Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Transkript

1 Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse Feltarbejde på stranden Den lokale strålingsbalance Kortanalyser 1

2 Indhold Klimarapport... 3 Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer... 3 Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed... 5 Del 3: Dine egne klimamålinger... 6 Tabel Klimamålinger... 7 Jordbundsrapport... 8 Formål... 8 Materialer og metoder... 8 Teoriafsnit... 8 Resultater og databehandling... 9 Diskussion og konklusion... 9 BILAG 1 Figurer Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat Jordhorisont Jordens bestanddele Jordbundskarakteristik Stenbestemmelse Kortanalyser Orienteringsløb i skoven

3 Klimarapport Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og produktionskort (evt. temperaturkort og kort over årsnedbør i atlasset). På de udleverede ark finder du 6 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden. Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende: 1. Bestem klimazonen husk argumenter for bestemmelsen 2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen 3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette gøres vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret (fig i Alverdens geografi eller tilsvarende kort i atlasset) 4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt atlassets produktionskort. 3

4 4

5 Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed Forklar først hvad absolut, maksimal og relativ luftfugtighed er. Lav derefter nedenstående øvelser: 1) Hvad er den maksimale luftfugtighed for en luftmasse hvis temperatur er 10 o C? Og hvad er den for en luftmasse med temperaturen 25 o C? 2) Hvad er dugpunktstemperaturen for en luft som indeholder 20 g vanddamp pr. m 3? 3) Hvis en luftmasse på 15 o C har en absolut luftfugtighed på 8 g/m 3, hvad er så den relative luftfugtighed? 4) Hvad skal luftmassen i spørgsmål 3) afkøles til for at den relative luftfugtighed bliver 100%? 5) Se på skitsen af et bjerg nedenfor. Ved punktet a. rammer en luftmasse med en temperatur på 20 o C bjerget. Luftmassen indeholder 10 g vanddamp pr. m 3. Luftmassen stiger op ad bjerget. Ved punktet b. begynder det at regne. Ved punktet c. har luftmassen nået toppen af bjerget. Ved punktet d. er luften steget hele vejen ned ad bjerget. Udregn temperaturen, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed ved punkter a., b. og c. og d. Forklar hvad der foregår på turen over bjerget. 5

6 Del 3: Dine egne klimamålinger Beskriv og forklar hvad du kan se ud fra dine egne målte data om klimaet forskellige steder og til forskellige tider på din tur i går. Kom blandt andet ind på følgende: Er der forskel på temperaturen tæt på og langt væk fra havet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken forskel er der på den relative luftfugtighed i skovbunden og i luften? Og hvilken betydning har denne forskel? Har vinden nogen indflydelse på temperatur og luftfugtighed? Sammenlign dine egne data med de udleverede data fra i går fra DMI. Se på graferne som viser temperatur og relativ luftfugtighed det sidste døgn. Hvilken sammenhæng er der mellem de to? Husk at være omhyggelig i beskrivelsen af lokaliteten så I senere kan genkalde jer, hvor I var da I lavede målingerne. 6

7 Tabel Klimamålinger Brug den håndholdte klimastation til at måle temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed ved jordoverfladen og i ca. 2 m s højde på engen, i skoven og ved stranden. Husk omhyggeligt at notere sted, tidspunkt, højde for HVER måling. 7

8 Jordbundsrapport Formål - at give en karakteristik af forskellige jordbundstyper - at sammenligne data med teorien Materialer og metoder Øvelsesvejledninger findes kompendiet Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus. Øvelser: Udgravning af jordbundsprofil o Undersøgelse af jordbundsprofilens horisonter o Undersøgelse af jordbundsprofilens jordstruktur o Bestemmelse af jordbundens surhedsgrad o Jordbundsprøve Bestemmelse af jordens bestanddele (jordsigtning) Teoriafsnit I teoriafsnittet må du meget gerne gøre brug af figurerne, som er vedlagt i bilag 1. Gør rede for forskellene mellem de to almindelige jordbundstyper i Danmark muldjord og morjord. Beskriv nogle af de faktorer som har betydning for, om en jordbund er god eller dårlig (at dyrke). Svar herunder på følgende spørgsmål: 1) Hvad er humus? 2) Hvilken betydning har humus for jordens dyrkningsegenskaber? 3) Hvor i Danmark har vi den bedste dyrkningsjord? Hvorfor? (fig eller figur 3 i bilag 1) 8

9 4) Hvilken betydning har jordens indhold af ler og sand for evnen til at holde på vand? 5) Hvor i Danmark har jorden den laveste ph-værdi og hvorfor? 6) Hvorfor er det vigtigt, at jorden ikke er for sur? 7) Hvordan kan en dårlig landbrugsjord behandles, så den bliver til en bedre landbrugsjord? Hvilke ulemper kan der ved denne behandling? Resultater og databehandling Dataark i bilag 2 udfyldes og vedlægges. Diskussion og konklusion Gør rede for jordens sammensætning, som I bestemte ved sigtning (jordbundskarakteristikken på s. 15). Sammenlign og diskuter resultaterne fra bestemmelsen af jordtype, ph og humusindhold (sammenlign med muldjord og morjord fra teorien. Inddrag figur 1 og 2 fra bilag 1). Hvordan passer jeres resultater med det I ville forvente ud fra kortet, som viser jordbundsfordelingen i Danmark (figur 3 i bilag 1)? Diskuter mulige fejlkilder ved jeres forsøg. 9

10 Bilag 1 Figurer Figur 1 Figur 2 10

11 Figur 3 11

12 Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat. ph - Ohlsens enke ph Eng Skov Astrup Jordhorisont Tykkelse af A-horisont cm Eng Skov 12

13 Jordens bestanddele Totalvægt af jorden: Materialebetegnelse Sigte Vægt af jordfraktionen (m) Aarhus Astrup Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden Materialebetegnelse Kornstørrelse Vægtprocent (u) Aarhus Astrup Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt > 2 mm 1-2 mm 0,5-1 mm 0,25-0,5 mm 0,125-0,25 mm 0,063-0,125 mm < 0,063 mm (bunden) (m) målt (u) udregnet 13

14 Jordbundskarakteristik I bestemmelsen af jordbundens overordnede betegnelse bruges nedenstående skema. Her skal i bruge vægtprocenten for sand i alt, finsand og ler/silt. Sand i alt = Grovsand + Grovsand/mellemsand + Mellemsand + Mellemsand/finsand + Finsand = % Finsand = mellemsand/finsand + finsand = % 14

15 Stenbestemmelse I skal bestemme hvilke bjergarter som I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på næste side. Tag meget gerne billeder af bjergarter, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen. 1 Bjergartstype Bjergart Begrundelse

16

17 Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter. Figur 2. Bjergarternes kredsløb 17

18 Feltarbejde på stranden På stranden udførte vi feltarbejde, hvor vi undersøgte, hvilke typer af bjergarter der findes på Aarhus strand. Indsæt billedet af jeres bestemmelse af bjergartstyper og navngivning. Den lokale strålingsbalance Ud fra jeres målinger af kort- og langbølgede stråling skal tegne den lokale strålingsbalance. Forklar ud fra tabel 4: strålingsbalance hvordan temperaturen vil udvikle sig på forsøgsdagen. Indsæt tegningen for den lokale strålingsbalance. 18

19 Kortanalyser I denne øvelse bruges det udleveret 2cm kort over Karup til at undersøge terrænet og vandets bevægelse i Karup området. 1. Find det stejleste sted på kortet. Hvad hedder området? 2. Hvad er højden på Karup flyveplads? 3. Hvilken vej løber vandet i Karup Å? 4. I sejler i en kano fra Hauge Sø til hvor Haller Å løber sammen med Karup Å. a. Hvor lang er sejlturen? b. Hvad er højden på Hauge Sø? c. Hvad er højden på Haller Å før den løber sammen med Karup Å? d. Hvad er hældningen på Haller Å? Hvor mange meter falder terrænet pr kilometer? 5. På en anden kanotur sejler I på Hald Sø til det østligeste punkt på Inderø Skov, hvorefter I går til toppen af Inderø Skov. a. Hvad er højden på Hald Sø? b. Hvad er højden på det højeste punkt på Inderø Skov? c. Hvor lang er gåturen? d. Hvad er hældning på gåturen fra søbredden til toppen af bakken? Hvor mange meter stiger terrænet pr 100 meter? e. Tegn en højdeprofil for gåturen. 6. Areal anvendelse/jordbundstyper arealinformation a. Brug kvadraterne på kortet til at lave en arealanvendelsesanalyse. Kvadraterne er 1km x 1km store. Undersøgelsesområdet vil være 10km x 10km stort (100 km 2 ). i. Syd vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. (ved Karup) ii. Syd østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. iii. Nord vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. iv. Nord østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. v. b. Noter hvilke arealtyper er der i hvert felt. c. Udregn i procent arealanvendelse i jeres område. d. Ud fra jeres arealanalyse. Hvad skal man være opmærksom på ved lokalplanlægningen og miljøbeskyttelsen i dette område? 19

20 Orienteringsløb i skoven I skal rundt til nedenstående poster, som alle er markeret på kortet. Find rundt vha. kort og kompas. På hver post (en rød pæl med et metalskilt på) er der en kode på tre bogstaver. Ved alle poster skal I notere bogstavkoden i nedenstående skema. God tur! Bogstavkode Post 1 Post 4 Post 5 Post 6 Post 26 Post 25 Post 8 Post 12 Post 2 Afstand Beregn den afstand i har gået ved hjælp af jeres kort. 20