Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde"

Transkript

1 FORSKNINGSNYT Redaktion: Thomas Wegener Friis, Iben Vyff Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Det svenske Arbetarrö relsens Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde med Centrum for Arbetarhistoria, Landskrona, konferencen, der bæ rer undertitlen: An international workshop on the historical development of temporary work agencies from a global perspective. Den afholdes i Stockholm d. 15. marts Må let med konferencen er at bringe fagforeningsfolk og forskere sammen for i et historisk perspektiv at undersø ge forholdet mellem fagforeninger, lø n- modtagere og formidlere af korttidsarbejde. Konferencen vil ligeledes undersø ge, hvordan korttidsarbejde har på virket arbejderes mulighed for indflydelse. Ved at tage fat på disse emner vil konferencen give en debat, der har fyldt meget for fagforeningerne, en historisk dybde. Det er nemlig ikke nogen ny debat. Forskellige typer af hyret arbejdskraft har, siden opbyggelsen af de fø rste fagforeninger, væ ret et forhold, der udfordrede kravet om jobsikkerhed. Det globaliserede arbejdsmarked har, som fø lge af den globale konkurrence, i de seneste å rtier væ ret præ get af buzzwords som fleksibilitet og effektivt. Virksomheder i landene omkring Nordatlanten har reduceret deres faste arbejdsstyrke, og bureauer, der organiserer midlertidige medarbejdere, er blevet en vigtig leverandø r af arbejdskraft. Det har væ ret en udfordring for, hvordan arbejdsmarkedet er blevet organiseret. På konferencen efterspø rges papers, der beskæ ftiger sig med: Lokale, nationale og internationale fagforeningers strategi i forhold til midlertidig arbejdskraft og udlejningsbureauer Lokale, nationale og internationale regler, love og aftaler med henblik på midlertidigt arbejde Organisation af medarbejdere ved udlejningsbureauer. Udlejningsbureauer som globalt fæ nomen. Abstract bø r ikke overstige 400 ord og indsendes senest i december Konferencesproget er engelsk Yderligere information: Silke Neunsinger: Afholdte konferencer 111 Dansk-russisk konference i Odense Den september 2011 afholdtes konferencen Komintern og de dansk-sovjetiske relationer på Syddansk Universitet, arrangeret af Center for Koldkrigsstudier ved SDU, Arbejdermuseet og ABA (ABM). Dagene bø d på spæ ndende oplæ g, der alle hver isæ r bidrog til forstå elsen af emnet for konferencen og til de dertilhø rende, kildemæ ssige udfordringer. Sæ rligt konferencens danskrussiske karakter gav noget ekstra. For de fleste er det ikke hverdagskost at få fø rstehå ndskendskab til den aktuelle russiske historieforskning og arkivsituation og vice versa for de russiske deltagere. Den sproglige barriere mellem dansk og russisk er jo desvæ rre betragtelig, men med hjæ lp fra professionel simultantolkning blev den nedbrudt under konferencen.

