Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution EUC Nordvest handelsgymnasiet, Nykøbing Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Dansk A Tania Rettig N32 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Sprog og kommunikation Titel 2 Romantikken Titel 3 Mediehistorie Titel 4 Naja Marie Aidts forfatterskab Titel 5 Det moderne gennembrud Titel 6 Nyeste tid Titel års litteraturhistorie Side 1 af 16

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Sprog og kommunikation Billedsproget, in: Medietid, Kristensen og Christiansen, 2002; s (s. 1-6)2) Reklame, in: Grundbog til dansk, Paldam og Nørlem, 1998; s (s. 7-9) Arketyper (Fascinationens alfabet), in: Massekommunikation, Bregendahl og Christiansen, 1994; s.93 (s. 10) Psyken og billederne, in: Reklamedrøm, Asger Liebst, 1985; s (s ) Reklamer (opslagsdel), in: Grundbog til dansk, Paldam og Nørlem, 1998; s (s ) Intertekstualitet, in: Medietid, Kristensen og Christiansen, 2002; s (s ) Kampagner (opslagsdel), in: Grundbog til dansk, Paldam og Nørlem, 1998; s (s ) Metodebeskrivelse til analyserne(om filmanalyse), in: Den fortællende film, Peter Schepelern, s. 23, , (s ) At se på levende billeder (om filmanalyse), in: Danskbogen, red. Mogensen et al., s (s ) Typiske argumenter (s ), To reklamer (s ), in: Kort og godt om at argumentere for en holdning, Ellen Holmboe, 2006 Udvalgte reklamer, reklamefilm Kortfilm: Valgaften Omfang 30 DSBs reklamekampagne med Harry og Bahnsen (værk) Særlige fokuspunkter udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende demonstrere indsigt i sprogets brug og funktion samt kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke litterære tekster såvel mundtligt som skriftligt aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation Side 2 af 16

3 Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg - klassediskussion Gruppesamarbejde (pararbejde, diskussionsgruppe, arbejdsgruppe) Der blev arbejdet med værket gruppevis skriftlig og mundtlig dimension Side 3 af 16

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Romantikken Kernestof: Litteraturens veje, herefter LV 1) OVERSIGT OVER PERIODEN LV: s / LV: s (Steffens)/ ) UNIVERSALROMANTIK LV: s Romantikkens filosofi/ Spurvesol 1: s : Myterne, Nordens beskrivelse, Yggdrasil, Fra tidernes morgen til Ragnarok LV: billeder s. 120/138, 121/141, 123/140 LV: Universalromantikken/ Adam Oehlenschläger, Guldhornene, 1802 Adam Oehlenschläger, Oldingen ved Werthers grav, 1803 Adam Oehlenschläger, Morgenhimmel, ) NYPLATONISME LV: s / Teoretisk kompendium s. 6-8, Jostein Gaarder, af Sofies verden, 1992 Schack Staffeldt, Indvielsen, 1804 UGE 4: 4) NATIONALROMANTIK LV: s / Adam Oehlenschläger, Der er et yndigt land, 1819 N.F.S. Grundtvig, Danmarks trøst, 1820 H.C. Andersen, Danmark, mit fædreland, 1850 UGE 5: 5) BIEDERMEIER LV: / Runer: Borgerlig romantik-biedermeier, s LV: billede s. 136/153, 173/188 6) POETISK REALISME LV: s / LV: s / Steen Steensen Blicher, Sildig Opvaagnen, 1828 UGE 6: 7) ROMANTISME LV: s / Side 4 af 16

5 LV: billedet s. 147/163 Christian Winther, Skriftestolen, 1843 Runer: s LV: s (Aarestrup) heri: En Middag (minus fjerde strofe)/ Emil Aarestrup, I en Landsbykirke, 1838 Omfang Særlige fokuspunkter UGE 8: 8) H.C. ANDERSEN LV: s / H.C. Andersen, Den lykkelige familie, 1848 Ca. 35 timer mangfoldige litterære genrer lyrik, epik og drama. litterære værker fra 1800-tallet med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger Dette stofområde rummer tekster, som læses sekundært, det vil sige for at tilegne sig viden om kultur og bevidsthedshistorie. Dette stofområde læses ikke primært for at analysere og fortolke men som en teoretisk baggrund for at forstå perioden ( ) litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder. Dette stofområde adskiller sig fra de øvrige, idet der er tale om kompetencer. Kompetencerne øves ved først at opnå viden om begreber og redskaber og siden øve dem og beherske dem Væsentligste arbejdsformer Dialog i klassen, som gruppediskussioner, som elevoplæg i grupper eller enkeltvis, som dramatisering Reumerts oplæsning af Guldhornene, læreroplæg. Eleverne er opfordret til løbende at tage notater fra det mundtlige arbejde og systematisere dem til senere brug ved eksamen. Endelig er der blevet lavet en skriftlig afleveringsopgave, hvor der blev redegjort for den litteraturhistoriske periode samt en skriftlig eksamenslignende opgave, hvor en analyseret tekst blev perspektiveres til tendenser i perioden. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Side 5 af 16

