Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde"

Transkript

1 FORSKNINGSNYT Redaktion: Thomas Wegener Friis, Iben Vyff Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Det svenske Arbetarrö relsens Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde med Centrum for Arbetarhistoria, Landskrona, konferencen, der bæ rer undertitlen: An international workshop on the historical development of temporary work agencies from a global perspective. Den afholdes i Stockholm d. 15. marts Må let med konferencen er at bringe fagforeningsfolk og forskere sammen for i et historisk perspektiv at undersø ge forholdet mellem fagforeninger, lø n- modtagere og formidlere af korttidsarbejde. Konferencen vil ligeledes undersø ge, hvordan korttidsarbejde har på virket arbejderes mulighed for indflydelse. Ved at tage fat på disse emner vil konferencen give en debat, der har fyldt meget for fagforeningerne, en historisk dybde. Det er nemlig ikke nogen ny debat. Forskellige typer af hyret arbejdskraft har, siden opbyggelsen af de fø rste fagforeninger, væ ret et forhold, der udfordrede kravet om jobsikkerhed. Det globaliserede arbejdsmarked har, som fø lge af den globale konkurrence, i de seneste å rtier væ ret præ get af buzzwords som fleksibilitet og effektivt. Virksomheder i landene omkring Nordatlanten har reduceret deres faste arbejdsstyrke, og bureauer, der organiserer midlertidige medarbejdere, er blevet en vigtig leverandø r af arbejdskraft. Det har væ ret en udfordring for, hvordan arbejdsmarkedet er blevet organiseret. På konferencen efterspø rges papers, der beskæ ftiger sig med: Lokale, nationale og internationale fagforeningers strategi i forhold til midlertidig arbejdskraft og udlejningsbureauer Lokale, nationale og internationale regler, love og aftaler med henblik på midlertidigt arbejde Organisation af medarbejdere ved udlejningsbureauer. Udlejningsbureauer som globalt fæ nomen. Abstract bø r ikke overstige 400 ord og indsendes senest i december Konferencesproget er engelsk Yderligere information: Silke Neunsinger: Afholdte konferencer 111 Dansk-russisk konference i Odense Den september 2011 afholdtes konferencen Komintern og de dansk-sovjetiske relationer på Syddansk Universitet, arrangeret af Center for Koldkrigsstudier ved SDU, Arbejdermuseet og ABA (ABM). Dagene bø d på spæ ndende oplæ g, der alle hver isæ r bidrog til forstå elsen af emnet for konferencen og til de dertilhø rende, kildemæ ssige udfordringer. Sæ rligt konferencens danskrussiske karakter gav noget ekstra. For de fleste er det ikke hverdagskost at få fø rstehå ndskendskab til den aktuelle russiske historieforskning og arkivsituation og vice versa for de russiske deltagere. Den sproglige barriere mellem dansk og russisk er jo desvæ rre betragtelig, men med hjæ lp fra professionel simultantolkning blev den nedbrudt under konferencen.

