Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet"

Transkript

1 Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist interesse for detaljerede oplysninger om prøvernes pålidelighed, og hvordan disse evalueringsredskaber adskiller sig fra evalueringsopgaver, som man selv fremstiller. Derfor har vi udarbejdet dette tillæg til vejledningen med statistiske oplysninger om prøverne, herunder de sproglige mål i børnehaveklassens værdi som forudsigelsesredskaber for den senere læse- og skriveudvikling. I det følgende redegøres for disse oplysninger. I oversigtsskemaerne med nes prøveresultater er anført antallet af, der indgik i de undersøgelser, hvor prøverne har været anvendt. Desuden er anført gennemsnit og spredning for resultaterne fra disse. Spredningen fortæller, hvor meget de enkelte resultater i gennemsnit afviger fra gennemsnittet. Hvis der er stor spredning på en prøve, betyder det, at der reelt er stor forskel på nes færdigheder på det givne område. Hvis der derimod er lille spredning på en prøve, betyder det, at der ikke er så stor forskel på nes færdigheder på det givne område. For de enkelte prøver er angivet maksimum og minimumsscorer, så man kan se, hvilket resultat henholdsvis de bedste og dårligste havde (det fremgår ikke, hvor mange, der klarede prøven på dette niveau). Endelig angives en pålidelighedsskoefficient ( ), der siger noget om prøvernes pålidelighed. fortæller, hvor godt de enkelte opgaver i en prøve hænger sammen. Måler alle delopgaver i en prøve den samme færdighed? Ideelt set skal være over 0,70. Sproglige forudsætninger ved skolestart De tre prøver til skolestart, Vokaler, Store bogstaver og Find billedet er alle udviklet til et forskningsprojekt om med dårlige sproglige forudsætninger (Petersen, 2005). Udgangspunktet for Vokaler og Store bogstaver var at lave prøver, der var gode til at skelne blandt med de dårligste sproglige forudsætninger. Bogstaverne i Store bogstaver er udvalgt med udgangspunkt i resultaterne fra tidligere langtidsundersøgelser (Borstrøm med flere 1999 og Elbro med flere 1998) og indeholder de bogstaver, som flest kendte. Vokaler og Find billedet er også blevet anvendt i en undersøgelse, som Holger Juul varetog for Undervisningsministeriet (Juul, 2007). I både Petersens og Juuls undersøgelser indgik mere end 800. I Juuls undersøgelse indgik fra hele landet, hvorimod det i Petersens undersøgelse var fra 3 kommuner i Storkøbenhavn. Som det fremgår af skemaet på næste side, er der ikke den store forskel på resultaterne fra de to undersøgelser. Eleverne i Petersens undersøgelse ligger lidt højere på Forlyd og lidt lavere på Find billedet. Scoregrupperne i vejledningen er lavet med udgangspunkt i resultaterne fra Petersens undersøgelse, da prøven i evalueringsmaterialet er identisk med denne prøve (prøven i Juuls materiale afviger en anelse med hensyn til, hvordan instruktionen til opgaven blev givet). Udvalgte i Petersens undersøgelse besvarede også en række individuelle opgaver. Der var signifikant sammenhæng mellem nes score på Vokaler og en individuel fonologisk opmærksomhedsprøve (Pearsons corr = 0,58, p < 0,001), og der var ligeledes sammenhæng mellem nes score på Find billedet og en ekspressiv billedbenævnelseprøve (Pearsons corr = 0,48, p < 0,001).

