Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Transkript

1 Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen)

2 Børn og motorik i Stavtrup Dagtilbud. (Skrevet af motorikvejleder Dorte Windahl Hansen) Et barn motoriske udvikling er stærkt påvirket af stimulation fra den kultur, barnet vokser op i. Det gælder både betingelser hjemme, i de nære omgivelser og den stimulation, som barnet udsættes for i daginstitutioner og skole. Ved tidligt at stimulere barnets sansemotoriske udvikling, giver vi barnet et godt fundament for ikke blot dets motoriske udvikling, men også for dets leg, trivsel, sociale liv, sproglige udvikling, indlæring og koncentrationsevne. I Stavtrup Dagtilbud har vi en motorikvejleder ansat, hvilket betyder vi har mulighed for at hjælpe de børn som har motoriske vanskeligheder gennem vejledning til forældre og ansatte samt træning af børnene. Vi vil i Dagtilbuddet gerne være opmærksom på barnets motoriske udvikling så tidligt som muligt. Fornemmer du eller vi at dit barn er motorisk usikkert for sin alder, er det vigtigt at gøre en indsats for at styrke udviklingen og ikke blot slå sig til ro med "at det kommer nok hen af vejen", det er vigtigt vi har en gensidig kommunikation og at både forældre og pædagoger snakker åbnet om barnets motorik Gennem motorisk træning kan mange små problemer hjælpes til bedring og/eller fjernes helt, hvis vi sammen gør en indsats. Barnets motoriske udvikling har stor betydning for barnets generelle trivsel. En god motorik giver selvværd og mod. Er barnet sikker i sine kropsbevægelser, har det let ved at lege, løbe, spille bold, cykle, og oplever at have succes i legene. Succesen er med til at give barnet lyst til og mod på endnu flere udfoldelser og udfordringer, som igen styrker motorikken. Motorikken har også indflydelse på barnets leg og læring. Mens barnet med motoriske problemer må bruge energi og koncentration på f.eks. at holde kroppen i balance på legepladsen eller at holde på blyanten og sidde på stolen, kan barnet med større motorisk sikkerhed koncentrere sig om at være en del af legen på legepladsen eller at høre efter i timerne og dermed få størst mulig udbytte af den aktivitet barnet deltager i. For at et barn kan få sine bevægelser automatiseret og dermed kan bygge videre eller bygge ovenpå dem så de bliver til en naturlig del af barnets bevægelsesmønster, skal barnets primære sanser være i orden. Udvikling af sanserne er nødvendig for børnenes motoriske udvikling, for en god kropsforståelse og for deres trivsel og sundhed. Sanser og motorik hører sammen idet ingen af delene kan klarer sig alene. Børns sanser

3 modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtryk bliver samlet i hjernen, hvor de huskes og samordnes, og det er her sanseintegrationen sker. De primære sanser består af labyrintsansen, følesansen og kinæstesisansen. Er der problemer med de tre sanser eller blot en af dem, kan det påvirke barnets trivsel og udvikling negativt. I det følgende er sanserne og deres funktion beskrevet samt hvilke problemer der kan følge med hvis en sans ikke arbejder optimalt. Labyrintsansen: Labyrintsansen kaldes også for hovedbalancesansen eller vestibulærsansen. Sansen er placeret i de to labyrint organer som ligger i forbindelse med det indre øre. Organet registrerer alle hoveds roterende bevægelser og bevægelsens retning og hastighed og sender besked herom til hjernen som så skal samordne dette sanse indtryk med resten af kroppen. Børn - både stor og små skal have denne sans stimuleret ekstra godt, idet de hele tiden vokser og dermed skal forholde sig til et nyt tyngdepunkt. Samtidig med det er vores livsform og dagligdag ikke automatisk fyldt med stimuli som giver denne sans den rette mængde af stimuli (Voksne skal også holde sansen ved lige, ellers kan vi jo ikke svinge og tumle med børnene!). Sansen stimuleres ved at bevæge hovedet i alle retninger f.eks. Hoppe, trille og løbe på bakker, slå kolbøtter, lege i vand, gynge, vugge, snurre og danse. Problemer med labyrintsansen kan ses ved: Svimmelhed ved rotationer, ulyst til at gynge, klatre og færdes på skråninger, køresyge, søsyge eller flysyge, hyper- eller hypoaktiv adfærd, usikre øjenbevægelser, pjevset og usikker adfærd, ringe lyst til at udforske og eksperimentere. Følesansen: Følesansen kaldes også for taktilsansen og den består af både en beskyttende og en undersøgende sans. Sanseorganerne er placeret overalt på huden og i slimhinderne.

4 Den beskyttende følesans er den der gør at vi trækker os væk hvis f.eks. en berøring giver smerte eller varme, eller den gør så vi søger hen imod f.eks. søge og sutterefleks. Den undersøgende følesans sættes derimod i gang når barnet selv aktivt, føler sig frem og undersøger verden omkring sig. De to sanser hjælper hinanden med at fortælle barnet om sig selv og omverdenen. Vi stimulere følesansen gennem berøring af huden, derfor skal vi lade barnet både mærke verden og give det berøring da det er med til at give barnet kropsfornemmelse. Problemer med følesansen kan ses ved: ulyst til at røre ved naturen, manglende kropsfornemmelse, ulyst til at have andre mennesker for tæt på, aggressiv adfærd som at bide, slå og sparke, hyper- eller hypoaktiv adfærd, pjevset og usikker adfærd, ringe lyst til at udforske og eksperimentere. Kinæsthesisansen: Kinæsthesisansen kaldes også for stillingssansen eller muskel-/ledsansen og denne sans registrere hele tiden i hvilken stilling leddene er, og i hvilken spændingstilstand musklerne er. Det er små tenformede følere som er placeret i alle muskler, led og sener som giver hjernen disse informationer. Denne sans stimuleres ved alle former for bevægelse, og når et barn har overindlært eller automatiseret en bevægelse kan hjernen huske den. Problemer med kinæsthesisansen kan se ved: klodset adfærd, ringe kropsbevidsthed, ikke automatiserede grundbevægelser, pjevset og usikker adfærd, ringe evne og lyst til at udforske og eksperimentere.

5 Vi vil i Stavtrup Dagtilbud ikke bruge motorikken til at finde fejl og mangler hos et barn, men vores viden om motorik skal hjælpe os med at sikre at vi får stimuleret alle børnenes sanser, at vi giver børnene tid og plads til at lege og bevæge sig, således de bruger deres sanser og får automatiseret bevægelsesmønstre. Ligeledes vil vi, når vi møder et barn som ikke trives eller som har problemer i hverdage være opmærksomme på om noget af barnets problem kan ligge i motorikken, og om vi ved at træne og stimulere barnet motorisk kan hjælpe det. Som motorikvejleder kommer jeg rundt i dagplejen og daginstitutionerne en mandag om måneden, ellers er min daglige gang i Kælkebakken hvor jeg er ansat som pædagog. Møder jeg børn som har motoriske problemer eller i kontakter mig med et problem vil jeg gerne have lov til at teste barnet, men inden dette sker, vil i som forældre blive kontaktet og jeg vil stille jer nogle spørgsmål om barnets første år. Herefter vil jeg udarbejde et træningsprogram til barnet, som skal bruges i henholdsvis hjemmet og institutionen og vi vil holde et møde hvor jeg fortæller jer og barnets kontakt pædagog om hvad jeg har set og hvordan vi sammen kan hjælpe barnet. En test af barnet betyder at jeg tester barnets primære sanser (labyrint-, taktil- og kinæsthesisansen) ligesom jeg tester barnets rytme, rum/retning, den samlede balance, reflekser, reaktioner, finmotorik, armens motorik, håndens motorik, benets motorik, fodens motorik, øjets motorik, mundens motorik samt stemme og mimik. Har i som forældre noget i undre jer over omkring jeres barns trivsel og udvikling, og som i tænker kunne have noget med motorikken at gøre, er i velkommen til at kontakte mig eller personalet. Har du spørgsmål omkring dit barn og motorikken så kontakt dit barns kontakt voksen og han/hun vil formidle en kontakt til undertegnet. Med venlig hilsen Dorte Windahl Hansen (motorikvejleder i Stavtrup Dagtilbud)

6 Sanseintegration Udvikling af sanserne er nødvendig for børnenes motoriske udvikling, for en god kropsforståelse og for deres sundhed. Sanser og motorik hører sammen idet ingen af delene kan klarer sig alene. Børns sanser modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtryk bliver samlet i hjernen, hvor de huskes og samordnes, og det er her sanseintegrationen sker. Denne bearbejdningsproces hvor hjernen tolker de sanseimpulser den får til meningsfulde meddelelser, som kroppen kan agere ud fra, kaldes perception (Ahlmann 2002, kap. 5). Jo bedre vores sanser integreres, jo bedre fungerer vi. Hvis sanserne ikke samordnes rigtigt, vil det begrænse børnenes læring og indlæring. En dårlig sanseintegration betyder at børnene får en dårlig motorisk forståelse, og de vil derfor ofte reagerer uhensigtsmæssigt i mange forskellige sammenhænge. For børnene kan det betyde, at de får et lavt selvværd, samt sociale problemer. Jo bedre vores sanser fungere, jo bedre kan vi sortere i dem og fungere med vores krop i hverdagen. Sansning aktiveres af forandring, det vil sige bevægelse og ændringer i omver-denen eller i kroppen selv. Sanseindtryk sætter gang i bevægelses-, følelses- og tankemæssige udtryk, som igen skaber forandring og bevægelse. (Gjesing 2004, s. 20) Vores sanser kan deles op i ydre og indre sanser: De ydre sanser er: høre-, lugte-, smags-, syns- og taktilsansen. De indre sanser er: den vestibulæresans, der også betegnes labyrintsansen, samt den kinæstetiske sans der også betegnes som muskel-led sansen.

7 De ydre sanser registrerer påvirkning af kroppen og de indre sanser registrerer påvirkning med kroppen. Når sansesystemerne samarbejder, medvirker de til at give børnene en fornemmelse af deres krop. Derved udvikler de deres kropsforståelse. Der er tale om kroppens tavse viden i form af børnenes kropslige erfaringer og automatiserede bevægelser der udføres ubevidst. Det er børnenes fornemmelse af deres kropsdeles samspil og funktion. Den erfaring gør, at børnenes krop kender kroppens bevægelser. Børnene lærer gennem kroppen, både om sig selv og om den verden der er omkring dem. F.eks. skal de bruge både den taktile-, vestibulære-, kinæstetiske- og synssansen for at kunne holde balancen. Derfor er de afhængig af at sanserne kan samarbejde. Børnene skal kunne eksperimentere, udforske og få gentagelser af bevægelsesmønstre ved forskellige aktiviteter. Som pædagoger bør vi skabe rammer der stimulerer, udfordrer og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst. Siden vil blive uddybet med en nærmere beskrivelse af de enkelte sanser og hvordan de hver især påvirker børnene, samt hvorledes vi kan styrke dem gennem leg og bevægelse. Vi er to studerende på Jydsk Pædagog Seminarium, der har oprettet denne hjemmeside som en del af vores bachelor-projekt. Bevægelse Nedenstående vil være en gennemgang af børns motoriske udvikling fra 0-10 år og pædagogiske tanker i forhold til dette område. Gennemgangen vil være opdelt i tre niveauer, vugestue 0-3 år, børnehave 3-6 år og skole/sfo 6-10 år. Barnets motorik udv oppefra og nedefte først lærer barnet

8 Bevægelse i vuggestuen børn 0-3 år Udviklingen i denne periode går utrolig stærkt og barnet går fra at være 100% afhængig af den voksne til at blive et selvhjulpent individ der stille og roligt erobrer verden. I det pædagogiske arbejde i vuggestuen er der bl.a. fokus på børnenes motoriske, sproglige og sociale udvikling. Disse kompetencer hænger sammen og påvirker hinanden. F. eks stimulere motorikken børns nysgerrighed, deres lyst til at udforske verden og deres leg og dermed deres sociale relationer, omvendt kan det også være de sociale relationer der påvirker barnets lyst til bevægelse og dermed styrker dets motorik. De sproglige kompetencer stimuleres i sociale relationer og også her gælder det omvendt, sociale relationer stimulere sproget. Børn udvikler sig i forskellige tempo, men udviklingstrinene sker typisk i en bestemt rækkefølge (Bente Klarlund Pedersen, børn og motion s. 27). Dette viser illustrationen af bevægelses-trappen. holde sit hoved, så det kontrol over arm og til sidst maven benene. Barnet bevæ sig og føler både fy og psykisk velv derved. Den motoriske udvik og den mentale sund er forbundet. Barnets vægelser har at med nu-og-her sund og sundhed i nærmeste år. Modellen kan bruges som en indikator for de af børnenes færdigheder vi som pædagoger skal understøtte i vores praksis. Den skal ikke ses som en facitliste, idet ikke alle børn gennemlever den i samme rækkefølge, samt at hvert barn gennemgår hvert niveau i sit eget tempo. For at børnene kan få lov til at udvikle deres egne kropserfaringer er det vigtigt, at vi i den pædagogiske praksis giver plads til det. Men det er også vig at barnet i de tidlig udvikler de motor færdigheder, som danne grundlag for fysiske udvikling se en udvikling der i bærer sundhed på l sigt. (Bente Klar Pedersen, børn motion s. 29)

9 Der skal være tid og rum til, at børnene selv får lov til at eksperimentere og øve sig. Dette gør vi bl.a. ved at tage tiden til at gøre børnene mere selvhjulpne. Det er en større udviklings erfaring for et vuggestue barn, at det selv komme i tøjet, selv kravle op i sin klapvogn og selv gå end hvis vi klæder det på, løfter det ud i klapvognen og kører af sted med det. Gør vi det sidst nævnte stjæler vi børnenes egne kropserfaringer og dermed deres udvikling. I stedet for skal vi give børnene støtte og opmuntring undervejs i deres motoriske udvikling. I udviklingsprocessen fra 0-3 år, vil barnets bevægelsesmønster udvikle sig meget, og med tiden vil en funktion som f.eks. at gå, blive et automatiseret bevægemønster. At en bevægelse er blevet automatiseret betyder, at barnet nu kan fokusere på andet og mere end selve bevægelsen og balancen. Bevægelse i børnehaven børn 3-6 år Børnehavebørn er børn der motorisk er meget aktive. De hopper, løber, danser, triller og afprøver deres kropsfærdigheder gennem leg. I denne alder bliver børnenes grundlæggende motoriske færdigheder fortsat etableret og integreret i deres kroppe. Det er her de første grundsten til en aktiv livsstil, der kan gavne deres sundhed skal dannes. Gudrun Gjesing skriver således: Gode vaner, eksempelvis at kunne lide at være fysisk aktiv udendørs i al slags vejr, skabes i familien og styrkes i børnehaven (Gjersin 2004 s. 26) Børnehavebørns bevægelser tager udgangspunkt i deres grundleg og grundmotorik. Dette kræver at deres sanser er blevet godt integreret i deres kroppe. Udvikling af sanserne er nødvendig for den motoriske udvikling og sanserne modnes naturligt og udvikles gennem lege og aktiviteter. Alle indtrykkene bliver samlet i hjernen hvor de huskes og samordnes og det er her sanseintegrationen sker. Børnehavebørns grundleg er lege som kan leges i hele verden, det kan være: trille, hoppe, løbe, kravle, spille bold. Børnene bruger legen til at blive gode til at bevæge sig. De bliver bedre og bedre, de forfiner deres kropslige fornemmelser og balance. Grundleg forudsætter at vi giver børnene tid til at lege, tid til at fejle, tid til at gentage og tid til at udfordre. Som pædagoger bør vi overveje Kropsbrug og brug af sa gennem undersø oplevelser og praktiske tiviteter er hovedvejen t der bliver plads til at lær opmærk-somhed koncentra-tion. Først kroppen kan selv, får mærksomheden plads t blive vendt udad til læ om verden.... Børn, der lever og leg udeområder med krat, tede træer, bakker, m heder for at klatre og tu får en mange gange b opmærk-somhed og evn at koncent-rere sig end der kun får tilbud om at og lege på velplej-et, tro nyslået og as-fa underlag. Vandret og velp under-lag fører blandt a til opdragelse til mærksomhed. Bevidst og viljestyret mærksomhed læres bed ujævnt underlag. Slutfor at berolige dem, de beroligelse behov: Det (k brug og brug af sanser) faktisk bedre grundlægg færdigheder i de beke kul-turteknikker: Læseregne-færdigheder. (Mo Hansen, Børn opmærksomhed)

10 hvorfor vi stopper et barns leg, da hver gang vi gør det, stjæler vi af dets erfaringer. Det er pædagogens opgave at kunne skabe rammerne omkring børnenes leg i dag-institutionerne. De skal skabe et miljø der stimulere, udfordre og vækker børnenes nysgerrighed og bevægelseslyst. Børnehavebørns grundmotorik, er den de har med sig fra dagpleje eller vuggestue i form at kunne: løfte hovedet, trille, krybe/kravle, sidde og stå. Det har stor betydning for børnenes videre indlæring at disse motoriske egenskaber er på plads. Eksempelvis betyder det når barnet kan løfte sit hoved når det ligger på maven, at det har stabilitet i ryggen. At barnet kan trille styrker dets refleks således at armen ikke følger hovedet, det skal forståes således, at nå børnene krydskoordinerer forbindes hjerne halvdelene og derved styrkes børnenes sanseintegration, motoriske udvikling og indlæringsmuligheder. Hvis barnet har gang i grundmotorik-ken, så kommer grundlegen automatisk. Leg og bevægelse kræver at sanserne kan samarbejde. Når børnenes hjerne fortolker sanseimpulserne og omsætter dem til meningsfulde meddelelser er det en bearbejdningsproces som kaldes perception. Al sansning er direkte knyttet til bevægelse på den måde, at sanserne er bygget til at registrere forandringer (Lise Ahlmann, bevægelse og udvikling kap. 5). Børnenes naturlige lyst til at bevæge sig, undersøge, udforske og lære skal mødes af krav der matcher deres nærmeste udviklingszone, det vil sige det skal være krav som de kan håndtere. De må gerne blive udfordret i deres udvikling, men vi må ikke overskride deres grænser så de føler angst ved situationen. Samtidig med det skal kravene også være så tilpas spændende, at de ikke bliver kedelige, for så mister børnene interesse i aktiviteterne (Vygotsky`s nærmeste udviklings zone). Bliver aktiviteterne opstillet og udformet efter børnenes nærmeste udviklings zone vil de få mange succesoplevelser og dermed lyst til at prøve mere. I den pædagogiske praksis bør vi huske børnenes behov for at skabe deres egne kropserfaringer. Det gør vi i børnehaven bl.a. ved at inddrage dem i dagligdagen, lade dem hjælpe med borddækning, feje fliser, vande blomster. Vi skal gøre dem selvhjulpne i forhold til f.eks. påklædning ved at lade børnene komme gennem den kognitive fase, fiksations fasen og

11 automatiske fase. Den første fase, guider vi børnene verbalt ved hjælp af instruktion og praktiske forvisninger. Dernæst skal barnet have både indre og ydre feed back. Det vil sige barnet skal mærke i sin krop hvad det er den gør, se hvordan det gør, samtidig med at vi guider hvis der er behov derfor. Til sidst skal barnet have tid og lov til at lære det, det vil sige vi skal lade dem være i fred, således at bevægelserne og erfaringerne bliver automatiseret. En bevægelse er automatiseret når barnet f.eks. kan snakke med de andre mens bevægelsen gøres. (kilde). Som pædagoger skal vi vide hvilke fase barnet er i, således vi rammer barnets niveau. Bevægelse i skole/sfo - børn 6-10 år Børn i skolealderen og i de første skoleår har ofte en stor interesse i at lære, de suger til sig og er næsten ikke til at stoppe. Børnenes motoriske færdigheder er under stadig udvikling og deres bevægelsesmønstre består endnu meget af totalbevægelser løb, hop, kast og spark. I vores pædagogiske praksis i indskolingen skal vi understøtte og udvikle børnenes naturlige læringslyst, og derfor er det vigtigt at børnene får lov til at være aktive i deres læreproces i såvel praktisk/musiske som boglige fag. Bente Klarlund Pedersen skriver i sin bog Børn og Motion: Formålet med barnets fysiske aktivitet i denne alder er også, at idræt og holdsport bidrager til udvikling af sociale færdigheder, selvtillid og glæde. Samtidig er der en del, der tyder på, at børn, der er regelmæssigt fysisk aktive, har bedre koncentrationsevne og hukommelse og klarer sig bedre bogligt. (Pedersen s. 39) Bevægelse og motorik er læring med kroppen i centrum. Kropslig bevidsthed har stor betydning for børnenes læring i forhold til begreber som: rum, retning, størrelser, over, under, foran, bagved m.m. Denne bevidsthed er vigtig for barnet at have når det i skolen, når det skal lære bogstaver, tal, læse-, regne og skrive færdigheder. Derfor er det også vigtigt at man i skolen inddrager kroppen når det gælder faglig indlæring. Har vi med børn at gøre som er motorisk understimuleret eller svage kan man ofte opleve, at de møder forskellige problemer i deres dagligdag. De kan have svært ved at fungere socialt, lavt selvværd, svært ved at få tøj på, dårlig balance, koncentrations problemer m.m. Disse ting går ud over deres faglige indlærings evne, da børnene ofte bruger al deres energi på at få kroppen til at reagere mest hensigtsmæssigt, og derfor må de fravælge den faglige del. For de børn er det vigtigt, at vi som pædagoger er opmærksomme på, at stimulere børnene motorisk, evt. i samarbejde med andre faggrupper, samt tilrettelægge under-visning og aktiviteter så børnene får positive oplevelser af det at gå i skole og ikke kun skældud og nederlag. Hvis man i institutioner og skoler opprioritere idræt, bevægelse og motorik i børnenes hverdag, kan både de stærke og de svage børn få stor glæde af det. Dette er

12 ikke kun fagligt, men generelt for deres sundhed (se afsnit om sundhed). Har børnene gennem deres opvækst opbygget en god fysisk sundhed, en god kropsbevidsthed og sanseintegration har de også lyst til at lege og bevæge sig. Børnenes legekompetencer og sociale færdigheder styrkes gennem bevægelsesaktiviteter. Med de sociale færdigheder styrkes barnet sprog idet sprog udvikles gennem kommunikation. Idet børnene har gode sociale færdigheder styrker det deres selvværd og trivsel, idet de oplever at være en del af et fællesskab og at betyde noget for andre. Vi tror på at hvis vi i indskolingen fortsat stimulere og udnytter børnenes legende forhold til at lære nyt, så kan den boglige indlæring også blive til en leg. Vi ved fra naturvidenskaben, lægevidenskaben og neuropæda-gogikken at ikke to hjerner er ens og at skolens fag kan inddeles i hjernen. Således hører dansk, engelsk og matematik til i venstre hjernehalvdel, mens musik, gymnastik og tegning hører til i højre hjernehalvdel. (Bjørn Adler og Hanna Holmgren). Det betyder at vi bruger forskellige dele i hjerne alt efter hvad vi skal lærer. Hjernen lever af informationer og alt hvad vi oplever gennem vores sanser registreres i hjernen. Derfor har vi brug for en god sanseintegration, for hvis ikke børnene har en alderssvarende sanseintegration vil det påvirke mange andre områder end det tiltænkte i hjernen, hvilket betyder at børnene må anstrenge sig mere, de bliver hurtigere trætte og oplever en mindre fremgang og det kan være med til at påvirke børnenes motivation, indlæring og selvværd. I Mel Levine s bog Hjernen bag lysten til at lære neuropædagogik i teori og praksis, skriver han Jeg sender en opfordring til forældre, lærere og politikere om at gøre sig klart, hvor mange forskellige hjerner der findes hos vore børn, og erkende, at vi er nødt til at opfylde deres undervisnings behov og styrke deres stærke sider for på den måde bevare deres håb for fremtiden. (Levin 2003 s. 19) Grunden til at neuropædagogikken bliver nævnt her er fordi det ikke er en viden som den almene pædagog møder gennem seminariet. I pædagogfaget bruges den hovedsaligt inden for specialområdet, men det er en relevant viden at have for pædagoger i dagens Danmark, da de efterhånden har mange timer i indskolingen.