2 112 ARBEJDERHISTORIE NR Konferencen blev å bnet af SDU s rektor Jens Oddershede, ABM s direktø r Louise Karlskov Skyggebjerg og vicedirektø r Mikhail Prozumenchikov fra Det Russiske Statsarkiv for Samtidshistorie (RGANI). Alle fremhæ vede det prisvæ rdige i det dansk-russiske samarbejde for forskningen i kommunismens historie og satte deres lid til, at konferencen kun var starten på et frugtbart samarbejde mellem de involverede institutioner. Thomas Wegener Friis fra Center for Koldkrigsstudier fortalte derefter om det bagvedliggende projekt, som konferencen indgå r i, nemlig et forskningsog arkivprojekt omkring de danske personsager i Kominternarkivet i Det Russiske Statsarkiv for Socio-Polistisk Historie (RGASPI). Projektet inkluderer udover konferencen en russiskdansk kildeudgivelse og en overfø relse af kopier af personsagerne til ABM. Projektet ligger sig i kø lvandet af ø strigske erfaringer, som Peter Ruggenthaler fra Ludwig Boltzmann-Institut fü r Kriegsfolgen-Forschung i Graz derefter fortalte om, bl.a. det netop afsluttede ø strigsk-russiske forsknings- og arkivprojekt om Der Wiener Gipfel 1961: Kennedy Chrušcev. Som afslutning på å bningssessionen blev der underskrevet en samarbejdsaftale mellem SDU og RGANI, ligesom der også med projektet er indgå et aftaler med RGASPI og Videnskabernes Akademi i Rusland. Konferencens fø rste faglige session var om Komintern, hvor Niels Erik Rosenfeldt sporede os ind på emnet med resultaterne fra sin doktorafhandling om Kominterns hemmelige apparat. Fra dette indblik i en næ sten utrolig konspirativ verden skiftede fokus til spø rgsmå let om kontinuitet kontra brud i forbindelse med oplø sningen af Komintern i Her betonede bå de Natalia S. Lebedeva fra Videnskabernes Akademi og Mette Skak fra Aarhus Universitet kontinuiteten i henholdsvis arbejdsopgaverne, der overgik til SUKP, og kadresammensæ tningen i den kommunistiske verdensbevæ gelse fø r og efter oplø sningen. Samtidig skete der flere æ ndringer i forholdet mellem Moskva og de nationale, kommunistiske partier, hvilket Nataliya Egorova ligeledes fra Videnskabernes Akademi kom ind på i sin gennemgang af om-stæ ndighederne omkring oprettelsen af Kominform i Andendagen startede med en session om arkiver og litteratur vedr. kommunismens historie. Mikhail Prozumenchikov fra RGANI og Svetlana Rosental fra RGASPI gav fine introduktioner til russiske kilder til dansk kommunisme og dansk-russiske forbindelser i deres respektive arkiver i Moskva. Isæ r omtalen af de danske personsager havde selvfø lgelige sæ rlig interesse i denne sammenhæ ng. Thomas Wegener Friis gennemgik de danske arkiver og den vigtigste litteratur om dansk kommunisme, mens Olga Pavlenko fra Det Russiske Stats-universitet for Humaniora (RGGU) gav et spæ ndende indblik i den russiske, historiske behandling af de dansk-sovjetiske relationer i mellemkrigstiden. Anden session om biografier over danske kommunister samlede for det fø rste op på erfaringerne fra slutningen af 1980 erne og fø rste halvdel af 1990 erne, hvor den fø rste oplæ gsholder, Kurt Jacobsen, var den fø rste dansker i Kominternarkivet. For det andet bestod sessionen af repræ sentanter for den nye generation af kommunistbiografer, Morten Mø ller fra Det Kongelige Bibliotek og Chris Holmsted Larsen fra ABM, der henholdsvis fortalte om Bø rge Houmann og om arbejdet med Otto Sand biografien. Samlet set viste konference, at kommunismens historie er et levende forskningsfelt med forholdsvis gode betingelser. Forskerne er der, kilderne er der, den offentlige interesse er der og i dette her tilfæ lde har finansieringen takket væ ret en bevilling fra Carlsbergfondet heldigvis også væ ret her. Nordic Cold War Cultures; Ideologies, Exchanges, Representations Symposium i Reykjavik d september 2011 Siden murens fald og den kolde krigs ophø r er interessen for kulturelle og ideologiske spø rgsmå l næ rmest eksploderet, hvilket har ledt til en langt bredere forstå else af den kolde krigs mekanismer og nye indgangsvinkler i koldkrigsforskningen. I september afholdtes et symposium om disse spø rgsmå l i en nordisk kontekst. Norske, finske, svenske, danske og islandske forskere mø dtes for at udveksle forskningsresultater og synspunkter, og emnerne spæ ndte vidt: fra islandsk kommunisme over amerikansk propaganda, civilforsvar, tekniske landvindinger, til repræ sentationen af fortiden og kulturelt diplomati. Trods spæ ndvidden var

