S P Å R S R A P P O R T Den Særlige Pensionsopsparing Årsrapport 2003

Transkript

1 S P Å R S R A P P O R T Den Særlige Pensionsopsparing Årsrapport 2003

2 2 S P Å R S R A P P O R T ATP s repræsentantskab Formand Bestyrelsesformand Jørgen Søndergaard Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening Formand Jørgen Vorsholt Adm. koncerndirektør Niels O. Johannesson Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen Konsulent Lise Bardenfleth Købmand, cand.psych. Lis Sass Adm. direktør Svend Aage Nielsen Chefredaktør, adm. direktør Torben Dalby Larsen Vognmand Joan Hansen Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Gårdejer Ove Møberg Adm. direktør Nils Juhl Andreasen Udpeget af Finansministeren Direktør Lisbeth Lollike Udpeget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening Direktør Steen A. Rasmussen Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark Formand Hans Jensen Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Afdelingsleder Ingerlise Buck Forbundsformand Lillian Knudsen Forbundsformand Dennis Kristensen Næstformand Thorkild E. Jensen Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen Forbundsformand John Dahl Forbundsformand Kirsten Nissen Forbundsformand Henry Holt Jochumsen Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Fhv. formand Anker Christoffersen Direktør Jens Kragh Formand Bente Sorgenfrey Udpeget af Ledernes Hovedorganisation Adm. direktør Svend Askær Udpeget af Akademikernes Centralorganisation Formand Sine Sunesen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Erik Fabrin Udpeget af København og Frederiksberg Kommuner Winnie Larsen-Jensen, MB ATP s bestyrelse Jørgen Søndergaard (formand) Jørgen Vorsholt Niels O. Johannesson Jørn Neergaard Larsen Ove Møberg Lisbeth Lollike Vibeke Storm Rasmussen Hans Jensen Tine Aurvig-Huggenberger Ingerlise Buck Lillian Knudsen Anker Christoffersen Sine Sunesen ATP s forretningsudvalg Jørgen Søndergaard (formand) Jørn Neergaard Larsen Tine Aurvig-Huggenberger ATP s daglige ledelse Direktion Lars Rohde Andre medlemmer af Ledelsesgruppen Thor Kleif: ATP, SP, LG, LD og Finansieringsbidrag Keld Nicolaisen: AER, AES og FerieKonto Flemming Tovdal Schmidt: PensionService Bjarne Graven Larsen: Fonds Peder Ø. Andreasen: IT Lilian Mogensen: Personale og Intern Service Lars Damgaard Sørensen: Økonomi Ansvarshavende aktuar Ole Haugaard Nielsen ATP s Ankenævn Ved Stranden København K

3 S P Å R S R A P P O R T Indhold Repr æsentantskab, bestyrelse, forretningsudvalg og daglig ledelse 2 Femårsoversigt 4 SP i 2003 kort fortalt 5 Ledelsens beretning 6 Højt afkast forøger kundernes indestående 8 Frit valg i SP fra Porteføljemål og porteføljesammensætning ultimo Højt afkast i SP 13 Positivt obligationsafkast 14 Højt afkast på børsnoterede aktier 15 Andre aktiver 17 Formueforvaltere og benchmark 18 Langsigtet porteføljesammensætning 19 Investeringer i Retningslinjer for ATP's investeringer 21 Påtegninger 23 Regnskabsberetning 25 Anvendt regnskabspraksis 27 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse for Noter 33 Aktivoversigt 35 Bestyrelsens øvrige ledelseshverv 38 ATP's vision, virksomhedsgrundlag og værdier 39 ATP s overordnede ledelse 40

4 4 S P Å R S R A P P O R T L e d e l s e n s b e r e t n i n g Femårsoversigt HOVEDTAL i mio. kr Bidrag Kontoudbetalinger Omkostninger vedr. kontoadministration Omkostninger vedr. investeringsvirksomhed Resultat af investeringsvirksomhed Pensionsafkastskat Indestående i alt Aktiver i alt Kontohavere (antal i 1.000) NØGLETAL Afkastnøgletal Afkast før pensionsafkastskat (i %) 12,7-11,6-2,6 6,7 8,8 Afkast efter pensionsafkastskat (i %) 10,9-9,9-2,2 5,4 7,8 Omkostningsnøgletal Omkostningsprocent af bidrag 1,5 0,7 0,6 0,5 0,2 Omkostningsprocent af hensættelser 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Omkostninger pr. kontohaver (i kr.) Nøgletal er beregnet i henhold til Finanstilsynets regelsæt. Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) er pr. 1. januar 2003 overført til SP. Samtlige hoved- og nøgletal er opgjort på konsolideret basis af SP og DMP.

5 L e d e l s e n s b e r e t n i n g S P Å R S R A P P O R T SP i 2003 kort fortalt Folketinget besluttede at indføre frit valg i SP pr. 1. januar Kunderne får mulighed for at vælge individuel investeringsprofil, ligesom de kan flytte SP-kontoen til et andet pensionsinstitut. Den Midlertidige Pensionsopsparing blev nedlagt og overført til SP pr. 1. januar I alt 2,8 millioner konti med et samlet indestående på 6,1 milliarder kr. blev overført. Baggrunden var en Folketingsbeslutning i SP s regnskabsresultat blev 11,3 milliarder kr. I resultatet indgår indbetalte bidrag på 7,7 milliarder kr. og et investeringsresultat på 3,9 milliarder kr. SP opnåede et markedsmæssigt investeringsafkast på 12,9% før skat. Aktierne gav et afkast på 23,0%, mens obligationerne gav et afkast på 4,7%. Både aktier og obligationer opnåede afkast over markedsniveauet. Investeringsresultatet gav mulighed for at regulere kundernes indestående med 11,66% pr. 31. december SP havde ved årets udgang 3,3 millioner kunder, hver med et gennemsnitligt indestående på kr. SP s administrationsomkostninger udgjorde 34 kr. pr. kunde, mens omkostningerne til investeringsvirksomhed beløb sig til 15 kr. pr. kunde. SP udbetalte i alt 171,0 millioner kr. Heraf blev 108,5 millioner kr. udbetalt til kunder, der fyldte 67 år, og 62,5 millioner kr. til boer efter afdøde kunder.

