Til Inspiration for undervisere:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Inspiration for undervisere:"

Transkript

1 Nr. 69 > DEC. > 2017 PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE Leder side 02 Ny lovgivning om danskuddannelse side 03 Fra undervisning til læring side 05 Mange muligheder for efteruddannelse for undervisere på sprogcentre side 09 Livet med ordblindhed side 10 Sekundær traumatisering side 11 Thinking Approach i side 14 undervisningen i Dansk som andetsprog Til inspiration Lær at lære side 16 Pædagogisk Udvalg side 18 Arbejdsmarkedsrettet dansk side 19 på en ny måde Til Inspiration for undervisere: Lær at lære er et idekatalog, der henvender sig til undervisere i dansk, svensk og norsk som andetsprog Artikler, debatindlæg og kommentarer sendes til: fokus.dansk@gmail.com Næste nummer udkommer i juni Deadline for indlæg er d.1. maj Bladet udkommer kun på nettet og kan printes herfra: Redaktion: Susanne Toft, CDI Køge Kirsten Aagaard Andersen, CDI Køge Anette Nissen, AOF sprogcenter, Tønder Udgives af: UddannelseSFORBUNDet, sektionen for lærere i dansk som andetsprog

2 REDAKTIONEN Nr. 69 > Dec. > 2017 > SIDE 02. Leder Kære læsere Julen nærmer sig med hastige skridt og dermed det andet og sidste nummer af FOKUS for i år. Nummeret i foråret var fyldigt takket været en spændende konference i Helsingør, hvor rigtig mange bidragsydere også gerne ville bidrage til FOKUS med en artikel. Dermed kunne vi levere det vel nok længste nummer dags dato. Efteråret har været mere stille og derfor indeholder dette nummer færre artikler, der dog ikke er mindre interessante. Vi har heldigvis kontakt til mange mennesker rundt omkring som melder positivt tilbage når vi spørger om de vil bidrage med en artikel. Det øgede fokus på sproget på arbejde har forandret hverdagen og undervisningstilrettelæggelsen på sprogskolerne. Det har vi i dette nummer en artikel om. Der har været stor usikkerhed omkring den nye danskuddannelseslov, og derfor er vi glade for at kunne bringe en artikel, der kort og overskueligt ridser indholdet op. Ydermere har vi tre artikler om hvad der skaber mulighed for effektiv læring og hvordan tænkefærdigheder kan trænes. Desværre kan kursisternes traumer smitte og sekundær traumatisering er noget som undervisere i dansk som andetsprog skal tage højde for i deres hverdag. Det fortæller Julia Kellers og Pia Sejdelins artikel nærmere om. Så er der også de små ting som i det stille bare fortsætter, men som har stor betydning for de kursister som har gavn af dem. Derfor har vi denne gang for første gang et indslag skrevet af en kursist på AOF SYD Sprogcenter Tønder. Hun har med egne ord beskrevet hvor meget det har betydet for hendes mand og hende selv at han har kunnet få ordblindeundervisningen. Fokus hører under Pædagogisk Udvalg i sektionen for lærere i dansk som andetsprog. I dette nummer kan man læse lidt om udvalgets arbejde og dets medlemmer. Rigtig god læselyst. Julehilsner fra redaktionen

3 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 03. Ny lovgivning om danskuddannelse Af Birger Mortensen, Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Danskuddannelserne skal være mere erhvervsrettet og virksomhedsrettet. Sådan har det politiske budskab lydt siden to- og trepartsaftalerne om integration blev indgået i foråret 2016 mellem den daværende regering, arbejdsmarkedets parter og KL. Den politiske ambition er siden blevet udmøntet i de ændringer i danskuddannelsesloven, som blev vedtaget af Folketinget den 8. juni 2017 (lov nr. 705). målgrupper omfattet af danskuddannelsesloven derfor modtaget tilbud om en danskuddannelse, som til gengæld er blevet mere erhvervsrettet i kraft af nye fagbeskrivelser. Det ændrede indhold i undervisningen afspejles dog endnu ikke i en ændring af ministeriets modultest, hvilket selvfølgelig er en udfordring for sprogcentrene. Mange sprogcentre havde allerede i årene inden to- og trepartsaftalerne erfaringer med at tilrettelægge danskundervisningen i et tæt samspil med kursisternes virksomhedspraktik, arbejde eller uddannelse. Med aftalerne i 2016 var der et ønske om yderligere at styrke denne udvikling for at understøtte det politiske mål om, at langt flere flygtninge skulle i arbejde og være selvforsørgende end tidligere, hvor kun 3 ud af 10 var kommet i arbejde efter 3 år. På baggrund af ændringer i integrationsloven skal kommunerne derfor i dag som udgangspunkt anse nye flygtninge for jobparate fra start og tilbyde virksomhedspraktik, inden der er gået en måned. Man taler ligefrem om, at det har medført et paradigmeskift i jobcentrenes arbejde, og det ændrede fokus har skabt nye rammer, vilkår og forventninger til sprogcentrenes bidrag til det mere virksomhedsrettede sigte. Ændringerne i danskuddannelsesloven skal derfor ses i dette lys. Afskaffelse af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning Det er således tilfældet ved de ændringer, der trådte i kraft den 1. juli Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning (AD), som tidligere var begyndertilbuddet for udenlandsk arbejdskraft, internationale studerende m.fl., blev afskaffet. Den oprindelige begrundelse for at have et særligt arbejdsmarkedsrettet tilbud hang sammen med, at kursisterne var kommet til landet for at arbejde, og derfor skulle undervisningen så vidt muligt rette sig mod de sproglige behov, som kursisterne havde på jobbet. Begrundelsen for et særligt arbejdsmarkedsrettet tilbud ved siden af danskuddannelserne faldt imidlertid væk, når flygtninge nu også skulle ud på en virksomhed allerede inden en måned. Der var derfor behov for, at danskuddannelserne som sådan fik et mere erhvervsrettet sigte. Med virkning fra den 1. juli 2017 har alle For flygtninge og familiesammenførte blev der desuden indført et gennemsnitligt ugentligt timeloft på 15 timer bl.a. for at sikre, at der var tid til at kursisterne kunne deltage i mindst 15 timers virksomhedsrettet indsats om ugen. For de såkaldte S-kursister, dvs. målgruppen for den tidligere arbejdsmarkedsrettede dansk-undervisning, blev der for nye kursister indført et depositum på kr. Baggrunden for dette var et ønske om at begrænse det tidligere relativt store frafald på især det første modul i danskuddannelserne. De ændringer i lovgrundlaget, der formentlig vil påvirke sprogcentrene mest, træder dog først i kraft den 1. januar 2018 og vedrører primært S-kursister, dvs. udenlandsk arbejdskraft, internationale studerende, au pair m.fl. Det kan umiddelbart synes som et paradoks, når udgangspunktet for reformen på området var toog trepartsaftalerne, der handlede om flygtninge og ikke alle de øvrige målgrupper for danskuddannelsesloven. De væsentligste ændringer omfatter: fortsætter side 4.

4 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 04. fortsat fra side 3. Indførelse af en klippekortmodel for S-kursister med en effektiv uddannelsesret på 3½ år inden for en 5-årig periode. Afskaffelse af de hidtidige forlængelsesbestemmelser for S-kursister. Markante ændringer i statens finansiering af kommunernes udgifter Klippekortmodel og 5-årig uddannelsesperiode Formålet med at indføre en klippekortmodel er at give S-kursister mulighed for fleksibelt at planlægge deltagelse i undervisningen indenfor en udvidet tidsramme. Kursisten får således mulighed for at holde pause, hvis der er behov for det, hvad enten det skyldes arbejde, arbejdspres på et studium, barsel eller andet. Som konsekvens af dette fjernes de hidtidige forlængelsesbestemmelser. Klippekortmodellen skulle derfor gerne give kursisten et øget incitament til at gennemføre en danskuddannelse inden for en tidsafgrænset periode og dermed også begrænse fravær i undervisningen. Det må nok forudses, at der vil være udfordringer især i begyndelsen med at administrere klippekortordningen, herunder vejlede kursisterne, da den valgte model ikke er helt ukompliceret. Den er baseret på følgende: S-kursister får tildelt et klippekort med op til 6 klip. Hvis en kursist indplaceres på et højere modul end modul 1, så tildeles kun klip svarende til antallet af resterende moduler. Klippekortet er gyldigt i 5 år fra det tidspunkt, hvor uddannelsesperioden igangsættes. Uddannelsesperioden igangsættes, når kommunen har henvist borgeren til undervisning. De 5 år går i gang, uanset om borgeren benytter sig af tilbuddet eller ej. Ved start på et modul aktiveres et klip. Klippet er opbrugt, når modultest er bestået eller tidsnormen for det enkelte klip er udløbet, se figur for tildeling af klip ovenfor. Når modultest er bestået, bortfalder evt. resterende måneder på klippet. Når et klip er opbrugt, udløses automatisk et nyt klip, med mindre kursisten ønsker at holde pause mellem to klip. Finansieringsændringer Som en del af den politiske aftale den 17. november 2016 om "Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge" indgik også en aftale om markante finansieringsomlægninger. De skal tilskynde kommunerne til at være mere opmærksomme på udgifterne til dansk-uddannelse. En Deloitteanalyse havde således vist, at der var betydelige forskelle på modultaksternes størrelse rundt i landet uden at der kunne dokumenteres tilsvarende for-skelle i de resultater, som sprogcentrene leverede. Når det skal oversættes til "økonomisprog" betyder det, at der skønnes at være et såkaldt besparelsespotentiale ved, at kommuner med meget høje udgifter tilskyndes til at se nærmere på, om opgaven kan løses både bedre og billigere. Det søges opnået ved en omlægning af statens finansiering af kommunernes udgifter, så en større del af finansieringen sker over det generelle bloktilskud til kommunerne og en mindre del i form af direkte refusion.

5 Artikel Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 05. Fra Undervisning til Læring Av Bente Vetland, lektor ved Kristiansand KATedralskole Gimle Vi har i de senere år fått tilgang til store mengder forskningsresultater om hva som gir effektiv læring. Et av de forskningsprosjekter som det oftest blir henvist til, er John Hattie og Gregory Yates store metaanalyse av hva ulike forskere verden over sier om effektiv læring (2014). Valget du som lærer møter i denne sammenheng, er om du vil tro på forskningen og tilpasse din undervisningspraksis etter dette, eller ikke. Fordi det er menneskelig å motsette seg endring, kan unnskyldningene for å la det ligge være mange. Kanskje tenker du at forskningen ikke er overførbar til ditt klasserom og dine fag? Andre argumenter for å overse forskningsfunnene kan være frykten for at undervisningen da kan bli preget av for mye instrumentalisme. Tanken om at én og samme metodikk skal gjennomføres på en bestemt måte, frister deg ikke. Dersom du tenker slik, vil frykten også kunne handle om at du som lærer mister din egen autonomi og selvråderett. For mange er nettopp friheten til å sette sitt personlige preg på timene og stadig gjøre nye tilnærminger til fagstoffet, det som gir skolehverdagen mening og retning. Målet med å fordype seg i forskningsfunn er blant annet å bevisstgjøre deg som lærer slik at du fortsetter med å velge gode og intelligente løsninger når skolehverdagen byr på sine mange utfordringer. Situasjoner oppstår, og som lærer skal du fatte beslutninger og forholde deg til valg kontinuerlig. I situasjoner her og nå benyttes den raske, intuitive tenkningen. Handlingene vil da ofte være personlige og følelsesstyrte. Energi og dagsform er ofte medbestemmende for valgene. Det er den intuitive, raske tenkningen som noen ganger fører til misforståelser og mulige konflikter mellom deg som lærer og enkeltelever eller med klassen. Slike situasjoner sliter på overskuddet, og det er derfor et mål å redusere slike hendelser. Lite hensiktsmessige reaksjoner kan endres. Ifølge Kahneman vil raske, intuitive beslutninger ofte få en høyere kvalitet når læreren også bruker tid på å reflektere i sitt langsomme, rasjonelle system. Når du reflekterer i etterkant av ulike elevepisoder for å finne bedre løsninger i liknende episoder senere, benytter du deg av det langsomme tankesettet (Kahneman, 2012). Utfordrende situasjoner kan i denne sammenheng handle om hvordan du som lærer takler uønsket uro i timene og forsentkomming hos enkeltelever, eller hva du sier og gjør når elevene ikke har med seg nødvendig utstyr til timene. Det vanskelige med slike hverdagslige utfordringer er at det sjelden finnes fasitsvar. Refleksjonen bør handle om mulige konsekvenser som dine tiltak kan representere for relasjonen mellom deg og eleven, og om eleven lærer det du ønsker at eleven skal lære. Gjennom å diskutere konsekvenser av ulike tiltak kan bevisstheten rundt situasjoner her og nå høynes, og du kan redusere antall ubehageligheter og misforståelser. I tillegg kan du øke profesjonaliteten gjennom å diskutere med kolleger forskningsfunn knyttet til hva som gir effektiv læring. Ved å reflektere og diskutere oppholder du deg i Kahnemans langsomme tenkningssystem. Gevinsten ved å reflektere i samtaler er den økte kvaliteten du oppnår når situasjoner plutselig utspiller seg. Kvaliteten på intuitive handlinger blir bedre når du også bevisst jobber i det langsomme systemet. Her og nå-situasjoner fortsetter å komme og byr på ulike utfordringer. Gjennom refleksjoner i det langsomme rasjonelle systemet kan spørsmål stilles, og du kan finne metoder og tiltak du som person vil kunne gjennomføre med positiv autoritet og styrke. ET EKSEMPEL Du kommer inn i klasserommet fredag morgen klokken Du er selv trøtt fordi du våknet klokken 4.00 og har etter dette ikke fått hvile. Du kommer inn i klasserommet, og elevene viser ingen tegn til interesse eller engasjement. Du kjenner behov for å kommentere og irettesette. Fordi du har tenkt mye på hvem elevene i denne klassen er, har du fortsætter side 6.

6 Artikel Nr. 68 > JUNI > 2017 > SIDE 06. fortsat fra side 5. bestemt deg for at slike kollektive utbrudd vil være ødeleggende for relasjonen og tilliten. Du lar det derfor være, og med vennlig stemme ber du elevene ta opp oppgavene til kapitlet som dere jobber med. Elevene får de 15 første minuttene av timen til individuell jobbing, og du får hentet deg inn. Relasjonen består. Gjennom økt bevissthet om hva du vil stå for av handlinger i pressede situasjoner, kan du lettere unngå uønskede utbrudd eller handlinger. Lærerens betydning Det er en kjensgjerning at elevers hjemmeforhold er medvirkende til hvordan elever gjør det på skolen. Foreldres utdannelse og innstilling til skolen, læring og utdannelse blir i offentlige diskusjoner ofte pekt på som viktig. Parallelt med denne kunnskapen tegner forskningen opp en virkelighet som peker i retning av at også læreren som person betyr mye for elevenes læring. Alton-Lee presenterte (2003) en studie som viser at 0 20 prosent av elevens resultater kan knyttes til forskjeller mellom skoler, mens prosent er forskjeller mellom lærere eller klasser. Dette betyr at det er viktigere hvem elevene får som lærer, enn hvilken skole de går på. En annen studie av Scheerens, Vermeulen og Pelgrum (1989) sier at skoleeffekten nesten ikke var målbar, mens forskjellen mellom lærere var på 42 prosent. Hattie (2009, s. 72) sier: «It matters not which school they attend, but it matters greatly who their teacher is. It is not so much that teachers matter, as that the variance within schools indicates that some teachers matter more than others.» Forskningsgrunnlaget er tungt og kan derfor ikke overses. Likevel vil det være slik at vi som mennesker forklarer funnene fra Hatties undersøkelse ulikt. Noen vil være spørrende til om spørsmålene som elevene fikk, ga elevene mulighet til å svare på det undersøkelsen egentlig ville finne ut av. Andre vil være undrende til om alle som har deltatt, har kompetanse nok til å gjøre en slik type arbeid. Noen vil tenke om sitt fag at det ikke er egnet for forskningsfunnene, mens enkelte vil tenke at elevgrunnlaget i egne klasser avviker fra det undersøkelsen har representert. Resultatet av denne store metaundersøkelsen gir oss som lærere viktige signaler om hva som gir effekt, og hva som gir mindre effekt. Det som virker, er: tilbakemeldinger eller feedback stor effekt positiv og støttende relasjon mellom lærer og elev stor effekt tydelighet og struktur i undervisningen stor effekt gode relasjoner mellom elever og en kultur som støtter opp om læring middels effekt skole/hjem og foreldres støtte til læring middels effekt Hva kan forskningen brukes til? Når du ser ei liste over hva som virker, er utfordringen å finne ut hva du gjør nok av, og hva du kan inkorporere eller gjøre mer av i din egen undervisningspraksis. Feedback Spørsmål du kan stille deg, er om dine kommentarer på prøver gir nok retning til at eleven kan endre eller utvikle seg. Forstår eleven hva du forsøker å melde? Vi vet at norske lærere jobber mye med retting av skriftlige elevarbeider. Er det god nok balanse mellom den jobben du som lærer gjør når du retter og kommenterer, og de endringene du ser hos elevene i etterkant? Dersom elevene ikke endrer seg, hva skal du da gjøre mer eller mindre av? Er det rutiner rundt feedback som du bør endre på? I kommentarer på elevarbeider er ordene du setter ned på papiret, den ene utfordringen, mens den andre ligger i relasjonen du allerede har opparbeidet deg til enkeltelever. Når elevene leser de konkrete ordene du benytter i din feedback, hva leser eleven samtidig om seg selv og din tro på ham eller henne? Har du tro på eleven, eller er eleven parkert i en bestemt kategori for måloppnåelse? Når du treffer tilfeldige elever i korridoren, formidler du verdier og holdninger. Hvilke budskap ønsker du at elevene skal fange opp? Når du sitter med enkeltelever i elev-/fagsamtaler, hva vil du da formidle av budskap, og hvordan gjør du dette? Er det samsvar mellom det du sier, og kroppsspråket ditt? Forstår eleven det samme som du ønsker å si? All feedback er en del av underveisvurderingen. Tilbakemeldinger som du gir eleven underveis i skoleåret, har som sin viktigste oppgave å stimulere eleven til ytterligere læring og innsats. Når eleven opplever at du har tro på ham, øker samtidig elevens tro på seg selv. Relasjonen Ulike filosofer har tanker om viktigheten av møter vi mennesker har med hverandre. Kanskje kan du bruke denne innsikten til å reflektere rundt hvor viktig ditt møte med den enkelte elev kan være for dem. Som lærer fyller du mange roller. I tillegg til at du er veileder, er du også den som gir vurderinger. Du har også mer makt i relasjonen enn det elevene har. Du kan faget elevene skal lære, du har livserfaring, og du har en karismatisk makt. Å få kommunikasjonen til å henge sammen, slik filosofene snakker om, og å sørge for at den virker utviklende for den fortsætter side 7.

7 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 07. fortsat fra side 6. enkelte elev, er krevende. Derfor er det viktig å bruke tid og krefter nettopp på denne tematikken. I boka Fordi vi er mennesker (2003) beskrives Martin Bubers, Emmanuel Levinas og Knud Løgstrups tanker om hva som skjer når vi mennesker møtes. Martin Buber problematiserer viktigheten av hvem den andre er for deg i hverdagen. Overført til skolesammenheng er spørsmålet om relasjonen mellom deg og eleven er preget av et jeg det eller jeg du. Hvem er dine elever for deg? Et du eller et det? Når eleven opplever seg som et du, inviterer du eleven til endring og utvikling. Eleven settes fri til å være seg selv og utvikle seg som seg selv. Når eleven blir et objekt for deg et det blir eleven lett en definisjon i ditt bilde. Uten å ønske det kan du fastholde eleven på et sted hvor det ikke er godt for ham eller henne å være. Levinas på sin side er opptatt av at språkets begynnelse ligger i ditt møte med elevens ansikt. Det er når du ser eleven som ulik deg selv, at ansvaret ditt vekkes til live. Når du har jobbet mange år som lærer, kan du bli fristet til å tenke at du har møtt alle elevtyper. Så kommer en ny høst, og så dukker nye elever opp som er grunnleggende ulike fra alle du tidligere har møtt. Elevens ulikhet fra deg krever ydmykhet i deg for å møte eleven der han er, og invitere til vekst og utvikling fra dette punktet. Løgstrup er i sin tenkning opptatt av at selve møtet er en etisk fordring, og at du som lærer ikke vet hvor viktig du er i elevens liv. Kanskje er det mye, eller kanskje er det mindre. Men fordi elevens liv og ditt liv er viklet inn i hverandre, finnes en etisk dimensjon i disse møtene som du ikke kan velge deg bort fra. Løgstrup sier også at vi er hverandres skjebne. Hva du tenker om selve møtet mellom deg og dine elever, vil prege relasjonens utvikling i skolehverdagen. Det er elevene som opplever "Kjenn deg selv som lærer og øk bevisstheten om hvilke personlige ressurser akkurat du har med deg inn i klasserommet for å skape og bevare gode relasjoner til elevene dine." Boka henvender seg til lærerstudenter, lærere og skoleledere. sine lærere, og som kan fortelle om de opplever seg tatt på alvor eller ikke. Det viktigste for elevene er om de i dine øyne er gode nok. Dette vil de finne svar på gjennom dine valg av ord og i ditt kroppsspråk Handlinger som er preget av vennlighet, tydelighet, forutsigbarhet, rettferdighet, respekt og toleranse, skaper et grunnlag for tillit. Å være interessert i elevens liv er et godt grunnlag for å skape en god relasjon. I en travel skolehverdag trenger du verktøy som på en effektiv måte kan gi deg innsikt i hva den enkelte elev opplever som viktig, hva de trenger støtte på, og hva de ønsker å utfordres på. Kunnskap som du får av eleven om elevens liv, er viktig å ta på alvor og følge opp. En elev som tilkjennegir at han/hun gruer seg til et bestemt fag, må møtes på en respektfull, løsningsorientert og seriøs måte. Å glemme eller ikke ta elevens innspill på alvor kan ødelegge noe av fortsætter side 8.

8 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 08. fortsat fra side 7. kvaliteten på relasjonen. En god relasjon kan skapes spontant, men må vedlikeholdes og videreutvikles i en travel skolehverdag. Derfor er kvaliteten på dine spontane og intuitive handlinger viktige. Du får en SMS-melding fra en elev som forteller at han ikke kan komme til timen på grunn av sykdom. Om du på grunn av stress lar være å svare, svarer ok eller god bedring, kan for eleven oppleves svært ulikt. Derfor er det viktig å jobbe i den langsomme tenkningen med hvordan du vil fremstå. Da kan du bruke denne innsikten når du intuitivt må handle i hverdagens mange og krevende valgsituasjoner. Struktur Professor i pedagogikk Olga Dysthe skriver i fagbladet Bedre skole (2008) at læreren i det hun kaller «det korte tidsspenn», må ha en tydelig oppstart av timene, der målene for læring presiseres. Hva skal elevene lære, og hvorfor er denne kompetansen viktig? Videre må en undervisningstime følges opp med en arbeidsøkt i midten. Denne bør preges av ro og være uten for mange forstyrrelser og avvik. Undervisningen avsluttes med en oppsummering av hva elevene har lært, og hva dere som klasse skal jobbe videre med neste gang dere møtes. Hva vil det si å ha tydelig struktur, og hvordan oppleves denne strukturen for ulike lærere og elever? Enkelte lærere vil oppleve dette funnet som et signal om at de bør gjøre mer av det de allerede gjør for mye av. Andre vil kjenne på at den samme strukturen fratar dem muligheten til å finne på overraskelser og skape variasjon i skolehverdagen. Noen vil tenke at det viktigste med å innføre en enda tydeligere struktur er at det åpner for mer konsentrert arbeid, og at mulighetene for arbeidsro og refleksjon blir utvidet. Andre gir opp ambisjonene med å etterleve en stram struktur før de har forsøkt. For denne typen lærere frarøver struktur energi og glede. Å stå for en fast og gjenkjennbar struktur fratar ikke læreren muligheten til å gjøre endringer og skape noe spesielt. Musikk, en historie, et etisk dilemma eller en filmsnutt er alle kjærkomne avbrekk. Når vi opplever samme fenomenet ulikt, er det denne ulikheten vi må våge å forholde oss til. Hvis vi ikke tar vår forskjellighet på alvor, blir et av de viktigste forskningsfunnene ulikt tolket uten at det snakkes om. Ved å se på hvordan ulike personligheter kan ha nytte av struktur, samtidig som man er bevisst på elevenes behov for struktur og rutiner, kan kvalitetsutvikling skje. Dystes to andre tidsspenn er det mellomlange tidsspennet som varer gjennom en undervisningsperiode på 6 8 uker og det lange tidsspennet som går fra skolen starter opp om høsten til det avsluttes til sommeren. Alle tre tidsspennene har sin egen rytme og åpner opp for en tydelighet som lærerens kan trekke veksler på for å styrke elevene i deres læring. Forskningsfunn vil oppleves forskjellig fra lærer til lærer, og effekten av disse funnene vil oppleves ulikt fra elev til elev. Utfordringen blir derfor å skape et rom for ærlig refleksjon der både lærere og elever får en mulighet til å forstå seg selv i møte med skolen og de aktiviteter som det hver dag jobbes med der. Kjernekvadranten Med utgangspunkt i forskningen vet vi mye om hva som virker. Utfordringen er at lærere som utfører forskningsfunnene er ulike og reagerer ulikt både på de tre mest effektive funnene (feedback, relasjonens kvalitet og struktur), men også på elevers ulike væremåte. Daniel Ofman har utviklet verktøyet The Core Quadrant, som er en modell som blir brukt i utvikling av relasjonsledelse. I Norge kalles modellen Kjernekvadranten, men den er også kjent som talentoverslagsmodellen. Her er poenget at du som lærer først skal identifisere dine kjernekvaliteter. Hva er du best på? Faglig entusiasme, relasjonsbygging, struktur, hardt arbeid osv. Poenget i Ofmans modell er at når det blir for mye av våre kvaliteter endrer de seg de får et overslag. Den som er faglig entusiastisk kan i stress bli moraliserende og sarkastisk. Den som har omsorg som sin viktigste kvalitet kan overse elever dersom de slutter å være takknemlige. Utfordringen videre i Kjernekvadranten er å se at det finnes en motsats til overslaget. I stedet for at den entusiastiske lærer blir moraliserende, vil motsatsen her kunne være tydelighet og invitasjon. Til sist inviterer modellen deg til å forstå hvem og hva som fremmer en stressreaksjon i deg. For den entusiastiske og hardtarbeidende lærer kan latskap hos elever fremme allergi. Hvis eleven i tillegg kombinerer latskapen med å være kritisk til timeoppleggene, vil læreren lett kunne få et overslag dersom læreren ikke er kjent med at det finnes en annen måte å håndtere situasjonen på. Gjennom å se helheten i skolehverdagen åpnes rommet for læring opp og elevene kan lettere utvikle seg både faglig og personlig, samtidig som læreren i større grad vil kunne ta vare på seg selv og sitt overskudd.

9 artikel Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 09. Mange muligheder for efteruddannelse for undervisere på sprogcentre UCC og Københavns Universitet samarbejder fortsat om at udvikle og udbyde kurser for undervisere på landets sprogcentre. Der er mange muligheder for at fordybe sig i andetsprogsfaglige områder og udvikle sin praksis. De fleste kurser afholdes for hele skoler eller større medarbejdergrupper og det er godt, for når man fordyber sig sammen med de kolleger, man til daglig arbejder sammen med, har man et fælles udgangspunkt for praksisudviklingen og kan støtte, inspirere og fastholde hinanden. Det kan for eksempel være, at skolen satser på et bestemt fagligt fokus læsning, mundtlighed, eller IT i undervisningen. Andre områder udvikles optimalt gennem sparring og erfaringsudveksling med kolleger fra andre sprogcentre, som har samme opgave eller interesse, som man selv har. Det gælder for eksempel temadage for vejledere eller de to kurser, som udbydes i november-december på Campus Carlsberg i København: Dysleksi hos voksne med dansk som andetsprog, som retter sig mod, hvordan man kan identificere dysleksi hos personer med DSA, hvilket undervisningsindhold og hvilke læreprocesser er hensigtsmæssige at gribe til, når undervisningen skal tage højde for dysleksi som et centralt læringsvilkår og Translanguaging, som omhandler strategisk inddragelse af kursisternes samlede sproglige resurser i undervisningen. Kontakt UCC for mulighed for tilmelding. For foråret 2018 præsenterer det nye kursuskatalog fra UCC og KU muligheder for både fordybelse i specifikke fagområder og færdigheder og for at arbejde med udvikling af skole og team. Der er også nye kurser på tapetet, især styrkes fokus på mundtlighed helt i tråd med de nyeste krav på området, lige som IT-kompetencer i pædagogiske sammenhænge får et løft. Den faglige ekspertise, som UCC og KU råder over, kan bidrage til konstruktiv udvikling og faglig opkvalificering i den dialog med sprogcentrenes praksis, som er kernen i efteruddannelsestilbuddene. Det er netop, når teoretisk viden og forskning omsættes i praksis og spejles i lærernes erfaringer, at den daglige opgaveløsning kan løftes og udvikles. Kurser tilrettelægges ofte i dialog med sprogcentrene, kontakt Helene Thise: helt@ucc.dk Mere information om aktuelle kurser på hjemmesiden Der kan søges midler fra ministeriets efteruddannelsespulje, ansøgningsfrist og

10 Artikel Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 10. Livet med ordblindhed Af Alina Racila, KURSIST ved AOF SYD Sprogcenter Tønder (Let redigeret af redaktionen) Det kan lyde mærkeligt at der i vores højtudviklede teknologitid, hvor alle skriver s og sms er, er en gruppe mennesker som har svært ved at læse og skrive. Den slags mennesker har et usynligt handicap som hedder ordblindhed. I en dansk undersøgelse opfattede 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer at 2-5 procent af befolkningen i verden er ordblinde. Det betyder at de har svært ved at læse og skrive. Desværre er der flere mennesker som ikke ved at de selv er ordblinde. Andre mennesker laver tit sjov med dem og ser nogle gange ned på de ordblinde. Det påvirker en ordblind persons liv negativt. Min mand vidste ikke at han var ordblind før han blev 31 år gammel! Denis fortalte mig at skoletiden var den dårligste tid i hans liv. Han var altid trist for han kunne ikke skrive svarene i testene, fordi han ikke kunne forstå dem. Derfor skulle han kopiere dem fra andre elever. På grund af det blev han bange for at tage en videregående uddannelse. Senere fik vi job i den samme virksomhed. Vi skulle læse flere bøger for at blive faglærte i vores nye job, men Denis havde svært ved at læse al den teoretiske information hurtigt. Jeg skulle læse højt for os begge. Efter et stykke tid begyndte jeg at læse og skrive notater, s og andre skriftlige opgaver for ham. Det blev normalt for os to. Denis besluttede sig for at tage en videregående uddannelse for at få et bedre job i fremtiden. Flere gange kunne han ikke bestå eksamenen for 10. klasse og han begyndte at føle sig trist og utilfreds. Efter flere år besluttede han sig for at lade det være og begyndte at lære dansk. Desværre var det heller ikke så nemt for ham. Han gik på sprogskole i et år og kunne stadig ikke skrive og læse på dansk. Det påvirkede hans job. Denis kunne være blevet bestyrer, men hans chef sagde at en bestyrer skal kunne læse og skrive godt på dansk, derfor blev en anden pige bestyrer. Det skete tit at fremmede mennesker spurgte ham: Du er en voksen mand, kan du ikke læse det selv? Og jeg kunne se at Denis følte sig meget dårlig. Lige nu er vi meget glade for at Denis fandt ud af at han er ordblind ved hjælp af en speciel test på sprogskolen. Viden om hans ordblindhed har ændret flere ting i vores liv. For flere år siden havde jeg accepteret at Denis har det svært med at skrive og læse, men kun nu kan jeg forstå at det er ikke hans fejl, for man er født med det handicap. Nu får Denis en speciel undervisning som hjælper ham med at lære hvordan man kan klare sig i hverdagen med skrivning og læsning. Vi er begge meget glade for at han har han lært så mange ting i den korte periode på OBU som han ikke kunne før. Vi snakkede med hans mor om ordblindhed. Hun fortalte os at hun aldrig havde hørt om ordblindhed, men de fleste af deres familiemedlemmer havde aldrig været dygtige nok til at tage en videregående uddannelse, måske på grund af ordblindhed. Desværre var de aldrig blevet undersøgt for ordblindhed. Jeg er meget glad for at vi bor i Danmark. Her kan min mand og vores datter få den rigtige undervisning med nogle specielle metoder, og de vil få en chance for at udvikle sig som de gerne vil. Som konklusion vil jeg sige at mennesker skal lære ikke at se ned på andre mennesker. Vi er alle forskellige og vi har forskellige livserfaringer og talenter. Vi skal behandle hinanden med respekt fordi den manglende evne til at skrive og læse ikke påvirker ens fantasi eller ens hænder. Et ordblindt menneske kan være genialt til madlavning, husprojektering, eller som i Denises situation: en meget dygtig snedker med en masse fantastiske møbelprojekter. Vi lever i en højtudviklet tid og i et demokratisk samfund. Man skal ikke være bange for at få ordblinde venner, for at gifte sig med en ordblind person eller for at føde ordblinde børn. Hjælp dem med den rigtige undervisning, brug de rigtige metoder og vi kan sammen bygge et bedre samfund og en bedre fremtid.

11 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 11. Sekundær traumatisering Undervisning af kursister med psykiske traumer kan belaste underviserens egen psyke Af Julia Keller og Pernille Sejdelin Kursusledere ved DPU s efteruddannelsesprogram Gennem de seneste år har sprogskoler landet over oplevet en stigning i antallet af flygtninge fra verdens brændpunkter. Mange af disse flygtninge bærer rundt på voldsomme psykiske traumer. Som underviser er det umuligt at undgå at blive påvirkede af disse mennesker og deres baggrunde. I undervisningen møder vi dagligt mennesker, der har været tæt på krigshandlinger, følt sig truet på livet og mennesker, der har mistet nære familiemedlemmer. Fælles for alle disse mennesker er, at de voldsomme oplevelser, de har været udsat for, præger deres nutidige liv i en sådan grad, at de kan være meget vanskelige at undervise, og at de typisk vil have vanskeligt ved at tilegne sig ny viden herunder et nyt sprog. I klassen kan den traumatiserede kursist reagere med øget stress, gentagne og invaderende tanker om de traumatiske begivenheder, udpræget tilbagetrukkethed, håbløshed og meget svingende læringsforudsætninger fra dag til dag. Undervisning af kursister med psykiske traumer kan derfor være en stor udfordring for underviseren. Og mødet med disse kursister og vanskelighederne ved at undervise dem, kan over tid slide voldsomt på lærerens egen psyke. Traumer smitter Undervisere som delagtiggøres i deres kursisters traumatiske oplevelser, ulykker, sorg og tab, kan ikke undgå at blive berørte, og de symptomer som den traumatiserede kursist lider af kan overføres til underviseren. Dette fænomen kaldes sekundær traumatisering. Forfatter og psykoterapeut Susanne Bang forklarer fænomenet med, at de som arbejder med traumatiserede mennesker over tid gennemgår en forandring mht. deres verdensbillede, deres holdning til sig selv og til deres kursister. Yderligere kommer de til at lide af nogle af de angst og tilbagetrækningssymptomer, som man kender fra PTSD-diagnosen. fortsætter side 12.

12 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 12. fortsat fra side 11. Der tales forholdsvis sjældent om sekundær traumatisering i sprogskolesammenhæng. Men i takt med, at antallet af traumatiserede flygtninge er steget på landets sprogskoler, og flere undervisere derfor møder disse kursister i deres daglige undervisning, aktualiseres begrebet i høj grad, og man bør som underviser og skoleledelse være meget opmærksom på faresignaler. Som empatisk og engageret underviser involverer man sig naturligvis i sine kursister, lytter til deres oplevelser og lever sig ind i deres historier. Men underviserens empati og hendes ønske om at hjælpe gør hende også sårbar, og risikoen for at udvikle sekundær traumatisering stiger. Kursisternes baggrundshistorier og deres vanskeligheder i skolen og generelt i deres hverdag udfordrer underviserens syn på, at der findes en verden med mening. Selv om en kursist ikke nødvendigvis delagtiggør underviseren eksplicit i sine oplevelser, tanker og følelser, kan man som underviser ofte mærke den traumatiseredes kursists frustration og magtesløshed. Og magtesløsheden kan over tid ramme underviseren således, at hun selv føler sig magtesløs. Kursistens traumereaktioner bevirker således, at samme reaktioner overføres til underviseren. Arbejdet med traumatiserede kursister kan uden tvivl være både fagligt stimulerende, menneskeligt givende og meningsfyldt, men det kan også være utroligt følelsesmæssigt belastende og personligt udfordrende. Man møder jo ikke bare sine kursister med sin faglige viden men også med sine personlige erfaringer og færdigheder. Ja, man kan endda sige, at underviserens egen person er hendes vigtigste arbejdsredskab for at skabe en åben og tillidsfuld relation til kursisten og skabe et trygt klasserum, hvor kursisten tør ytre sig. Og denne personlige involvering kan dræne underviseren over tid. Derudover er mange af de traumatiserede kursister udfordrede af så mange forskellige vanskeligheder, at de måske har svært ved at få et liv til at fungere i Danmark. Underviseren kommer i mange tilfælde til at fungere som en vigtig støtteperson for disse kursister, fordi underviseren af kursisten opleves som den eneste stabile figur, og underviseren er den, der har den hyppigste kontakt til kursisten. Fysisk og psykisk udmattelse En underviser, der er ved at udvikle sekundær traumatisering, begynder gradvist at trække sig fra sine omgivelser. Det kan eksempelvis komme til udtryk ved, at underviseren ikke længere orker at holde pauser sammen med sine kolleger. Men tilbagetrækningen kan også vise sig i underviserens private liv, hvor man måske begynder at trække sig fra sin egen familie. Et andet faresignal er en begyndende ændring i selvopfattelsen. Underviseren føler sig eksempelvis ikke længere som en kompetent professionel, men den ændrede selvopfattelse kan også vise sig i underviserens private liv, så man fx ikke længere føler sig som en god mor eller far. Underviseren kan også opleve en voksende mistillid til andre mennesker og stoler måske ikke længere på, at kolleger eller andre samarbejdspartnere gør deres arbejde godt nok. Mistilliden kan også ramme kursisterne og underviseren begynder måske at føle en decideret modvilje mod en eller flere kursister og opleve arbejdet som underviser som en stor byrde. Fysiske symptomer som fx spændinger og hovedpine er også tydelige signaler på, at underviseren er presset og i en negativ udvikling. Derudover vil underviseren føle en overvældende tristhed og have lettere til gråd. Symptomerne på sekundær traumatisering fører over tid til fysisk og psykisk udmattelse, som på sigt får indflydelse på underviserens evne til at være nærværende, omsorgsfuld og professionel over for sine kursister. Underviseren behøver ikke nødvendigvis selv at være bevidst om, at der er ved at ske noget. Men den, der helt sikkert mærker, at underviserens empati og professionalisme er væk, er kursisten. I stedet for at møde kursisten på en åben og professionel måde, kan kontakten med kursisterne belaste lærerens psyke i et sådant omfang, at han/hun mister overskuddet til at kunne rumme de følelser, relationen sætter i gang. Underviseren begynder derfor enten at trække sig fra kursisten eller at overinvolvere sig. Begge fænomener er forsvarsmekanismer. Tilbagetrækning eller overinvolvering Hvis man som underviser reagerer med tilbagetrækning, begynder man typisk at bagatellisere kursistens problemer og oplevelser, man intellektualiserer, forvrænger billedet og mærker en indre uro. Man bliver køligere, distanceret og undgår for megen kontakt med kursisterne Hvis underviseren er ved at udvikle sekundær traumatisering, kan det imidlertid også vise sig som en ubevidst overinvolvering i kursisten Nogle undervisere ønsker så brændende at gøre en forskel, og nogle kan blive helt opslugt af at ville løse kursistens problemer. Underviseren fortsætter side 13.

13 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 13. fortsat fra side 12. begynder måske at opsøge kursisten ekstraordinært, og relationen kan udvikle sig til gensidig afhængighed. For undervisere, der reagerer med overinvolvering, opstår store vanskeligheder ved at adskille det professionelle jeg fra det private jeg. Sådan forebygger du som underviser Graden af kursistkontakt har stor betydning for risikoen for at udvikle sekundær traumatisering. Manglende undervisningserfaring, fagkompetence (almene, teoretiske, metodiske værktøjer omkring traumer) og redskaber til at bearbejde følelsesmæssige reaktioner, gør ydermere underviseren særligt sårbar. Også underviserens sociale netværk, personlighedstræk og egne livsomstændigheder spiller ind. Er man belastet i sit private liv, øges ens sårbarhed markant, og risikoen for ikke at kunne håndtere de følelsesmæssige påvirkninger, man udsættes for i arbejdet, stiger. Forebyggelse af sekundær traumatisering begynder derfor hos underviseren selv og kræver, at man: har et godt kendskab til egne styrker og svagheder. har lyst og en vilje til at arbejde med sig selv, til selvudvikling, til at fylde sit liv ud med nærende aktiviteter som motion, socialt samvær, naturoplevelser etc. bliver ved med at være fagligt dygtig, nærværende og medmenneskelig. Stopper med egenkritik, roser sig selv, og gør noget godt for sig selv. stiller krav til lederen om at være fagligt rustet til at håndtere traumatiserede kursister er omstillingsparat og beslut- Faresignaler Der findes en række forskellige signaler, man bør være opmærksom på i forhold til sekundær traumatisering: PTSD-symptomer, der ligner kursistens, såsom invaderende tanker og billeder, mareridt og undgåelsesreaktioner. At være i permanent alarmberedskab. Føle sig stresset. Kan ikke sove. Har svært ved at koncentrere sig. Glemmer ofte ting og aftaler og føler sig truet i det daglige. Almindelige begivenheder kan vække irrationel ængstelse og uro (fx en uniformeret betjent eller, to mennesker der diskuterer eller en brødkniv på et bord). Man har ikke længere ressourcer til at forholde sig til nye problemstillinger. Konfliktsky. Kort lunte. ningsdygtig, når planlagte aktiviteter på grund af kursistens svingende læringsforudsætninger ikke kan afholdes. har lyst til afprøve forskellige pædagogiske tiltag og forløb samt have en positiv indstilling over for supervision og efteruddannelse. er samarbejdsvillig Men ikke alt forebyggelse kan dog foretages af underviseren alene. En del af løsningen ligger også i selve arbejdspladskulturen. Undervisning af traumatiserede kursister er så kompliceret og mangefacetteret, at en høj grad af samarbejde er nødvendig. Det er vigtigt, at man som underviser dagligt får luft for sine oplevelser. Det er afgørende, at underviserne sparrer med hinanden, støtter hinanden og italesætter både det gode og det besværlige. Der skal være frirum til både at grine og græde. Flere supervisorer anbefaler derfor en halv times daglig debriefing underviserne imellem efter undervisningen: Hvad har været krævende? Hvordan har kursisterne haft det? Har der været særlige oplevelser? Hjælp fra ledelsen Fagligt dygtige og medmenneskelige undervisere er afgørende i en skole, hvis kursisterne skal have lyst til at komme i skole og deltage i undervisningen. Hvis man ønsker at bevare denne faglige dygtighed og medmenneskelighed, så skal der drages omsorg for underviserne. Som leder er det vigtigt at: anerkende det faktum, at mange undervisere dagligt udsættes for traumatiserede kursister, og at det er normalt, at man som underviser har brug for at udtrykke følelser og sindsstemninger, når man har oplevet noget ud over det sædvanlige. løbende tilbyde undervisning om psykiske traumer og traumereaktioner samt undervisningsfaglig vejledning omkring, hvilke pædagogiske implikationer disse traumereaktioner medfører. øremærke penge til supervision og specifik undervisning om sekundær traumatisering. arbejdstiden organiseres, så det er muligt at holde en halv times fortsætter side 14.

14 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 14. fortsat fra side 13. daglig debriefing efter undervisningen med kolleger. skabe et varmt og støttende arbejdsmiljø, hvor lærerne føler sig trygge ved at diskutere problematiske og/eller traumatiske oplevelser, tunge kursister, frygt og skam. Sidst men ikke mindst skal det understreges, at risikoen for sekundær traumatisering øges i forbindelse med uklarhed mellem underviseren og arbejdspladsen som organisation med uklare mål og roller. Følelsen af ikke at lykkes fagligt øger underviserens sårbarhed betydeligt. Det er derfor vigtigt, at både underviser og ledelse har et klart overblik over, hvad der egentligt er underviserens arbejdsopgave, og hvad det er muligt at opnå. Hvis ledelsen opfatter underviserens opgave på en måde, men underviseren selv opfatter det anderledes, øges underviserens risiko for sekundær traumatisering. Thinking Approach i undervisningen i dansk som andetsprog Af Sisse Johansen, Hellerup Sprogcenter Thinking Approach er oprindelig en tilgang til problemløsning, der bygger på Theory of Inventive Problem Solving (TRIZ), der blev udviklet i Rusland af den russiske opfinder Genrich Altshuller i 1960 erne. Formålet var at prøve at finde frem til nogle fælles regler, som kunne forklare udviklingen af nye og patentbare ideer. Indenfor sprogtilegnelse begyndte forskningen i Thinking Approach i 1997 på forskellige skoler i Riga. Arbejdet blev forestået af Alexander Sokol (PhD), som forsker og underviser i, hvordan tænkefærdigheder kan trænes, mens vi lærer sprog. Der er tale om helt konkrete modeller for læringen, som hjælper læreren med at skabe rum for lørnernes tænkning og støtter læreren i at hjælpe lørnerne med at udarbejde en strategi for løsning af sproglige problemer samt at reflektere over denne proces. Hovedideen i Thinking Approach er, at lørnerne gennem arbejdet med et givent sprogligt problem selv tænker sig frem til en regel, der kan løse problemet og sætte dem i stand til at bruge sproget korrekt fremover. F.eks. præsenterer læreren ikke en given grammatisk regel, som lørnerne bagefter træner. Lærerens arbejde er i stedet at stille gode spørgsmål, der kan hjælpe lørnerne med at identificere problemet, og derefter at formulere fortsætter side 15.

15 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 15. fortsat fra side 14. en grammatisk regel i deres eget sprog, der kan løse problemet. I 2012 etableredes et Nordplusprojekt om Thinking Approach, som blev finansieret af Nordisk Ministerråd. Dette foregik som et samarbejde mellem aktører indenfor undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog i hhv. de baltiske lande og i Danmark. Projektet videreførtes i , hvor der blev udviklet nye undervisningsmaterialer baseret på Thinking Approach(TA). Flg. Model for TA-opgaver blev udviklet: Trin 1: Lørneren formulerer sit læringsmål. Trin 2: Lørneren indsamler autentisk materiale med eksempler på de sproglige strukturer, der omhandler det formulerede problem. Trin 3: Lørneren undersøger varianter af problemet i sin eksempelbank og opstiller kendetegn ved de sproglige varianter. Trin 4: Lørneren formulerer en regel, som gør det muligt at vælge korrekt mellem de sproglige varianter. Trin 5: er en produktionsopgave, hvor lørneren afprøver de selvproducerede regler i praksis og checker, om reglen er anvendelig eller skal forbedres. Erfaringer med TA indenfor dansk som andetsprog Jeg har anvendt tilgangen på et 3.4 -hold på Sprogcenter Hellerup. Mange kursister har store problemer med at finde ud af, hvornår man skal bruge at synes og hvornår man skal bruge at tro. Med udgangspunkt i ovenstående model, har kursisterne arbejdet med problemet på følgende måde: Gruppe 1: fortæl om en film, I gerne vil se og argumentér for, hvorfor I vil se den. gruppe 2: fortæl om en film, som I har set og argumentér for din mening om den. Begge grupper skriver deres svar i et skema. De får ikke svar på deres spørgsmål om, hvorvidt svarene er grammatisk korrekte. Læreren udleverer små romaner eller læserbreve fra aviser, hvor kursisterne skal samle mindst 5 eksempler på sætninger, hvor der bruges at synes og 5, hvor der bruges at tro. Næste trin er at kursisterne analyserer de indsamlede sætninger og i et skema skriver, hvad de synes er kendetegnende for sætninger med hhv. at synes og at tro. Udfra de nævnte kendetegn formulerer grupperne en regel for brug af hhv. At synes og at tro. Kursisterne skal nu bruge deres regel til at rette de sætninger, som de skrev ned, da de fortalte om filmene. Sidste trin er, at grupperne finder en film, som de gerne vil se sammen og taler sammen om, hvorfor det skal være netop denne film. Denne meningsudveksling kan tjekke, om de nu er i stand til at bruge at synes og at tro korrekt. Det lykkedes faktisk at få kursisterne på holdet til at bruge at synes og at tro korrekt både i skrift og i tale. Men, som alle lærere i dansk som andetsprog er bekendt med, er der jo et stort pensum, man skal nå på hvert modul. Det gælder både temaer og indenfor mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed, så derfor kan man ikke arbejde så længe og så grundigt med alle typer af grammatik og ordvalgsproblemer. Efter min mening kan mindre også gøre det. Thinking Approach handler blot om en tilgang til undervisningen, hvor man som lærer holder sig for øje, at den læring, som kursisterne selv tænker sig frem til, er en læring, som de får ejerskab til og er i stand til at anvende selvstændigt, når de præsenteres for nye udfordringer. Som lærer er man ofte tilbøjelig til at give sine kursister metoderne og svarene. Kunsten i Thinking Approach er at blive god til at stille de rigtige spørgsmål, så kursisten selv finder svaret. Sorteringsopgaver Forskellige typer af sorteringsopgaver er ret simple task, som udfordrer kursisterne til selvstændig tænkning og til at formulere sig om deres valg. Jeg har f.eks. brugt en sorteringsopgave, når jeg har givet feed-back på kursisternes skriftlige arbejder. Jeg har valgt hhv. 5 rigtige og 5 forkerte sætninger fra deres opgaver og blandet dem. Kursisterne får denne liste med sætninger og skal nu sortere sætningerne i rigtige og forkerte sætninger og kunne argumentere for deres valg. Der er altid uenighed grupperne imellem og de skal nu prøve at nå til enighed om, hvilke sætninger, der er korrekte og hvilke, der er forkerte. Næste trin består i at rette de forkerte sætninger. I arbejdet med disposition og argumentation har jeg bedt kursisterne fortsætter side 16.

16 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 16. fortsat fra side 15. om at rette deres opgaver, så der ikke er sprogfejl i dem. Derefter har jeg kopieret de 5 bedste opgaver og kursisterne skal nu i grupper rangordne de 5 og igen argumentere for deres valg. I disse diskussioner kursisterne imellem bliver det ofte klart for dem, hvad der karakteriserer en god opgave. Diskussionen giver dels plads til megen refleksion og dels giver det en sproglig udvikling, fordi de er nødt til at bruge sproget i en meningsfuld sammenhæng, når de skal argumentere for deres valg. Thinking Approach-tilgangen er altså ikke en helt ny metode, og den fordrer heller ikke helt nye materialer det væsentlige er, at man som lærer prøver at dreje sine opgaver, så der bliver rum for, at kursisterne så vidt muligt udfordres til at tænke selv og finde svarene selv fremfor, at læreren giver svarene. I rammerne af projektet er der udviklet en hjemmeside med TA opgaver til dansk som andetsprog. De udviklede øvelser ligger her: Ideen er at lade de studerende udvikle deres evne til at lære grammatik selvstændigt, idet de udvikler og tester deres egne regler. For undervisere er der et sæt materialer, som er klar til brug: Der er også en grundig vejledning her: Til inspiration: Lær at lære Af Kirsten Aagaard Andersen og Susanne Toft, undervisere på CDI I Fokus nr. 65 kunne man læse om det skandinaviske udviklingsprojekt under Nordplus Voksen, "Lær at lære". Projektet er nu afsluttet og ligger tilgængeligt på Lær at lære retter sig mod kursister på Danskuddannelse 2 og 3 og har det langsigtede mål at øge flygtninge/indvandreres mulighed for at gennemføre en uddannelse og dermed komme nærmere arbejdsmarkedet. I løbet af projektet er der arbejdet med metoder og redskaber, der understøtter kursisternes kompetencer i forhold til studieteknik og læringsstrategier, hvilket har resulteret i en idébank med undervisningsaktiviteter. Lær at lære giver inspiration til en række forskellige øvelsestyper, og er organiseret i temaerne: genrer, informationssøgning, læse- og skrivestrategier, ordforråd, problembaseret læring, samarbejde og studieteknik. Øvelserne kan let tilrettes i forhold til sprogligt niveau og emne, da de kan downloades både som pdf- og Wordfil. Se eksempler på øvelser på næste side. fortsætter side 17.

17 artikel Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 17. fortsat fra side 16. Løbediktat Elementer: samarbejde, læse- og skrivestrategier, ordforråd Læreren finder en tekst, som passer til gruppens danskniveau. Teksten kan evenuelt være indenfor det emne, klassen arbejder med. Teksten hænges op på væggen udenfor klasselokalet. 1. Kursisterne inddeles i par. Den ene er skriver, den anden er løber. Løberens opgave er at løbe ud til teksten, læse og huske en del af den og løbe tilbage og diktere den til skriveren. 2. Det er kun skriveren som må skrive, men løberen må gerne kontrollere, hvad skriveren skriver. Det er en god idé, at skriveren skriver teksten på PC. 3. Målet er at gruppen sammen skal lave en præcis kopi af den tekst, som læreren har hængt op på væggen. 4. Øvelsen kan laves på tid eller som konkurrence hvem er først færdig/hvem har færrest fejl? 5. Parrenes tekster rettes i plenum. Stavefejl og grammatik diskuteres i klassen. Helikopteren skab overblik Elementer: samarbejde, ordforråd, studieteknik Opstart på emnearbejde: Kursisterne inddeles i grupper på fire Hver gruppedeltager får 5 post-it sedler og skriver et emnerelevant ord på hver seddel Derefter skiftes gruppedeltagerne til at dele deres ord med resten af gruppen Når alle ord er præsenteret og lagt frem, sorteres de i bunker Gruppen diskuterer sig frem til en overskrift for hver bunke Overskrifterne skrives på en ny farve post-it sedler Det hele hænges op på væggen Grupperne præsenterer deres arbejde for hinanden

18 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 18. Pædagogisk Udvalg under sektionen Dansk som Andetsprog Pædagogisk udvalg mødes 4 gange om året og har som hovedopgave at: Forholde sig til de fagprofessionelle problemstillinger lærere i Dansk som Andetsprog skal forholde sig til i hverdagen. Følge de uddannelsespolitiske strømninger for faget. Bære den voksenpædagogiske og uddannelsespolitiske diskussion ud i regionerne. Bringe de til enhver tid aktuelle og uddannelsespolitiske problemstillinger i regionen til dagsorden i udvalget. Give tilbagemelding om efteruddannelsesbehov i regionerne Komme med ideer til FOKUS og fungere som sparring for FOKUS. Indstille til sektionsbestyrelsen, at de sætter fokus på aktuelle problemstillinger. Igennem en periode har der i udvalget være meget fokus på arbejdsmarkedsrettet dansk og udsagnet: dansk læres bedst på arbejde. Emnet har været diskuteret og belyst på en række møder, og det har ligeledes været forsøgt at få en kronik om emnet i en landsdækkende avis, hvilket desværre ikke lykkedes. Pædagogisk udvalg er sammensat af sektionsformanden og et medlem af sektionsbestyrelsen. Disse deltager på sektionens vegne i de relevante fora, som har med faget at gøre som uddannelse, efteruddannelse, ministerielle udvalg m.m. Desuden er redaktøren for FOKUS et fast medlem, og vedkommende repræsenterer samtidig den region, som hun arbejder i. Endelig er der 4 lærere, som så vidt muligt udpeges af de øvrige 4 regioner, alternativt blandt interesserede medlemmer. Desværre mangler det nuværende Pædagogiske udvalg repræsentanter fra Region Nord og Region Midt, men der arbejdes på også at skaffe medlemmer fra disse regioner. Præsentation af Pædagogisk udvalg: Hvis man har spørgsmål eller kommentarer til udvalgets arbejde, er man meget velkommen til at kontakte et af medlemmerne via mail Ebba Charlotte Rye Formand for Pædagogisk Udvalg og medlem af sektionsbestyrelsen ebbarye@hotmail.com Jørgen Andersen Sektionsformand jamajmail@gmail.com Susanne Toft Redaktør af Fokus, Region Sjælland Susanne@toft.cc Henrik Holm Sandbye Region Hovedstaden henriksandbye@gmail.com Isabel Ising Region Syd isabelising@hotmail.com

19 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 19. Arbejdsmarkedsrettet dansk på en ny måde Af Gabriela Hansen, underviser ved AOF SYD Sprogcenter Tønder At undervise i arbejdsmarked rettet dansk (AD-dansk) er i sig selv ikke noget nyt. Det har vi mere eller mindre altid gjort. Men at vi næsten udelukkende skal undervise i AD-dansk er en udfordring. Og jeg må indrømme, at det ikke lykkedes særlig godt i starten pga. kursisternes forskellige forudsætninger, deres forskellige niveauer, forskellige tilstedeværelser og manglende materialer. Vi havde brug for gode materialer og en struktur Vi fandt noget materiale på nettet, som så lovende ud. Materialet handler om "Værkstedsprog køkkenet". Der lå et helt forløb, som man kunne gå i gang med at anvende uden yderligere forberedelser. Vi kopierede hele forløbet, som indeholdt: billeder af emballage, køkkengrej, køkkenmaskiner, køkkenting, men også verber, adjektiver, opgaver, samtalekort osv. Der var materiale til en måneds undervisning på mange forskellige niveauer. Nu manglede vi bare en struktur. Vi præsenterede materialerne for kollegerne og ledelsen, og vi besluttede fælles, at hele sprogskolen skulle undervise AD-dansk "værkstedsprog i køkkenet" i hele august måned. Det skulle foregå på denne måde, at ud af de 5 lektioner er 3 lektioner reserveret til AD-dansk. De 2 reste-rende lektioner retter sig mod kultur- og samfundsforståelse, hverdagsdansk, grammatik osv. Efter sommerferien begyndte lærerne undervisningen med at forklare kursisterne hvordan undervisningen de næste fem måneder ville være brancherettet og hvorfor vi ville gøre det. Der opstod nogle diskussioner om, hvorfor alle skulle snakke om køkkenet, når nogen er i praktik som mekaniker eller i en børnehave. Vi kunne overbevise kursisterne om, at emnet køkken er meget relevant, når man fx er i praktik på en restaurant som kok, tjener eller køkkenmedhjælper. Og der er også køkken i børnehaver, skoler eller plejehjem og ikke mindst har vi alle et køkken derhjemme. fortsætter side 20

20 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 20. fortsat fra side 19. Hver kursist fik et ringbind med faneblade. Her skal de samle alle AD-kopier. Fordelen ved et ringbind er for det første, at kursisterne kan holde orden i papirerne, og for det andet, at lærerne kan sørge for, at alle kursister får udleveret alt materiale. Hvis en kursist er fraværende fx pga. praktik, får han/hun alligevel kopierne i sin mappe. På den måde får alle de samme informationer/ opgaver. Ringbindet er inddelt på følgende måde: Faneblad 1: Integrationskursisternes fraværsseddel (kursisterne skal notere årsag til evt. fravær, fraværssedlen afleveres til kommunen månedsvis). Vi synes, at det er en god idé at sætte fraværssedlen øverst i ringbindet, så de husker at udfylde den hver dag. Eksempler på tre opgaver som har fungeret godt, SANDHed og løgn om dit køkken, Skriv om en ting i dit køkken, Sprogbingo. Faneblad 2: Kursisterne udfylder en blanket med deres personlige oplysninger. De personlige oplysninger giver læreren en mulighed for at kontakte kursisten hvis der sker ændringer. Samtidig kan modultester bruge visse oplysninger til modultest. Senere udfylder de også en blanket med praktikoplysninger og CV. Praktikoplysningerne og CV finder vi på kursisternes Jobnetprofil. Det var lidt vanskeligt for begynderne og krævede meget lærerstøtte. Kursisternes CV gemmes også på deres USB-stik. Faneblad 3: Kopier som beskriver, hvor kursisterne kan finde ADopgaver online og hvordan de kan arbejde med de forskellige programmer, som fx introdansk.com eller Billeddansk.dk. Faneblad 4: Vores første emne "Værkstedssprog - køkkenet". Herefter følger de næste AD-emner. Alle hold startede med den del af "Værkstedssprog - køkkenet" som handler om "emballage". Kursisterne lærte de nye begreber som fx: net, dunk og dåse. Nogle lærere valgte at tage forskellige emballagetyper med hjemmefra, andre gik med deres hold i supermarkedet og lærte noget om emballage der. Jeg brugte emnet "emballage" til at snakke om affaldssortering. Vi arbejdede alle på forskellige måder i forskelligt tempo og niveau med emnet "Værkstedssprog - køkkenet" i hele august måned. I starten var jeg ikke sikker på, hvordan vi skulle snakke om køkkenet en hel måned. Men det viste sig, at en måned var alt for kort tid til så meget materiale og vi var nødt til at indskrænke os. Nogle valgte at undervise i sikkerhed i køkkenet, andre i hygiejne eller rengøring. Selvfølgelig var det oplagt, at vi også lavede mad i køkkenet sammen med kursisterne. Desuden havde vi inviteret en oplægsholder, som fortalte om sit job som køkkenassistent. Det var interessant. På lærerværelset og på vores intranet-side voksede bunken med materiale som alle lærere bidrog med. Vi udvekslede idéer og det motiverede os. Sidst i august-måned lavede vi en evaluering med kursisterne, men også med lærerkollegaer og vi blev enige om, at det nye tiltag var interessant, lærerigt og succesfuldt og at vi fortsætter. September-måned gik med "Værkstedsprog - byg og træ" og fortsætter side 21

21 Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 21. fortsat fra side 20. i oktober-måned underviste vi i "Værkstedsprog - metal". I november bliver emnet "SOSU", hvor vi bl.a. vil indrette et lokale med en sygeseng og de relevante redskaber. I dette tema vil vi primært have fokus på den autentiske samtale mellem hjælper og borger/beboer. Til sidst i december vil vi arbejde med "landbrug" og de forskellige jobs som mange af vores kursister har på gårde. I den forbindelse vil vi besøge nogle gårde. I januar starter vi forfra med emnet "køkken" igen. På denne måde vil kursisterne møde samme emne igen, men på et højere niveau. Efter at vi nu har arbejdet ca. 3 måneder med AD-dansk, er stemningen hos kursisterne og lærerne stadigvæk god, men der opstod selvfølgelig også nogle udfordringer undervejs. Ikke alle lærere følte sig på hjemmebane, når der skulle undervises i "Værktøjssprog - metal". Her har vi som lærere også lært noget nyt. For kursisterne var det en udfordring at holde orden i deres ringbind, især på begynder-niveau, hvor de meget gerne ville lægge alle kopierne øverst i ringbindet. Her skal der arbejdes en del med, hvordan man holder orden. Ringbindet opbevares i klasselokalet på skolen, men det er dog muligt at kursisterne tager enkelte opgaver med hjem hvis de vil træne noget. Vi har også oplevet hvordan kursisterne bliver meget stolte over deres mapper og gerne vil vise dem frem når der kommer besøg i klassen. Det er deres produkt og det afspejler deres eget liv lige her og nu samt deres udvikling som nye borgere i Danmark. Her senest skulle kursisterne begynde på at beskrive deres egen praktik/eget arbejde. Alle kursister fik derfor udleveret et USB- stik med navneskilt på, som skal være i deres ringbind. Kursisterne skal nu kopiere deres praktikaftaler på deres USB- stik og skal finde/bruge de nye ord de har lært. Når en kursist har været i praktik fx som køkkenmedhjælper, kan kursisten nu bruge ordene han/hun har lært, for at beskrive arbejdspladsen, redskaberne og aktiviteterne. Kursisterne, som ikke har været i praktik endnu, kan fortælle/skrive om deres arbejde i deres hjemland (også arbejdet som husmor). På USB- stikket skal der senere oprettes mapper, som skal indeholde fx ansøgninger, job-beskrivelser osv. Næste opgave er, at kursisterne skal tage nogle billeder af deres praktiksted eller arbejdsplads. Lærerne sørger for, at billederne bliver printet ud, lamineret og at de kommer i kursisternes ringbind. Ringbindet med kursisternes billeder af deres praktik eller arbejdsplads kan således også bruges til modultest. Fremadrettet vil kursisternes læringsplan og scoreark fra modultest også sidde i ringbindet for at synliggøre progressionen for kursisten og læreren. Når kursisterne søger job eller kommer til en praktik- eller jobsamtale, kan de hurtig finde relevante informationer i deres ringbind, fordi her fremgår, hvad de allerede har beskæftiget sig med. Det er sådan vi har arbejdet med AD-dansk siden starten på august. Men som vi allerede kan se udvikler det sig hele tiden i løbet af vores udvekslinger af materialer og ideer på lærerværelset. Så om et år kan vi sikkert fortælle meget nyt om hvordan vi arbejder med at målrette danskundervisning til arbejdsmarkedet. I mellemtiden ville det være rigtig interessant at høre om lignende tiltag på andre sprogskoler. Så vi opfordrer andre skoler til også at skrive til FOKUS og fortælle om deres tiltag. Eksempler på opgaverne: Sandhed og løgn om dit køkken, Skriv om en ting i dit køkken og Sprogbingo kan ses på de følgende sider. N0. 70 Artikler, debatindlæg og kommentarer sendes til: fokus.dansk@gmail.com Udkommer juni 2018 Deadline for indlæg er den 1. maj 2018 fortsætter side 22.

22 BILAG: OPGAVE Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 22. fortsat fra side 21. Opgave Sandhed eller løgn om dit køkken Formål Træne lytte, tale- og skrivefærdigheder Træne ordforråd og stavning Involvere og aktivere alle deltagere samtidig Tid: minutter Beskrivelse Bed hver deltager om at skrive 5-8 sætninger om sig selv. To eller tre af disse sætninger skal være løgne. Del deltagerne i grupper med tre eller fire deltagere. En deltager starter og dikterer sine sætninger. Han fortæller også, hvor mange af sætningerne der er løgne, men ikke hvilke. De andre deltagere i gruppen skriver sætningerne og diskuterer efterfølgende, hvad de tror er løgn. Derefter dikterer den næste deltager sine sætninger. NB: Det kan være en god idé, at du starter med dig selv og skriver 6 sætninger på tavlen, så deltagerne lærer strukturen at kende med udgangspunkt i dig. Variant Hvis deltagerne godt kunne lide øvelsen, kan du bede dem om at skrive deres livshistorie som en sammenhængende tekst og flette to eller tre løgne ind. Livshistorierne kan så præsenteres næste undervisningsgang. Sandhed eller løgn om dit køkken Skriv 6 sætninger. 4 sætninger skal være rigtige og 2 skal være løgn Fx: 1. Jeg har et stort køkken. 2. Jeg elsker at lave mad. 3. Jeg har ingen kaffemaskine. 4. Jeg har to ovne. 5. Jeg har ingen mikrobølgeovn 6. Jeg bager en gang om ugen fortsætter side 23.

23 BILAG: OPGAVE Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 23. fortsat fra side 22. Opgave Skriv om en ting fra dit køkken Formål Træne tale- og skrivefærdigheder Træne det aktive ordforråd Involvere og aktivere alle deltagere samtidig Tid: minutter Beskrivelse Bed deltagerne om til timen at medbringe en ting fra deres køkken, og forberede en lille præsentation I timen præsenterer deltagerne kort deres ting, Tingene bliver derefter fordelt på et bord og hver deltager vælger én (sørg for at have et par ekstra ting med, så der er køkkengrej til alle deltagere) Deltagerne vælger en ting og skriver om den: hvad laver man med den. Det er afhængigt af deltagernes niveau, om struktur og ordforråd skal introduceres inden øvelsen Deltagerne læser deres beskrivelse op. fortsætter side 24.

24 BILAG: OPGAVE Nr. 69 > DEC. > 2017 > SIDE 24. fortsat fra side 23. Opgave Sprogbingo Formål Repetere eller introducere et emne Træne det aktive sprog Tid: minutter Beskrivelse Deltagerne får en bingoplade (se eksempel nedenfor) og noget at skrive med og stiller sig op på gulvet. Alle deltagere får samme plade. Deltagerne skal finde personer, som passer til de enkelte beskrivelser, der står på pladen. Har man fundet en person, skriver man personens navn på pladen i det rigtige felt. For at sikre variation må man kun skrive 1 person 1 gang (eller 2, alt efter deltagerantal). Når en deltager har fået alle udsagn på pladen udfyldt med navne, råber han/hun Bingo, og øvelsen er slut. Vinderen må gerne få en lille præmie Variant Kan selvfølgelig bruges om alle mulige emner. Øvelsen kan også danne basis for en kort videreførende dialog, ved at man følger op på vinderens plade: Er det rigtigt, Peter, at du godt kan lide at spille tennis...

Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke

Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke åbne sider Undervisning af traumatiserede flygtninge kan belaste lærerens egen psyke Sprogskoler landet over modtager i denne periode flere og flere flygtninge fra verdens brændpunkter. Mange af disse

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats

Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Til samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge

Til samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge Til samtlige kommunalbestyrelser og udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge Orienteringsskrivelse om ændringer af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med ikrafttræden den 1. januar

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Social- og Beskæftigelsesudvalget Drøftelse Opfølgning på byrådsbehandling af "Forslag fra EL om at danskundervisningen på Lærdansk ikke skal genudbydes" SOCIALE FORHOLD

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE

Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret danskundervisning 14.62.08.30 Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Puljens målgruppe... 3 3.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Universitetet i Nordland,

Universitetet i Nordland, Universitetet i Nordland, 20.11.2017 https://www.facebook.com/riisekspeditionen /?fref=ts Vend dig mot den som sidder ved siden av dig og fortæl hinanden hvad dere tenker om denne filmsnut Sammenhengen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E

MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E EMNEBEGRUNDELSE I vores arbejde har vi mødt mange kursister, der er påvirkede af traumer. Vi har derudover deltaget

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Citater fra borgere:

Citater fra borgere: Citater fra borgere: Jeg har fået hjælp til at blive en bedre mor, at finde mig selv og vide, hvem, jeg er Kunne min søn tale, ville han nok sige, at han er glad for, at mor er i Familiehuset Det er et

Læs mere

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning! Godt arbejdsmiljø i køkkenet - Fokus på konstruktiv kommunikation og positiv stemning. Den 5. april 2018 TEMA 1 - Et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Sensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16

Sensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16 Sensitiv vi kalder det sansestærk At være Sansestærk Hvad betyder særlig sensitivitet? Hvad kendetegner en, der er sansestærk? En sansestærk i kærlighed, på job og i venskaber Mulige sansestærke strategier

Læs mere

Værdi/leveregel: faglighed

Værdi/leveregel: faglighed Værdi/leveregel: faglighed Være professionel Have fagkundskaber Anvende pædagogiske teorier i praksis Kunne begrunde sine valg Være opdateret på ny viden Være ansvarlig for eget arbejde Kunne adskille

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering Nordisk Alfabetiseringskonference den 22. - 24 september 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering En

Læs mere

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning 00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn

Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Nana Vaaben Lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d. Rikke Pedersen Lektor Tidsprojektet der ikke var tid til Tak for din henvendelse. Jeg vil imidlertid

Læs mere

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole? Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole? så skal du vide, at vi søger intet mindre end idealet på efterskolelærer, der forbinder det bedste fra hvordan det var engang, da mor var dreng

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi 4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL Kompetencegivende SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL To sammenhængeden diplommoduler fra Den sociale diplomuddannelse: i alt 20 ECTS points svarende til 1/3 diplomuddannelse Modtag supervision - Træn supervisorrollen

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere