FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI"

Transkript

1 FYSIOLOGI og IDRÆTSTEORI Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 2.x Samarbejdende fag: Biologi (A) og Idræt (B) Gymnasium: Rosborg Gymnasium Afleveringsdato: 30. april 2008

2 Abstract Abstract This paper examines the human nervous system and aspects of the human brain, namely aspects that are related to sports learning, automation and mental strengthen. The theoretic part of the paper is based on scientific articles. Moreover, it can be expected to read an anatomic movement analysis of a jump. Throughout the gained anatomical knowledge it can furthermore be expected to read about age related training. At last the paper concludes when and why it would be suitable for a child to perform the abovementioned jump. The conclusion is naturally based on the theoretic part of the paper and it is from a physiological point of view concluded that a child between the age 8-10 years will be able to perform the jump. However, it is also concluded that this conclusion might not be very precise due to the physiological difference between children.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Nervesystemets opbygning og funktion 2 Impulser fra hjernen til musklerne 2 Et aktionspotentiale udløses og videresender impulsen 3 Fra endepladerne til den faktiske udførelse af bevægelsen 5 Forbedring kommer af erfaring 6 Fra iagttagelse til udførelse 6 Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte 7 Første fase (a til b) 7 Anden fase (b til c) 8 Forøvelser til det færdige spring 9 Første forøvelse 9 Anden forøvelse 9 Tredje forøvelse 10 Fjerde forøvelse 10 Påkrævede fysiologiske kompetencer 10 Fysiologisk og idrætslig automatisering 11 Aldersrelateret træning 12 Forsvarlig træning af unge 13 Afrunding på børne- ungdomstræningen 15 Noter og henvisninger 16 Litteraturliste 17

4 Indledning Indledning I dag har forskningen givet os en vidtrækkende viden om samspillet mellem vores nervesystem og selve kroppen. Denne viden påvirker ikke alene medicinalverdenen, men også i høj grad de idrætslige aspekter i vores samfund. Enhver sportsgren benytter sig i dag af videnskabelige undersøgelser, der har til hensigt at underbygge den praktiske del af sporten med en større og mere omfattende teoretisk del. Især når man bevæger sig ind i de meget fysisk krævende sportsgrene som eksempelvis cykling, atletik, vægtløftning, svømning og gymnastik, oplever man, at den teoretiske forståelse af forskellige træningsformers samspil med kroppen og nervesystemet har overvældende betydning for resultatfremgangen og for den skadesforebyggende træning. I særdeleshed inden for eliteidræt har forskningen været yderst central i forsøget på at nå toppen, men også inden for aldersrelateret træning har forskningen stor betydning, da grundlaget for en blomstrende elitekultur skabes her. Det har stor betydning at tilpasse træningen til det enkelte alderstrin for at opnå fremgang. Det bidrager også til at bibeholde motivationen og glæden ved at dyrke sport. Måske lyder det som en selvfølge, men ikke desto mindre er dette først noget, man for alvor er begyndt at diskutere og forske i inden for de seneste år, og selve implementeringen i de danske idrætsforeninger rundt omkring halter stadig. Indledningsvis gør jeg rede for nervesystemets opbygning og funktion. Derpå foretager jeg en idrætslig analyse af et bestemt spring og kommer med bud på, hvordan man bedst muligt forbedrer udførelsen af netop dette spring gennem forskellige deløvelser, en automatisering i hjernen og fysisk hensigtsmæssig træning. I den afrundende, perspektiverende del af opgaven vil jeg med udgangspunkt i min tilegnede viden og min trænererfaring komme med et bud på, hvornår det vil være hensigtsmæssigt og forsvarligt at lade et barn udføre dette og lignende spring. Derved får jeg koblet den aldersrelaterede træning ind i opgaven for at demonstrere anvendeligheden af forskningen på området. Med denne perspektivering efterstræber jeg samtidig en kritisk vinkel på den aldersrelaterede træning med afsæt i opgavens faglige grundlag. Som del af perspektiveringen vil jeg også forklare, hvorfor der kan være så stor forskel på forskellige personer, når det kommer til indlæringshastighed og indlæringsevne af nye øvelser. 1

5 Nervesystemets opbygning og funktion Nervesystemets opbygning og funktion Nervesystemet består i al sin enkelthed af to typer celler, de såkaldte gliaceller (støtteceller) og neuroner (nerveceller). Gliacellernes formål i nervesystemet er at ernære, støtte og isolere neuronerne. Det er essentielt at sørge for, at disse neuroner har så gode arbejdsvilkår som muligt, da de er bindeleddet mellem vores kontrolcenter, hjernen, og vores styrkeapparat, musklerne. Nervesystemet opdeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Hjernen og rygmarven hører til centralnervesystemet, og de neuroner der forbinder den øvrige del af kroppen med centralnervesystemet, hører under det perifere nervesystem. Centralnervesystemets neuroner er naturligvis godt beskyttet bag kraniet og ryghvirvlerne, mens det perifere nervesystems neuroner ligger ude mellem bløddelene. Derudover taler man om det autonome nervesystem, som er en del af centralnervesystemet. Det autonome nervesystem styrer alle fundamentale livsnødvendige funktioner som vejrtrækning, fordøjelse, hjertebanken osv., og kompletterer så at sige nervesystemet. Disse funktioner har man dog ikke almindeligvis kontrollen over, og af den årsag er det autonome nervesystem irrelevant i denne sammenhæng. 1 Impulser fra hjernen til musklerne Når hjernen med udgangspunkt i tidligere gjorte erfaringer, kreativitet og forståelse beslutter at udføre en bevægelse, sendes denne besked som impulser fra det præmotoriske center i hjernen, hvor planlægningen og koordineringen af bevægelsens udførelse har fundet sted, til det motoriske center, som efterfølgende sender impulserne videre gennem nervebaner og synapser i vores centralnervesystem og ud gennem neuronerne i vores perifere nervesystem. Hvis disse impulser er kraftige nok til at aktivere et aktionspotentiale, vil impulsen videresendes gennem nervetråde til de motoriske endeplader på musklerne. For at forstå hvordan en impuls videresendes gennem neuronerne og deres synapser, følger nu en forklaring af denne proces. 2 Denne motoriske bane (den røde streg) løber fra cortex gennem hjernebroen, den forlængede rygmarv og ud til endepladerne på musklerne (ikke illustreret på tegningen). 2