6 6 S P Å R S R A P P O R T L e d e l s e n s b e r e t n i n g Ledelsens beretning Regeringen har ønsket større valgfrihed i pensionsopsparingen. Som første led i forfølgelsen af den målsætning har Folketinget i maj 2003 indført frit valg i den Særlige Pensionsopsparing. Frit valg i SP indebærer, at kontohaverne/ kunderne fra 1. januar 2005 kan vælge imellem følgende tre muligheder: Lade ATP forvalte deres SP-indestående som hidtil Vælge en individuel investeringsprofil i SP-regi, herunder vælge andre porteføljeforvaltere end ATP Flytte kontoen til en anden pensionsforvalter. og hvor handelsomkostningerne er lave sammenlignet med gængse markedspriser. Ledelsen lægger vægt på, at det bliver billigt og enkelt at bruge de nye valgmuligheder i SP. Samtidig sigtes der mod at gøre systemet så gennemskueligt som muligt og sikre den enkelte adgang til enkel, forståelig og sammenlignelig information om de alternativer, der er til rådighed. For ledelsen er det helt afgørende, at midler tilhørende kunder, som ikke benytter sig af de nye valgmuligheder, placeres på en hensigtsmæssig og attraktiv måde. Derfor indrettes en basispulje SP-basis hvor aktieandelen for SP er indrettet som en ren individuel opsparingsordning uden forsikringselementer. Hver enkelt kunde har sin egen konto, der reguleres i forhold til markedsudviklingen. Individuelt investeringsvalg eller flytning til andet pensionsinstitut kan derfor gennemføres uden negative konsekvenser for ordningens øvrige kunder, såfremt omkostningerne bæres af kunden selv. Rent teknisk er SP derfor velegnet til frit valg. Ledelsen finder, at størst mulig valgfrihed for borgerne er ønskelig, når andre tungtvejende hensyn ikke taler imod. Den konkrete udformning af frit valg i SP indeholder imidlertid en række uhensigtsmæssigheder. Bl.a. skal ATP modtage samtlige opkrævede bidrag fra ToldSkat, og det betyder, at kunder, der har valgt at flytte deres SP-opsparing til et andet pensionsinstitut, fortsat skal have en SP-konto hos ATP. ATP har tidligere påpeget, at denne omvej via ATP er særdeles uheldig, fordi den er unødigt kompliceret, og ATP har den enkelte kunde aftrappes i takt med, at pensionsalderen nærmer sig. Ledelsen vil sigte mod, at basispuljen vurderet ud fra omkostninger og balancen mellem risiko og afkast er det naturlige valg for brede grupper af SP-kunder. Det må konstateres, at pension er et lavinteresseområde, og samtidig peger erfaringer fra andre steder på, at det fordrer massiv og kostbar information at sikre den aktive udnyttelse af mulighederne for frit valg. Men omfattende information kan samtidig påføre ordningen unødige og uacceptable omkostninger. Ledelsen forventer i 2004 at anvende ca. 10 millioner kr. til information om frit valg i SP. De samlede omkostninger vedrørende frit valg i SP forventes at udgøre 192 millioner kr. Omkostningsniveauet afspejler, at SP ikke som udgangspunkt er indrettet med henblik på at understøtte individuelle valgmuligheder. Det frie falg i SP nødvendiggør derfor omfattende systemudvikling. derfor ved samme lejlighed tilkendegivet, at opgaven med fordeling og regulering af SP-bidrag burde løses af ToldSkat. Frit valg i SP er et meget stort og bekosteligt projekt, og den fastlagte startdato den 1. januar 2005 udgør en betydelig udfordring. Organisationen arbejder intensivt med etablering af nødvendige administrative systemløsninger, etablering af en elektronisk markedsplads, tilpasning af organisation og kundekommunikation mv. Projektet prioriteres højt, og i betragtning af den meget betydelige risiko, som den ambitiøse startdato udgør, følges projektet nøje. Det er ledelsens vurdering, at projektet er i god fremdrift, og at det følger såvel budget som tidsplan. Årets afkast Året 2003 blev globalt set præget af aktiekursstigninger i kølvandet på afslutningen på Irakkrigen. Den udvikling gav SP betydelige kursgevinster på aktieporteføljen, der opnåede et højt afkast på 23,0%. Afkastet af obligationsporteføljen blev 4,7%. SP s samlede markedsmæssige afkast inkl. ventepulje udgjorde millioner kr. svarende til en forrentning af formuen på 12,9%. Afkastet af børsnoterede aktier og obligationer blev 14,0%, og det er 1,0 procentpoint over det markedsbaserede benchmark, som bestyrelsen har fastsat. Bestyrelsen er tilfreds med resultatet. Kernen i det frie valg i SP bliver en elektronisk markedsplads en såkaldt folkebørs hvor kunderne selv kan placere deres SP-indestående i forskellige investeringspuljer, Kundernes indestående opskrives med 11,66% Det regnskabsmæssige resultat inklusive årets indbetalte

7 L e d e l s e n s b e r e t n i n g S P Å R S R A P P O R T bidrag på millioner kr. blev millioner kr. Det regnskabsmæssige resultat af investeringsvirksomheden blev millioner kr., og det betyder, at SP kan opskrive hver enkelt kundes indestående pr. 31. december 2003 med 11,66%. individuel investeringsstrategi hos ATP eller hos en helt anden formueforvalter. For de øvrige SP-kunder skal ATP fortsat lægge en langsigtet investeringsstrategi, men ikke som tidligere én fælles strategi for alle kunder uanset alder. ATP har med de nye regler fået mulighed for at opdele porteføljen i generationspuljer med hver sin investeringsstrategi. ATP s DMP overført til SP Folketinget besluttede i 2002 at nedlægge Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) som selvstændig ordning og overføre den til SP. Det skete pr. 1. januar 2003, hvor DMP kontohavernes indestående blev indsat på kontohavernes SP-konti. analyser peger på, at den langsigtede porteføljemålsætning skal indeholde omkring 50% aktier for at opnå det optimale balancepunkt mellem afkast og risiko for store grupper af kunder, men en noget lavere aktieandel for kunder, der nærmer sig pensionsalderen. Samlet set blev 6,1 milliarder kr. fordelt på 2,8 millioner konti overført fra DMP til SP. Nedlæggelsen af DMP betyder en positiv forenkling af det mangestrengede pensionssystem. Forventninger til 2004 Omkostningerne til kontoadministration forventes i 2004 at stige fra 34 kr. til ca. 50 kr. pr. kontohaver. Den markante stigning skyldes udviklingsomkostningerne i forbindelse med Supplerende pensionsopsparing for førtidspensionister ATP forvalter de midler, der indbetales til den nye pensionsordning for førtidspensionister, inden for rammerne af SP. Ordningen kom til verden 1. januar 2003 som led i førtidspensionsreformen, der gav førtidspensionister mulighed for frivillig indbetaling til den nye pensionsordning for førtidspensionister. I løbet af ordningens første år har ca førtidspensionister svarende til godt 17% tilmeldt sig. Ledelsen er tilfreds med den relativt store interesse, der har været for ordningen, men noterer sig samtidig, at tilslutningen varierer betydeligt fra over 30% i visse kommuner til 10% i andre kommuner. Variationen kan hænge sammen med forskellig vejledningspraksis i kommunerne. Der er indbygget frit valg i ordningen. Førtidspensionisterne kan vælge andre pensionsinstitutter end ATP. Så vidt ATP erfarer har tre andre pensionsinstitutter åbnet op for at tage mod indbetalinger til ordningen, og det skønnes at førtidspensionister har valgt dem. indførelsen af frit valg i SP. SP s omkostninger til investeringsvirksomhed forventes at falde fra 15 kr. til ca. 5 kr. Faldet er forårsaget af, at en del af formueforvaltningen outsources til ATP Invest, og at de eksterne omkostninger fremover modregnes direkte i kontohavernes markedsafkast. Med udgangspunkt i rente- og kursniveauet ved udgangen af 2003 har ATP beregnet et forventet SP-afkast for 2004 på 4,9%. Der er tale om en ren teknisk fremskrivning, der forudsætter uændret renteniveau og et normalafkast for aktier på ca. 2 procentpoint over renten på en 10-årig statsobligation. Investeringsklimaet blev i 2003 mærkbart forbedret i forhold til de foregående års tilbageslag. Ved overgangen til 2004 er der mange tegn på positiv konjunkturvending. Det gælder alle regioner, men først og fremmest USA. Det er derfor ledelsens vurdering, at 2004 vil blive kendetegnet ved opsving og moderat stigende aktiekurser. Der er dog samtidig usikkerhed om opsvingets holdbarhed, og det kan forplante sig som øget usikkerhed på de finansielle markeder. Uændret investeringsstrategi i 2004 ATP s porteføljemålsætning for SP i 2004 indeholder 47% obligationer, 50% børsnoterede aktier og 3% unoterede aktier. Sammensætningen er uændret i forhold til 2003, når der ses bort fra en mindre justering af vægtningen mellem danske og udenlandske obligationer. Fra 2005 og frem vil en del kunder selv tilrettelægge en Jørgen Søndergaard formand, ATP Lars Rohde direktør, ATP

8 8 S P Å R S R A P P O R T K u n d e r Højt afkast forøger kundernes indestående Den Særlige Pensionsopsparing (SP) er en individuel opsparingsordning uden rentegaranti. Ordningen blev etableret med virkning fra 1. januar 1999 som led i den såkaldte Pinsepakke. Grundlaget er obligatorisk indbetaling af 1% af bruttoindkomsterne. Administrationen af SP varetages af ATP inden for rammerne af ATP-loven. SP er ikke en selvstændig juridisk enhed. Det skyldes, at ATP først modtager SP-indberetninger fra ToldSkat i november året efter indbetalingsåret, når hovedparten af selvangivelserne er behandlet. Grundlaget for registrering på individuelle konti er indberetninger fra ToldSkat, a-kasser, kommuner og arbejdsformidlingskontorer. Antallet af kunder ultimo 2003 omfatter derfor kun personer, som har betalt bidrag i perioden Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) er ophørt som selvstændig ordning. Kontohavernes DMP-indestående blev pr. 1. januar 2003 overført til SP. I alt 6,1 milliarder kr. fordelt på 2,8 millioner individuelle konti blev overført til SP. DMP blev etableret som en midlertidig opsparing baseret på indbetaling af 1% af bruttoindkomsterne i året Regulering med 11,6% Kundernes indestående blev ved udgangen af året reguleret med 11,66%. Reguleringen betød, at en kunde med et gennemsnitligt indestående fik tilskrevet kr. Reguleringen afspejler resultatet af investeringsvirksomheden, men er herudover påvirket af bl.a. årets kontoudbetalinger og reguleringer vedrørende tidligere år. Det er især den gunstige udvikling på aktiemarkederne i 2003, der har bidraget til den positive regulering. Den gennemsnitlige regulering af kundernes indestående i perioden er 4,93%. De enkelte års regulering fremgår af tabellen. 86% af befolkningen betaler SP-bidrag Ved udgangen af 2003 havde ATP 3,3 millioner kunder, hvoraf ca. 3,1 millioner indbetalte SP-bidrag for I alt ca. 93% af befolkningen mellem 16 og 67 år har en konto i SP. SP-bidrag betales af lønmodtagere, honorarlønnede og selvstændige, der er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget udgør 1% af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst. SP-bidrag betales endvidere af personer, som modtager visse former for overførselsindkomst. 7,7 milliarder kr. i bidrag fordeles først i 2004 I 2003 modtog ATP 7,7 milliarder kr. i SP-bidrag. Bidragene for 2003 kan dog først registreres på individuelle konti i slutningen af Regulering År Reguleringspct , , , ,50* Gennemsnit ,93 Reguleringen i 2000 afspejler afkastet over to år, Antal SP-kunder som andel af befolkningen ultimo 2002 % I gennemsnit har kunderne kr. på SP-kontoen men der er stor spredning Efter årets regulering har kunderne i gennemsnit kr. stående på SP-kontoen. Mændenes gennemsnit ligger på kr., mens kvindernes gennemsnit er kr Alder ultimo 2002 At andelen overskrider 100% afspejler, at mange unge SP-kunder opholder sig i udlandet. Kundernes indestående Ultimo 2002 Ultimo 2003 Antal Gnsn. kr. Antal Gnsn. kr. Kvinder Mænd I alt Tal for 2002 er ekskl. DMP.

9 K u n d e r S P Å R S R A P P O R T Da SP-bidraget udgør 1% af bruttoindkomsterne, afspejler indbetalingerne til SP indkomstfordelingen i Danmark. Det betyder, at spredningen i indkomsterne afspejles i årets SPindbetalinger. tet fra årsskiftet og frem til udbetalingsdagen med en udbetalingsrente, der fastsættes på forhånd af ATP s bestyrelse. I 2003 var udbetalingsrenten 4,0% p.a. Fremtidige udbetalinger vil blive forrentet med en markedsrente baseret på SP s afkast. I forhold til de aktuelle indeståender er der dog tale om en Udbetalinger i 2003 SP udbetalte i 2003 i alt 171,0 millioner kr., hvoraf 108,5 millioner kr. blev udbetalt til kunder, der fyldte 67 år, mens 62,5 millioner kr. blev udbetalt til dødsboer efter kunder. vis udjævning af de bidrag, der blev indbetalt i 1999 og Det skyldes, at der oprindeligt var indbygget en særlig omfordeling af SP-bidragene, der indebar, at fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fik indsat samme beløb på deres SP-konto uanset om deres indkomst og dermed deres SP-bidrag var høj eller lav. Ved udgangen af 2003 er den enkelte kundes indestående typisk sammensat af 2 års indbetaling med omfordeling og 3 års indbetaling uden omfordeling inkl. overført indestående fra DMP uden omfordeling. Spredningen i kundernes indestående vil gradvis øges i de kommende år. Dels vil betydningen af omfordelingen i aftage, og dels vil afkastet fremover også bidrage til en vis spredning, når der fra 2005 Udbetalinger I alt (mio. kr.) Antal Gnsn. (kr.) I alt (mio. kr.) Kunder 67 år Engangsbeløb ,0 Rateudbetaling ,5 Dødsboer 62, ,5 I alt 149,8 171,0 Tal for 2002 er inkl. DMP indføres frit valg. Informationen målrettes Udbetaling af indestående Det individuelle SP-indestående udbetales, når kunden når folkepensionsalderen. Udbetalingen sker i månedlige rater over 10 år. Beløb under kr. udbetales dog som en engangssum, mens indestående mellem kr. og kr. udbetales i ti helårlige rater. Ved dødsfald udbetales indeståendet på afdødes konto til boet. Bidrag indbetalt i dødsåret tilbagebetales krone for krone til dødsboet. ATP sendte også i 2003 pensionsoversigter ud til kunderne i SP. Som noget nyt er oversigterne målrettet, så kunder tæt på pensionsalderen får mere detaljeret information end unge kunder. Oplysninger om indestående på egen SP-konto er i øvrigt tilgængelige på ATP s hjemmeside og på internettjenesten Pensionsoplysningerne fra SP udsendes sammen med pensionsoplysninger for ATP. Det giver bedre overblik for den enkelte kunde samtidig med, at der spares portoomkostninger. Konti, der udbetales i løbet af året, er hidtil blevet forren- Gennemsnitligt indestående i 10 deciler ultimo 2003 Kr. Kønsfordeling i 10 deciler ultimo 2003 % Decil (efter indeståendets størrelse) Mænd Kvinder Decil (efter indeståendets størrelse)

