Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter

Transkript

1 Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Produktion, forarbejdning og afsætning af varer og tjenester håndteres af erhvervsvirksomheder inden for rammerne af den globale markedsøkonomi og de statslige og internationale reguleringer af markederne. En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor produktionen af en vare og tjenester bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet. Hvis konkurrenceforholdene på et marked er fuldkomne, vil markedsøkonomien sikre en effektiv udnyttelse og fordeling af de knappe ressourcer. 1 Stadig mere effektive og innovative virksomheder har sikret borgerne adgang billige vare og tjenester i alle mulige afskygninger. En af erhvervsøkonomiens nulevende tænkere, Michael Porter, formulere tre principper for en konkurrencebaseret strategi, Three Principles of Competitive Strategy 2 It s not just a matter of being better at what you do-it s a matter of being different at what you do. Strategy requires choices. It s not good enough just to be different. You ve got to be different in ways that involve trade-offs with other ways of being different. Lige fra Adam Smith s Nationernes rigdom i 1776 og frem til i dag har fagdisciplinerne inden for erhvervsøkonomi omfattet innovation. Målt på innovationernes betydning for danske virksomheder fortælle, hvorfor innovation fylder meget i den erhvervsøkonomiske tænkning. 1 Adam Smith, Nationernes rigdom, MICHAEL PORTER on Strategic Innovation Creating Tomorrow s Advantages - See more at:

2 Faget erhvervsøkonomi omfatter viden om innovation og viden i innovation. Viden om innovation opbygger eleverne gennem arbejdet med autentiske cases og eksempler fra innovative virksomheder. Det er oplagt for undervisningen, at hente eksempler og cases fra de succesfulde virksomheder. De succesfulde virksomheder er kun succesfulde fordi de er innovative. I samspil med andre fag og i AT vil faget oftest bidrage med entreprenørskab, den del af processen, hvor innovationer skal omsættes til noget der er andet end en god ide. Faget kan bidrage med viden om hvordan gode ideer gøres til vare og tjenester på et marked i konkurrence med mange andre lignende ideer. Sagen og faget Et udgangspunkt for et erhvervsøkonomisk fagsyn kunne være inspireret af Christian Knudsen 3 Erhvervsøkonomien opstod som selvstændig disciplin i slutningen af 1800-tallet i USA med henblik på at forsyne de fremvoksende store vertikalt integrerede virksomheder med ledelsesmæssige ressourcer. At erhvervsøkonomien er en anvendelsesorienteret disciplin fremgår bl.a af den måde, hvorpå faget er blevet opdelt i en række deldiscipliner, der kaldes funktionsøkonomier og består af områder som regnskabsvæsen/økonomistyring, marketing, finansiering, produktion, HR, mm. Dvs. områder som ækvivalerer, hvordan virksomhederne faktisk har nedbrudt mere komplekse problemer i en række delproblemer og oprettet specielle afdelinger til at håndtere disse delproblemer på. Med udgangspunkt i Christian Knudsens fagsyn og sigtet for undervisningen i et gymnasialt fag, kan vi formulere følgende kendetegn ved undervisningen i erhvervsøkonomi. I erhvervsøkonomi undervises virkelighedsnært, hvorfor der anvendes virkelighedsnære faglige metoder tilpasset eleverne og det særlige formål vi har med undervisningen. Der undervises virkelighedsnært, hvorfor der ofte arbejdes med en induktiv tilgang, eksempelvis med udgangspunkt i en case eller en aktuel problemstilling fra en virksomhed eller erhvervssektoren. Der undervises problemorienteret og handlingsorienteret under hensyn til at eleverne dannes i forhold til det erhvervsøkonomiske fagsyn. Løsningen og faget Faget har i kraft af fagets identitet, mål, kernestof og tilrettelæggelsesformer indbygget viden om innovation teori, men også innovative processer, som de f.eks. præsenteres på KU s site Værktøjskasse til innovation og entreprenørskab i undervisningen 4 3 Christian Knudsen, professor, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, Copenhagen Business School, Erhvervsøkonomi i et komparativt fagdidaktisk perspektiv. 4 KU s site Værktøjskasse til innovation og entreprenørskab i undervisningen

3 Laves et kryds mellem på den ene side spektret teori-virkelighed og på den anden side fag-sag, får vi en model, der kan anvendes til at diskutere faget erhvervsøkonomi position og særlige udfordringer, muligheder og løsninger i forhold til innovation. Alle eksempler, cases eller et problemfelter af erhvervsøkonomisk karakter omfatter mindst en effektivitets dagsorden eller en innovationsdagsorden, og som ofte begge dagsordener. Et eksempel på en erhvervsøkonomisk case: Produktion, forarbejdning og afsætning af mad. Produktion, forarbejdning og afsætning af mad varetages af industrialiserede virksomheder i en markedsøkonomi. En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor produktionen af en vare bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet. Hvis konkurrenceforholdene på et marked er fuldkomne, vil markedsøkonomien sikre en effektiv udnyttelse og fordeling af de knappe ressourcer. 5 Industrialiseringen af produktionen, forarbejdningen og afsætningen af mad kombineret med, den frie konkurrence har betydet øget velstand, specielt i vor del af verden. Stadig mere effektive og innovative virksomheder har sikret forbrugerne adgang billige fødevare i alle mulige afskygninger. Industrialiseringen og den frie konkurrence har imidlertid aldrig kunnet garantere, at forbrugerne frit kan vælge de sunde, sikre og velsmagende fødevarer af høj kvalitet. Den måde vi hidtil har produceret, forarbejdet og afsat fødevare bygger på en lineær økonomi tænkning: Producer forbrug smid-væk. 6 En tænkning, der til trods for alle mulige offentlige reguleringer ikke har kunnet sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Eksempelvis som det fremgår følgende statistik fra Landbrug og fødevare: Det anslås, at ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres ton. Det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til ton. Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året (FOI's samfundsøkonomisk beregning, uden moms og afgifter og som kun omfatter 3/4 af danskernes madforbrug). Madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året (Landbrug & Fødevarers beregning af hvad madspild reelt koster for forbrugere, medregnet moms og afgifter). kilder: Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i Adam Smith, Nationernes rigdom, Bæredygtig produktion, - vækst i balance. Landbrug og fødevare,

4 I den alternative cirkulær økonomiske tænkning indgår affald som en ressource. Der sigtes mod det mindst mulige ikke genanvendelige affald. 8 I den cirkulære økonomi arbejdes med en erhvervsøkonomiske livscyklus og en teknisk livscyklus. Den erhvervsøkonomiske cyklus handler bl.a. at producere varer uden kemikalier, og varer som kan nedbrydes i naturen. Den tekniske livscyklus er sætter fokus på genbrug de varer, som er udtjente hos forbrugerne. Det kan være en svær omstilling for en fødevarevirksomhed at gå fra en traditionel lineær - til en cirkulær tænkning. Det næststørste uafhængige bryggeri i USA, Sierra Nevada 9 har omstillet produktionen ud fra en cirkulær tænkning. Hos Sierra Nevada er det nu bæredygtighed, der er grundlaget for styringen af virksomhedens aktiviteter. Virksomheden producerer, forarbejder og afsætter under hensyn til miljø, klima og økologi. 10 En nærmere udforskning af Sierra Nevada eksemplet vil sætte flere fag i spil og samspil. Det kunne eksempelvis være interessant, at diskutere en konkret dansk fødevarevirksomheds udfordringer i forhold til omstilling til bæredygtig produktion. Det kunne også være interessant med innovative løsninger, der for en given virksomhed, branche eller erhverv peger i retning af bæredygtig produktion, forarbejdning og afsætning. Det didaktiske design bestemmer hvordan eleverne skal arbejde med casen Produktion, forarbejdning og afsætning af mad. Designet kan lægge op til, at eleverne skal arbejde med fænomenerne omkring fødevare produktion og de innovative processer i erhvervene altså om innovation. Designes elevernes arbejde med casen som en sag, hvor eleverne udfordres på deres evner til at skabe nye løsninger, innovative løsninger på de mange udfordringer fødevareerhvervet står over for. Rolle i fagligt samspil i innovationsprojektet Faget erhvervsøkonomi beskæftiger sig med erhvervsøkonomiske beslutninger og adfærd inden for rammerne af paradigmer som: Virksomheden ønsker at opnå maksimal nytte af de begrænsede ressourcer, Virksomhedens beslutninger og adfærd optimeres under hensyn til, at virksomhedens eksistens er afhængig af virksomhedens balance til omverdenen. I faget arbejdes der således med problemstillinger både ud fra en økonomisk resultat tankegang og ud fra en interessent tankegang. Faget kan specielt bidrage med svar i forhold til om innovationers bæredygtighed. Har denne ide overhovedet en chance for at blive til virkelighed og eksistere på sigt. Bedømmelse Faglige mål som vil kunne spille en særlig rolle i bedømmelsen af et innovativt AT-projekt med erhvervsøkonomi Ved bedømmelsen af det innovative aspekt kan der fx lægges vægt på elevens evne til at: formulere en problemstilling med et løsningsorienteret perspektiv anvende de faglige værktøjer på nye måder i forhold til problem, løsning og vurdering nytænkningen af en eventuel erhvervsøkonomisk baseret løsning sætte den konkrete løsning og handling ind i et større perspektiv

5 AT-mål, hvor faget giver gode muligheder for bedømmelse Tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder Det innovative aspekt i bedømmelsen af dette kan være i hvor høj grad eleven gennem sine undersøgelser indsamler ny viden eller kombinerer metoder og viden på nye måder, som kan bruges til udvikling eller vurdering af løsningsforslag. Faglighed fra erhvervsøkonomi vil kunne indgå både i research og afgrænsning af problemstillingen og i behandlingen af problemstillingen frem mod en løsning. Vurderingen af eleven kan både gå på det faglige perspektiv i dette og på elevens evne til at tænke nyt, tilpasse eksisterende metoder eller kombinere viden og metoder på nye måder.