6 Nervesystemets opbygning og funktion Et aktionspotentiale udløses og videresender impulsen En motorisk nervecelle består af et soma (cellekrop) med en cellekerne (det er disse cellekroppe storhjernens hjernebark primært består af). Herfra udspringer de såkaldte dendritter, som skal modtage impulser fra andre nervecellers endeknopper. Disse endeknopper sidder bagerst på nervecellen. Stykket mellem somaet og endeknopperne kalder man for axonet. På dette axon befinder der sig såkaldte myelinskeder, hvis primære bestanddel er fedt (storhjernens indre består af disse myeliniserede axoner. Derfor den store bestanddel fedt i hjernen). Imellem myelinskederne er der indsnævringer, som kaldes for de ranvierske indsnøringer, men det er primært myelinskeden, som er interessant, fordi der med jævne mellemrum befinder sig bestemte proteiner i dens cellemembran. Nogle af disse proteiner er såkaldte proteincarriere, og de sørger for at transportere to Kalium-ioner ind i cellen, hver gang tre Natrium-ioner transporteres ud. Denne natrium-kalium pumpe sørger altså for at opretholde en spændingsforskel mellem cellemembranens inder- og yderside. På grund af en stor mængde negativt ladede ioner (blandt andet fosfor-ioner) og proteiner på cellemembranens inderside og en stor mængde positivt ladede ioner (blandt andet natrium-ioner) på cellemembranens yderside er indersiden negativ og ydersiden positiv. Denne spændingsforskel mellem inder- og yderside kaldes membranpotentialet, og i hvile er dette membranpotentiale 70 mv (milllivolt). Men det interessante opstår, så snart en impuls ændrer membranpotentialet i et område fra 70 mv til tærskelværdien 55 mv. Ved en sådan ændring udløses et aktionspotentiale, og natriumkanaler i cellemembranen åbnes. Denne figur illustrerer neuronens opbygning. Den røde del er somaet eller cellekroppen. På den sidder dendritterne og yderst synapserne. Bag cellemembranen befinder cellekernen sig. Den er omgivet af mitokondrier og ribosomer. De blå dele er myelinskederne bestående af fedt, og mellem dem befinder de ranvierske indsnøringer sig. Dette samlede stykke kaldes for axonet, og det slutter af i endeknopperne. 3

7 Nervesystemets opbygning og funktion Når dette sker, kan de positive natriumioner strømme ind gennem cellemembranen. Dette forårsager en såkaldt depolarisering, og nu stiger membranpotentialet til omkring 35 mv, før repolariseringen tager over. Denne repolarisering opstår som følge af åbningen af en masse kaliumkanaler, og de begynder at pumpe de positive kalium-ioner ud af cellen. Derved vender membranpotentialet tilbage til hvilepotentialet på 70 mv. I en kort periode efter repolariseringen vil der foregå en hyperpolarisering, der gør, at membranpotentialet når under dets hvilepotentiale på 70 mv. Fra nervecellen overføres impulsen nu gennem en præsynaptisk endeknop til en postsynaptisk celle. Disse synapser kan enten være lokaliseret på den postsynaptiske celles dendrit eller på cellekroppen. Når impulsen når til endeknoppen, åbnes der for calcium-portene, og calciumioner strømmer nu ind i endeknoppen. Dette resulterer i, at synapsevesiklerne (membranafgrænsede blærer) bevæger sig mod synapsemembranen, og her smelter disse vesikler sammen med membranen. Ved denne proces frigives transmitterstof, som optages af receptorer på den postsynaptiske membran. Derved er aktionspotentialet videreført til den næste nervecelle og kan nu vandre videre hen over dennes axon. De forskellige faser i et aktionspotentiale. Ved udløsningen af et aktionspotentiale i et område vil der som sagt strømme mange natrium-ioner ind i cellen. Dette skaber et negativt område på overfladen af membranen, som tiltrækker positive natriumioner fra området omkring, som endnu er polariseret. I dette område vil det nu udløse en depolarisering, og derved videreføres impulsen hen over axonet. Her ses det hvordan transmitter- eller signalstofferne frigives i den præsynaptiske cellemembran og opfanges i receptorerne i den postsynaptiske cellemembran. 4

