DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 20.APRIL 2005 (SAG NR S).

Transkript

1 Side 1 af 8 DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 20.APRIL 2005 (SAG NR S). K mod Statsautoriseret revisor R Ved skrivelse af 1. juli 2004 har statsautoriseret ejendomsmægler K, klaget over statsautoriseret revisor R. Det er af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplyst, at R har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den Parterne har ikke givet møde for Disciplinærnævnet. Klagen, der i det væsentlige vedrører R s bistand til K og dennes tidligere ægtefælle, R s søster, i forbindelse med skilsmisse og bodeling, indeholder følgende punkter: 1.1. R har ved opgørelse af søsterens formue for 2001 undladt at medtage en overførsel på kr., som var foretaget fra klagerens firma, og som fremgik af en årsopgørelse fra søsterens bank R har i et ikke nærmere oplyst omfang ydet privat lån til sin søster før skæringsdagen i boopgørelsen mellem søsteren og klager, med det formål at formindske hendes bodel R har forsøgt at opnå, at skæringsdagen i boopgørelsen blev den 1. januar 2002, hvilket alene var begrundet i et ønske om at begunstige sin søster ved en skævdeling. Han har i den forbindelse udnyttet, at klageren ikke selv deltog i regnskabsførelsen i klagerens ejendomsmæglerfirma, idet dette blev varetaget af klagerens kompagnon R har ved opgørelse af værdien af en klageren tilhørende udlejningsejendom undladt at medtage latent skat ved vurderingen af denne, uagtet der tidligere var pålignet avanceskat ved salg af en anden bolig i samme ejendom R har medvirket til beregning af urealistiske goodwill værdier for den klageren tilhørende ejendomsmæglervirksomhed, og har deltaget i bodelingsforhandlinger for sin søster imod klageren som tidligere klient. Dette

2 Side 2 af 8 har ifølge klageren medvirket til at forsinke bodelingen væsentligt. R har bestridt at have handlet i strid med god revisionsskik. Sagens omstændigheder er følgende: Ifølge R s oplysninger, der ikke på dette punkt er bestridt af K, har klager og R kendt hinanden i knap 30 år. K var gift med R s søster i ca. 23 år, indtil de blev separeret pr. 13. marts Revisor har løbende under ægteskabets beståen medvirket ved udarbejdelse af selvangivelser og årsregnskab for sin søster og K. Parterne er ikke enige om, i hvilket omfang R har udført dette arbejde som privatperson, eller i regi af R s revisionsvirksomhed, R ApS. Vedrørende klagepunkt 1.1 er fremlagt en udskrift af en bankkonto tilhørende R s søster, hvoraf fremgår, at der den 31. december 2001 er overført kr. til dennes konto fra K s virksomhed. Et tilsvarende beløb er debiteret kontoen den 2. januar Udfor krediteringen af 31. december 2001 er med håndskrift anført fejl, rettet 2/1-02. Udfor debiteringen af 2. januar 2002 er anført konto gade. Beløbet figurerer ikke direkte i andre fremlagte bilag, men K har henvist til årsregnskabet for 2001 for ham og hans daværende hustru, samt til håndskrevne opgørelser hvoraf fremgår, at hans indestående i sin virksomhed ved årsskiftet udgjorde kr. Dette indebærer efter K s oplysninger, at der ikke er taget højde for hævningen ved R s udarbejdelse af disse opgørelser. Regnskabet, der er udarbejdet af R, er dateret den 26. juni 2002 med håndskrift på forsiden. K har i en skrivelse af 28. juni 2002 til R anført: Jeg finder regnskabet OK. Vedrørende klagepunkt 1.2 har R bekræftet, at han har ydet sin søster lån, men størrelsen af disse er ikke oplyst. R har dog anført, at der er tale om mindre beløb. K har anført, at der er ydet et lån på kr., men det er ikke klart, om dette efter K s opfattelse er ydet af R. Vedrørende klagepunkt 1.3 fremgår det af et af R udarbejdet håndskrevet dokument, betegnet Summarisk overslag, boopgørelse, at dette er udarbejdet med den som skæringsdag. R har i en skrivelse til K af 26. august 2002, med hvilken overslaget blev fremsendt, anført, at det også ville være muligt at anvende den 13. marts 2002 som skæringsdag. K har i en skrivelse af 27. august 2002 til R anført, at en summarisk opgørelse bør kunne benyttes. Han har ikke i denne skrivelse taget direkte stilling til skæringsdagen, men anfører dog, at hans indestående i sin virksomhed bør opgøres pr. 13. marts Yderligere har K i en senere skrivelse af 6. september 2002 anført, at skæringsdagen bør være 13. marts R har i skrivelser af 5. og 11.

3 Side 3 af 8 september 2002 fortsat argumenteret for, at skæring bør være pr. årsskiftet. Vedrørende klagepunkt 1.4 fremgår det af de fremlagte bilag, at R på K s vegne og under anvendelse af sit firmanavn i 2000 påklagede en skatteforhøjelse, der skyldtes, at K s skattepligtige indtægt var blevet forhøjet med avanceskat i forbindelse med salg af 1. sal af ejendommen gade. Der var dog enighed om, at der skulle ske beskatning, da K ikke havde beboet ejendommen, men uenighed om skatteberegningen. R har i en udateret opgørelse, der efter klagers oplysninger er fra 1998, indregnet avanceskat ved et muligt salg af ejendommen. I de af R udarbejdede opgørelser i forbindelse med bodelingen er der ikke indregnet avanceskat ved salg af restejendommen. K og R har løbende drøftet dette i de skrivelser, de har udvekslet. R har i den forbindelse fastholdt, at der ikke skal reserveres beløb til skat. K har fastholdt, at sådan reservation skulle ske. Der er enighed mellem parterne om, at K ikke havde bopæl i den resterende del af ejendommen pr. 13. marts Ifølge K s oplysninger flyttede han ind i ejendommen den 1. maj Vedrørende klagepunkt 1.5 fremgår det af bilagsmaterialet, at R i deres brevveksling i løbet af 2002 løbende har diskuteret værdien af goodwill i K s ejendomsmæglervirksomhed. K har bl.a. anført, at han ville sælge sin andel af virksomheden for kr. R har omvendt gjort gældende, at værdien formentlig udgjorde kr. R har nærmere redegjort for sine overvejelser i denne forbindelse i en skrivelse til K af 5. september K har hertil anført, at et forsøg på at sælge andelen for kr. ikke er lykkedes. Det fremgår yderligere af sagen, at R i forbindelse med bodelingen stedse har tilskrevet K på blankt papir uden firmanavn. Derimod har han som nævnt i ovennævnte skattesag i 2000 optrådt med firmanavn overfor skattevæsenet. Om sagens forløb før klagen blev indgivet fremgår, at R en skrivelse af 5. september 2002 til K rejste spørgsmålet om sin medvirken, og i den forbindelse anførte, at han meget let kunne risikere at blive beskyldt for ikke at være upartisk. K svarede hertil i en skrivelse af 6. september 2002, at R s medvirken ikke ville komme ham til skade, heller ikke selvom K fandt R s forslag vedrørende værdien af ejendomsmæglervirksomheden urimeligt. Ved skrivelse af 11. september 2002 meddelte R, at han ville udtræde af sagen, da han ikke mente at kunne tilvejebringe en opgørelse, som begge parter ville kunne acceptere. Han anførte i samme skrivelse, at rådgivningen ved bodelingen såvel som tidligere ydet bistand var ydet af ham som privatperson. K meddelte ved skrivelse af 12. september 2002, at han havde forståelse for R s holdning. Han fremkom ikke da med kommentarer til spørgsmålet om hvem, der havde ydet rådgivning. Ved skrivelse af 20. marts 2003 meddelte K R, at K efter gennemgang af sagen

4 Side 4 af 8 med sin nye revisor ville rejse sag mod R på grund af dennes medvirken ved bodelingen. K har til støtte for sin påstand generelt anført, at R har optrådt som statsautoriseret revisor, hvilket underbygges af hans medvirken i K s skattesag vedrørende avancen på salg af en del af ejendommen, gade, hvor R klart optræder med revisionsfirmaets brevpapir og sin titel. Vedrørende punkt 1.1. har K nærmere anført, at den formueopgørelse for 2001, som R havde udarbejdet, ville forrykke formuedelingen mellem K og dennes daværende ægtefælle ganske betydeligt, og at R ikke havde gjort bemærkninger herom i opgørelserne af hverken kapitalkonti eller bodel. Det er K s opfattelse, at R derved har forsøgt bevidst at tilgodese sin søster. Vedrørende punkt 1.2 har K anført, at R har foretaget selvindtræden ved at yde lån til sin søster, og at han har undladt at gøre rede herfor. Også dette er efter K s opfattelse udtryk for et bevidst forsøg på at ændre formueopgørelserne til skade for K. Vedrørende punkt 1.3 har K anført, at R har udnyttet, at K ikke selv satte sig ind i regnskaberne, idet han blot underskrev dem i tillid til, at R som hans svoger ville handle korrekt. R havde også tidligere, indtil K krævede skilsmisse, udarbejdet korrekte regnskaber. Vedrørende punkt 1.4. har K anført, at han først den 1. maj 2002 spontant flyttede ind i lejligheden i gade. Da skæringsdagen i boopgørelsen skulle være 13. marts samme år, burde det således have været klart for R, at avanceskat var en aktuel byrde på opgørelsestidspunktet. R kunne ikke på skæringsdagen vide, at der senere ville ske indflytning. R s adfærd har medført, at hans søsters advokat har trukket sagen i langdrag og fremført åbenlyst urigtige påstande. Ejendommen er købt med henblik på istandsættelse og videresalg, og det har ikke oprindelig været hensigten, at K og hans tidligere ægtefælle skulle flytte ind i den. Vedrørende punkt 1.5 har K anført, at R var bekendt med, at K i 1989 modtog kr. for goodwill i sit firma, og at andre revisorer afviste, at der var nogen goodwill. R har utvivlsomt bistået sin søsters advokat med at foretage goodwillberegninger, også pr. 20. februar 2004, efter at han hævdede at være udtrådt af sagen. K er i øvrigt nu udtrådt af firmaet uden at modtage nogen goodwillbetaling, hvilket også viser, at der ikke var baggrund for den værdiansættelse, som R fremkom med. R har generelt anført, at han til stadighed har rådgivet sin søster og K som

5 Side 5 af 8 privatperson, og ikke som statsautoriseret revisor. Han har henvist til, at han har benyttet blankt papir uden firmanavn, ligesom K s årsregnskab fremtræder som udarbejdet af denne selv. Vedrørende punkt 1.1 har R anført, at han har udarbejdet opgørelsen, som om hævningen, der skete ved en fejl, ikke havde fundet sted. Dette må anses for accepteret af K ved dennes skrivelse af 28. juni 2002, og det må i øvrigt betragtes som normal praksis i lignende situationer. K kan ikke både hævde, at beløbet skal passiveres i hans andel af sin virksomhed, og aktiveres hos hans tidligere hustru. Vedrørende punkt 1.2 har R anført, at det ikke påvirker bodelens størrelse, at han har ydet lån til sin søster, idet låneoptagelse vil påvirke aktiver og passiver lige meget. Desuden ville søsteren ved henvendelse til en bank kunne opnå tilsvarende kredit. Vedrørende punkt 1.3 har R anført, at klagepunktet er uforståeligt. Han har endvidere henvist til, at K selv oprindelig har accepteret, at man skulle forsøge at gennemføre bodelingen på basis af en summarisk boopgørelse. R har i den forbindelse henvist til K s brev af 27. august Vedrørende punkt 1.4 har R anført, at K havde taget bolig i ejendommen, da R udarbejdede udkast til boopgørelse. Derfor var den skattemæssige stilling en anden, end da 1. salen blev solgt, og K dengang, hvor han ikke havde haft bopæl i ejendommen, blev avancebeskattet. Vedrørende punkt 1.5 har R anført, at K selv havde afvist, at der ikke skulle være goodwill i ejendomsmæglervirksomheden i en salgssituation. I øvrigt skulle der efter R s udtræden af sagen være syn og skøn, hvilket må medføre, at R s opfattelse herefter er uden betydning. R har bestridt, at han skulle have påvirket eller have haft mulighed for at påvirke den advokat, der har bistået hans søster. Disciplinærnævnet skal udtale: Indledningsvis bemærkes, at klagen vedrører perioden før ikrafttrædelsen af lov nr. 302 af 30. april 2003 og således behandles efter de dagældende regler, jf. 30, stk. 4 i denne lov. R har anført, at han har bistået K og sin søster som privatperson. Da bistanden imidlertid som sagen foreligger oplyst har omfattet udarbejdelse af årsregnskab, udkast til boopgørelse, samt bistand ved udregning af goodwill, finder nævnet, at bistanden har en sådan karakter og har været af et sådant omfang, at den efter den dagældende lov må anses for omfattet af R s

6 Side 6 af 8 virksomhed som statsautoriseret revisor. Nævnet tager herefter klagen under realitetsbehandling. Vedrørende punkt 1.1: Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvem der havde ansvaret for den angiveligt fejlagtige postering, men K har ikke gjort gældende, at den skyldtes R s forhold. K accepterede selv ved sin skrivelse af 28. juni 2002 R s opgørelse af kapitalkontoen. Såfremt K ikke har haft overblik over størrelsen af sin egen kapitalkonto i den af ham selv drevne virksomhed, er dette ikke et forhold, der kan bebrejdes R. Herefter frifindes R for dette klagepunkt. Vedrørende punkt 1.2: Det er ubestridt, at R har ydet sin søster lån, men da lånet som anført af R er uden indflydelse på søsterens bodel, idet aktiver og passiver påvirkes ligeligt, findes der ikke grundlag for at kritisere denne disposition. Selve ydelsen af det private lån til søsteren er i øvrigt ikke et forhold, der er omfattet af R s virksomhed som statsautoriseret revisor, og kan derfor ikke behandles af nævnet. R frifindes derfor også for dette klagepunkt. Vedrørende punkt 1.3: Det fremgår af den fremlagte korrespondance, at K og R i sommeren og efteråret 2002 løbende har drøftet bodelingen. At R i denne forbindelse har rejst spørgsmålet om anvendelse af en anden skæringsdag end datoen for separationsbevillingen, kan ikke anses for at være i strid med god revisionsskik. Dette gælder så meget mere, som K selv indledningsvis stillede sig positivt overfor en summarisk boopgørelse, der må antages lettest at kunne udarbejdes pr. årsskiftet. Det er heller ikke godtgjort, at R skulle have forfulgt usaglige formål ved sin anvendelse af denne skæringsdag. Herefter frifindes R for dette klagepunkt. Vedrørende punkt 1.4: Det er oplyst af K - og ikke bestridt af R - at K flyttede ind i ejendommen, gade, efter skæringsdatoen for boopgørelsen den 13. marts Et salg af ejendommen pr. skæringsdagen ville således have udløst skattepligt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens 8. Uanset at K efterfølgende har taget bopæl på ejendommen, skulle den latente skat på ejendommen efter nævnets opfattelse have været medtaget som et passiv i udkastet til boopgørelsen. Nævnet medgiver således K, at R s undladelse heraf er i strid med god revisorskik.

7 Side 7 af 8 Vedrørende punkt 1.5: Det fremgår af R s skrivelse til K af 5. september 2002, at R s beregning af goodwill for K s virksomhed navnlig er baseret på to sager gengivet i Tidsskrift for Skatteret. Nævnet finder, at R ved hovedsagelig på dette grundlag og uden hensyn til de konkrete forhold i virksomheden, herunder indholdet af aftaler med medejer/medejere, har foretaget ansættelsen af goodwill på et utilstrækkeligt grundlag. R findes på dette punkt at have handlet i strid med god revisorskik. Det fremgår af R s breve til K af henholdsvis 11. september og 25. september 2002, at han har trukket sig ud af sagen. Det må imidlertid også efter hans egne oplysninger, herunder i brev til nævnet af 24. september 2004, antages, at han fortsat har rådgivet sin søster i samme anledning. Disciplinærnævnet finder anledning til at udtale kritik af, at R efter sin udtræden fortsat beskæftigede sig med sagen. Det bemærkes, at der herved blandt andet vil kunne opstå risiko for krænkelse af R s tavshedspligt. Det følger af 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, der trådte i kraft den 1. september 2003, at loven finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers eget brug. Nærværende sag vedrører som oven for nævnt R s bistand i private forhold, i hvilke der ikke består nogen lovmæssig pligt til at afgive erklæringer. R har ikke i forbindelse med de opgørelser, som han har bistået K og sin søster med, og som er udarbejdet på blankt brevpapir, optrådt som offentlighedens tillidsrepræsentant. I det omfang, nævnet har fundet, at R efter den dagældende lov har handlet i strid med god revisorskik, har forholdene således ikke sammenhæng med revisors opgaver i henhold til den nugældende lovs 1, stk. 2. Såfremt de kritisable forhold havde fundet sted efter lovens ikrafttræden, ville der ikke have været tale om en tilsidesættelse af revisors pligter. Det følger af princippet i straffelovens 3, at den disciplinærstraf, som R i medfør af den tidligere lov om statsautoriserede revisorer har forskyldt, herefter bortfalder. T h i b e s t e m m e s: Den R, statsautoriseret revisor R, forskyldte sanktion bortfalder.

8 Side 8 af 8 Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 21, 2100 København Ø - Tlf Telefontid mandag fredag kl Cookie