsmål Med vedtagelsen af FN's 17 udviklingsmål har anstændige arbejdsforhold (decent work) fået en central placering som et mål, den fremtidige handelspolitik kan fremme. En væsentlig del af LO's indsats for at finde svar på de udfordringer, der følger af en voksende globalisering, knytter sig til handelspolitikken. Ikke mindst forhandlingerne mellem EU og USA om TTIP-aftalen fik for alvor rykket handelspolitikken op på den politiske dagsorden. Debatten i europæisk og amerikansk fagbevægelse var kendetegnet af en polarisering, hvor LO sammen med fagbevægelsen i Norden fremstod som de, der havde den mest positive vurdering af, hvad TTIP-aftalen kunne anvendes til, ikke mindst i forhold til at styrke kampen for ordentlige arbejdsvilkår. Vores egen forklaring ligger i de tre forhold, hvor vi i Norden skiller os ud: 1. En høj organisationsgrad og den indflydelse, arbejdsmarkedets parter har 2. Den nordiske arbejdsmarkedsmodel 3. Relativt små og åbne økonomier. Danskernes generelt positive holdning til handelspolitik skyldes formentlig også, at mere end arbejdspladser er afhængige af, at danske virksomheder kan eksportere deres varer og tjenesteydelser Som bekendt, ligger TTIP-forhandlingerne i dvale efter Donald Trumps valg som USA's præsident. Diskussionen om, hvordan EU kan anvende bilaterale handelsaftaler som værktøj til at styrke arbejdstagerrettigheder, er dog fortsat levende. For selvom der ikke er udsigt til en snarlig start på nye forhandlinger mellem EU og USA, så har EU signaleret, at man ønsker at holde fast i, at samhandel spiller en væsentlig rolle for økonomi, beskæftigelse og bekæmpelse af fattigdom. Side 4 af 16

5 Kommissionen har i sommeren 2017 iværksat en diskussion om, hvilken vej EU skal følge i bestræbelserne på at anvende handelsaftaler til at styrke arbejdstagernes rettigheder. LO vil med dette papir give sit bud på, hvad der skal til for at skabe mere effektive bestemmelser om arbejdstagerrettigheder i fremtidens handelsaftaler. Ny rapport om EU og USA's metoder For at have det bedste grundlag til at træffe beslutninger på, har LO bedt lektor Jens Ladefoged Mortensen om at udarbejde et diskussionspapir, som beskriver og analyserer de forskellige metoder, som henholdsvis EU og USA har valgt. Rapporten bærer titlen "Mod mere effektive bæredygtighedsbestemmelser i fremtidens europæiske handelsaftaler: Kan Europa lære af USA" og er et bilag til dette papir. En væsentlig del af den igangværende debat om fremtidens handelspolitik handler om, hvordan og med hvilke midler man kan fremme en handelspolitik, der medvirker til at fremme bæredygtighed, herunder arbejdstagernes rettigheder. Både USA og EU bruger krav, trusler og tilskyndelser Af rapporten fremgår det, at man i praksis ikke kan lave et skarpt skel mellem på den ene side den hårde sanktionsbaserede tilgang, som bruges, når man skal beskrive USA, og den dialogbaserede tilgang, som bruges til at beskrive EU. I virkelighedens verden bruger både EU og USA krav, trusler og tilskyndelser som politiske påvirkningsinstrumenter. Det fremgår også af rapporten, at ILO peger på, at det er de samarbejdsbaserede, promoverende og kontekstforankrede tiltag, der fremmer de sociale vilkår i udviklingslandene mest. Hensigten med dette papir er at bryde igennem den forsimplede opfattelse af sanktioner kontra dialog og i stedet anvise en mere effektiv vej til at anvende fremtidens handelsaftaler til at fremme arbejdstagerrettigheder. Side 5 af 16

