Døve i beskæftigelse. en spørgeskemaundersøgelse, 2016
|
|
- Oscar Kristoffersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, 2016
2 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 Indholdsfortegnelse: Formålet med undersøgelsen side 3 Metode side 3 Resultater side 4 Alder og beskæftigelse side 4 Uddannelse side 4 Hvor bor døve i beskæftigelse? side 5 Privat eller offentlig sektor? Side 6 Efteruddannelse side 7 Arbejdsmarkedsforanstaltninger side 9 Døve på et hørende arbejdsmarked side 10 Vigtige temaer for døve i beskæftigelse side 11 Øvrige temaer side 13 Kilder side 14 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
3 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 Formålet med undersøgelsen er: 1) at få mere viden om døves forhold på arbejdsmarkedet. 2) at et indblik i døves forhold på arbejdsmarkedet og hvilke temaer, døve synes er vigtige. 3) på sigt at udvikle initiativer (som fx kurser, arrangementer, netværk osv.), som kan være med til at give døve bedre muligheder for at fastholde job. Metode: Forskellige undersøgelser estimerer antallet af døve i Danmark til at være ca i den erhvervsaktive alder mellem 18 og 65 år. Antallet af beskæftigede døve er faldende fra knap 50% i 2006 til knap 40% i 2014 (Castberggård & Epinion, 2006, SFI 2014). Dvs. at under halvdelen af døve i Danmark er i beskæftigelse. Ca. 15% (170) af døve i beskæftigelse eller under uddannelse har besvaret spørgeskemaet, hvilket levede op til forventningerne. Er undersøgelsen så repræsentativ? Der findes ikke et samlet register over døve i Danmark. Derfor kræver undersøgelser mv. et større stykke indsamlingsarbejde for at få fat på relevante data. Af ressourcemæssige hensyn har vi i denne undersøgelse bevidst valgt at få fat i den relevante målgruppe døve i beskæftigelse og under uddannelse gennem sociale medier, hjemmesider mm. For at sikre så høj svargennemførelsesprocent som muligt, er undersøgelsesdesignet også lavet med både tekst og tegnsprog samt antallet af svar er minimeret. Undersøgelsen er således ikke nødvendigvis helt repræsentativ. Der er fx mange med relativt højt uddannelsesniveau, der har besvaret, men tages der forbehold for dette, vil resultaterne sagtens kunne anvendes til at danne sig et overblik over, hvilke temaer døve i beskæftigelse vurderer er vigtige ift. fastholdelse i beskæftigelse, hvilket er undersøgelsens formål. Gruppen af studerende er taget med i undersøgelsen fordi praktik på arbejdspladser er indeholdt i mange uddannelser, og fordi der forhåbentligt snarligt efter endt uddannelse opnås beskæftigelse. I undersøgelser som denne er en af problemstillingerne definitionen af døv. Er der tale om et en objektiv definition ift. graden af høretab eller er der fx i højere grad tale om, hvordan man identificerer sig identitetsmæssigt, sprogligt, kulturelt osv. I denne undersøgelse har vi valgt ikke at prioritere denne problemstilling særlig højt. Vi har i udbredelsen af spørgeskemaet på de sociale medier mv. i høj grad målrettet i retning af døverelaterede indgange til målgruppen. Ca. ¾ blandt respondenterne definerer sig selv som døve og ca. ¼ som en person med høretab (døvblevne, hørehæmmede). Det minder om andre undersøgelser på området, og vi har valgt ikke at tage personer ud, selv om de ikke nødvendigvis definerer sig som døv. Bl.a. ved vi, at flere orienterer sig i flere grupper dvs. både i døvegruppen, i døvblevnegruppen, og i gruppen af personer med høretab bredt. En stor del af problemstillingerne er i øvrigt overlappende uanset om man definerer sig som døv eller døvbleven eller som en person med høretab, hvilket også afspejles i tabel 1 nedenfor, hvor der spørges til, hvilket sprog man taler mest på arbejde. Tabel 1: Hvilket sprog taler du mest på arbejde? % Dansk Tegnsprog 35 Ca. 50% dansk tegnsprog og ca. 50% dansk skrift og/eller tale 33 Dansk skrift og/eller tale 29 Ved ikke 3 I alt 100 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
4 Resultater: Alder og beskæftigelse: Respondenterne er aldersmæssigt bredt sammensat, som det ses i tabel 2. Dog er der ikke så mange unge under 30 år og ældre over 60 år, der har svaret, hvilket sandsynligvis hænger nogenlunde sammen med beskæftigelsesgraden i aldersgrupperne. Tabel 2: Alder % Tabel 3: Beskæftigelsesforhold % år 9,4 I arbejde/selvstændig (både ordinært og støttet) 86, år 29,4 Lærling/studerende/under uddannelse 6, år 32,4 Andet 7, år 22,4 60 år og derover 6,5 I tabel 3 fremgår det, at 86,5% af respondenterne er i beskæftigelse enten ordinært, fleksjob eller lignende. 6,5% er under uddannelse, hvilket dækker over både ungdomsuddannelser (gymnasiale og erhvervsrettede) samt videregående uddannelser. 7,1 % har svaret andet, hvilket fx kan dække over forskellige former for aktivering eller lignende. Uddannelse: Som der fremgår i tabel 4 nedenfor, er uddannelsesniveauet blandt respondenterne i denne undersøgelse forholdsvist højt sammenlignet med uddannelsesniveauet i undersøgelserne i 2006 og Dette kan bl.a. forklares med, at respondenterne i denne undersøgelse er i beskæftigelse (eller under uddannelse), og at uddannelsesfaktoren har stor betydning ift. sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Det gør sig i øvrigt også gældende på det danske arbejdsmarked generelt uanset om man er døv, har et høretab eller er normalthørende. I fortolkningen af resultaterne bør fordelingen af højeste gennemførte uddannelse tages i betragtning af læser, da det ikke har været muligt at korrigere for repræsentativitet i denne undersøgelse. Tabel 4: 2006 Alle døve Højeste gennemførte uddannelse Alle Alle døve Alle hørende hørende 2016 * Døve i beskæftigelse Grundskole 54% 31% 32% 26% 17% Ungdomsuddannelse 29% 43% 30% 40% 29% KVU/MVU/LVU (Ph.d.) 10% 23% 33% 28% 53% Uoplyst / ved ikke 7% 3% 5% 6% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% *I denne kolonne er det kun døve i beskæftigelse. I de andre kolonner er det både døve og hørende i og udenfor arbejdsmarkedet. Tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes. Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
5 0,00% 2,63% 0,00% 6,25% 5,45% 12,00% 12,73% 12,50% 20,00% 20,00% 28,95% 16,00% 18,18% 6,25% 12,00% 16,36% 5,26% 9,09% 28,95% 27,27% 34,21% 40,00% 45,45% 45,45% 75,00% Hvor bor døve i beskæftigelse? Ca. halvdelen af døve i Danmark bor i København og omegnskommunerne. Dette gør sig også gældende for respondenterne i denne undersøgelse, som det fremgår af figur 2. Figur 2 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syd Region Midt Region Nord Tendensen med at hovedstadsområdet tiltrækker unge døve er alment kendt og bekræftes også i denne undersøgelse. Som det ses i figur 3 bor ¾ af unge døve i undersøgelsen i Region Hovedstaden. Denne tendens kan med fordel tænkes ind i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen fremover. FIGUR 3: REGION, ALDER år år år år år eller derover 1. R E G I O N H O V E D S T A D E N 2. R E G I O N S J Æ L L A N D 3. R E G I O N S Y D 4. R E G I O N M I D T 5. R E G I O N N O R D Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
6 20,00% 41,67% 38,89% 36,36% 48,00% 52,00% 58,33% 61,11% 63,64% 80,00% Privat eller offentlig sektor? Forholdsvis mange døve er beskæftiget i den offentlige sektor. Dette gjorde sig gældende i 2006 og bekræftes i denne undersøgelse i Tabel 5: privat / offentlig Privat sektor 50% 45% Offentlig sektor 50% 51% Uoplyst / ved ikke 0% 4% I alt 100% 100% En forholdsvis stor andel af døve med videregående uddannelser arbejder på døvearbejdspladser, fx bosteder mv. for døve med fx tillægshandicap, og at respondenterne i undersøgelsen kategoriserer disse institutioner som en offentlig arbejdsplads. Det kan fx forklare at forholdsvis mange med mellemlang uddannelse er beskæftiget i den offentlige sektor. 1. Den private sektor 2. Den offentlige sektor 1. F O L K E S K O L E 2. U N G D O M S U D D. 3. K V U 4. M V U, B A C H. 5. L V U ( P H. D. ) Figur 3. Den højeste beskæftigelsesandel i den private sektor har døve med en lang videregående uddannelse. Ufaglærte døve og døve med kortere videregående uddannelser har også større beskæftigelsesandel i den private sektor. Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
7 Efteruddannelse Efterspørgslen efter arbejdskraft vil i de kommende år være særlig stor for personer med fx faglært uddannelse og/eller specielle kompetencer opnået gennem efteruddannelse både internt på arbejdspladsen og på kurser/uddannelser eksternt. Netop derfor er efteruddannelse vigtigt både ift. at vedligeholde allerede opnåede kompetencer og få nye kompetencer. Mange døve i beskæftigelse har været på forskellige typer af efteruddannelse, hvilket er positivt ift. fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Figur 4. Rigtig mange døve i beskæftigelse (68,8%) vil gerne deltage i efteruddannelse på et tidspunkt i fremtiden. Dog bemærkes i figur 5 nedenfor, hvor der spørges til om man gerne vil deltage i efteruddannelse i fremtiden for at forbedre sine kompetencer, at døve i beskæftigelse med grundskolen som højeste uddannelse ikke prioriterer efteruddannelse så højt som døve i beskæftigelse med længere uddannelser. 120,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 1. Ja 2. Nej 3. Ved ikke 20,00% 0,00% Figur Folkeskole 2. Ungdomsudd 3. KVU 4. MVU/Bach. 5. LVU (Ph.d.) Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
8 Kravene til læse- og skrivefærdigheder bliver større og større på det danske arbejdsmarked. FVU-dansk ser ud til at være et område, der kan satses på fremover. Se figuren nedenfor, hvor man bliver bedt om at vurdere, hvor god man er til dansk skriftsprog (både læse og skrive). 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 1. Meget god 2. God 3. Mindre god 4. Har svært ved Figur 6 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
9 Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Der findes særlige foranstaltninger, der kan øge muligheder for fastholdelse eller blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen i 2006 (s. 69) viste, at kun halvdelen af døve var bekendt med muligheden for personlig assistance (fx tegnsprogstolk), og heraf var der kun halvdelen, der brugte muligheden dvs. ca. ¼. Hvordan ser det så ud i 2016 for døve i beskæftigelse? Jo, ca. ¾ af døve i beskæftigelse bruger eller har brugt muligheden for personlig assistance, som det fremgår af figuren nedenfor, hvor også brugen af de øvrige foranstaltninger fremgår Diagramtitel 0 Personlig assistance (fx tegnsprogstolk) Hjælpemidler mm. Fleksjob Fortrinsret Isbryderordning Mentorordning Løntilskud ja nej ved ikke Figur 7 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
10 Døve på et hørende arbejdsmarked. Der kan være nogle særlige udfordringer forbundet med at være døv på det danske arbejdsmarked. Det kan fx være ift. kommunikation, hvor døve mange gange oplever et informationsunderskud, der kan medføre stress, sygemeldinger, utilfredshed med arbejdet mm. 48% af døve på arbejdsmarkedet er ofte stressede eller stressede en gang imellem. Dette afspejles dog ikke umiddelbart i sygemeldingerne. Se figuren nedenfor, hvor der spørges ind til om man ofte er sygemeldt. Figur 8 Men grundlæggende er langt de fleste døve faktisk tilfredse med deres arbejde, som det fremgår af figuren nedenfor. Figur 9 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
11 Vigtige temaer for døve i beskæftigelse. Ud over efteruddannelse og arbejdsmarkedsforanstaltninger, kan særlige tiltag (fx kurser, arrangementer, netværk mv.) målrettet døve på arbejdsmarkedet være vigtige ift. fastholdelse på arbejdsmarkedet. Respondenterne blev bedt om at vurdere vigtigheden af udvalgte temaer i forbindelse med beskæftigelse. Der kunne svares 1: Meget vigtigt, 2: Vigtigt, 3: ikke så vigtigt, 4: overhovedet ikke vigtigt og 5: Ved ikke. Nedenfor præsenteres resultaterne af vurderingerne. Tegnsprogstolkning er et de vigtigste temaer for døve på arbejdsmarkedet ifølge denne undersøgelse. 59% af respondenterne svarede Meget vigtigt, da de blev bedt om at vurdere dette tema. Især døve respondenter vægtede dette tema, hvilket ikke er overraskende. 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 1. Meget vigtigt 2. Vigtigt 3. Ikke så vigtigt 4. Overhovedet ikke vigtigt 5. Ved ikke 10,00% 0,00% 1. Døv 2. Døvbleven 3. Hørehæmmet Figur 10 Et andet meget vigtigt tema er kommunikation mellem døve og hørende. 58% af respondenterne svarede Meget vigtigt, da de blev bedt om at vurdere dette tema. Figur 11 Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
12 Døve på arbejdsmarkedet prioriterer i det hele taget mange temaer som meget vigtige, som det fremgår nedenfor: Diagramtitel meget vigtigt vigtigt ikke så vigtigt overh. ikke vigtigt ved ikke Ud over tegnsprogstolkning og kommunikation mellem døve og hørende nævnt på side 11 prioriteres temaer som psykisk arbejdsmiljø, stresshåndtering og konflikthåndtering også ret højt. Deaf Gain, som relaterer til områder, hvor man som døv har udviklet komparative fordele på fx det visuelle område, er også et tema, der vurderes til at være ret vigtigt. Medarbejderudviklingssamtaler og lovgivning (inkl. Sygedagpenge) vurderes også ret højt samt tegnsprogsundervisning til hørende kolleger. Øvrige temaer vurderes til at være knap så vigtige undtaget efteruddannelse, der vurderes ret højt. Dette kan både være tegn på, at mange døve er meget opmærksomme på vigtigheden af efteruddannelse samt evt. et ønske om at dygtiggøre sig inden for ovennævnte temaer på efteruddannelser / arrangementer / kurser målrettet døve. Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
13 Øvrige temaer: Respondenterne havde mulighed for selv at skrive temaer på som vurderes til at være vigtige for beskæftigelse. Nedenfor er temaerne listet op. Der er stor bredde i de mange gode forslag. Nogle af temaerne relaterer til kurser / arrangementer / efteruddannelse. Andre er forslag til justeringer af lovgivningen og nogle relaterer sig til det sociale og respekt for individuelle forskelle. Alt i alt bliver mange gode temaer listet op af respondenterne. Videreuddannelse Bedre mulighed for at få flere tolketimer udover 20 timer/uge, da det uden tvivl hæmmer mange døves muligheder for at få job og beholde job. Lønforhandling og fagforening Virksomheder skal modtage døve medarbejdere så de får en chance for at vise at de godt kan klare sig med hjælp af tolk Hvilken udfordringer har hørende, når de prøver at kommunikere med os døve? Acceptere hinandens forskelligheder, styrke sammenholdet blandt kollegaer Respekt og forståelse for individuelle forskelle to sproglig arbejdsplads Iværksætteri Lov og hvordan mentor i stedet for tolk Socialt miljø. At der er normal kontakt blandt døve og kollegaerne til fx frokostpausen, sommer/jule arrangementer osv. Jeg synes det er vigtigt at arbejde på at få flere døve i arbejde og få dem til at blive på markedet samt blive en del af arbejdspladsen på lige fod med hørende. Tilpasset arbejdsopgaver til de døve/hæmmede - dvs. mindre afhængighed af kommunikation med eksternt forbindelser. Således kan den rette kompetence bruges, når det gælder mulighederne for at være med på arbejdsmarkedet. Selvom det måske er lidt unfair for nogen, men sådan er vi indrettet i samfundet nu til dags, og her må vi tilpasse os. Sociale mellem døve og kollegaer. Kvoter for handicappede i det offentlige. Fortrinsadgang til job (ikke bare til samtalen) Ord er respekt. Det betyder meget for mig som døv Tavshedspligt, personlig udvikling Kurser om, hvordan døve kan inkluderes på arbejdsmarkedet, hvor der er hørende medarbejdere fx om hørendes kultur, sprog, humor, hvordan man omgås med hinanden så døve forstår hvordan hørende lever, omgås med hinanden fx uskrevne regler, normal opførsel m.m. På den måde kan døve blive inkluderet på arbejdsmarked Ligeværdighed - samhørighed - gensidig respekt - plads til forskelle - fokus på faglighed ( ikke via tolk) - fjerntolk, hvor er ligestillingen henne, når kommunerne afviser at betale for tolken - DNTM Ønsker mig en tegn app hvor jeg kan vælge de vigtig tegn og dele med min kollega. På den måde kan de lære tegnsprog/vigtige tegn på arbejde Evt støttegrupper til os, der bliver døve fra den ene dag til den anden, eller fra det ene sekund til det andet Utraditionelle vinkler Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
14 Kilder: --- Epinion/Castberggård, Døves Uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, 2006 ( SFI, Døve og Døvblevne mennesker, 2014 ( Danmarks Statistik 2016 Døvekonsulenternes årsrapporter, ( Holger Juul, RAPPORT OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB, 2015 ( Deaf Gain: se bl.a. Bauman m.fl. rksen&ots=ivfrmt7qqz&sig=o2oxthcltopuzxkgoco7nuf7lmq&redir_esc=y#v=onepage&q=deaf %20gain%20dirksen&f=false Er der spørgsmål eller kommentarer til denne undersøgelse, kan der rettes henvendelse til Udviklingskonsulent Flemming Wang Jensen, Castberggård Job og Udviklingscentret tilbyder en række forskellige forløb for døve og personer med høretab, der enten står udenfor arbejdsmarkedet eller er i fare for at miste deres arbejde på grund af høreproblemer eller døvhed. Jobcentret har arbejdet med at fastholde arbejde og skaffe arbejde til døve og personer med høretab siden starten af 1990 erne. Siden 2005 har Job- og Udviklingscentret haft en permanent satspuljebevilling fra Beskæftigelsesministeriet til at drive de arbejdsmarkedsrelaterede tilbud. Vores forløb starter løbende. For alle forløbs vedkommende gælder det, at der kan udarbejdes individuelle løsninger. Castberggård Job- og Udviklingscenter har to afdelinger: En i Urlev syd for Horsens og en på Frederiksberg. Castberggård Job- og Udviklingscenter Østerskovvej 1, Urlev 8722 Hedensted Tlf: Mail:jobcenter@cbg.dk --- Castberggård Job- og Udviklingscenter Sankt Knuds vej 36, st Frederiksberg C Tlf: Mail:jobcenter@cbg.dk Døve i beskæftigelse en spørgeskemaundersøgelse, juni
Døve. 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb. arbejde DIA. Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER
12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Døve i DIA arbejde Internatkursus i Jylland Dagskursus på Frederiksberg JOB- OG UDVIKLINGSCENTER For mange døve medfører det at have tegnsprog som modersmål en
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs mereKONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET
rtitel skal rsaler) og denfor de rå linjer. ælges e til itlen står i rverne når de end de rmen. KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET Billedet, de sort + en fa dække hele billedfelt. CASTBERGGÅRD
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereSTU forløb. Castberggård Job- og Udviklingscenter Frederiksberg
STU forløb Castberggård Job- og Udviklingscenter Frederiksberg STU-forløb på Frederiksberg Castberggård Job- og Udviklingscenter Frederiksberg tilbyder unge mellem 18 og 25 år et STU-forløb. Dog kan de,
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereUndersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse
Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereÅbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap?
Åbne, inkluderende og tilgængelige arbejdspladser for personer med bevægelseshandicap? Thomas Bredgaard Professor MSO, Ph.d. Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Handicap 2019,
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereAkutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund
Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...
Læs mereMennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet
Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mere12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb
HHIA i 12 ugers afklarings- og jobsøgningsforløb Hørehæmmede arbejde JOB- OG UDVIKLINGSCENTER På Castberggård har vi tyve års erfaring på området og tilbyder velafprøvede forløb kombineret med innovative
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereGrundlag for al handicapindsats
Dagens temaer: Grundprincipper & centrale begreber for dansk indsats Lovgrundlag & oversigt over kompenserende muligheder Hjælpemidler Personlig assistance Isbryderordningen Fortrinsadgang Mentor Grundlag
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereTekniske designere - kompetencer og muligheder
Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereNyhedsbrev 2. årgang juni 2009
2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereCBG.Navigator 2014/2015 NAVIGATOR
CBG.Navigator 2014/2015 NAVIGATOR CBG.Navigator CBG.Navigator - vejen vejen til til en en ungdomsuddannelse! ungdomsuddannelse! 17. august 1. september 2014-21. 2013 juni - 2015 18. juni 2014 CBG.Navigator
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereForsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme
Forsørgelsesgrundlag for mennesker med autisme En rundspørge blandt 247 medlemmer af Landsforeningen Autisme Juni 2016 Indledning Landsforeningen Autisme har i samarbejde med Det Nationale Autismeinstitut
Læs mereBorgere i beskyttet beskæftigelse
Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereHvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.
www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereProjekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt
Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.
Læs mereARBEJDSKRAFTANALYSE 2019
ARBEJDSKRAFTANALYSE 2019 INDHOLD PROVARDE OVERBLIK... 3 KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT... 4 ADGANGEN TIL KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT... 5 FORVENTNINGER TIL MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN... 6 HVILKE KONSEKVENSER
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereDen nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde
Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereNR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK
ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereBefolkningsundersøgelse om globalisering 2009
Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereBeskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle
Læs mereProfessionsbachelorers faglige mobilitet
Professionsbachelorers faglige mobilitet Af, NIHB@kl.dk Professionsbachelorer som pædagoger, lærere og sygeplejersker har gennemført en uddannelse rettet mod en specifik arbejdsfunktion, som hoved saglig
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereOpfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål
Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn
FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereDanskernes syn på sundhedsforsikringer
Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mere30% Måske, hvis tilskud
Resultater fra analysen Virksomhederne er positive over for ansættelse af højtuddannede Håndværksrådet udsendte i 2015 i samarbejde med DJØF et spørgeskema til medlemmerne af Håndværksrådets analysepanel
Læs mereNotat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige
Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Status på Uddannelsesindsatsen for 30-39 årige nyledige Kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede med budget 2016, at Jobcentret skulle øge fokus
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.
Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereSocialpædagogers efterog videreuddannelse
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers efterog videreuddannelse Marts 2019 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers efterog videreuddannelse Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mere