2 112 ARBEJDERHISTORIE NR Konferencen blev å bnet af SDU s rektor Jens Oddershede, ABM s direktø r Louise Karlskov Skyggebjerg og vicedirektø r Mikhail Prozumenchikov fra Det Russiske Statsarkiv for Samtidshistorie (RGANI). Alle fremhæ vede det prisvæ rdige i det dansk-russiske samarbejde for forskningen i kommunismens historie og satte deres lid til, at konferencen kun var starten på et frugtbart samarbejde mellem de involverede institutioner. Thomas Wegener Friis fra Center for Koldkrigsstudier fortalte derefter om det bagvedliggende projekt, som konferencen indgå r i, nemlig et forskningsog arkivprojekt omkring de danske personsager i Kominternarkivet i Det Russiske Statsarkiv for Socio-Polistisk Historie (RGASPI). Projektet inkluderer udover konferencen en russiskdansk kildeudgivelse og en overfø relse af kopier af personsagerne til ABM. Projektet ligger sig i kø lvandet af ø strigske erfaringer, som Peter Ruggenthaler fra Ludwig Boltzmann-Institut fü r Kriegsfolgen-Forschung i Graz derefter fortalte om, bl.a. det netop afsluttede ø strigsk-russiske forsknings- og arkivprojekt om Der Wiener Gipfel 1961: Kennedy Chrušcev. Som afslutning på å bningssessionen blev der underskrevet en samarbejdsaftale mellem SDU og RGANI, ligesom der også med projektet er indgå et aftaler med RGASPI og Videnskabernes Akademi i Rusland. Konferencens fø rste faglige session var om Komintern, hvor Niels Erik Rosenfeldt sporede os ind på emnet med resultaterne fra sin doktorafhandling om Kominterns hemmelige apparat. Fra dette indblik i en næ sten utrolig konspirativ verden skiftede fokus til spø rgsmå let om kontinuitet kontra brud i forbindelse med oplø sningen af Komintern i Her betonede bå de Natalia S. Lebedeva fra Videnskabernes Akademi og Mette Skak fra Aarhus Universitet kontinuiteten i henholdsvis arbejdsopgaverne, der overgik til SUKP, og kadresammensæ tningen i den kommunistiske verdensbevæ gelse fø r og efter oplø sningen. Samtidig skete der flere æ ndringer i forholdet mellem Moskva og de nationale, kommunistiske partier, hvilket Nataliya Egorova ligeledes fra Videnskabernes Akademi kom ind på i sin gennemgang af om-stæ ndighederne omkring oprettelsen af Kominform i Andendagen startede med en session om arkiver og litteratur vedr. kommunismens historie. Mikhail Prozumenchikov fra RGANI og Svetlana Rosental fra RGASPI gav fine introduktioner til russiske kilder til dansk kommunisme og dansk-russiske forbindelser i deres respektive arkiver i Moskva. Isæ r omtalen af de danske personsager havde selvfø lgelige sæ rlig interesse i denne sammenhæ ng. Thomas Wegener Friis gennemgik de danske arkiver og den vigtigste litteratur om dansk kommunisme, mens Olga Pavlenko fra Det Russiske Stats-universitet for Humaniora (RGGU) gav et spæ ndende indblik i den russiske, historiske behandling af de dansk-sovjetiske relationer i mellemkrigstiden. Anden session om biografier over danske kommunister samlede for det fø rste op på erfaringerne fra slutningen af 1980 erne og fø rste halvdel af 1990 erne, hvor den fø rste oplæ gsholder, Kurt Jacobsen, var den fø rste dansker i Kominternarkivet. For det andet bestod sessionen af repræ sentanter for den nye generation af kommunistbiografer, Morten Mø ller fra Det Kongelige Bibliotek og Chris Holmsted Larsen fra ABM, der henholdsvis fortalte om Bø rge Houmann og om arbejdet med Otto Sand biografien. Samlet set viste konference, at kommunismens historie er et levende forskningsfelt med forholdsvis gode betingelser. Forskerne er der, kilderne er der, den offentlige interesse er der og i dette her tilfæ lde har finansieringen takket væ ret en bevilling fra Carlsbergfondet heldigvis også væ ret her. Nordic Cold War Cultures; Ideologies, Exchanges, Representations Symposium i Reykjavik d september 2011 Siden murens fald og den kolde krigs ophø r er interessen for kulturelle og ideologiske spø rgsmå l næ rmest eksploderet, hvilket har ledt til en langt bredere forstå else af den kolde krigs mekanismer og nye indgangsvinkler i koldkrigsforskningen. I september afholdtes et symposium om disse spø rgsmå l i en nordisk kontekst. Norske, finske, svenske, danske og islandske forskere mø dtes for at udveksle forskningsresultater og synspunkter, og emnerne spæ ndte vidt: fra islandsk kommunisme over amerikansk propaganda, civilforsvar, tekniske landvindinger, til repræ sentationen af fortiden og kulturelt diplomati. Trods spæ ndvidden var