2 Antal Gennemsnit Spredning Maximum Minimum Pålidelighed Vokaler (Petersen) 823 7,0 2, ,74 Vokaler (Juul) 804 6,4 2, ,79 Find billedet (Petersen) ,4 5, , 83 Find billedet (Juul) ,8 5, ,79 Store bogstaver (Petersen) 821 9,5 3, ,88 Forudsætninger for læsning og stavning, slutningen af børnehaveklassen Konsonanter er oprindelig udviklet til en langtidsundersøgelse om læsebogens betydning. I den forbindelse blev prøven anvendt på 3528 (Borstrøm med flere, 1999). Imidlertid bliver der i dag arbejdet meget mere målrettet og struktureret med både bogstaver og lyde i børnehaveklassen, så nes resultater i slutningen af børnehaveklassen fra 1994 vil ikke længere kunne bruges som sammenligningsgrundlag. Derfor afprøvede vi prøven igen sammen Forlyd og rimdel og Alle bogstaver (begge disse prøver er udviklet specielt til Læseevaluering). Prøverne er afprøvet på skoler i Storkøbenhavn, Roskilde Amt, og en enkelt skole i Kolding. Antal Gennemsnit Spredning Maksimum Minimum Pålidelighed Konsonanter 154 8,5 2, ,84 Forlyd og rimdel ,1 3, ,79 Alle bogstaver ,7 3, ,87 Som tidligere nævnt vil nes resultater på disse prøver afhænge af, hvilken undervisning de har modtaget i børnehaveklassen. Eleverne i afprøvningen klarer som gruppe opgaverne flot, og der er tendens til loftseffekt på de 3 prøver. Prøverne kan således ikke fastsætte de bedste s sande niveau, men til gengæld er de særdeles velegnede til at beskrive de svage s færdigheder. Det svarer meget fint til prøvernes formål, som netop er at udpege de, der har brug for ekstra opmærksomhed og en særlig pædagogisk støtte i den første læse- og staveundervisning Læsning og stavning af enkeltord, slutningen af 1. klasse Ordlæs, Idas ord og Orddiktat er oprindelig udviklet til en langtidsundersøgelse om læsebogens betydning. I den forbindelse er de afprøvet på omkring 3528 (Borstrøm med flere, 1999). I forbindelse med denne undersøgelse blev Ordlæs afprøvet sammen med OS-400 på 1. til 4. klassetrin for at undersøge testens eksterne gyldighed. Der var signifikant korrelation (0,94, p< 0,001) mellem nes resultater på OS400 og Ordlæs. Den eksterne gyldighed af Idas ord er også afprøvet. Her blev sammenhængen undersøgt mellem scoren på Idas ord og elevens resultat ved højtlæsning af nonsensord. Der var i 2 forskellige undersøgelser med henholdsvis 86 og 160 signifikante korrelationer mellem Idas ord og højtlæsning af nonsensord (Pearson corr=0,61 og Pearson cor=0,87, p < 0,001)) og mellem Ordlæs og højtlæsning af rigtige ord (Pearsons corr=0,75, p < 0,001). Læsebogsundersøgelsen, som de 3 prøver oprindelig blev udviklet til, ligger efterhånden en række år tilbage (børnene gik i 1. klasse i skoleåret 94-95), og derfor kan man ikke anvende gennemsnit fra denne undersøgelse som retningslinjer til vurdering af nes resultater. En ny afprøvning i foråret 2002 og 2004 viste, at nes resultater på prøverne var markant bedre

