Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9"

Transkript

1 Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461

2 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold Indledning Fugttransportmekanismer Fugt i luft Rumklimaklasser Fugttransport ved diffusion Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Fugttransport ved konvektion Fugt i gulvkonstruktioner Ventilation af konstruktioner Overfladekondens og fugt i materialer Gyproc Håndbog 9

3 Teknik / Fugt / Indledning Indledning Mange byggeskader er forårsaget af fugt. Det er derfor vigtigt, at den projekterende træffer foranstaltninger, der minimerer mulighederne for disse skader. I BR 10, Afsnit 4.6, stk 1. står skrevet: "Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold". Fugtpåvirkninger angivet i BR 10 kan opdeles i (se figur): Fugt, der påvirker bygningen udefra Fugt, der påvirker bygningen indefra Fugt, der påvirker bygningen nedefra Fugt indefra kan være vanskelig at styre og kontrollere. En konstruktion, som bygges med tørre materialer, og som holdes tør under byggeriet, er en væsentlig forudsætning for at undgå, at der opstår skader tidligt efter ibrugtagningen. For at minimere påvirkninger efter ibrugtagning sikrer man konstruktionernes tæthed med dampspærre og i vådrum med vand- og fugtspærrer. Skaderne fra luft, der trænger ind i konstruktionerne og kondenserer, resulterer ofte i alvorligere og dyrere følgeskader, f.eks. råd- og svampeangreb. Lette gipspladebeklædte konstruktioner giver gode forudsætninger for at indbygge en funktionel dampspærre. Se iøvrigt SBI-anvisning 224 "Fugt i bygninger" samt By og Byg Anvisning 0 "Vådrum", der behandler emnet dybere. Vanddampe Dampspærren må ikke gennembrydes af eldåser og lignende, uden at den igen gøres lufttæt Gyproc Håndbog 9 463

4 Teknik / Fugt / Fugttransportmekanismer Fugttransportmekanismer Fugtransport i bygningskonstruktioner foregår ved tre principper: Diffusion Konvektion Kapillarsugning I mange konstruktionsopbygninger kombineres dampspærren og konvektionsspærren til ét lag i form af en plastfolie eller tilsvarende. Da en dampspærre ikke spærrer totalt for fugttransporten, kaldes en dampspærre også en dampbremse. Diffusion Kapillarsugning Vandholdigt materiale i undergrund Vanddamp (Indeholdt i indeluften) Ved diffusion transporteres fugt ind i konstruktionen ved at vanddampmolekyler diffunderer ind igennem materialelagene i konstruktionen. Det drivende tryk for fugtdiffusion er forskellen i vanddampens partialtryk (i luften) på de to sider af konstruktionen. Fugtdiffusionen reduceres ved hjælp af en dampspærre, der med sin forholdsvis høje diffusionsmodstand bremser fugttransporten. Ved kapillarsugning transporteres fugten i væskeform op gennem materialets kapillarstruktur. Fugttransport ved kapillarsugning sker i konstruktioner i forbindelse med terræn. Vandholdigt materiale i undergrund Fugtspærre Konvektion Revne eller hul Kapillarsugning fra et fugtigt materiale til et tørt materiale kan forhindres ved at indlægge en fugtspærre mellem de to materialer Vanddamp (Indeholdt i indeluften) Ved konvektion transporteres fugten ind i konstruktionen sammen med en luftstrøm af indeluft. Det drivende tryk for fugtkonvektion er forskellen mellem lufttrykket på de to sider af konstruktionen. Fugtkonvektionen reduceres ved hjælp af et lufttæt lag i konstruktionen, en såkaldt konvektionsspærre. Den fugtmængde der transporteres ind i en bygningsdel via diffusion kan måles i gram, mens mængden ved konvektion kan måles i kilogram. Det betyder altså at de meget små fugtmængder der ledes ind i en konstruktion via diffusion kun sjældent vil give anledning til fugttekniske problemer, mens de meget store fugtmængder der ledes ind via konvektion (utætheder) ved kondensering vil kunne forårsage alvorlige fugtskader. 464 Gyproc Håndbog 9