6 Baggrund En væsentlig del af udfordringerne fra globaliseringen knytter sig til den handelspolitik, som føres. Valget af Donald Trump som USA's præsident har ligesom Brexit været med til at skærpe diskussionen om protektionisme kontra frihandel. Kinas økonomiske styrke og deres dominans i flere brancher har skabt et pres for at skabe bedre beskyttelsesforanstaltninger for europæiske virksomheder for igen at kunne bekæmpe prisdumping. På luftfartsområdet har massiv statsstøtte og manglende overholdelse af basale faglige og menneskelige rettigheder i landene på den arabiske halvø skabt en alvorlig trussel mod europæiske luftfartsselskaber. Med Lissabon-traktaten blev ansvaret for indgåelse af handelsaftaler placeret i EU, og dermed er der kommet en voksende opmærksomhed på, hvordan EU's handelspolitik kan bruges til at afbøde nogle af de negative effekter ved globaliseringen. Kamp mod voksende ulighed handler ikke om protektionisme For LO er det vigtigt at give nogle bud på, hvordan man kan anvende handelsaftalernes bæredygtighedskapitel til at styrke arbejdstagerrettighederne og dermed dæmme op for en voksende ulighed i verden. Vi ser denne del af handelspolitikken som modsvar til en unfair globalisering, men vi ønsker, at det sker, uden det kan opfattes som protektionisme. Styrkelse af arbejdstagernes rettigheder i de lande, som vi handler med, skal dels medvirke til, at handel skaber social og økonomisk fremgang dér, samtidig med at det skal dæmme op for en udhuling af vores hjemlige standarder. Det handler i bund og grund om at skabe mere lige konkurrencebetingelser. Beskrivelsen af arbejdstagerrettigheder bygger på de otte ILO-kernekonventioner og tager sigte på, at der sker en effektiv implementering af disse samt andre ILO-konventioner. Hele idéen er, at ved, at lande forpligter sig til ikke at sænke sine standarder (men tværtimod at højne dem), skabes der mere lige konkurrencevilkår over tid. Side 6 af 16

7 Imidlertid er der mange svagheder i det nuværende system. De pæne ord i aftalerne omsættes ikke i tilstrækkelig grad til mærkbare forbedringer for arbejdstagerne. LO vil styrke effektivitet i handelsaftalerne Selvom det er relativt nyt, at EU har inkluderet bæredygtighed i handelsaftalerne, har der været kritik af effektiviteten, og det er dette, som LO's forslag først og fremmest forsøger at rette op på. Side 7 af 16

8 LO's bud på mere effektive bestemmelser i fremtidens handelsaftaler Det fremgår af rapporten fra Jens Ladefoged Mortensen, at det er svært at påvise en effekt af handelsaftalernes arbejdstagerbestemmelser. Derfor er det af stor betydning, at bilaterale handelsaftaler videreudvikler på de redskaber, der allerede er til rådighed som led i at skabe en mere fair og retfærdig globalisering. Bæredygtighedskapitlerne i EU's bilaterale handelsaftaler er vigtige, og LO støtter, at de både omfatter arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og klimaforandringer. LO mener, at der skal bygges videre på at skabe et mere effektivt partnerskab med en bred tilgang og med tydelig reference til ILO's konventioner, protokoller og deklarationer. Vi må udfordre arbejdsgiverne og regeringerne på dette område, fx ved at gå tilbage til ILO's forfatning, hvori det hedder " the failure of any nation to adopt humane conditions of labour is an obstacle in the way of other nations which desire to improve conditions in their own country". For yderligere at styrke implementeringen må der gennemføres en systematisk opfølgning og rapportering om fremdrift. Rapporten viser tydeligt, at der er et stort behov for mere effektive bestemmelser og mere konsekvent håndhævelse. For så vidt angår arbejdsmarkedsforhold (herunder arbejdstagerrettigheder) er det helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter inddrages i implementerings-, overvågnings- og rapporteringsarbejdet. I dette papir taler vi ikke om frihandel, for diskussionen handler i virkeligheden ikke om fri handel, men om retfærdig og reguleret handel, som giver nogle spilleregler, der kan medvirke til at skabe mere lige konkurrencevilkår. LO vil ikke udelukke, at sanktioner kan have en virkning, men det er vigtigt, at der ikke, som i USA's aftaler, sker en indsnævring, så handelsaftaler kun kan anvendes til at bedømme arbejdstagernes rettigheder i de eksportrelaterede erhverv. Side 8 af 16

9 Øget brug af sanktioner kan være en boomerang Vi mener også, det er vigtigt at notere sig rapportens vurdering af, at øget brug af økonomiske sanktioner kan føre til en markant forøgelse af risikoen for politiske modreaktioner. Netop udviklingslandene vil kunne betragte et skifte i EU's linje som ren protektionisme. Side 9 af 16

10 11 konkrete forslag 1. Styrkelse af det multilaterale spor Selvom der nu i 80 pct. af handelsaftalerne er referencer til ILOstandarder for arbejdstagernes rettigheder, er der stadig behov for, at ILO og WTO finder sammen for i fællesskab at støtte mere fair betingelser for handel. Der er en risiko for, at WTO forbliver handlingslammet, og ILO er udfordret af især arbejdsgivernes mange angreb på organisationens fundament. Der er med andre ord brug for ilt til det multilaterale spor. Det vil kræve en fornyet indsats fra de lande, som udgør medlemskredsen i henholdsvis ILO og WTO, og her må EU og EU's medlemsstater tage initiativet, hvilket vil være helt i overensstemmelse med EU-Kommissionens udspil "Harnessing Globalisation" fra maj 2017, hvori der står, at der er behov for at reformere og styrke de multilaterale organisationer. 2. Etablering af præratifikationsinstrumenter Det er vigtigt, at EU i forhandlingerne af bilaterale handelsaftaler lægger større vægt på at opnå forståelse for de forpligtelser, der følger af at indgå i et handelsmæssigt partnerskab med EU. Allerede under forhandlingerne mellem EU og det pågældende land, skal der gennemføres en grundig analyse af, hvor det er, landet ikke lever op til indholdet af bæredygtighedskapitlet. Denne analyse skal føre frem til en mere effektiv implementering, som også indeholder en realistisk tidsplan for, hvornår de enkelte udeståender skal være bragt på plads. For at kunne gennemføre en mere effektiv implementering vil det også være nødvendigt at identificere behovet for støtte og bistand i processen. Derfor er det vigtigt, at der etableres en proces, som indeholder præratifikationsinstrumenter. Det vil i praksis betyde, at EU kan stille en række krav, der skal opfyldes, før en aftale kan ratificeres og træde i kraft. Det kan være krav, der knytter sig til ratifikation af ILO-konventioner eller krav om forbedring af den nationale implementering og forbedringer i nationale håndhævelsesinstrumenter. Side 10 af 16

11 Det afgørende er, at der er tale om en proces, hvor der undervejs i forhandlingerne mellem EU og en fremtidig handelspartner skabes en fælles forståelse for, hvor der er behov for forbedringer. Erfaringerne fra fx EU-Korea-aftalen, hvor der efter fem år ikke har været fremgang i arbejdstagernes rettigheder, viser, at der er et stort behov for dette. 3. Teknisk bistand og ekspertise Krav fra EU til handelspartnere om at leve op til internationale standarder, herunder ikke mindst ILO's konventioner, er ikke udtryk for europæisk protektionisme, men et konkret bidrag til at styrke arbejdstagerne i de lande, EU-staterne handler med. Ikke desto mindre kan EU meget let blive opfattet som mere interesseret i at beskytte egne interesser. Derfor skal EU's troværdighed sikres via løfter om markedsadgang, bistand og teknisk ekspertise. Det vil typisk kunne ske via udviklingsbistand, som kan øge det pågældende lands kapacitet til at opfylde aftalen, det kunne fx være via uddannelse eller via støtte til opbygning af institutioner, som fx et velfungerende arbejdstilsyn. Man bliver nødt til at se på virkeligheden i netop de lande, som man forhandler med. Erfaringerne fra kollapset af Rana Plaza-tekstilfabrikken i Bangladesh i 2013 viser, at man må være specifik og stille krav om både lovgivning og tilstrækkeligt effektive institutioner. 4. Systematisk overvågning Det nuværende system med at følge og overvåge udviklingen er langt fra tilstrækkeligt. Der er brug for væsentlige forbedringer, som kan øge synligheden og spredningen af information om, hvordan udviklingen forløber. Civilsamfundet er en væsentlig del af overvågningen gennem de etablerede rådgivende fora (Domestic Advisory Group), men for at det skal blive effektivt, må der tilføres væsentligt flere ressourcer ikke mindst i lyset af det voksende antal handelsaftaler, som EU indgår. Side 11 af 16

12 5. Håndhævelse og tvistbilæggelse Bæredygtighedskapitlet er bindende for parterne, og der er indbygget en klageprocedure og tvistløsningssystem, som indebærer, at man kan indlede formelle konsultationer, nedsætte et ekspertpanel, som kan udarbejde en række anbefalinger, som skal implementeres. Imidlertid er svagheden, at EU har veget tilbage fra at anvende denne procedure. Derfor må man også se på, hvordan der kan skabes en procedure for håndhævelse, klageprocedure og tvistbilæggelse. Dette må gøres i en sammenhæng med etableringen af de præratifikationsinstrumenter, som LO anbefaler under punkt 2. Det fremgår ikke af de nuværende bestemmelser, at man er tvunget til at efterleve anbefalingerne fra ekspertgruppen, og derfor må EU fjerne tvivlen om, hvad der skal ske, hvis eksperternes anbefalinger ikke efterleves. 6. Økonomiske incitamenter LO vil anbefale, at man anvender økonomiske incitamenter til at styrke arbejdstagernes vilkår, frem for at åbne for brug af sanktioner. Det vil være naturligt at indbygge disse incitamenter i de foreslåede præratifikationsinstrumenter. Det, som er afgørende, er, at der er økonomiske konsekvenser af ikke at efterleve det, der er aftalt. Hvis favorable markedsvilkår kan indskrænkes ved manglende overholdelse af de aftaler, der er indgået om forbedringer i arbejdstagernes rettigheder, vil dette kunne være et stærkt incitament til at tage bestemmelserne om arbejdstagernes rettigheder alvorligt. De nuværende erfaringer fra GSP- og GSP + -ordningerne må indgå i overvejelserne om, hvordan markedsvilkårene kan indskrænkes, hvis ILO-standarderne ikke efterleves. Der skal sikres proportionalitet mellem den manglende overholdelse eller efterlevelse og de rettigheder, man går glip af. Side 12 af 16

13 7. Skræddersyede løsninger Det er vigtigt at betragte EU's forhandlinger om indgåelse af bilaterale handelsaftaler som noget, der kræver skræddersyede løsninger. Når det gælder arbejdstagerrettigheder, er det nødvendigt at se på mulighederne for at skabe forbedringer, som også respekterer det enkelte lands politiske suverænitet, og det skal samtidig ske med opbakning til det multilaterale samarbejde. Det er afgørende, at EU's krav ikke opleves som et forsøg på protektionisme ad bagvejen. 8. Styrket CSR Succesfuld implementering og håndhævelse af bestemmelserne om arbejdstagerrettigheder handler i sidste ende også om, hvordan virksomhederne agerer. Derfor vil et styrket CSR-afsnit også være et vigtigt redskab, hvor EU-baserede virksomheder i praksis kan tage ansvar for forbedrede vilkår for arbejdstagerne i de lande, hvor de opererer. Hvis bæredygtighedskapitlet skal tages alvorligt, må produktionen også tilpasses de vilkår, det indeholder. Med vedtagelsen af FN's 2030-verdensmål må der lægges større vægt på FN's egne vejledende principper om forretningsførelse og menneskerettigheder Mærkningsordning Man bør overveje, om der kan etableres mærkningsordninger, som kan synliggøre en ansvarlig adfærd i forhold til arbejdstagernes rettigheder i lighed med "Fairtrade"-mærket. I stedet for at gøre forbrugerne til målgruppe for denne mærkning bør man overveje at fokusere på virksomhederne, der handler med hinanden. I første omgang må en sådan mærkningsordning etableres af virksomhederne selv på brancheniveau. 1 UN Guiding principles on Business and Human Rights. Side 13 af 16

14 10. Mere synlighed LO mener, det er vigtigt at sikre mere synlighed omkring handelsaftalerne. En større åbenhed omkring effekterne af handelsaftalerne vil være med til at understøtte en mere konstruktiv debat om globaliseringen. Mere viden om effekterne af handelsaftalerne i forhold til beskæftigelse og arbejdstagerrettigheder samt indkomstudvikling er nødvendig. 11. Løbende evaluering LO mener, der er brug for en tilbagevendende evaluering af effekterne af EU's handelspolitik. Det forhold, at det er vanskeligt at påvise konkrete effekter af handelspolitikken på arbejdstagernes rettigheder, gør det nødvendigt at se på, om fremtidige forandringer og nye værktøjer også fører til egentlige forbedringerne af arbejdstagernes vilkår. Side 14 af 16

15 Side 15 af 16

16 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf Fax lo@lo.dk Mere effektive bestemmelser om arbejdstagerrettigheder i fremtidens handelsaftaler