3 FORSKNINGSNYT 113 det muligt at anlæ gge komparative vinkler på flere af de fremlagte resultater. Eftersom kultur er en bred stø r-relse, giver den mulighed for inddragelse af flere discipliner end den traditionelt politisk/ø konomisk/militæ re i koldkrigsforskningen. Diskussionerne lagde op til et udvidet syn på den kolde krig; ikke blot tvæ rfagligt men også i tid. Trods sin nemt afgræ nsede tidsperiode ( ) træ kker de kulturelle studier ofte trå de bå de fremad og bagud i tiden og giver mulighed for i hø jere grad at få ø je på kontinuiteten i de (i dette tilfæ lde) nordiske landes kulturelle traditioner, og hvordan disse overlevede (også ) en kold krig. Sidst, men ikke mindst, afsluttedes symposiet med en diskussion af nutidens politiske fremstilling af den kolde krig og anvendelse af den i den nutidige politiske debat, og de forestillinger vi har om fortiden. Symposiet var arrangeret af NORCENCOWAR (the Nordic and North/Central European Network of Cold War Researchers), EDDA Center of Excellence og Historisk Institut ved Islands Universitet. Intelligence in Central Europe Den 3. november afholdt Ludwig Boltzmann Institut fü r Kriegsfolgenforschung i samarbejde med det ø strigske og det danske kulturinstitut i Budapest konferencen Intelligence Services in Central Europe during the Cold War. Konferencen samlede forskere fra Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Italien og Rumæ -nien for at diskutere efterretningstjenesternes rolle i regionen. Konferencen fokuserede sæ rligt på perioden fra Anden Verdenskrigs afslutning frem til midten af 1950 erne. Frem til Østrigs Staatsvertrag i 1955 og opstanden i Ungarn 1956 sydede og boblede kerneområ derne i det gamle Habsburgske monarki med spioner fra det meste af verden. I konferencens to indledende foredrag blev perspektiverne af efterretningsforskningen i Østog Centraleuropa imidlertid trukket helt frem til i dag. Forcen ved forskningen i disse lande er naturligvis, at adgangen til arkivmateriale er ulig bedre, end den er i Vesteuropa. Fø lgelig er det muligt at undersø ge efterretningstjenesternes virkelighed fra det daglige og operativt banale frem til de ø verste politiske beslutningstagere. Konferencen var foruden to indledende key notes af Siegfried Beer og Thomas Wegener Friis opdelt i tre paneler: Spionage i Ungarn og Østrig. Oplæ g af: Erwin Schmidl, Magdolna Barath, Laslo Ritter, Barbara Strelzl-Marx Centraleuropæ iske hemmelige tjenester. Oplæ g af: Philipp Lesiak, Katerina Lozoviukova, Stefano Bottoni Rekruttering og industrispionage. Oplæ g af: Harald Knoll, Dieter Bacher, Walter M Iber, Peter Ruggenthaler I det fø rste panel blev det utrolig tydeligt, hvilken efterretningsmæ ssig smeltedigel Østrig var i perioden Landet var delt mellem sejrsmagterne, der med i bagagen medbragte deres hemmelige tjenester. For amerikanerne og briterne var det en mulighed for at få et næ r- mere indtryk af deres tidligere allierede Sovjetunionen, der nu var den primæ re modstander under den Kolde Krig. Problemet for de vestlige tjenester var blot, at de langt hen ad vejen ankom uforberedte og derfor faldt i hæ nderne på personer, der i hø j grad havde deres egen agenda. Det kunne delvist væ re en politisk, men dog oftest snarere en ø konomisk. Det udtrykte sig ved, at de bø d sig til hos så mange efterretningstjenester som overhovedet mulig. Som Erwin Schmidl udtrykte det, så tilbø d amerikanerne mange penge, og ø strigerne var kun ivrige for at tage imod dem. Lazlo Ritter gav flere eksempler på så danne personer og grupper med dubiø s karakter, som eksempelvis den tidligere SD-mand Wilhelm Hö ttl, der arbejdede for mindst amerikanerne, briterne, Organisation Gehlen, franskmæ ndene og Sovjetunionen. Et andet var den Ungarske Veteranorganisation, der var et netvæ rk, der allerede var opbygget i slutningen af Anden Verdenskrig med henblik på stay-behind. Det kunne derfor hurtigt aktiveres, men viste sig i sidste ende at væ re då rligere end hå bet. Det kom tydeligt til udtryk i en tvæ rinstitutionel undersø gelse af det efterretningsmæ ssige udbytte af operationen, under hvilken repræ sentanten for US Air Force skulle have udbrudt: who is paying for this shit?. Selvom spionage kunne væ re en vej til hurtige penge, var det også en branche med meget stor erhvervsrisiko. Det kom tydeligt frem i Barbara Strelzl-Marx oplæ g Shot dead in Moscow, der beskæ ftigede sig med de ø strigere og ungarer, der blev dø mt for spionage af de sovjetiske militæ rmyndigheder i Østrig i periode og efterfø lgende henrettet i Moskva. Det drejede sig oftest om så kaldte små