6 Titel 3 Indhold Mediehistorie Grundmaterialet udgøres af: Peter Madsen & Erik Svendsen: Medier, 2005 Alice Martinsen: Avisen på skrift, 2000 Søren Kjørup: Medier og mennesker, 1991 Henrik Poulsen: Litteraturens film, 2005 * * * Aviser Teksterne nedenfor stammer fra følgende bøger: Avisen på tværs, Kirsten Holch Rantorp (red.), 2002 Journalistik i dansk, Anja Dybris, Linda Grundtvig, og Stig Petersen Avisen på tværs : 1) Kort om avisens historie s ) Journalistiske genrer 3) Avisartiklers opbygning 4) Beregning af lix 5) Ytringsfrihed bog presseetik 6) )Offentlighedsmodellen som analyseredskab Journalistik i dansk : 7) Nyhedskriterier s ) Elektronisk tekst-journalistik s (netviser mangler) 9) Den grafiske invitation: Layoutet Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg, Praktisk argumentation, Teknisk Forlag 1991, s Ellen Holmboe, Kort og godt om at argumentere for en holdning, heri: Hvilke argumenter virker på hvem?, s. 3, Dansk tv: Dansk tv s historie TV-genrer: TV-avisen, herunder nyhedskriterierne Billedæstetik, fortælleformer Dansk film (værk): Afgrunden, 1910 Festen Blinkende lygter Side 6 af 16

7 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca. 40 timer aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i kommunikationssituationer. selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige ikke-litterære tekster, såvel mundtlig som skriftligt. perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge. demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for medier og samspillet mellem kultur og samfund. navigere i store tekstmængder og analytisk fokusere, selektere og dokumentere. Argumentationsanalyse (fortsat fra Sprog og kommunikation) Kernestoffet er blevet suppleret med en række forskellige aviser. Gennem det induktive princip har eleverne derved skabt sig erfaringer med forskellige kommunikationssituationer- og principper. Gennem arbejde med er der blevet arbejdet med udviklingen i tv-mediet. Herudfra forskellige skriftlige øvelser fx essay. Side 7 af 16

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Naja Marie Aidts forfatterskab Digt uden titel Om Aidt in: Litteraturens stemmer, Kbh. 2000, s Realismens ekspansion, N. M. Aidt (f. 1963) in: Danske forfatterskaber, Systime s Harmonia, in: Så længe jeg er ung, To år efter Harmonia 2, in: Så længe jeg er ung, Åkander, En kærlighedshistorie, in: Vandmærket, Hvis du kom ind i mit køkken, in: Det tredje landskab, Betragtning, in: Tilgang, Huset overfor, 1996 (-et prosadigt) 8. En kvinde klæder sig på, in: Rejse for en fremmed, af Balladen om Bianca, in: Balladen om Bianca, Det ene udelukker ikke det andet, 2004 (- novelle skrevet til en bestemt lejlighed) 11. To lejlighedsdigte 2005 ( - dagsaktuelle lejlighedsdigte) Ubrydeligt, in: Tilgang, 1995 Ubrydeligt, Radiospil, DR 1996 Værk: Tilgang, 1995 Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende stof: (en liste over det Aidt har skrevet og det der er skrevet om hendes litteratur) (god, indeholder filmet interview med Aidt om Vandmærket og Tilgang samt oplæsning af et digt) Ca. 35 timer - anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg Dette mål handler om genrebevidsthed og genrefærdighed. Det hører med til bevidst tekstanalyse og sprogfærdighed at kunne beherske forskellige sproglige genrer. - karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang Dette mål handler om litterær kompetence og historisk bevidsthed. Målet er, at eleverne med personligt og fagligt udbytte kan læse litteratur (eller dramatik), som har (eller har haft) epokegørende og kunstnerisk kvalitet. - perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge Dette mål handler om perspektiveringskompetence. Side 8 af 16

9 Væsentligste arbejdsformer Fordybelse både individuelt og som pararbejde. Fremstilling af temaerne i et forfatterskab og analyse og fortolkning. Problemorienteret gruppefremlæggelser: Hvad er tekstens argument? Læreroplæg. Skriftligt arbejde. Side 9 af 16

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Det moderne gennembrud Oversigt over perioden Litteraturens veje side , Impressionisme (side 435), Modernisme (side 442), Naturalisme (side 446, Nihilisme (side 446), Realisme (side 451) Primær terkster Georg Brandes: Af : Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes litteratur J.P.Jacobsen: Evig og uden forandring, Uddrag fra Niels Lyhne (sidste del af romanen), Et skud i tågen Herman Bang: Foran alteret, Pernille Henrik Pontoppidan: Idyl, Vandreren Anonym forfatter: Den fattige Piges Sang ved Vuggen Amalie Skram: Constance Ring Henrik Ibsen: Et dukkehjem (Værk) Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende stof: Uddrag af TV udsendelser om Det moderne gennembrud i Norden og af tallet på vrangen Billeder (impressionisme) Eksamensvideo om Henrik Pontoppidan: Vandreren Anmeldelser af premieren på teaterstykket Et dukkehjem Ca. 40 timer karakterisere litterære hovedværker fra 1800-tallet med betydning for udviklingen af nutidens tankegang perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om1800-tallets historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere. Væsentligste arbejdsformer Dialog i klassen, gruppediskussioner, elevoplæg i grupper og enkeltvis, læreroplæg. Udarbejdelse af notater fra det mundtlige arbejde. Stil om impressionismen og Herman Bangs Pernille. Side 10 af 16

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Nyeste tid Kernestof: Carsten Nejst Jensen: Personlighedens historiske udvikling, 1984 (s. 1-6) Helle Christiansen: Snit. 90 ernes litteratur, uddrag (s. 7-13) Steffen Auring og Erik Svendsen: Grinets tre grundbegreber og Hvem griner vi af i dag? In Så gælder det rumba, Dlf (s ) Klaus P. Mortensen (red.): Helle Helle (s ), Christina Hesselholdt (s ), Jan Sonnergaard (s ) in Litteraturens Stemmer, Gad 2003 Anne-Marie Mai (red.): Pia Juul (s ) in Danske digtere I det 20. Århundrede, Gad 2000 Søren Damm, af Transit, 1993 Mette Thomsen, af Plastic, 1995 Jacob Hedegaad Petersen, af Tålmod, 1995 Helle Helle, To kilometer, 1996 Jan Sonnergaard, William, 1997 Jan Sonnergaard, Reprise på krogs Fisserestaurant, 2000 Christina Hesselholt, Hænderne, De sorte, Minettes Golden Alibi, Kælken, Shake in: Hovedstolen, 1998 Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard, af Nynnes Dagbog, 2000 Omfang Særlige fokuspunkter Pia Juul: Spiritus (værk) Ca. 20 timer - karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang Dette mål handler om litterær kompetence og historisk bevidsthed - perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg Dette mål handler om genrebevidsthed og genrefærdighed. Det hører med til bevidst tekstanalyse og sprogfærdighed at kunne beherske forskellige sproglige genrer. - selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt Dette mål handler om fagets kernekompetence: tekstanalyse. Målet er at beherske forskellige metoder til litterær analyse og fortolkning, sproglig analyse og pragmatisk analyse. Side 11 af 16

12 - anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg Dette mål handler om genrebevidsthed og genrefærdighed. Det hører med til bevidst tekstanalyse og sprogfærdighed at kunne beherske forskellige sproglige genrer. Væsentligste arbejdsformer - navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere. Dette mål handler om studiekompetence. Målet er, at eleverne behersker forskellige læsestrategier, og at de kan anvende humanvidenskabelige metoder. Læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde. Dramatisering af Spiritus. Side 12 af 16

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold 400 års litteraturhistorie 1) OLDTID Spurvesol I, s. 11, (s. 1-4) Vølvens spådom 1. Mosebog kap. 2; kap. 3; kap. 9,1-17 (s. 5) (Johannes Åbenbaring kap. 12; kap. 19, 11-21; kap. 22,1-2) (s. 6) 2) SENMIDDELALDER Runer s ø (s. 7-8) Germand Gladensvend (s. 1-2) Harpens kraft (s. 3-4) Runer s (s. 9) Ebbe Skammelsen (s. 5) 3) BAROK Runer s (s ) Thomas Kingo, Ked af verden, og kær ad himlen, 1681 (s. 6-7) 4) OPLYSNINGSTID/RATIONALISME Runer s (s ) *Ludvig Holberg, Erasmus Montanus, 1. akt, 1722 (s. 8-13) Noter (s ) 5) PIETISME Runer s ø (s ) H.A. Brorson, Op! al den ting, 1734 (s. 17) 6) ROMANTIK Runer s (s ) *Adam Oehlenschläger, Guldhornene, 1802 (s ) 7) GRUNDTVIG Runer s (s ) *N.F.S. Grundtvig, De levendes land, 1824 (s. 20) *N.F.S. Grundtvig, af Bøn og begreb om en dansk højskole i Soer, 1840 (s ) 8) KRITIK AF BORGERKULTUREN Runer s ø (s. 25) Steen Steensen Blicher, Sildig opvågnen, 1828 (s ) 9) ROMANTISME Runer s.93-96ø (s ) Emil Aarestrup, Angst, Til en Veninde, Paa Sneen, 1838 (s. 35) Side 13 af 16

14 Noter (s. 36) Runer s. 91ø-95ø (s ) *H.C. Andersen, De røde sko, 1845 og Den lykkelige Familie, 1848 (s og s ) 10) DET MODERNE GENNEMBRUD Naturalisme: Runer s (s. 30) J.P. Jacobsen, Et skud i tågen, 1875 (s ) Impressionisme: Runer s (s. 31) *Herman Bang, Fragment, 1880 (s ) *Herman Bang, Den sidste balkjole, 1887 (s ) Religionskritik: Runer s. 122m-123 (s. 32) *Henrik Pontoppidan, Ane-Mette, 1887 (s ) 11) DARWINISME OG UDVIKLINGSOPTIMISME Runer s (s ) *Johannes V. Jensen, På Memphis station, 1904 (s ) 12) DET FOLKELIGE GENNEMBRUD Runer s (s ) *Martin Andersen Nexø, Murene, 1918 (s ) 13) FUTURISME Runer s. 176 (s. 38) Emil Bønnelycke, Århundredet, 1918 (s ) 14) EKSPRESSIONISME Runer s (s. 39) *Tom Kristensen, Angst, 1930 (s. 65) 15) SURREALISME Runer s (s ) Gustaf Munch-Petersen, Det underste land, 1933 (s. 66) 16) DEN PERSONLIGE OPLEVELSE - HERETICA Runer s (s ) *Martin A. Hansen, Soldaten og pigen, 1947 (s ) 17) BESÆTTELSEN Tove Ditlevsen, Appelsiner, 1948 (s ) 18) EKSISTENTIALISME Side 14 af 16

15 Runer s ø (s. 45) Ivan Malinovski, Disjecta membra, 1958 (s. 77) 19) KAREN BLIXEN Runer s. 210 (s. 46) *Karen Blixen, Ringen, 1958 (s.78-85) 20) MODERNISME Runer, s (s ) Leif Panduro, Uro i forstæderne, 1962 (s ) *Klaus Rifbjerg, Peter Plys, 1964 (s ) 21) MODERNISME: FREMMEDGØRELSEN OG DET ABSURDE Runer s (s. 50) *Peter Seeberg, Patienten, 1962 (s ) 22) SOCIALMODERNISME Runer s (s ) Svend Åge Madsen, af Se dagens lys, 1980 (s ) 23) KROPPEN OG DØDEN Runer s (s ) Michael Strunge, Natmaskinen, 1981 (s. 106) Søren Ulrik Thomsen, Ukendt under den samme måne, 1982 (s. 107) 24) (En oplevelse en sjov tekst) Dan Turèll, Don Dobbeltliv, 1985 (s ) 25) (En udfordring find selv noget litteraturhistorie til teksten) Jesper 69 Green, Play, 1992 (s ) Omfang Særlige fokuspunkter 26) 90 ERNE (En analytisk udfordring) Pia Tafdrup, Smerteglans, 1998 (s. 117) Pia Tafdrup, Den lysende flod, 1998 (s. 118) 20 timer - karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang Dette mål handler om litterær kompetence og historisk bevidsthed. Målet er, at eleverne med personligt og fagligt udbytte kan læse litteratur (eller dramatik), som har (eller har haft) epokegørende og kunstnerisk kvalitet. - selvstændigt udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære og ikke-litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt Dette mål handler om fagets kernekompetence: tekstanalyse. Målet er at beherske forskellige metoder til litterær analyse og fortolkning, sproglig analyse og pragmatisk analyse. Side 15 af 16

16 - demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund Dette mål handler om interkulturel kompetence. Målet er, at eleverne får bevidsthed om den danske kultur og det danske samfund i en international kontekst. - navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret selektere og dokumentere. Dette mål handler om studiekompetence. Målet er, at eleverne behersker forskellige læsestrategier, og at de kan anvende humanvidenskabelige metoder Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg, individuelle elevoplæg med tilhørende skriftligt produkt Side 16 af 16