8 Nervesystemets opbygning og funktion Ved denne såkaldte kemiske synapse kan impulsen kun bevæge sig én vej, hvorimod den i en elektrisk synapse kan bevæge sig i begge retninger. Det skyldes, at de to membraner ligger så tæt af ionerne kan vandre frit fra den ene nervecelle til den anden og derved videreføre aktionspotentialet. Disse elektriske synapser er dog ikke så udbredte som de kemiske synapser. Efter denne udredning af hele denne lange proces skulle man måske tro, at impulser bevæger sig langsomt, men det er bestemt ikke tilfældet. Da man skal kunne reagere inden for en brøkdel af et sekund, er nerveledningshastigheden i eksempelvis motoriske nerver m/sek. Det er dog også i disse nerver, at nerveledningshastigheden er højest. 3 af. Meget små motoriske enheder består kun af 5-10 muskelfibre, mens andre motoriske enheder kan bestå af et par tusinde muskelfibre. Disse store motoriske enheder udfører de grove og store bevægelser, og netop derfor er de svære at finjustere med. På grund af deres længde vil blot en lille kontraktion forårsage en stor bevægelse. Det skal dog understreges, at en muskel også kan påvirkes med hæmmende impulser. Det vil sige impulser, der beder musklen om at slappe af, for at en ekstension af musklen kan finde sted. 4 Fra endepladerne til den faktiske udførelse af bevægelsen Fra endepladerne overføres impulsen til det sarcoplasmatiske reticulum, der omgiver myofibrillerne. Hver enkelt muskelfiber består af et bundt af myofibriller, og når disse får besked om at starte en kontraktion, så kontraherer hele musklen. De muskelfibre der får besked fra samme neuron, kaldes for en motorisk enhed, og det er det der i daglig tale kaldes for en muskel. Finmotorikken bestemmes faktisk af disse motoriske enheder (muskler). Jo finere en bevægelse der skal udføres, desto færre muskelfibre skal den motoriske enhed bestå Den bageste del er en motorisk enhed eller muskel. De to bundter der er forstørret op er bundter af muskelfibre eller muskelceller. Ud fra disse ses to enkelte muskelfibre, og de består som sagt af mange myofibriller. Det er disse myofibriller, som får besked på at kontrahere eller slappe af, så musklen kan ekstendere. 5

9 Nervesystemets opbygning og funktion Forbedring kommer af erfaring Så snart bevægelsen er udført, sendes nye impulser tilbage til lillehjernen, som sammenholder udført bevægelse med ønsket bevægelse. Herfra sendes impulser til storhjernen, som så forsøger at korrigere bevægelsen. Herved dannes nye erfaringer i det sensoriske associationscenter, og disse erfaringer vil nu indgå i det præmotoriske centers overvejelser, næste gang øvelsen skal udføres. Det understreger vigtigheden af at udføre en bevægelse mange gange for til sidst, at kunne udføre bevægelsen korrekt. 5 Fra iagttagelse til udførelse Hvis man nu forestiller sig, at man iagttager en bevægelse, og efterfølgende selv skal udføre bevægelsen, så kræver det en lang reaktion i nervesystemet som beskrevet tidligere. Ser man nu på bearbejdningen alene i hjernen, så er også det en forholdsvis indviklet proces. Først iagttages bevægelsen, og disse informationer modtages i synscenteret. Herfra sendes impulser til det sensoriske center i hjernen, som modtager impulser fra alle vores sanser. Herfra sendes impulserne til det sensoriske associationscenter, som inddrager tidligere erfaringer. Alt dette sendes nu til det præmotoriske center, som planlægger hele bevægelsens udførelse. Det er i dette center vores adfærd skabes, da vores adfærd netop udtrykkes gennem vores måde at handle på. Når bevægelsen er planlagt, sendes der impulser til det motoriske center om at udføre bevægelsen. Det motoriske center sender nu impulserne direkte ud til musklerne gennem den tidligere forklarede proces. Denne model illustrerer, hvordan sensoriske impulser behandles, før de omsættes til en bevægelse (følg pilenes retning). Først ankommer sensoriske impulser til det sensoriske center. Herfra sendes de til det sensoriske associationscenter. Sammen med tidligere erfaringer sendes impulserne nu til det præmotoriske center, som til sidst giver det motoriske center besked om at udføre bevægelsen. Herfra sendes impulserne til musklerne. I det næste afsnit foretages en idrætsteoretisk bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte. For at danne et erfaringsgrundlag i hjernen foreslås også nogle forøvelser, som vil lette indlæringen af det færdige spring. I afsnittet vil der også indgå en forklaring af fysiske kompetencer, der kræves for en korrekt udførelse af springet samt en fysiologisk og idrætsteoretisk forklaring af automatiseringsprocessen. 6 6

