Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner.

Transkript

1 Økologisk biogas: produktion af grøn energi i vores Regioner. Fordelene ved økologisk biogasproduktion på økologiske bedrifter blev præsenteret på den afsluttende begivenhed af SUSTAINGAS projektet:»økologisk biogas: Produktion af grøn energi i vores regioner«fandt sted i Regions Komitéen den 11. marts 2015 med støtte fra Bretagne-regionen. Velkomst og introduktion til fordelene ved økologisk biogasproduktion Deltagerne blev budt velkommen af Pierre Karleskind, Vicepræsident for Bretagneregionen for EU-anliggender, hav og kyster og Marco Schlüter, direktør for IFOAM EU. Hr. Karleskind mindede offentligheden om sammenhængen mellem klimaforandringer og landbrug. Hr. Schlüter påpegede, at projekter som SUSTAINGAS bekræfter økologiske landmænds vilje til at være en del af løsningen på klimaforandringerne. Økologisk biogas reducerer udledningen af drivhusgas i husdyrsektoren betydeligt, og det er en bæredygtig kilde til vedvarende energi, der kan hjælpe EU til at nå målet om at producere 20% vedvarende energi i Første panel: Projektresultater Hvordan vurderes de økonomiske muligheder for økologisk biogasproduktion? Michael Tersbøl, Faglig Udviklingschef i Økologisk Landsforening (Organic Denmark), holdt et indlæg om, hvordan man kan vurdere de økonomiske muligheder for økologisk biogasproduktion. I første omgang blev det præciseret, at svaret på, hvad der gør biogas økologisk, ligger inden for økologisk planteavls kernefunktioner. Han understregede, at biogasanlæg fører til en bedre fordeling af kvælstof og sædskifte. Hr. Tersbøl tilføjede også, at biogasanlæg er en god løsning for at give gården forbedret økologisk gødning. I løbet af projektet, i et forsøg på at hjælpe den skrøbelige landbrugs økonomi i biogasproduktion, blev der uddelt et spørgeskema til adskillige landmænd vedrørende hvordan anlæggene har påvirket økonomien i deres landbrug. Desuden blev der udviklet et regneværktøj, der kan beregne de økonomiske fordele eller tab ved brug af et biogasanlæg på en økologisk gård. Værktøjet blev testet på gårde. Der var også to runder af interviews med politiske og kommercielle aktører. I gennemsnit mener 78 % af dem, at støtte til økologisk biogasproduktion er nødvendig (f.eks. højere afregningspris for biogas, støtte til specifikke teknologier, høst af restbiomasse, etc.) De anbefalinger, der kom ud af interviewene, er talrige; strategi for levering af biomasse, anvendelse af interne økologiske ydelser og produceret gødning, robust teknologi, rådgivning, varmeudnyttelse og investeringer. Hr. Tersbøl understregede også, at biogasanlæg på økologiske bedrifter kan føre til nye forretningsområder og produkter, såsom gødningsprodukter, tørring af produkter, behandling af biologisk affald fra borgere, butikker og små forarbejdningsvirksomheder, osv. De kan også bidrage til en intensivering og diversificering af produktionen af afgrøder. Taleren sluttede med at sige, at økologisk biogasproduktion, når det er integreret i gårdens kredsløb, er en del af en holistisk tilgang, hvorigennem fødevare- og energiproduktion bliver mere bæredygtig og udleder mindre drivhusgas. Dog er især økologisk produktion konstant udfordret af manglende økonomisk støtte.

2 Bæredygtighed af økologisk produktion af biogas Frank Hofmann, konsulent ved Ecofys, holdt en præsentation om bæredygtigheden af økologisk biogasproduktion. Hr. Hofmann har regnet på livscyklusanalyser for 12 modeller for biogasanlæg. Dertil vurderede SUSTAINGAS team forskellige bæredygtighedsaspekter; Dvs. jordkvalitet, fødevare- contra energiproduktion, vandkvalitet, biodiversitet, afhængighed af fossile brændstoffer og samfundsøkonomiske effekter. Yderligere, ved at inddrage EU-direktivet om vedvarende energi (RED), blev der udviklet forslag til retningslinjer med henblik på at hjælpe landmændene med håndteringen af anlæggene, da indførslen af bæredygtighedskriterier for biomasse og biogas stadig drøftes på EU-plan. Nøgleresultatet af LCA var, at det er mest relevant at undgå udledning af metan fra opbevaring og behandling af husdyrgødning, erstatningen af fossil elproduktion, fulgt op af erstatning af fossil varmeproduktion. De bedste CO2 begrænsende effekter opnås, når gødningen er det centrale råmateriale til biogasproduktion. Brugen af energiafgrøder er fraværende eller begrænset med økologisk biogasproduktion og deres dyrkning, og anvendelse er korreleret med højere CO2-udledninger, hovedsagelig på grund af fossilt brændstof til landbrugsmaskiner og indsatsen med at producere såvel mineralsk gødning som pesticider (og uden at inddrage ILUC - indirekte ændringer i arealanvendelsen, der ophæver de fleste GHG reduktioner, der forventes af energiafgrøder). Forskellen mellem økologisk og konventionel produktion af biogas er hovedsageligt bestemt af brugen af biomasse. Udledninger som følge af transport er af mindre betydning. Hr. Hofmann understregede også, at jordkvaliteten er det vigtigste aspekt for økologiske landbrug. På en økologisk gård uden husdyr, kan de efterafgrøder, der ikke har nogen positiv værdi, anvendes til biogasproduktion. Jordens frugtbarhed og vandkvaliteten kan forbedres gennem et biogasanlæg. Desuden er der ringe eller ingen konkurrence i forhold til fødevareproduktion, fordi det afgassede materiale, når det bliver anvendt som gødning, muliggør højere udbytter af afgrøder, og at egentlige energiafgrøder (som energimajs) er begrænset på økologiske bedrifter. Økologisk biogasproduktion kan have en positiv indvirkning på biodiversiteten, og det giver ekstra indtægter til landmændene og skaber beskæftigelsesmuligheder. Økologisk biogas markedsforskning Wolfgang Baaske, videnskabelig direktør for STUDIA, præsenterede markedsanalysen udført for SUSTAINGAS projektet. Det blev observeret, at landene har forskellige erfaringer og variabler. I den økologiske biogas sektor er der mange aktører, der påvirker markedet. Disse omfatter ejere / ejerskabskonsortier, teknologileverandører, forbrugere og energidistributører. Taleren mener, at økologiske bedrifter kan udløse en større biogasproduktion. For eksempel er der i Østrig en biogas-stagnation, men en stigning i antallet af økologiske bedrifter, og derfor kan effekten af biogas på økologiske bedrifter ikke længere overses. For at gennemføre markedsanalysen blev der udført 40 interviews med økologiske landmænd, og der blev uddelt et prioritetsspørgeskema til dem. Det første resultat er, at de praktikere, der allerede har anlæg, refererer til bæredygtighed som vigtig parameter, hvilket viser, at der er en sammenhæng mellem

3 økologisk biogasproduktion og bæredygtighed. Det er klart, at der er fordele og ulemper i biogasproduktion. Nogle af ulemperne er de daglige driftsomkostninger, forbrug af arbejdstid, utilstrækkelig rådgivning, som nogen har oplevet, den potentielle konkurrence mellem fødevarer og energiproduktion og de økonomiske udfordringer. På den anden side er opnåelsen af viden ud fra praktiske erfaringer uvurderlig. Hr. Baaske tilføjede til fordelene, at elektricitet og varme er energityper, der kan produceres fra økologiske biogasanlæg. Desuden tilføjede han, at det giver øget indtjening at have adgang til økologisk gødning og forbedringer i sædskiftet. Hr. Baaske afsluttede med at sige, at mange økologiske landmænd er interesserede, men kun få af dem har reelle planer om at bygge et biogasanlæg. Han foreslog at for at forbedre situationen, har vi brug for at forbedre markederne, f.eks. transportmarkedet og markedet for affaldsbiomasse, og investere i innovative teknologier, der kan forbedre arbejdsforholdene på landbruget og biogasanlægget. Endelig bør der være flere uddannelsesmuligheder og formidling af erfaringer, samt politisk vilje til at give langsigtede løsninger og rammer til denne form for biogasproduktion. Andet panel: Muligheder og barrierer på regionalt plan og EU-plan Biogas produktion i EU: Hvordan IEE-programmet har bidraget Silvia Vivarelli, Projektrådgiver i EASME-Europa-Kommissionen, gav en præsentation af arbejdet i Forvaltningsorganet for små og mellemstore virksomheder (EASME). Hun fremhævede, at Horisont 2020-programmet nu er prioriteten, og hun præsenterede Intelligent Energy Europe programmet (IEE), som også har finansieret SUSTAINGAS. Fr. Vivarelli tilføjede, at der er yderligere 83 bioenergi projekter finansieret under IEE, og at deres resultater kunne kædes sammen med SUSTAINGAS. Hun afsluttede med at præsentere nogle af dem, såsom BioEnergy Farm II og UrbanBiogas. Økonomisk vurdering af økologisk biogas - perspektiver fra Tyskland Benjamin Blumenstein, Forskningsassistent på Kassel Universitet, holdt et indlæg om en økonomisk vurdering af økologisk biogas og bidrog med perspektiver fra Tyskland. Han fremhævede de problemer, der findes med hensyn til økologisk biogasproduktion: der er et negativt billede af biogasproduktion, manglende troværdighed over for økologiske anlæg og negative agronomiske virkninger af intensivering. På den anden side, bidrager biogasproduktion til forbedret kvælstofeffektivitet, og dertil gavnes anvendelsen af rester fra fødevareproduktion. Han understregede, at udviklingen af biogasproduktion i Tyskland er meget tæt forbundet med feed-in tariffer (el-afregning), der klart er en økonomisk faktor. I de tidligere år besluttede Tyskland at hæve feed-in tarifferne for at motivere landmænd til at investere i biogasanlæg. Nu er processen i aftagende, fordi der er skåret ned på feed-in-tarifferne. Mere end 50% af biogassen fremstilles af biogasanlæg, der er større end 500 KW. Når størrelsen stiger, stiger brugen af energiafgrøder typisk også, mens små gårde primært bruger husdyrgødning. Taleren analyserede også en graf, der viser, at der er en sammenhæng mellem rentabilitet og anvendelsen af biomasse. I de tilfælde hvor der anvendes 100 % økologisk biomasse, er det meget svært at nå frem til et rentabelt produktionsniveau. Taleren tilføjede også, at et landbrugssystem med biogas kan forbedre sine indtægter på op til kr. pr. ha. Han sluttede med at sige, at nogle af de vigtigste udfordringer i fremtiden er udviklingen af biogasløsninger, der er tilpasset økologiske landbrug og

4 gårdstørrelser, udvikling af muligheder for at sælge grøn energi og afklare modeller for samarbejde mellem landbrug. Biogasanlæg i sig selv kan ikke være rentabelt uden offentlig støtte. Muligheder og barrierer i praksis Frédéric Lionneton, formand for Agritexia, som er en gruppe af otte økologiske landmænd, der kører et biogasanlæg, gav et indblik i den praktiske side af økologisk biogasproduktion. Han forklarede, hvordan landmændene i deres gruppe arbejder under forskellige forudsætninger og også står sammen om risikoen for investeringen. Dét, der oprindeligt motiverede dem, var, at afgasningen kan bidrage til at lukke kvælstofkredsløbet og undgå kunstgødning, forbedre jordens frugtbarhed og have kløvergræsarealer på planteavlsbrug. Han støttede fordelene ved at bruge metan som energi og de økonomiske fordele for landbruget og sagde, at det er vigtigt at få økonomisk støtte fra det offentlige. Desuden giver biogasanlægget dem mulighed for at diversificere deres indtægter og stå imod den nuværende mejerikrise. Men landmændene står over nogle vanskeligheder såsom sprogbarrierer, fordi konstruktøren var tysk, en nødvendig periode med uddannelse og læring, og de undervurderede den nødvendige arbejdstid. Agritexia blev anerkendt som et meget vellykket projekt og modtog prisen "GIEE-Groupements d'intérêt économique et Environnemental '- Gatherings for at tilskynde lokal kollektiv dynamik til at løse både økonomiske og miljømæssige udfordringer. Hr. Lionneton tilføjede, at der er nogle aspekter, der kan forbedres i fremtiden såsom reducering af den administrative byrde, optimering af spredning af afgasset biomasse og hyppigere jordbundsanalyser og at udvikling er vigtig. Han afsluttede med at sige, at det beløb, der kommer fra den offentlige sektor ikke er væsentlig i forhold til praksis i andre lande, og dermed at de ønsker at forbedre kraftvarmeproduktionen og derved modtage nogle tilskud, som vil gøre biogasanlægget mere rentabelt og på længere sigt, i løbet af 8-9 år, vil anlægget være fuldt rentabelt. De sigter også mod at skabe Agritexia 2 og 3 og andre agro-økologiske projekter. Er energimarkedet klar til at belønne økologisk biogasproduktion? Michael Köttner, direktør for Det Internationale Kompetencecenter for Biogas og Bioenergi (IBBK), begyndte sin præsentation med et interessant faktum: biogasproduktion i Tyskland, som i dag er så udviklet i den konventionelle sektor, begyndte på økologiske landbrug i slutningen af 1980'erne. Der var i biogasanlæg i Tyskland, og næsten halvdelen af dem var økologiske trods det faktum, at elprisen var meget lav på det tidspunkt. På det tidspunkt var bønderne på udkig efter måder at lukke kvælstofkredsløbet og at arbejde uden at skulle bruge atomar energi eller fossile brændstoffer. Hr. Köttner tilføjede, at hurtige penge ikke er muligt med økologisk biogas, det er en langsigtet investering, der også gavner forskellige aspekter af bedriften, herunder jord og biodiversitet. Men i øjeblikket har støtten til biogasproduktion i Tyskland ført til negative virkninger, hvor der dyrkes majs med det specifikke formål at give landbrugerne lov til at producere energi og sælge det på markedet. I Nordtyskland dyrker industrielle landbrug majs bare for at bruge det til produktion af biogas, og dette har øget priserne på jord betydeligt, op til 1800 euro pr. ha. Derfor understregede han, at økologisk landbrug er truet af biogas, fordi en lille økologisk landmand ikke kan udvide på grund af de høje jordpriser. Den tyske regering har set problemet og har beskåret nogle af tilskuddene i et forsøg på at afbalancere situationen. Han tilføjede, at der nu er flere barrierer for biogasproduktion: en dyr teknologi, vanskelig logistik, problemer med affaldslovgivningen, lave kompensationstariffer og mange andre faktorer, afhængig af de enkelte lande og betingelser. Taleren gav

5 også nogle eksempler på den regionale støtte til økologisk produktion, dvs. BUND i Tyskland. BUND en privat forening - indledte en ordning hvor 1170 kunder, som er overbevist om fordelene ved økologisk biogasproduktion, har mulighed for at støtte 17 økologiske biogasanlæg. Han sluttede med at sige, at der er behov for en kompensation for biogasproduktion for at landmændene kan få økonomien til at hænge sammen, og at der bør gøres en indsats for at ændre på biogasproduktionens dårlige image, som skyldes brugen af energiafgrøder på konventionelle bedrifter. Konklusioner Sessionen blev afsluttet af Eric Gall, IFOAM EU Policy Manager, som opsummerede hovedpunkterne i begivenheden. Biogasproduktion er i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug, og det kan give mange fordele for miljøet, når det følger disse principper, frem for at være udført ene og alene som energiproduktion. Der er behov for offentlig støtte for at gøre investeringen rentabel, men det bør være skræddersyet for at undgå uhensigtsmæssige incitamenter som i det tyske eksempel. I stedet for at give høje Feed-in-tariffer til elproduktion over hele linjen, bør mekanismer og incitamenter til at reducere udledningen af metan organiseres inden for landbrugssektoren. Biogas er en økonomisk attraktiv løsning, men landmændene bør nyde godt af investeringsstøtte. Andre foranstaltninger kunne omfatte betalinger for CO 2- ækvivalente udledninger eller et loft over udledningen af metan i landbrugssektoren (som det er blevet foreslået af Kommissionen i forbindelse med revisionen af Direktivet om det Nationale Emissionsloft) suppleret med støtteordninger i landbrugssektoren. Han understregede, at SUSTAINGAS har været en succeshistorie på mange fronter: Projektet analyserede de særlige kendetegn ved økologisk biogasproduktion, dens økonomiske levedygtighed og dens bæredygtighed, og fremkom med en definition af det; vurderingen viste, hvordan biogasanlæg kan drives på en bæredygtig måde, kan medvirke til at reducere drivhusgasser, erstatte fossile brændstoffer, forbedre biodiversitet og føre til beskæftigelse og regional erhvervsudvikling; det skabte øget bevidsthed i den økologiske landbrugsverden og omverden med hensyn til muligheden af og fordelene ved bæredygtig produktion af biogas, og det delte denne viden bredt gennem håndbøger, workshops, online kurser og webinarer, der tilsammen har nået mere end tre tusinde mennesker; det identificerede eksempler på bedste praksis og bidrog direkte til oprettelsen af nye biogasanlæg. For yderligere information og præsentationerne, så klik her for at se præsentationerne fra begivenheden.