4 114 ARBEJDERHISTORIE NR fisk, eksempelvis jernbanearbejdere, der medvirkede ved opklaringen af order of battle. Det andet panel præ senterede fø rst og fremmest de forelø bige resultater af projektet The role of the Czechoslovak Intelligence Services in Austria , der gennemfø res af Boltzmann instituttets afdeling i Raabs/ Thaya på græ nsen mellem Tjekkiet og Østrig. Projektet udnytter som et af de fø rste af sin art i Vesteuropa de meget liberale regler i de tjekkiske efterretningsarkiver fra den Kolde Krig. Og der er meget at undersø ge, eftersom alene den tjekkiske statssikkerhed havde ø strigere registreret af den ene eller anden grund. Dertil kom andre efterretningsorganer under militæ ret og under græ nsetropperne. Stefano Bottonis forskning i ungarske og rumæ nske arkiver var læ ngere fremme, og han kunne derfor fremlæ gge interessante resultater om forholdet mellem den Socialistiske Republik Rumæ nien og Folkerepublikken Ungarn. På grund af de etniske spæ ndinger i det nordvestlige hjø rne af Rumæ nien var der tale om et betæ ndt forhold, der ikke blev bedre af Nicolaj Ceausescus udenrigspolitiske enegang i Warszawapagten. Efter opstanden i Prag i 1968 oprettedes dette å r i Bukarest en sæ rlig efterretningsafdeling (afdeling 0110), der skulle operere mod Rumæ niens egne Warszawapagt-allierede, i sæ rdeleshed Sovjetunionen og Ungarn. Afdelingen lancerede i 1970 erne efterretningsoperationer i Ungarn, der på sin side af alliancehensyn holdt sig tilbage. Dette var ikke populæ rt i befolkningen, hvor kommunisternes tilbageholdenhed over for nabolandene i nationalitets-spø rgsmå let blev tolket som unational og derfor var med til yderligere at delegitimere det kommunistiske regime. Konferencens sidste panel var hovedsageligt fokuseret på Sovjetunionen og lukrerede på de ø strigske forskeres store know-how på dette områ de. Peter Ruggenthaler fremhæ vede i sit oplæ g, at efterretningsforskning i Rusland er vanskelig, fordi vigtige samlinger fra KGB og GRU er lukkede. Alligevel er det langt fra umuligt. Han tog her udgangspunkt i GRU-officeren Vitalij Nikolskijs erindringer og efterretningstjenesternes samspil med de politiske beslutningstagere. Walter M. Iber betragtede industrispionagen næ rmere og gav endnu et eksempel på den Kolde Krigs ofre: Hermine Rotter arbejdede i det sovjetiske selskab, der stod for olieproduktionen i Østrig, men arbejdede samtidigt for amerikanerne og blev afslø ret deri. Hun blev 24 å r gammel. Harald Knoll berettede om atomspionen Eric eller Engelbert Broda, som han hed ved borgerligt navn. Samlet set gav konferencen et godt overblik over sæ rligt den ø strigske efterretningsforskning, der med udgangspunkt i god forstå else for Østeuropa, er velfunderet, sæ rligt i forskningsmiljø - erne i Graz. Desuden var der en livlig debat mellem forskerne fra de deltagende lande. Konferencen er den tredje i ræ kken af Østrig-Ungarske samarbejdskonferencer, der næ ste å r gentages med et nyt samtidshistorisk tema. Stasi i Norden og Gotland-manifestet Den 26. og 27. september mø dtes forskere fra hele Norden til konferencen Stasi i Norden i Visby i Sverige. Den var arrangeret i fæ llesskab af Hö gskolan på Gotland, Sö dertö rn Hö gskola og Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet. Konference havde som sigte at tage pulsen på Stasi-forskningen i de seneste å r i Skandinavien. Baggrunden for konferencen var ikke mindst, at Birgitta Almgreens nye bog Inte bara spioner netop var udkommet. Bogens helt sæ rlige tilblivelse, hvor Birgitta Almgreen må tte gå rettens vej i flere instanser for at få adgang det svenske så kaldte Rosenholz - materiale, gav rig anledning til at diskutere kildesituationen inden for denne del af den nordiske efterretningsforskning. Spø rgsmå let om kilder og arkiver kom derfor meget naturligt til at stå i centrum for mange diskussioner på konference, og endte ikke mindst med det Gotlandsmanifest, der blev vedtaget ved konferencens afslutning. Et lille halvt hundrede konferencedeltagere havde fundet vej til Øen midt i Østersø en, der alene, qua sin beliggenhed, har en spæ ndende efterretningshistorie bå de fø r og under den Kolde Krig. På konferencens fø rste dag blev deltagerne præ senteret for overblik over henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Danmark. Dette skete ved henholdsvis Helmut Mü ller-enbergs, der aktuelt er gæ steforsker ved Hö g-skolan på Gotland, Birgitta Alm-green fra Sö dertö rns Hö gskola, Kimmo Elo fra Universitetet i Turku, og Thomas Wegener Friis fra Syddansk Uni-