10 Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte Denne bevægelsesanalyse tager udgangspunkt i bilag 1, fig. 99. Øvelsen er et overslag med hovedstøtte, og selve gennemgangen deler jeg op i to faser. Den første fase er fase a til b. Position a er udgangspositionen, og i position b har springeren hoved og hænder på jorden med kroppen i en ret vinkel. Den anden fase er fase b til c. Position b er beskrevet ovenfor, mens position c er slutpositionen. Positionerne mellem a og b og b og c kalder jeg henholdsvis position a2 og b2. For at komplettere springet indfører jeg en position c2, hvor springeren retter kroppen helt ud. Den kan ses på bilag 1. Første fase (a til b) I position a står springeren på tæerne med armene ret ud foran sig. De tohovede lægmuskler (Gastrocnemius) er kontraherede, og musklerne arbejder statisk i denne fase. Man kan nemt forestille sig, hvordan der kort forinden har foregået et dynamisk koncentrisk arbejde i disse muskler, da springeren bevægede sig op på tæerne. Også flyndermusklerne (Soleus) og flere andre muskler på underbenets bagside arbejder statisk på dette tidspunkt. Fleksionen i fodleddene kaldes en plantarfleksion, og fodleddene er såkaldte hængselled ligesom albueleddene eksempelvis. Fodleddene er tilmed ægte led på grund af deres ledhule. Ledbåndene omkring fodleddene sikrer, at fødderne ikke pronerer eller supinerer for meget. Deltamusklernes (Deltoideus) forreste del arbejder samtidig statisk for at holde armene lige ud fra kroppen. I denne position foregår en fleksion i skulderleddene, som er kugleled på grund af deres store bevægelighed og rotationsevne. Der foregår også et statisk arbejde i ryg- og bugmuskulatur for at holde kroppen rank. I position a2 er springeren gået ned i benene for at gøre klar til afsættet, som skal skabe selve springet. Armene er stadigt strakt direkte ud fra kroppen, men overkroppen hælder nu en smule fremad, og hovedet ligger i en forlængelse af kroppen. Når springeren går ned i benene aflastes lægmuskulaturen, og de firehovede knæstrækkere (Quadriceps femoris) tager over. I disse muskler foregår et excentrisk arbejde, idet springeren går ned i benene. I knæleddene og hofteleddene foregår nu en fleksion. Disse to led er henholdsvis hængselled og kugleled. Knæleddene er dog ikke typiske hængselled, da de i flekteret tilstand kan udføre pronation og supination med underbenet. 7

11 Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte I rygmuskulaturen aktiveres nu for alvor kappemusklerne (Trapezius) og rhombemusklerne (Rhomboidius), da armene skal holdes strakt ud foran kroppen. Deltamusklerne arbejder stadig, og som de to andre arbejder de statisk. Også de lange rygstrækkere (Erector spinae) arbejder statisk for at holde kropsposituren. For nu at nå til position b foregår en hurtig kontraktion i de store sædemuskler (Gluteus maximus), i hasemusklerne (Semimembranosus, Semitendinosus og Biceps femoris) og i de tohovede lægmuskler. Når forskellige muskler, der løber over samme led, samarbejder om en bevægelse, kaldes de for agonister (når de modarbejder hinanden kaldes de for antagonister). De tre hasemuskler er et godt eksempel herpå. Arbejdet her er desuden dynamisk koncentrisk arbejde og sætter for alvor fart i bevægelsen. Fra før at have gennemgået en fleksion i knæleddene foregår nu en ekstension af disse samt i fodleddene. Ekstensionen i fodleddene kaldes blot som nævnt tidligere en plantarfleksion. Når hænderne rammer gulvet arbejder de trehovede armstrækkere (triceps brachii) dynamisk excentrisk for at undgå et hårdt sammenstød med gulvet. Albueleddene flekses her. Disse led er som nævnt tidligere også hængselled (de kan kun flekse eller ekstendere). Resten af kroppen holdes nu i en vinkelret positur (knækket i hofteleddet), og indeholder nu en stor mængde potentiel energi. 7 Anden fase (b til c) Fra position b til b2 udløses den store mængde energi. I én samlet bevægelse kontraherer de trehovede armstrækkere, deltamusklerne, de lange rygstrækkere og de store sædemuskler. Dette er dynamisk koncentrisk arbejde, og det skaber en ekstension af hofteleddene, albueleddene og skulderleddene. Derudover ses et tydeligt svaj i ryggen. Dele af rygsøjlen er eksempler på uægte led led uden ledhuler med begrænset bevægelighed. I position b2 svæver springeren over jorden, og stort set hver en muskel i kroppen er spændt og forberedt på landingen. I næste øjeblik forlader springeren jorden og lander udstrakt på benene. Nu rammer fødderne jorden, og de tohovede lægmuskler arbejder dynamisk excentrisk for at afbøde for sammenstødet med gulvet. Det samme gør de firehovede 8

12 Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte knæstrækkere, og en lille fleksion i knæled og hofteled anes. For at rette overkroppen og hovedet op kontraherer den lige bugmuskel (Rectus abdominis) og halsens store skråmuskel (Sternocleidiomastoideus). Dette arbejde er dynamisk koncentrisk. Nu står springeren i position c. For at nå til position c2 kontraherer den firehovede knæstrækker. Springeren er rettet ud, og springet er gennemført. 8 Forøvelser til det færdige spring Det er klart, at gennem en bevægelsesanalyse virker udførelsen af springet ganske ligetil, men i praksis kræver det målrettet træning. Det er ikke dermed sagt, at man ikke forholdsvis hurtigt kan tilegne sig en teknik, der gør det muligt at gennemføre springet, men for en æstetisk udførelse kræver det megen træning og tilvænning. For at lette indlæringen af springet er det en god idé at starte med nogle forøvelser eller deløvelser, om man vil. Der er nemlig flere fordele ved dette: For det første skal hjernen ikke koncentrere sig om helt så mange ting på en gang, og derved er chancen for at udføre en del af springet korrekt større. For det andet trættes kroppen ikke så hurtigt, som hvis man hver gang skulle forsøge at gennemføre et helt spring. For det tredje automatiseres en del af springet hurtigere i hjernen ved kun at udføre en del af springet, fordi det sensoriske associationscenter i hjernen danner flere positive erfaringer, som kan inddrages i bearbejdningsprocessen. De positive erfaringer opstår, fordi deløvelserne er nemmere end springet i sin helhed, og derved opstår der langt færre fejl og ubehagelige situationer. 9 Første forøvelse Den første forøvelse består i, at man står i udgangspositionen a. Herfra går man ned i benene og sætter så kraftigt af fremad som muligt. Landingen foregår på maven i en blød madras. Det væsentlige i denne øvelse er et kraftigt fuldt udstrakt afsæt med begge ben. Anden forøvelse I denne øvelse er det vigtigt, at sikkerheden er i orden, hvis en fejl skulle indtræffe. Det vil sige, at der skal være en person klar til at tage imod. Øvelsen går ud på, at man løber hen imod en madras med en fast pude placeret ovenpå. Når man når madrassen, sætter man hænder og hoved på puden, således at de danner en trekant. Afsættet skal være strakt og kroppen bøjet i en ret vinkel ved hoften. Springeren skal nå op til en position, hvor overkroppen er lodret og benene vandret. Det er her vigtigt at strække igennem i afsættet og at holde den vinkelrette kropspositur. 9

13 Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte Tredje forøvelse Denne tredje forøvelse foregår på en madras, og har til hensigt at lære springeren at kippe med benene og at sætte kraftigt af med armene. Ved madrassens kant placeres en plint, således at den er ca. 30 cm over madraskanten. Springeren placerer nu hænder og hoved i en trekantet formation som før, men på madrassen. Fødderne er placeret så langt tilbage på plinten, at benene kan strækkes, og knækket kan bevares i hoften. Nu har springeren hænder og hoved 30 cm under fødderne, og herfra sættes af med en kraftig kontraktion i lægmuskulaturen. Det at hænder og hoved er længere nede en fødderne bevirker, at det er lettere for springeren at komme rundt i bevægelsen. Nu laves et kraftigt kip med benene, og så snart springeren er over balancepunktet, skubbes der med armene. Selve landingen behøver ikke at foregå på benene. En udstrakt landing på ryggen er også fint. Fjerde forøvelse Som en sidste øvelse inden den endelige udførelse af springet kan man starte på et springbræt og herfra udføre springet i sin helhed. Det kan dog være en god idé at have en modtager ved siden af. Det gode ved springbrættet er, at man ikke behøver at koncentrere sig i så høj grad om afsættet. I stedet kan man fokusere på hånd- og hovedstillingen og forsøge at tilføre springet så meget energi som muligt gennem et kraftigt kip og afsæt med armene. Påkrævede fysiologiske kompetencer For at kunne udføre springet korrekt er det klart, at der kræves nogle fysiologiske kompetencer. I øvelser som denne, hvor det udelukkende handler om at udføre en bevægelse uden anden belastning end kropsvægten, er det afgørende, at ens relative styrke er så stor som muligt. Det vil sige, at man skal være så stærk som muligt i forhold til sin vægt. Et godt billede på dette er kuglestøderen og højdespringeren. Kuglestøderen skal være stor og stærk, for at han kan påvirke den lille kugle på 7,26 kg med så stor en kraft som muligt i den rigtige retning. Det nytter ikke noget, hvis han vejer 70 kg, selvom han måske løfter 180 kg i bænkpres. I dette tilfælde vil han blot skubbe sig væk fra kuglen i selve stødet. Han er nødt til at have en vægt at stå imod med. Højdespringeren skal have så lidt vægt at flytte med og så stor en kraft at flytte den med som muligt. Stefan Holm på billedet har sprunget 2,40 m, og han vejer kun 69 kg. 10