10 1 0 S P Å R S R A P P O R T K u n d e r Omkostninger til udvikling af frit valg SP s omkostninger til administration udgjorde 112 millioner kr. i 2003 svarende til 34 kr. pr. kunde. Det er en stigning i forhold til 2002, hvor omkostningerne udgjorde 54 millioner kr. svarende til 16 kr. pr. kunde. Stigningen skyldes udviklingsomkostninger i forbindelse med frit valg i SP fra Det drejer sig primært om udvikling af nye it-systemer, der skal understøtte de nye valgmuligheder. Der er tale om et stort og ambitiøst udviklingsprojekt, der er underlagt et meget betydeligt tidspres. SP s administrationsomkostninger vil stige yderligere i De samlede udviklingsomkostninger vedrørende frit valg i SP forventes at udgøre 192 millioner kr. Omkostningsniveauet afspejler, at SP ikke oprindeligt var indrettet med henblik på at understøtte individuelle valgmuligheder. SP s omkostninger til investeringsvirksomhed udgjorde 50 millioner kr. svarende til 15 kr. pr. kunde. Det er tale om et fald i forhold til 2002, hvor omkostningerne udgjorde 20 kr. pr. kunde. Faldet skyldes primært stordrift som følge af sammenlægningen af SP og DMP I alt Pr. kunde I alt Pr. kunde mio. kr. kr. mio. kr. kr. Kundeadministration Investeringsvirksomhed

11 K u n d e r S P Å R S R A P P O R T Frit valg i SP fra 2005 hvad betyder det for kunderne Den 1. januar 2005 åbner ATP for frit valg i SP. Folketinget besluttede i 2003 at give kunderne mulighed for at vælge mellem 3 ting: og ti forskellige investeringsforeninger. Ved valget skal kunden blot foretage en procentuel fordeling af sit indestående på de valgte investeringsforeninger. ATP udvikler en internetbaseret valgplads, en såkaldt at lade ATP forvalte SP-opsparingen som hidtil SP-basis at lade SP-kontoen blive hos ATP, men selv vælge, hvordan og af hvem pengene investeres SP-valg at flytte kontoen til et andet pensionsinstitut SP-flyt folkebørs. Her vil kunderne kunne finde oplysninger om de udbudte investeringsforeninger, og her vil kunden desuden finde letforståelige vejledningsværktøjer, der støtter investeringsvalget. Det vil blive enkelt og nemt at vælge via internettet. Kundens investering opdateres dagligt, så kunden kan SP-basis: at lade ATP forvalte SP-opsparingen som hidtil Kunderne kan vælge at lade ATP forvalte SP-opsparingen som hidtil. SP-indestående vedrørende disse kunder placeres i SPbasis. I dag, hvor de samlede SP-midler udgør én fælles portefølje, lægger ATP én fælles investeringsstrategi for alle kunder uanset alder. Fra 2005 får ATP mulighed for at indrette investeringerne i følge sin egen investering nøje. Det bliver muligt at foretage valg og omvalg dagligt. Kunder, der ikke ønsker at vælge via internettet, kan vælge via valgblanketter, men kun to gange årligt. De udbudte investeringsforeninger vil være beskrevet på nettet og i et trykt valgkatalog, som kunderne vil kunne rekvirere hos ATP. Det første valgkatalog vil være tilgængeligt ultimo SP-basis, så de tager højde for kundernes alder. Det har ATP længe ønsket, men hidtil ikke haft mulighed for. Den enkelte kundes individuelle indestående bliver placeret i en buket af investeringsbeviser. For de unge vil buketten indeholde relativt mange aktiebaserede beviser. For de ældre vil buketten derimod indeholde mange obligationsbaserede beviser og kun få aktiebaserede beviser. ATP sørger automatisk for at ændre sammensætningen i takt med kundernes stigende alder. Den enkelte kunde i SP-basis behøver derfor ikke foretage sig noget aktivt. Muligheden for at lave generationsafhængige placeringer giver store fordele til både unge og ældre kunder, der ikke ønsker at benytte sig af de nye valgmuligheder. SP-flyt: at flytte kontoen til et andet pensionsinstitut Kunderne får også mulighed for at flytte SP-kontoen til et andet pensionsinstitut. Kunder, der vil flytte, skal selv finde et pensionsinstitut, der vil forvalte SP-kontoen. Det valgte pensionsinstitut er forpligtet til at oplyse om priser og vilkår for forvaltningen. Pensionsinstituttet er også forpligtet til at indgå aftale med ATP inden overførsel af SPkontoen. Kundens indestående hos ATP vil dernæst blive realiseret og overført. SP-bidragene vil også fremover blive opkrævet af ToldSkat, A-kasser og kommuner, og alle bidrag vil som hidtil blive indbetalt til ATP. Det gælder også SP-bidrag vedrørende flyttede konti. Kunder, der flytter deres SP-konto, skal derfor fortsat SP-valg: at lade SP-kontoen blive hos ATP, men selv vælge, hvordan og af hvem pengene investeres Kunderne får mulighed for at vælge deres egen individuelle investeringsprofil, og de får mulighed for at vælge andre porteføljeforvaltere end ATP. ATP forventer at tilbyde valg mellem et større antal investeringsforeninger baseret på forskellige typer af aktier og have en konto hos ATP. ATP kan først videresende bidragene, når ToldSkat giver oplysning om, hvilke personer de tilhører. Det sker først i december året efter indbetalingsåret. Bidragene vil derfor stå på en konto hos ATP i 1-2 år. Kunder, der har valgt at flytte deres konto, vil altid kunne omgøre valget og vælge et nyt pensionsinstitut eller flytte kontoen tilbage til ATP. obligationer. Blandt disse kan kunden kan vælge mellem en

12 1 2 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d Porteføljemål og porteføljesammensætning ultimo 2003 Det er SP s formål at sikre kunderne det højest mulige afkast. Formueforvaltningen skal samtidig ske på en sådan måde, at der tages hensyn til den risiko, der er forbundet med investeringerne. SP s porteføljemålsætning for 2003 blev fastlagt, så afkast og risiko i og mellem de forskellige aktivtyper samt SP s lange udbetalingshorisont blev tilgodeset. Porteføljemålsætningerne i SP for 2003 var: Målsætningen for nominelle obligationer var mindsket til 47,0% fra 48,5% i Fordelingen mellem danske nominelle obligationer og udenlandske nominelle obligationer var ændret til 40:60 mod 60:40 i 2002 En forøgelse af den nominelle obligationsbeholdnings rentefølsomhed med 0,1. Ultimo 2003 udgjorde den faktiske rentefølsomhed 6,7 Målsætningen for den børsnoterede aktieandel var uændret 50,0% i forhold til Fordelingen mellem danske aktier og udenlandske aktier var uændret 30:70 Målsætning for investeringer i unoterede aktier blev øget til Den geografiske spredning i investeringerne blev således fortsat øget i Indeståendet i Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) blev overført til SP pr. 1. januar De væsentligste årsager til forøgelsen af SP-porteføljen i det forløbne år er overførslen af indeståendet i DMP og de stigende aktiekurser i Folketinget vedtog i slutningen af maj 2003 loven om valgfrihed i SP-ordningen med virkning fra 1. januar Ifølge loven skal indbetalte bidrag vedrørende 2003 forvaltes adskilt fra de øvrige aktiver i SP. På den baggrund blev årets indbetalinger til SP pr. 1. juli inkl. beregnede renter for 1. halvår overført til en selvstændig portefølje, den såkaldte Ventepulje. Ventepuljen investeres i fastforrentede fordringer i danske kroner med kort restløbetid. Målsætningen for denne portefølje i 2003 var, at porteføljens rentefølsomhed ikke måtte overstige 2,0. Ultimo 2003 udgør Ventepuljen 7,3 milliarder kr., og den har en rentefølsomhed på 1,3. 3,0%. Porteføljesammensætning i Portefølje Portefølje Bestyrelsens benchmark 2 ultimo 2003 ultimo 2003 ultimo 2003 mio. kr. % % Obligationer ,4 47,0 Danske nominelle obligationer ,3 18,8 (40,0) Udenlandske nominelle obligationer ,1 28,2 (60,0) Børsnoterede aktier ,1 50,0 Danske aktier ,3 15,0 (30,0) Udenlandske aktier ,8 35,0 (70,0) Andre aktiver 168 0,5 3,0 Unoterede aktier 168 0,5 3,0 I alt ,0 100,0 1) Eksklusiv Ventepuljen. 2) Tallene i parentes angiver fordelingen af kategorien nævnt umiddelbart ovenfor. 3) Under danske nominelle obligationer er medregnet likviditet på 480 millioner kr. i porteføljen ultimo 2003.

13 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T Højt afkast i SP Det samlede markedsmæssige afkast inkl. ventepuljen blev på millioner kr. svarende til 12,9%. Året blev præget af kraftige kursstigninger på aktiemarkederne. Samtidig blev det lave renteniveau fastholdt, hvilket førte til moderate positive afkast på obligationsmarkederne: Beholdningen af obligationer gav et afkast på 4,7% Beholdningen af børsnoterede aktier gav et afkast på 23,0% Andre aktiver gav et tab på 9,5% Den nyetablerede ventepulje gav et afkast på 0,9%. begrænsninger, som SP er underlagt. Benchmarket afspejler den strategiske målsætning for porteføljens sammensætning. Efter en skuffende udvikling i de vestlige økonomier i starten af året kom det økonomiske opsving i USA i 2. halvår, endog med betydeligt kraftigere vækstrater, end det generelt var forventet. Efter flere år med skuffende vækst viste euroområdet også klare tegn på en bedring i økonomien på trods af den kraftige styrkelse af valutaen. SP s afkast på obligationer og børsnoterede aktier blev 14,0%. Det er 1,0 procentpoint højere end benchmarket. Merafkastet skyldes, at både beholdningen af obligationer Markedssammenligning SP s afkast sammenholdes med et benchmark baseret på markedsindeks og markedsporteføljer, som tager hensyn til de og børsnoterede aktier opnåede et højere afkast end de tilhørende benchmarks. Især har aktiebeholdningen opnået et markant merafkast i forhold til benchmarket. SP's afkast før skat % SP's markedsmæssige afkast 2003 % kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal SP Benchmark Afkast fordelt på aktivtyper Portefølje Afkast ultimo 2003 SP SP 1 Benchmark 1 mio. kr. mio. kr. % % Obligationer ,7 4,3 Danske nominelle obligationer ,1 5,2 Udenlandske nominelle obligationer ,1 3,7 Børsnoterede aktier ,0 20,9 Danske aktier ,0 30,0 Udenlandske aktier ,0 16,7 Obligationer og børsnoterede aktier ,0 13,0 Andre aktiver ,5 Ventepuljen ,9 Investeringsaktiver i alt ,9 1) Afkast er beregnet tidsvægtet på daglig basis. 2) Inkl. valutaafdækning. 3) Heri indgår likviditet på 480 millioner kr., tab og gevinster på valutaspothandler og indtægter på aktieudlån.

14 1 4 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d Positivt obligationsafkast og merafkast i forhold til benchmark SP s beholdning af obligationer gav et positivt afkast på 774 millioner kr. svarende til 4,7%. Udgangspunktet i 2003 var et obligationsbenchmark med en relativ høj rentefølsomhed og afdækning af valutarisikoen på udenlandske obligationer. Disse strategiske valg var medvirkende til et positivt obligationsafkast i Obligationsbenchmarket gav et afkast på 4,3%. Ved indgangen til 2003 forventedes stigende renter i takt med et begyndende økonomisk opsving i foråret I 1. halvår faldt renterne dog betydeligt pga. tiltagende frygt for deflation i verdensøkonomien. I 2. halvår steg renterne igen i takt med, at den økonomiske vækst overraskede positivt, og deflationsfrygten aftog. Merafkastet på 0,4 procentpoint skyldes først og fremmest, at beholdningen af udenlandske nominelle obligationer millioner kr. svarende til 4,1% mod benchmarkets 3,7%. Merafkastet skyldes først og fremmest, at kreditspændet, dvs. renteforskellen mellem erhvervs- og statsobligationer, blev indsnævret. Dette har bevirket, at beholdningen af europæiske og amerikanske erhvervsobligationer samt beholdningen af obligationer udstedt af stater og virksomheder i udviklingslande havde et højt afkast på henholdsvis 25,0% og 23,4%. Samlet set betød det et positivt afkastbidrag på 1,1 procentpoint. Det har trukket i modsat retning, at porteføljen i starten af året, hvor renterne faldt, havde en lavere rentefølsomhed end benchmarket. Den strategiske beslutning om afdækning af valutarisikoen på udenlandske nominelle obligationer har bidraget positivt til afkastet med 6,5 procentpoint. Uden valutaafdækning ville afkastet af udenlandske obligationer have været -2,4%. opnåede et højere afkast end benchmarket. Samtidig har porteføljen haft en højere andel af danske nominelle obligationer end benchmarket. Da danske nominelle obligationer har klaret sig bedre end udenlandske nominelle obligationer, har dette bidraget positivt med 0,2 procentpoint. Danske nominelle obligationer gav et afkast på 358 millioner kr. svarende til 5,1%, hvilket er på niveau med benchmarket. Statsobligationerne gav et afkast på 4,4%, og kreditobligationerne gav et afkast på 5,5%. Udenlandske nominelle obligationer gav et afkast på 415 Obligationsafkast fordelt på obligationstyper Obligationstype SP Benchmark % % Nominelle obligationer Danske 5,1 5,2 Statsobligationer 4,4 4,5 Kreditobligationer 5,5 5,5 Udenlandske 4,1 3,7 Statsobligationer 3,1 3,7 Kreditobligationer 7,0 3,7 I alt 4,7 4,3 Obligationsafkast 2003 % Renteudviklingen gennem 2003 for udvalgte 10-årige statsobligationer % 5,0 4,5 4,0 3, kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 3,0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal SP Benchmark Danmark Tyskland USA

15 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T Højt afkast på børsnoterede aktier og benchmark slået Børsnoterede aktier gav et afkast på millioner kr. svarende til 23,0%. Det er 2,1 procentpoint højere end benchmarket, der gav et afkast på 20,9%. Aktiemarkederne var i starten af året præget af stor usikkerhed omkring situationen i Irak og manglende positive økonomiske signaler. Efter aktiekursfald i årets første to måneder vendte aktiemarkederne i løbet af marts med efterfølgende positive afkast som følge af mindre usikkerhed og vedvarende positive økonomiske nøgletal. Den samlede fordeling gennem året mellem børsnoterede danske aktier og børsnoterede udenlandske aktier har givet et afkastbidrag på -0,2 procentpoint. Den positive afkastforskel mellem aktieporteføljens og benchmarkets afkast skyldes, at porteføljerne inden for de enkelte regioner har klaret sig bedre end de respektive benchmarks. Dette bidrager med 2,3 procentpoint. Børsnoterede danske aktier gav et afkast på millioner kr. svarende til 32,0%. Dette er 2,0 procentpoint højere end benchmarket. Året blev præget af markante kursstigninger, men også af store afkastforskelle mellem de enkelte selskaber. Specielt har porteføljens overvægt i A.P. Møller Mærsk bidraget positivt. Modsat har undervægten i Jyske Bank, som den eneste blandt de 10 mest betydende bidrag til afkastet i forhold til benchmarket, bidraget negativt. Børsnoterede udenlandske aktier gav et afkast på millioner kr. svarende til 19,0%. Benchmarket gav et afkast på 16,7%. Det har bidraget positivt, at beholdningen i Øvrige udland har opnået et bedre afkast end benchmarket. En del af den positive afkastforskel skyldes bl.a., at beholdningen af børsnoterede aktier i USA har været valutaafdækket, mens benchmarket kun har været det i 2. halvår. Børsnoterede vesteuropæiske aktier gav inklusiv valutaafdækning et afkast på 14,4% mod benchmarkets afkast på 14,9%. Opgjort uden valutaafdækning blev porteføljens afkast 13,9% mod benchmarkets afkast på 14,3%. Afkastforskellen til benchmarket på -0,4 procentpoint skyldes både fordelingen Afkast for børsnoterede aktier fordelt på regioner Region SP Benchmark % % Danmark 32,0 30,0 Udland 19,0 16,7 Vesteuropa 14,4 14,9 Øvrige udland 26,7 19,3 USA 25,8 1 17,0 Japan 11,9 2 12,4 Global Emerging Markets 31,2 31,1 I alt 23,0 20,9 1) Heraf bidrager valutaafdækning med 18,4 procentpoint. 2) Heraf bidrager valutaafdækning med -2,6 procentpoint. De ti mest betydende positive såvel som negative bidrag til afkastet i forhold til benchmarket for børsnoterede danske aktier Selskab Bidrag til merafkast i procentpoint Jyske Bank -0,58 A.P. Møller - Mærsk 0,39 Codan 0,22 Group 4 Falck 0,21 H. Lundbeck 0,19 Carlsberg 0,18 Alm. Brand Skadesforsikring 0,17 GN Store Nord 0,16 DSV 0,16 NEG Micon 0,14 Resterende 66 selskaber 0,71 Merafkast ift. benchmark 1,95

16 1 6 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d mellem sektorerne og selskabsvalget inden for de enkelte sektorer. Aktier i øvrige udland gav et afkast på 26,7%. Det er 7,4 procentpoint højere end benchmarket, der gav et afkast på 19,3%. Vægtningen imellem regionerne har bidraget med 1,8 procentpoint, mens vægtningen inden for regionerne har Amerikanske aktier gav et afkast på 25,8% mod benchmarkets afkast på 17,0% Japanske aktier gav et afkast på 11,9% mod benchmarkets afkast på 12,4% Aktier i Global Emerging Markets gav et afkast på 31,2%, hvilket er på niveau med benchmarket. bidraget med 5,6 procentpoint inkl. bidrag fra forskelle i valutaafdækning mellem portefølje og benchmark. Afkast for børsnoterede aktier 2003 % Markedsudviklingen for SP's benchmarks gennem 2003 % kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal SP Benchmark Danmark Vesteuropa Øvrige udland

17 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T Andre aktiver Beholdningen af Andre aktiver består af unoterede aktier. Disse gav et tab på 15 millioner kr. svarende til et afkast på -9,5%. Da afkast på unoterede aktier typisk måles over en 8-10-årig horisont, og der ikke er markedstradition for at anvende benchmarks for unoterede aktier, er der for det enkelte år ikke fastsat et benchmark for denne aktivklasse. Disse aktier er ikke genstand for en officiel kursfastsættelse. Værdiansættelsen af de unoterede aktier sker derfor på baggrund af en individuel gennemgang af de enkelte investeringer. hvor SP har foretaget investeringer. De negative værdireguleringer kan hovedsageligt henføres til investeringerne inden for it og bioteknologi. Arbejdet med at opbygge en portefølje inden for unoterede aktier er fortsat i 2003 med investering i nye fonde. Denne opbygningsfase er kendetegnet ved betydelige omkostninger til management fee og etablering af fondene samtidig med, at der foretages investeringer i selskaber. Resultatet for de unoterede aktier er desuden påvirket af et mere beskedent salg af selskaber i fondene end forventet. Årets tab skyldes primært værdireguleringer i de fonde,

18 1 8 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d Anvendte formueforvaltere ultimo 2003 Mandat Forvalter Obligationer Danske nominelle obligationer ATP Udenlandske nominelle obligationer ATP High Yield obligationer Pimco Europe 1 Emerging Market obligationer Pimco Europe 1 Morgan Stanley Investment Management 1 Citigroup Asset Management 1 Børsnoterede aktier Danske aktier ATP Vesteuropæiske aktier ATP Amerikanske aktier (indeksportefølje) Danske Capital 2 Japanske aktier Martin Currie Investment Management 3 Capital International 3 Global Emerging Markets aktier Mellon Global Investments 3 F&C Emerging Markets 3 Schroder Investment Management 3 Andre aktiver Innovationsforeningen ATP Private Equity ATP Private Equity Partners I K/S Ultimo 2003 er der etableret tre investeringsforeninger samlet set kaldet ATP Invest. Der er i disse oprettet et antal afdelinger. SP har indskudt 95 millioner kr. fordelt på 4 af disse. ATP Fondsmæglerselskab A/S vil være rådgiver for disse afdelinger fra og med Afdelingerne fremgår ikke af ovenstående oversigt. 1) Via Specialforeningen ATP Invest II. 2) Via Danske Invest Institutional. 3) Via Specialforeningen ATP Invest. Benchmark til styring, opfølgning og evaluering Der anvendes blandt andet benchmarks til styring og opfølgning på investeringerne. ATP s bestyrelse fastsætter såvel et overordnet benchmark for hele SP s portefølje som benchmarks for de forskellige aktivklasser. Herudover evaluerer ATP s bestyrelse porteføljens afkast i forhold til afkastet i den samlede livsforsikrings- og pensionskassesektor og på delporteføljer i forhold til de danske investeringsforeninger. Nedenstående benchmarks er anvendt til evaluering af SP s investeringer i Aktivklasse Benchmark Obligationer Danske nominelle obligationer Statsobligationer Citigroup (modificeret) 1 Kreditobligationer Nykredit Totalindeks (modificeret) 2 Udenlandske nominelle obligationer Statsobligationer Citigroup valutaafdækket (modificeret) 1 Kreditobligationer Citigroup valutaafdækket (modificeret) 1 Børsnoterede aktier Danske aktier Københavns Fondsbørs KBX-indeks (modificeret) 3 Vesteuropæiske aktier MSCI Pan-Europe valutaafdækket (modificeret) 4,5 Amerikanske aktier MSCI USA valutaafdækket (Net Index) 5 Japanske aktier MSCI Japan valutaafdækket (Net Index) 5 Global Emerging Markets aktier MSCI Emerging Markets Free (Net Index) 1) Citigroup-indekset er korrigeret til en højere varighed ved at fjerne papirer med kort restløbetid. Endvidere er japanske papirer fjernet fra obligationsbenchmarket for udenlandske obligationer. 2) Nykredit Totalindeks er korrigeret ved at ekskludere korte obligationer (under 12 år). 3) Det officielle KBX-indeks er korrigeret, så enkeltselskaber maksimalt kan udgøre 15% af benchmarket, ligesom udenlandske selskaber tages ud. Dog har A.P. Møller Mærsk i en periode haft en højere vægt i benchmarket. Vægten har maksimalt udgjort 20,1% og er gradvist nedvægtet mod 15% i forbindelse med månedlig rebalancering af benchmarket. 4) MSCI Pan-Europe er modificeret, så der anvendes samme skattebetingelser for udbyttebetalinger som i SP s portefølje, ligesom danske selskaber tages ud. 5) Frem til 30. juni 2003 blev der anvendt et ikke-valutaafdækket benchmark på børsnoterede vesteuropæiske, amerikanske og japanske aktier.

19 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T Langsigtet porteføljesammensætning Også for de lidt ældre kunder, som har en kortere horisont til pensionering, er der fordele ved at placere en del af formuen i aktier og obligationer med høj rentefølsomhed. Meget høje aktieandele er dog ikke optimalt for kunder med relativ kort tid til pensionering. Analysen viser desuden på tværs af aldersgrupper, at en betydelig grad af risikospredning er ønskværdig. Det drejer sig såvel om den geografiske og branchemæssige spredning af formuen som forøgelse af investeringerne i Andre aktiver, herunder unoterede aktier. ATP s aktiv-passiv analyser peger fortsat på, at obligationer skal udgøre 35-40%, børsnoterede aktier 50-55% og Andre aktiver 10% af SP s portefølje for de kunder, der fortsat lader ATP forvalte opsparingen som hidtil (SP-basis), hvis alderssammensætningen blandt kunderne ikke forrykkes efter overgang til frit valg i SP fra og med I dag investeres SP s portefølje samlet for alle kunder uanset alder jf. den nuværende lovgivning. Fra og med 2005 fås der mulighed for at tilrettelægge en investeringsstrategi for SP-basis, der tager hensyn til de enkelte kunders alder. For at fastlægge den overordnede sammensætning af formuen anvendes en analysemetode, der tager udgangspunkt i de historiske afkast og risici for aktier, obligationer og Andre aktiver. Analysemetoden tager også hensyn til samvariationen i afkastene mellem forskellige investeringskategorier. Fastsættelsen af den overordnede formuesammensætning i SP afspejler en afvejning af forventet afkast og risiko. Metoden tager også hensyn til, at SP s investeringshorisont er meget lang, og det tilstræbes, at både unge og ældre generationer kan se frem til et rimeligt forhold mellem afkast og risiko. Metoden er beskrevet på ATP s investeringshjemmeside, Hovedparten af SP s kunder forventes at være i SP i mange år fremover. Analysen viser, at de kunder, der forbliver i SP, vil have fordel af en langsigtet afkastorienteret investeringsstrategi, hvor såvel aktieandelen som rentefølsomheden på obligationsbeholdningen er høj. Aktier og obligationer med høj kursfølsomhed er nok præget af udsving i afkastet på kortere sigt, men på langt sigt giver de et merafkast i forhold til de mere kursstabile investeringer som f.eks. obligationer med kort restløbetid.

20 2 0 S P Å R S R A P P O R T I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d Investeringer i 2004 ATP s bestyrelse har fastlagt porteføljemålsætningen for SP s portefølje for Bestyrelsen har herudover fastsat rammer for, hvor meget aktivtyperne må afvige i forhold til porteføljemålene i 2004, samt fastsat rammer for den nominelle obligationsporteføljes rentefølsomhed. Endelig er der fastsat et neutralt benchmark, som det opnåede afkast i SP vil blive holdt op imod. Porteføljemålsætningerne for 2004 er: Målsætningen for nominelle obligationer er 47,0%, hvilket er identisk med målsætningen i Andelen af danske nominelle obligationer og udenlandske nominelle obligationer er henholdsvis 42,5% og 57,5%. I 2003 var målsætningen henholdsvis 40,0% og 60,0% Benchmarket for den nominelle obligationsportefølje for Porteføljemål Porteføljemål 1 Porteføljemål 1 ultimo % % Obligationer 47,0 47,0 Danske nominelle obligationer 18,8 (40,0) 20,0 (42,5) Udenlandske nominelle obligationer 2 28,2 (60,0) 27,0 (57,5) Børsnoterede aktier 50,0 50,0 Danske aktier 15,0 (30,0) 15,0 (30,0) Udenlandske aktier 35,0 (70,0) 35,0 (70,0) Andre aktiver 3 3,0 3,0 Unoterede aktier 3,0 3,0 I alt 100,0 100,0 1) Tallene i parentes angiver fordelingen af kategorien nævnt umiddelbart ovenfor. 2) Heraf kan højst 3 procentpoint i 2004 placeres i erhvervsobligationer med medium eller høj rating ( Investment grade ). 3) På sigt kan der indgå andre aktivtyper under Andre aktiver er sammensat, så målepunktets rentefølsomhed primo 2004 udgør ca. 6,0 Målsætningen for den børsnoterede aktieandel er uændret 50,0% Fordelingen mellem børsnoterede danske aktier og børsnoterede udenlandske aktier er ligeledes uændret 30:70 Målsætningen for unoterede aktier er uændret 3,0%. Fra 1. januar 2005 åbner SP for frit valg i pensionsopsparingen. ATP Invest vil da tilbyde produkter, der kan kombineres, så der i SP-basis via disse kan tages højde for den enkelte kundes alder/risikoprofil i porteføljesammensætningen i større udstrækning, end der er mulighed Etablering af ATP Invest I slutningen af 2003 er der etableret tre investeringsforeninger med hver et antal afdelinger samlet set kaldet ATP Invest. Primo 2004 er SP's midler indskudt i disse investeringsforeninger og deres afdelinger. ATP Fondsmæglerselskab for i dag. En række af afdelingerne vil tillige kunne udbydes individuelt på ATP's internetbaserede markedsplads Folkebørsen i SP-valg. SP-basis og SP-valg er belyst i artiklen Frit valg i SP fra 2005 hvad betyder det for kunderne. ATP Invest samarbejder med Nykredit Porteføljeadministration omkring administrationen af ATP Invest. A/S vil fremover være investeringsrådgiver for en række af afdelingerne i ATP Invest.

21 I n v e s t e r i n g s v i r k s o m h e d S P Å R S R A P P O R T Retningslinjer for ATP s investeringer Retningslinjerne gælder for porteføljerne i ATP og SP Bestyrelsens retningslinjer for forvaltningen af ATP s fondsmidler Fondsmidlerne skal i overensstemmelse med ATP-loven anbringes og forvaltes på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at ATP til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes opretholdelse af midlernes realværdi. Bestyrelsen fastsætter i forbindelse med et årligt aktivpassiv studie rammer for fordelingen af fondsmidlernes anbringelse i aktiver af forskellig art, sikkerhed, varighed, valutaenhed m.v. Bestyrelsen fastsætter i samme forbindelse et benchmark for porteføljeforvaltningen. Endelig vedtager bestyrelsen en liste over hvilke værdipapirtyper og eventuelle andre finansielle instrumenter, som kan anvendes i porteføljeplejen. Direktøren har det daglige ansvar for, at fondsmidlerne i overensstemmelse med disse rammer og den til enhver tid gældende lovgivning, herunder ATP-loven, anbringes, så de bliver til størst mulig gavn for ATP. Forretningsudvalget kan efter indstilling fra direktøren give bemyndigelse til mindre afvigelser fra de vedtagne rammer, såfremt sådanne afvigelser i årets løb viser sig at være til større gavn for ATP. Sådanne bemyndigelser skal fremgå af det forretningsudvalgsmødereferat, der efterfølgende sendes til ATP s bestyrelse. Ved anbringelsen af fondsmidlerne skal det tilstræbes ikke at bidrage til forstyrrelse på kapitalmarkedet. Direktøren har det daglige ansvar for, at de givne beføjelser til at forvalte fondsmidlerne udnyttes i fornødent omfang til størst mulig gavn for ATP. - Aftaler om ATP s og ATP Ejendomme A/S overdragelse af fast ejendom - Aftaler om overdragelse af børsnoterede aktier med en væsentlig samlet stemmeværdi eller i forbindelse med, at den bestemmende indflydelse i selskabet overgår fra én aktionærkreds til en anden - Udnyttelse af stemmeretten knyttet til ATP s aktier på generalforsamlinger under behandlingen af sager, der indebærer en væsentlig ændring af: - selskabets bestyrelse - selskabets forretningsområde - forholdet mellem bestyrelse og aktionærer - forholdet blandt aktionærerne indbyrdes samt andre væsentlige spørgsmål, hvor ATP s stillingtagen kan være afgørende for sagens udfald - Dersom ATP ønsker offentligt at rejse et etisk tema i forhold til en virksomhed, f.eks. på selskabets generalforsamling. Disse retningslinjer ophæver tidligere retningslinjer for anbringelse og forvaltning af ATP s fondsmidler. Retningslinjerne kan kun ændres, såfremt et flertal af såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerrepræsentanter i bestyrelsen stemmer herfor. Valutakurs- og renterisiko i ATP Højst 20 pct. af ATP s aktiver kan udækket investeres i rentebærende fordringer, der ikke er denomineret i danske kroner eller i euro, og i aktier og andre kapitalandele, der udstedes af selskaber, der ikke har hjemsted i Danmark eller et euroland. Mindst 40 pct. af ATP s aktiver skal investeres i rentebærende fordringer denomineret i danske kroner, og/eller i aktier og andre kapitalandele, der udstedes af selskaber, der har hjemsted i Danmark. Direktøren kan delegere ansvaret for den daglige formueforvaltning til fondsdirektøren, der dermed får ansvaret for, at investeringsrammerne udnyttes i overensstemmelse med de vedtagne retningslinjer, samt at der foreligger forretningsgange og betryggende systemer til sikring af, at de trufne beslutninger om risikorammer overholdes. Direktøren skal indhente forretningsudvalgets eller bestyrelsens samtykke til dispositioner, der efter ATP s forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning, vedrørende fondsmidlernes anbringelse og forvaltning, herunder bl.a.: Højst 10 pct. af ATP s aktiver kan investeres uden for zone A-landene. Højst 10 pct. af ATP s aktiver kan udækket investeres i et enkelt af følgende zone A-lande: USA og UK. Højst 5 pct. af ATP s aktiver kan udækket investeres i et enkelt af de øvrige zone A-lande uden for euroområdet. Højst 1 pct. af ATP s aktiver kan investeres i et enkelt land uden for zone A-landene.