5 Teknik / Fugt / Fugt i luft Fugt i luft I normalt opvarmede bygninger foregår fugttransporten fra indeluften gennem byggematerialerne til udeluften. Fugtindholdet og partialtrykket i indeluften og udeluften er derfor afgørende for fugttransporten. Luft er i princippet en blanding af gasser, hvor vanddamp udgør én af gasserne. Tabellen til højre viser det absolutte fugtindhold og partialtrykket for mættet luft afhængig af temperaturen. Absolut fugtindhold og partialtryk i luft mættet med vanddamp Temperatur [ C] Absolut fugtindhold [g/m 3 ] 0,87 0,96 1,05 1,16 1,26 1,38 1,51 1,65 1,80 1,96 2,14 2,31 2,52 2,74 2,98 3,24 3,52 3,81 4,13 4,48 4,84 5,19 5,55 5,94 6,36 6,79 7,25 7,74 8,26 8,81 9,40 10,00 10,66 11,34 12,06 12,82 13,62 14,47 15,36 16,30 17,28 18,32 19,41,56 21,76 23,03 Partialtryk [N/m 2 ] 101,5 112,5 123,5 137,0 149,4 164,2 180,4 197,9 216,7 236,9 259,6 281,3 308,1 336,2 367,1 400,6 436,8 474,6 516,4 562,2 609,6 656,1 704,2 756,4 812,8 870,9 933,2 999,9 1070,9 1146,3 1227,4 1310,3 1401,7 1496,4 1597,0 1703,5 1816,1 1936,1 65,1 2196,0 2336,0 2485,1 2641,9 2807,9 2981,8 3166, Luftens indhold af vanddamp kan karakteriseres på flere måder, men det sker normalt ved det absolutte fugtindhold i g/m 3 luft og ved partialtrykket i [N/m 2 ]. Gyproc Håndbog 9 465

6 Teknik / Fugt / Fugt i luft Fugt i luft Forholdet mellem temperatur, absolut fugtindhold i luften og den relative fugtighed beskrives bedst ved et vanddampdiagram som vist nedenfor. Vanddampdiagram Gram vand pr. m 3 luft pct 80 pct Relativ fugtighed (RF) 100 pct 70 pct 60 pct 50 pct 40 pct 30 pct 5 pct 10 pct Luftens temperatur, C Luft, der ikke er mættet med vanddamp, beskrives ved den relative fugtighed, RF, der måles i %. Den relative fugtighed angiver, hvor mange procent fugtindholdet udgør i forhold til mættet luft. Indeluft består i princippet af udeluft, der er varmet op og tilført ekstra fugt fra aktiviteterne i rummet. I normalt indeklima er det absolutte fugtindhold i indeluften ca. 2 4 g/m 3 højere end i udeluften. 466 Gyproc Håndbog 9

7 Teknik / Fugt / Fugt i luft Fugt i luft Typisk fugtindhold i inde- og udeluften i løbet af året Måned Indeluft Udeluft Temperatur Absolut fugtindhold Relativ fugtighed Partialtryk Temperatur Absolut fugtindhold Relativ fugtighed Partialtryk [ C] [g/m 3 ] [%] [N/m 2 ] [ C] [g/m 3 ] [%] [N/m 2 ] Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December ,5 7,2 7,4 8,1 9,0 10,1 11,9 13,5 13,5 11,5 10,0 8, ,9 436,1 452,5 506,9 584,6 630,2 807,7 1067,2 1051,8 895,0 711,9 521,3-0,6-1,1 2,6 6,6 10,6 15,7 16,4 16,7 13,7 9,2 5,0 1,6 4,5 4,2 5,2 6,2 7,4 8,5 10,2 9,8 9,9 7,8 6,2 4, ,7 507,4 669,3 798,0 996,2 1194,2 1379,4 1349,0 1331,8 1011,4 885,6 761,3 Gennemsnitlige absolutte fugtindhold, relativ fugtighed og partialtryk for udeluft og indeluft med et fugtindhold på ca. +3 g/m 3 i forhold til udeluft Gyproc Håndbog 9 467