3 end for 10 år siden. Derfor er det udelukkende resultater fra den seneste afprøvning, der gengives her. Dinodiktat er udviklet specielt til dette evalueringsmateriale. Antal Gennemsnit Spredning Maksimum Minimum Pålidelighed Ordlæs ,3 14, ,95 Idas Ord ,4 8, ,83 Orddiktat 178 9,8 2, ,91 Dinodiktat 243 7,9 3, ,83 Som det fremgår af skemaet er der tendens til loftseffekt på Orddiktat. De fleste klarer prøven uden ret mange fejl. Diktaterne er ikke udformet med henblik på at vise hele variationen i nes stavefærdighed, men derimod på at afdække, om ne kan foretage den basale omkodning fra bogstav til lyd. I de to læseprøver er spredningen større. Der vil i gruppen af, der har knækket koden, være stor forskel på, hvor automatiseret deres afkodningsfærdighed er. Nogle har lige netop knækket koden, mens andre har en fuldt automatiseret ordafkodning. Læsning og skrivning af sammenhængende tekst, slutningen af 2. klasse De to prøver til 2. klasse Sætningsdiktat og Sætningslæsning er udviklet specielt til Læseevaluering og er i den forbindelse blevet afprøvet for at sikre prøvernes anvendelighed og pålidelighed. Prøverne har også været anvendt som forskningsredskab i en langtidsundersøgelse (Petersen, 2005), og scoregrænserne i materialet er fastsat på baggrund af nes resultater fra dels afprøvning og langtidsundersøgelse. Antal Gennemsnit Spredning Maksimum Minimum Pålidelighed Sætningslæs ,2 3, ,77 Sætningsdiktat , ,89 De individuelle prøver De individuelle prøver i materialet er oprindelig udviklet til en langtidsundersøgelse med af ordblinde forældre (Elbro 2007, Elbro med flere 1998). Ordlisterne, der indgår i Individuel afdækning, er ikke de samme som i den oprindelige undersøgelse, men de indeholder ord og nonsensord af samme længde og kompleksitet for at opnå den nødvendige sikkerhed i forhold til prøvernes instruktion og pålidelighed. Da det efterhånden er mange år siden, at langtidsundersøgelsen blev afviklet, og der i dag arbejdes meget mere målrettet og struktureret med bogstaver og enkeltlyde i børnehaveklassen, vil resultaterne fra slutningen af børnehaveklassen fra denne undersøgelse ikke være relevant sammenligningsgrundlag. Redskaberne i den individuelle afdækning skal i højere grad ses som et supplement til gruppeprøverne og anvendes til de, der scorer i det gule eller røde område på prøverne til deres klassetrin. Til disse kan de individuelle prøver anvendes til at give et mere nuanceret billede af elevens færdigheder og bidrage til at en eventuel ekstra indsats tilrettelægges efter elevens aktuelle færdighedsniveau.

4 Hvor gode er prøverne ved skolestart til at forudsige nes senere læsefærdighed? Hovedformålet med at afdække nes sproglige færdigheder ved skolestart er tidligt at finde frem til, som har risiko for at få svært ved at lære at læse, så man evt. kan sætte ind med en forebyggende indsats allerede i børnehaveklassen. Imidlertid er det ikke sådan, at man kan sætte nogle helt faste grænser og så finde alle med risiko for læsevanskeligheder. Nogle, der har dårlige forudsætninger ved skolestart, lærer at læse uden problemer, og andre har måske gode sproglige forudsætninger ved skolestart, men får alligevel vanskeligheder i den første læseundervisning. Alligevel giver det god mening at fastlægge en nedre bekymringsgrænse for prøver ved skolestart, så man sikrer de svageste en ensartet foregribende indsats. Prøverne har været anvendt i en langtidsundersøgelse, hvilket giver mulighed for at se, hvor gode de sproglige mål ved skolestart er til at udpege risiko (se Petersen, 2005 for beskrivelsen af undersøgelsen. Nedenstående resultater om forudsigelse af læseudvikling er ikke tidligere publiceret). Der deltog fra start over 800 i denne undersøgelse. 670 deltog i opfølgningen i 1. og 2. klasse. 48 % af de, der har store vanskeligheder scorer i det røde område på Vokaler (har mindre end 5 rigtige), har også vanskeligheder med ordafkodning i 1. klasse, og 57 % af de, der har store vanskeligheder og scorer i det røde område på Store bogstaver (har mindre end 6 rigtige), har vanskeligheder med ordafkodning i 1. klasse. Billedet er det samme, hvis man ser på nes ordafkodning i 2. klasse. Hvis man i stedet ser på alle de, der har større eller mindre vanskeligheder ved skolestart (scorer i det gule eller røde område på 0, 1 eller 2 prøver), tegner der sig et lignende billede (tallene er hentet i skemaet nedenfor). Af de, der scorer i det gule eller røde område på enten Store bogstaver eller Vokaler, har 59 (svarende til 34 %) vanskeligheder med ordafkodning i slutningen af 1.klasse. For de, der scorer i det gule eller røde område på både Store bogstaver og Vokaler, har 61 (svarende til 57 %) vanskeligheder med ordafkodning i slutningen af 1. klasse. Vanskeligheder på Ikke vanskeligheder på Antal børn ialt Ordlæs slut 1. klasse Ordlæs slut 1. klasse Ingen vanskeligheder på skolestartsprøver Vanskeligheder på vokaler eller Store bogstaver Vanskeligheder på Vokaler og store bogstaver Antal børn i alt Ved at kombinere nes resultater på Vokaler og Store bogstaver ved skolestart kan man identificere 120 (61+59) af de i alt 158, der har vanskeligheder med ordafkodning (svarende til 76%). Langt de fleste, der ikke har vanskeligheder ved skolestart og scorer i det grønne områder på både Vokaler og Store bogstaver, får heller ikke læsevanskeligheder. 296 af disse (svarende til 89 %) er kommet godt i gang med at læse i slutningen af 1. klasse. Som det fremgår af skemaet, er der en del børn ( = 163, svarende til 36%), der ikke får læsevanskeligheder, selvom de scorer i det gule eller røde område på Vokaler eller Store bogstaver ved skolestart. Alligevel viser resultaterne tydeligt, at et eller flere resultater i det røde eller gule område på

5 Vokaler og Store Bogstaver ved skolestart øger risikoen for læsevanskeligheder betydeligt. Derfor bør en målrettet forebyggende indsats tage udgangspunkt i disse og sikre, at de tager fra i den læse- og skriveforberedende undervisning. Litteratur Borstrøm, I., Petersen, D. K. og Elbro, C. (1999). Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? København: Undervisningsministeriets forlag. Elbro C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Elbro, C., Borstrøm, I., and Petersen, D. K. (1998). Predicting dyslexia from kindergarten. The importance of phonological representations of lexical items. Reading Research Quarterly vol 33, 1: Juul, H. (2007). Sproglige færdigheder og Læseudvikling. Rapport til undervisningsministeriet. Petersen, D. K. (2005). Distinkthedstræning i børnehaveklassen. Dyslexi, årgang 10, nr 5 (5 ns).

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Kompetencecenter på Sebber Skole

Kompetencecenter på Sebber Skole Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i

Læs mere

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau

Læs mere

Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Maj Maj Maj. Okt./nov. Okt./nov. Nov. Marts/april. April/maj. Sep./efterår. Okt.-dec.

Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Førskole/se p. Maj Maj Maj. Okt./nov. Okt./nov. Nov. Marts/april. April/maj. Sep./efterår. Okt.-dec. Literacy Literacy er en forståelsesramme og en indfaldsvinkel til læsning. Med literacytænkningen ses skriftsprogstilegnelsen som en socialiseringsproces, der sker i samspil med politiske, sociale, kulturelle

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg

Læs mere

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

16-01-2012. Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1) 16-1-212 Billedbenævnelse i. kl. Sprog og læsevanskeligheder Carsten Elbro http://laes.hum.ku.dk Syddansk Universitets børnesprogskonference Center for Børnesprog,18. januar 212 Forudsigelse fra. kl. af

Læs mere

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det?