3 FORSKNINGSNYT 113 det muligt at anlæ gge komparative vinkler på flere af de fremlagte resultater. Eftersom kultur er en bred stø r-relse, giver den mulighed for inddragelse af flere discipliner end den traditionelt politisk/ø konomisk/militæ re i koldkrigsforskningen. Diskussionerne lagde op til et udvidet syn på den kolde krig; ikke blot tvæ rfagligt men også i tid. Trods sin nemt afgræ nsede tidsperiode ( ) træ kker de kulturelle studier ofte trå de bå de fremad og bagud i tiden og giver mulighed for i hø jere grad at få ø je på kontinuiteten i de (i dette tilfæ lde) nordiske landes kulturelle traditioner, og hvordan disse overlevede (også ) en kold krig. Sidst, men ikke mindst, afsluttedes symposiet med en diskussion af nutidens politiske fremstilling af den kolde krig og anvendelse af den i den nutidige politiske debat, og de forestillinger vi har om fortiden. Symposiet var arrangeret af NORCENCOWAR (the Nordic and North/Central European Network of Cold War Researchers), EDDA Center of Excellence og Historisk Institut ved Islands Universitet. Intelligence in Central Europe Den 3. november afholdt Ludwig Boltzmann Institut fü r Kriegsfolgenforschung i samarbejde med det ø strigske og det danske kulturinstitut i Budapest konferencen Intelligence Services in Central Europe during the Cold War. Konferencen samlede forskere fra Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Italien og Rumæ -nien for at diskutere efterretningstjenesternes rolle i regionen. Konferencen fokuserede sæ rligt på perioden fra Anden Verdenskrigs afslutning frem til midten af 1950 erne. Frem til Østrigs Staatsvertrag i 1955 og opstanden i Ungarn 1956 sydede og boblede kerneområ derne i det gamle Habsburgske monarki med spioner fra det meste af verden. I konferencens to indledende foredrag blev perspektiverne af efterretningsforskningen i Østog Centraleuropa imidlertid trukket helt frem til i dag. Forcen ved forskningen i disse lande er naturligvis, at adgangen til arkivmateriale er ulig bedre, end den er i Vesteuropa. Fø lgelig er det muligt at undersø ge efterretningstjenesternes virkelighed fra det daglige og operativt banale frem til de ø verste politiske beslutningstagere. Konferencen var foruden to indledende key notes af Siegfried Beer og Thomas Wegener Friis opdelt i tre paneler: Spionage i Ungarn og Østrig. Oplæ g af: Erwin Schmidl, Magdolna Barath, Laslo Ritter, Barbara Strelzl-Marx Centraleuropæ iske hemmelige tjenester. Oplæ g af: Philipp Lesiak, Katerina Lozoviukova, Stefano Bottoni Rekruttering og industrispionage. Oplæ g af: Harald Knoll, Dieter Bacher, Walter M Iber, Peter Ruggenthaler I det fø rste panel blev det utrolig tydeligt, hvilken efterretningsmæ ssig smeltedigel Østrig var i perioden Landet var delt mellem sejrsmagterne, der med i bagagen medbragte deres hemmelige tjenester. For amerikanerne og briterne var det en mulighed for at få et næ r- mere indtryk af deres tidligere allierede Sovjetunionen, der nu var den primæ re modstander under den Kolde Krig. Problemet for de vestlige tjenester var blot, at de langt hen ad vejen ankom uforberedte og derfor faldt i hæ nderne på personer, der i hø j grad havde deres egen agenda. Det kunne delvist væ re en politisk, men dog oftest snarere en ø konomisk. Det udtrykte sig ved, at de bø d sig til hos så mange efterretningstjenester som overhovedet mulig. Som Erwin Schmidl udtrykte det, så tilbø d amerikanerne mange penge, og ø strigerne var kun ivrige for at tage imod dem. Lazlo Ritter gav flere eksempler på så danne personer og grupper med dubiø s karakter, som eksempelvis den tidligere SD-mand Wilhelm Hö ttl, der arbejdede for mindst amerikanerne, briterne, Organisation Gehlen, franskmæ ndene og Sovjetunionen. Et andet var den Ungarske Veteranorganisation, der var et netvæ rk, der allerede var opbygget i slutningen af Anden Verdenskrig med henblik på stay-behind. Det kunne derfor hurtigt aktiveres, men viste sig i sidste ende at væ re då rligere end hå bet. Det kom tydeligt til udtryk i en tvæ rinstitutionel undersø gelse af det efterretningsmæ ssige udbytte af operationen, under hvilken repræ sentanten for US Air Force skulle have udbrudt: who is paying for this shit?. Selvom spionage kunne væ re en vej til hurtige penge, var det også en branche med meget stor erhvervsrisiko. Det kom tydeligt frem i Barbara Strelzl-Marx oplæ g Shot dead in Moscow, der beskæ ftigede sig med de ø strigere og ungarer, der blev dø mt for spionage af de sovjetiske militæ rmyndigheder i Østrig i periode og efterfø lgende henrettet i Moskva. Det drejede sig oftest om så kaldte små