14 Bevægelsesanalyse af et overslag med hovedstøtte Højdespringeren derimod skal kunne påvirke underlaget med så stor en kraft som muligt og samtidig have så lav en vægt som muligt (stor relativ styrke). Hvis man forestillede sig en højdespringer på 120 kg, så ville han aldrig nå særligt højt på grund af hans vægt. Heller ikke om han så var meget eksplosiv i benene. Kraften hvormed han skulle påvirke underlaget, er simpelthen umulig at rumme for den menneskelige muskulatur. Derfor skal en gymnast på år og opefter træne megen eksplosiv træning og styrketræning med tunge vægte og få gentagelser. Den kortvarige men store belastning af muskulaturen gør den stærk og eksplosiv, men opbygger ikke megen hypertrofi (muskelmasse). Udover styrketræningen som skal omfatte stort set alle kroppens muskler, og spændstighedstræningen som udføres bedst med hop og spring af forskellig art, så er smidighedstræningen meget essentiel. Regulær styrketræning (inkluderer ikke klassisk vægtløftning) gør ofte personen meget stiv, og derfor er det vigtigt også at lave smidighedstræning. Herved bevares de store bevægelser, som skal til for at udføre et spring som overslaget, og denne træning forebygger samtidig mod skader som overstrækninger, fibersprængninger og muskel- og ledoverrivninger. Koordinationsøvelser som udfordrer hjernens motoriske centre er også vigtige, da hjernen skal lære at styre flere bevægelser uafhængigt af hinanden på samme tid. Fysiologisk og idrætslig automatisering Jeg har været en del inde på automatiseringsprocessen i hjernen tidligere, men for at samle lidt op og konkludere på det gennemgåede stof er dette lille afsnit vigtigt. Som nævnt tidligere træffer hjernen beslutninger ud fra tidligere gjorte erfaringer. Denne beslutningsproces ligger i det præmotoriske center. Det er her, en del af vores adfærd bestemmes. For at dette center har noget at beslutte ud fra, er det vigtigt, at det modtager erfaringer fra det sensoriske associationscenter. Derfor er det også klart, at jo flere erfaringer (gerne positive) dette center indeholder, desto mere præcis en koordinering af muskelarbejdet kan det præmotoriske center foretage. Man kender det jo kun alt for godt. Når man forsøger at udføre en bevægelse, som man aldrig før har udført, måske tilmed en der ligger langt fra ens normale bevægelsesmønster, så går det sjældent særlig godt. Det skyldes simpelthen, at hjernen ikke har noget forhold til denne nye bevægelse, og derfor ikke har noget at sammenligne med. Vejen til en automatisering i hjernen kan derfor kun banes gennem så mange korrekt udførte identiske bevægelser som muligt. Hjernen skal simpelthen vænnes til, at kunne udføre øvelsen uden at tænke over den først. Begynder hjernen at tænke over hvad den laver, går det galt

15 Aldersrelateret træning Aldersrelateret træning I dette perspektiverende afsnit vil jeg beskæftige mig med det aldersrelaterede træningskoncept for derved at se på den idrætsrelaterede forskning med en anden optik. I dag anser mange den idrætsrelaterede forskning, som jeg i opgaven har beskæftiget mig med, for værende udelukkende eliteorienteret, men faktum er, at denne forskning også har stor betydning inden for den målrettede træning af børn og unge.mange af vores evner inden for idræt fastlægges mere eller mindre i de unge år, og det er derfor centralt at lade børn træne så bredt i idrætsmæssig forstand som overhovedet muligt. Jeg erfarer gang på gang som aktiv atletikudøver, hvordan unge i alderen år kommer til atletikforeningen, fordi de måske er trætte af deres gamle sportsgren, og nu gerne vil prøve noget nyt. Der er bare det problem, at de er fastlåst i et bestemt bevægelsesmønster, og det kræver meget arbejde at vænne dem af med det. I fodbold eksempelvis lærer man fra starten at holde sig lidt nede i benene for hurtigt at kunne reagere i alle retninger. I atletikken er det det modsatte, man efterstræber. Her skal hoften holdes så højt som muligt, og løbet skal foregå på tæerne for at skabe størst mulig spændstighed og dermed fremdrift. Disse to stilstudier udtrykker tydeligt forskellen mellem en fodboldspillers bevægelser med lav hofte og fægtende arme.... og en sprinters fremadrettede bevægelser. 12

16 Christian Lang Jensen, 2.x Aldersrelateret træning Vidt forskellige bevægelsesmønstre og erfaringer er ganske enkelt blevet fastlåst i hjernen i de unge år. Disse bevægelseserfaringer oparbejdes af den enkelte person, og de fastlåses i myeliniseringsprocessen i associationsområderne. Meget forskning i dag peger dog i retning af, at denne myelinisering af axonerne i hjernebjælken, selve linket mellem Airtracks er gode til at bringe smilet frem hos børn og barnlige sjæle. højre og venstre hjernehalvdel, fortsætter hele livet, og det vil sige, at indlæring af nye Især på dette område florerer mange bevægelser er muligt hele livet igennem. Dog forestillinger om, at der skal foretages en kræver det, at hjernen så at sige bryder med ændring i træningen, så den bliver knap så de gamle vaner, og det er ikke så ligetil. belastende og seriøs, men her tager mange Heraf kan det altså konkluderes, at fejl. Træningen må stadig gerne være hård alsidig træning især i de unge år sikrer, at og målrettet, men træningsprincipperne hjernen danner en så bred vifte af trænger til at blive fornyet. bevægelser som muligt. Dette forklarer desuden, hvorfor ikke Hvis hjernen på forhånd er forberedt på, at den skal udføre præcis de samme alle mennesker er lige hurtige til at lære nye øvelser, som den har gjort det sidste halve bevægelser. Den ensrettede træning gør det år, så daler motivationen. Hvis en træner simpelthen sværere at lære nye øvelser. 11 derimod forstår at ændre træningen, så man stadig får det ud af den man skal, men på en Forsvarlig træning af unge Mange idrætsforeninger i dag mister deres unge, når de når et stykke op i teenage- ny måde, ja så er hjernen pludselig motiveret, og dette gælder ikke blot for unge udøvere. Et eksempel på dette er den danske årene. Det skyldes ofte, at træningen bliver kvindelige 800-meter løber Rikke Rønholt. I mere omfattende og lektiemængden større. en periode havde hun mistet motivationen til Derudover er der mange, for hvilke sporten at træne. Hun fik mange skader, og bliver kedelig, og årsagen dertil er som regel træningen forekom hende meget ensformig. manglende stimulering. Hvis hjernen ikke Men så fandt hendes træner på, at hun skulle stimuleres med nye input i træningen, så begynde at løbe i vand. Dels for at skåne bliver træningen ganske enkel kedelig. hendes knæ og dels for at motivere hende og bryde de ellers faste træningsrammer. 13

17 Aldersrelateret træning I gymnastikkens verden påbegyndes de svære øvelser tidligt. Det fordrer imidlertid, at sikkerheden er i top. Efter nogle måneders hård træning i svømmehallens bassiner løb hun personlig rekord på 800 m, og satte tilmed dansk rekord på 400 m. Et andet vigtigt aspekt er sikkerheden under selve træningen. Nogle unge er bange for at kaste sig direkte ud i en øvelse, der kan virke farlig. Her er det vigtigt, at sikkerheden er i orden, således at udøveren ikke danner dårlige erfaringer i associationscentrene i hjernen. Hvis noget går galt, kan det i sidste ende resultere i, at udøveren stopper med at dyrke sin sportsgren på grund af frygten for, at noget går galt igen. Hjernen er på dette område meget følsom, fordi det er sådan, den har sikret den videre overlevelse lige siden de første mennesker. En måde at håndtere disse frygtsituationer er gennem mental træning. Mental træning kan dog først indføres for unge i puberteten, for først da er udøveren begyndt at tænke logisk om abstrakte situationer. Det vil sige, at individet har dannet en forståelse for essentielle områder som visualisering, indre samtale og stresshåndtering. Gennem disse processer kan individet tage hånd om mulige frygtscenarier i forbindelse med sporten

18 Christian Lang Jensen, 2.x Aldersrelateret træning Afrunding på børne- og afhængigt af om udøveren er en pige eller en ungdomstræningen dreng. Piger udvikles hurtigere, og derfor kan Her til sidst er det centralt at samle op på de begynde på styrketræningen tidligere end dette afsnit ved at komme med en vurdering drenge, men der skal gås langsomt frem, så af, hvornår det vil være forsvarligt at lade vækstzonerne ikke forstyrres. Det skal siges, børn udføre et spring som det i bilag 1. at disse vækstzoner er et meget omdiskuteret Hertil må det siges, at udviklingen af emne i sporten, men nye forskningsresultater børn er meget forskellig. Nogle børn har viser, at ganske almindelig styrketræning allerede tidligt udviklet en god kropsforståelse med egen kropsvægt i de unge år ikke har og kropsstyrke, mens andre børn halter lidt nogen indflydelse på vækstzonerne. efter i forhold til. Alene af den grund er det svært at komme med et eksakt bud på, hvornår det vil være forsvarligt at lade et barn udføre et sådant spring. Det man i hvert fald skal være klar over er, at hjernen påvirkes i høj grad af dårlige oplevelser, og det er derfor som nævnt tidligere meget vigtigt, at sikkerheden er i orden. Et barn kan nemt miste orienteringen i et spring som dette og lande forkert, hvilket kan medføre brud på de stadigt svage knogler. På den anden side skal man heller Børn må gerne styrketræne blot med egen vægt. ikke være hysterisk, for øvelser som denne Smidighedstræningen blev også omtalt som med ren kropsvægt er med til at udvikle et et vigtigt aspekt i træningen, og dette barns koordinationsevne og kropsbevidsthed. træningselement skal stort set indgå i Som udgangspunkt skal barnet nok træningen fra starten. Det er sådan, at små være 8-10 år, før øvelser som denne børn generelt er smidige, men jo ældre de introduceres, men forøvelserne kan der bliver, desto stivere bliver deres led, med sagtens tages fat på tidligere. Ser man på mindre smidigheden holdes ved lige. udviklingen af de nødvendige kompetencer, Dette var de sidste afrundende ord, og kan styrketræning eksempelvis sagtens indgå jeg håber blot, at læseren har fået indsigt i allerede fra 10-års alderen, dog kun øvelser nervesystemet, bevægelsesmønstre og med egen kropsvægt. Decideret fysiologisk automatisering samt dannet sig en styrketræning med vægte og den slags skal forståelse for vigtigheden af forskningen bag man vente med til omkring års alderen, det aldersrelaterede træningskoncept. 15

19 Noter og henvisninger Noter og henvisninger 1. Livet skal leves, side Fysiologi, side Livet skal leves, side Livet skal leves, side Fysiologi, side Livet skal leves, side Idrættens træningslære, side Livet skal leves, side Livet skal leves, side Idræt Teori og træning, side Anatomi og bevægelseslære i idræt, side Idræt Teori og træning, side Anatomi og bevægelseslære i idræt, side Livet skal leves, side Livet skal leves, side Livet skal leves, side Aldersrelateret træning Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, side Aldersrelateret træning Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, side 168. Jeg har desuden hentet informationer til bevægelsesanalysen på 16

20 Litteraturliste Litteraturliste Enoksen, Eystein Major, James Olsen, Egil Svendsen, Tom Morten Vilberg, Arne Weinholdt, Tom Idrættens træningslære Gads forlag 2. udgave 2002 Falkenberg, Henrik Gasbjerg, Peder K. Nielsen, Lars H Fysiologi Systime 2. udgave 2000 Hansen, Stig Eiberg Larsen, Kirsten Mejdevi, Mats Aldersrelateret træning Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Team Danmark 1. udgave Efter 2005 Mathiasen, Preben Lund Petersen, Ivar Cornelius Roholt, Niels Sloth, Lars Livet skal leves Nucleus 2. udgave 1990 Nielsen, Lars H. Wolf, Troels Idræt Teori og træning Systime 2. udgave 2001 Wirhed, Rolf Anatomi og bevægelseslære i idræt Danmarks Idræts-Forbund 2. udgave

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013

CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk

Læs mere

Grundlæggende styrketræning

Grundlæggende styrketræning Grundlæggende styrketræning Af: Lene Gilkrog Styrketræning & Muskelmasse Dette program henvender sig til dig, der ikke er vant til at styrketræne. Formålet med programmet er primært at vænne kroppen til

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

DHIF RaceRunning. Styrketræning

DHIF RaceRunning. Styrketræning DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Program for styrketræning

Program for styrketræning Program for styrketræning Her er dit personlige styrketræningsprogram til Go Gentofte Kort fortalt skal du styrketræne ca. 2 gange om ugen de første 6 uger og 2½ gang pr. uge de næste 8 uger. Hver træning

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Kettlebells eller Gyria er et træningsværktøj som ligner på en tekedel eller en kanonkugle med håndtag. Modsat almindelige vægtstænger er holdegrebet

Kettlebells eller Gyria er et træningsværktøj som ligner på en tekedel eller en kanonkugle med håndtag. Modsat almindelige vægtstænger er holdegrebet Kettlebells eller Gyria er et træningsværktøj som ligner på en tekedel eller en kanonkugle med håndtag. Modsat almindelige vægtstænger er holdegrebet forskudt i forhold til kuglens tyngdepunkt, hvilket

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk.

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk. Side 1/6 Et enkelt lille program Træning med elastik er godt til at starte med - for dig som måske ikke har trænet styrketræning før eller skal igang efter lang tids pause. Vi vil foreslå at du vælger

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen Træningsprogram Øvelser for smerter i achillessenen Træning af kroniske smerter i achillessenen Kroniske smerter i achillessenen kan afhjælpes med regelmæssig styrketræning af senen, hvor senen belastes

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum

Primært fokus: nakke, knæ og ankler. Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum Primært fokus: nakke, knæ og ankler Skadesforebyggelse - Katrine Boel Gjerum 1 Hvad er idrætsskader? Alle skader der opstår i forbindelse med idræt I gymnastik typisk fibersprængning, forstuvning af ankel

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Education purposes only Thomas van Elst

Education purposes only Thomas van Elst 1 - Firefodsstående skuldpres Brostående med strakte arme og ben. Sænk overkroppen til hovedet er i kontakt med underlaget og pres op igen. 2 - Spider push-ups Stå på tæer og strakte arme med skulderbreddes

Læs mere

Teknisk progression. Længdespring

Teknisk progression. Længdespring Teknisk progression Længdespring Den tekniske progression på dette niveau, beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af længdespring. Her kan det, i forhold til en praktisk og måske

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen

STÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser

Læs mere

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart.

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart. 3 kvinder blev flere minutter hurtigere sådan gjorde de! HUSK I FORM LØBET 2016 På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

10-11-2015. DAF/DGI/SDU løberseminar

10-11-2015. DAF/DGI/SDU løberseminar DAF/DGI/SDU løberseminar Løbeanalyse Hvorfor funktionel styrketræning? Hvorfor overhovedet styrketræning? Coretræning Muskeludholdenhedstræning og plyometrisk træning Cirkeltræning Tak for i dag 1 Lægmuskulatur

Læs mere

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring Teknikmærke 1. Kolbøtte, forlæns Beskrivelse: Træk hagen ned til brystet og kig på navlen! Sæt af med samlede ben og lav en kolbøtte! Rul, så du lander på fødderne og er klar til den næste kolbøtte! 2.

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Rotaget teori, praksis og fejlretning ELEVHÆFTE for udskolingen

Rotaget teori, praksis og fejlretning ELEVHÆFTE for udskolingen Rotaget teori, praksis og fejlretning ELEVHÆFTE for udskolingen Undervisningsmaterialet er udgivet af Dansk Forening for Rosport i 2014 Forfattere: Karen Bardram Kehr, Nicki Almquist og Oliver Blach Tekstredaktion:

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL) Ophavsretten

Læs mere

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Sådan træner du, når du er opereret i knæet Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du

Læs mere

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil.

Træn kroppen. Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Gode øvelser til dig, der kører lastbil. Bevæg dig selv om du har stillesiddende arbejde Når du kører lastbil er der ofte mange stillesiddende timer bag rattet. Bevægelse er meget vigtig for at undgå ømhed

Læs mere

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning Styrketræning Vintersæson 2013/14 Del 2 Opbyggende styrketræning December 2013 Side 1 Sæsonplan Opbyggende styrketræning: Dec. Jan. Fokus: Primær opbygning af maksimal styrke at opbygge muskelstyrke. Sekundært

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

Send bagdelen 5 cm. i vejret. guide. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. August Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Send bagdelen 5 cm. i vejret. guide. sider. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria. August Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider TRÆNINGSPROGRAM: Vær go - ved din popo Send bagdelen 5 cm. i vejret Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Krisztina Maria

Læs mere