GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT VAND

Transkript

1 GRØNT

2 GRUND... 3 Udnyttelse og beskyttelse af grundvand...3 Opg. ved boringsnære områder og grundvandsdannende oplande...4 Opgørelser af vandforbrug...4 Opgørelser af ledningstab...5 Konklusion...6 Årets aktiviteter...6 Aktiviteter planlagt i HERNING... 7 Opgørelser CO 2 -udledning...8 Opgørelser - Vand...9 Opgørelser - Spildevand...11 Konklusion...13 Årets aktiviteter...13 Den gode historie...13 Aktiviteter planlagt i Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og energi Borgere og erhverv Naturindsatsen Planlægning og privat byggeri Vand Transport Grønne indkøb Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Fødevarer, klima og grøn tankegang Skoler, dag- og døgntilbud til børn, unge og voksne - Energiforbrug Genbrug og affald Drift af vej og park Lokale temarapporter: Landsbyen Studsgård Børneoasen 2

3 GRUND Udnyttelse og beskyttelse af grundvand Grundvand er en vigtig naturressource. Mennesker, virksomheder og natur er afhængig af grundvandet, der skal være nok til alle og det skal rent. Grundvandet bruges til drikkevand, vask, rengøring og produktion og til at vande marker og haver. Grundvandet giver også vand til vandløb og søer. Derfor er beskyttelse af grundvandet vigtigt både med hensyn til hvilke stoffer vi tilfører grundvandet og hvor meget grundvand vi bruger. Kvaliteten og mængden af grundvand har stor betydning for såvel folkesundhed som økonomi, både for den enkelte og for kommunen som helhed. Grundvand dannes hele tiden, når regnen falder på jordoverfladen. Mængden af grundvandet bestemmes således af hvor meget det regner, men er også afhængig af hvor og hvornår regnen falder. Mængden af grundvand bestemmes af hvor meget regnvand, der får lov til at trænge gennem jordoverfladen. Fra arealer med asfalt, bygninger og fliser ledes vandet til vandløb og på de arealer dannes ikke grundvand. Der er også forskel på hvor meget grundvand, der dannes på forskellige tider af året fx på grund af fordampning, og hvor meget planterne bruger af vandet. Det er derfor nødvendigt hele tiden at holde øje med, hvor meget vand vi bruger i forhold til hvor meget grundvand, der bliver dannet. Mængden af grundvand er vigtig for mange naturtyper. Nogle vandløb kan få meget lav vandstand, hvis der er et stort forbrug af grundvand. Det er meget svært at opnå en god naturtilstand i vandløb med meget lav vandstand. Al drikkevand i Herning Kommune er grundvand, som hentes op dybt nede fra jorden. 21 vandforsyningsselskaber leverer vand til borgerne i Herning Kommune. Herning Vand A/S er det største selskab og leverer over halvdelen af det samlede forbrug. Derudover har ca ejendomme på landet deres egen boring eller brønd til drikkevand. I Herning Kommune er en aktiv indsats for at begrænse forurening af vores grundvand helt nødvendig for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. Ligesom et lavt vandforbrug er vigtigt i en miljø- og ressourcemæssig sammenhæng. Det er både borgere, erhverv og vandværkerne selv, der kan gøre en indsats for at spare på vandet. Tab af drikkevand i ledningerne fra vandværket til forbrugeren er unødigt spild og skal minimeres mest muligt. Derfor arbejder vandforsyningerne løbende på at udskifte gamle ledninger og finde utætheder på egne ledninger og forbrugernes ledninger. MÅL Vi beskytter de boringsnære områder og grundvandsdannende oplande. Vi nedbringer vandforbruget i kommunen og påviser en årlig reduktion med henblik på at opnå: Et gennemsnitligt forbrug pr. borger på 100 liter/døgn i 2015 Et ledningstab fra vandværkerne på maksimalt 5 % i

4 Opgørelser ved boringsnære områder og grundvandsdannende oplande Der er i alt 70 boringer, som indvinder drikkevand til borgerne. Af disse ligger ca. 45 % i byområder, hvor der ikke lovmæssigt er mulighed for aftaler om ekstra beskyttelse, men information er et af virkemidlerne i indsatsplanerne. 20 % af boringerne ligger i naturområde, hvor det ikke er nødvendigt at lave aftaler om beskyttelse. De sidste 35 % af boringerne ligger tæt på dyrkede arealer. Det har endnu ikke vist sig at være nødvendigt med ekstra beskyttelse af grundvand nær disse boringer. Derfor har der ikke været grundlag for at lave aftaler om beskyttelse af grundvandsdannende oplande eller boringsnære beskyttelsesområder. Opgørelser af vandforbrug Opgørelsen er lavet på data for 2013, da data for først er klar i april Alle de private vandværker har oplyst solgte vandmængder. Denne mængde svarer til forsyning af ca. 96 % af kommunens borgere. Udvikling i vandforbrug pr. borger pr. døgn. Beregning af forbrug pr. borger er dog et skøn, da ikke alle vandværker kan opgøre deres salg fordelt på husholdninger og erhvervsformål. For disse vandværker er fordelingen skønnet til % til privat forbrug afhængigt af det geografiske opland. Den samlede mængde af solgt vand til husholdninger i Herning Kommune i 2013, var ca. 3,8 mio. m 3. Det giver et gennemsnitligt forbrug pr. borger pr. døgn på 126 liter. Hvilket er en forbedring i forhold til 2012, hvor gennemsnittet var 130 liter pr. borger pr. døgn. 4

5 Opgørelser af ledningstab Det gennemsnitligt ledningstab er på 4,4 %, hvilket er under målet på 5 %. Der er kun 5 forsyningsselskaber, som i 2013 har haft større ledningstab end 5 %. Af disse skyldes to uheld med hul på ledninger. Det samlede ledningstabet i 2013 var på 4,7 %. Der er dermed sket et yderlige fald i tabet. Ledningstab for de enkelte vandværk. Opgørelse fra Udvikling i samlet ledningstab. 5

6 Konklusion Der er sket en positiv udvikling i vandforbruget og ledningstabet de sidste år. Der skal især være fokus på vandforbruget udregnet pr. borger, da målet for grønt regnskab ikke er nået endnu. Den positive udviklingen skulle gerne fortsætte i Med hensyn til ledningstabet er det op til vandforsyningerne at gennemgå deres ledningsnet for brud og andre uregelmæssigheder. Kommunen er dog i dialog med selskaberne om eventuelle tiltag i forbindelse med kommunens tilsyn på vandværkerne. Årets aktiviteter Herning har i lavet et udkast til indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Herning Nordvest, som omfatter 5 vandværker. Udkastet til planen har ikke givet anledning til rådighedsindskrænkninger i boringsnære beskyttelsesområder. Planen forventes politisk godkendt i Aktiviteter planlagt i 2015 En stor del af boringerne til vandforsyningen ligger i byområde, derfor er beskyttelse af boringsnære områder afhængig af god information til haveejere. Derfor planlægges i 2015 en informationskampagne på en lidt en anden måde. I samarbejde med Viborg Kommune og andre omegns kommuner produceres i 2015 en animationsfilm om sprøjtemidlers påvirkning af grundvandet. Filmen skal bruges som information i forbindelse med indsatsplanlægning for beskyttelse af grundvand, men skal generelt øge informationen om beskyttelse af grundvand. Formålet med filmen er: At gøre borgerne og interessenter bevidste om at de bor oven på deres drikkevand. Give faktuelle oplysninger om hvor vandet kommer fra, grundvandets alder, sårbarhed og at det derfor er vigtigt at beskytte. Informere om hvordan vi beskytter grundvandet og hvad den enkelte borger kan gøre i det daglige. Informere om kilder til grundvandsforurening. Det er tanken, at filmen skal have en humoristisk form, som fanger folks opmærksomhed og som kan slå nogle vigtige simple grundprincipper omkring beskyttelse af grundvandet mod forurening fast i folks bevidsthed. 6

7 HERNING Herning Vand er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder og leverer drikkevand til 60 % af kommunens borgere. Herning Vand er 100 % ejet af Herning Kommune. Strategien for Herning Vand indeholder indsats- og resultatmål, der er retningsgivende for det daglige arbejde, og som ledelse og medarbejdere vedholdende arbejder på at opfylde. Herning Vand er miljøcertificeret efter ISO standarden og fødevarecertificeret efter ISO standarden. Målet med ledelsessystemet er, at Herning Vand arbejder ensartet, systematisk og effektivt med drift og udvikling af selskabet. Det er driftssikkert, miljøvenligt og udviklende, at vi analyserer resultater af planlagte indsatser, fjerner årsager til afvigelser og hele tiden har fokus på løbende forbedringer. MÅL Herning Vand miljø- og fødevaresikkerhedspolitik Etablere og vedligeholde et ledelsessystem, der hjælper os med at styre og løbende forbedre vore indsatser og resultater. Styrke kendskabet til og bevidstheden om fødevaresikkerhed og miljøforhold blandt vore medarbejdere og kunder, samt opmuntre til miljøforbedrende initiativer på virksomhedsniveau såvel som individuelt. Sikre, at indkøb i virksomheden sker på konkurrencedygtige vilkår. Ved indkøb tages hensyn til sundheden og miljøet som parametre, der vægtes højt ved valg af produkter inden for samme priskategori. Overholde gældende lovkrav og efterleve Herning Vands interne mål, som ligger ud over lov- og myndighedskrav. Arbejde aktivt for at vore aktiviteter reducerer forurening af natur og risiko for drikkevandsforurening, fremme energibesparende indsatser samt fokusere på mulighederne for fjernelse af farlige stoffer i alle vores aktiviteter. 7

8 Opgørelser CO2-udledning Samlet opgørelse for både drikkevandsforsyning og spildevandshåndtering fratrukket den sparede CO 2 -udledning pga. Herning Vands fremstilling af el ud fra biogas. El Brændstof Fyringsolie I alt ton CO 2 ton CO 2 ton CO 2 ton CO Renseanlæg. Foto: Herning Kommune 8

9 Opgørelser - Vand Herning Vands tre vandværker i og omkring Herning leverer årligt ca. 3,4 mio. m 3 vand gennem 650 km vandledninger til ca personer. Elforbrug på vandværker og i ledningsnet Elforbruget går primært til oppumpning fra boringer (ca. 15 %), behandling af vand (ca. 25 %) og distribution til forbrugerne (ca. 60 %). På ledningsnettet bruges yderligere kwh til trykforøgere. En trykforøger er en pumpe placeret i ledningsnettet, der opretholder trykket i systemet uanset forbrugerens afstand og placering i forhold til vandværket. Råvand Råvand er det vand, som pumpes op fra vandværkernes boringer. Vandet er ikke umiddelbart egnet til vandforsyning, da det indeholder opløste jern- og manganforbindelser, samt opløste gasser, der skal fjernes, inden det er egnet til drikke- og procesvand hos forbrugerne. Råvand, m Råvand Elforbrug, kwh Vandværker: oppumpning, behandling og distribution Trykforøgere på ledningsnettet I alt Pr. m 3 distribueret vand 0,42 0,40 0,42 0,41 Brændstof Brændstof anvendes primært til forsyningens biler. En mindre del primært benzin anvendes til generatorer, der bruges i forbindelse med vedligehold og anlægsarbejder på ledningsnettet. Brændstof, liter Brændstof

10 Lud Lud, natriumhydroxid, tilsættes råvandet for at fjerne aggressiv kuldioxid og hæve ph-værdien (ph-justering). Der anvendes 4 mg lud for hver 1 g kulsyre. Dette svarer til, at der i snit anvendes 32 mg lud pr. m 3 råvand. Okker Det bundfældede okker afhentes et par gange om året af det lokale biogasanlæg, som bruger jernforbindelserne i okkeret til binding af svovl i den gylle, de modtager fra landmændene. Lud, liter Lud Okker, ton Okker 24,9 24,7 25,0 25,0 Skyllevand Skyllevand er det vand, der bruges til skylning af sandfiltrene på vandværkerne. Filtrene tilbageholder råvandets indhold af jern- og manganforbindelser også kaldet okker. Efter rensning af ca m 3 vand er filterevnen så nedsat, at det er nødvendigt at rense filtret ved skylning. Vandforsyningen anvender ca. 3 % af den producerede vandmængde til skylning af filtre. Restproduktet fra skylningen er skyllevandet - rødt okkerholdigt vand. Distribueret vand Distribueret vand er den del af det oppumpede vand, der pumpes fra vandværkerne ud i ledningsnettet. Af de 3,4 mio. m 3 distribueret vand, forsvinder 8 % ude i vandledningerne pga. lækager, forbrug til vandforsyningens udskylninger samt forbrug til brandslukning. Skyllevand, m Skyllevand Distribueret vand, m Distribueret vand CO 2 -udledning CO 2 -udslippet stammer primært fra elforbruget i pumperne. Derudover fra forbrænding ved transport. CO 2 -udledning, ton CO

11 Opgørelser - Spildevand Fra ca ejendomme ledes spildevandet via ca. 180 pumpestationer gennem km spildevandsledninger til 14 renseanlæg. Herning Renseanlæg behandler ca. 10 mio. m 3 svarende til ca. 75 % af spildevandsmængden i forsyningsområdet. Total spildevandsmængde Spildevandet stammer fra regnvand, husholdninger, industri, vejafvanding m.m. Middelbelastningen på Herning Vands 14 renseanlæg er ca PE (PE betyder den forureningsmængde, der stammer fra én person pr. døgn). Spildevandet bringer en stor mængde organisk stof, kvælstof og fosfor ind på renseanlæggene og efter renseprocessen udledes en reduceret mængde. Behandlet spildevand, m Behandlet spildevand Organisk stof, kvælstof og fosfor Organisk stof og næringssalte ledes ind på renseanlæggene og efter renseprocessen udledes resterne til vandløb (recipienter). Organisk stof og næringssalte, ton Organisk stof (BOD) Kvælstof (N) Fosfor (P) Ind Ud Ind Ud Ind Ud 5,

12 Elforbrug Elforbruget er estimeret ud fra nøgletal, da elforsyningen først indberetter det faktiske forbrug efter redigering af det grønne regnskab. CO 2 -udledning Primært fra elforbrug vedr. pumpning og spildevandsbehandling. Heraf 46,5 tons CO 2 fra forbrug af brændstof. Elforbrug, kwh Pumpning i kloaksystem CO 2 -udledning, ton CO Rensning I alt Pr. m 3 renset spildevand 0,48 0,36 0,44 0,39 El-produktion På renseanlægget i Herning bruges slammet i et biogasanlæg. Den producerede biogas anvendes til produktion af el, der sælges til el-nettet. Elproduktion Brændstof Brændstof, liter Brændstof Elproduktion, kwh Sparet CO 2 -udled., ton* * Der er regnet med en CO 2 -emission på 0,405 kg CO 2 /forbrugt kwh. Den samme faktor er anvendt for produceret el. Slam Slam, ton Slam

13 Konklusion Herning Vand arbejder løbende med at nedbringe virksomhedens miljøpåvirkning. I er elforbrug til rensning faldet med ca. 5 %. Faldet skyldes hovedsageligt installering af nye blæsere til beluftning på Herning Renseanlæg. Årets aktiviteter Implementering af fysiske tavler på tavlemøder til formidling af og udvikling af arbejdet med løbende forbedringer og afvigelser. Den gode historie Herning Vand har i igangsat implementeringen af et anlæg, der skal fjerne fosfor fra spildevandsrejektet (rejektvand fra det afvandede spildevandsslam). Fosfor er til gene på renseanlægget, fordi det ophober sig som struvitaflejringer i rør og installationer, og fordi det kræver meget energi og mange kemikalier at fjerne fra spildevandet i renseprocessen. Fosfor kan fjernes som struvit i en simpel proces, og på den måde kan generne på renseanlægget mindskes eller helt fjernes. I et samarbejde med Aarhus Vand, Horsens Vand, Grundfos, Norconsult og Videnscenter for Landbrug er et såkaldt struvitanlæg blevet udviklet. Anlægget fjerner i en simpel proces med tilsætning af lud og magnesiumchlorid fosfor fra spildevandsrejektet. Fosfor udfældes sammen med ammonium og magnesium i stoffet struvit, der er meget velegnet til gødningsbrug på grund af det høje fosforindhold. Implementeringen af struvitanlægget forventes at give Herning Vand store besparelser på renseanlægget til mindsket kemikalieforbrug og energiforbrug, og dermed reduceres CO 2 -udledningen. Derudover kan det producerede struvit sælges som handelsgødning og dermed være med til at sikre en lav tilbagebetalingstid på anlægget. Anlægget forventes idriftsat 1. juli Udover fosforfjernelse, så har fjernelse af medicinrester fra spildevandet stået højt på dagsordenen i Herning Vand i. Medicinrester ender i spildevandet, fordi restprodukterne fra den medicin, borgerne i kommunen konsumerer, udskilles med urinen. Herning Vand er med i MERMISS-projektet der bl.a. sammen med Krüger og Teknologisk Institut forsøger at finde en energi- og miljøeffektiv rensemetode til fjernelse af medicinrester i spildevandet. Som en del af projektet får Herning Vand i 2016 et pilotanlæg til demonstration på Herning Renseanlæg. Demonstrationsprojektet skal afdække renseeffekten ved teknologien som efterpolering på renseanlægget. MERMISS-projektet forventes færdigt ultimo 2016, og er for Herning Vand god timing i forhold til opførelsen af det nye sygehus i Gødstrup. DNV i Gødstrup vil, med mange patienter og bl.a. en kræftafdeling, komme til at udlede en stor del af netop den mængde særligt miljøfremmede stoffer, som MERMISSprojektet sigter efter at finde en løsning til at fjerne. Aktiviteter planlagt i 2015 Fortsætte med løbende forbedringer via miljøledelsessystemet og tavlemøder. Fortsætte med gennemførelse af tiltag i klimahandlingsplanen. Implementering af struvitanlæg, der fjerner fosforbelastningen på anlægget og dermed også reducerer CO 2 -udledningen. Medvirken i MERMISS-projektet, der søger at finde en miljø- og energieffektiv rensemetode for miljøfremmede stoffer i spildevand. 13