Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Kliniske studiesteder - Holstebro Kommune Hjemmesygeplejen, Område Vest Thorsvej 65 C 7500 Holstebro Hjemmesygeplejen, Område Vest Skovgaardvej Ulfborg Hjemmesygeplejen, Område Øst Parkvej 88, kld Holstebro Hjemmesygeplejen, Område Øst Grønningen Vinderup Center for Nære Sundhedstilbud Birkehøj Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Hjemmeplejen og Center for Nære Sundhedstilbud, Holstebro Kommune er organiseret i forvaltningen: Social, Sundhed og Arbejdsmarked, med fælles direktør. I hjemmeplejen er der teamledere med ansvar for den daglige drift og udvikling. Center for nære sundhedstilbud ledes af en centerleder med ansvar for såvel den overordnede ledelse, samt daglig drift og udvikling. Den primære sundhedstjeneste i Holstebro Kommune er organiseret med en sundhedschef med ansvar for hele sundhedsområdet. Derudover er der centerledere for nedenstående områder: Center for plejecentre Center for hjemmepleje og hjemmesygepleje Center for nære Sundhedstilbud Center for Sundhed Center for træning Se overordnet organisationsplan for Holstebro Kommune: Sygeplejen følger de overordnede værdier i Holstebro Kommune, der sætter borgeren i centrum gennem glæde, udvikling og udsyn. Se mere på: Ligeledes arbejder vi i Holstebro Kommune ud fra kommunens sundhedspolitik. Se mere på: Flere oplysninger om hjemmesygeplejen, Holstebro Kommune på nedenstående link: Samarbejdsrelationer Hjemmesygeplejen samarbejder med sygehusafdelinger i Region Midt, gerontopsykiatrisk- og andre sygehusambulatorier samt alment praktiserende læger og speciallæger. Desuden samarbejdes med det kommunale akut team, den kommunale visitationsenhed samt kommunale specialfunktioner fx demenskoordinator, sygeplejeklinik, terminalt team, kommunal madordning, kommunale og private ergo- og fysioterapeuter, fodterapeuter, apotek, præster/ bedemænd, private hjemmepleje udbydere samt borgerens netværk. Personale sammensætning Centerleder, teamledere, administrative medarbejdere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social-og sundhedshjælpere og ufaglærte afløsere. 2/11

3 Hjemmeplejen er uddannelsessted for sygeplejestuderende i 1., (4.) 5. og 6. semester, social- og sundhedshjælper og -assistent elever, samt praktikanter i forskellige jobforløb. Sygeplejersken har det sygeplejefaglige ansvar og arbejder på baggrund af sundhedsloven. Sygeplejersken arbejder professionelt, refleksivt, selvstændigt og udfører, vurderer og uddelegerer opgaver i konkrete situationer. Sygeplejersken har fokus på sygepleje i forhold til grundlæggende behov samt akutte og komplekse sygeplejeopgaver og sygepleje i ustabile forløb i samarbejde med øvrigt personale og samarbejdspartnere. Sygeplejersken arbejder behandlende, rehabiliterende samt sundhedsfremmende og forebyggende i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Social- og sundhedsassistenten varetager opgaver forbundet med professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Social- og sundhedsassistentens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til sundhedsloven. Social- og sundhedshjælperen varetager professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv. Social- og sundhedshjælperens kompetenceområde og opgaver ligger især i forhold til lov om social service. Se sygeplejerskeprofil for sygeplejersker i sundhedsområdet, Holstebro Kommune Link til sygeplejerskeprofil: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Borgerne har ud over almen svækkelse ofte flere sygdomsbilleder fx: - Diabetes Mellitus - Nyresygdomme - Akutte og kroniske sår - Psykiske lidelser - Sociale problemstillinger - Misbrugsproblemer - Demens - Hjerte-og lungeinsufficiens/kol - Kredsløbsinsufficiens - Stomi - kateter - sonde-tracheastomi - Cancerlidelser - Apoplexia Cerebri - Dissemineret Sklerose - Parkinson syge - Inkontinens - Stofskiftelidelser - Ernæringsproblemer - Terminale forløb - Frakturer - Commotio 3/11

4 Borgeren henvises til Hjemmesygeplejen via egen læge, vagtlæge eller sygehusafdeling. Det tilstræbes at borgeren ydes hjælp til selvhjælp i form af omsorg, pleje og behandling samt til at skabe en tilværelse, der på alle måder nærmer sig den tilværelse, borgeren havde før hjemmesygeplejen blev involveret. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i hjemmeplejen er mangfoldige og dækker alle grupper af borgere i alle aldre. Sygeplejersken yder sygepleje hos borgere fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge samt forskellige livsstile, livsvilkår og religioner. Borgere med: nedsat mestringsevne livsstilssygdomme forskellige former for kroniske sygdomme akutte situationer ved tilkald/nødkald behov for hjælp til håndtering af medicin komplekse forløb f.eks. flere diagnoser Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte borgers behov og problemstillinger. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Sygeplejersken arbejder med følgende områder: Mødet og samarbejdet med borgeren, dennes pårørende og øvrige netværk Det afhængige hverdagsliv herunder syg i eget hjem At lære borgeren at kende (anamnese) At etablere en tillidsfuld relation Undervise og vejlede i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sygepleje ved: - akut og kronisk sygdom (somatisk - psykisk) - nedsat funktionsevne - immobilitet - smertetilstande - ernæringsproblemer - søvn og hvile problemer - udskillelses problemer - indlæggelse/indflytning og udskrivelse - rehabiliteringsforløb - demenstilstande - terminale forløb - respiration og cirkulationsproblemer - psyko- sociale forhold - tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde - medicinadministration - problemer med hud og slimhinder - sexualitets problemer Gennemgående for alle områder er etiske overvejelser samt overholdelse af hygiegniske principper. S 4/11

5 pgaver Metoder i klinisk praksis Arbejdsstillinger og forflytningsteknik er væsentlige elementer i forhold til udførelse af sygepleje relateret til lejring og mobilisering. Refleksioner i sygeplejen med inddragelse af relevante sygeplejeteoretikere. Dokumentation af sygeplejen i det elektroniske omsorgssystem ud fra Fællessprog 3. Anvende sygeplejeprocessen i forhold til borgerens livshistorie og døgnrytme, samt borgerens oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Observation og refleksion i forhold til borgerens komplekse, akutte og kroniske sygdomme, herunder screeningsmetoder til vurdering af den fysiologiske tilstand, eks.: Ernæringsscrening, VAS score/nrs score, Braden scala, TOBS, Bristol skala, urinstix, blodsukkermåling, ABCDE princippet, ISBAR, TIME modellen, Glascow coma score m.fl. Anvende det fælles medicin kort (FMK) Inddrage, vurdere og analysere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen Anvende PPS Praktiske Procedure i Sygeplejen Vidensdeling og udvikling på mono- og tværfaglige møder Sundhedsfaglig information og vejledning til borgere og pårørende med inddragelse af didaktiske og kommunikative metoder Indberetning af utilsigtede hændelser 4 Uddannelsesmæssige forhold Semestrets struktur og opbygning Semestret består af 20 ugers klinisk uddannelse. Forløbet afvikles enten som to gange 10 uger i to forskellige kliniske uddannelsessteder, eller som et samlet forløb indeholdende minimum 4 ugers klinik i et andet klinisk uddannelsessted. Du skal deltage i tre obligatoriske kliniske studieaktiviteter som forudsætning for at gå til prøve på semestret. Semestret afsluttes med en intern klinisk prøve, der afprøver semestrets læringsudbytte. Ud af semestrets 30 ECTS afvikles 10 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer i klinisk undervisning. 5/11

6 Tema 6. semester Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer Temaet retter sig mod selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv og at kunne samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og beslutningstagen samt prioritering og ansvar i udøvelse af sygepleje i et foranderligt sundhedsvæsen. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. (Kilde: Studieordningen, VIA 2016)(Kilde: Studieordningen, e Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Nedenfor er beskrevet uddannelsesaktiviteter, der kan hjælpe til at øve og opnå 6. semesters læringsudbytter og kompetencer. Indhold Læringsudbytter jf. studieordningen fordelt på kompetencer: Den studerende kan selvstændigt håndtere organisere, vurdere, justere og dokumentere plejeog behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og organisationer og professioner i det hele sundhedsvæsen. Efter introduktionsperioden udvælges en gruppe borgere, der matcher dine fokusområder, hvor du medvirker i en helhedsorienterende sygepleje. Du får mulighed for at udvikle selvstændighed og sikkerhed i at udføre konkrete sygeplejeog behandlingsopgaver både instrumentelle og andre opgaver knyttet til de aktuelle borgere. Du vurderer sygeplejefaglige problemstillinger hos de tildelte borgere og øver dig i at tilrettelægge, prioritere, udføre, evaluere og justere pleje- og behandlingsforløb. Du formulerer mål og koordinerer pleje og behandling i tæt samspil med borger, pårørende og andre sundhedsprofessionelle. Den studerende kan selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle. Du forestår medicinadministration og vejledning i forhold til fx administrationsform, virkning og bivirkning af ordineret medicin, til relevant sundhedspersonale. Herunder håndtering af P.N medicin. Du administrerer og dokumenterer borgernes medicin, fx ved medicindosering og i samarbejde med borger, egen læge eller speciallæger omkring ordinationer og eventuelle justeringer. Du anvender din viden fra relevante fagområder, fx farmakologi og sygdomslære til observation, vurdering og administration af den medicinske behandling. Du anvender din professionsfaglige viden om sygeplejerskers og andre sundhedsprofessionelles ansvar og kompetencer som medicinal personer fx autorisationsloven. Den studerende kan indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt. 6/11

7 Du indgår selvstændigt i professionelle omsorgsrelationer med borgere og deres pårørende og tilpasser relationen til den aktuelle situation samt borgerens og de pårørendes forudsætninger, ønsker og behov. Du indgår i professionelle relationer med borgere fra forskellige sociale og etniske samfundsgrupper. Du indgår i sygeplejerskens funktion i det nære sundhedsvæsen og opnår kendskab til primærkommunens rammer, tilbud og muligheder. Du agerer inden for gældende lovgivning, etiske retningslinjer, internationale kodex og overordnede strategier fra WHO. Du agerer inden for gældende sundhedsaftaler mellem kommuner og Region Midt Du indkredser etiske dilemmaer og indgår i refleksioner samt påtager dig medansvar for at formidle viden herom. Den studerende kan selvstændigt håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter. Du indgår i tætte relationer med henblik på at støtte borgere og pårørende i fysiske, psykiske, sociale og åndelige problemstillinger, hen mod mestring af livssituationen. Du involverer borgere og pårørende, er opmærksom på deres behov og signaler samt tilpasser din pædagogik og kommunikation til situationen, med henblik på at støtte mestring. Den studerende kan selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient- og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem. Du har overblik, samarbejder, formidler og uddelegerer pleje og behandlingsopgaver hos borgeren Du udvikler kompetencer til selvstændig klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Du har kendskab til rammer og muligheder i forbindelse med indlæggelser, udskrivelser, ambulante undersøgelser mm. herunder tværsektorielt samarbejde. Du påtager dig medansvar i implementering af konkrete sygeplejeinterventioner og ordinationer mv., som du har været med til at iværksætte. Du identificerer potentielle problemstillinger og iværksætter handlinger, der kan forebygge og imødekomme disse. Du sikrer implementering og koordinering af fremadrettede sygeplejeopgaver. Du påtager dig lederrollen, når du skal prioritere og uddelegere opgaver og sikrer samarbejdet tværfagligt. Den studerende kan selvstændigt håndtere teknologier i planlægning, udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling. Du håndterer organisationens dokumentationssystem sikkert og selvstændigt. 7/11

8 Du anvender kommunens omsorgssystem, fællessprog, FMK, og regler omkring Sundhedsaftalen. Du anvender elektroniske redskaber og apparatur ift. instrumentelle sygeplejehandlinger fx måleinstrumenter og hjælpemidler. Den studerende kan selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle. Du forventningsafstemmer og identificerer behov for læring. Du anvender pædagogiske og kommunikative redskaber, når du informerer, vejleder og underviser borgere, pårørende og andet personale. Du begrunder såvel pædagogisk som indholdsmæssig målsætning for vejledning/ undervisning for at opnå professionel kommunikation. Du har mulighed for at planlægge og gennemføre undervisning til en mindre personalegruppe tilpasset tid og sted. Den studerende kan selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Du reflekterer over din egen professionalisme og rolle i relationer og kommunikative situationer. Du reflekterer over din fagidentitet som sygeplejerske. Du påtager dig sygeplejerskens lederrolle og reflekterer over forskellige rollemodeller og arbejder herigennem frem mod en bevidst tydelig fagidentitet. Du reflekterer over magtaspektet i kommunikationen. Den studerende kan selvstændigt håndtere at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtter borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. Du inddrager og formidler borgerens perspektiv i et tværprofessionelt samarbejde. Du er tovholder i borgerens pleje og behandlingsforløb og sikrer varetagelse af borgerens og det sundhedsfaglige perspektiv i den fælles kliniske beslutning. Du formidler viden og aktuelle problemstillinger klart og tydeligt i forskellige faglige fora fx i det tværfaglige rehabiliteringsmøde. Den studerende kan håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Du forholder dig til relevante lokale, nationale og internationale retningslinjer Du anvender modeller til vurdering af kvaliteten i kliniske beslutninger. Du anvender sygeplejeprocessen til at sikre kvaliteten i den individuelle pleje og behandlingsforløb, herunder ajourført sygeplejefaglig status og mål. Du indgår i udviklingen af sygeplejen fx reagerer og følger op på undren eller problemstillinger og arbejder innovativt med disse. 8/11

9 Du anvender din viden om innovation som metode til forandring af praksis med henblik på implementering af nye tiltag. Du anvender din viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling. Den studerende udviser selvstændighed i at søge, vurdere og anvende national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over semestrets tema. Du viser ansvar for og søger viden via faglitteratur og forskningsresultater samt anvender dette i argumentation og refleksion af sygeplejen. Fx kliniske retningslinjer og procedurer, PPS, kliniske kvalitetsdatabaser fra sundhed.dk samt aktuelle fagartikler. Den studerende udviser ansvarlighed og holder sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Du kender dine styrker og begrænsninger og formidler ærligt herom. Du arbejder aktivt med at udvikle din læringsstil. Du påtager dig medansvar for læringsmiljøet sammen med vejleder og personale. Du reflekterer over progressionen i dit læringsudbytte og arbejder aktivt med planlægning af og refleksion over dit studieforløb i praktikportalen. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og dig inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema, der ligger på uddannelsens hjemmeside, præsenteres og gennemgås. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem dig og din kliniske vejleder med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. På planlægningsmøderne drøftes dit studieforløb ud fra evalueringsskemaet. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles en evalueringssamtale mellem dig og din kliniske vejleder. Du skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Dette foregår efter eksamen. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med din kliniske eller daglige vejleder om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i praksisfællesskabet og hermed indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Fordybelse i fokusområder eller andet sygeplejefagligt relevant som optager dig 9/11

10 Inddrage POMI model, model for Klinisk Lederskab, samt Bjørks model for praktisk færdighedsudøvelse Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelen Den kliniske vejleders rolle: Den kliniske vejleder varetager, i samarbejde med daglig vejleder, konkrete vejledningsopgaver i autentiske borgersituationer, herunder før under og efter vejledning med fokus på faglig drøftelse og refleksion. Varetager overordnede planlægnings- og vejledningsopgaver herunder anvendelse af praktikportalen Gennemfører planlægningssamtaler, ugentlige vejlednings - og evalueringssamtaler Deltager i obligatoriske studieaktiviteter samt prøve sammen med underviser Afholder afsluttende evalueringssamtale Den uddannelsesansvarliges rolle: Den uddannelsesansvarlige er centralt placeret og inddrages i det konkrete studieforløb efter behov og ønsker enten fra den kliniske vejleder eller den studerende. Den uddannelsesansvarliges opgave er primært at støtte den kliniske vejleder i rollen som vejleder, herunder sammen med den kliniske vejleder at styrke og udvikle vejlederrollen. Den uddannelsesansvarlige er sammen med sygeplejeledelsen ansvarlig for kvaliteten i uddannelsesforløbene Kontaktoplysninger: I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om de obligatoriske studieaktiviteter. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point = sider. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 sider af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 = sider af pensum. Den studerende opgiver 2/3 af pensum = sider. 10/11

11 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan og er forberedt til vejledningsmøder Deltager aktivt i sygeplejeopgaver og øvrige opgaver i teamet Deltager aktivt og får godkendt obligatoriske studieaktiviteter af klinisk vejleder og UC underviser, som forudsætningskrav for klinisk prøve. Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan, som godkendes af den kliniske vejleder Udarbejdet af kliniske vejledere 6. semester og uddannelsesansvarlig. August 2017/Kirsten Skovgaard 11/11