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Af Dorthe Klint Petersen, Audiologopæd med ph.d.-grad i læsning, Lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Ina Borstrøm,

Læs mere

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle

Læs mere

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Obligatorisk evaluering og tidspunkt

Obligatorisk evaluering og tidspunkt Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6

Læs mere

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Vejledning til Ordblinderisikotesten

Vejledning til Ordblinderisikotesten Vejledning til Ordblinderisikotesten Test til tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Meningen

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder

Læs mere

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september

Læs mere

Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever

Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle

Læs mere

Rudersdals indsats for ordblinde elever

Rudersdals indsats for ordblinde elever Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017

Læs mere

Bogstavprøver ved skolestart

Bogstavprøver ved skolestart Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

Brug af it i den første læse- og staveundervisning. Af Dorthe Klint Petersen og Elisabeth Arnbak DPU, Aarhus Universitet

Brug af it i den første læse- og staveundervisning. Af Dorthe Klint Petersen og Elisabeth Arnbak DPU, Aarhus Universitet Brug af it i den første læse- og staveundervisning Af Dorthe Klint Petersen og Elisabeth Arnbak DPU, Aarhus Universitet Indhold Forord 4 Sammenfatning 5 Hvad skal børn lære i den første læse- og skriveundervisning?

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten

8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten 8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev

Læs mere

Center for Børn & Undervisning

Center for Børn & Undervisning Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

100 antal 80 60 % 40 20 0 mænd kvinder i alt * en respondent har ikke opgivet køn Antal elever fordelt på antal klasser 30 25 antal elever 20 15 10 5 0 0 1 4 8 5 5 5 12 17 7 6 3 3 3 1 1 1 antal klasser

Læs mere

Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018

Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord december 2018 Ordblindes stavning Dorthe Klint Petersen (DPU) Holger Juul (KU) Ord 18-5. december 2018 1 2 Stavefærdighed At kunne gengive ord korrekt i overensstemmelsen med retskrivningsnormen At kunne gengive ord

Læs mere

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007

Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007 Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007 Holger Juul Center for Læseforskning, Københavns Universitet Februar 2008 RESUME 27 skoler fra hele landet deltog både i

Læs mere

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018 Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav

Læs mere

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste. 1 Indhold Baggrund for vejledningen... 3 Det mener vi, når vi taler

Læs mere

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker

Læs mere

Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten

Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten university of copenhagen University of Copenhagen Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Gellert, Anna Steenberg; Elbro, Carsten Published

Læs mere

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018 Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i

Læs mere

Projekt It og Ordblindhed

Projekt It og Ordblindhed Projekt It og Ordblindhed En undersøgelse af it-støtte til ordblinde elever på mellemtrinnet Elisabeth Arnbak Dorthe Klint Petersen Afdeling for Fagdidaktik DPU, Aarhus Universitet Indhold Forord... 3

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Læsepolitik for Ullerødskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

Oplæg Frederikshavn Kommune

Oplæg Frederikshavn Kommune i Aarhus Oplæg Frederikshavn Kommune Indskolingen Program o Rammer for Kompetencecenter for Læsning o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen?

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Hverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning

Hverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning Hverdagsstavning et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder En pilotafprøvning Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet december 2001 Indhold 2 Baggrund s. 4 Udformning

Læs mere

Ordblinderisikotesten

Ordblinderisikotesten Ordblinderisikotesten - Kommunal strategi for tidlig indsats i Roskilde Kommune Roskilde Kommunes 2020 perspektiver Læringsgrundlag Handleplan for læsning Implementering Program Baggrund for Ordblinderisikotesten

Læs mere

Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem

Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem MADS POULSEN, LEKTOR, CENTER FOR LÆSEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG CARSTEN ELBRO, PROFESSOR, CENTER FOR LÆSEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. 1 Asgårdskole ønsker et læringsmiljø, hvor lærerne har stor viden om læsning/læseundervisning og altid kan få yderligere vejledning og støtte fra skolens

Læs mere

Læseundersøgelsen 2012

Læseundersøgelsen 2012 Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder:

I skoleåret 2016/2017 gennemføres de nationale test i fire perioder: Nationale test i skoleåret 2016/2017 Som et led i indsatsen for at opnå resultatmålene, er det i Horsens kommune besluttet, at de frivillige nationale test i læsning og matematik bliver obligatoriske at

Læs mere

University of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi

University of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi university of copenhagen University of Copenhagen Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger Published in: Dansk Audiologopaedi Publication date: 2010 Document Version

Læs mere