5 FORSKNINGSNYT versitet. I en nordisk sammenligning er forskningen i Danmark endnu læ ngst fremskreden, mens den i Norge ikke har flyttet sig væ sentligt de seneste ti å r. I Sverige er emnet, der indtil for få å r siden ikke nø d nogen næ vnevæ rdig interesse, blusset voldsom op siden Birgitta Almgreens nye bog. Almgreens bog ser næ rmere på de godt halvtreds sager, som svensk SÄPO har undersø gt. Dette sker i anonymiseret form, men med beskrivelse af de enkelte sagsforlø b. Det var så ledes også afslutningen af dette forskningsprojekt, Almgreen præ senterede ved konferencen. Kimmo Elo viste resultaterne af et igangvæ rende forskningsprojekt, der med en statsvidenskabelig baggrund sø ger at kvantificere og opstille modeller, ikke blot på de finske agentsager, men for hele Norden. Dette er sket på baggrund af data fra de så kaldte SIRA-databaser. Elo diskuterede desuden indgå ende så vel SIRA samt Rosenholz som kilder. Konferencens anden dag rummede præ sentationer fra en ræ kke svenske journalister og historikere. Det drejede sig om Svante Winquist fra Forenigen Sverige Ögon och Öra, journalisten Lena Breitner, og Bjö rn Cederberg, der i 2007 udgav bogen Kamrat Spion, hvor svensk Rosenholz for fø rste gang blev omtalt. Cederberg kunne blandt andet præ senterer en fortegnelse over registrerede svenskere hos Ministeriet for Statssikkerhed med statistik over hvilke enheder, det drejede sig om og over å rsagerne. Lena Breitner fokuserede sæ rligt på sagen IM Taucher, der endnu har interessante uafklarede momenter. Præ sentationerne demonstrerede den interesse i at forske i den hedengangne ø sttyske efterretningstjeneste, der er opstå et i Sverige i de seneste å r. Konferencen afsluttedes med en omfattende debat om det nordiske Rosenholz, der hidtil har væ ret tilgæ ngeligt i Danmark og Sverige, men udelukkende på sæ rlige og privilegerede vilkå r. Denne debat havde en helt sæ r-lig baggrund, idet forskere var blevet opmæ rksomme på et hidtil ukendt å benhedsinitiativ i Dengang for 11 å r siden havde den tyske efterretningskoordinator Ernst Uhrlau givet de nordiske ambassadø rer fø lgende forslag: De Rosenholz -dokumenter der befinder sig i USA og som giver henvisning til danske, finske, norske og svenske borgere, bø r overgives til Stasiarkivet. De enkelte lande overvejede forslaget. Så vidt det pt. er muligt at fastslå, gik Danmark og Sverige ud fra, at Rosenholz -dokumenterne allerede befandt sig i Tyskland. Det finske sikkerhedspoliti meddelte det finske udenrigsministerium, at det ikke så grundlæ ggende hindringer for overdragelsen af information om finner i Rosenholz til Stasi-arkivet. Departementschefen i det finske udenrigsministerium Jukka Valtasaari meddelte den 4. juli 2000 til sin regering: Sverige, Norge og Danmark er parate til at stø tte overdragelsen af materialet til Tyskland. Norge og Sverige har allerede svaret positivt. På denne baggrund fandt forskerne på konference, at det var tid til, at handling fulgte ord. Derfor vedtog de fire repræ sentanter fra henholdsvis Danmark, Finland, Sverige og Tyskland, der havde talt på konferencens fø rste dag, Gotlandsmanifestet : 115 Den ø sttyske statssikkerheds efterretningsaktivitet mod de nordiske lande er i dag fortid. Det er samtidshistorie og en vigtig del af international politik. I de forlø bne 20 å r har den fortrinsvis væ ret genstand for undersø gende journalistik. Historikerne og statsvidenskabsforskernes interesse er langsomt og sikkert vokset. Forskningen om den ø sttyske efterretningsvirksomhed bø r dog væ re en integreret del af vores europæ iske historie. Det er imidlertid endnu ikke tilfæ ldet. En å rsag er, at afgø rende dokumenter fra den ø sttyske statssikkerhed endnu ikke er alment tilgæ ngelige for forskningen. Det drejer sig om Rozenholz -dokumenterne om nordiske statsborgere. Rosenholz - dokumenterne om Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige befinder sig i CIA s arkiv i USA. Med det forslag tager vi trå den op fra den tidligere medarbejder i Forbundskanslerkontoret Ernst Uhrlau, der i dag er præ sident for Bundesnachrichtendienst. Allerede i februar 2000 foreslog han de nordiske ambassadø rer at dokumenterne blev overgivet til Stasiarkivet. Et forslag som ingen af de Nordiske lande protesterede imod, men som alligevel aldrig blev gennemfø rt. Vi opfordrer de nordiske regeringer til at stille Rosenholz -dokumenterne til rå dighed for Stasiarkivet, som har ansvaret for den historiske bearbejdning og beskyttelse af personfø lsomme oplysninger fra DDR s historie. Tiden er inde til, at historiske dokumenter om den ø sttyske efterretningsvirksomhed i Norden overlades til den historiske forskning. Visby 27. september 2011 Birgitta Almgreen (Sverige) Thomas Wegener Friis (Dan-

6 116 ARBEJDERHISTORIE NR mark) Kimmo Elo (Finland) Helmut Mü ller-enbergs (Tyskland) Reaktioner på manifestet kan findes på: Nyt fra ABA Lydoptagelser af DKP s centralkomitemøder Sø ndag den 3. marts 1963 tog Danmarks Kommunistiske Partis centralkomite en historisk beslutning, som vi i dag kan væ - re glade for. De besluttede nemlig, at centralkomiteens mø der fremover skulle optages på bå nd. Det var ingen nem beslutning for centralkomiteens medlemmer, og der var bestemt heller ikke enighed om det. Flere udtrykte skepsis overfor tiltaget og spurgte ind til, hvad der skulle ske med det spolebå nd, som optagelsen blev optaget på. Kaj Hansen fra Odense, det senere folketingsmedlem, formulerede det så dan her: Jeg vil i hvert fald gerne vide, hvor læ nge man skal opbevare det bå nd. For hvis det overhovedet skal bruges, så må det væ re på den betingelse, at det slettes ligeså snart det er skrevet af. Vi skulle jo nø dig komme ud for, at et bå nd bliver spillet i Aktuelt Kvarter [DR s nyhedsprogram] eller refereres andet sted. Selvom afskrift og efterfø lgende sletning indgik i forslaget, blev det kun vedtaget med et lille flertal med 9 for og 5 imod. At optage et mø de stred for flere medlemmer med, hvad de synes var klogt at gø re i forhold til en omverden, der var grundlæ ggende fjendtligstillet og med glæ de ville udnytte et indblik i de interne diskussioner i det kommunistiske parti. Optagelsen fra mø det den 3. marts 1963 blev formentlig slettet. I hvert fald har vi nu kun en afskrift af lydoptagelsen. Til gengæ ld er bå ndene gemt fra slutningen af 1964 og helt frem til Det lader altså til, at partiet allerede to å r efter opgav at lave afskrifter efter alle mø - der og i stedet valgte at gemme bå ndene. Hovedparten af bå ndene blev afleveret til ABA i forbindelse afleveringen af partiarkivet til ABA i og har siden ligget stort set ubenyttede hen. Ét spolebå nd, der har væ ret forseglet og opbevaret hos partisekretæ r Poul Emanuel, er senere kommet til ABA fra Tage Revsgaard Andersen i Det var optagelsen af centralkomitemø det januar 1970, hvor Hanne Reintoft efter en heftig diskussion blev godkendt som nyt medlem af partiet. Denne optagelse er bl.a. blevet benyttet i artiklen Partiets grå eminence? Ib Nø rlund og de interne magtkampe i DKP i 1970 erne i Arbejdermuseet & ABA s Årbog 2009 (2010). Arne Hardis har ligeledes har haft adgang til optagelserne. I Idealisten. En biografi om Hans Scherfig (2008) bruger han kilden til at afdæ kke Scherfigs helhjertede stø tte til eksklusionen af sin tidligere, næ re ven Carl Madsen i maj Der er gemmer sig sikkert mange andre gode historier i disse unikke optagelser historier, der formentlig kan væ re med til at nuancerer vores forstå else af det danske kommunistparti. For her kan man få et indblik i de interne diskussioner, der sjæ l- dent blev luftet udad til, ligesom det også vil væ re muligt at undersø ge, om der blev sagt noget andet internt end offentligt. I fø rste omgang har vi få et digitaliseret og tilgæ ngeliggjort 195 spole- og kassettebå ndsoptagelser fra perioden 1964 til I form af 455 filer er der så ledes nu adgang til omkring 600 timers centralkomitemø der. Plus et par enkelte andre mø der og konference, der har væ ret på de samme bå nd. Optagelsesræ kken af centralkomitemø derne er ikke komplet. Enkelte mø - der enten mangler eller er kun dæ kket delvist. Lydfilerne er tilknyttet de relevante poster i den elektroniske registrant over DKP s arkiv i ABA s bibliotek- og arkivsystem. Materialet er klausuleret til forskningsbrug som resten af DKP s arkiv og kan, nå r tilladelse foreligger, kun benyttes på ABA s læ sesal. Udstilling En ny og anderledes oplevelse af historien om arbejderbevægelsens begyndelse 1870 ernes dramatiske kamp for bedre leve- og arbejdsvilkå r kan nu opleves på Arbejdermuseet i den nye installation En bygning vi rejser. En fortæ lling om arbejderbevæ gelsens fø dsel. D. 5. maj 1872 blev Kø benhavns Fæ lled omdannet til en slagmark. Politiet blev sat ind mod danskere arbejdere, der de-

7 FORSKNINGSNYT 117 Den tidlige arbejderbevægelses historie formidles på en ny måde på loftet over festsalen i Arbejdermuseet. monstrerede, mod kapitalens magt, arbejdsdage på op til 14 timer og då rlige levevilkå r i de mø rke baggå rde. Historien om begivenhederne op til og efter Slaget på Fæ lleden kan nu opleves på Arbejdermuseet. Helt oppe under taget på loftet over den smukke gamle festsal kan man nu se og hø re en lys- og lydfortæ lling om tiden fra arbejderbevæ gelsens spæ de begyndelse, hvor stikkeri og overgreb fra politiet var dagligdag, over Slaget på Fæ lleden i 1872 og frem til bygningen af forsamlingsbygningen i Her kan de besø gende mø de socialisten Louis Pio og hans indæ dte modstander politimester Crone, som med alle midler sø gte at bekæ mpe socialismens fremmarch. Man kan hø re stikkeren, der hviskende beretter om sine observationer i dansesalon Phø nix, og man kan stå på Fæ lledens græ s og fornemme de voldsomme kampe omkring sig. Fortæ llingen er udarbejdet i samarbejde med Dokumentariatet, der har skabt et dramatisk lydunivers understø ttet af lysog videoinstallationer. Der er tale om en helt ny formidlingsform, hvor sanseligheden er i centrum, og hvor det digitale univers smelter perfekt sammen med den historiske bygning. Tanken med installationen har væ ret at fortæ lle den dramatiske historie om arbejderbevæ gelsens begyndelse på en stemningsfuld og original må - de. Installationen En bygning vi rejser vises alle dage kl. 14 for museets gæ ster dog ikke, nå r der er arrangementer i festsalen. Der er max. plads til 30 personer pr. fremvisning. Spørgsmål om ændringer i den daglige fremvisning kan rettes til telefon Bestilling af private fremvisninger kan ske ved henvendelse til Arbejdermuseets besøgsbestilling mandag-torsdag mellem kl på telefon Under eget tag. Arbejdernes første forsamlingsbygning Ien helt ny interaktiv filminstallation på Arbejdermuseet kan du opleve historien om arbejdernes fø rste forsamlingsbygning i Danmark. Via touchborde kan du gå på opdagelse i de 18 korte film, der fortæ ller historien om forsamlingsbygningens opfø relse i 1879 og de mange aktiviteter, der er foregå et her siden da.

8 118 ARBEJDERHISTORIE NR Publikum kan ved at lege med filmsekvenserne få historier om festsalen, og de utallige faglige mø der, jubilæ er, juletræ sfester, begravelser og baller, som er holdt her. Men man kan også få et indblik i hele det politiske hus, hvor fagforeningskontorer og mø delokaler har udgjort kernen i arbejderbevæ gelsens aktiviteter gennem mere end 100 å r. Installationen er udviklet i samarbejde med den prisvindende designgruppe Oncotype.

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

I forbindelse med min forskning i emnet

I forbindelse med min forskning i emnet 100 ARBEJDERHISTORIE NR. 3 2011 LAMONT LIBRARY: EN GULD- GRUBE AF RUSSISK DANICA I BOSTON Af Kim Frederichsen Denne artikler beskriver samlingerne af russiske arkivalier med relevans for Danmark Danica

Læs mere

Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Arbejderbevæ gelsen er international. Den 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Alle 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524

Læs mere

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD 1 Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD (Kort vejledning i overfø rsel af analog lyd til CD) Version 1.1 20. januarr 2002 Sø ren Rich. Christensen Indledning... 2 Oversigt over processen... 3 Indspilning...

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt 16 FAG- FORENINGS- UD- DANNELSE en nøgle til fagbevægelsens fremtid? Af Finn M. Sommer Den fordistiske samarbejdspagt etableret efter 2. verdenskrig mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er i krise og måske

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Muligheden for at få en tilstræ kkelig 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

januar-april 2012 nr. 1

januar-april 2012 nr. 1 Nyt om Arbejdermuseet Nyt om januar-april 2012 nr. 1 udsendt af arbejdermuseets venner 2 Nyt om Arbejdermuseet Forsidefoto: Arbejdernes Børnemuseum er nu åbnet som en ny del af Arbejdermuseets samlinger

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN December 2002 Blad 291 Rekordå rsmø de Lettet og veloplagt minister Undervisningsministeren roser BKF s ledelsesudspil BKF ø nsker en samlet bø rnepolitik 250 medlemmer og gæ ster deltog i BKF s å rsmø

Læs mere

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Program Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden Konference med fokus på erfaringsudveksling, videndeling og idéudvikling Den 14. - 16. september 2010 på Mærsk Mc-Kinney Møller

Læs mere

Så dan formulerede den tidligere tyske

Så dan formulerede den tidligere tyske 63 Så dan formulerede den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt sig om terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), da han for nogle å r siden blev interviewet af BBC. Schmidt, der i senhalvfjerdserne

Læs mere

Der er brug for at du...

Der er brug for at du... Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C Jan Larsen Kornmodsbakken 176 8210 Århus V Tlf. 8675 0319 E-mail: info@udvandrerne.dk Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C,QGVLJHOVHPRGIRUVODJWLOORNDOSODQ%ROLJRJHUKYHUYVRPUnGHYHG6RPPHUYHMRJ9LERUJYHML

Læs mere

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr

VEDTÆGTER. Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr Ref.: SHJ shj@uc-dk.dk +45 33 38 22 00 09. oktober 2014 Vedtægter af 19. september 2014 for Danske Professionshøjskoler, CVR-nr. 30 98 39 04 VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Danske

Læs mere

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012)

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) AVG Anti-Virus 2013 Brugervejledning Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) C opyright AVG Technologies C Z, s.r.o. Alle rettigheder forbeholdes. Alle andre varemærker tilhører de respektive ejere. Dette

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Luxemburg-biografien fra

Luxemburg-biografien fra 106 ANMELDELSER Anmelderredaktion: Anders Dalsager Chris Holmsted Larsen Svend Rybner Thomas Wegener Friis Rosa Luxemburg idé og handling Paul Frölich: Rosa Luxemburg idé og handling. Forlaget Solidaritet.

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Projekt Dobbeltdiagnose - Evaluering

Projekt Dobbeltdiagnose - Evaluering Projekt Dobbeltdiagnose - Evaluering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Projekt Dobbeltdiagnose Skanderborg Kommune - Evaluering Konsulent Jens H ansen Jens.hansen@

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Arbejdsplan 2010, 22. januar 2010

Arbejdsplan 2010, 22. januar 2010 Arbejdsplan, 22. januar arbejdsgruppe 1A: Nordiske Byregioner A. Opfølgning af EU s Østersøstrategi I november 2009 afholdt arbejdsgruppen en konference om de to nye Østersøstrategi-dokumenter: - the Long

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

NORDISK TALENTKONFERENCE

NORDISK TALENTKONFERENCE Program NORDISK TALENTKONFERENCE Forskning og praksis i uddannelsessystemet Konference med fokus på erfaringsudveksling, idéudvikling og netværksdannelse om nordisk talentsamarbejde Den 28.-30. august

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Fra den 9. til den 10. oktober

Fra den 9. til den 10. oktober 80 FORSKNINGSNYT Redaktion: Carsten Frimand og Bjørn Schreiber Pedersen Arbejderbevægelsen og den kolde krig i Danmark Fra den 9. til den 10. oktober 1999 afholdt Selskabet til Forskning i Arbejderbevæ

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Generalforsamling i Landsforeningen Adoption og Samfund Lø rdag den 2. november kl På Scandic Hotel Odense Hvidkæ rsvej 25, 5250 Odense SV

Generalforsamling i Landsforeningen Adoption og Samfund Lø rdag den 2. november kl På Scandic Hotel Odense Hvidkæ rsvej 25, 5250 Odense SV Generalforsamling i Landsforeningen Adoption og Samfund Lø rdag den 2. november kl. 13.00 På Scandic Hotel Odense Hvidkæ rsvej 25, 5250 Odense SV Referat af generalforsamlingen Undertegnede erklæ rer referatet

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik DKP åbner sig... AfTorsten Lange l efteråret 1997 kunne ABA for alvor erklære DKPs arkiv for åbent for forskning. Arkivet, der dækker de danske kommunisters virke gennem 70 år, var nu så færdiggjort at

Læs mere

Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling

Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Hłringssvar vedr. ny styrelsesvedt gt for de kommunale dagtilbud 0-5 r samt forvaltningens indstillinger Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Antal repr

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014

DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aa rhus Universitet DISPOSITION Det danske mirakel

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Brugervejledning. ADVARSEL: Voksensamling nødvendig.

Brugervejledning. ADVARSEL: Voksensamling nødvendig. Brugervejledning X580 EN14619 Class A Læ s og forstå denne vejledning, før du lader dit barn bruge dette produkt! Hvis du har brug for hjæ lp, skal du kontakte din forhandler. ADVARSEL: Voksensamling nødvendig.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

Afholdte konferencer. Samtidshistorie på Ungarsk. Østrig-Ungarske Rige er Ungarn

Afholdte konferencer. Samtidshistorie på Ungarsk. Østrig-Ungarske Rige er Ungarn 140 FORSKNINGSNYT Redaktion: Karen Westphal Eriksen, Thomas Wegener Friis, Iben Vyff Afholdte konferencer Samtidshistorie på Ungarsk Siden sammenbruddet af Det Østrig-Ungarske Rige er Ungarn ikke et land,

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Det sjø llandske å kvø g

Det sjø llandske å kvø g Det sjø llandske kvø g : 1843: "Jeg glé dede mig ved lyden i stalden af de dybtpustende dyr. Imellem vender en sig og brummer godmodigt. Gar man té t pa og seer en ko i jet, da har jeg altid fundet en

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere