Børne- og Velfærdsforvaltningen BilagBUV_140904_pkt.19.01

Transkript

1 Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014 BilagBUV_140904_pkt.19.01

2 Indledning I Hvidovre Kommune ønsker vi at hjælpe børn og unge til at få et sundt forhold til alkohol og rusmidler. En konkret handleplan på området er derfor central for at sikre en målrettet og koordineret indsats. Formålet med rusmiddelhandleplanen er således at beskrive den indsats, som tilbydes børn og unge i Hvidovre Kommune for at forebygge misbrug blandt børn og unge. Den overordnede målsætning for rusmiddelhandleplanens indsatser er at påvirke børn og unge til at træffe de rigtige valg i forhold til, at: udsætte debutalderen for alkohol påvirke de unges holdning og adfærd i forhold til alkohol forebygge misbrug blandt børn og unge Rusmiddelhandleplanen har endvidere til formål at finde de særligt udsatte børn og unge, således at der på et tidligt tidspunkt kan iværksættes en individuel indsats for dem. Rusmiddelhandleplanen indeholder beskrivelser af, hvordan den generelle forebyggende indsats tænkes implementeret i Hvidovre Kommune og beskriver samtidig de specifikke aktiviteter, som kan tilbydes overfor børn og unge, der vækker bekymring i forhold til misbrug af rusmidler. Handleplanen er en opdatering af den eksisterende handleplan fra 2009 og indeholder nogle justeringer, som er foretaget på baggrund af erfaring og de resultater, som har vist sig. Til forskel fra tidligere rusmiddelhandleplaner indeholder handleplanen nu indsatser, som retter sig mod unge, som går i 10. klasse, på ungdomsuddannelser, produktionsskole, gymnasium mm. Med denne udvidelse omhandler rusmiddelhandleplanen således børn fra 5. klasse og til unge på ungdomsuddannelserne. Handleplanen retter sig endvidere til forældrene, idet de betragtes som vigtige medspillere i at give børnene og de unge fornuftige holdninger i forhold til alkohol og stoffer. 2

3 Den generelle og den specifikke indsats Rusmiddelhandleplanen er opdelt i to dele, henholdsvis den generelle forebyggende indsats, som henvender sig til alle børn og unge i folkeskolen, og den specifikke indsats, som vedrører unge ud over folkeskolen samt til konkrete grupper af børn og unge, som har et bekymrende forhold til alkohol og stoffer. De følgende afsnit indeholder således beskrivelser af de enkelte indsatser, som tilbydes på det generelle område: 5. klasse - Social pejling 6. klasse - Snak om tobak 7. klasse - Debat om ungdomsfester og Tackling del 1 8. klasse - Sundhedseksperimentariet og Tackling del 2 9. klasse - FrysPunkt og Tackling del klasse - Dialog med de unge om rusmidler og dialogaften for forældre og på det specifikke område: Faglig sparring til personalet på skoler, klubber og ungdomsuddannelserne i forhold til konkrete problemstillinger Særlige tilrettelagte indsatser målrettet grupper af unge, som har en risikoadfærd i forhold til rusmidler. Den samlede forebyggelsesindsats udføres af det kriminalpræventive team i samarbejde med skoler, klubber, Hvidovre Ungdomsskole, misbrugsteamet Pulsen, Sundhedsplejen samt politiet. Det metodiske grundlag Social pejling Den generelle forebyggende indsats i folkeskolerne tager udgangspunkt i metoden, social pejling. Metoden er en anerkendt og velbenyttet metode i det sundhedsfremmende arbejde blandt børn og unge, idet metoden har en veldokumenteret effekt på de unges adfærd i forhold til rygning, rusmidler samt kriminalitet. Metoden tager udgangspunkt i, at menneskers risikoadfærd ikke bare skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller andre individuelle problemer. Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen: Mennesker er tilbøjelige til at glemme viden, værdier og holdninger, for ikke at afvige for meget fra andre. Den enkelte søger at leve op til andres forventninger for på den måde at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er en helt naturlig menneskelig reaktion. Centralt er dog, at mange unge (og voksne) har overdrevne forestillinger om, hvor meget andre eksempelvis ryger og drikker. Mange unge tror, at langt de fleste andre unge lever et vildere og mere eksperimenterende liv, end dem selv, og de føler sig anderledes og kedelige, hvis de siger nej. Blandt forældre har samme tendens vist sig, og mange forældre har således fejlagtige forestillinger omkring de unges adfærd. Den forebyggende indsats har derfor fokus på at tydeliggøre forskellen mellem, hvad de unge tror og forestiller sig, at andre gør, og hvordan de faktiske forhold er. De fejlagtige forestillinger om hinanden kan derfor medføre en øget risikovil- 3

4 lighed for den enkelte unge alene af frygt for udelukkelse af gruppen. Forestillinger om hvad andre jævnaldrende mener og gør, kan øge risikoen for, at de unge tilsidesætter egne grænser og værdier, hvilket kan gøre, at de træffer forkerte valg. Den generelle forebyggende indsats Nedenfor følger en skitse over den generelle forebyggelsesindsats på skolerne: (Obl. = Obligatorisk) Klassetrin Indsats overfor elever Indsats overfor forældre Ansvarlig for indsatsen 5. klasse Social pejling (obl.) Debataften: Ungeundersøgelsen (obl.) Elever: Ungdomsskolen Debataften: SSP konsulenterne 6. klasse Snak om tobak (obl.) Ungdomsskolen 7. klasse Tackling del 1 (obl.) Debataften: Ungdomsfester (obl.) 8. klasse Tackling del 2 (obl.) Sundhedseksperimentariet (obl.) 9. klasse Tackling del 3 FrysPunkt Debataften: Ungdomsfester (obl.) Tackling: Skolen Debataften: SSP konsulenterne Tackling: Skolen Pulsen deltager i Sundhedseksperimentariet i Sundhedscentret Tackling: skolen FrysPunkt: Ungdomsskolen 10. klasse Dialog om rusmidler Dialogaften for forældre om rusmidler Pulsen 4

5 5. klassetrin Undervisning: Social pejling Ansvarlig: Ungdomsskolen (elevdelen), SSP konsulenterne(forældredelen) Baggrund: Politiets indsats: Sejt at sige nej, som tidligere har været tilbudt i 5. klasserne, eksisterer ikke længere. SSP-samarbejdet på den københavnske vestegn har dog ønsket, at der blev etableret et lignende tilbud, hvorfor man i et samarbejde med politiet er gået i gang med at udvikle et fælles projekt med udgangspunkt i metoden, social pejling. De 11 kommuner, som indgår i SSP samarbejdet på Vestegnen har givet tilsagn om at implementere projektet. Projektet er fortsat under udarbejdelse og indsatsen tænkes implementeret i Hvidovre Kommunes 5. klasser i foråret Ved undervisningen præsenteres Ungeundersøgelsen fra 2012, som er en spørgeskemaundersøgelsen, hvor unge fra Vestegnen deltog i, og som bl.a. fokuserede på de unges forhold til rygning, alkohol og stoffer. Undersøgelsen viste, at de unge på vestegnen ikke skilte sig ud fra andre unge i landet, og at de havde et lidt mindre forbrug af alkohol og hash end andre unge. Målgruppe: Samtlige Hvidovre Kommunes elever i 5. klasse og deres forældre. Mål: At eleverne: - Introduceres til social pejling - Får et godt og trygt ungdomsliv - Igennem en konstruktiv og målrettet undervisning får indsigt og kompetence til at træffe de rigtige valg At forældrene: - Introduceres til social pejling - Introduceres til Ungeundersøgelsen på Vestegnen og deres børns svar - Kan støtte deres barn i et ungdomsliv uden for mange sociale overdrivelser Indhold i indsatsen: Indsatsen består af både en elevdel og en forældredel. Elever: Undervisningen foregår i klasserne, og der vil blive lagt vægt på, at børnene får arbejdet med forskellen mellem, hvad man tror, at andre tænker og gør, og hvad andre rent faktisk tænker og gør. Undervisningen varetages af en underviser, som har kendskab til social pejling. Det kunne være en klubmedarbejder eller en lokalbetjent, som bliver uddannet til at gennemføre forløbet. 5

6 Forældre: Der afholdes dialogaften med forældrene, hvor resultatet af Ungeundersøgelsen bliver præsenteret. Med udgangspunkt i Ungeundersøgelsen samt elevernes svar fra klasseundervisningen bliver forældrene introduceret til social pejling gennem flertalsmisforståelser, hvor forældrene bliver udfordret på deres forestillinger om de unge. Begge indsatser på 5. klassetrin (elev-/og forældredelen) afvikles ved hjælp af de såkaldte klikkere. En klikker er en elektronisk fjernbetjening, hvorved de unge/forældre anonymt kan svare på konkrete spørgsmål omkring deres forestillinger om eks. andre unges forbrug af hash. Svarerne bliver fremvist med det samme. SSP medbringer klikkersystemet. Tidsforbrug: Undervisning: 3,5 timer. Undervisningen kan med fordel implementeres i den understøttende undervisning. Dialogmøde: 2 timer Indsatsen på 5. klassetrin er obligatorisk. 6

7 6. klassetrin Undervisning: Snak om tobak Ansvarlig: Ungdomsskolen Formålet med indsatsen: 1. At de unge bliver bevidste om fordele ved at forblive røgfri via fakta, materiale og dialog. 2. At støtte de unge, der ønsker at ophøre med rygning via oplevelser af social opbakning/accept af rygestop. Social pejling: At begynde en dialog med og blandt eleverne om deres viden om, erfaringer med og forhold til rygning. At formidle fakta og viden om rygning, afhængighed og påvirkning af helbredet. Få eleverne til at tænke over deres holdning til at ryge. Indhold i indsatsen: En instruktør fra Ungdomskolen står for undervisningen. Klassen præsenteres for faktamateriale omkring rygning, og der lægges op til en dialog med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvorfor begynder vi at ryge? Hvad sker der i kroppen når man ryger? Er det sejt at ryge? Hvem bestemmer om jeg skal ryge? Hvem er mine rollemodeller? Er det svært at sige nej til at ryge? Hvad er der i tobakken og hvorfor er vandpiberygning ikke sundere? Er der så langt fra den første smøg til den første pilsner, til at prøve hash osv.? Undervisningen foregår uden klasselæreren, da det kan være lettere for eleverne at tale om rygning uden lærerens tilstedeværelse. Efterfølgende vil klasselæreren få en status på klassens holdninger til rygning og rygevaner. Indsatsen hænger godt sammen med indsatsen på 5. klassetrin og elementerne fra det sociale pejling føres videre på denne årgang. Tilbuddet kan modtages af andre end 6. klasser, hvis behovet for en indsats om tobak opstår på andre årgange, klubber, idrætsforeninger eller på ungdomsuddannelser mm. Tidsforbrug: 2 lektioner. Indsatsen kan implementeres i den understøttende undervisning. Indsatsen er obligatorisk. 7

8 7. klassetrin Debataften: Ungdomsfester Ansvarlig: SSP konsulenterne Baggrund: På baggrund af tidligere års erfaring samt Ungeundersøgelsen ønsker vi at fastholde denne dialogaften, som der er rigtig gode erfaringer med. 7. klassetrin er et væsentligt indsatsområde i forhold til at påvirke den alkohol- og drukkultur, der kan opstå blandt unge. Det er samtidig væsentligt at inddrage forældrene i en dialog om alkohol og fester på dette tidspunkt, således at forældrene har redskaber til at gå i dialog med deres børn og kan håndtere, at alkohol og fester fylder i de unges liv. Denne dialogaften omhandler derfor ungdomsfester, hvor holdninger om eksempelvis alkohol og sluttidspunkter debatteres både blandt de unge og deres forældre. Indsatsen er med til at synliggøre vigtigheden af at tage stilling til spørgsmålet omkring alkohol og fester, samt skabe bred forståelse i forældregruppen for behovet for klare holdninger til disse spørgsmål. Målgruppe: Elever i 7. klasse og deres forældre. Mål: - At skabe dialog mellem unge og forældre - At give forældre til elever i 7. klasser enkle redskaber til at håndtere deres børns alkohol- og festkultur - At lave retningslinjer for fester og alkohol samt give klassen mulighed for at formulere en fest- og alkoholpolitik - At få deltagerne til at tage stilling og have holdninger til alkohol og fester Indholdet i indsatsen: Den forebyggende indsats i 7. klasse er rettet mod både elever og forældre, og indsatsen tager udgangspunkt i en række spørgsmål rettet mod henholdsvis de unge og deres forældre. Formålet hermed er at få dem til at tage stilling til forskellige problemstillinger og dele deres holdninger. Aftenen er delt op i tre dele: Introdel Gruppedel Klassedel Introdel: Elever og forældre fra alle skolens 7. klasser deltager i introdelen. Introdelen består af en kort introduktion af SSP og øvrige deltagende dialogstyrere. De informeres om baggrunden for invitationen til en temaaften om alkohol og fester, samt formålet og målet med temaaftenen. 8

9 Gruppedel: Den enkelte klasse går til sit klasselokale. Her opdeles klassens elever og forældre i to grupper de unge i én gruppe og forældrene i én gruppe. Hver gruppe bliver præsenteret for en række spørgsmål, som skal diskuteres og besvares. SSP konsulenterne og dialogstyrerne går med forældrene og fungerer som dialogstyrer for forældrenes diskussioner. En lærer/bestyrelsesmedlem eller lign. går med eleverne og fungerer som dialogstyrer for elevernes diskussioner. De unge præsenteres for en række spørgsmål vedr. fester, som diskuteres. Forældrene præsenteres for de samme spørgsmål og skal udover deres egne holdninger forsøge at gætte på, hvad klassens holdninger til spørgsmålene vil være. Klassedel: Unge og forældrene mødes i plenum i egen klasse og diskuterer svarene på spørgsmålene. Ansvarlige: SSP-konsulenterne er ansvarlige for temaaftenen, men har ved hvert arrangement brug for to dialogstyrere pr. 7. klasse - en dialogstyrer til de unge og en dialogstyrer til forældrene. I de senere år har klubpersonalet fra de omkringliggende klubber været dialogstyrere, hvilket har fungeret rigtig godt. En tværfaglig deltagelse i denne forebyggende indsats i 7. klasse giver mulighed for at opnå et fælles erfaringsgrundlag og oparbejde en fælles viden om de unges forhold til alkohol og fester på tværs af faggrupper. Tidsforbrug: 2 timer Indsatsen er obligatorisk. 9

10 8. klassetrin Undervisning: Sundhedseksperimentariet i Sundhedscentret Ansvarlig: Pulsen Baggrund Sundhedseksperimentariet er et tilbud, som Sundhedsplejen tilbyder til alle 8. klasser i kommunen. Formålet med sundhedseksperimentariet er at give de unge oplevelser af hvordan kroppen påvirkes af eksempelvis sukker, røg, alkohol, motion osv. I forbindelse med Sundhedseksperimentariet er der ofte spørgsmål fra de unge omkring hash. For at imødekomme dette og for at kommunens nyetablerede misbrugstilbud Pulsen kan møde de unge og deres lærere, deltager Pulsen i Sundhedseksperimentariet i tæt samarbejde med Sundhedsplejen. Her kan de bidrage med viden omkring hash, samtidig med at unge, som har konkrete spørgsmål og som har et problematisk forbrug af hash, kan få kontakt med Pulsen. Målgruppen: Elever i 8. klasse Mål: At formidle konkret og faktuel viden om risici ved brug af hash. At opfodre til at tage stilling til brug af hash og andre rusmidler At skabe forståelse for forskelle mellem forestillinger og fakta i forhold til andre unges forbrug af hash. Indhold i indsatsen Personalet fra Pulsen deltager på Sundhedseksperimentariet med en stand om hash. Her vil eleverne blive mødt med fakta omkring hash samt kunne få svar på relevante spørgsmål af eksperter indenfor området. Konkrete spørgsmål om emnet vil være at finde i elevernes opgavehæfte, som de i workshoppen skal søge svar på. Derved indgår emnet som en del af den samlede indsats på eksperimentariet. Tidsforbrug: 4 timer Indsatsen er obligatorisk. 10

11 9. klassetrin Undervisning: FrysPunkt Ansvarlig: Ungdomsskolen Baggrund: På 9. klassetrin er fokus rettet mod eleverne og deres indbyrdes netværk og relationer, idet eleverne inviteres til en snak om, hvordan alkohol påvirker fester og kammeratskaber. Målgruppe: Elever i 9. klasse. Mål: At øge bevidstheden hos de unge om resultaterne af deres valg i forbindelse med alkohol. Indhold i indsatsen: Dialogstyreren etablerer en dialog mellem de unge om deres brug af alkohol til fester, på ferie og i andre ungdomssammenhænge. Dialogen i klassen foregår uden klasselærerens tilstedeværelse. De unge bliver via dialogen bevidstgjort om alkoholens virkning for derved at blive bedre til at tage stilling til alkohol i de konkrete situationer. Interventionen er bygget op under scenariet fest. Der stilles spørgsmål, som de unge skal diskutere, og de skal finde forslag til, hvordan de ønsker at forberede sig og forholde sig til dilemmaer i praksis, f.eks. at lære de unge at identificere festens højdepunkt, når det sker og ikke først dagen efter. Klassen får nogle fotos, der knytter sig til et givent tema. Disse fotos skal der tages stilling til og arbejdes ud fra. Herefter laves en opsamling af elevernes erfaringer og det debatteres, hvilke valg den enkelte har truffet hidtil, og hvilke valg de gerne vil blive i stand til at træffe. Generelt drejer spørgsmålene i FrysPunkt sig om den unges indre styring og kontrol over eget liv. De bygger på den antagelse, at de unges tanker og følelser i forhold til alkohol er præget af ambivalens. Undervejs bliver der talt om gruppepres, gensidige forventninger, forældre o.m.a. Dialogstyrere: Hvidovre Ungdomsskole har uddannet dialogstyrere fra klubberne til at stå for denne indsats. Tidsforbrug: 2 lektioner, som med fordel kan implementeres i den understøttende undervisning. Indsatsen er et tilbud. 11

12 10. klassetrin Ansvarlig: Pulsen Baggrund: Der har ikke tidligere været beskrevet en generel indsats for elever, som går i 10. klasse eller som er gået ud af folkeskolen. Der har dog løbende været efterspørgsel på en indsats for denne gruppe af unge med særligt fokus på hash. På denne baggrund er der nu, som noget nyt, beskrevet en indsats som tilbydes til 10. klasserne, samt til elever på Sporet, Ungdomsskolen og Produktionsskolen. Målgruppe: Elever og forældre i 10. klasse. Mål: At formidle konkret og faktuel viden omkring risici forbundet med brug af rusmidler, særligt hash At skabe grobund for drøftelser blandt unge og forældre om forbrug af rusmidler At gøre opmærksom på muligheden for at få hjælp til et eventuelt misbrug af rusmidler. Indholdet i indsatsen: 1. Dialog med de unge omkring rusmidler 2. Dialog med forældre til unge i 10. klasse 1. Dialog med de unge omkring rusmidler En del unge i slutningen af teenageårene sidestiller hash med alkohol og ser ikke længere stoffet i samme kategori som andre ulovlige rusmidler. Netop derfor vil der være behov for fokus på forebyggelse blandt målgruppen. Pulsen vil tilbyde en forebyggende indsats, hvor der i samarbejde med lærerne vil være mulighed for dialog med de unge med fokus på oplysning og viden omkring rusmidler. Indsatsens konkrete indhold vil blive aftalt og planlagt i samarbejde med klassens lærerteam. 2. Dialog med forældre Da forældre helst skulle fortsætte med at være en vigtig brik i den enkelte unges liv, er indsatsen om fortsat dialog med forældre vigtig. I takt med at de unge bliver ældre, kan deres holdninger og syn på rusmidler forandres for nogle. Det er derfor vigtigt, at forældrene er særligt klædt på til at opfange forandrede eller bekymrende signaler hos den unge, samt at forældrene er vidende om, hvor de kan modtage hjælp eller vejledning. Som led i denne indsats vil Pulsen tilbyde Engstrandskolens 10. klasses forældre en dialogaften med fokus på oplysning og viden om rusmidler, dialog om samtale med deres barn, samt rum for dialog mellem forældrene mm. Tidsforbrug: Elevdelen - 2 timer. Dialogaften med forældre 2 timer Indsatsen er et tilbud 12

13 Undervisningsmaterialet Tackling Undervisningsmateriale på 7., 8. og 9. klassetrin. Tackling 1 er udviklet til undervisning i 7. klasse. Tackling 2 er udviklet til undervisning i 8. klasse. Tackling 3 er udviklet til undervisning i 9. klasse frivilligt. Formål: Formålet med at gennemføre undervisningen omkring Tackling er, at undervisningsforløbet sætter fokus på vigtige sundhedsemner, som er relevante for teenagere og som kan være medvirkende til at ændre de unges adfærd i forhold til rusmidler og sundhed generelt. I Sundhedsstyrelsens evaluering af Tackling blev der påvist en positiv effekt på de unges forbrug af tobak, alkohol og hash, hvorfor Tackling er et hyppigt anvendt undervisningsforløb i folkeskolen. Elever: Der arbejdes med programmet Tackling 1 på 7. årgang og Tackling 2 på 8. årgang. Der findes også Tackling 3 på 9. årgang, men vi foreslår, at Tackling på denne årgang er frivilligt for skolerne at undervise i. Undersøgelser viser, at Tackling bør anvendes på minimum 7. og 8. årgang, da elevernes engagement er størst de første år. Programmet på 9. klassetrin er primært en "booster" med 10 lektioner. Evalueringerne har vist, at eleverne på 9. klassetrin kan finde materialet ensformigt, hvorfor det er frivilligt at anvende materialet i 9. klasse. Tackling 1-3 kombinerer undervisning om tobak, alkohol og stoffer med emner, der er helt basale for den personlige og sociale udvikling. Det er emner, der interesserer de unge - og det er samtidigt emner, der bekymrer de voksne, når børnene bliver unge. Materialet lægger op til en hverdags- og handlingsorienteret undervisning, der involverer eleverne. Gennem opgaver, fælles diskussioner, rollespil og undersøgelser går de unge bag om de forskellige misbrugsproblematikker og lærer selv at tage stilling - og ikke mindst at stå ved deres egen beslutning. Det handler i høj grad om udviklingen af elevernes selvværd. Den pædagogiske tilrettelæggelse er konkret og grundigt beskrevet i lærervejledningen, som giver masser af anvisninger og baggrundsstof til brug i undervisningen. Desuden indeholder vejledningen en cd med øvelser. Det er hensigten af undervisningen i Tackling skal fordeles ud på skoleåret, således at lektionerne tilpasses ind i klassens øvrige aktiviteter. De 3 dele er udviklet til at blive anvendt efter hinanden, således at man begynder med Tackling 1, og fortsætter med Tackling 2 osv. Undervisningen: Ressourcer: 22 lektioner i 7. klasse 20 lektioner i 8. klasse 13

14 (10 lektioner i 9. klasse) Underviseren: For at opnå den ønskede effekt er det vigtigt, at materialet følges kronologisk, hvorfor man ikke bare kan vælge til og fra i opgavehæftet efter forgodtbefindende. Nogle undervisere finder materialet godt og omfattende, mens andre finder det for styrende. Flere steder har man derfor valgt at uddanne såkaldte specialister til at varetage denne undervisning. Vi foreslår, at der på hver skole uddannes enkelte "specialister", som kan varetage skolens undervisning i Tackling - og at undervisningen evt. placeres i den understøttende undervisningstid på skolerne. (Klubberne kunne tænkes ind til at varetage denne undervisning). Der foreslås, at indsatsen på 7. og 8. årgang bliver obligatorisk, samt at indsatsen i 9. klasse er frivillig. 14

15 Den specifikke forebyggelsesindsats Ansvarlig: Pulsen Baggrund: Den specifikke indsats har ikke tidligere været beskrevet. SSP er dog indimellem blevet kontaktet af personalet fra skoler, ungdomsuddannelser mv., som efterspørger en specifik indsats overfor en mindre gruppe af unge eller overfor en gruppe forældre. Der har samtidig løbende været henvendelser fra gymnasiet, ungdomsuddannelser og lign., som ønsker en indsats i forhold til hash. På denne baggrund er der beskrevet en specifik indsats, som kan tilbydes til mindre grupper af unge, som har en bekymrende adfærd i forhold til rusmidler eller til unge, som er gået ud af folkeskolen og er tilknyttet en ungdomsuddannelse. Endvidere beskrives en indsats, som er målrettet de professionelle omkring de unge. Målgruppe: - klasser i folkeskolernes udskoling med særlig behov for en specifik indsats - klubber - Ungdomsskolen - Sporet - Produktionsskolen - gymnasiet - div. ungdomsuddannelser - forældre - fagpersonale Mål: Indsatserne henvender sig til både unge, forældre og fagpersonale med det formål at yde en specifik forebyggende indsats. Målene for indsatsen er: at sikre muligheden for at unge kan modtage hjælp og vejledning, såfremt der er behov herfor. at støtte og inddrage forældre samt give forældre viden omkring, hvor de kan søge råd og vejledning. at klæde personalet på til at spotte og håndtere unge med en bekymrende adfærd i forhold til rusmidler. at udbrede forebyggelsesindsatsen på uddannelsesstederne så denne automatisk bliver en integreret del af kulturen. Indhold i indsatsen: 1. Indsats overfor de unge og forældre 2. Kvalificering og sparring med personalet 1. Indsatsen over for de unge og evt. forældre vil blive tilrettelagt i et samarbejde med lærerne og vil tage udgangspunkt i den bekymring, som giver anledning til behovet for en specifik indsats. Indsatsen vil typisk indeholde en dialog med de unge og evt. deres forældre omkring deres forbrug af hash, herunder hvilke risici, som er forbundet hermed. 15

16 2. For at sikre en tidlig forebyggende indsats overfor de unge, som eksperimenterer/har forbrug af rusmidler, vil Pulsen endvidere tilbyde kvalificering og sparring med personalet, som arbejder med de unge. Da lærerne og pædagoger på skolerne og ungdomsuddannelserne har daglig kontakt med de unge, vil det ofte være dem, der vil opfange det første bekymrende signal fra elever med et bekymrende forhold til rusmidler. Det er derfor vigtigt, at lærerne er fagligt klædt på til at opfange/spotte disse signaler fra eleverne, samt har viden og indblik i de handlemuligheder, der eksisterer for professionelle, den unge og netværket. Plan for indsatsen overfor ungdomsuddannelserne: Pulsen vil årligt kontakte nedenstående institutioner og tilbyde at komme ud og holde et oplæg/dialog for de professionelle: I september kontaktes: Sporet, Ungdomsskolen, Køgevejens Ungdomshus, Hvidovre Gymnasium, VUC, TEK på Avedøre holme, Produktionsskolen. I januar kontaktes: UU-vejledningen, klubberne: Danalund, FC Enghøj, Femagervejen, Bredalsparkens ungdomsklub, og Ungeindsatsen. 16

17 Økonomi Det er politisk vedtaget at bevillige kr. til den samlede kriminalpræventive indsats. Midlerne er disponeret således, at den enkelte skole har fået tildelt midler svarende til 100 lærertimer pr. skole, samt 30 timer pr. klub. Skolerne afholder således udgifterne forbundet med de lærer/pædagogtimer, som rusmiddelhandleplanen kræver. Børne- og Familieafdelingen afholder udgifterne til konsulenttimer, som SSP og Pulsen anvender på skolerne i forbindelse med Rusmiddelhandleplanens aktiviteter. Udgifterne til undervisningsmateriale afholdes af skolen. 17