4 114 ARBEJDERHISTORIE NR fisk, eksempelvis jernbanearbejdere, der medvirkede ved opklaringen af order of battle. Det andet panel præ senterede fø rst og fremmest de forelø bige resultater af projektet The role of the Czechoslovak Intelligence Services in Austria , der gennemfø res af Boltzmann instituttets afdeling i Raabs/ Thaya på græ nsen mellem Tjekkiet og Østrig. Projektet udnytter som et af de fø rste af sin art i Vesteuropa de meget liberale regler i de tjekkiske efterretningsarkiver fra den Kolde Krig. Og der er meget at undersø ge, eftersom alene den tjekkiske statssikkerhed havde ø strigere registreret af den ene eller anden grund. Dertil kom andre efterretningsorganer under militæ ret og under græ nsetropperne. Stefano Bottonis forskning i ungarske og rumæ nske arkiver var læ ngere fremme, og han kunne derfor fremlæ gge interessante resultater om forholdet mellem den Socialistiske Republik Rumæ nien og Folkerepublikken Ungarn. På grund af de etniske spæ ndinger i det nordvestlige hjø rne af Rumæ nien var der tale om et betæ ndt forhold, der ikke blev bedre af Nicolaj Ceausescus udenrigspolitiske enegang i Warszawapagten. Efter opstanden i Prag i 1968 oprettedes dette å r i Bukarest en sæ rlig efterretningsafdeling (afdeling 0110), der skulle operere mod Rumæ niens egne Warszawapagt-allierede, i sæ rdeleshed Sovjetunionen og Ungarn. Afdelingen lancerede i 1970 erne efterretningsoperationer i Ungarn, der på sin side af alliancehensyn holdt sig tilbage. Dette var ikke populæ rt i befolkningen, hvor kommunisternes tilbageholdenhed over for nabolandene i nationalitets-spø rgsmå let blev tolket som unational og derfor var med til yderligere at delegitimere det kommunistiske regime. Konferencens sidste panel var hovedsageligt fokuseret på Sovjetunionen og lukrerede på de ø strigske forskeres store know-how på dette områ de. Peter Ruggenthaler fremhæ vede i sit oplæ g, at efterretningsforskning i Rusland er vanskelig, fordi vigtige samlinger fra KGB og GRU er lukkede. Alligevel er det langt fra umuligt. Han tog her udgangspunkt i GRU-officeren Vitalij Nikolskijs erindringer og efterretningstjenesternes samspil med de politiske beslutningstagere. Walter M. Iber betragtede industrispionagen næ rmere og gav endnu et eksempel på den Kolde Krigs ofre: Hermine Rotter arbejdede i det sovjetiske selskab, der stod for olieproduktionen i Østrig, men arbejdede samtidigt for amerikanerne og blev afslø ret deri. Hun blev 24 å r gammel. Harald Knoll berettede om atomspionen Eric eller Engelbert Broda, som han hed ved borgerligt navn. Samlet set gav konferencen et godt overblik over sæ rligt den ø strigske efterretningsforskning, der med udgangspunkt i god forstå else for Østeuropa, er velfunderet, sæ rligt i forskningsmiljø - erne i Graz. Desuden var der en livlig debat mellem forskerne fra de deltagende lande. Konferencen er den tredje i ræ kken af Østrig-Ungarske samarbejdskonferencer, der næ ste å r gentages med et nyt samtidshistorisk tema. Stasi i Norden og Gotland-manifestet Den 26. og 27. september mø dtes forskere fra hele Norden til konferencen Stasi i Norden i Visby i Sverige. Den var arrangeret i fæ llesskab af Hö gskolan på Gotland, Sö dertö rn Hö gskola og Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet. Konference havde som sigte at tage pulsen på Stasi-forskningen i de seneste å r i Skandinavien. Baggrunden for konferencen var ikke mindst, at Birgitta Almgreens nye bog Inte bara spioner netop var udkommet. Bogens helt sæ rlige tilblivelse, hvor Birgitta Almgreen må tte gå rettens vej i flere instanser for at få adgang det svenske så kaldte Rosenholz - materiale, gav rig anledning til at diskutere kildesituationen inden for denne del af den nordiske efterretningsforskning. Spø rgsmå let om kilder og arkiver kom derfor meget naturligt til at stå i centrum for mange diskussioner på konference, og endte ikke mindst med det Gotlandsmanifest, der blev vedtaget ved konferencens afslutning. Et lille halvt hundrede konferencedeltagere havde fundet vej til Øen midt i Østersø en, der alene, qua sin beliggenhed, har en spæ ndende efterretningshistorie bå de fø r og under den Kolde Krig. På konferencens fø rste dag blev deltagerne præ senteret for overblik over henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Danmark. Dette skete ved henholdsvis Helmut Mü ller-enbergs, der aktuelt er gæ steforsker ved Hö g-skolan på Gotland, Birgitta Alm-green fra Sö dertö rns Hö gskola, Kimmo Elo fra Universitetet i Turku, og Thomas Wegener Friis fra Syddansk Uni-

5 FORSKNINGSNYT versitet. I en nordisk sammenligning er forskningen i Danmark endnu læ ngst fremskreden, mens den i Norge ikke har flyttet sig væ sentligt de seneste ti å r. I Sverige er emnet, der indtil for få å r siden ikke nø d nogen næ vnevæ rdig interesse, blusset voldsom op siden Birgitta Almgreens nye bog. Almgreens bog ser næ rmere på de godt halvtreds sager, som svensk SÄPO har undersø gt. Dette sker i anonymiseret form, men med beskrivelse af de enkelte sagsforlø b. Det var så ledes også afslutningen af dette forskningsprojekt, Almgreen præ senterede ved konferencen. Kimmo Elo viste resultaterne af et igangvæ rende forskningsprojekt, der med en statsvidenskabelig baggrund sø ger at kvantificere og opstille modeller, ikke blot på de finske agentsager, men for hele Norden. Dette er sket på baggrund af data fra de så kaldte SIRA-databaser. Elo diskuterede desuden indgå ende så vel SIRA samt Rosenholz som kilder. Konferencens anden dag rummede præ sentationer fra en ræ kke svenske journalister og historikere. Det drejede sig om Svante Winquist fra Forenigen Sverige Ögon och Öra, journalisten Lena Breitner, og Bjö rn Cederberg, der i 2007 udgav bogen Kamrat Spion, hvor svensk Rosenholz for fø rste gang blev omtalt. Cederberg kunne blandt andet præ senterer en fortegnelse over registrerede svenskere hos Ministeriet for Statssikkerhed med statistik over hvilke enheder, det drejede sig om og over å rsagerne. Lena Breitner fokuserede sæ rligt på sagen IM Taucher, der endnu har interessante uafklarede momenter. Præ sentationerne demonstrerede den interesse i at forske i den hedengangne ø sttyske efterretningstjeneste, der er opstå et i Sverige i de seneste å r. Konferencen afsluttedes med en omfattende debat om det nordiske Rosenholz, der hidtil har væ ret tilgæ ngeligt i Danmark og Sverige, men udelukkende på sæ rlige og privilegerede vilkå r. Denne debat havde en helt sæ r-lig baggrund, idet forskere var blevet opmæ rksomme på et hidtil ukendt å benhedsinitiativ i Dengang for 11 å r siden havde den tyske efterretningskoordinator Ernst Uhrlau givet de nordiske ambassadø rer fø lgende forslag: De Rosenholz -dokumenter der befinder sig i USA og som giver henvisning til danske, finske, norske og svenske borgere, bø r overgives til Stasiarkivet. De enkelte lande overvejede forslaget. Så vidt det pt. er muligt at fastslå, gik Danmark og Sverige ud fra, at Rosenholz -dokumenterne allerede befandt sig i Tyskland. Det finske sikkerhedspoliti meddelte det finske udenrigsministerium, at det ikke så grundlæ ggende hindringer for overdragelsen af information om finner i Rosenholz til Stasi-arkivet. Departementschefen i det finske udenrigsministerium Jukka Valtasaari meddelte den 4. juli 2000 til sin regering: Sverige, Norge og Danmark er parate til at stø tte overdragelsen af materialet til Tyskland. Norge og Sverige har allerede svaret positivt. På denne baggrund fandt forskerne på konference, at det var tid til, at handling fulgte ord. Derfor vedtog de fire repræ sentanter fra henholdsvis Danmark, Finland, Sverige og Tyskland, der havde talt på konferencens fø rste dag, Gotlandsmanifestet : 115 Den ø sttyske statssikkerheds efterretningsaktivitet mod de nordiske lande er i dag fortid. Det er samtidshistorie og en vigtig del af international politik. I de forlø bne 20 å r har den fortrinsvis væ ret genstand for undersø gende journalistik. Historikerne og statsvidenskabsforskernes interesse er langsomt og sikkert vokset. Forskningen om den ø sttyske efterretningsvirksomhed bø r dog væ re en integreret del af vores europæ iske historie. Det er imidlertid endnu ikke tilfæ ldet. En å rsag er, at afgø rende dokumenter fra den ø sttyske statssikkerhed endnu ikke er alment tilgæ ngelige for forskningen. Det drejer sig om Rozenholz -dokumenterne om nordiske statsborgere. Rosenholz - dokumenterne om Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige befinder sig i CIA s arkiv i USA. Med det forslag tager vi trå den op fra den tidligere medarbejder i Forbundskanslerkontoret Ernst Uhrlau, der i dag er præ sident for Bundesnachrichtendienst. Allerede i februar 2000 foreslog han de nordiske ambassadø rer at dokumenterne blev overgivet til Stasiarkivet. Et forslag som ingen af de Nordiske lande protesterede imod, men som alligevel aldrig blev gennemfø rt. Vi opfordrer de nordiske regeringer til at stille Rosenholz -dokumenterne til rå dighed for Stasiarkivet, som har ansvaret for den historiske bearbejdning og beskyttelse af personfø lsomme oplysninger fra DDR s historie. Tiden er inde til, at historiske dokumenter om den ø sttyske efterretningsvirksomhed i Norden overlades til den historiske forskning. Visby 27. september 2011 Birgitta Almgreen (Sverige) Thomas Wegener Friis (Dan-

6 116 ARBEJDERHISTORIE NR mark) Kimmo Elo (Finland) Helmut Mü ller-enbergs (Tyskland) Reaktioner på manifestet kan findes på: Nyt fra ABA Lydoptagelser af DKP s centralkomitemøder Sø ndag den 3. marts 1963 tog Danmarks Kommunistiske Partis centralkomite en historisk beslutning, som vi i dag kan væ - re glade for. De besluttede nemlig, at centralkomiteens mø der fremover skulle optages på bå nd. Det var ingen nem beslutning for centralkomiteens medlemmer, og der var bestemt heller ikke enighed om det. Flere udtrykte skepsis overfor tiltaget og spurgte ind til, hvad der skulle ske med det spolebå nd, som optagelsen blev optaget på. Kaj Hansen fra Odense, det senere folketingsmedlem, formulerede det så dan her: Jeg vil i hvert fald gerne vide, hvor læ nge man skal opbevare det bå nd. For hvis det overhovedet skal bruges, så må det væ re på den betingelse, at det slettes ligeså snart det er skrevet af. Vi skulle jo nø dig komme ud for, at et bå nd bliver spillet i Aktuelt Kvarter [DR s nyhedsprogram] eller refereres andet sted. Selvom afskrift og efterfø lgende sletning indgik i forslaget, blev det kun vedtaget med et lille flertal med 9 for og 5 imod. At optage et mø de stred for flere medlemmer med, hvad de synes var klogt at gø re i forhold til en omverden, der var grundlæ ggende fjendtligstillet og med glæ de ville udnytte et indblik i de interne diskussioner i det kommunistiske parti. Optagelsen fra mø det den 3. marts 1963 blev formentlig slettet. I hvert fald har vi nu kun en afskrift af lydoptagelsen. Til gengæ ld er bå ndene gemt fra slutningen af 1964 og helt frem til Det lader altså til, at partiet allerede to å r efter opgav at lave afskrifter efter alle mø - der og i stedet valgte at gemme bå ndene. Hovedparten af bå ndene blev afleveret til ABA i forbindelse afleveringen af partiarkivet til ABA i og har siden ligget stort set ubenyttede hen. Ét spolebå nd, der har væ ret forseglet og opbevaret hos partisekretæ r Poul Emanuel, er senere kommet til ABA fra Tage Revsgaard Andersen i Det var optagelsen af centralkomitemø det januar 1970, hvor Hanne Reintoft efter en heftig diskussion blev godkendt som nyt medlem af partiet. Denne optagelse er bl.a. blevet benyttet i artiklen Partiets grå eminence? Ib Nø rlund og de interne magtkampe i DKP i 1970 erne i Arbejdermuseet & ABA s Årbog 2009 (2010). Arne Hardis har ligeledes har haft adgang til optagelserne. I Idealisten. En biografi om Hans Scherfig (2008) bruger han kilden til at afdæ kke Scherfigs helhjertede stø tte til eksklusionen af sin tidligere, næ re ven Carl Madsen i maj Der er gemmer sig sikkert mange andre gode historier i disse unikke optagelser historier, der formentlig kan væ re med til at nuancerer vores forstå else af det danske kommunistparti. For her kan man få et indblik i de interne diskussioner, der sjæ l- dent blev luftet udad til, ligesom det også vil væ re muligt at undersø ge, om der blev sagt noget andet internt end offentligt. I fø rste omgang har vi få et digitaliseret og tilgæ ngeliggjort 195 spole- og kassettebå ndsoptagelser fra perioden 1964 til I form af 455 filer er der så ledes nu adgang til omkring 600 timers centralkomitemø der. Plus et par enkelte andre mø der og konference, der har væ ret på de samme bå nd. Optagelsesræ kken af centralkomitemø derne er ikke komplet. Enkelte mø - der enten mangler eller er kun dæ kket delvist. Lydfilerne er tilknyttet de relevante poster i den elektroniske registrant over DKP s arkiv i ABA s bibliotek- og arkivsystem. Materialet er klausuleret til forskningsbrug som resten af DKP s arkiv og kan, nå r tilladelse foreligger, kun benyttes på ABA s læ sesal. Udstilling En ny og anderledes oplevelse af historien om arbejderbevægelsens begyndelse 1870 ernes dramatiske kamp for bedre leve- og arbejdsvilkå r kan nu opleves på Arbejdermuseet i den nye installation En bygning vi rejser. En fortæ lling om arbejderbevæ gelsens fø dsel. D. 5. maj 1872 blev Kø benhavns Fæ lled omdannet til en slagmark. Politiet blev sat ind mod danskere arbejdere, der de-

7 FORSKNINGSNYT 117 Den tidlige arbejderbevægelses historie formidles på en ny måde på loftet over festsalen i Arbejdermuseet. monstrerede, mod kapitalens magt, arbejdsdage på op til 14 timer og då rlige levevilkå r i de mø rke baggå rde. Historien om begivenhederne op til og efter Slaget på Fæ lleden kan nu opleves på Arbejdermuseet. Helt oppe under taget på loftet over den smukke gamle festsal kan man nu se og hø re en lys- og lydfortæ lling om tiden fra arbejderbevæ gelsens spæ de begyndelse, hvor stikkeri og overgreb fra politiet var dagligdag, over Slaget på Fæ lleden i 1872 og frem til bygningen af forsamlingsbygningen i Her kan de besø gende mø de socialisten Louis Pio og hans indæ dte modstander politimester Crone, som med alle midler sø gte at bekæ mpe socialismens fremmarch. Man kan hø re stikkeren, der hviskende beretter om sine observationer i dansesalon Phø nix, og man kan stå på Fæ lledens græ s og fornemme de voldsomme kampe omkring sig. Fortæ llingen er udarbejdet i samarbejde med Dokumentariatet, der har skabt et dramatisk lydunivers understø ttet af lysog videoinstallationer. Der er tale om en helt ny formidlingsform, hvor sanseligheden er i centrum, og hvor det digitale univers smelter perfekt sammen med den historiske bygning. Tanken med installationen har væ ret at fortæ lle den dramatiske historie om arbejderbevæ gelsens begyndelse på en stemningsfuld og original må - de. Installationen En bygning vi rejser vises alle dage kl. 14 for museets gæ ster dog ikke, nå r der er arrangementer i festsalen. Der er max. plads til 30 personer pr. fremvisning. Spørgsmål om ændringer i den daglige fremvisning kan rettes til telefon Bestilling af private fremvisninger kan ske ved henvendelse til Arbejdermuseets besøgsbestilling mandag-torsdag mellem kl på telefon Under eget tag. Arbejdernes første forsamlingsbygning Ien helt ny interaktiv filminstallation på Arbejdermuseet kan du opleve historien om arbejdernes fø rste forsamlingsbygning i Danmark. Via touchborde kan du gå på opdagelse i de 18 korte film, der fortæ ller historien om forsamlingsbygningens opfø relse i 1879 og de mange aktiviteter, der er foregå et her siden da.

8 118 ARBEJDERHISTORIE NR Publikum kan ved at lege med filmsekvenserne få historier om festsalen, og de utallige faglige mø der, jubilæ er, juletræ sfester, begravelser og baller, som er holdt her. Men man kan også få et indblik i hele det politiske hus, hvor fagforeningskontorer og mø delokaler har udgjort kernen i arbejderbevæ gelsens aktiviteter gennem mere end 100 å r. Installationen er udviklet i samarbejde med den prisvindende designgruppe Oncotype.

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

I forbindelse med min forskning i emnet

I forbindelse med min forskning i emnet 100 ARBEJDERHISTORIE NR. 3 2011 LAMONT LIBRARY: EN GULD- GRUBE AF RUSSISK DANICA I BOSTON Af Kim Frederichsen Denne artikler beskriver samlingerne af russiske arkivalier med relevans for Danmark Danica

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Arbejderbevæ gelsen er international. Den 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Muligheden for at få en tilstræ kkelig 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Så dan formulerede den tidligere tyske

Så dan formulerede den tidligere tyske 63 Så dan formulerede den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt sig om terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), da han for nogle å r siden blev interviewet af BBC. Schmidt, der i senhalvfjerdserne

Læs mere

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012)

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) AVG Anti-Virus 2013 Brugervejledning Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) C opyright AVG Technologies C Z, s.r.o. Alle rettigheder forbeholdes. Alle andre varemærker tilhører de respektive ejere. Dette

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

Spiller hasard med de ansattes job

Spiller hasard med de ansattes job (82ULHQWHULQJ /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±MXOL 6NDQGDOHULYLUNVRPKHGHU JHUNUDYRPDQVYDU ()6 VJHQHUDOVHNUHW U(PLOLR*DEDJOLRNU YHUVWUDPPHUHUHJOHUIRU HUKYHUYVOLYHW7LGOLJHUH86$DPEDVVDG U QVNHUIRNXVSnHWLNIUHPIRU

Læs mere

+DQGOLQJVSODQIRU,7RJNXOWXUHPQHJUXSSHQ

+DQGOLQJVSODQIRU,7RJNXOWXUHPQHJUXSSHQ +DQGOLQJVSODQIRU,7RJNXOWXUHPQHJUXSSHQ,QGOHGQLQJ 6WDWXV +DQGOLQJVPXOLJKHGHU 2P12.610& %XGJHW $G,QGOHGQLQJ Handlingsplanen vil bidrage til, at kulturen kan udfolde sig på egne betingelser og at medarbejdernes

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

SP-1101W/SP-2101W Quick Installation Guide

SP-1101W/SP-2101W Quick Installation Guide SP-1101W/SP-2101W Quick Installation Guide 05-2014 / v1.0 1 I. Produktinformation I-1. Pakkens indhold Smart stikkontakt Lyninstallationsguide CD med hurtig installationsvejledning I-2. Frontpanel Strømlysdioder

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004 2 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer...

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i B rø nsh ø j P arc elforening. Mødedato: 2 2.0 2.2 0 0 6, kl. 19.0 0. Mødes ted: P ilegå rden, mø delokale 7. T i l s tedev æ r en de: B eb oerne på fø lgende parc

Læs mere

%OLYXGYLNOHU GHQNUHDWLYHSURJUDPP U 1RUPDQQ$D1LHOVHQ

%OLYXGYLNOHU GHQNUHDWLYHSURJUDPP U 1RUPDQQ$D1LHOVHQ %OLYXGYLNOHU GHQNUHDWLYHSURJUDPP U 1RUPDQQ$D1LHOVHQ $WY UHXGYLNOHUHUNRQVWDQWDWKDYH MQHQHnEQH IRUGHWLQJGHULNNHILQGHV RJIRUGHWLQJGHUILQGHV PHQVRPNDQ QGUHV Det fortælles at en jøde under anden verdenskrig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund...2 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium...2 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer?

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere DAB 2UGHQVUHJOHPHQW ) OOHVOHYHUHJOHU En boligafdeling udgør et lille samfund

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Forældretræning i familier med ADHD - Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer Novem ber 2011 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palm es Allé 15 8200 Århus N Forældretræning i familier

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen

Dårlig kontakt mellem a-kasser og Arbejdsformidlingen LO s nyhedsbrev nr. 12/01 Indholdsfortegnelse Dårlig kontakt til a-kasser..... 1 Medarbejdere i a-kasserne mangler information om væsentlige elementer i Arbejdsformidlingens arbejde Praktikpulje til opsøgende

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 Skolens beliggenhed og formål. TEXTILSKOLEN er en uafhæ ngig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 1. september 1949 og har hjemsted i

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs.

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Inden selve delegeretmødet blev Kaj Mortensen mindet. 1. Valg af dirige n t, dirige n tse k re tæ r o g m ø de se

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003

Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Fællesfonden Urevideret årsregnskab 2003 Dokid 184237 Det konsoliderede årsregnskab for fællesfonden for 2003 er udarbejdet på baggrund af de af stiftsøvrighederne udarbejdede, men endnu ikke reviderede

Læs mere

Betingelser Ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikring N r 5 0 4 6 I nd h ol d sfortegnel se S id e 2 1 F æ l l esb estem m el ser 1 H vem er d æ kket? 3 2 V ed skad e 3 3 And en forsikring 3 4 O pkræ vning

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne)

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) -DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrund, kommissorium, afgrænsning og sammensætning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse

Arbejdsmarkedsfastholdelse REDSKABSHÆFTE 2 Arbejdsmarkedsfastholdelse i praksis NÅR KOMMUNEN, A-KASSER, FAGLIGE ORGANISATIONER OG AF SAMARBEJDER LEDIGHED SYGDOM RÅDIGHED AKTIVERING ARBEJDE LO og KL s fælles projekt om udvikling

Læs mere

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL

REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL En analyse fra virksomhedslokaler.dk REKRUTTERINGSANALYSEN: ERHVERV OG RÅDIGHED OVER BIL Kan du rekruttere ansatte til dit nye kontor? Analysen viser befolkningens forling i forskellige erhvervsgrupper

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Gisp Global Internet Service Provider. Bilag 1. Brugerhåndbog. Aalborg Universitet Master i IIT - Systemadministration

Gisp Global Internet Service Provider. Bilag 1. Brugerhåndbog. Aalborg Universitet Master i IIT - Systemadministration Gisp Global Internet Service Provider Bilag 1 Brugerhåndbog Aalborg Universitet Master i IIT - Systemadministration 1. Indledning Dette bilag indeholder en beskrivelse af virkemåden for e-mails skrevet

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Menighedsudviklingskonferencen

Menighedsudviklingskonferencen Menighedsudviklingskonferencen Velkommen til 4 intensive og inspirerende dage! Menighedsudviklingskonferensen er et af de væsentlige steder, hvor fremtiden for Metodistkirken i Norden bliver formet, og

Læs mere

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572

Din brugermanual AEG-ELECTROLUX ERT1575 http://da.yourpdfguides.com/dref/634572 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind? (Kapitel 3 i: Dahler-Larsen, Peter & Klausen, Kurt Klaudi (red.) 2000: Festfyrværkeri eller gravøl - en debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet, Odense Universitetsforlag, Odense) Er kommunerne

Læs mere

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW"

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW 7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW" 0DVWHURI,QIRUPDWLRQ7HFKQRORJ\PHGVSHFLDOLVHULQJLVXQGKHGVLQIRUPDWLN nujdqj6,cehq8ggdqqhovh $DOERUJ8QLYHUVLWHW /LVEHWK1LFRODMVHQ -HWWH/DXWUXS%RMVHQ.DULQ%RLVHQ

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere