Leverbiopsiens vigtigste elementer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leverbiopsiens vigtigste elementer"

Transkript

1 Leverbiopsiens vigtigste elementer Tjekliste i diagnostik af ikkeneoplastiske leversygdomme 1. Arkitektur - Bevaret lobulær opbygning - Lobulær fibrøs opsplitning (let, mod., svær) - Lobulært kollaps - Nodulær opbygning (delvis eller helt) 2. Portalrum Antal Størrelse og form - Ekspanderet/afrundet - Stellat Ødem - Lymfocytter - Plasmaceller - Histiocytter - Granulomer - Neutrofile granulocytter - Eosinofile granulocytter Galdegange - Interlobulære gange - - Epitellæsion - Destruktion/tab - Galdeductuli - Proliferation - Ektasi - Galdetromber - - Periduktal Aflejring i bindevæv - Jern 3. Periportale område Grænsefladeinflammation/ Piecemeal nekroser Periportal fibrose Galdegangsproliferation - Elongeringstype - Metaplastisk type Aflejring (se punkt 5) 4. Lobuli (noduli) Trabekelopbygning - Fortykkelse - Atrofi - Lymfocytter - Plasmaceller - Neutrofile granulocytter - Histiocytter - Granulomer - Perisinusoidal - Pericellulær - Perivenøs - Septal - Portoportal forbindelse - Portocentral brodannelse Sinusoider - Ektasi - Celleophobning Centralvener - - Obliteration Kuppferceller - Hyperplasi - Aflejring - Jern - Galde 5. Parenkym (leverceller) Steatose - Makrovesikulær - Mikrovesikulær - Lipogranulomer Hydropi Mallorylegemer Aflejring - Jern - Kobber - Galde - α 1 -antitrypsin Hepatitis B associeret antigen Induktion Nekrose - Fokal - Konfluerende - Zonal Apoptose A-kursus 2003 side 1 af 6

2 Gennemgangen omfatter de almindelige inflammatoriske leversygdomme, incl. intrahepatiske galdegangslæsioner og galdevejsobstruktion. Malformationer, metaboliske sygdomme, transplantationsreaktioner, tumorer etc. er ikke medtaget. 1. Arkitektur Nodulær regenerativ hyperplasi: noduli uden (eller med meget ringe) fibrose, ses især ved cirkulationsforstyrrelser i leveren, fx kronisk stase. Fokal nodulær hyperplasi: kan i en biopsi immitere cirrose. Se efter med abnorme arterier uden ledsagende interlobulære galdegange. Se på de kliniske oplysninger (tumor?). Identificer portalrum: Maturt bindevæv med arteriole, portalvenegren og (oftest) interlobulær galdegang. Skal differentieres fra fibrøse områder med galdegangsmetaplasi. 2. Portalrum Identificer centralvener: Antal Ca. 0,3-0,5mm fra portalrum, veldefineret Godt mål for repræsentativiteten. Hvis afrundet lumen omgivet af svær fibrose, evt. cirrose: de originale adventitielt bindevæv. Skal differentieres portalrum kan ofte identificeres ved fra nydannede efferente vener i noduli. deres mere hyaline bindevæv og større Se på levercelletrabekler: indhold af elastiske fibre. Normalt én celle tykke, radierende mod centralvene. To celler tykke trabekler er Størrelse og form et regenerationstegn. Mere end to celler Portalrum kan være ekspanderet på tykke: bør give mistanke om hepatocellulært grund af ødem, inflammation, galde- karcinom. gangsproliferation og/eller fibrose. n langt oftest periportal (semantisk problem: fibrøst forstørret Lobulær fibrøs opsplitning portalrum = periportal fibrose). Ødem får Septal fibrose 6 brofibrose, septa kan portalrummet til at fremtræde afrundet, udgå fra portalrum og/eller centralveneområde. periportal fibrose giver et stellat Portocentral brofibrose er udseende. obligat for cirroseudvikling. Ætiologi: se Ødem punkt 3 og 4. Oftest omkring prolifererende Porto-portal +fibrøs forbindelse er blot galdegange, oftest tegn på galdevejsobstruktion, evt. parenkymatøs periportal fibrose og bør ikke betegnes brodannelse. kolestase, identificeres bedst i en god Astra-PicroSirius. Lobulært kollaps Følge af panlobulær nekrose, se afsnit 5. Få lymfocytter er næsten altid til stede. Nodulær opbygning Let øget indhold næsten uanset Cirrose: diffus leversygdom med noduli ætiologien, tænk på uspecifik reaktiv omgivet af fibrose. Små noduli (# 1-2 hepatitis. Tætte ansamlinger af mm) cirkumskript demarkeret af fibrøse lymfocytter (aggregater, follikler): tænk septa: mikronodulær cirrose. Større især på kronisk hepatitis (C, autoimmun) noduli, delvist demarkeret af fibrøse og primær biliær cirrose (PBC). septa: makronodulær cirrose. Svær Plasmaceller: tilstedeværelse altid lobulær opsplitning kan fejltolkes som patologisk, ses fx ved uspecifik reaktiv cirrose. Makronoduli kan hepatitis, akut og kronisk hepatitis af så cirrose fejltolkes som normal arkitektur. viral type, PBC, PSC, Kriterier for +begyndende cirrose* galdevejsobstruktion (sent i forløbet), og +cirrose med delvis bevaret arkitektur* bakterielle infektioner etc. er flydende. Histiocytter, diffust lejrede, ceroidholdige, er et uspecifikt tegn på Side 2 af 6

3 øget levercelleomsætning. Granulomer kan have talrige årsager (se punkt 4. lobuli), men hvis intim relation til interlobulære galdegange: PBC, sjældnere sarkoidose og medikamentel læsion. Neutrofile granulocytter, især i ødematøst bindevæv omkring proliferende galdegange, tegn på obstruktiv eller parenkymatøs kolestase. Eosinofile granulocytter: uspecifikt fund, men hvis relativt mange: tænk på immunologiske, medikamentelle og parasitære sygdomme. Galdegange Interlobulære galdegange skal kunne identificeres i næsten alle portalrum. Har samme diameter som de arterioler, de næsten altid ledsager (i en afstand <3x diameteren). Galdegang/arterioleratio < 0,7 er patologisk! galdeductuli ledsager ofte obstruktion, er ikke udtryk for bakteriel cholangitis. Ses også ved fx cholangitis lenta. Egentlig portal fibrose optræder især periduktalt (+onion skin*), mest fremtrædende ved PSC og langvarig galdevejsobstruktion, mindre ved PBC, sjældent ved hepatitis. Periduktal fibrose er til stede, hvis bredden af de koncentriske bindevævsstrøg tydeligt overstiger galdegangens diameter. Aflejring Jern aflejret i portalt bindevæv og i galdeepitel: indicium for hæmokromatose (se endvidere afsnit 4. Lobuli). 3. Periportale område (. den parenkymale grænseflade. membrana limitans) i interlobulære galdegange: neutrofile granulocytter især ved bakteriel cholangitis, lymfocytter især ved hepatitis og PBC. Histiocytter: granulomatøs cholangitis (PBC, medikamenter). Epitellæsion kan ses i relation til inflammation som irregularitet, degeneration, nekrose og ruptur, sjældnere hyperplasi. Atrofi af epitelet og svind af galdegange: overvejende PBC og PSC, sjældnere ved langvarig large duct obstruction og medikamentel skade. Galdeductuli: galdegangsproliferation af elongeringstype (marginal galdegangsproliferation, se punkt 3) er karakteristisk for enhver galdevejsobstruktion, men kan også ses ved ved parenkymal kolestase (fx hepatitis, medikamenter). I få tilfælde findes ingen galdegangsproliferation trods ugers mekanisk obstruktion. Ektasi af prolifererende ductuli + evt. galdetromber ses sjældent ved obstruktion, bør give mistanke om ekstrahepatisk bakteriel infektion (cholangitis lenta). Neutrofil granulocytinfiltration i Grænsefladeinflammation / piecemeal nekrose Levercellenekroser i grænsefladen associeret med lymfoplasmacytær inflammation. Kaldes også klassisk eller lymfocytær piecemeal nekrose (for at adskille fra såkaldte biliære, duktulære og fibrøse piecemealnekroser - disse udtryk kan ikke anbefales). Identificeres ved 1) tab af leverceller, 2) infiltration af lymfocytter og plasmaceller på stedet, 3) tæt kontakt mellem lymfocytter og hydrope leverceller (peripolese), 4) periportal fibrose (dog ikke ved akut hepatitis). Optræder ved immunologisk udløst celledød (apoptose snarere end nekrose) som led i akut og kronisk hepatitis (uanset ætiologi), PBC, i mindre omfang ved PSC. Obligat ved kronisk hepatitis med aktivitet. Periportal inflammation, der ikke er led i piecemealnekrose, ses ved længerevarende galdevejsobstruktion (mekanisk, PBC, PSC), hvor der oftest er flere mononukleære celler end neutrofile Side 3 af 6

4 - hyppigt ledsagefænomen til fibrose. Optræder i forløbet af enhver længerevarende inflammation, uanset om denne er udløst af fx immunologiske årsager (piece meal nekrose) eller galdevejsobstruktion. Kan også ses ved alkoholisk leversygdom (måske obstruktionsfølge). Kan brede sig i parenkymet som septal fibrose, evt. med brofibrose til centralvener. Bemærk. at septal fibrose og brofibrose også kan udvikles fra centrilobulær fibrose, se nedenfor. Galdegangsproliferation Ses evt. i kontinuitet med portal galdegangsproliferation. Proliferation af elongeringstype (marginal galdegangsproliferation) er især udtryk for hyperplasi af galdeductuli. Fremtræder oftest som slyngede, ektatiske gange i tæt relation til portalrummet. Ses ved +akut* galdevejsobstruktion. fænomen ved kroniske sygdomme (kollagenoser, maligne sygdomme). Atrofien er typisk centrilobulær ved stase, mere ujævnt fordelt, evt. periportal ved de øvrige tilstande. og nekrose ses oftest sammen. Lymfocytter optræder ved de fleste tilstande med lytisk nekrose. Plasmaceller er især knyttet til hepatitis, specielt autoimmun. Neutrofile granulocytter ses ved svær steatohepatitis samt svær galdestase (galdeinfarkt, patognomonisk for galdevejsobstruktion), kirurgiske levercellenekroser og bakteriæmi. Epiteloidcellegranulomer optræder ved talrige tilstande (bakterielle, virale, svampe- og parasitinfektioner, fremmedlegemereaktioner, immunsygdomme, medikamenter, maligne sygdomme - også ekstrahepatiske). Ætiologien er ukendt i a af tilfældene. Ved tuberkulose findes kun syrefaste stave hos 10%. Aflejring Aflejring af kobber, jern og α 1 -antitrypsin optræder altid mest udtalt i periportale hepatocytter, se punkt 5. Parenkym. 4. Lobuli (uden for det periportale område; gælder også noduli) Trabekelopbygning Fortykkede levercelletrabekler (dvs. mere end én levercelle tyk) er udtryk for regeneration: ses ved opheling efter større nekroser og ved fibroserende sygdomme (incl. cirrose), der giver parenkymtab. Endvidere ved fokal nodulær hyperplasi og nodulær regenerativ hyperplasi. Atrofiske levercelletrabekler ses (sammen med sinusoidal dilatation) ved hæmodynamiske forstyrrelser (kronisk Sinusoider stase, fx hjerteinsufficiens eller Budd- Chiaris syndrom), indtagelse af kønshormoner og som et uspecifikt Side 4 af 6 Perisinusoidal centrilobulær fibrose ses ofte sammen med sinusoidal dilatation samt ved steatose og steatohepatitis. Pericellulær centrilobulær fibrose er et vigtigt fingerpeg om steatohepatitis, der næppe optræder uden pericellulær fibrose! Pericellulær fibrose kan også ses som følge af viral og autoimmun hepatitis, men har ikke den tydelige centrilobulære fordeling. Perivenøs fibrose kan være udviklet fra pericellulær fibrose eller opheling af centrilobulær, zonal nekrose (paracetamol, shock, se nedenfor). Septal fibrose kan optræde i forløbet af de ovennævnte fibroseformer. Brofibrose bertegner fibrøse septa, der forbinder portalrum og centralvener (udtrykket bør ikke bruges om tilsyneladende broer mellem to portalrum). Ektasi: se ovenfor under trabekelopbygning.

5 Celleophobning: fx hæmopoïetiske celler (myeloid metaplasi), tumorceller. Centralvener ses ved en række tilstande, der rammer parenkymet centrilobulært, fx akut hepatitis. Obliteration ses især ved venookklusiv sygdom, Budd-Chiaris sygdom og alkoholisk leversygdom. Kuppferceller Diffus hyperplasi ses ved mange parenkymaffektioner, ofte markant ved mononukleose og CMV-infektion. Fokal hyperplasi ses ved parenkymnekrose uanset årsag (lipogranulomer: se nedenfor). Jern ophobes i Kuppferceller ved især hepatitis, enteral jernmedicinering, hæmolyse og en række blodsygdomme. Galde kan pigmentere cytoplasma ved enhver galdestase. 5. Parenkym (leverceller) Steatose Makrovesikulær steatose (fedtvacuoler i alle størrelser, de største displacerer kernen) er et ret uspecifikt fænomen, ses især ved alkoholisk leveraffektion, adipositas, diabetes, kronisk stase og steroidbehandling. Mikrovesikulær steatose (ensartede små vacuoler) ses ved forskellige toksiske leverpåvirkninger (valproat, tetracyklin, alkohol [akut intoksikation]) graviditetstoksæmi og Reyes syndrom. Lipogranulomer er en uspecifik reaktion på ruptur af fedtfyldte hepatocytter med fokal hyperplasi af Kuppferceller og let inflammation omkring fedtdråber. Steatohepatitis er en ret karakteristisk parenkymaffektion bestående af steatose, ballooning, (se nedenfor), lytiske nekroser og inflammation (lymfocytter, i svære tilfælde også neutrofile granulocytter) sammen med pericellulær fibrose. Mallorylegemer ikke obligatorisk (men præ-mallorylegemer bør kunne påvises, se nedenfor). Udtrykket foretrækkes frem for +alkoholisk hepatitis* Ikke-alkoholisk steatohepatitis ses især ved adipositas og diabetes, men også uden kendt metabolisk/nutritionel forstyrrelse og med intet eller kun +legal* alkoholindtagelse, samt i sjældne tilfælde ved medikamentel leveraffektion, fx med diltiazem (calciumblokker). Ballooning Hydropisk degeneration af leverceller ses ved kolestase (centrilobulært, ofte sammen med induktion, se nedenfor), kolatstase (periportal hydropi og galdepigentering ved kronisk kolestatisk leversygdom), steatohepatitis og akut og kronisk hepatitis (viral, autoimmun). Leverceller i nærheden af piecemeal nekroser er ofte hydropiske. Mallorylegemer Hyaline granulære, globulære eller trådede cytoplasmatiske strukturer især bestående af (denaturerede) cytokeratinfilamenter, ligger næsten altid i balloonerede leverceller med et tomt udseende cytoplasma. De mindste granulære strukturer, +præ-mallorylegemer*, kan være vanskelige at skelne fra cytoplasmatisk granulering ved fx kolestase, kan identificeres specifikt ved immunhistokemisk undersøgelse for ubiquitin (et enzym, der deltager i nedbrydningen af degraderede filamenter). Mallorylegemer ses som led i steatohepatitis (se ovenfor) og ved tilstande med kobberobhobning, fx PBC og PSC (hvor lokalisationen dog overvejende er periportal). Jern Jern (hæmosiderin) primært aflejret i leverceller ses især ved alkoholisk affektion og genetisk hæmokromatose (5-10% af befolkningen er heterozygot for hæmokromatose!). Ved tilstande med udtalt jernaflejring i Kuppferceller (se ovenfor) kommer der også mindre ophobning i leverceller. Omvendt vil jern i leverceller redistribueres til Kuppferceller ved levercellenekrose og fibroserende leversygdom. Hæmosiderin identificeret som granula ved x25 er nærdiagnostisk for homozygot hæmokromatose. Side 5 af 6

6 Kobber Vigtig markør for kronisk kolestase (obstruktion af galdeveje, PBC, PSC), ses mere uspecifikt i afsnørede leverceller/små noduli ved enhver fibroserende/cirrotisk tilstand. Endvidere ved Wilsons sygdom. Orceinfarvning til påvisning af kobber kan være upålidelig, supplér evt. med rhodaninfarvning. Kobbergranula er også PAS-positive, diastaseresistente (god screeningsundersøgelse)! orcein-positive. Hepatitis B surface antigen (HBsAg) kan påvises immunhistokemisk. Påvisning er et sikkert indicium for kronicitet ved hepatitis B infektion. Homogene kerner (sanded nuclei) findes ved ophobning af hepatitis B core antigen (HbcAg), men kan let overses. Kan påvises immunhistokemisk, hvilket især har prognostisk og terapeutisk interesse, hvor patienten er serologisk HbeAgnegativ (som følge af virusmutation). Galde Galdepigment (bilirubin) kan ses aflejret i levercellecytoplasma og galdecanaliculi ved enhver kolestatisk tilstand, men både sensitivitet og specificitet er lav. Specielt i tidlige faser vaskes galden ud under præparationen, og galdens egenfarve +fader* i snittene. Se efter ektatiske galdecanaliculi, evt. afgrænset af leverceller i rosét, samt hydropi og induktion. +Pure cholestasis* betegner galdestase uden eller med kun ringe inflammation, ses især ved hormonterapi, sjældnere ved medikamentel leveraffektion, systemiske infektioner og shock. α 1 -antitrypsin PAS+ diastaseresistente globuli ($ 3 µm) i periportale leverceller er oftest udtryk for α 1 -antrypsinmangel (patienter med PiZ allel). Få og små globuli er uden diagnostisk betydning (hyppigt ved kronisk leversygdom/alkoholisk cirrose). Globuli centrilobulært er et degenerativt fænomen, hvor leverceller optager serumproteiner. Hepatitis B associeret antigen Ground glass celler er markør for hepatitis B virus infektion (mange positive celler ved bærertilstand, færre ved kronisk hepatitis). Cellerne har en stor, homogen, fint granuleret cytoplasmatisk inklusion omgivet af en halo. Kan overses i HE-farvning, er Induktion Hyperplasi af det glatte endoplasmatiske reticulum kan give et ground glass-agtigt præg (orcein-negativt!) med displacering af basofile cytoplasmatiske bestanddele ind omkring galdecanaliculus, optræder ved medikamentel påvirkning (adaptation, ikke patologisk!) og kolestase. Nekrose Fokale, lytiske nekroser er tab af få leverceller, identificeres på defekter i levercelleplader opfyldt af PAS+ diastaseresistente Kuppferceller og lymfocytter; et uspecifikt fænomen, men obligat ved uspecifik reaktiv hepatitis, systemiske infektioner og akut hepatitis (uanset ætiologi). Konfluerende lytiske nekroser er ansamlinger af fokale nekroser, kan vise kollaps af reticulinskelettet og udvikle sig til portocentrale bronekroser eller i sværeste fald panlobulær nekrose. Zonale nekroser er knyttet til en af Rappaports tre zoner. Zone 3 nekrose (langt det hyppigste) er karakteristisk for cirkulationssvigt (shock) og paracetamolforgitning. Apoptose (+programmeret celledød*) ses som acidofile legemer. Få sådanne er et uspecifikt fænomen, mange ses typisk ved akut hepatitis (viral, medikamentel). Side 6 af 6

Leverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015

Leverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Leverbiopsien diagnostiske metoder Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Leverbioptering Perkutan Suction-biopsi fx Menghini Skære-biopsi

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Kolestatiske sygdomme. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015

Kolestatiske sygdomme. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Kolestatiske sygdomme Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015 Kolestase - definition Biokemisk kolestase: Defekt i mekanismerne for galdesekretion,

Læs mere

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Opsamling af Inflammation i leveren. Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit Diagnose? LM: Ingen ballooning, normale PR og ingen

Læs mere

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen Patologi-besvarelsen (gælder alle -itiser ) for leverbiopsi. Konklusion: 1. Terapirelevant histologisk diagnose (aktivitet/kronicitet)= Første del.

Læs mere

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO Klassifikation af medicinske leversygdomme AH BV Hepatocyt sygdom galdevejssygdom Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO NRH akut kronisk Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel Alastair Hansen

Læs mere

Primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis

Primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis Primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme med galdegangstab (vanishing bile duct-syndromer)

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Metabolisk leversygdom. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Metabolisk leversygdom. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Metabolisk leversygdom Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Metaboliske leversygdomme Hereditære Porfyrinstofskiftet Porfyria cutanea tarda Erytropoietisk

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Nyfødte og leversygdom Hæmolyse ; HbF Ukonjugeret hyperbilirubinæmi Kernicterus og cerebral skade Børn og leversygdom Nyfødte

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS Mikroskopi i hæmatologisk diagnostik Hvorfor udføres mikroskopi i hæmatologisk diagnostik? Den hæmatologiske diagnostik er noget vanskeligere end de øvrige mikroskopiundersøgelser.

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Månedens case Oktober 2012

Månedens case Oktober 2012 Månedens case Oktober 2012 B R O N K O A L V E O L Æ R L A V A G E ( B A L ) U D L Å N T A F : D O R T H E E J E R S B O A F D E L I N G F O R K L I N I S K P A T O L O G I, O D E N S E U N I V E R S I

Læs mere

Specialevejledning for Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

Specialevejledning for Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialevejledning for Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

CASE 1 VBT 24 år, indbudt, GU i.a. Diagnose: ASCUS - opfølgning negativ

CASE 1 VBT 24 år, indbudt, GU i.a. Diagnose: ASCUS - opfølgning negativ CASE 1 VBT 24 år, indbudt, GU i.a. Diagnose: ASCUS - opfølgning negativ Modent pladeepitel Kerneforstørrelse: 2½ -3 x intermediær cellekerne Let øget K/C ratio Minimal hyperkromasi Minimal irregularitet

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående Forord Patologi er af generel betydning for vores forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen og dermed afgørende for målrettet behandling af den enkelte patient. Specialet

Læs mere

Nonalkoholisk steatohepatitis I

Nonalkoholisk steatohepatitis I Troels Haxholdt Lunn & Anders Linnemann H E P A T I T I S 139 Nonalkoholisk steatohepatitis I Om definition, ætiologi, epidemiologi, histopatologi og patogenese Nonalkoholisk steatose (nonalcoholic fatty

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Morfologiske HPV forandringer

Morfologiske HPV forandringer Morfologiske HPV forandringer Bioanalytikerunderviser Marianne Schou Århus Sygehus, NBG Marimart@rm.dk HPV morfologisk forandringer Koilocytter (E4 proteinet) Dyskeratocytter Makrocytter HPV i Umodne metaplastiske

Læs mere

EBUS-TBNA: MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening

EBUS-TBNA: MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening EBUS-TBNA: CYTOBIOANALYTIKERNES DELTAGELSE VED ROSE OG PRESCREENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts 2017 Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening INTRODUKTION

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Icterus = Gulsot. v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH

Icterus = Gulsot. v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH Icterus = Gulsot v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH Gulsot (historie) Gulsot har været observeret hos nyfødte gennem mange hundrede år Begyndelsen af 1800-tallet: Dr John Burns: To slags gulsot.

Læs mere

Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom

Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Vurdering af leversygdom ved hepatocellulært carcinom Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afd for Medicinske Mave-tarmsygdomme Odense Universitetshospital Staging ved hepatocellulært carcinom Staging af tumor

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

Colons non-neoplastiske sygdomme

Colons non-neoplastiske sygdomme Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Almen patologi præparater

Almen patologi præparater Almen patologi præparater Adaptive forandringer 6, 36, 37, 14, 25 Celledød / Infarkt 3, 50, 22, 23, 41 Akut inflammation 16, 17, 32, 46, 47 Kronisk inflammation og heling 29, 61, 93, 4, 5 Granulomatøs

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer

Læs mere

Klinik Rtg af thorax

Klinik Rtg af thorax MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter

Læs mere

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)

Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede 3 Infarctus recens myocardii 4 Infarctus subrecens myocardii (i opheling) 5 Fibrosis myocardii Akut myocardieinfarkt,friskt. Snit af myocardium, bestående af tætliggende

Læs mere

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012

Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 Indlæg om Pædiatrisk MR Neuroradiologi v. overlæge Brian Staussbøll-Grøn Aarhus Universitetshospital, Skejby DSMMR Forårsmøde 2012 PÆDIATRISK MR NEURORADIOLOGI DSMMR 2012 FOSTRE Hvorfor? FOV giver overblik

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011

Hoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011 Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

Læs mere

Akut Graft-versus-Host Sygdom (akut GvHD)

Akut Graft-versus-Host Sygdom (akut GvHD) Instruksbog 4.1.1 Område: Emne: Titel: Forfatter: Godkendt af: Komplikationer Akut GvHD Niels Jacobsen Gitte Olesen Niels Jacobsen Doris Hovgaard Type/målgruppe: Standardnr.: Udarbejdet/Rev.: Sidst revideret:

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Skrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder

Skrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Skrumpelever En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Troels Havelund Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S OUH Skrumpelever Lægedag syd 2011

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 High-grade squamous intraepithelial lesion = HSIL Planocellulært karcinom Billeder fra: Billeder fra: http://nih.techriver.net/

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Hepatitis C og levercirrose. Ved Sine Eriksen Afdelingssygeplejerske Levermedicinsk ambulatorium Rigshospitalet

Hepatitis C og levercirrose. Ved Sine Eriksen Afdelingssygeplejerske Levermedicinsk ambulatorium Rigshospitalet Hepatitis C og levercirrose Ved Sine Eriksen Afdelingssygeplejerske Levermedicinsk ambulatorium Rigshospitalet Hepar m Leverens anatomi Organismens største indre organ vejer ca. 1.5 kg og måler ca. 8 x

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum.

Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum. ALMEN PATOLOGI DEFINITIONSLISTE Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum. Adaptation (cellulær) Reversible ændringer hvormed cellerne tilpasser sig mikromiljøet. 5 typer: 1. Atrofi:

Læs mere

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple choice

Læs mere

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere