Grønt regnskab for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Transkript

1 Grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2014

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 6 Vand- og energiforbrug... 6 Forbrug af råvarer og emballage... 7 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 8 Spildevand... 8 Affald... 9 Urea-affald Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Kommentarer til bilag Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte.17 Bilag 1B: Miljødata 2013 fordelt på geografiske områder..18 Bilag 2: PRTR data for Novo Nordisk i Gentofte..19 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 & Brogårdsvej Gentofte Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: & Kontaktperson: Johnny Henriksen Global EHS Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Tuborg Havnevej Hellerup Tlf.: CVR-nr.: Side 2 af 19

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Gentofte fordeler sig på flere geografisk adskilte områder. Produktions- og forsøgsanlæg er placeret på Hagedornsvej 1 og Brogårdsvej 66. Desuden har vi forskningslaboratorier, bl.a. det anerkendte Hagedorn Research Institute, og diabeteshospitalet Steno Diabetes Center på Niels Steensensvej. Hertil kommer Lagergårdsvej og Sauntesvej, hvor der er administration, lagre og laboratorier. Ved udgangen af 2013 havde Novo Nordisk i alt ca medarbejdere i Gentofte, hvortil kommer ca. 300 eksterne, der arbejder for Novo Nordisk. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger på de to fabriksområder, Hagedornsvej 1 og Brogårdsvej 66, med fokus på produktions- og forsøgsanlæg, der hører under henholdsvis Product Supply og CMC API Development. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Nordisks aktiviteter i Gentofte. Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisks hovedaktivitet i Gentofte er omfattet af listepunkt 4.5 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed: Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. (s). Novo Nordisk i Gentofte fremstiller tre typer lægemidler: Blødermedicin som f.eks. NovoSeven, humant væksthormon (Norditropin ) og glucagon (GlucaGen ). Produktionsområdet er organisatorisk opdelt i Biopharm API, der omfatter gæring og oprensning, Biopharm Aseptic Production, der omfatter formulering og påfyldning, samt Biopharm Tablets & Packaging, der pakker de farmaceutiske færdigvarer. Hertil kommer CMC API Development og Biopharm Manufacturing Development, der omfatter forsøgsanlæg. NovoSeven, som anvendes til behandling af bløderpatienter, formuleres, fyldes på glas, frysetørres og pakkes på Hagedornsvej. Det aktive stof, faktor FVIIa, produceres ved hjælp af genmodificerede pattedyrsceller på Novo Nordisks fabrik i Kalundborg. Humant væksthormon med produktnavnet Norditropin, anvendes til behandling af mennesker, der ikke selv er i stand til at danne tilstrækkelig væksthormon. Produktionen af væksthormon foregår på Hagedornsvej og omfatter gæring ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme efterfulgt af en række oprensningstrin, der afsluttes med formulering, påfyldning og pakning af det oprensede lægemiddel. GlucaGen anvendes til behandling af diabetikere i forbindelse med insulinchok. Det aktive lægemiddel, glucagon, gæres og grovrenses på Novo Nordisks fabrik i Kalundborg, mens resten af produktionsprocessen finrensning, formulering, påfyldning og pakning - foregår i Gentofte. På Hagedornsvej ligger produktionsanlæg til gæring og oprensning af humant væksthormon. Her findes også anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der laboratorier og forsøgsanlæg, der bruges til udvikling af nye oprensningsprocesser for proteiner og peptider. Hertil kommer forsyningsanlæg, anlæg til pasteurisering og ph-neutralisering af spildevand, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. På Brogårdsvej oprenses glucagon, og der er et mindre forsøgsanlæg samt laboratorier. Miljøforhold generelt I vores produktions- og forsøgsanlæg bruges foruden vand og energi en række forskellige råmaterialer til gæring og oprensning, herunder næringsstoffer til gæring, filtermaterialer, ethanol, urinstof, uorganiske sal- Side 3 af 19

4 te, baser og syrer. I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der er det aktive stof i lægemidlet. De anvendte mikroorganismer tilhører klasse 1 organismer, der ikke er skadelige for mennesker eller natur. Spildevand, der indeholder disse mikroorganismer, varmebehandles for at slå organismerne ihjel, inden det udledes til offentlig kloak. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse, samt OHSAS for arbejdsmiljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforhold. Endvidere er forsøgsanlæg i CMC API Development certificeret efter ISO Ledelsessystemerne for miljø og arbejdsmiljø er certificeret og bliver auditeret af Bureau Veritas Certification (BVC). Alle produktions- og forsøgsanlæg i Gentofte er godkendt og reguleret af en spildevandstilladelse og miljøgodkendelser i h.t. Lov om Miljøbeskyttelse, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. En ny samlet og opdateret miljøgodkendelse af godkendelsespligtige anlæg på Hagedornsvej 1 er trådt i kraft den 3. januar 2014 (revurdering), og den erstatter alle hidtidige miljøgodkendelser i h.t. til kapitel 5 i Lov om Miljøbeskyttelse. Endvidere er anvendelsen af genetisk modificerede organismer godkendt og reguleret efter Lov om miljø og genteknologi (produktionsanlæg) eller Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø (forsøgsanlæg). Myndighederne, som godkender og kontrollerer vores miljøforhold, er Gentofte Kommune (spildevand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse incl. forurenet jord), Miljøstyrelsen (øvrige miljøforhold og genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg) og Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg). Der er ikke sket væsentlige fysiske ændringer af miljømæssig betydning i perioden Ledelsens redegørelse Novo Nordisks miljøpolitik (2011) I Novo Nordisk vil vi reducere vores brug af ressourcer og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Det betyder, at vi vil: forbedre vores indsats løbende integrere miljømæssige vurderinger i alle beslutninger i hele værdikæden fremme mere bæredygtige processer og produkter indgå i dialog og partnerskaber med interessenter overholde love, relevante krav og standarder samt FN s Global Compact Novo Nordisk i Gentofte arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisks miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi som nævnt ovenfor - indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker (Product Supply) og forsøgsanlæg i CMC API Development på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker og forsøgsanlæg, og dels som specifikke miljøtiltag/-projekter. Side 4 af 19

5 Organisering af miljøarbejdet Vi har etableret en miljøorganisation med miljøkoordinatorer for vores miljøcertificerede afdelinger i Gentofte, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den centrale miljøafdeling (Global EHS), der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og - procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisks miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Det vurderes på grundlag af interne og eksterne audits udført af interne auditorer og Bureau Veritas Certification (BVC), at vores fabrikker og forsøgsanlæg har et velfungerende miljøledelsessystem, der lever op til kravene i ISO standarden, herunder overholdelse af myndighedskrav, forebyggelse af forurening og sikre løbende miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. Miljømål og resultater for 2013 For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisks Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene hver måned. På miljøområdet har Product Supply i 2013 haft fokus på og sat mål for vand- og energiforbrug, CO 2 - udledning fra energiproduktion som led i virksomhedens klimastrategi og affaldsmængde. Der er for hele Product Supply fastsat følgende miljømål og opnået følgende resultater for 2013: Parameter Enhed Mål for 2013 Resultat Energiforbrug GJ Klimastrategi / CO 2 -udledning Ton Vandforbrug m Affaldsmængde Ton < Product Supply har således nået de fastsatte miljømål for 2013 for energi, CO 2 og vand som følge miljøindsatsen i de enkelte områder. Målet for affald blev ikke nået, hvilket hovedsageligt skyldes ændrede produktionsplaner for insulinproduktionen. Novo Nordisk i Gentofte har i perioden opnået flere gode resultater på miljøområdet, der understøtter Product Supplys miljømål. Her skal nævnes: Der er i perioden gennemført energibesparende tiltag med en samlet årlig besparelse på ca GJ og en CO 2 -reduktion på 805 tons. Vand- og energiforbruget er faldet selvom produktionen er øget. Der har ikke været klager over virksomhedens aktiviteter. Resultaterne af vores miljøarbejde i perioden er nærmere beskrevet på de følgende sider. Side 5 af 19

6 Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 4% fra m 3 i 2010 til m 3 i Energiforbruget er i samme periode faldet med 11% fra GJ til GJ. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figurer: Vand- og energibesparende projekter Der er i perioden gennemført flere energibesparende projekter. De vigtigste er omtalt i det følgende. Energibesparende tiltag: Der er i perioden gennemført 45 energibesparende tiltag med en samlet årlig effekt på GJ svarende til 805 tons CO 2. Reduktionen i CO 2 skal ses i lyset af, at al elektricitet fra og med 2010 er baseret på vindenergi, der ikke medfører udledning af CO 2. Elbesparende projekter har derfor ikke haft effekt på CO 2 -udledningen. 2011: Brogårdsvej: 2 projekter vedr. ventilation og køleanlæg (4.205 GJ ~ 180 tons CO 2 ) Side 6 af 19

7 HAA: 10 projekter vedr. ventilation og køleanlæg (1.622 GJ ~ 75 tons CO 2 ) HAB: 2 projekter vedr. ventilation (373 GJ ~ 17 tons CO 2 ) 2012: Brogårdsvej: 2 projekter vedr. belysning og ventilation (2.133 GJ ~ 82 tons CO 2 ) HAA: 9 projekter vedr. udnyttelse af spildvarme i røggas kedelanlæg, reduktion af kondensat-temperatur og driftsoptimering af ventilationsanlæg ( GJ ~ 345 tons CO 2 ) HAB: 3 projekter vedr. belysning, trykluft og ventilation (1.509 GJ ~ 42 tons CO 2 ) HAC: 2 projekter vedr. driftsoptimering af ventilationsanlæg (99 GJ ~ 2 tons CO 2 ) HAD: 3 projekter vedr. belysning og ventilation (458 GJ ~ 5 tons CO 2 ) 2013: Brogårdsvej: 3 projekter vedr. ventilation, dampgenerator og WFI-anlæg (1.232 GJ ~ 33 tons CO 2 ) HAB: 1 projekt vedr. ventilation (84 GJ) HAC: 1 projekt vedr. energieffektive pumper (47 GJ) HAD: 6 projekter vedr. ventilation og fugtregulering af rumluft (998 GJ ~ 19 tons CO 2 ) NSH: 1 projekt vedr. ventilation (121 GJ ~ 5 tons CO 2 ) Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set steget med 18% fra 703 tons i 2010 til 830 tons i Dette dækker over, at forbruget af råvarer i perioden er steget med 47% fra 418 til 613 tons, mens forbruget af emballage er faldet med 24% fra 285 til 217 tons. Sammensætningen af råvare- og emballageforbruget for 2013 er vist i nedenstående figurer: Side 7 af 19

8 Miljøforbedrende projekter Alle fabrikker, pilotanlæg og laboratorier har i perioden arbejdet med CLP mærkning af kemikalier og opdatering af arbejdsbrugsanvisninger i samarbejde med Novo Nordisks Miljøafdeling. Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Kun 0,08% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Gentofte er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige. Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) Stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på rensningsanlægget Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Den udledte spildevandsmængde er faldet med 2% fra m 3 i 2010 til m 3 i Udledningen af COD er i samme periode steget med 27%, mens udledningen af kvælstof og fosfor er faldet med henholdsvis 16 og 17%. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Side 8 af 19

9 Spildevandsprojekter Vedligeholdelse af kloaksystem På fabriksområderne gennemføres der løbende inspektion og renovering af kloaksystemerne i henhold til handlingsplan fra 2003, der er godkendt af Gentofte kommune, for at sikre, at større brud og lækager opdages og repareres. Der er i h.t. handlingsplanen gennemført TV-inspektion af kloaksystemet på Brogårdsvej i 2012 og Hagedornsvej i På Brogårdsvej resterer p.t. 25 skader, der ikke udgør nogen akut risiko for forurening af jord eller grundvand. 24 skader er vurderet til at udgøre en lille risiko for jordforurening, mens 1 skade er vurderet til middel risiko. 16 skader, herunder skaden med middel risiko, vil blive repareret i 2014, mens de øvrige skader forventes at blive repareret i 2015 eller På Hagedornsvej resterer 15 skader, der ikke udgør nogen akut risiko for forurening af jord eller grundvand. 9 skader udgør en lille risiko for jordforurening, mens 6 skader er vurderet til middel risiko. Skader med middel risiko vil så vidt muligt blive repareret i 2014, mens øvrige skader forventes repareret i Omlægning af afløbssystem for GMO-holdigt spildevand I forbindelse med årlig tæthedsprøvning af en afløbsledning, der afleder GMO-holdigt spildevand fra forsøgsanlæg og tilhørende laboratorier i bygning HAB til opsamlingstank T24 og pasteuriseringsanlægget i HAT, blev det opdaget, at afløbsledningen var utæt. Videoinspektion af afløbsledningen viste, at den sydlige del af afløbsledningen havde en revne på ca. en halv meter, der var placeret lidt over midten af røret. Af fotos fra videoinspektionen ses aftegninger af den maksimale vandstand i røret, der ligger et godt stykke under den laveste del af revnen. Det er på det grundlag vurderet, at der ikke har været udslip af GMO til jordmiljøet. En midlertidig løsning for afledning af GMO-holdigt spildevand til tank T24 blev straks etableret. Efterfølgende er den defekte afløbsledning udskiftet og erstattet af to nye afløbsledninger til tank T24, én fra væksthormongæringen og én fra forsøgsanlægget og laboratorier. Samtidig er væksthormongæringens spildevandstank T15 nedlagt. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gentofte Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Nord i Nyborg. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2009 til 2013 fremgår af nedenstående figur. Side 9 af 19

10 Den samlede affaldsmængde er steget med 27% fra 803 tons i 2010 til tons i 2013, excl. urea-affald, der er opgjort separat. Mængden af farligt affald er i samme periode steget med 27% fra 355 til 453 tons, og mængden af ikke-farligt affald er steget med 26% fra 447 til 564 tons. Stigningen skyldes øget aktivitet i produktions- og forsøgsanlæg. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2013 er vist på nedenstående figur, der dog ikke viser bortskaffelsesformer, der udgør mindre end 1%: Den procentvise udvikling i andelen af farligt affald og affald til genanvendelse fremgår af nedenstående tabel Affald total (tons) Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Som det ses, er andelen af farligt affald steget fra 44% i 2010 til 45% i Andelen af affald til genanvendelse er i samme periode faldet fra 67 til 61% for farligt affald og fra 38 til 34% for ikke-farligt affald. Samlet set er andelen af affald til genanvendelse faldet fra 51 til 46%. Side 10 af 19

11 Urea-affald Fra oprensning af glucagon på Brogårdsvej og væksthormon på Hagedornsvej fremkommer en flydende spildstrøm med højt indhold af urinstof og kvælstof, kaldet urea-affald. Denne spildstrøm opsamles og anvendes som gødning på landbrugsjord eller som kvælstofkilde i rensningsanlæg. Fra 2012 er urea-affaldet dog kun anvendt som gødning på landbrugsjord. Mængden af urea-affald er steget med 84% fra 383 tons i 2010 til 706 tons i Mængden af kvælstof i urea-affaldet er steget med 108% fra 62 til 128 tons. Stigningen skyldes en øget væksthormonproduktion, der tegner sig for ca. 95% af den samlede mængde urea-affald. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt tab af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra de mest støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker og forsøgsanlæg giver normalt ikke anledning til lugtgener. Udledninger fra energiproduktion og klimastrategi Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til For at nå dette mål har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med DONG Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på vores danske fabrikker. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte, der har dannet grundlag for beregning af energirelaterede emissioner i 2013, fremgår af nedenstående figur. Som følge af partnerskabet med DONG Energy er al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 baseret på vindenergi fra Horns Rev 2, svarende til 43% af det samlede energiforbrug på Novo Nordisk i Gentofte. De energirelaterede røggas-udledninger stammer hovedsageligt fra fjernvarme og vores egne gasfyrede kedelanlæg. Se endvidere Kommentarer til bilag for nærmere forklaring om beregning af energirelaterede emissioner. Udledningen af CO 2 er samlet set faldet med 13% fra tons i 2010 til tons i I samme periode er udledningen af SO 2 faldet med 46% fra 0,48 til 0,26 tons, og NO x er faldet med 26% fra 5,4 tons til 4,0 tons. De relativt store fald i udledningen af SO 2 og NO x skyldes forhold de på eksterne kraftvarmeværker. Side 11 af 19

12 Der er i perioden gennemført energibesparende projekter i Gentofte svarende til en årlig reduktion af CO 2 udledningen på 805 tons. Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. Andre luftformige udledninger Luftformig udledning af organiske opløsningsmidler omfatter primært ethanol, der hovedsageligt stammer fra desinfektion i sterilområder og oprensning af glucagon. Udledningen af ethanol er steget med 96% fra 2,6 tons i 2010 til 5,1 tons i Stigningen skyldes hovedsageligt et øget forbrug af ethanol til desinfektion i anlægget til påfyldning af farmaceutiske produkter i bygning HAC. Endelig skal nævnes tab af kølemidler til atmosfæren, der omfatter kølemidler med drivhuseffektpotentiale, der opgøres som tons CO 2 -ækvivalenter, samt ozonlagsnedbrydende stoffer og ammoniak, der opgøres i kg. Tab af kølemidler med drivhuseffektpotentiale er steget med 3% fra 299 tons i 2010 til 307 tons i 2013, opgjort som CO 2 -ækvivalenter. Endvidere er der tabt 3,2 kg ozonlagsnedbrydende kølemiddel (R22) i 2013 og ca. 106 kg ammoniak i årene 2011 og Der er udarbejdet en plan for afvikling af køleanlæg med kølemidlet R22, der vil blive erstattet af køleanlæg med ammoniak eller andre godkendte kølemidler. Ultimo 2013 var der 10 R22-anlæg tilbage i Gentofte med en samlet fyldning på 238 kg R22, der forventes at blive udfaset i løbet af Ekstern støj Ekstern støj fra Novo Nordisk i Gentofte, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg, køleanlæg og trafik til og fra fabriksområdet, giver normalt ikke anledning til gener for virksomhedens naboer. Novo Nordisk i Gentofte er generelt reguleret af krav til ekstern støj i h.t. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Støjkrav for Novo Nordisk på Hagedornsvej er fastsat i en ny samlet miljøgodkendelse af Hagedornsvej (revurdering), der er udstedt af Miljøstyrelsen den 3. januar Der er i miljøgodkendelsen stillet krav om at virksomhedens støjkortlægning skal opdateres mindst hvert 5. år. NNE Pharmaplan har i 2012/2013 udført en kortlægning af støjkilder på Hagedornsvej, der har omfattet de vigtigste stationære og mobile (trafik) støjkilder. Kortlægningen har omfattet lydmålinger af 88 støjkilder og beregning af støjbelastningen i fire referencepunkter, der repræsenterer de nærmeste områder omkring virksomheden. Lydmålinger og beregninger er udført efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Forudsætninger vedrørende drift af tørkølere på taget af bygning HAD viste sig imidlertid ikke at holde stik i alle tilfælde. Det var i støjkortlægningen forudsat, at tørkølerne på taget af HAD var i 100% drift fra kl. 06- Side 12 af 19

13 18, 80% drift fra kl og 50% drift fra kl Efterfølgende driftsmålinger på køleanlæggene, der er gennemført i løbet af sommeren 2013, viste imidlertid, at forudsætningerne for aftenperioden ikke holder på varme sommerdage med temperaturer omkring 30 C, hvor tørkølerne er nødt til at køre i 100% drift for at dække kølebehovet. Støjberegningerne er derfor gentaget med ændrede driftsforudsætninger, således at der regnes med 100% drift om dagen og aftenen, og 50% drift om natten. Med de ændrede driftsforudsætninger for tørkølerne er der beregnet følgende støjbidrag i de 4 referencepunkter (beregnet i flere højder): Referencepunkt Dag (LAeq, 8h) Aften (LAeq, 1h) Nat (LAeq, ½h) Støj-niveau db(a) Grænseværdi db(a) Støjniveau db(a) Grænseværdi db(a) Støjniveau db(a) Grænseværdi db(a) R1, Sognevej 3 47,5-48, ,1-48, ,7-38,6 40 R2, Sognevej 1 46,8-49, ,2-48, ,9-38,6 40 R3, Skel mod Nesa 45, , ,0 60 R4, Nesa s facade 42,1-43, ,9-38, ,1-36,5 60 De ændrede beregninger viser, at støjgrænserne er overskredet i referencepunkt R1 og R2 i aftenperioden. Det skal dog bemærkes, at overskridelsen kun forekommer på varme sommerdage med temperaturer omkring 30 C, hvor det er nødvendigt at lade køleanlæggene køre i 100% drift. Der er som følge deraf, registreret to vilkårsoverskridelser vedrørende støj for Forslag til handlingsplan for iværksættelse af støjdæmpende foranstaltninger er fremsendt til Miljøstyrelsen i februar Udslip Udslip omfatter utilsigtede udledning af råvarer, kemikalier, GMO-holdigt materiale og spildstrømme til det eksterne miljø. Tab af kølemidler til atmosfæren opgøres som luftemission og indgår ikke i statistikken over udslip, der er defineret på følgende måde: Et udslip er en utilsigtet udledning, hvor et stof, en stofblanding eller en spildstrøm er ude af kontrol og har haft eller kan have indvirkning på det eksterne miljø (luft, jord eller vand). Hvis stoffet, stofblandingen eller spildstrømmen tilbageholdes og behandles i et af NN s neutraliseringsanlæg, opsamlingsbrønde, luftfiltre eller lignende, er hændelsen under kontrol og betragtes derfor ikke som et udslip, men som et spild. Der er i registreret 13 udslip til det omgivende miljø, heraf 3 i 2011, 4 i 2012 og 6 i Udslippene, der ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning, er kort beskrevet i det følgende. 2011: Udslip af ca. 240 kg vandig ureaopløsning (urinstof) til offentlig kloak på Brogårdsvej p.g.a. en defekt flowindikator, der efterfølgende er udskiftet. Urea er en kvælstof-holdig forbindelse, der er let omsættelig i et biologisk rensningsanlæg. Udslip af kg vandig ureaopløsning (urinstof) til offentlig kloak på Brogårdsvej p.g.a. en utæt pakning på en ionbyttersøjle. Pakningen er efterfølgende er udskiftet. Udslip af uneutraliseret spildevand til offentlig kloak på Hagedornsvej p.g.a. fejl på en pumpe. Det vurderes at ph i det afledte spildevand har ligget i intervallet 9, : Udslip af 10 liter kølevæske med ca. 95% propylenglycol (brine) til offentlig kloak på Brogårdsvej p.g.a. en sprunget slange, der efterfølgende er udskiftet. Propylenglycol er biologisk let nedbrydeligt. Side 13 af 19

14 Udslip af ca. 50 liter basisk rengøringsvæske til offentlig kloak på Brogårdsvej p.g.a. forkert slangeopkobling og overløb fra udendørs opsamlingstank, der ikke var udstyret med overfyldsalarm. Procedure for slangeopkobling er gennemgået og tanken er udstyret med overfyldsalarm i Der er i to tilfælde afledt uneutraliseret spildevand fra Hagedornsvej til offentlig kloak p.g.a. tekniske problemer med en pumpe og dosering af syre. Det vurderes at ph i det udledte spildevand har ligget i intervallet De udledte mængder af uneutraliseret spildevand kendes ikke, men det skønnes at der er tale om relativt små mængder. 2013: Udslip af uneutraliseret spildevand til offentlig kloak på Hagedornsvej p.g.a. strømsvigt. Det skønnes, at der er afledt m 3 uneutraliseret spildevand med ph i intervallet To udslip af uneutraliseret spildevand til offentlig kloak på Hagedornsvej p.g.a. termistorfejl på en pumpe. Det skønnes, at der er afledt 2 gange m 3 uneutraliseret spildevand med ph i intervallet Den defekte pumpe er efterfølgende udskiftet. Udslip af 32% saltsyre fra palletank under bygning HAA på Hagedornsvej p.g.a. defekt ventil, der medførte overfyldning af palletanken. Saltsyre løb ud på flisearealet uden for rummet med palletanken. Da det ikke var muligt at opsamle syreskummet, blev dette af sikkerhedsmæssige grunde spulet i regnvandskloakken. Det skønnes, at det drejer sig om nogle få liter saltsyre. Udslip af 25 liter 40% propylenglycol-opløsning til offentlig kloak fra forsøgsanlæg på Hagedornsvej. Udslippet er sket i f.m. tømning af et kølesystem, hvor kølevæsken ved en fejl blev afledt til kloak i stedet for til ethanol-waste tanken (T89). Propylenglycol er biologisk let nedbrydeligt. Udslip af ca liter kølevæske med 35% vandig opløsning af propan-1,2-diol fra køleanlæg i HAB p.g.a. håndværkerfejl i forbindelse med vedligehold af køleanlægget. Propan-1,2-diol har lav økotoksicitet og er biologisk let nedbrydeligt. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Gentofte kommune, der er tilsynsmyndighed på spildevandsområdet, er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i perioden haft 19 mindre vilkårsoverskridelser, heraf 17 vedrørende spildevand og 2 vedrørende ekstern støj. Der er registreret 15 overskridelser af vilkåret for ph i spildevand, heraf 11 på Hagedornsvej og 4 på Brogårdsvej, hvor ph kortvarigt har været over 10 eller under 4. De resterende to vilkårsoverskridelser vedrører en overskridelse af vilkåret for temperatur (50 C) på Hagedornsvej, hvor der er målt en spidsværdi på 58 C, og en overskridelse af vilkåret for suspenderet stof (500 mg/l) på Brogårdsvej, hvor der i en prøve er målt et indhold på mg SS/L. Endvidere er der i 2013 registreret to vilkårsoverskridelser vedrørende ekstern støj på Hagedornsvej. Se afsnittet om Ekstern støj for yderligere forklaring. Det vurderes, at vilkårsoverskridelserne ikke har haft væsentlig miljømæssig betydning. Der er i alle tilfælde oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem, hvor der er fulgt op med årsagsanalyse samt korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske risikoen for gentagelse. Tilsynsmyndighederne, Gentofte kommune og Miljøstyrelsen, er informeret om alle vilkårsoverskridelser. Naboklager Vi har ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisks aktiviteter i Gentofte i perioden Side 14 af 19

15 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1A omfatter en sammenfatning af miljødata for 2009 til 2013 vedrørende Novo Nordisks væsentlige miljøforhold på følgende adresser i Gentofte: Hagedornsvej 1, Brogårdsvej 66, Lagergårdsvej, Niels Steensensvej og Sauntesvej 13. I bilag 1B er miljødata for 2013 opdelt på de to fabriksområder Hagedornsvej og Brogårdsvej samt Øvrige. Miljødata, der indgår i grønt regnskab, er stikprøvevis kvalitetsvurderet af revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) som led i kvalitetsvurderingen af data til Novo Nordisks årsrapport. Bemærkninger til de rapporterede miljødata: Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort ved at multiplicere energiforbruget med en emissionsfaktor baseret på oplysninger fra den pågældende leverandør. Emissionsfaktorerne for er - med undtagelse af ekstern el-produktion - beregnet som vægtet gennemsnit af de tre foregående år, det vil for 2009 sige Denne beregningsmetode er indført i 2007 i forbindelse med Novo Nordisks klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for ekstern el-produktion som følge af el-import/eksport mellem Danmark og Sverige. Beregningsmetoden er fra og med 2012 ændret således, at emissionsfaktorerne for 2012 og med undtagelse af el til Novo Nordisk A/S - er beregnet som 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og Ændringen er indført som følge af, at Novo Nordisk har indgået en aftale med Dong Energy om, at al elforsyning til Novo Nordisk A/S i Danmark fra og med 2010 er baseret på vindkraft fra Horns Rev 2. Som følge heraf er problematikken med år-til-år variationer i emissionsfaktorer for elproduktion ikke længere relevant. Aftalen gælder dog ikke datterselskaberne NNIT og NNE Pharmaplan. I henhold til aftalen med Dong Energy er der for årene anvendt en emissionsfaktor på nul for elforsyning til Novo Nordisk A/S. For øvrige energiforsyninger samt elforsyning til NNIT og NNE Pharmaplan er der for 2012 og 2013 anvendt emissionsfaktorer baseret på 1-års gennemsnit for det foregående år, dvs. henholdsvis 2011 og I nedenstående tabel er vist en oversigt over anvendte metoder til beregning af emissionsfaktorer: År Ekstern prod. af el til NN Ekstern prod. af el til NNIT/NNE Ekstern prod. af damp/varme Intern prod. af damp/varme års gns. 3 års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 3 års gns. 3 års gns års gns. 1 års gns. 1 års gns års gns. 1 års gns. 1 års gns. Affald Ethanolaffald er opgjort som faktisk volumen, dvs. afhentet mængde. Alt elektronikaffald er for registreret under farligt affald til genanvendelse. Fra og med 2011 er elektronikaffald fordelt på farligt og ikke farligt affald i h.t. Affaldsbekendtgørelsens definitioner. Miljøeffektpotentialer er opgjort på følgende måde: Drivhuseffekt: Opgjort i CO 2 -ækvivalenter, og beregnet som udledning af CO 2 fra energiproduktion plus bidrag fra luftemission af organiske opløsningsmidler og kølemidler multipliceret med GWP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Ozonlagsnedbrydning: Opgjort i CFC 11 -ækvivalenter, og beregnet som tab af ozonlagsnedbrydende kølemidler multipliceret med ODP-faktoren (20 år) for det aktuelle stof. Reference: UMIP. Side 15 af 19

16 Forsuring: Opgjort i SO 2 -ækvivalenter, og beregnet som summen af SO 2 - og NO x - udledning fra energiproduktion, hvor NO x - udledningen er multipliceret med 0,7. Reference: UMIP. Eutrofiering: Opgjort i NO 3 -ækvivalenter, og beregnet som spildevandsudledning af N-Total og P-Total plus udledning af NO x fra energiproduktion multipliceret med følgende faktorer: N-Total: 4,43, P-Total: 32,03 og NO x : 1,35. Reference: UMIP. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er anvendt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter PRTR-data, som Novo Nordisk er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Side 16 af 19

17 Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m3 86,4 85,5 83,8 84,0 81,9 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ 89,4 87,0 85,9 81,6 80,3 Fjernvarme M GJ 40,9 45,3 42,6 41,9 39,3 Intern produktion M GJ 78,1 79,4 73,7 70,6 68,4 Gasolie M GJ 0,0 0,0 0,0 2,2 0,0 Naturgas M GJ 78,1 79,4 73,7 68,4 68,4 Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 78,8 80,3 79,1 79,4 78,9 Suspenderet stof M tons 19,3 20,7 18,9 17,4 20,0 COD M tons 38,5 47,3 45,3 44,5 60,3 Kvælstof M tons 22,7 22,2 21,1 16,0 18,7 Fosfor M tons 1,5 1,8 1,5 1,4 1,5 Urea (anvendes som N-kilde på landbrugsjord) Volumen M m Kvælstof M tons 98,0 61,7 99,0 110,3 128,2 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Nord) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) M tons Andet (elektronikaffald m.v.) M tons 4,8 2,7 1,5 0,0 0,5 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons ,2 12,1 12,3 Specialbehandling (kiselguhr-slam) M tons ,3 26,9 26,5 Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons 0 4,1 0,0 0,0 0,0 Elektronikaffald M tons 0 0 0,7 0,6 1,0 Glas M tons 5,6 6,3 10,4 6,5 13,0 Metal M tons ,4 14,6 26,4 Papir og pap M tons Plast M tons 7,1 7,6 10,6 7,8 8,0 Træ M tons 18,6 19,8 34,6 30,7 21,5 Luftemission Organiske opløsningsmidler B tons 1,9 2,6 3,0 3,7 5,1 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC) M kg , ,2 Ammoniak M kg ,5 0 Kuldioxid (CO 2 ) B tons 17,8 5,8 5,4 5,3 5,1 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 13,4 1,3 1,2 1,3 1,2 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 4,4 4,5 4,2 4,1 3,9 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 6,32 0,48 0,30 0,24 0,26 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 6,30 0,45 0,28 0,17 0,24 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0,02 0,02 0,02 0,07 0,02 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 19,7 5,4 4,6 4,3 4,0 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 16,4 2,1 1,5 1,3 1,1 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 3,3 3,3 3,1 3,0 2,9 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 19,3 6,2 5,5 5,8 5,4 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 18 1,9 0,0 0,0 0,4 Forsuring B tons SO2-ækv. 20 4,3 3,5 3,2 3,1 Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip (excl. tab af kølemidler) M Antal Klager over gener M Antal Side 17 af 19

18 Bilag 1B: Miljødata 2013 fordelt på geografiske områder Miljødata Metode Enhed 2013 Total Hagedornsvej Brogårdsvej Øvrige Vand Drikkevand M m3 81,9 71,5 7,1 3,3 Energi Energi (total) M GJ ,3 24,7 20,0 Ekstern produktion M GJ ,0 10,0 7,7 Elektricitet M GJ 80,3 62,7 10,0 7,7 Fjernvarme M GJ 39,3 39,3 0,0 0,0 Intern produktion M GJ 68,4 41,3 14,7 12,4 Gasolie M GJ 0,0 0,0 0,0 0,0 Naturgas M GJ 68,4 41,3 14,7 12,4 Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 78,9 68,4 7,1 3,3 Suspenderet stof M tons 20,0 18,5 0,5 1,1 COD M tons 60,3 57,5 1,0 1,8 Kvælstof M tons 18,7 18,3 0,3 0,2 Fosfor M tons 1,5 1,4 0,1 0,1 Urea Volumen M m Kvælstof M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons ,8 281,5 4,3 Specialbehandling (primært Nord) M tons ,4 6,7 4,3 Genanvendelse M tons 275 0,5 274,9 0 Organiske opløsningsmidler (ethanolaffald) M tons Andet (Elektronikaffald m.v.) M tons 0,48 0,48 0,00 0,00 Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 12,3 8,8 0,6 2,9 Specialbehandling (kiselguhr-slam) M tons 26,5 0,0 26,5 0,0 Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons 0,0 0,0 0,0 0,0 Elektronikaffald M tons 1,0 0,2 0,8 0,08 Glas M tons 13,0 12,4 0,0 0,6 Metal M tons 26,4 19,3 6,9 0,1 Papir og pap M tons ,6 13,2 28,1 Plast M tons 8,0 7,70 0,3 0,0 Træ M tons 21,5 18,7 2,8 0,0 Luftemission Organiske opløsningsmidler B tons 5,1 4,3 0,8 0,0 Tab af kølemidler m. drivhuseffekt B tons CO2-ækv Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) M kg 3,2 1,2 2,0 0,0 Ammoniak M kg 0,0 0,0 0,0 0,0 Kuldioxid (CO 2 ) B tons 5,1 3,4 0,9 0,8 Kuldioxid (CO 2 ) fra ekstern produktion B tons 1,18 1,00 0,10 0,08 Kuldioxid (CO 2 ) fra intern produktion B tons 3,90 2,36 0,84 0,71 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 0,26 0,21 0,02 0,02 Svovldioxid (SO 2 ) fra ekstern produktion B tons 0,24 0,20 0,02 0,02 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons 0,02 0,013 0,005 0,004 Nitrogenoxider (NO x ) B tons 4,01 2,71 0,71 0,59 Nitrogenoxider (NO x ) fra ekstern produktion B tons 1,14 0,97 0,10 0,07 Nitrogenoxider (NO x ) fra intern produktion B tons 2,87 1,73 0,62 0,52 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 5,4 3,6 0,9 0,9 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 0,4 0,2 0,3 0,0 Forsuring B tons SO2-ækv. 3,1 2,1 0,5 0,4 Eutrofiering B tons NO3-ækv ,0 3,2 Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Antal Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Antal Utilsigtede udslip M Antal Klager over gener M Antal Side 18 af 19

19 Bilag 2: PRTR data for Novo Nordisk i Gentofte PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode Kg/år Kg/år Kg/år Kg/år CO Luft B SO Luft B NOx Luft B VOC Luft B HFC 100 Luft M 13,9 87,5 55,1 HCFC 1 Luft M 0 0 3,2 N-total Rensningsanlæg for spildevand M P-total Rensningsanlæg for spildevand M TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PRTR data for affald Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode Tons/år Tons/år Tons/år Tons/år Farligt affald 2 Nyttiggørelse (R) M Anden bortskaffelse (D) M Andet affald 2000 Nyttiggørelse (R) M Anden bortskaffelse (D) M Bemærkninger: Affald til nyttiggørelse er excl. forbrænding Side 19 af 19