8 Teknik / Fugt / Rumklimaklasser Rumklimaklasser Rumklimaet i en bygning karakteriseres bedst ved indeluftens absolutte fugtindhold, som er bestemmende for, hvor stor en fugtbelastning klimaskærme kan udsættes for. I forbindelse med en række forskningsprojekter vedrørende tagkonstruktioner i begyndelsen af 80 erne blev der defineret tre rumklimaklasser, som siden har vist sig praktisk anvendelige. Det må pointeres, at rumklimaklasserne er fastlagt ud fra fugtforholdene i vinterhalvåret, hvor risiko for fugttransport ind i konstruktionernes klimaskærm er størst. Vanddampdiagram med rumklimaklasser Gram vand pr. m3 luft Relativ fugtighed (RF) % Temp. Hvis der er tvivl om en bygnings indplacering i rumklimaklasserne, må der udføres fugt- og temperaturmålinger over en periode i vinterhalvåret. Bygningers indplacering i rumklimaklasser Rumklimaklasse Bygningsanvendelse 1 Tørre lagerhaller, træningshaller uden tilskuere 2 Boliger, kontorer, institutioner, produktionslokaler uden fugtproduktion 3 Baderum, svømmehaller, produktionslokaler med fugtproduktion f.eks. trykkeri med befugtningsanlæg Gyproc Håndbog 9

9 Teknik / Fugt / Fugttransport ved diffusion Fugttransport ved diffusion Diffusionen gennem et homogent materiale kan beregnes efter Fick s lov: Z-værdien beregnes ud fra gennemtrængelighed på følgende måde: g = p / Z Z = e / d hvor hvor p Z er partialtrykforskellen mellem de to sider af materialet målt i Pa [N/m 2 ]. er diffusionsmodstanden [GPa s m 2 /kg]. GPa står for GigaPascal eller 10 9 Pa. For enkelte lag i en konstruktion (f.eks. en dampspærre) opgives modstanden ved Z-værdier, mens det for lag med en vis tykkelse (f.eks. mineraluld) er almindeligt at opgive vanddampgennemtrængeligheden, d, også kaldet diffusionstallet. e er materialetykkelsen [m]. d er vanddampgennemtrængeligheden (diffusionstallet) [kg/m s GPa]. Typiske værdier for Z og d for relevante materialer findes i de efterfølgende tabeller. Diffusionstal og modstand for 100 mm af udvalgte byggematerialer Materialer Diffusionstal [kg/m s GPa] Diffusionsmodstand Z-værdi for 100 mm [GPa s m 2 /kg] Beton Porebeton Letklinkebeton Murværk, tegl Mineraluld, let Ekspanderet polystyren ( g/m 3 ) Ekstruderet polystyren (32 kg/m 3 ) Celleglas 0, , , , ,000 0, , , , , , ,0 55,0 1,5 1,0 5,0 0,6 25,0 33,0 65,0 140,0 850, Gyproc Håndbog 9 469

10 Teknik / Fugt / Fugttransport ved diffusion Fugttransport ved diffusion For de fleste materialer falder diffusionsmodstanden med stigende relativ luftfugtighed, men denne afhængighed kendes ikke for alle materialer. For træbaserede plader er der markant forskel på tørre forhold (Dry Cup) og fugtige forhold (Wet Cup). Dry Cup svarer til transporten gennem et materiale fra 50 % RF til 0 % RF, mens Wet Cup svarer til transport fra 100 % RF til 50 % RF. Diffusionsmodstande for typiske pladematerialer Materialer Diffusionsmodstand, Z-værdi [GPa s m 2 /kg] 12,5 mm krydsfinér 1) 12 mm spånplade 1) 10 mm træfiberplade 10 mm fibercementplade 9 mm Gyproc U 13 mm Gyproc Normal 15 mm Gyproc Protect F 13 mm Glasroc Hydro 1 ) Varierer meget fra produkt til produkt. Dry Cup,0 8,0 1,5 7,3 0,4 0,6 0,7 0,5 Wet Cup 4,0 4,0 0,5 0,8 0,3 0,4 0,5 0,4 Diffusionsmodstand for dampspærrer og malematerialer Materialer Dampspærre 0,15 mm PE-folie Tagpap/membran med alu-folie Alu-folie, alu-kraft m.fl. Hygrodiode Tagpap/membran 2-4 mm Malingstyper Kalkning, silikatmaling m.v. Plastmaling Alkydoliemaling Polyurethanmaling/klorkautsjukmaling Diffusionsmodstand, Z-værdi [GPa s m 2 /kg] 375,0 5000,0 5000,0 100,0 500,0 0,5 2,5 15,0 50,0 470 Gyproc Håndbog 9

11 Teknik / Bygningsakustik / Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Beregning af fugttransporten ved diffusion i sammensatte konstruktioner kan udføres som en statisk beregning, hvor der regnes med konstante forhold ude og inde. Denne beregningsmetode kaldes Glasermetoden og kan udføres i et beregningsskema. Konstruktionen er som vist i figuren og damptryk optegnes i tilhørende diagram. Eksemplet viser beregningen for en let ydervæg med vindtæt afdækning af 9 mm Gyproc U og indvendig beklædning af 13 mm Gyproc Normal. Dampspærren er anbragt 50 mm inde i væggen. Damptrykforhold i en let ydervæg Damptryk Pa Ventileret regnskærm Gyproc U 150 mm mineraluld 0,15 mm PE-folie 50 mm mineraluld Gyproc Normal, GN 13 + plastmaling pmax p Udeklima Indeklima 0 C, 90 % RF C, 60 % RF Gyproc Håndbog 9 471

12 Teknik / Fugt / Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Beregning af temperatur- og damptrykforhold i let væg Lag d λ [R T T P maks Z p P [m] [W/mK] [m 2 K/W] [ C] [ C] [N/m2] [GPa s m 2 /kg] [N/m2] [N/m2] 0, Udvendig overgangsmodstand - - 0,04 0, , Gyproc U 0,009-0,045 0,2 0,3 1 0, Mineraluld 0,150 0,039 3,846 14,2 0,9 2 14, Dampspærre , Mineraluld 0,050 0,039 1,282 4,7 0,3 1 19, Gipsplader 0,013-0,065 0,2 0,6 1 19, Maling , , Indvendig overgangsmodstand - - 0,13 0,5 - -, Total - - 5,41-379, Det ses af beregningen, at det aktuelle damptryk, P, hele vejen gennem konstruktionen ligger under mætningstrykket P maks. Der er således ikke i det givne ude- og indeklima risiko for kondens i konstruktionen, selv om dampspærren er placeret 50 mm inde i konstruktionen. Placeringen giver plads til elektriske installationer og minimerer risikoen for perforering af dampspærren. 472 Gyproc Håndbog 9

13 Teknik / Fugt / Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Fugtdiffusion i sammensatte konstruktioner Der findes i dag edb-programmer, som kan regne dynamisk og tage hensyn til variation i såvel udeklima som indeklima. Det mest anvendte program i Danmark er MATCH, som også tager hensyn til kapillarsugning, konstruktionens orientering, solindstråling mv. Nedenstående diagram viser resultatet af beregningen på en kompakt ydervægskonstruktion. Fugtophobningen er beregnet i den yderste centimeter af mineralulden umiddelbart bag den udvendige gipsplade. Kompakt ydervægskonstruktion Fugtindhold i yderste lag mineraluld 1. Ventileret regnskærm 2. 9 mm Gyproc U mm mineraluld klasse ,1 mm PE folie 5. 12,5 mm Gyproc Normal. 0,005 0,004 Fugtindhold - [kg/m 2 ] 0,003 0,002 0, ,000 jan-01 apr-01 jul-01 okt-01 dec-01 apr-02 jul-02 sep-02 dec-02 mar-03 jun-03 sep-03 Det ses af kurven, at fugtindholdet ligger konstant på ca. 1 g/m 2, hvilket ikke giver anledning til problemer. Gyproc Håndbog 9 473

14 Teknik / Fugt / Fugttransport ved konvektion Fugttransport ved konvektion Det drivende tryk for konvektion er lufttrykforskellen, f.eks. på grund af termisk opdrift eller vindtryksforskelle. Fugtmængden q [g/s], som kan transporteres, afhænger af fugtindholdet i henholdsvis indeluften og udeluften. Luftstrømme ved konvektion q = Q (g i g u ) hvor g i er indeluftens fugtindhold [g/m 3 ] g u er udeluftens fugtindhold [g/m 3 ] Trykforskellen p, i Pa kan for termisk opdrift beregnes som: h p = 0,043 T h hvor Luftstrømningen Q [m 3 /s] gennem en spalte kan tilnærmelsesvis beregnes som: Q = 0,8 A p hvor 0,8 er en empirisk konstant gældende for de små spalter A er spaltens areal [m 2 ] p er lufttryksforskellen [Pa] 0,043 er en konstant. T er temperaturforskellen [ C ] mellem indeluft og luft i hulrum, hvortil strømningen sker h er rumhøjde [m] Derudover kan der opstå trykforskelle på grund af vindpåvirkninger på bygningen, og disse trykforskelle er typisk af samme størrelsesorden som den termiske opdrift eller større. Selv små revner i dampspærren kan i ventilerede konstruktioner give anledning til transport af fugtmængder ved konvektion, som langt overstiger de fugtmængder, der transporteres ved diffusion. Derfor er en konvektionsspærre af stor betydning for en konstruktions fugtbalance. 474 Gyproc Håndbog 9

15 Teknik / Fugt / Fugt i gulvkonstruktioner Fugt i gulvkonstruktioner Fugtproblemer i gulve skyldes næsten altid fugt nedefra i form af fugt fra det underliggende terræn eller fra udtørring af betondæk. Det er derfor vigtigt, at der er en fugtspærre mellem terræn/beton og fugtfølsomme materialer. Etagedæk i beton 2 lag Gyproc gulvplank Mineraluld/EPS Fugtspærre I et terrændæk skal mindst halvdelen af gulvisoleringen ligge under fugtspærren for at hindre kondens oven på fugtspærren som følge af diffusion fra rummet ned mod det koldere terræn. Betondæk Terrændæk 2 x 13 mm Gyproc gipsplank Mineraluld/EPS Fugtspærre Fugtspærren kan bestå af asfaltpap med klæbede samlinger eller en 0,2 mm PE-folie med minimum 0 mm overlæg i samlingerne, der eventuelt yderligere kan tapes, hvis den underliggende konstruktion er fugtig. Varmerør, gulvvarme og lignende skal altid ligge over fugtspærren for at undgå forøget fordampning fra den/det underliggende konstruktion/terræn. Kapillarbrydende lag Mineraluld/EPS Betondæk Gyproc Håndbog 9 475

16 Teknik / Fugt / Ventilation af konstruktioner Ventilation af konstruktioner Ventilation af konstruktioner har til formål at fjerne de mængder fugt, der kan komme ind i konstruktionen ved diffusion samt at fremskynde udtørringen af facadebeklædningen f.eks. træ efter påvirkningen fra nedbør. Det kan ikke forventes, at de fugtproblemer der opstår, som følge af konvektion, kan løses ved bedre ventilation. Disse problemer løses mere effektivt ved at gøre dampspærren lufttæt. I ydervægge er den kompakte konstruktion med ventileret regnskærm en meget sikker løsning, idet den vindtætte afdækning med Gyproc U eller Glasroc Hydro fungerer som konvektionsspærre. Ventileret ydervæg med vindtæt afdækning af isoleringen Ventileret ydervæg uden vindtæt afdækning af isoleringen Regnskærm Ventileret hulrum Mineraluld Dampspærre Indvendig beklædning I ventilerede ydervægskonstruktioner uden vindtæt afdækning er der øget varmetab. Dels kan der blæse luft gennem utætheder i konstruktionen, dels vil der ske en gennemblæsning af den yderste del af isoleringen Regnskærm Ventileret hulrum Gyproc U alt. Glasroc Hydro Mineraluld Dampspærre Indvendig beklædning En vindtæt afdækning med Gyproc U eller Glasroc Hydro beskytter også mod vind og fugt i byggeperioden, således at konstruktionen bevares tør og intakt, indtil facadebeklædning er monteret. Uventileret ydervæg med facadebeklædning direkte mod isolering Regnskærm Mineraluld Dampspærre Indvendig beklædning Helt kompakte, uventilerede konstruktioner med facadebeklædningen direkte mod isoleringen kan ofte give problemer med kondens bag facadebeklædningen og indtrængning af slagregn i samlingerne. Den kompakte ydervæg med vindtæt afdækning af Gyproc U eller Glasroc Hydro er derfor både en sikker og energiøkonomisk konstruktion. 476 Gyproc Håndbog 9

17 Teknik / Fugt / Overfladekondens og fugt i materialer Overfladekondens og fugt i materialer Overfladekondens Kolde overflader på kuldebroer og dårligt isolerende klimaskærmskonstruktioner kan blive udsat for overfladekondens. Overfladekondens optræder, når temperaturen på overfladen kommer under rumluftens dugpunkt. Rumluftens dugpunkt kan for kendt temperatur og relativ fugtighed findes ved hjælp af et vanddampdiagram. En rumluft på C og 50 % RF har således en dugpunktstemperatur på ca. 9,5 C. Hvis denne luft møder en overflade med temperatur lavere end 9,5 C, vil der opstå overfladekondens. Overfladetemperaturen på en konstruktion kan beregnes, hvis konstruktionens isolans er kendt. F.eks. har en 45 mm ovenlyskarm af træ en isolans på ca.: Den indvendige overfladetemperatur for et rumklima på C og udetemperatur på -5 C beregnes som: 0,13 T = ( - (-5)) = 5,9 C (0,04 + 0,38 + 0,13) T overflade = - 5,9 = 14,1 C Hvis den relative fugtighed er 50 % RF, er dugpunktstemperaturen 9,5 C, og der er ingen fare for kondens på karmens inderside. Er der f.eks. tale om baderum, hvor den relative fugtighed er 80 % RF, er luftens dugpunktstemperatur ca. 16,5 C, og der vil opstå kondens. R = d/λp R = 0,045/0,12 = 0,38 [m 2 K/W] Gyproc Håndbog 9 477

18 Teknik / Fugt / Overfladekondens og fugt i materialer Overfladekondens og fugt i materialer Fugt i materialer De fleste byggematerialer på nær glas og metal indstiller sig i fugtteknisk ligevægt med den omgivende luft. Sammenhængen mellem et materiales fugtindhold i vægtprocent og den omgivende lufts relative fugtighed udtrykkes ved en sorptionskurve. Gips er meget lidt påvirkelig af den omgivende lufts relative fugtighed og reagerer først for alvor ved fugtigheder over 90 % RF. Sorptionskurve for fyrretræ Materialets fugtindhold Vægt % På af risiko for mug- og skimmelvækst bør gipskartonplader ikke udsættes for relativ luftfugtighed over 80 % RF (ved stuetemperatur). Glasroc Hydro som er en gipsbaseret kompositplade bør ikke udsættes for relativ luftfugtighed over 95 % RF. Dette gælder for plader som ikke er tilsmudsede Luftens relative fugtighed [%] Sorptionskurve for en gipsplade Træ og træbaserede plader er langt mere følsomme over for fugt, som vist i figur Materialets fugtindhold Vægt % Luftens relative fugtighed [%] Gipsplader indeholder også fugt i form af krystallisk bundet vand i gipsen, men dette vand frigøres først ved temperaturer over ca. 50 C og indgår derfor ikke i sorptionskurven. Fugtindhold i gipsplader Normalt er fugtindholdet i Gyprocs gipsplader så lavt, at det ingen betydning har for pladernes praktiske anvendelse. Ved konstant relativ luftfugtighed over 90 % optager gipspladen fugt i et sådant omfang, at dens styrke og stivhed forringes. Gipsplader bør derfor ikke benyttes i lokaler, hvor den relative luftfugtighed overstiger 90 %. Dimensionsændringer som følge af fugt De fleste byggematerialer som f.eks. træ og letbeton vil ændre dimensioner ved ændringer i omgivelsernes relative luftfugtighed. En undtagelse herfra er gipsplader, hvor man for praktiske forhold i boligbyggeri kan regne med, at der ikke sker dimensionsændringer. En gipsplades længdeforøgelse ved en fugtighedsændring fra 45 % RF til 90 % RF er maksimalt 0,4 mm/m i såvel længde- som tværretning. 478 Gyproc Håndbog 9

19 Gyproc Håndbog 9 479

20 480 Gyproc Håndbog 9

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Fugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19 Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som

Læs mere

4. Bygningsfysik. 4.1 Fugtlære Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode.

4. Bygningsfysik. 4.1 Fugtlære Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode. Bygningsfysik 4. Bygningsfysik Af civilingeniør Ph.D. Carsten Rode. Der vil altid være en vis mængde fugt til stede i materialerne i en byg nings konstruktion og i den omgivende luft. Hvis fugtniveauet

Læs mere

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp

ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp ISOVER Vario Duplex klimamembran mod skimmel, råd og svamp Det er lettere at isolere med ISOVER ISOVER Vario Duplex den intelligente klimamembran ISOVER Vario Duplex er den intelligente klimamembran, der

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed

Bygningens tæthed er også dit ansvar. Gode råd om dampspærre og tæthed Bygningens tæthed er også dit ansvar Gode råd om dampspærre og tæthed Et fælles ansvar Dampspærren er ofte et sart element i konstruktionen, fordi den meget let kan blive beskadiget, hvis den er i vejen

Læs mere

FUGT OG KONDENSATION

FUGT OG KONDENSATION St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

klassifikation dampspærre systemer

klassifikation dampspærre systemer klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger

Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM. Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Ingeniørforeningens faglige netværk Bygningsfysik TM Aftenarrangement Dampspærrens anvendelse og holdbarhed - konsekvenser i bygninger Aftenarrangement vedr. Dampspærrens anvendelse og holdbarhed Aftenens

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger

ROCKWOOL Tætningssortiment. - overblik og monteringsanvisninger ROCKWOOL TÆTNINGSSORTIMENT Rockwool DANMARK 0/0 ROCKWOOL - overblik og monteringsanvisninger En tæt bygning er en vigtig faktor... Et lavt energiforbrug til opvarmning af bygninger afhænger ikke bare af

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2010.11.16 v/ Peter F. Collet 1 Introduktion til, civ.ing. ing Ansat på Teknologisk Institut i 1972

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 til byggeri med særlige krav til fugtadaptiv dampspærre DAFA

Læs mere

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse Tætte bygninger Et samfundsanliggende Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvad er en tæt bygning? Hvordan virker en dampspærre Dampspærren

Læs mere

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1

Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1 Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse 0,04 1 A/S Randers Tegl RT 441 (udv.)

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Montering af dampspærre

Montering af dampspærre Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Montering af dampspærre Undervisningsministeriet. Januar 2010. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde

Læs mere

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Beregning af linjetab ved CRC altanplader CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 Nr. 2 JUNI 2016 Et komplet sortiment af intelligente produkter 7 3 6 4 6 1 5

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion

Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Dampspærre Renovering af ydervægskonstruktion Undervisningsministeriet, august 2010. Materialet er udviklet for Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge 2.2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler 51 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge Indhold...53 Systembeskrivelse...53

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003. Speciale Dampspærre i Byggeriet

Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003. Speciale Dampspærre i Byggeriet Bjarne Rusch Svendsen 7A F2003 Speciale Dampspærre i Byggeriet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 DAMPSPÆRRENS HISTORIE...3 GENERELLE LOVKRAV...4 DAMPSPÆRRENS EGENSKABER, FUNKTION OG PÅVIRKNINGER...5 FUGTLÆRE...5

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING VINDSPÆRRE VINDSPÆRRE SORTIMENT UV-VINDSPÆRRE 9721902 1,5 x 50 m PRO VINDSPÆRRE 9699245 1,5 x 50 m 9721903 1,5 x 13,5 m 20 m 2 UV TAPE 9721904 60 mm x 25 m ALL-ROUND TAPE 9698152 60 mm x 25 m ALL-YEAR

Læs mere

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje

Læs mere

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p

FUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p - FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger

Munksøgård. Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Bygge- og Miljøteknik A/S Munksøgård Fugtmålinger i tag og vægge i bebyggelse med 100 boliger Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland

Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Lufttætning af bygninger - sådan..? Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland Håndværkernes Energiforum Tlf.: 70 333 777 - en indsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk - indsatsen er

Læs mere

Platon Stop Original. Fugtsikring af laminat- og parketgulv på beton. Tørre og sunde huse!

Platon Stop Original. Fugtsikring af laminat- og parketgulv på beton. Tørre og sunde huse! Platon Stop Original Fugtsikring af laminat- og parketgulv på beton Tørre og sunde huse! Platon Stop Enkel og effektiv fugts Fugt i gulvet Trægulve, som ligger på beton, er udsat for fugt. I nybyggeri

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere